Ændringshistorik til vejledning: Bygningsinstallationer R

Transkript

1 Ændringshistorik til vejledning: Bygningsinstallationer R Denne ændringshistorik angiver ændringer i forhold til den tidligere version ved en sammenligning mellem den nye gældende version og den tidligere publicerede version. Slettet tekst i den tidligere version er markeret med rød tekst. Tekst som er tilføjet i den nye version er markeret med blå teks

2 Indholdsfortegnelse Side : 1/56 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse Orientering Generelt Definitioner Omfang Generelt Bygningsdele Projektering Byggeplads Sikkerhed og sundhed Generelt Særlig farligt arbejde og særlige risici Omgivende miljø Kvalitetsledelse Generelt CE-mærkning mv Garantierklæringer Kontroldokumentation D&V-dokumentation Autorisation og uddannelse Generelt Varmt arbejde Asbest Epoxy og isocyanater Arbejdets planlægning Undersøgelser Prøver Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Rengøring ID-Nummerering og mærkning Generelt Anlæg og komponenter Rør og kanaler Integration af anlæg Generelt Systemintegrator Indregulering, afprøvning og idriftsætning Generelt Testperiode Generelt Fælles testperiode Funktionsafprøvning iht. Bygningsreglementet Brugerinstruktion Service... 18

3 Indholdsfortegnelse Side : 2/56 3. Generelle specifikationer Generelt CE-mærkning mv Byggeplads Generelt Beskyttende foranstaltninger Transport og oplagring Stillads Arbejdets planlægning Generelt ID-kodesystem Udveksling af data og signaler Referencer Generelt Referencer der er generelt gældende for arbejdet Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet Generelt CE-Mærkning Elektriske installationer Funktionsafprøvning iht. Bygningsreglementet Elmotorer Frekvensomformere Overspændingsbeskyttelse Gennemføringer Arbejdsmiljø Brand Stillads Kommunikation Projektering Generelt Dokumentation Undersøgelser Generelt Dokumentation Materialer og produkter Generelt Systemhardware, -software og netværk Generelt Systemhardware og -software Netværk Anvendelse af bygherrens netværk Dokumentationssystem for udstyr der tilsluttes IT-netværket Tidligt netværk Entreprenørens fjernopkobling Trådløs kommunikation Elmotorer Frekvensomformere Eltracing... 35

4 Indholdsfortegnelse Side : 3/ Potentialudligning Målere Forsyningsadskiller Overspændingsbeskyttelse Selvstændig bygningsautomatik Generelt Betjening Alarmer Kommunikation med CTS-/BMS-anlæg Udførelse Generelt Elmotorer Frekvensomformere Eltracing Potentialudligning Målere Overspændingsbeskyttelse Selvstændig bygningsautomatik Generelt Mål og tolerancer Generelt Målenøjagtighed Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Demontering Generelt Opretning Generelt Mærkning Generelt Anlæg og komponenter Rør og kanaler afventer Relationer til andre arbejder Generelt Forudgående arbejder Koordinering Generelt Føringsveje Overdragelse Sikkerhed og sundhed Generelt Særlig farligt arbejde og særlige risici Kontrol Generelt Projekteringskontrol Kontrol af undersøgelser Materiale- og produktkontrol Modtagekontrol Udførelseskontrol Slutkontrol... 44

5 Indholdsfortegnelse Side : 4/ Generelt Samordnede slutkontrol for flere arbejder Funktionsafprøvning iht. Bygningsreglementet Bilag Grænsefladeskemaer Bilag Målerhieraki Bilag Molio mærkning af rør og kanaler Arbejdsbeskrivelser opbygges efter denne indholdsfortegnelse, hvor punkter, der ikke er relevante, slettes, ligesom punkterne i den projektspecifikke beskrivelse kan suppleres med nye punkter efter behov, jf. reglerne herfor i bipsmolio B1.000, Beskrivelsesanvisning struktur. Et punkt som Andre ydelser med underpunkter bør undgås.

6 1. Orientering Side : 5/56 1. Orientering 1.1 Generelt Forskrifterne i nærværende basisbeskrivelses kapitel 1, 2 og 3 gælder sammen med forskrifterne i de basisbeskrivelser, der gør denne gældende. Eventuelle projektrelaterede forskrifter samt projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelser til nærværende basisbeskrivelse gælder ligeledes for disse arbejder. Projektspecifikke forskrifter og eventuelle tilføjelser og/eller fravigelser til nærværende basisbeskrivelse, der gælder for flere installationstekniske arbejder angives her, mens forskrifter og eventuelle tilføjelser og/eller fravigelser, der kun gælder for ét arbejde angives i den respektive arbejdsbeskrivelse. Basisbeskrivelsen, og kun denne, er styknummereret, således at man i den projektspecifikke beskrivelse på en simpel og entydig måde kan referere til indholdet i basisbeskrivelsen. Hvor man har brug for henvisninger til basisbeskrivelsens styknumre, anvendes formuleringen "Ad stk. ". Sådanne henvisninger placeres efter den øvrige projektspecifikke tekst, som ikke refererer direkte til basisbeskrivelsens styknumre. Herved undgås, at man kunne opfatte en projektspecifik tekst, der ikke direkte refererer til basisbeskrivelsen, som en fortsættelse af det sidste Ad stk.. I beskrivelser bruges ofte vendingen medmindre andet er angivet i. For at minimere omfanget af dette er hierarkiet angivet i basisbeskrivelsens stk. 1-5 og dækker således arbejdet i sin helhed. Når der i vejledningen anvendes begrebet "de installationstekniske arbejdsbeskrivelser" menes der de arbejdsbeskrivelser, hvor bipsmolio har gjort bipsmolio B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer gældende. Såfremt man i en anden end de installationstekniske arbejdsbeskrivelser ønsker at gøre bipsmolio B2.400, basisbeskrivelse - bygningsinstallationer gældende, dette kunne fx være i relation til grænseflader, skal man huske også at gøre den tilhørende projektspecifikke beskrivelse for bygningsinstallationer gældende. 1.2 Definitioner I dette punkt angives definitioner på begreber. specielt i relation til bygningsinstallationer. Kommentarer fra et gennemsyn kan angive, at det gennemsete er eller ikke er tilstrækkeligt i henhold til specifikationerne eller det kan angive et alternativt forslag til det af entreprenøren foreslåede, hvor denne mulighed er givet entreprenøren. Et gennemsyn må ikke resultere i en ændring af specifikationerne og dermed en ændring i arbejdet. Sådanne ændringer i arbejdet skal behandles i henhold til AB For såvel et gennemsyn som en godkendelse skal det klart fremgå, hvad der er gennemgået og konklusionen herpå.

