Formandsberetning 2012

Transkript

1 Formandsberetning 2012 Herre, når jeg er bekymret og hjertet er i oprør - da giv mig ro og nyt mod! Sl. 94,19 Der er nogle ord i Bibelen, som på visse tidspunkter i livet giver speciel mening. Ordet fra Salmernes bog er et af slagsen. Det handler om, at vi lever i en tid i LM, hvor der er rigtig mange ting på spil. Og årets formandsberetning kunne omhandle mange forhold, såvel glæder som sorger, men der er to forhold, jeg på en speciel måde vil henlede opmærksomheden på: Økonomien og den kirkelige situation. Og enhver ved, at det ikke ligefrem er de mest opløftende temaer at beskæftige sig med. Et slanket LM. Når kassen er ved at være tom, er der nogle, der bruger udtrykket: Vi må til at leve på skrump. Det betyder, at der skal spares, fordi indtægterne og udgifterne ikke hænger sammen. Det er et godt udtryk for, hvordan det gennem de seneste år har set ud i LM. Vi har haft fokus på såvel indsamlingsdelen som udgiftsdelen. Der er gjort mange forskellige tiltag for at øge indtjeningen: telemarketing, produktion af foldere, fokus på emnet på bibelcampings og andre steder, kommunikation om de muligheder, vi har, samtale mellem lederne i LM for at finde nye veje og så er der sidst men ikke mindst blevet bedt. Vi har bedt om det daglige brød til ham, der er i stand til at velsigne nogle få brød og fisk, så en tusindtallig skare kunne blive mætte. Alligevel har vi måttet leve med mindre eller større underskud siden Det har gjort noget ved os som missionsforening. I stedet for at fokusere på det, der er væsentligst for os, nemlig at være en missionsforening til evangeliets fremme nationalt som internationalt, har vi brugt mange resurser på at tale om økonomien. Der har været indkaldt til møder rundt om i afdelingerne, afdelingsformænd og landsstyrelse har haft et møde med fokus på dette emne, og ikke mindst har landsstyrelsen brugt adskillige timer på at drøfte de økonomiske udfordringer, vi har. Vi kan ganske enkelt ikke blive ved med at leve med, at det er det, der igen og igen skal italesættes, når vi er sammen i missionshuset, til LS-møde eller til en generalforsamling, hvor vi snarere skulle tale om de overordnede strategier for det åndelige arbejde, vi står i. Det var baggrunden for, at LS allerede ved sidste generalforsamling meldte ud, at der skulle være balance mellem indtægter og udgifter fra budgetåret Det har vist sig at være en usædvanlig svær opgave. LS kommer med en indstilling til, hvor der kan spares, og lad det være sagt med det samme: Der er lagt op til store besparelser, og det kommer til at gøre ondt! Flere steder er der lagt op til nedskæringer på områder, hvor det har med vores kerneydelser at gøre, og hvor bevægelsens DNA kommer i spil. Men der er også lagt op til væsentlige besparelser på det administrative niveau, ikke mindst på Industrivænget i Hillerød. Besparelsen beløber sig alt i alt til mere end 1

2 2,5 millioner kroner, så det kommer til at mærket. LS har forslag til, hvordan besparelserne kan være, men det er GF, der kommer til at træffe beslutning. Bed og arbejd Jeg vil forsøge at foregribe begivenhedernes gang. Når der har været økonomiske udfordringer i LM har det lydt adskillige gange i det gamle delegeretmøde: Det må vi gå hjem og tale med vennerne om, og så må vi bede Herren om at hjælpe os. Og ofte hjalp det. Vennerne gav mere, nogle meget mere, og Gud velsignede os, så der kom balance i økonomien. Det samme er sagt ved de foregående års generalforsamlinger i LM uden at det har haft helt den samme effekt. Jo, der kom store ekstrabeløb ind sidste år. Nogle afdelinger tog et specielt ansvar, og mange medlemmer gav mere end sædvanligt. Og alligevel var det ikke nok. Hvad skal vi lære af det? Vennerne gav meget mere, uden at det reddede et truende underskud. Det betyder, at vi bliver nødt til at tilpasse os en ny virkelighed. Hvordan ser den ud? Mange LM ere er villige til at give og give mere, men de gør det i de væsentlige lokalt. Der har været en betydelig gavefremgang gennem de seneste 6-7 år, men denne gavefremgang er i meget stor udstrækning gået til dækning af udgifter lokalt: Nybyggeri og/eller renovering af missionshuse, ansættelse af nye medarbejdere på afdelingsplan og i frimenighederne, mv. Alt i alt noget vi kun kan glæde os over. Men det betyder samtidig, at vi bliver nødt til at indskrænke landskassens budget. Fokus på det ene nødvendige Vi står ved en skillevej i LM, hvor vi alvorligt må overveje, hvad vi vil. Vi har hidtil villet rigtig meget, og vi har haft fokus på såvel det evangeliserende og diakonale arbejde, nationalt som internationalt. Men jeg tror, at vi nu står i en situation, hvor vi udfordres til at genoverveje de mange aktiviteter, vi har og forsøge at finde ud af, hvad det er, vi virkelig vil satse på. Det er en overvejelse værd, at de organisationer, som i disse år er gode til at samle penge ind i mange tilfælde er ret smalle. De vælger at satse skarpt på nogle aktiviteter og overlade resten til andre. Den observation rejser et spørgsmål til LM: Forsøger vi i for høj grad at dække det hele? Skal vi hellere sige at noget vil vi satse på, og andet vil vi med sindsro overlade til andre? Også i LM er vi påvirket af tidens trend om at have fokus på det, der tættest på os selv. Og det bliver stort, hvis den enkelte LM er kommer til at virke som kristen 24/7, hvor hun bor. Og her er det sandt, som én har udtrykt det: Det er kun den, der lever Jesus nær, der magter at tale om ham. Dér, hvor du er! Men den kristne, som kun lever i sit nærmiljø, uden at have syn for mennesker, der aldrig har haft mulighed for at høre om Jesus, lever et decimeret kristenliv. Sunde menigheder tager medansvar for at evangeliet når ud til alle folk. Verdensmission er dermed ikke et tilvalg for kristne med særligt syn for de mindst nåede folkegrupper. Jesus har givet os en overordnet befaling: Gå ud i al verden og forkynd evangeliet! Det må nutidens kristne som ofte har stor kærlighed til lokalsamfundet udfordres på. Kristus for verden lokalt, nationalt og internationalt. Det er hjerteblod i LM. Ikke det ene eller det andet. Lad os stå sammen om det i en fornyet refokusering på det, vi vil i LM de økonomiske udfordringer til trods. Om der så er ting, vi skal fortsætte med som en videreførelse af den proces, vi har været 2

3 igennem med Logos Media med henblik på at inn-source eller out-source opgaver, må vi nærmere undersøge og overveje. Det kunne handle om administative og logistiske funktioner, som med fordel kan varetages sammen med andre organisationer. Måske sådan at vi sparer penge ved at overlade det til dem, måske sådan at vi tjener penge, ved at vi påtager os opgaverne. LM og folkekirken Så skete det forventelige: Loven om indgåelse af ægteskab af to af samme køn blev vedtaget i juni måned Regeringen var fast besluttet på at gøre det, men flertallet af biskopper gjorde det lettere for dem. Som sognepræst Per Damgaard Pedersen skriver i Jyllands Posten: Ministeren kan te sig, fordi biskopperne giver ham plads. Han kan tromle hen over kirken, traditionen og enhver rimelighed. Fordi biskopperne ikke stiller sig i vejen for ham. Gad vide, om de (biskopperne) mener, at tiden er løbet fra Kristus? I alt fald er det den, de løber efter. En dansk biskop skal bære en orden. Det hører med til hans job. Sådan er det ikke alle steder i verden. Jeg var sammen med en afrikansk biskop forleden. Han havde ingen orden. Han havde ar. Det har været en trist forestilling at se på. Kun to biskopper trådte magteliten midt imod både den politiske og de 8 andre kolleger i bispekollegiet. Bibelen har igen vist sig ikke at skulle være normgivende på såvel trosmæssige som på det etiske og livssynsmæssige område. Bibelen og bekendelsesskrifterne er kun det teoretiske grundlag for Folkekirkens lære, men i praksis modsiges grundlaget af de fleste. I andre sammenhænge ønsker vi at gøre op med denne tilpasningstænkning, og uanset vores forskellige indstillinger til Folkekirken må vi gøre det samme her. At have et bekendelsesgrundlag, som ledelsen af kirken igen og igen undsiger, gør den utroværdig som kirke. Og for at undgå enhver misforståelse: Jeg mener selvsagt ikke de præster, der står søndag efter søndag med Bibelen i hånden og forkynder Guds ord rent og purt. Dem glæder vi os over og dem velsigner vi i Jesu navn og beder om, at de må blive bevaret i tjenesten for evangeliets udbredelse. På den baggrund kan vi glæde os over, at vi allerede i 1997 tog en beslutning om, at det skulle være muligt at oprette frimenigheder i LM. Det har vist sig at være en helt rigtig beslutning som har været til stor glæde og velsignelse for mange. At det, der nu er sket med indførelsen af et ritual for indgåelse af ægteskab med personer af samme køn, samtidig har udfordret kristenfolket yderligere, er tydeligt. Flere frimenigheder er allerede blevet oprettet, valgmenigheder er blevet frimenigheder og flere overvejer udmeldelse af Folkekirken uden helt at vide, hvor de skal gå hen. Drøftelsen af oprettelsen af et trossamfund skal ses på baggrund af dette. Sagen har et eget punkt på dette års generalforsamling, hvor vi skal overveje, hvilke skridt vi skal tage. Høringsrunden har ikke givet noget entydigt svar, ligesom antallet af høringssvar ikke har været overvældende. Derudover har der vist sig at være nogle rent juridiske udfordringer, som ikke har gjort sagen enklere. Generalforsamlingen må forholde sig til, hvilken vej vi skal gå. Hvis vi tror, at den folkekirkelige udglidning standser nu, tager vi fejl. Folkekirken har siden de første kvindelige præsters adgang til præsteembede levet med og accepteret, at præster ikke skal tvinges til at stå ved alteret med en kvindelig kollega. På det seneste er flere biskopper imidlertid begyndt at fremhæve gudstjeneste-/alterfællesskabet, som det eneste ufravigelige krav. Det er med til at nydefinere og presse begrebet rummelighed i folkekirken og i forskellige situationer sætte præster under et 3