7 1. Orientering Side : 6/56 Til forskel fra et gennemsyn og en godkendelse kan byggeledelsenbygherrens tilsyn bede om materiale til orientering. Dette vil normalt ikke medføre en kommentering.

8 2. Omfang Side : 7/56 2. Omfang 2.1 Generelt I dette punkt angives forhold omkring omfang af generel karakter, der vedrører flere af de installationstekniske arbejder. Følgende bør altid angives: Hvilke grænsefladeskemaer, der er gældende for projektet. 2.2 Bygningsdele I dette punkt angives, hvis de installationstekniske arbejder omfatter foranstaltninger til potentialudligning og hvilket arbejde, der udfører tilslutninger og forbindelser. 2.3 Projektering I dette punkt angives, hvis bygherren har stillet yderligere fælles krav til kvalitetssikringsindsatsen under projekteringen. I byggesagsbeskrivelsen skal være taget stilling til, hvilken KS-bekendtgørelse der er gældende: KS-bekendtgørelse for byggearbejder eller KS-bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Tekstforslag til begge bekendtgørelser er angivet projektspecifikt i de enkelte installationstekniske paradigmer. Såfremt kravene dækker alle installationstekniske arbejder kan denne tekst flyttes hertil og ikke relevant tekst slettes. Vær opmærksom på, at der for byfornyelse og udvikling af byer ikke er krav om erklæring af risikobehæftede forhold. Hvis der skal afleveres "som udført" projektmateriale, skal niveauet herfor angives fx iht. Ydelsesbeskrivelse for som udført. Supplerende oplysninger angives som fx afleveringstidspunkt. Grundlaget for og krav til projekteringen angives i punkt 3.3 Projektering. 2.4 Byggeplads I dette punkt angives omfanget af ydelser vedrørende byggepladsforanstaltninger, herunder vejrligsforanstaltninger, tilkørselsforhold, interimsforanstaltninger mv., der gælder for flere af de installationstekniske arbejder. Er sådanne oplysninger angivet i byggesagsbeskrivelsen eller i plan for sikkerhed og sundhed henholdsvis arbejdsmiljøbeskrivelse for mindre byggepladser, fordi de har interesse for andre, og dækker en oplysning entydigt en ydelse, kan man nøjes med en henvisning til det relevante punkt i byggesagsbeskrivelsen eller i plan for sikkerhed og sundhed henholdsvis arbejdsmiljøbeskrivelse for mindre byggepladser. Grundlag for og krav til byggepladsforanstaltninger angives i punkt Byggeplads.

9 2. Omfang Side : 8/ Sikkerhed og sundhed Generelt I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet tilforhold omkring sikkerhed og sundhed, der angives i Arbejdsmiljø, herunder grundlag for plan for sikkerhed og sundhed såfremt det gælder for flere af arbejder ellers angives sådanne forhold i de enkelte installationstekniske arbejderarbejdsbeskrivelser Midlertidige påvirkninger I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til midlertidige påvirkninger af bygningsdelene, der Særlig farligt arbejde og særlige risici Forhold omkring sikkerhed og sundhed angives i Arbejdsmiljø, herunder grundlag for plan for sikkerhed og sundhed såfremt det gælder for flere afarbejder ellers angives sådanne forhold i de enkelte installationstekniske arbejder Risikospecifikation I dette punkt angives særlige risici, der gælder for flere af de installationstekniske arbejder. Bemærk, at det kun kan overlades til entreprenørerne at gennemtænke udførelsesmåder, hvis der i denne forbindelse er tale om kendte risici hvorimod der skal gøres opmærksom på særlige risici. Desuden skal beskrives, hvordan disse kan håndteres. Såfremt de installationstekniske arbejder indeholder nedrivningsarbejder, kan det være aktuelt at belyse vanskelige forhold i forbindelse med demontering og bortskaffelse af eksisterende bygningsdelearbejdsbeskrivelser. 2.6 Omgivende miljø I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til det omgivende miljø, der gælder for flere af de installationstekniske arbejder. 2.7 Kvalitetsledelse I underpunkterne til2.7.1 Generelt I dette punkt angives omfangetomfang af ydelserne knyttet til kvalitetsstyringkvalitetsledelse af generel karakter, der gælder for flere af de installationstekniske arbejder, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel 6 i byggesagsbeskrivelsen. DokumentationenDokumentation i forbindelse med kvalitetsledelse er opdelt i to grundlæggende forskellige typer, nemlig kontroldokumentation og driftdrifts- og vedligeholdsdokumentation (D&V-dokumentation). Kontroldokumentationen er den dokumentation, der kan bortskaffes efter garantiperiodens udløb. Det understreges, at underpunkternepunkterne alene omhandler omfanget af dokumentationen, der gælder for flere af de installationstekniske arbejder og ikke specificering af de krav, der skal opfyldes, idet disse skal angives i arbejdsbeskrivelsens kapitel 3. Generelle specifikationer Generelt I dette punkt angives omfang af generel karakter, der gælder for de installationstekniske arbejder.

10 2. Omfang Side : 9/ CE-mærkning mv. I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning mv. og som gælder for de installationstekniske arbejder. Krav til indhold og form af dokumentation fremgår i Danmark af de enkelte bekendtgørelser, der sætter direktiverne i kraft eller af den relevante forordning. For materialer og produkter, der alene er omfattet af Byggevareforordningen, skal dokumentationen være i form af en ydeevnedeklaration. Denne kan leveres via fax, mail eller ved et link til fra CE-mærkningen til fabrikantens hjemmeside. Byggevarer, der er bragt i omsætning i overensstemmelse med de bekendtgørelser, der satte Byggevaredirektivet i kraft før anses for at være i overensstemmelse med Byggevareforordningen. Dog skal deri forbindelse med ombygning/renovering udformes en ydeevnedeklaration. Dette kan gøres med baggrund i den eksisterende dokumentation, der ligger til grund for CE-mærkningen under Byggevaredirektivet. Maskiner/anlæg I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning af maskiner og anlæg og som gælder for flere af de installationstekniske arbejder. For maskiner/anlæg, der kun involverer ét arbejde, angives dokumentationskravet i den relevante installationstekniske arbejdsbeskrivelse. Maskiner og anlæg er omfattet af Maskindirektivet, der i Danmark er sat i kraft via Bekendtgørelse om indretning mv. af maskiner m.v. Maskiner opdeles i selvstændige maskiner og delmaskiner, der ved færdiggørelse eller sammenbygning med andre delmaskiner bliver til en selvstændig maskine og vil som minimum være omfattet af BEK om maskiner. Her er kravet, at en selvstændig maskine skal CE-mærkes og der skal leveres en EFoverensstemmelseserklæring, og en delmaskine skal afleveres med en inkorporeringserklæring. Da bygherren kun må lade en maskine/anlæg sætte i drift lovligt, hvis maskinen/anlægget er CE-mærket og leveret med en EFoverensstemmelseserklæring, er det vigtigt at angive dokumentationskravet. Det kan derfor overvejes, om man skal angive CE-mærkningen som en sanktionsbærende milepæl. Det skal for hver selvstændig maskine og delmaskine angives, om dokumentationen skal være iht. stk. 2, 3 eller 4. For at bygherren ikke skal ende som ansvarlig for maskinen/anlægget, er det vigtigt, at en af entreprenørerne/leverandørerne gøres ansvarlig for stk. 4 når der er tale om sammenbyggede maskiner og/eller delmaskiner. Eksempel: Der skal afleveres dokumentation for følgende maskiner/anlæg:

11 2. Omfang Side : 10/56 Teknikanlæg 1: Arbejde: El Tekniktavle X.X iht. stk. 3 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage efter delmaskinen er leveret på byggepladsen Arbejde: Ventilation Ventilationsanlæg 1 og 2 iht. stk. 3 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage efter delmaskinen er leveret på byggepladsen Arbejde: Vvs Vand- og varmeanlæg i teknikrum X iht. stk. 3 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage efter delmaskinen er leveret på byggepladsen Arbejde: Bygningsautomation CTS-anlæg iht. stk. 4 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage inden idriftsætning. Teknikanlæg 2: Arbejde: El Tekniktavle Y.Y iht. stk. 3 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage efter delmaskinen er leveret på byggepladsen Arbejde: Ventilation Ventilationsanlæg 3 iht. stk. 3 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage efter delmaskinen er leveret på byggepladsen Arbejde: Vvs Vand- og varmeanlæg i teknikrum Y iht. stk. 3 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage efter delmaskinen er leveret på byggepladsen Arbejde: Bygningsautomation CTS-anlæg iht. stk. 4 Dokumentationen skal afleveres 10 arbejdsdage inden idriftsætning. For standard maskiner - dvs. ikke specialfremstillede maskiner - kan det overvejes at kræve dokumentationen allerede ved aftaleindgåelsen. Der bør ikke kræves dokumentation ud over det, der er angivet i bekendtgørelsen. Man bør eksempelvis ikke stille krav om udlevering af fx teknisk dossier eller risikovurdering, idet sådanne dokumenter kan indeholde fortrolige oplysninger i form af fabrikantspecifikationer og som alene er til brug for udlevering til relevante myndigheder på forlangende. I bekendtgørelsens Bilag 1 punkt fremgår hvad en brugsanvisning skal indeholde, og det anbefales at kontrollere den modtagne brugsanvisning op mod især litra e) dog bør kontrollen ikke være begrænset hertil. Delmaskinfabrikanten henholdsvis maskinfabrikanten er forpligtiget til at opbevare den relevante tekniske dokumentation i 10 år. Såfremt man vil sikre sig mulighed

12 2. Omfang Side : 11/56 for at kunne få fat i disse oplysninger fx i forbindelse med en konkurs, kan man kræve, at en kopi opbevares et uvildigt sted fx i en bankboks, hos en advokat mv. Ved renovering/ombygning af gamle maskinanlæg skelnes mellem en mindre ombygning og en væsentlig ombygning. En mindre ombygning kunne fx være udskiftning af sliddele eller beskadige dele med nye identiske eller lignende dele med samme egenskaber. En mindre ombygning vil ikke kræve ændring i overensstemmelseserklæringen. Dog skal den udførende sikre sig, at indgrebet lever op til nutidige krav til sikkerhed og sundhed uden at dette nødvendigvis medfører påsætning af et nyt CEmærke. Desuden skal man være opmærksom på Ecodesignloven, der sætter en ny dagsorden for en række produkter som fx visse elektrisk drevne ventilatorer. At "maskinen" fx overholder en produktspecifik forordning jf. Ecodesignloven som eksempelvis vedrørende visse elektrisk drevne ventilatorer, kan kontrolleres i overensstemmelseserklæringen for "maskinen", da en sådan forordning skal fremgå heraf. En væsentlig ombygning eller ændring vil kræve en ny overensstemmelseserklæring, ny brugsanvisning samt ny CE-mærkning. En væsentlig ændring eller ombygning kan fx være en ændring i maskinens/anlæggets funktion, ydeevne eller en ændring i de risikomomenter, der kan være opstået som følge af ændringen. For anlæg før 1995 vil en mindre ændring ikke umiddelbart udløse krav om CEmærkning. Man skal i forbindelse med ombygningsarbejder være opmærksom på, at entreprenøren skal have alle de oplysninger om/specifikationer til maskinen/anlægget, der er nødvendige for at entreprenøren kan vurdere omfanget af CE-mærkningen, herunder om en oprindelig CE-mærkning og dens overensstemmelseserklæring eventuelt kan inddrages i relation til gældende standarder. Trykbærende anlæg I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning af trykbærende anlæg og som gælder for flere af de installationstekniske arbejder. Den, der producerer, importerer eller - i eget navn - markedsfører eller ibrugtager trykbærende udstyr, som udsættes for et tilladt tryk PS på mere end 0,5 bar, bør kende direktivet om trykbærende udstyr. Der stilles krav til ejer/bruger omkring kendskab til bekendtgørelsens forskrifter, herunder korrekt opstilling, anvendelse og for nogle typer ligeledes lovpligtig servicering og 3. parts tilsynspligt. Ligeledes skal der for installerede beholdere i kategori I-IV foreligge en CEmærkning.