4 unødigt pres. Samtidig er det med til at forstærke tendensen til kirkelig og teologisk ensretning for at kunne virke i det sognekirkelige arbejde det sker ikke mindst i lyset af nye strukturændringer, sognesammenlægninger, team-samarbejde m.v. Og det vil påvirke fremover, når menighedsråd skal vælge ny præst og herunder de reelle muligheder i praksis for mindretalsrettigheder. Hvornår kommer den tid, hvor man ikke længere kan undslå sig gudstjenestefællesskab med en kvindelig præst eller med en præst, der enten er for vielse af homofile eller sågar selv lever i et homofilt forhold? Vi ved det ikke, men udviklingen i Sverige skræmmer. Fremtiden: Hvordan ser fremtiden ud i LM? Vil vi blive en bevægelse, hvor frimenighederne bliver den naturlige måde at organisere sig på med en mindre gruppe kredse, der bibeholder elipsestrukturen? Vil vi udvikle os hen imod en egentlig kirkedannelse, måske sammen med andre bevægelser på den kirkelige højrefløj? Uanset hvad der sker, er der to forhold jeg vil gøre opmærksomme på: For det første har kirkeministeren gjort det lettere at blive udmeldt af Folkekirken. Det kan ske via en e- mail. Man kunne få den tanke: Mere er det folkekirkemedlemskab ikke værd. Jeg vil opfordre alle, der melder sig ud til at begrunde, hvorfor de gør det. Dernæst vil jeg vil forfølge tanken: Vi skal på en anden side gøre det enkelt at melde sig ud ved at udarbejde en folder, der eventuelt kunne bære overskriften: Hvis jeg melder mig ud af Folkekirken Pjecen skal bl.a. indeholde praktiske oplysninger om de kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, indgåelse af ægteskab og begravelse. Begrundelsen for at lave en folder med dette indhold er, at jeg har mødt en del LM ere som er parate til at melde sig ud, men som er usikre på et meget lavpraktisk plan. De LM ere skal vi komme i møde. Det er ikke disse spørgsmål, der skal være afgørende for, hvad man gør. Dernæst er det vigtigt at fastslå, at LM også i fremtiden består af både et frimenigheds- og folkekirkespor. Vi ønsker på ingen måde at være med til at marginalisere de LM ere, der fastholder sit medlemskab af Folkekirken, og for nogles vedkommende også vælger at lægge energi og kræfter dér. Og hvor det er muligt har vi et ønske om at være til støtte og opmuntring for dem. Dernæst er det uhyre vigtigt, at vi bevarer respekten over for hinanden i en foranderlig tid. I disse dage udkommer der en bog, skrevet af LMH s forstander Henrik Nymann Eriksen med titlen: Hinanden indspil til en kristen menighedskultur. I bogen gør Henrik opmærksom på de mange ord, der taler om, hvordan vi skal være over for hinanden, og hvordan vi skal møde hinanden også når vi er uenige. Denne bog er et vigtigt indspark i en tid, hvor vi kan have en tendens til at polarisere os sammen med de meningsfæller, vi har. Mere end 25 procent af hinanden-ordene handler om, at vi skal elske hinanden. Et LM, hvor det sker og danner grundlag for fællesskab og meningsudveksling, er et LM, der vil virke tiltrækkende for her er godt at være. Tak I en tid med forandringer, nedskæringer og i det hele taget organisationsmæssige udfordringer, bliver nogle medarbejdere belastet ud over det rimelige. Jeg vil rette en stor tak til Lederteamet i LM, Brian, Carsten, Jens Ole og Johnny, for en stor indsats i det forløbne år. De er ikke de eneste, der har løbet 4

5 stærkere, men tidsforbruget og det menneskelige/psykologiske pres, de har været udsat for, skal bedres i det kommende år. Tak for samarbejdet med afdelingsstyrelserne/-formændene i det år, der er gået. Vi i landsledelsen, der har besøgt afdelings- og repræsentantskabsmøder, har følt os godt modtaget, når vi kom rundt i landet. Vi fik gode råd med på vejen og indsigt i, hvordan man tænker på græsrodsplanet i LM, og det er på ingen måde uinteressant. Tak til alle medarbejdere, nationalt som internationalt, ansatte såvel som de hundredvis af frivillige, der hver uge gør en uegennyttig indsats, fordi de elsker Jesus. Jens Peter Rejkjær Landsformand 5