13 2. Omfang Side : 12/56 EMC I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning af materialer og produkter, der er underlagt EMCbeskyttelse og som gælder for flere af de installationstekniske arbejder. Ved EMC-beskyttelse forstås krav om at elektriske apparater ikke må udsende elektromagnetisk støj og at disse apparater skal være robuste over for udefrakommende elektromagnetisk støj. Man skal være opmærksom på, at mange maskiner i dag har en digital styring der er underlagt BEK om EMC Garantierklæringer Forhold omkring garantierklæringer angives i de installationstekniske arbejdsbeskrivelser. Som udgangspunkt er det ved byggesager for offentlige bygherrer ikke muligt at angive fabrikater. En mulighed for at sikre en rimelig levetid for særlig kritiske komponenter er at stille krav om en garantierklæring for sådanne særlig kritiske komponentens levetid på et nærmere angivet antal år; dette krav skal stilles i den relevante installationstekniske arbejdsbeskrivelse. Med særlig kritiske komponenter menes komponenter, der ikke nødvendigvis er bekostelige i indkøbspris, men hvor omkostningerne ved udskiftning/reparation er store grundet komponenternes placering, programmering mv. Eksempel: Følgende komponenter anses som særlig kritiske i forhold til den krævede minimumslevetid:, med en krævet levetid på minimum år. Det anbefales at opliste sådanne særlig kritiske komponenter på tilbudslisten således, at entreprenørerne bliver gjort opmærksom herpå Kontroldokumentation Kontroldokumentation omhandler alene den i stk. 1 angivne dokumentation. Antal samlede sætforhold omkring kontroldokumentation, entreprenørerne skal aflevere, er angivet i byggesagsbeskrivelsen. Hvis bygherren specifikt ønsker et andet antal for et arbejde, angives det i de respektive installationstekniske arbejdsbeskrivelser D&V-dokumentation D&V-dokumentation er den dokumentation, der vedrører kvaliteten af det arbejde, der indgår i det færdige bygværk, og som bygherren vil kunne få brug for såvel i som efter garantiperioden, er D&V-dokumentation. D&V-dokumentation bruges bl.a. til udarbejdelse af driftsplaner og desuden kan D&V-dokumentation bruges som grundlag ved senere reparation/renovering. D&V-

14 2. Omfang Side : 13/56 dokumentation kan også være målinger, certifikater, recepter og "som udført" tegninger. Vær opmærksom på, at der jf. DS 428 stilles mange og meget specifikke krav til fx funktionskontrol, kvalitetssikring, D&V-dokumentation mv. I mange tilfælde skal den samlede D&V-dokumentation udføres med bidrag fra en række forskellige arbejder. Forhold omkring D&V-dokumentation angives i de installationstekniske arbejdsbeskrivelser AutorisationsdokumentationAutorisation og uddannelse Generelt I dette punkt angives krav til Forhold omkring dokumentation omkring autorisation af generel karakter, der gælder for flere af angives i de installationstekniske arbejderarbejdsbeskrivelser Varmt arbejde I dette punkt angives omfanget af Forhold omkring dokumentation omkringaf autorisation vedrørende varmt arbejde, der gælder for flere af angives i de installationstekniske arbejderarbejdsbeskrivelser. Varmt arbejde er en betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning. Varmt arbejde anvendes for eksempel i forbindelse med tagdækning, svejsning, skæring, lodning, tørring, opvarmning og ukrudtbrænding. Varmt arbejde kan dog forekomme i flere andre arbejdsprocesser og situationer, hvorfor førnævnte opremsning ikke er udtømmende Asbest I dette punkt angives omfanget af Forhold omkring dokumentation omkringaf autorisation vedrørende arbejde med asbest, der gælder for flere af angives i de installationstekniske arbejderarbejdsbeskrivelser Epoxy og isocyanater I dette punkt angives omfanget af Forhold omkring dokumentation omkringaf autorisation vedrørende arbejde med epoxy og/eller isocyanater, der gælder for flere af angives i de installationstekniske arbejderarbejdsbeskrivelser. 2.8 Arbejdets planlægning I dette punkt angives omfanget af planlæggende arbejder, som fx kan være forhold knyttet til opstartsmøder, projektgennemgangsmøder, planlægningsmøder, dokumenter, der gælder for flere af de installationstekniske arbejder og eventuelt dokumentation som skal fremsendes til byggeledelsen herunder arbejdsdokumenter mv.bygherrens tilsyn. Følgende bør altid angives: AntalHvilke arbejder, der skal deltage i planlægnings- og koordineringsmøder omkring bygningsautomation, der skal påregnes deltagelse i. Hvornår dokumenter skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret angives under det specifikke punkt i kapitel 3, hvor dokumentet er nærmere beskrevet, bortset fra arbejdsdokumenter jf. stk. 1 der angives her.

15 2. Omfang Side : 14/56 For byggesager, der er omfattet med angivelse af BEK om støtte til almene boliger, vil arbejdets planlægning desuden skulle indeholde logistikplanerforventet antal møder. Såfremt der stilles egentlige krav til planlægningsarbejdet, angives det ikke her, men i punkt Arbejdets planlægning. 2.9 Undersøgelser Forhold omkring undersøgelser angives i de installationstekniske arbejdsbeskrivelser Prøver Forhold omkring prøver angives i de installationstekniske arbejdsbeskrivelser Gennemføringer, påmonteringer og retableringer I dette punkt angives omfanget af gennemføringer, påmonteringer og retableringer (ofte kaldet efterreparationer), der vedrører flere af de installationstekniske arbejder. Yderligere omfang af gennemføringer, påmonteringer og retableringer angives i de enkelte installationstekniske arbejdsbeskrivelser. Udgangspunktet er, at arbejderne knyttet til denne beskrivelse eller andre beskrivelser er gennemført, men at der af forskellige årsager senere skal udføres eller bliver udført gennemføringer, påmonteringer og/eller retableringer. De arbejder, der beskrives her, er de arbejder, der knytter sig til retablering af de områder, der er blevet påvirket af gennemføringerne og/eller påmonteringerne. Dette kan eksempelvis være, at der under et andetét arbejde skal bores et hul for en gennemføring, mens retablering omkring gennemføringen skal udføres under nærværendeet andet arbejde. Hvis hultagning udføres af et bestemt arbejde, angives dette. Her kan evt. angives anvisninger for begrænsninger i hulstørrelser og placeringer, som kan udføres uden forudgående aftale med byggeledelsen. Hvis hultagning mv. undtagelsesvis skal udføres under et enkelt arbejde, kan dette angives her. Men da gennemføringer, påmonteringer og retableringer som regel involverer flere arbejder, er meget projektspecifikke ligesom de emner/materialer, disse skal etableres i, anbefales det at udarbejde et grænsefladeskema som angivet i stk. 1. Dette grænsefladeskema bør angive anvisning for begrænsning i hulstørrelser og placeringer, der kan udføres uden forudgående aftale med bygherrens tilsyn ligesom det bør angives hvor gennemføringer er kritiske og derfor kræver aftale med bygherrens tilsyn. Desuden bør grænsefladeskemaet opdeles i overskuelige og forståelige bygningsdele som fx facader og tage, hvor vandgennemtrængen kan være et problem, og andre områder som fx gipsvægge, murede vægge, etagedæk, nedhængte lofter, faste lofter, gulve mv. Her ud over bør det fremgå, hvem der opmærker, etablerer udsparinger, etablerer huller, fræser riller samt tilstøber henholdsvis lukker og efterreparerer.

16 2. Omfang Side : 15/ Rengøring I dette punkt angives omfanget afforhold omkring rengøring der skal udføres ud over de generelle krav, der er angivet i byggeagsbeskrivelsen og som er gældende for flere afangives i de installationstekniske arbejderarbejdsbeskrivelser ID-Nummerering og mærkning Generelt I dette punkt angives generelle krav til omfanget af ID-nummerering og mærkning. Hvilket ID-kodesystem, der skal anvendes, angives i punkt ID-kodesystem. ID-nummerering (klassifikation) angives i byggesagsbeskrivelsens punkt Tegninger/bygningsmodeller som regel ved, at IKT-ydelsesspecifikationerne vedlægges byggesagsbeskrivelsen som bilag. Såfremt der fx i forbindelse med drift og vedligehold er særlige/andre krav til IDnummerering angives dette ligeledes i byggesagsbeskrivelsen, såfremt et sådan krav dækker alle bygningsdele. Såfremt kravet alene vedrører de installationstekniske arbejder, kan kravet i stedet for angives i nærværende beskrivelses punkt ID-kodesystem. Forhold omkring mærkning angives i de installationstekniske arbejdsbeskrivelser Anlæg og komponenter I dette punkt angives omfanget af ID-nummerering og fysiskforhold omkring mærkning af anlæg, tavler, komponenter og kabler. angives i de installationstekniske arbejdsbeskrivelser. Det kan overvejes at samle nummereringenmærkningen inklusive den tilhørende ID-nummerering af anlæg, tavler, komponenter og kabler hos enén entreprenør fx bygningsautomationsentreprenøren. I så fald skal dette angives i her. Eksempel: Ad stk. 1 ændres til: Fysisk mærkning inklusive den tilhørende ID-nummerering af anlæg, tavler, komponenter og kabler skal udføres under arbejdet Rør og kanaler Forhold omkring mærkning vedrørende rør og kanaler angives i de installationstekniske arbejdsbeskrivelser. Det kan overvejes at samle nummereringen af rør hos én entreprenør fx vvsentreprenøren. I så fald skal dette punkt angives omfanget afher. Eksempel: Ad stk. 1 ændres til: Fysisk mærkning af rør og kanaler. Hvis mærkning af alle rør og kanaler udføres samlet under et arbejde, angives det her. Eksempel: Fysisk mærkning af rør og kanaler skal udføres under arbejdet.

17 2. Omfang Side : 16/56 Hvis der er krav om mærkningen skal indeholde et ID-kodesystem skal kravet angives her. Selve ID-kodesystemet angives i punkt ID-kodesystem Integration af anlæg Generelt I dette punkt angives hvilke anlæg/systemer der indgår i integrationen og hvem der udpeges som systemintegrator. Det skal angives hvilke krav der er til integration af disse anlæg/systemer. Følgende bør altid angives: Hvilket arbejde det vedrører fx bygningsautomation hvilket anlæg/system det vedrører, fx CTS, IBI, mv., hvem der er systemintegrator for systemet/anlægget Hvilke arbejder, der skal integreres og dermed koordineres med. Det anbefales at udarbejde grænsefladeskemaer herfor og henvise til disse. Eksempel: Bygningsautomation, anlæg/system: CTS Bygningsautomationsentreprenøren er udpeget som systemintegrator for dette anlæg/system. Integration og dermed koordinering skal ske med følgende arbejder: Ventilation VVS El Køling Sikring, ABA Bygningsautomation, CTS. Bygningsautomation, anlæg/system: IBI lysstyring Bygningsautomationsentreprenøren er udpeget som systemintegrator for dette anlæg/system. Integration og dermed koordinering skal ske med følgende arbejder: Bygningsautomation, CTS El. Facadeentreprisen, anlæg/system: Solafskærmning Facadeentreprenøren er udpeget som systemintegrator for dette anlæg/system. Integration og dermed koordinering skal ske med følgende arbejder: Facadearbejde, solafskærmning Bygningsautomation, CTS El. Facadeentreprisen, anlæg/system: Motoriserede vinduer til indeklimafunktioner Facadeentreprenøren er udpeget som systemintegrator for dette anlæg/system. Integration og dermed koordinering skal ske med følgende arbejder: Facadearbejde, motoriserede vinduer Bygningsautomation, CTS El.

18 2. Omfang Side : 17/ Systemintegrator I dette punkt angives omfanget af systemintegratorens arbejde. Følgende bør altid angives: Henvisning til eller Oplistning af krav fra de enkelte installationstekniske arbejdsbeskrivelser som fx dokumentering af en kølecentrals regulering via looptuningskravene i bygningsautomatik Indregulering, prøvningafprøvning og idriftsætning Generelt I dette punkt angives omfanget i forbindelse med indregulering, afprøvning og idriftsætning, der gælder for flere af de installationstekniske arbejder og hvem der koordinerer afprøvningen. og er ansvarlig for dokumentation vedr. fælles afprøvning. Det bør angives hvilken dokumentation der kræves i den forbindelse. Desuden bør iht. stk. 6 angives, hvor mange arbejdsdage inden den fælles afprøvning, bygherrens tilsyn skal have besked om ønske om deltagelse en eller flere parter i den fælles afprøvning. Krav til udformning og indhold af test- og prøvningsrapporter kan angives under punkt 3.6 Udførelse i de enkelte installationstekniske arbejdsbeskrivelser Testperiode Såfremt der skal gennemføres en uvildig kontrol af de tekniske anlæg og disses indbyrdes samspil, skal denne proces beskrives i et sådant omfang, at de enkelte entreprenører kan afsætte nødvendige ressourcer for at medvirke i denne kontrol Generelt I dette punkt angives omfang omkring testperiode, hvilke arbejder og anlæg detder alene vedrører og hvor lang tid testperioden skal forløbe. Desuden skal detét arbejde. Øvrige forhold vedrørende testperiode der alene vedrører ét arbejde angives i den relevante installationstekniske arbejdsbeskrivelse, herunder hvad der jf. stk. 2 menes med jævnligt som fx hver 10. arbejdsdag. Varighed af en testperiode kan typisk være kalenderdage. Hvad der anses for kritiske fejl/mangler og eventuelt hvad der anses som ikke kritiske fejl/mangler på det enkelte anlæg og på det konkrete projekt skal være beskrevet i de installationstekniske arbejdsbeskrivelser. Det kan overvejes, om anlæg, hvis manglende funktion betragtes som kritisk på det konkrete projekt, skal medtages som en sanktionsbærende milepæl. Testperiode der alene vedrører ét arbejde angives i den relevante installationstekniske arbejdsbeskrivelse. Det anbefales at lægge testperioden således, at denne er udført inden AB 92 afleveringen for at undgå, at testperioden skal behandles som en mangel.

19 2. Omfang Side : 18/56 Bemærk at flere forskellige entreprenører ofte er deltagere i en sådan testperiode fx VVS, Ventilation, Køling og BMS og at man derfor i sin tidsplanlægning skal tage hensyn til alle disse involverede parter Fælles testperiode I dette punkt angives omfang omkring fælles testperiode der gælder for flere af de installationstekniske arbejder. Følgende bør altid angives: Hvilke arbejder og hvilke anlæg det vedrører Hvornår den fælles testperiode skal forløbe med mindre dette fremgår af tidsplanen Hvor ofte anlæggene skal tilses, fx hver 10. arbejdsdag Hvem der er ansvarlig for koordinering i den fælles testperiode. Fælles tests bør udføres iht. en testplan. Desuden kan der vedlægges et specifikt grænsefladeskema med angivelse af de relevante arbejder og ydelser. Det anbefales at lægge den fælles testperiode således, at denne er udført inden AB 92 afleveringen for at undgå, at testperioden skal behandles som en mangel. Bemærk at flere forskellige entreprenører ofte er deltagere i en sådan testperiode fx vvs, ventilation, køling og BMS og at man derfor i sin tidsplanlægning skal tage hensyn til alle disse involverede parter Funktionsafprøvning iht. Bygningsreglementet I dette punkt angives omfanget af funktionsafprøvning iht. Bygningsreglementet der gælder for flere af de installationstekniske arbejder Brugerinstruktion I dette punkt angives omfanget af brugerinstruktioner, som er fælles for flere af de installationstekniske arbejder. Følgende bør altid angives: Hvilke arbejder og hvilke anlæg, der indeholder fælles brugerinstruktion Hvilken entreprenør, der skal forestå instruktionen, hvornår denne skal afholdes - enten et tidspunkt eller efter aftale med bygherrens tilsyn - samt hvilke andre entreprenører, der skal deltage. Eksempel: Følgende arbejder indeholder fælles brugerinstruktion: Arbejdet ventilation, 4 ventilationsanlæg. Brugerinstruktionen forestås af ventilationsentreprenøren og afholdes <dato> i samarbejde og med deltagelse af: Kølingsentreprenøren, behovsstyring af kølecentral Bygningsautomationsentreprenøren Service I dette punkt angives omfanget af service, som gælder for flere af de installationsteknisk arbejder. Forhold omkring service angives i de installationstekniske arbejdsbeskrivelser.

20 3. Generelle specifikationer Side : 19/56 3. Generelle specifikationer 3.1 Generelt CE-mærkning mv. I tabellen nedenfor er angivet de direktiver, der normalt i større eller mindre grad kan have indflydelse på de installationstekniske arbejder. Direktiver og forordninger gælder for alle og fx ikke kun for offentlige bygherrer. Såvel byggevareforordningen som direktiverne er i Danmark sat i kraft via bekendtgørelser mens forordninger er almengyldige og bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. For byggevarer og maskiner fremgår gældende udgaver af forordning henholdsvis bekendtgørelse af byggesagsbeskrivelsen. For byggevarer og maskiner fremgår gældende udgaver af bekendtgørelserne af byggesagsbeskrivelsen, mens bekendtgørelsen, der sætter EMC-direktivet og PEDdirektivet i kraft, er angivet i nærværende arbejdsbeskrivelse mens. Øvrige bekendtgørelser angives i den relevante installationstekniske arbejdsbeskrivelse. Direktiv nr. kaldenavn 89/106/EØF Byggevaredirektivet Fra EU 305/2011 Byggevareforordning BEK om byggevarer Omfatter/berører beskrevet meget overordnet Alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder 2006/42/EF Maskindirektivet BEK om maskiner 2000/14/EF Direktiv vedr. støjemission, maskiner til udendørs brug 2014/33/EU Elevatordirektivet 2014/35/EU Lavspændingsdirektivet 2014/30/EU EMC-direktivet BEK om EMC 2014/53/EU Direktiv om radioudstyr 2011/65/EF RoHS-direktivet En samling af indbyrdes forbundne dele, hvoraf mindst en er bevægelig og som drives af andet end menneskelig kraft Maskiner der er omfattet af støjgrænser og maskiner for hvilke, der kun gælder støjmærkning Elevatorer der betjener bygninger og anlæg, og som transporterer personer og/eller gods Sikkerhedskrav ved benyttelse af elektrisk materiel inden for visse spændingsgrænser Krav til materiel, som kan fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser eller lade sig forstyrre af samme Krav til materiel der benyttes i forbindelse med radioudstyr Import og salg af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse

21 3. Generelle specifikationer Side : 20/ /96/EF WEEE-direktivet 2014/34/EU ATEX-direktivet 92/42/EØF Direktiv for nye varmtvandskedler 2014/68/EU PED-direktivet BEK om trykbærende udstyr farlige stoffer Håndtering af elektrisk og elektronisk affald Materiel og sikringssystemer bestemt til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære Varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel med effekter i området >4kW og <400 kw Konstruktion, fremstilling og overensstemmelsesvurdering af trykbærende udstyr og enheder, der udsættes for et tilladeligt maksimaltryk PS på mere end 0,5 bar For yderligere information henvises til: Jævnfør Byggevareforordningen skal alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder, være CE-mærkede. Dette krav skal gælde på sigt, men ikke alle byggevarer har endnu mulighed for at blive CEmærkede. Information herom kan findes på Den generelle sætning i stk. 1 sikrer, at hvor der er krav om en mærkning i henhold til et eller flere direktiver eller en forordning, er entreprenøren (fabrikanten) pligtig at levere denne. Ud over CE-mærkningen er der i nogle direktiver/forordninger krav om yderligere mærkning som fx: Direktiv vedr. støjemission: Støjdeklaration BEK om ATEX: Eksplosionsmærke WEEE-direktivet: Affaldsmærke. Maskiner/anlæg I dette punkt angives krav til dokumentation i forbindelse med CE-mærkning af maskiner/anlæg. Trykbærende anlæg I dette punkt angives krav til dokumentation i forbindelse med CE-mærkning af trykbærende anlæg. EMC I dette punkt angives krav til dokumentation i forbindelse med CE-mærkning i forbindelse med elektromagnetisk kompatibilitet. Ved renoveringsarbejde skal det angives, hvilke EMC-krav der er til apparater og maskiner, der bibeholdes.

22 3. Generelle specifikationer Side : 21/ Byggeplads Generelt I dette punkt angives generelle krav til byggepladsforanstaltninger, der gælder for flere af de installationstekniske arbejder Beskyttende foranstaltninger Forhold omkring beskyttende foranstaltninger angives i de installationstekniske arbejdsbeskrivelser. Ved renoveringsarbejde kan det være relevant at angive hvad der skal beskyttes imod, såfremt dette ikke er umiddelbart klart for entreprenøren. Eksempelvis kan det være relevant at angive, at der skal etableres beskyttende foranstaltninger mod vand og andre væsker, hvor det, der skal beskyttes ikke tåler væsker eller om det alene er en afdækning mod støv. Ligeledes bør eksempelvis angives, om en interimsafdækning af et vindue skal være transparent og/eller også skal være til sikring mod uvedkommende adgang. Herudover kan det være relevant at angive krav til beskyttelse mod skrammer, ridser, stød, slag mv. hvor andre end entreprenøren også skal arbejde og dermed kan beskadige bygningsdele. Desuden bør det angives, såfremt en beskyttende foranstaltning skal fjernes midlertidigt, eksempelvis hvor en støvvæg midlertidigt skal demonteres grundet transport af materialer. Ad stk. 7. Det er op til entreprenøren at vurdere, om det, der skal beskyttes, først skal rengøres. Såfremt den projekterende har krav om, at specifikke bygningsdele skal rengøres inden den beskyttende foranstaltning etableres, skal dette angives Transport og oplagring I dette punkt angives krav tilforhold omkring transport og oplagring af materialer og produkter, der gælder for flere afangives i de installationstekniske arbejderarbejdsbeskrivelser. Såfremt bygherren stiller depot til rådighed for eksempelvis materialeopbevaring, angives dette i byggesagsbeskrivelsen herunder forhold som fx aflåsning/sikring, temperaturforhold mv. og hvilke arbejder, der kan benytte depotet. Her ud over kan det aftales med byggeledelsenbygherrens tilsyn, at materialeoplag kan finde sted inde i bygningen. Man skal i denne forbindelse tage hensyn til vægten af materialeoplaget og sikre sig, at dæk mv. kan klare belastningen Stillads Forhold omkring stillads angives i de installationstekniske arbejdsbeskrivelser. Begrebet stillads dækker enhver form for stillads, herunder understøtninger, afstivninger og fastgørelser.

23 3. Generelle specifikationer Side : 22/ Arbejdets planlægning I dette punkt angives krav til Generelt Forhold omkring arbejdets planlægning af generel karakter, der gælder for flere afangives i de installationstekniske arbejderarbejdsbeskrivelser. Man skal være opmærksom på stk. 2 med hensyn til frist for kommentering. Frister kan altid angives projektspecifikt og dermed gælde frem for basisteksten ID-kodesystem I dette punkt ID-nummerering (klassifikation) angives hvilket ID-kodesystem,i byggesagsbeskrivelsens punkt Tegninger/bygningsmodeller som regel ved, at IKT-ydelsesspecifikationerne vedlægges byggesagsbeskrivelsen som bilag. Såfremt der skal anvendesfx i forbindelse med drift og vedligehold er særlige/andre krav til anlæg, tavler, komponenter og kabler og eventuelt til rør og kanaler. DerID-nummerering angives dette ligeledes i byggesagsbeskrivelsen, såfremt et sådan krav dækker alle bygningsdele. Såfremt kravet alene vedrører de installationstekniske arbejder, kan eventueltkravet i stedet for angives i dette punkt. ID-kodesystemet kan enten beskrives her eller der kan henvises til et bilag, hvor ihvori ID-kodesystemet beskrives. Som udgangspunkt anvendes betegnelserne i Cuneco Classification System, CCS. Det kan også opbygges som fx angivet i bestemmelserne i DS/EN , der omhandler opbygning af referencebetegnelser til identifikation af objekter i et anlæg/en fabrik, hvis elektriske udstyr er udført efter DS/EN , jf Der skal for byggeriet udarbejdes oversigter over adressestrukturenbemærk, at AT og DS/EN kræver et entydigt referencesystem (IDkodebetegnelserkodesystem) for alle maskinanlæg og på tværs af alle rådgivere og entreprenører fx ifm. ventilation, vvs, køl, el og bygningsautomatik. Det er derfor bygherren der via dennes rådgivere fastlægger ID-kodesystemet for alle typer anlæg og punkt-, komponent-, signal- og produkttyper mv. hvorfor det er vigtigt at den projektspecifikke kolonne udfyldes med mindre ID-kodesystemet er angivet i byggesagsbeskrivelsen. I eksisterende bygninger kan det være nødvendigt at videreføre og eventuelt udbygge det eksisterende ID-kodesystem Udveksling af data og signaler I dette punkt angives krav til udveksling af data og signaler, herunder hvilke protokoller, der skal anvendes ved dataudveksling. Følgende bør altid angives: For hvilke arbejder, udveksling af data og signaler skal ske via netværkskommunikation, om udveksling skal ske via bus eller LAN samt hvilke protokoller, der skal anvendes. For hvilke arbejder, udveksling af data og signaler skal ske via elektrisk fortråede forbindelse samt hvilket signal det er.

24 3. Generelle specifikationer Side : 23/56 Eksempler: For følgende arbejder udføres udveksling af data og signaler via netværkskommunikation: Udvendig solafskærmningssystem udveksling af data via bus protokol: LON eller BACnet. Indvendige motoriserede rullegardiner udveksling af data via bus protokol: KNX. Motoriserede vinduesopluk for naturlig ventilation udveksling af data via LON bus protokol: LON eller BACnet. Facadeentreprenøren leverer motorer og tilhørende motorcontrollere for LON-kommunikation som styres af BMS (CTS) via LON bus. Vindueskontakter og tyverialarm udveksling af signaler fra AIA/ADK til BMS via bygherrens netværk protokol: BACnet. Automatik for procesventilation udveksling af signaler med CTS protokol: LON eller BACnet. For følgende arbejder udføres udveksling af signaler via elektrisk fortråede forbindelser: ABA til BMS signaler for brand. Ad stk. 2. Oplysninger, der suppleres med kunne fx værevalgt SI-enhed, talformat, måleopløsning, mv. Ad stk. 11. Busser, der kan tillades kunne fx være Bacnet LON KNX Modbus Autorisation og uddannelse Generelt I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse af generel karakter, der gælder for flere af de installationstekniske arbejder.

25 3. Generelle specifikationer Side : 24/ Varmt arbejde I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med varmt arbejde, der gælder for flere af de installationstekniske arbejder Asbest I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med asbest, der gælder for flere af de installationstekniske arbejder Epoxy og isocyanater I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med epoxy og/eller isocyanater, der gælder for flere af de installationstekniske arbejder. 3.2 Referencer Generelt Referencer, der er gjort gældende i bipsmolio B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer, er gældende for de arbejdsbeskrivelser, der gør bipsmolio B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer gældende. Disse referencer er ikke gentaget i de enkelte installationstekniske arbejdsbeskrivelser. Det vil sige, at når bipsmolio B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer fx er gjort gældende i arbejdsbeskrivelsen for vvs, gælder referencerne i bipsmolio B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer også for vvs-arbejdet. Det skal dog understreges, at referencerne i bipsmolio B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer kun gælder i forhold til de arbejder under vvs, som bipsmolio B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer omhandler. Generelle bekendtgørelser, cirkulærer mv. angives i punkt 2. Referencer i byggesagsbeskrivelsen eller i plan for sikkerhed og sundhed henholdsvis i arbejdsmiljøbeskrivelsen for mindre byggepladser med udgivelsestidspunkt samt udgivende myndighed. Andre referencer, herunder danske standarder, der er generelt gældende for en byggesag, angives ligeledes i byggesagsbeskrivelsen eller i plan for sikkerhed og sundhed henholdsvis i arbejdsmiljøbeskrivelsen for mindre byggepladser. Eksempelvis er bygningsreglementet angivet i byggesagsbeskrivelsen. Samtlige referencer, der skal være gældende for arbejdet, oplistes og angives på følgende form: Titel Eventuel forfatter Publikationsnummer/udgivelsestidspunkt Udgiver. Referencer bør generelt angives med udgivelsestidspunkt for at sikre en entydighed i projektmaterialet. Principielt kunne man udelade angivelse af bekendtgørelser mv., normer og visse standarder, da disse indeholder byggelovgivning, der skal følges, og som kun kan fraviges, hvis det er godkendt af bygningsmyndigheden. Når visse bekendtgørelser mv., normer og standarder alligevel nævnes, er det blandt andet fordi, man i stk. 3 angiverreferencer, der indeholder byggelovgivning, da disse skal følges, men ik-

26 3. Generelle specifikationer Side : 25/56 ke desto mindre kan det alligevel være hensigtsmæssigt for at sikre kendskabet til referencen. Her ud over kan det være relevant at sikre, at basisteksten er helt entydig. I bips B2.270, Basisbeskrivelse - træ, generelt gøres eksempelvis DS/EN 1995 generelt gældende, men da begrebet "anvendelsesklasser" er defineret anderledes i visse sammenhænge, sikres entydigheden ved at der i basisbeskrivelsen er angivet at anvendelsesklasser for fastgørelsesmidler er iht. DS/EN 1995 punkt Man skal være opmærksom på stk. 3 hvor det er angivet, at vejledninger, noter, anbefalinger, råd mv. kun må fraviges, hvis det eksplicit er angivet eller byggeledelsen kan godkende dette. Byggelovgivning, hvor ovenstående ikke er tilfældet, oplistes ikkebygherrens tilsyn kan godkende dette. Dette kan ligeledes foranledige, at referencer, der indeholder byggelovgivning oplistes, såfremt man ønsker fx visse noter ikke skal være gældende for netop denne reference for dette projekt. Det bemærkes, at danske normer skal følges, så udenlandske normer må ikke angives under dette punkt. Ved danske normer og En del standarder forstås også normer og standarder, der er gjort gældendegælder både i EU og som Danmark har tiltrådt, også selvomog i EU og udspringer af lovgivningen og skal derfor følges. Disse betegnes som regel DS/EN efterfulgt af et nummer. Disse forhandles af Dansk Standard, men de er ikke ernødvendigvis oversat til dansk. måske bortset fra selve titlen på standarden. Udenlandske standarder bør kun angivesanvendes i det omfang, at det kan forudsættes, at dissestandarden er bekendt for de relevante fabrikanter og leverandører.den, der skal anvende standarden. Er dette ikke tilfældet, bør relevante tekstpassager oversættes og sættes ind som krav detde relevante stedsteder i arbejdsbeskrivelsen. For montagearbejder bør udenlandske standarder ikke gøres gældende. I overgangsperioder, hvor der er valgfrihed mellem to normsystemer, skal man angive, om det er det gamle eller det nyehvilket normsystem, der er gældende, herunder kritisk gennemgå listen over tilknyttede standarder. Specielle referencer, der ikke er offentligt tilgængelige for køb, skal vedlægges projektmaterialet. Eksempler herpå er en geoteknisk undersøgelsesrapport og en tilstandsrapport. Disse vil være, begge eksempler der er generelt gældende og som derfor skal angives derfor under punkt Referencer der er generelt gældende for arbejdet i den projektspecifikke beskrivelse. Det kan være hensigtsmæssigt at gruppere referencerne i relevante emner. Nedenstående referencer er der ikke gjort direkte brug af i basisbeskrivelsen. De er enten nævnt i vejledningsteksten eller de kan være relevante for det aktuelle projekt, enten som inspiration for den projekterende ellerog dermed til brug som reference i den projektspecifikke beskrivelse: Ydelsesbeskrivelse for "som udført" Februar 2000 Praktiserende Arkitekters Råd & Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI.