MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET. Tirsdag den 19. februar Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 10. Mødet slut kl.

Transkript

1 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET Tirsdag den 19. februar 2013 Klokken: Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 10 Mødet slut kl. Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Abbas Razvi Ellen Thrane Susanne Langer Per Roswall Bent Larsen Ole Søbæk Henrik Thorup Afbud: Fraværende:

2 Indholdsfortegnelse 1. Grøn vækst i Region Hovedstaden status 3 2. Bevilling af erhvervsfremmemidler til erhvervsprojekter 8 3. Klimaregnskab Orientering om Danske Regioners høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord Udkast til forretningsorden for Miljø og grøn vækstudvalget Tilsynssag (fortrolig) Meddelelser Eventuelt 26 2

3 Den 19. februar 2013 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 1 GRØN VÆKST I REGION HOVEDSTADEN STATUS ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at udvalget orienterer sig i den beskrevne status for arbejdet med grøn vækst i Region Hovedstaden. RESUME Miljø- og grøn vækstudvalget skal ifølge udvalgets kommissorium følge op på arbejdet med en grøn vækstvision. Sagen præsenterer status på arbejdet med grøn vækst og præsenterer udvalgte eksempler på, hvordan regionen i dag medvirker til at fremme grøn vækst i relation til følgende: Strategi for bæredygtig udvikling, grønne hospitalsbyggerier, Klimastrategi for hovedstadsregionen, erhvervsudviklingsstrategien, forurenet jord samt råstoffer. SAGSFREMSTILLING Baggrund Det fremgår af kommissoriet for Miljø- og grøn vækstudvalget, at udvalget skal have fokus på Gennemførelse af den regionale klimastrategi med kommunerne og opfølgning på arbejdet med en grøn vækst vision. Der blev i begyndelsen af 2012 nedsat en ekspertgruppe og udpeget en ekstern projektleder, der i tæt samspil med Miljø- og grøn vækstudvalget og Regionaludvalget skulle udvikle en grøn vækstvision for at skabe en samlet retning for et bæredygtigt samspil mellem trafik, klima og miljø. I foråret 2012 blev det imidlertid besluttet at nedlægge visionsprojektet, da den første projektleder blev sygemeldt, og den efterfølgende projektleder fratrådte før tid. Denne sag giver en status på, hvordan regionen i dag medvirker til at fremme grøn vækst inden for seks forskellige hovedområder, samt et forslag til den videre proces med en grøn vækstvision. 3

4 Grøn vækst defineres i denne sagsfremstilling som arbejdspladser og erhvervsudvikling i grønne brancher og virksomheder. 1. Strategi for bæredygtig udvikling Med afsæt i planloven har regionen med Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling (Agenda 21) vedtaget en række indsatsområder, som kan fremme grøn vækst. Hensigten er at gøre hospitalerne til drivere for grønnere løsninger og dermed grøn vækst. Der arbejdes inden for følgende områder: Energibesparende foranstaltninger på hospitalerne, bl.a. med innovative løsninger såsom køling med søvand, grønne tage og solceller Et mindsket klimafodaftryk, herunder mere klimavenlige produkter og ydelser Øget forebyggelse og genanvendelse af affald herunder fx madaffald samt reducerede affaldsmængder til specialbehandling Erstatning af visse kemikalier, lægemidler, byggematerialer og hospitalsartikler med grønnere alternativer Udvikling af metoder og teknikker til vandeffektive hospitaler Kortlægning og minimering af hospitalernes udledning af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier og lægemidler via spildevandet Et konkret eksempel på et lovende projekt er et OPI-samarbejde mellem Koncern Økonomi, Herlev Hospital, Grundfos og DHI (Dansk Hydraulisk Institut). Projektet afprøver en nyudviklet renseteknik til at rense spildevandet fra Herlev Hospital for miljø- og sundhedsskadelige kemikalier og lægemidler. Der forventes gode eksportmuligheder for dette lokale renseanlæg. 2. Grønne hospitalsbyggerier Den grønne profil i Region Hovedstadens hospitalsbyggerier er politisk prioriteret, bl.a. i Det Politiske Grundlag for Byggeri (maj 2011), hvori det pointeres, at miljø- og klimapåvirkninger skal minimeres både i udførelses- og driftsfasen. Koncern Byggestyring koordinerer en række grønne tiltag i hospitalsbyggerierne: Udbud, projektkonkurrencer og drift med fokus på at få så effektive og bæredygtige hospitaler som muligt inden for den givne økonomiske ramme Benyttelse af statens lånepulje på én mia. kr. til at opgradere flere af hospitalsbyggerierne til kravene i Bygningsreglementet for Bygningsklasse 2020 Udvikling og afprøvning af nye grønne løsninger i udvalgte hospitaler, fx grønne facadeelementer på Nyt Hospital Glostrup 3. Klimastrategi for hovedstadsregionen I Klimastrategi for hovedstadsregionen (april 2012) har Region Hovedstaden sammen med de 29 kommuner i hovedstadsregionen sat sig nogle ambitiøse mål på klimaområdet. 4

5 Klimastrategien vil bl.a. fremme: Nye løsninger og tiltag til forebyggelse af oversvømmelser Omstilling til elbiler, grønne busser og cykling En energiforsyning baseret på vedvarende energikilder Energieffektivt byggeri i offentlige og private renoverings- og byggeprojekter Efterspørgsel efter grønne produkter og serviceydelser Særligt klimastrategiens to strategiske satsninger forventes at skabe grøn vækst: 1) Satsningen Hovedstadsregionen som førende elbilregion skal gøre det billigere og enklere for kommunerne og regionen at lease eller købe elbiler. Elbilstrategien forventes at skabe øget efterspørgsel efter ny teknologi og nye løsninger, som danske virksomheder kan bidrage til at udvikle og levere fx ladestandere og smart grid-løsninger. Der kan være op til nye danske arbejdspladser i elbiler på langt sigt. 2) Satsningen Vision for et sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi skal bl.a. udpege, hvilke vedvarende energikilder som sol, vind, biomasse og geotermi, der er samfundsøkonomisk mest fordelagtige i hovedstadsregionen. En sammenhængende plan vil fremme en omkostningseffektiv omstilling af energisektoren og øge efterspørgslen efter grønne energiløsninger. Der kan være danske arbejdspladser i grønne energiløsninger, ifølge en undersøgelse gennemført af 3F i samarbejde med Det Økologiske Råd i september Vækstforum Hovedstadens grønne initiativer Vækstforum Hovedstaden støtter en bred palet af erhvervsprojekter, hvoraf nogle også rummer grønne aspekter. Med baggrund i erhvervsudviklingsstrategien for støtter Vækstforum Hovedstaden initiativer inden for områderne: Styrkede erhvervsklynger inden for cleantech-området Energirigtig renovering i alment boligbyggeri og offentlige bygninger Forskning og innovation inden for fremtidens el- og energiteknologier Øget brug af el-biler, bl.a. på tværs af Øresund Kortlægning af potentialer for grøn vækst via Fehmern-forbindelsen Afdækning af samfundsmæssige udfordringer på klima- og miljøområdet Copenhagen Cleantech Cluster er et eksempel herpå. Projektet skal udvikle en af verdens førende og mest anerkendte cleantech-klynger. Klyngen skaber værdi for virksomheder og forskningsmiljøer, der indgår i klyngen ved at facilitere partnerskaber, huse events og udføre analyser. 5. Oprensning af forurenet jord Region Hovedstaden udfører som myndighed på jordforureningsområdet undersøgelser og oprensning af jordforureninger for at sikre drikkevandets fortsatte 5

6 kvalitet. Indsatsen er effektiv, men metoderne er dyre hvilket ofte skyldes et højt energiforbrug. Der er et stort vækstpotentiale i at udvikle mere bæredygtige og omkostningseffektive oprensningsmetoder i samarbejde med erhvervsliv og forskningsinstitutioner m.v. Region Hovedstaden deltager i udvikling af en række lovende metoder, og regionen har for nylig erhvervet en forurenet testgrund i Skovlunde, som skal bruges til denne videreudvikling. Testgrunden og etableringen af testfaciliteter forventes at kunne tiltrække eksterne samarbejdspartnere, og initiativet forventes at bidrage til grøn vækst. 6. Grønnere indvinding og anvendelse af råstoffer Region Hovedstaden har - som beskrevet i Råstofplan gennemført og iværksat en række initiativer, der kan fremme grøn udvikling inden for følgende områder: Reduceret CO 2 -udledning fra transport af råstoffer via øget lokal indvinding Øget nyttiggørelse af overskudsjord Omdannelse af nedlagte grusgrave til natur eller rekreative arealer Øget anvendelse af erstatningsmaterialer i stedet for primære råstoffer Hvordan fremmer initiativerne grøn vækst? De ovenfor beskrevne initiativer i Region Hovedstaden forventes at medføre følgende: Øget efterspørgsel efter rådgivning og entrepriser inden for energirenovering af bygninger, vedvarende energianlæg, regnvandshåndtering og grønne infrastrukturprojekter Udvikling af nye løsninger til energieffektivisering og grøn energiforsyning, håndtering af klimaforandringer, fremme af grøn mobilitet, effektiv ressourceanvendelse, vandbesparelser, spildevandsrensning, oprensning af forurenet jord, nyttiggørelse af udtjente råstofgrave m.v. Løsninger, som kan udvikles i innovationspartnerskaber med erhvervsliv og vidensinstitutioner, og som i vid udstrækning også vil kunne eksporteres Opbygning af et marked for grønne produkter og serviceydelser (herunder fx grønne byggematerialer, grønt hospitalsudstyr, elbiler og grønne drivmidler) hvilket tiltrækker investeringer og skaber nye, blivende job Den videre proces Som det fremgår af ovenstående, er der i Region Hovedstaden allerede taget en del initiativer, som kan fremme grøn vækst. Udvalget kan overveje, om der i forlængelse af orienteringen om Region Hovedstadens nuværende initiativer inden for grøn vækst kunne være inspiration til budgettemaer i forbindelse med budget

7 ØKONOMISKE KONSEKVENSER Ingen. SAGEN AFGØRES AF Miljø- og grøn vækstudvalget. KOMMUNIKATION Ikke relevant på nuværende tidspunkt. MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING Sagsnr:

8 Den 19. februar 2013 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 2 BEVILLING AF ERHVERVSFREMMEMIDLER TIL ERHVERVSPROJEKTER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden bevilger en ramme til projektet Sourcing China på op til 10,3 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler i 2013, og at regionsrådet vil se positivt på at behandle yderligere ansøgninger fra projektet. Dette dels i takt med, at projekterne i Sourcing China modnes og under forudsætning af en væsentlig medfinansiering fra andre aktører kommer i hus. Dels i forbindelse med at nye finansieringsmuligheder åbner sig med strukturfondsmidlerne for at regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden bevilger i alt 2,4 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler i 2013 til Interactive Denmark projektet, og at bevillingen betinges af, at projektet medfinansieres af øvrige partnere, herunder staten, de øvrige danske regioner, Københavns Kommune mfl., og at projektet indgår et tæt samarbejde med andre erhvervsfremme- og iværksætteraktører. RESUME Vækstforum Hovedstaden anbefaler, at der bevilges midler til to projekter, der understøtter indsatsområder i vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden og bidrager til at opfylde strategiens mål. For de to projekter anbefales bevilget medfinansiering på i alt op til 12,7 mio. kr. ud af en samlet projektbudgettering på 89 mio. kr. (eksklusive midler til opførsel af bygningen China House Copenhagen anslået til mio. kr.). SAGSFREMSTILLING Miljø- og grøn vækstudvalget skal ifølge styrelsesvedtægterne forberede indstillinger fra Vækstforum Hovedstaden til regionsrådets behandling. Derfor forelægges sagen for udvalget, inden behandling i forretningsudvalget og regionsrådet hhv. den 5. og den 12. marts Vækstforum Hovedstaden har på sit møde den 29. november 2012 anbefalet, at der bevilges midler til de to projekter. Referat fra mødet vedlægges som bilag 1. 8

9 Sourcing China Projektet Sourcing China er motiveret af, at Danmark er blandt de absolut dårligste lande til at tiltrække kinesiske investeringer, talenter og turisme, og at hovedstadsregionen i dag taber terræn til konkurrerende storbyregioner. Målsætningerne for projektet er, at hovedstadsregionen gennem projektet skal opleve: En firedobling i antallet af kinesiske turister En tredobling i antallet af kinesiske investeringer Tiltrækning af kinesiske virksomheder og talenter Bedre adgang til det kinesiske marked og Etablering af 1000 nye arbejdspladser i hovedstadsregionen Projektet indeholder to delprojekter. Delprojekt 1: China-Copenhagen Business Center Delprojektet vil danne grundlag for, at hovedstadsregionen kan styrke tiltrækningen af kinesere og kinesiske virksomheder og investeringer. Projektet vil kortlægge investeringsmuligheder, forbedre markedsføring i Kina, tilbyde bedre serviceydelser bl.a. gennem informations- og servicepakker, skabe ét samlingssted for kinesere og kinesiske virksomheder og dermed danne et omdrejningspunkt for kinesisk kultur og netværk. Projektet er budgetteret til i alt 23 mio. kr. over to år. For at have et udgangspunkt og en fysisk ramme for de mange aktiviteter, der indgår i China-Copenhagen Business Center arbejder Copenhagen Capacity i dag sideløbende med at sikre private midler til opførelsen af et China House Copenhagen. Huset skal skabe grundlaget for, at der etableres et synligt one-stop shop eller single point of entry. Selve bygningen finansieres alene via private midler. Såfremt huset ikke kan realiseres, søges aktiviteterne alligevel gennemført. Delprojekt 2: Chinavia Chinavia er et Interreg 4A-projekt (Programmet for Øresund-Kattegat-Skagerak). Projektet bygger på en ny og større undersøgelse af kinesisk turisme i Skandinaviens hovedstæder, der peger på, at Kina vil blive regionens vigtigste vækstmarked, idet Skandinavien har stor appel blandt kineserne. Imidlertid taber Skandinavien i dag mulighederne på gulvet grundet manglende turistinformation og digitale udbud og mangel på turistvirksomheder, der er indrettet efter kinesiske præferencer. Delprojekt 2 skal således gøre hovedstadsregionen Kina-klar med målrettet destinations- og oplevelsesudvikling, som forbedrer regionens service og tilgængelighed for kinesiske turister, fx ved at udvikle digitale værktøjer (web, mobilt og sociale medier) for kinesiske turister, som enten allerede befinder sig i København eller planlægger at tage hertil. Chinavia er budgetteret til i alt 12 mio. kr. Halvdelen forventes ansøgt blandt restmidlerne fra Interreg-programmet for Øresund- Kattegat-Skagerak. 9

10 Af de ansøgte 16,6 mio. kr. har Vækstforum Hovedstaden indstillet til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsfremmemidler afsættes en ramme til projektet Sourcing China på op til 10,3 mio. kr. til udmøntning i 2013 og Interactive Denmark Digitale, interaktive medier med computerspilsbranchen i spidsen er på verdensplan inde i en rivende udvikling. Forventningen er, at virksomheder inden for alle digitale, interaktive områder de kommende år vil have en årlig vækstrate på 7% globalt set. I Danmark er væksten på området ifølge de seneste tal imidlertid kun på 2 %. Regeringens Vækstteam for Erhverv og Design har anbefalet en styrkelse af væksten inden for digital indholdsproduktion. Interactive Denmark-projektet vil fremme væksten på området gennem bl.a. forretningsudvikling for iværksættere med særligt stort forretningspotentiale. Hensigten er at geare iværksætternes forretning til markedets behov, så deres virksomhed bliver økonomisk bæredygtig. Konkret vil projektet udbygge de ordninger, som findes hos eksisterende regionale iværksætterinitiativer inden for digitale medier, sådan at de bliver målrettet til at hjælpe iværksættere med at komme fra ide til præsentation. Projektet vil desuden arbejde med klyngeudvikling, planlægge eksportmissioner til verdenskonferencer eller markedsarrangementer samt skabe en selvstændig investeringsfond med en kapital på 100 mio. kr., der i form af kapitalindskud eller lånekapital kan give iværksætterne den første økonomiske investering (finansieres gennem private investorer). Målsætningen er at skabe 2000 arbejdspladser inden for en fem-årig projektperiode samt at arbejde for, at de danske digitale, kreative brancher kommer op på det globale forventede niveau om en omsætningsvækst på ca. 7 %. Vækstforum Hovedstaden har indstillet til regionsrådet, at der bevilges i alt 2,4 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til Interactive Denmark-projektet til udmøntning i 2013 og 2014, under forudsætning af, at projektet medfinansieres af øvrige partnere, samt at projektet indgår i et tæt samarbejde med andre erhvervsfremme- og iværksætteraktører. Administrationens vurdering og anbefaling Vækstforum har på sit møde den 29. november 2012 anbefalet indstillingerne af projekterne Sourcing China og Interactive Denmark. Det er administrationens vurdering, at begge indstillede projekter understøtter Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi. De foreslåede aktiviteter i Sourcing China er et godt afsæt for at tiltrække flere og attraktive investeringer, talenter og turister til Hovedstadsregionen. Dermed understøtter projektet i høj 10

11 grad erhvervsudviklingsstrategiens indsatsomåde En attraktiv metropol med gode forbindelser. Det er endvidere vurderingen, at Interactive Denmark-projektet vil have en positiv effekt på styrkelsen og videreudviklingen af den kreative klynge i Hovedstadsregionen. Således understøtter projektet erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområder for hhv. stærke erhvervsklynger og vækstiværksættere med en international tilgang og dermed også målene for øget beskæftigelse i erhvervsklynger og flere vækstiværksættere. Endvidere ligger begge projekter i tråd med Region Hovedstadens internationaliseringsstrategi, som blev vedtaget i juni Særligt Sourcing China-projektet understøtter Region Hovedstadens Kina-satsning, herunder etableringen af et formaliseret partnerskab mellem Region Hovedstaden og Jiangsu-provinsen i Kina. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Udgifterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i I henhold til de nye budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2013, uanset om udbetalingen af midler sker i 2013 eller SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. KOMMUNIKATION Administrationen vil i dialog med tilskudsmodtagerne sikre, at regionens rolle og bidrag til projekterne synliggøres. MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING 11

12 REGIONSRÅDETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Referat fra Vækstforummødet d. 29. november 2012 Sagsnr:

13 Den 19. februar 2013 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 3 KLIMAREGNSKAB 2011 ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at klimaregnskabet tages til efterretning RESUME Klimaregnskab 2011 for hospitaler, virksomheder og koncernstabe er en opdatering af Klimaregnskab Regnskabet for 2009 satte en ny dagsorden på klimaområdet i Danmark, fordi det var første gang, at en offentlig virksomhed i Danmark udarbejdede et klimaregnskab, som også omfattede indirekte udledninger af klimagasser fra indkøb af varer og serviceydelser regnskabet er forbedret på en række områder. Regnskabet viser, at regionens samlede udledning af klimagasser fra driften faldt fra 714,7 tusinde tons i 2009 til 659,4 tusinde tons i Udledningen fra anlæg steg svagt fra 96,3 tusinde tons til 101,5 tusinde tons. Regionen har fremadrettet fokus på indsatser, som kan nedbringe udledninger fra indkøb af varer og serviceydelser, da 80 % af regionens samlede udledninger kommer herfra. SAGSFREMSTILLING Baggrund Klimaregnskab 2009 for Region Hovedstaden som virksomhed var på mange måder dagsordenssættende. Det var første gang, en offentlig virksomhed i Danmark fik udarbejdet et klimaregnskab, som ud over de direkte udledninger fra energiforbrug og egen transport også omfattede indirekte udledninger fra indkøb af varer og serviceydelser et såkaldt klimafodaftryk. Region Nordjylland og Region Sjælland har med inspiration fra Region Hovedstaden efterfølgende udarbejdet lignende klimaregnskaber. I regionen medvirkede regnskabet til at sætte fokus på vigtigheden af at stille klimakrav ved udbud, når det er muligt, og i Strategi og Handlingsplan for Bæredygtig Udvikling er der fokus på dette. 13

14 Formålet med Klimaregnskab 2011 er at skabe et opdateret overblik over samtlige kilder til udledning af klimagasser fra regionens aktiviteter. Herved kan regionen vurdere hvilke områder, der skal prioriteres i forhold til at formulere virkemidler og derefter igangsætte tiltag, som kan nedbringe klimabelastningen. Både klimaregnskab 2009 og 2011 er udarbejdet af rådgiverfirmaet Niras A/S i tæt samarbejde med administrationen. Indhold og sammenhæng med grønt regnskab Klimaregnskabet er for 2011 og følger derfor regionens organisering frem til den 31. december 2011, dvs. for 12 hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden - Handikap, Region Hovedstadens Apotek og koncernstabene. Klimaregnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i Region Hovedstadens økonomiske regnskaber for Det er forklaringen på, at regnskabet først foreligger nu, da økonomiske data fra årsregnskabet først er tilgængelige fra maj. Ved at bruge økonomi som udgangspunkt, er det muligt at give et overblik over Region Hovedstadens samlede globale klimapåvirkning, det vil sige også den, som stammer fra indkøb af varer og serviceydelser. Klimaregnskabet skal derfor ses som et supplement til regionens grønne regnskab, som kun omfatter udledning af klimagasser fra energiområdet. Klimaregnskabet består af følgende: Hovedrapporten, som indeholder det samlede klimaregnskab for hele regionen både for drift og anlæg - (bilag 1) Resultatrapporten, som indeholder klimaregnskaber for alle hospitaler, virksomheder og koncernstabe samt baggrundsdata og uddybende forklaringer - (bilag 2) Metoderapporten, som indeholder en udførlig metodebeskrivelse I forhold til klimaregnskabet fra 2009 er der sket en række forbedringer og justeringer. Anlægsregnskabet er udskilt fra driftsregnskabet, da investeringerne varierer en del fra år og til år og dermed kan give et uklart billede af udviklingen. Desuden er klimaregnskaberne fra hvert hospital, hver virksomhed og fra koncernstabe betydeligt forbedret. Endelig er opdelingen i områder og underområder ændret ift. 2009, så de bedre afspejler regionens virke, og så sammenligning med de øvrige regioner er mulig. Resultater Resultatet af klimaregnskabet fremgår af tabel 1 og viser, at Region Hovedstaden i alt udledte 760,9 tusinde tons klimagasser i 2011, fordelt på 659,4 tusinde tons fra driften og 101,5 tusinde tons fra anlæg. 14

15 I 2009 var de tilsvarende tal 811,1 tusinde tons klimagasser fordelt på 714,7 tons fra driften og 96,3 tusinde tons fra anlæg. Der er tale om et betydeligt fald i klimafodaftrykket fra driften i 2011, som hovedsageligt må tilskrives et fald i regionens indkøb samme år, hvor der rundt regnet blev forbrugt 150 mio. kr. mindre. I mindre omfang skyldes faldet forbedrede fødevaredata, som har givet mere præcise (og lavere) tal for udledninger fra området forplejning. Tabel 1: Oversigt over udledning af klimagasser i 2009 og 2011 fordelt på drift og anlæg Alle tal er CO 2 -ækvivalenter (CO 2e ) Tusinde tons CO 2e Tusinde tons CO 2e Drift 714,7 659,4 Anlæg 96,3 101,5 I alt 811,0 760,9 Af tabel 2 ses, at 80 % af regionens udledninger i 2011 kommer fra scope 3 dvs. produktion, transport og bortskaffelse af de varer og services, som regionen indkøber og forbruger. Hvis indkøb af el og fjernvarme inkluderes, udgør de indirekte udledninger fra Region Hovedstaden 99 %. Tabel 2: Oversigt over udledning af klimagasser i 2009 og i 2011 fra driften Scope Type udledning Alle tal er CO 2 -ækvivalenter Tusinde tons Procent Tusinde tons Procent CO 2e CO 2e 1 Alle direkte udledninger forårsaget af virksomheden, f.eks. afbrænding af brændsler i egne biler og i 8,7 1 % 8,0 1 % egne kedler til energiproduktion 2 Alle indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af 128,7 18 % 126,1 19 % energi, herunder el og fjernvarme. 3 Alle andre indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af varer og services, f.eks. indkøb af IT udstyr, konsulentydelser, 577,3 81 % 525,3 80 % mad, outsourcede aktiviteter, rejser, reklamer, marketing, affald osv. I alt 714,7 100 % 659,4 100 % Af regionens samlede udledning af klimagasser fra driften kommer 77 % fra hospitalerne. Rammerne for regionens arbejde med indsatsen i forhold til scope 3 er fastlagt med den af regionsrådet vedtagne Indkøbspolitik og Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling. 15

16 Region Hovedstaden har på hospitaler og tværgående virksomheder i en årrække arbejdet på at reducere udledninger fra scope 1 og scope 2, bl.a. gennem energibesparende foranstaltninger samt krav til energiklasser ved indkøb af elforbrugende udstyr. De indirekte udledninger fra scope 3, som udgør 80 % af udledningerne, har kun været genstand for få indsatser, fx miljø og energikrav ved udbud af den siddende patientbefordring i Indsatser rettet mod scope 3-udledninger er et udviklingsområde, som vurderes at have et vist reduktionspotentiale, især inden for den del, der vedrører transportydelser. Men der er en række udfordringer, som skal håndteres, herunder at der skal være et tilstrækkeligt udbud af de pågældende varer og ydelser, således at forsyningssikkerheden ikke sættes over styr. Desuden skal det afklares, hvorledes der kan stilles krav i udbud og hvordan effekten af indsatser kan monitoreres. Regionen indgår i nationale og internationale netværker på indkøbsområdet for at vidensdele de nyeste erfaringer på området. I forhold til, hvordan regionen kan reducere udledningen af klimagasser fra scope 3, forventes administrationens fokus fremadrettet at være på transport, udstyr samt nybyggeri og tilbygning. Desuden er en analyse af, hvor vidt fødevareområdet vil kunne bidrage hertil, under udarbejdelse. Det forventes endvidere, at regionen vil samarbejde med de øvrige regioner om, hvorledes der kan stilles klimakrav indenfor indkøb af varer og serviceydelser. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Ingen SAGEN AFGØRES AF Miljø- og grønvækstudvalget KOMMUNIKATION Administrationen udsender en pressemeddelelse om klimaregnskabet 16

17 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Klimaregnskab 2011 hospitaler, virksomheder og koncernstabe - HOVEDRAPPORT 2. Klimaregnskab hospitaler, virksomheder og koncernstabe RESULTATRAPPORT Sagsnr:

18 Den 19. februar 2013 MILJØ- OG GRØN VÆKST UDVALGET SAG NR. 4 ORIENTERING OM DANSKE REGIONERS HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORURENET JORD ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at Miljø- og grøn vækstudvalget tager orienteringen om regionernes fælles høringssvar til efterretning. RESUME Danske Regioner har den 11. januar 2013 afgivet høringssvar til Miljøministeriets forslag til ændring af lov om forurenet jord på baggrund af bidrag fra de enkelte regioner. Lovforslaget indebærer bl.a., at regionerne fra og med 2014 får ansvaret for opsporing, kortlægning og risikovurdering af jordforureninger, som kan påvirke overfladevand og natur. Lovforslaget indebærer også, at regionerne får ansvaret for oprydning i de tilfælde, hvor risikovurderingerne viser, at jordforureninger påvirker overfladevand og natur negativt. I høringssvaret har Danske Regioner bl.a. anmodet Miljøministeriet om at sikre, at de nye opgaver, som regionerne vil få som følge af lovændringen, bliver afgrænset og præciseret i et omfang, så de kan løses indenfor den økonomiske ramme, som i efteråret 2012 er aftalt mellem Miljøministeriet og Danske Regioner. En økonomisk ramme, som skal findes indenfor regionernes nuværende bevillinger, og som iht. Danske Regioners vurdering hviler på et forholdsvist usikkert grundlag. Administrationen skønner på nuværende tidspunkt, at Region Hovedstadens omkostninger til løsning af de nye opgaver som minimum vil være 25 mio. kr. for perioden samt yderligere 25 mio. kr. til indgreb ved akutsager i perioden I forbindelse med budget 2014 processen vil administrationen komme med forslag til finansiering af de nye opgaver, som følger af forslaget til ændring af jordforureningsloven. SAGSFREMSTILLING I december 2012 sendte Miljøstyrelsen forslag til ændring af lov om forurenet jord i høring. Lovforslaget indeholder en række ændringer i forhold til den eksisterende lov. De vigtigste ændringer er, at regionernes ansvarsområde fra og med 2014 udvides til at omfatte følgende: Systematisk opsporing og vurdering af jordforureninger, som kan udgøre en risiko for overfladevand og natur 18

19 Oprydning af forureninger, som udgør en reel risiko for overfladevand og natur Beskyttelse af alt grundvand mod jordforureninger (iht. den nuværende lovgivning er det kun grundvandet i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) samt grundvand i indvindingsoplande til vandværker beliggende udenfor OSD, som regionerne skal sikre mod skadelig påvirkning fra jordforurening) Danske Regioner har i efteråret mens lovforslaget endnu var under udarbejdelse - indgået en aftale med Miljøministeriet vedr. de økonomiske rammer for den udvidede jordforureningsopgave, som lovforslaget indebærer for regionerne (bilag 1). Aftalen indebærer, at regionernes samlede indsats overfor overfladevand og natur frem til 2020 sker inden for regionernes nuværende økonomiske ramme. Iht. aftalen forventes det, at den systematiske opsporing og vurdering af jordforureninger, der kan udgøre en risiko for overfladevand og natur, og som skal foregå i perioden , vil koste i alt 50 mio. kr. Desuden opereres der med et budget på yderligere 50 mio. kr. for perioden til akutte foranstaltninger (med akutte foranstaltninger menes indgreb over for jordforureninger, der af miljømæssige årsager ikke kan afvente den egentlige koordinerede oprydningsindsats ift. overfladevand og natur, der finder sted i perioden ). Det er desuden aftalt, at finansieringen af oprydningsindsatsen i perioden hvis omfang ikke kendes på nuværende tidspunkt - forhandles af Danske Regioner og Miljøministeriet i Endelig er det aftalt, at det skal fremgå af lovbemærkningerne, at den udvidede opgave for regionerne afgrænses meget snævert og præcist. I høringssvaret af 11. januar 2013 til det konkrete ændringsforslag til jordforureningsloven (bilag 2) har Danske Regioner bl.a. lagt vægt på følgende forhold: Det er hensigtsmæssigt, at hele opgaven med jordforurening samles hos regionerne, som har den nødvendige ekspertise til at løse de nye opgaver, som følger med lovændringen Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastslå, om den afsatte økonomiske ramme på 50 mio. kr. til systematisk opsporing af jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevand og natur, er tilstrækkelig. Danske Regioner forudsætter derfor, at det igangværende arbejde med en nærmere afgrænsning af opgaven i en kommende bekendtgørelse og vejledning vil betyde, at opgaven får et omfang, der kan gennemføres indenfor den økonomiske ramme Usikkerheden om økonomien gælder også udgifterne til løsning af akutsager, idet det økonomiske omfang af denne opgave først vil blive klart, efterhånden som arbejdet med kildeopsporing skrider frem. I bemærkningerne til lovforslaget er der skønnet et forholdsvist begrænset antal akutsager, men grundlaget for dette skøn er ikke dokumenteret. Danske Regioner finder det i denne sammenhæng hensigtsmæssigt, at akutte foranstalt- 19

20 ninger begrænses til det absolut nødvendigste i perioden frem til den egentlige oprydningsfase fra , således at den samlede opgave kan gennemføres på den mest ressourceeffektive måde Regionernes hovedindsats overfor jordforurening vil fortsat være koncentreret om beskyttelse af grundvandet, og dette bør fortsat fremgå tydeligt af lovens formålsparagraf Udvidelsen af regionernes ansvarsområde til grundvand i almindelighed kan medføre en meget betydelig udvidelse af opgaven. Det er derfor nødvendigt med en yderligere præcisering og afgrænsning, herunder en tydeliggørelse af konsekvenserne i forhold til mængden af 8-sager (sager, hvor kommuner og regioner skal godkende ændringer af arealanvendelsen på forureningskortlagte arealer, fx i forbindelse med byggeprojekter) Det er væsentligt at opretholde en rimelig balance mellem hhv. den nye indsats overfor overfladevand og natur og indsatsen overfor grundvandet, således at grundvandsindsatsen ikke udskydes unødigt. Administrationen gør i den forbindelse opmærksom på, at der med lovændringen indføres faste tidsfrister for regionernes indsats overfor overfladevand og natur, mens regionernes opgave med beskyttelse af grundvand i lovforslaget forudsættes fortsat efter den nuværende miljøprioriterede tilgang, hvor der ikke er sat faste frister på målopfyldelse. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der opretholdes en rimelig balance mellem de to indsatsområder, så indsatsen overfor overfladevand og natur ikke kommer til at ske på bekostning af indsatsen overfor grundvandet. Dette er ikke mindst vigtigt i Region Hovedstaden, hvor grundvandsressourcen er udsat for et stort forureningspres fra de mange jordforureninger ØKONOMISKE KONSEKVENSER Under forudsætning af, at de opgaver, som følger med lovændringen, kan løses indenfor den økonomiske ramme, som er aftalt mellem Danske Regioner og Miljøministeriet, skønner administrationen, at der vil være tale om følgende økonomiske konsekvenser for Region Hovedstaden: 25 mio. kr. (fem mio. kr. pr år) i perioden til opsporing, kortlægning og risikovurdering af jordforureninger, som kan påvirke overfladevand og natur 25 mio. kr. i perioden til indgreb ift. akut-sager, dvs. jordforureninger, som påvirker overfladevand eller natur i et omfang, så oprydning ikke kan vente til den samlede og prioriterede oprydningsindsats gennemføres i perioden Der er tale om et forholdsvist usikkert skøn. Det er administrationens vurdering, at det pga. det store antal jordforureninger i Region Hovedstaden kan kræve flere ressourcer at løse opgaven med beskyttelse af overfladevand og natur mod påvirkning fra jordforureninger. Desuden er det på nuværende tidspunkt svært at vurdere, hvilke ekstra ressourcer det vil kræve, at alt grundvand skal beskyttes, og 20

21 at der skal behandles flere ansøgninger om ændret arealanvendelse på kortlagte arealer ( 8-sager) pga. det forøgede antal kortlægninger, som lovændringen indebærer. Denne sidste del er ikke omfattet af den økonomiske aftale mellem Danske Regioner og Miljøstyrelsen. Der vil formodentlig kunne foretages et mere sikkert skøn over de økonomiske konsekvenser, når den til lovændringen hørende bekendtgørelse og vejledning foreligger. I forbindelse med budget 2014-processen vil administrationen komme med forslag til finansiering af de nye opgaver, som følger af forslaget til ændring af jordforureningsloven. SAGEN AFGØRES AF Miljø- og grøn vækstudvalget. KOMMUNIKATION Administrationen vil i løbet af 2013 udarbejde en kommunikationsplan, som sikrer en bred kommunikation til borgere og øvrige interessenter vedr. regionens nye opgaver i forbindelse med lovændringens forventede ikrafttræden ved indgangen til MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Enighedspapir mellem Miljøministeriet og Danske Regioner vedrørende opgaven om kildeopsporing og akutte foranstaltninger overfor jordforureninger, der påvirker overfladevand og natur. Miljøministeriet, 2. november Høringssvar til forslag til lov om ændring af Lov om forurenet jord. Danske Regioner, 11. januar Sagsnr:

22 Den 19. februar 2013 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 5 UDKAST TIL FORRETNINGSORDEN FOR MILJØ- OG GRØN VÆKST UDVALGET ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at Miljø- og grøn vækst udvalget godkender udkast til forretningsorden for udvalgets arbejde. RESUME Det følger af 20 i lov om kommunernes styrelse, som også gælder for regionale stående udvalg, at stående udvalg selv fastsætter deres forretningsorden. Det foreslås, at udvalget fastsætter en forretningsorden som beskrevet i vedhæftede udkast til forretningsorden (bilag 1). SAGSFREMSTILLING Det følger af 20 i lov om kommunernes styrelse, som også gælder for regionale stående udvalg, at stående udvalg selv fastsætter deres forretningsorden. Miljø- og grøn vækst udvalget har derfor i egenskab af stående udvalg mulighed for at fastsætte en forretningsorden for udvalgets arbejde. Administrationen har udarbejdet enslydende udkast til forretningsorden for Region Hovedstadens tre stående udvalg. Udkastet er baseret på den forretningsorden, som gælder for forretningsudvalget. Udkastet er vedlagt mødesagen som bilag 1. Udkastet til forretningsorden indeholder bl.a. regler om adgangen for medlemmerne til at begære sager på dagsorden i udvalget i lighed med, hvad der gælder i henhold til forretningsordenen for forretningsudvalget, hvor medlemmerne med 8 dages varsel kan bede om at få en sag på dagsordenen. Herudover skal det nævnes, at det i udkastets 7, stk. 2, er foreslået, at det ved afstemninger tydeligt skal fremgå af protokollen, hvilke medlemmer af udvalget der har stemt hhv. for og imod, og hvilke medlemmer der har undladt at stemme. Dette skal medvirke til at sikre, at sager, der senere skal forelægges forretnings- 22

23 udvalget og regionsrådet indeholder præcise oplysninger om gennemførte afstemninger og resultaterne af disse. Det foreslås, at udvalget fastsætter en forretningsorden som beskrevet i vedhæftede udkast til forretningsorden. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. SAGEN AFGØRES AF Miljø- og grøn vækst udvalget. KOMMUNIKATION Hvis udvalget beslutter at fastsætte en forretningsorden, vil orientering om dette kunne tilgå forretningsudvalget i en formandsmeddelelse. MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Udkast til forretningsorden for Miljø- og grøn vækst udvalget. Sagsnr:

24 Den 19. februar 2013 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 6 TILSYNSSAG (FORTROLIG) Sagen er alene fremsendt til Miljø- og grøn vækstudvalgets medlemmer. 24

25 Den 19. februar 2013 MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 7 MEDDELELSER Orientering om analyse om fremtidigt ladebehov i regionen Koncern Regional Udvikling har som led i regionens elbilssatsning fået gennemført en analyse af det fremtidige ladebehov i regionen for at understøtte regionens målsætning om elbiler i Undersøgelsen er udarbejdet af konsulentfirmaet Tetraplan og udgør samtidig et bidrag til regionens deltagelse i det EUfinansierede projekt "e-mission", hvor et af målene er at udvikle en fælles strategi for ladeinfrastrukturen i hele Øresundsregionen. Dette strategiarbejde gennemføres i løbet af foråret 2013, og analysen er derfor fremsendt primo februar i udkast til projektgruppen, som står for strategiarbejdet. Analysen konkluderer blandt andet, at en række knudepunkter er væsentlige for udbygningen af ladeinfrastrukturen for elbiler i hovedstadsregionen, herunder regionens hospitaler. Derudover udpeges på baggrund af borgernes pendlingsmønstre mellem hjem og arbejde en række konkrete placeringer for fremtidige ladestandere, som kan understøtte udbredelsen af elbiler. Ikke mindst fremhæver analysen en række karakteristika for den kommende køber af elbiler, og analysen understøtter derfor samlet set regionens satsning på elbiler. Den kan blandt andet udgøre et godt analytisk udgangspunkt for det kommende elbilsekretariat og altså bidrage til en samlet ladestrategi for elbiler i Øresundsregionen. Miljø- og Grøn Vækst-udvalget vil få den færdige analyse præsenteret på mødet d. 19. marts Sagsnr.: Forespørgsel angående lyssensorer på hospitalerne Administrationen har modtaget en forespørgsel om udbredelse og anvendelse af lyssensorer på hospitalerne med henblik på at der ikke unødvendigt brænder lys i rum, der ikke anvendes (eksempelvis toiletter).på møde i Miljø- og grøn vækstudvalget den 19. marts 2013 vil der foreligge et svar herpå. Sagsnr.:

26 Den 19. februar 2013 MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 8 EVENTUELT MØDET SLUT: NÆSTE MØDE: Tirsdag den 19. marts

27 REGION HOVEDSTADEN Miljø- og grøn vækstudvalget - møde den 19.februar 2013 Sag nr. 2 Emne: Bevilling af erhvervsfremmemidler til erhvervsprojekter Bilag: 1

28 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Referat fra møde i Vækstforum Hovedstaden torsdag den 29. november 2012 kl i Finansrådet, København K. Dato: Velkomst ved formanden Formanden bød velkommen 2. Kort om Finansrådet ved direktør Bente Nielsen, Danske Bank Bente Nielsen gav en kort introduktion til udviklingen i banksektoren Plancherne fra oplægget kan hentes på 3. Vækstforum støttede klyngesatsninger resultater og erfaringer To klyngesatsninger blev præsenteret ved erhvervskonsulent Anders Pall- Skött, Copenhagen Finance It Region, CFIR, og direktør Marianna Lubanski, Copenhagen Cleantech Cluster. Plancherne fra oplægget kan hentes på Niels Aksel Nielsen forlod mødet kl. 15 men meddelte at han kunne tilslutte sig indstillingerne i den resterende dagsorden. 4. Strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats Vækstforum havde en række bemærkninger til den nye klyngestrategi: Det blev diskuteret at målet om, at 10 klynger kan opnå Gold Label, kan være urealistisk. Klynger udvikles bedst i et krydsfelt mellem det regionale og det nationale og det er vigtigt med et langt sigt 5-10 år. Det er afgørende, at der er fokus på klynger i verdensklasse. Certificeringen skal have et klar kvalitetsudgangspunkt. Klyngestrategien må ikke udvikle sig til fordelingspolitik. Det er vigtigt, at der på baggrund af potentialerne i Øresundsregionen kan udvikles klynger på tværs af landegrænserne.

29 Idet der tages højde for bemærkningerne godkendte Vækstforum sekretariatets udkast til tilbagemelding til ministeriet, herunder Vækstforums deltagelse i et nyt, nationalt Forum for klynger og klyngeudvikling. 5. Formandskabets møde med minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen 15. november 2012 Formandskabet orienterede om mødet bemærkede bl.a. at det var positivt, at opleve at ministeren havde forståelse for Hovedstadsregionens betydning, og at infrastruktur var vigtig. Vækstforum tog orienteringen til efterretning. 6. Bevillinger - regionale erhvervsudviklingsmidler, EU Regionalfond og EU Socialfond 6.1 Sourcing China Det var indstillet, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsfremmemidler afsættes en ramme til projektet Sourcing China på op til 10,3 mio. kr. til udmøntning i 2013 og at Vækstforum vil se positivt på at behandle yderligere ansøgninger fra projektet. Dels i takt med, at projekterne i Sourcing China modnes og under forudsætning af en væsentlig medfinansiering fra andre aktører kommer i hus. Dels i forbindelse med at nye finansieringsmuligheder åbner sig med strukturfondsmidlerne for Indstillingen blev tiltrådt. Allan Agerholm erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen af dette punkt. 6.2 Interactive Denmark Det var indstillet, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der bevilges i alt 2,4 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til Interactive Denmark projektet i at bevillingen betinges af, at projektet medfinansieres af øvrige partnere, herunder staten, de øvrige danske regioner, Københavns Kommune mfl., og at projektet indgår et tæt samarbejde med andre erhvervsfremme- og iværksætteraktører. Indstillingen blev tiltrådt. Nina Crone erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Side 2

30 6.3 Kompetenceløft til alle Det var indstillet, at Vækstforum godkender, at der bevilges 15 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til projektet, Kompetenceløft til alle. Regionsrådet har i budgettet for 2013 allerede afsat de 15 mio. kr. til projektet for perioden Det blev bemærket, at: Vækstforums Midtjyllands Kompetenceråd kan være en inspirationskilde. Det er meget vigtigt, at indsatsen sker i tæt samarbejde og koordination med andre centrale aktører: Beskæftigelsesregionen, VEU, jobcentre, kommunale jobrotationskoordinatorer. Vigtigt, at indsatsen koncentreres om den private sektor små og mellemstore virksomheder. Region Hovedstadens ansatte? Det er ikke nødvendigt, at projektet opbygger sin egen vikarbørs. Der kan etableres et stærkere branchefokus ved at samarbejde med brancheorganisationer og fagforeninger. I valg af operatør bør gearing af finansieringen fra andre parter indgå som et kriterie. Indstillingen blev herefter tiltrådt, idet der tages højde for de afgivne bemærkninger. 6.4 Fremtidens erhvervsskoler Det var indstillet, at Vækstforum indstiller projektet til tilsagn til Erhvervsstyrelsen med en medfinansiering fra Socialfonden på 13,8 mio. kr. Det blev bemærket, at: Det er afgørende, at der er fokus på samarbejdet med erhvervsvirksomhederne, og således bør antallet af fuldførte virksomhedspraktikker og dermed hele uddannelsesforløbet også være et af målepunkterne. Det bør sikres at rekrutteringen af virksomheder når geografisk bredt ud i regionen. Efter grundforløbene er de faglige udvalg vigtige samarbejdspartnere. Fremover bør der lægges større vægt på vejledningsdelen i sådanne projekter. Projektet supplerer det tidligere støttede Vækstforum-projekt Uddannelsesexperimentariet i den sammenhæng er det vigtigt med koordinering og erfaringsudveksling. Indstillingen blev herefter tiltrådt, idet der tages højde for de afgivne bemærkninger. 7. Status EU Regionalfond og EU Socialfond Vækstforum tog orienteringen om disponerede og resterende strukturfondsmidler til efterretning. Side 3

31 8. Status på igangværende projekter halvårlig projektoversigt Det blev bemærket, at oversigten giver et godt overblik ud over fremdrift i tid og økonomi er der også behov for et overblik over fremdrift i resultater Sekretariatet kommenterede, at dette tages der højde for i det evaluerings- og effektmålingssystem, der er under udvikling. Vækstforum tog herefter orienteringen til efterretning. 9. Meddelelser Væksthus Hovedstadsregionen og varetagelse af erhvervsserviceopgave World Water Forum i Region Hovedstaden 2018 Ny konkurrenceevneredegørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet Igangsætning af analyse om industriel symbiose Partnerskabs for sygehus- og sundhedsinnovation seneste tildeling af midler Ny regional udviklingsplan 10. Evt. Side 4

32 Fra Vækstforum deltog - Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, Region Hovedstaden - Regionsrådsmedlem Ole Søbæk, Region Hovedstaden - Byrådsmedlem Niels Borre, Ishøj Kommune - Divisionsdirektør Steen Nørby Nielsen, Siemens A/S - Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, Danmarks Tekniske Universitet (deltog i pkt. 1-3) - Professor Peter Møllgaard, Copenhagen Business School - Administrerende direktør Allan L. Agerholm, Crowne Plaza Copenhagen Towers - Privatdirektør Bente Nielsen, Danske Bank A/S - Formand Allan Thomsen, Metal Nordsjælland - Administrerende direktør Allan Jørgensen, Kemp & Lauridsen A/S - Administrerende direktør Torben Nielsen, Kopenhagen Fur (observatør) - Producent Nina Crone, Crone Film A/S (observatør) - Adm. direktør Astrid Simonsen Joos, Creuna Copenhagen (observatør) - Afdelingsformand John Westhausen, 3F (observatør) - Direktør Randi Brinckmann Wiencke, Professionshøjskolen Metropol (observatør) Afbud - Regionsrådsmedlem Birgitte Kjøller Pedersen, Region Hovedstaden - Overborgmester Frank Jensen, Københavns Kommune - Borgmester Kirsten Jensen, Hillerød Kommune - Borgmester Søren Rasmussen, Lyngby-Tårbæk Kommune - Borgmester Erik Lund, Allerød Kommune - Byrådsmedlem Henrik Brade Johansen, Lyngby-Tårbæk Kommune - Administrerende direktør Anette Saust Estø, Fleye Aps - Prorektor Thomas Bjørnholm, Københavns Universitet - Johnnie Hansen, Varmesmeden i Asserbo Aps - Direktør Birgitte Hass, FDC (observatør) - Chefkonsulent Käthe Munk Ryom, AC - Akademikernes Centralorganisation (observatør) Fra sekretariatet deltog: - Koncerndirektør Kim Høgh, Region Hovedstaden - Stabsdirektør Joost Nielsen, Region Hovedstaden - Udviklingschef Henrik Madsen, Region Hovedstaden Side 5

33 REGION HOVEDSTADEN Miljø- og grøn vækstudvalget - møde den 19. februar 2013 Sag nr. 3 Emne: Klimaregnskab 2011 Bilag: 2

34 Region Hovedstaden December 2012 Version 4 KLIMAREGNSKAB 2011 HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNSTABE HOVEDRAPPORT NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet F.R.I T: F: E: niras@niras.dk D: M: E: nkh@niras.dk

35 PROJEKT Klimaregnskab 2011 for Region Hovedstaden NIRAS A/S Sortemosevej 19 DK-3450 Allerød T F niras@niras.dk Tilsluttet F.R.I. Klimaregnskabet er udført af NIRAS A/S v. Louise Laumann Kjær, Niels Karim Høst- Madsen, Anna Claudia Szeler, Kasper Dam Mikkelsen og Rune Jørgensen. Kontaktperson NIRAS A/S Kontaktperson Region Hovedstaden Niels Karim Høst-Madsen nkh@niras.dk Ole Gerner Jacobsen ole.gerner.jacobsen@regionh.dk Region Hovedstaden klimaregnskab Side 2 / 32

36 RESUMÉ Denne rapport indeholder hovedresultaterne fra Region Hovedstadens klimaregnskab for afrapporteringsåret 2011, samt en opdatering af klimaregnskab Klimaregnskabet består af 17 driftsregnskaber for regionens hospitaler og virksomheder og et tværgående anlægsregnskab. Bemærk at klimaregnskabet følger den organisering, som stadig var gældende for Region Hovedstaden i Anlægsregnskabet er udskilt fra driftsregnskaberne, da investeringerne varierer en del fra år og til år, og dermed kan give et uklart billede af udviklingen. Klimaregnskaber for de enkelte hospitaler og virksomheder og anlægsregnskabet er vist i resultatrapporten Klimaregnskabet har til formål at skabe overblik over samtlige kilder til klimapåvirkning fra regionens hospitaler og virksomheder. Som et prioriteringsværktøj kan det bruges til at udpege indsatsområder til Region Hovedstadens klimaarbejde. Klimaregnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i de økonomiske regnskaber, og detaljeret med faktiske forbrugstal og leverandøroplysninger på områderne energi, fødevarer og transport. Herved har det har været muligt at give et overblik over Region Hovedstadens globale klimapåvirkning et såkaldt klimafodaftryk, der inkluderer klimapåvirkningen fra leverandørkæden. I henhold til Green House Gas protokol inkluderer regnskabet scope 1, 2 og 3. Resultatet af klimaregnskabet viser, at Region Hovedstaden har udledt ca tons CO 2 ækvivalenter (CO 2 e) i afrapporteringsåret Region Hovedstadens tolv hospitaler står for ca. 80 % af den samlede udledning. De resterende udledninger stammer fra regionens øvrige områder: Psykiatri, Handicap, Apotek og Koncernstabe. Direkte udledninger fra egne køretøjer og energiproducerende anlæg (scope 1) udgør under 1 % af den samlede klimapåvirkning. Indirekte udledninger fra indkøb af el og fjernvarme udgør knap 20 % (scope 2), mens de resterende 80 % af udledningerne stammer fra indkøb af varer og services, så som fødevarer, rengøring, medicin, udstyr og udliciteret tranport. (scope 3). Nedenfor er klimafodaftrykket for driften af Region Hovedstaden fordelt på områder og sat i forhold til indkøbsvolumen. Særligt energi og forplejning har en stor klimapåvirkning i forhold til områdernes indkøbsvolumen. Figur 1 Klimafodaftrykket fordelt på indkøbsvolumen Region Hovedstaden klimaregnskab Side 3 / 32

37 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND OG FORMÅL HVAD ER ET KLIMAREGNSKAB? Scope 1, 2 og RESULTATER Region Hovedstaden Drift Hospitaler - Drift Region Hovedstaden - Anlæg MONITORERING AF REGIONENS KLIMAINDSATSER Krav til regionens data til monitorering Fødevarer Produkter (patientartikler og udstyr) Transport Nybyggeri og tilbygning Region Hovedstaden klimaregnskab Side 4 / 32

38 LÆSEVEJLEDNING Region Hovedstadens klimaregnskab foreligger i en tredelt afrapportering. Hovedrapporten gennemgår de vigtigste CO 2 e-resultater for Regionen Hovedstaden. Ud over en generel beskrivelse af klimaregnskabet perspektiveres der i forhold til det fremadrettede arbejde med regionens fokusområder, og monitorering af disse. Hovedrapporten kan læses som et selvstændigt dokument, men kan med fordel støttes af resultatrapporten. Resultatrapporten indeholder resultater for alle hospitaler i regionen samt virksomheder og koncernstabe. For hver enhed vises CO 2 e udledninger fordelt på områder og CO 2 e udledninger fordelt på en række nøgletal. Derudover indeholder resultatrapporten en dybdegående gennemgang af hele datagrundlaget for analysen. Resultatrapporten kan også læses som et selvstændigt dokument, men bruges bedst som opslagsværk til hovedrapporten. Metoderapporten er den tekniske rapport, der beskriver hele maskinrummet. Her beskrives det metodiske grundlag for opstillingen af klimaregnskabet. Alle klimatekniske forudsætninger og antagelser forklares her. Metoderapporten læses som et selvstændigt dokument og indeholder ikke direkte henvisninger til de andre to dokumenter. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 5 / 32

39 ORDLISTE Klimafodaftryk Scope 1: Direkte udledninger Scope 2: Indirekte udledninger fra energiforbrug Scope 3: Indirekte udledninger Drivhusgasser, CO 2 e, CO 2 Input-Outputtabel Miljøforstærket Input-Outputtabel GHG Protocol Klimafodaftryk er en betegnelse for den samlede udledning af drivhusgasser forårsaget af en persons, en virksomheds eller et samfunds aktiviteter. Klimafodaftrykket inkluderer således direkte og indirekte udledninger. F.eks. har Danmark som samfund en række indirekte udledninger i udlandet, fordi vi efterspørger udenlandske varer. Direkte udledninger er f.eks. afbrænding af benzin og diesel i egne biler, naturgas i eget fyr eller udslip af metan fra eget dyrehold. De kaldes direkte udledninger, når en virksomhed har ejerskabet over de anlæg, køretøjer eller dyr, der forårsager udslippet. Udledninger fra el- og fjernvarmeproduktion, der finder sted, fordi virksomheder efterspørger energi. De kaldes indirekte udledninger, hvis virksomheden ikke ejer produktionsanlægget, som eksempelvis et kulkraftværk eller et varmeværk. Udledninger fra fremstilling af varer og services, der finder sted pga. virksomheders efterspørgsel. De kaldes indirekte udledninger, fordi udledningen finder sted på produktionsanlæg, der ikke er ejet af virksomheden. De indirekte udledninger inkluderer også udvinding af råvarer, transporten og bortskaffelsen af de efterspurgte varer og services. Alle aktiviteter, der ligger forud for virksomhedens forbrug kaldes opstrømsaktiviteter og alle aktiviteter der ligger efter virksomhedens forbrug (f.eks. bortskaffelse) kaldes nedstrømsaktiviteter. Klimapåvirkningen analyseres i henhold til IPCCs 1 karakteriseringsfaktorer og angives i CO 2 e (CO 2 -ækvivalenter). Øvrige indbefattede drivhusgasser (f.eks. CH 4, N 2 O, NO) omregnes til den mængde CO 2, som ville medføre samme drivhuseffekt over en periode på 100 år. Når der i rapporten bruges betegnelsen CO 2 er det ensbetydende med CO 2 e. Nationaløkonomisk tabel, der angiver handel mellem sektorer i Danmark samt import og eksport. Input-Output-tabel, hvor en række miljøpåvirkninger, herunder drivhusgasudledninger er koblet på. Green House Gas Protocol (GHG Protocol) er den mest anerkendte internationale ramme, hvorunder virksomheder forstår, opgør og håndterer drivhusgasudledninger. 1 Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), grundlagt af UN til at vurdere globale klimaforandringer. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 6 / 32

40 1 BAGGRUND OG FORMÅL Klimaregnskab 2009 var det første klimaregnskab for en offentlig virksomhed i Danmark, der udover energiforbrug, også inkluderede udledninger fra produktion og transport af alle de produkter og serviceydelser som Region Hovedstaden årligt indkøber. Regnskabet har medvirket til at sætte fokus på indkøb og forbrug som et vigtigt indsatsområde i både strategi for bæredygtig udvikling , der omhandler Region Hovedstaden som virksomhed og Klimastrategi for hovedstadsregionen, der omhandler det geografiske område. Formålet med klimaregnskab 2011 er fortsat at kunne arbejde målrettet, systematisk og omkostningseffektivt med at nedbringe klimapåvirkningen. Konkret skal klimaregnskab 2011 og Grønt regnskab 2011 anvendes som baggrund for at formulerer reduktionsmål for drivhusgasser i Region Hovedstaden. Aktivt er klimaregnskabet et prioriteringsværktøj, der kan bruges til at prioritere indsatsområder. Typisk er prioritering af indsatsområder noget der kan foregå på forskellige niveauer. Som oftest prioriteres indsatsområder ud fra udledningen (klimafodaftrykket), men det er ikke altid nok. I følge GHG protokollen bør virksomheder også prioritere indsatsområder ud fra: Indkøbsvolumen Leverandørkontrol Interessenters fokus Hvad der er relevant for branchen M.m. Dvs. at klimaregnskabet er et vigtigt element i regionens prioritering af klimarelaterede indsatsområder. Region Hovedstaden er en af landets absolut største virksomheder med over fuldtidsstillinger og indkøber årligt for ca. 10 milliarder kr. Klimaregnskab 2011 viser, at ca. 20 % af drivhusgasserne stammer fra energiforbrug, mens knap 80 % af drivhusgasserne stammer fra indkøb af varer og services, så som fødevarer, rengøring, medicin, udstyr og udliciteret tranport. I Region Hovedstaden er det derfor en central indsats at samarbejde med og stille flere krav til underleverandører. En stor koncern som vores skal gå foran og stille miljø- og klimakrav i vores udbud og indkøb. Det vil leverandørerne i høj grad lægge mærke til, og det vil medvirke til innovation og udvikling af flere klima- og miljørigtige produkter, siger Lars Gaardhøj (S) //citat taget fra // Både transport- og fødevareområdet er i dette regnskab blevet detaljeret med mere dybdegående data, hvilket fremover vil gøre det nemmere at følge udviklingen når indsatser gennemføres. Dette arbejde bidrager også til udvikling af metoden, som nu også bliver anvendt i Region Nordjylland, Region Sjælland og i to pilotprojekter for miljøstyrelsen. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 7 / 32

41 2 HVAD ER ET KLIMAREGNSKAB? Et klimaregnskab er som navnet antyder en kortlægning over, hvor meget en virksomhed påvirker det globale klima gennem sine aktiviteter 2. I de fleste virksomheders klimaregnskaber ligger fokus i klimaafrapporteringen og indsatser på el- og varmeforbruget og evt. direkte afbrænding af brændsler i forbindelse med transport. Dette er meget naturligt, da kortlægningsdata på disse områder er tilgængelige og energibesparelser indenfor el, varme og transport har været et emne siden energikriserne i 70erne. Region Hovedstadens påvirkning af det globale klima begrænser sig imidlertid ikke til el- og varmeforbruget samt transport. Alle de varer og services som Region Hovedstaden forbruger for at opretholde sin virksomhed, primært hospitalsdrift, har en effekt på det globale klima. Hvad enten der er tale om en seng, byggematerialer eller medicin er produkterne blevet produceret, transporteret og skal før eller siden bortskaffes. I hvert led af kæden sker der en udledning af drivhusgasser som påvirker det globale klima. Herunder et eksempel på et fødevareprodukt, der illustrerer de livscyklusfaser, et produkt typisk gennemløber. Figur 2 Livscyklussen for et fødevareprodukt, fra vugge til grav Man kan sige, at så længe klimaafrapporteringen udelukkende omhandler el- og varmeforbruget har vi kun fat i brugsfasen. I eksemplet svarer det til det el-forbrug, der er forbundet med opvarmning og tilberedning af maden, der hvor den spises. For virksomheder, der har arbejdet med miljø og klima gennem længere tid, er det derfor et naturligt næste skridt at kortlægge den globale klimapåvirkning fra virk- 2 Drivhusgasserne analyseres i henhold til IPCCs karakteriseringsfaktorer og angives i CO 2 ækvivalente. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 8 / 32

42 somhedens aktiviteter. Den globale klimapåvirkning kaldes populært for virksomhedens klimafodaftryk, og det er det udtryk, som vil blive anvendt fremadrettet i denne rapport. Kortlægning af virksomheders klimafodaftryk får større og større betydning på det globale marked. Mange større koncerner og offentlige institutioner er begyndt at stille krav til klimadokumentation fra underleverandører og samarbejdspartnere netop for at påvirke de øvrige led i produkternes livscyklus. NHS UK (National Health Service) har nedsat en separat enhed, NHS Sustainable Development Unit, der er en bæredygtig støttefunktion i NHS organisationen. Blandt andet bistår de hospitalerne i klimafodaftryk analyser og krav til deres grønne indkøb. Desuden bistår de også UN Informal Interagency Task Team on Sustainable Procurement in the Health Sector med at opstille rammerne for deres strategi indenfor grønne indkøb. Flere og flere private og offentlige virksomheder indberetter også årligt til Carbon Disclosure Project (CDP) 3. CDP er en non-profit organisation, som siden år 2000 har efterspurgt klimaregnskaber fra verdens største virksomheder på vegne af verdens største investorer. CDP rapporterne er således et værktøj, der bliver anvendt til at vurdere om virksomheder er en god langsigtet investering klimamæssigt. 2.1 Scope 1, 2 og 3 Ved beregning af virksomheders klimafodaftryk, bliver udledningerne kategoriseret i enten direkte eller indirekte udledninger. Direkte udledninger er defineret som udledninger, der er direkte forårsaget af en kilde, som virksomheden ejer eller kontrollerer. Indirekte udledninger opstår som konsekvens af virksomhedens forbrug af energi, produkter og ydelser som følge af de aktiviteter den afrapporterende virksomhed har, men hvor virksomheden ikke har direkte kontrol eller ejerskab over udledningskilden. De direkte og indirekte udledninger inddeles i følgende scopes jf. Green House Gas Protocol: Scope 1: Alle direkte udledninger forårsaget af virksomheden, f.eks. afbrænding af brændsler i egne biler og i egne kedler til energiproduktion. Scope 2: Alle indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af energi, herunder el og fjernvarme. Scope 3: Alle andre indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af varer og services, f.eks. indkøb af IT udstyr, konsulentydelser, mad, outsourcede aktiviteter, rejser, reklamer, marketing, affald osv Region Hovedstaden klimaregnskab Side 9 / 32

43 Figur 3 Udledninger fordelt på scope 1-3 jf. GHG protocol. For de fleste virksomheder er scope 3 udledninger den største post. Dette gælder også hospitalsvirksomhed, da der udover energi (scope 1 og 2) skal anvendes store mængder produkter og services (scope 3) for at levere sundhedsydelser. Scope 3 udledninger er traditionelt de sværeste udledninger at kortlægge, da det kan være vanskeligt at finde data på mængderne af det enkelte forbrug og ikke mindst udledningen forbundet med produkterne i deres livscyklus. Region Hovedstaden har ingen scope 3 udledninger under Brug i nedstrømsfasen (figur 3), da regionen ikke producerer produkter. Region Hovedstaden har ikke desto mindre valgt at udarbejde klimaregnskaber der inkluderer hele virksomhedens klimafodaftryk og dermed hele scope 1, 2 og 3. Dette er muligt ved hjælp af omfattende livscyklusdatabaser, der anvender økonomi som inputdata. Herved beregnes klimafodaftrykket med udgangspunkt i nationale økonomiske tabeller også kaldet Input Output (IO) tabeller. IO tabeller er omfattende matricer, der kortlægger alle de aktiviteter, der opstår mellem sektorer/industrier indenfor et land. Aktiviteterne refererer til produkter eller ydelser som produceres og sælges mellem sektorerne. Flowet af produkter og ydelser er beskrevet ud fra monetære enheder dvs. koblet op på økonomien mellem sektorerne over en periode på et år. Ved at koble aktiviteterne sammen med nationale udledninger for hver enkelt sektor ved hjælp af de såkaldte NAMEA tabeller (nationale emissionstabeller), kan man beregne en CO 2 e udledning per krone for en given aktivitet. Visse aktiviteter omregnes i fysiske enheder (kg, kwh), da det er mere præcist at beregne CO 2 e emissioner på baggrund af et reelt forbrug eksempelvis for el, varme og brændsler frem for at bruge økonomien direkte. Derfor kaldes den anvendte metode også en hybrid IO metode, da den både anvender økonomiske og fysiske nøgletal. Styrken ved metoden er, at man kan benytte virksomhedens økonomiske regnskabsdata som grundlag og kombinere med data for virksomhedens fysiske forbrug af eksempelvis el, varme og brændsler. Metoden adskiller sig dermed fra andre kortlægningsmetoder ved at sikre en fuldstændig kortlægning af alle virksomhedens økonomiske aktiviteter og en præcis kortlægning af emissionerne forbundet med energiforbrug og afbrænding af Region Hovedstaden klimaregnskab Side 10 / 32

44 brændsler (fysiske enheder). Beregningerne foretages i livscyklusvurderingssoftwaret SimaPro. En mere uddybende beskrivelse af IO modellen kan læses i metoderapporten virksomheders klimaregnskab efter klimafodaftryksmetoden. 3 RESULTATER Klimaregnskabet indeholder en opdatering af det tidligere udarbejdede klimaregnskab for afrapporteringsåret 2009 og et nyt regnskab for året Siden Region Hovedstaden fik udarbejdet det oprindelige klimaregnskab for 2009 har både Region Nordjylland og Region Sjælland fået udarbejdet klimaregnskaber efter samme metode, hvor klimapåvirkningen fra alle underleverandører inkluderes. I udarbejdelsen af klimaregnskaberne for de andre regioner er der sket flere forbedringer, som er inkluderet i det opdaterede regnskab for Regionens samlede drifts- og anlægsaktiviteter har medført en udledning på ton CO 2 e i Det svarer til ca danskeres årlige klimafodaftryk 4 Det totale klimafodaftryk er ikke muligt at dele ud på scope 1, 2 og 3, da anlægsdataene ikke tillader dette. Til gengæld er det muligt at fordele Regionens klimafodaftryk for driften på scope 1,2 og 3. Det kan ses i figur 4 samt i tabel 1. Det samlede resultatet i tons CO 2 e kan ses i tabel 2 og tabel 3. Alle resultater i denne hovedrapport er afrundede. De præcise tal kan ses i resultatrapporten. Figur 4 Klimafodaftryk på driften fordelt på scope 1, 2 og 3 Region Hovedstaden % 20% 40% 60% 80% 100% Scope 1+2 Scope 3 Tabel 1 Klimafodaftryk på driften fordelt på scope 1, 2 og 3 Scope Type udledning Alle tal er CO 2 -ækvivalenter Tons Procent Tons Procent CO 2e CO 2e 1 Alle direkte udledninger forårsaget af virksomheden, f.eks. afbrænding af brændsler i egne % % biler og i egne kedler til energiproduktion 2 Alle indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af energi, herunder el og fjernvarme ,0 % % 4 Beregnet ved en gennemsnitsdanskers årlige udledning på 19 ton, som dækker det personlige forbrug af globalt producerede varer og services. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 11 / 32

45 3 Alle andre indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af varer og services, f.eks. indkøb af IT udstyr, konsulentydelser, % % mad, outsource- de aktiviteter, rejser, reklamer, marketing, affald osv. I alt % % Tabel 2 Samlet klimafodaftryk for drift i 2009 og 2011 Region Hovedstaden: Klimafodaftryk, drift CO 2 e udledninger, ton (afrundet) Tabel 3 Samlet klimafodaftryk for anlæg i 2009 og 2011 Region Hovedstaden: Klimafodaftryk, anlæg CO 2 e udledninger, ton (afrundet) Det ses, at der er et betydeligt fald i klimafodaftrykket (drift) fra 2009 til Det skyldes dels en reduktion i regionens indkøb i 2011, hvor der rundt regnet er brugt 150 mio. kr. mindre i 2011 end En anden grund til faldet er at fødevarer dataene var betydeligt bedre end i 2009 end i I 2009 blev analysen foretaget ud fra de indkøbte kr. og fordelingen mellem de forskellige fødevaregrupper var ikke kendt. Her var det nødvendigt at anvende en fordelingsnøgle, bygget på Bispebjerg Hospital, til at fordele virksomhedernes samlet fødevareindkøbet i kr. ud på fødevaregrupper. I fødevarer dataene for 2011 er fødevarer indkøbet opgjort i kg samt delt ud på forskellige fødevaregrupper. Denne detaljering af fødevarer data har resulteret i et fald i CO 2 e udledninger fra 2009 til I udarbejdelsen af Region Hovedstadens klimaregnskab er der lavet et separat anlægsregnskab, der dækker alle anlægsaktiviteter på Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder. Udskillelsen af anlægsregnskabet er vigtigt, hvis man ønsker et retvisende billede af CO 2 e udledningen i forbindelse med regionens daglige drift. På næste side ses en oversigt over Region Hovedstadens organisation, fordelt på koncern, sektor samt hospitaler og virksomheder. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 12 / 32

46 Figur 5 Oversigt over Region Hovedstadens organisation Region Hovedstaden klimaregnskab Side 13 / 32

47 I hovedrapporten præsenteres resultaterne af klimafodaftrykket for Region Hovedstaden samlet. Da ca. 80% af klimafodaftrykket for driften hidrører de 12 hospitaler er denne sektor afrapporteret mere detaljeret med udgangspunkt i områder, som er særlig relevante for hospitalssektoren. Herunder ses de enkelte områder: Figur 6 Kategoriseringen tager udgangspunkt i hospitalsområdets aktiviteter. Afrapporteringen af de 17 klimaregnskaber for driften af hver af Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder og anlægsregnskabet kan ses i resultatrapporten. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 14 / 32

48 3.1 Region Hovedstaden Drift Region Hovedstaden er en meget stor virksomhed med hele 17 forskellige hospitaler og virksomheder med selvstændige regnskaber. Samlet set udgør hospitalssektoren ca. 80 % af klimafodaftrykket, såfremt ambulancekørslen 5 medregnes. Rigshospitalet er klart størst efterfulgt af Herlev, Hillerød og Hvidovre hospitaler og de psykiatriske centre. Se figur 7. Figur 7 Procentvisfordeling af klimapåvirkningen fra Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder Tabel 4 Fordeling af ton CO 2 e,dkk og kg CO 2 e/kr. i 2011 for de forskellige områder Områder Andel Ton CO 2 e Kr. g CO 2 e/kr. Bygninger og arealer 8% Energi 20% Forplejning 11% Patientartikler 19% Service og administration 16% Transport 4% Udstyr 15% Øvrig sundhed 7% Total 100% Ambulancekørslen er i regionens regnskab henført til Akutenheden. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 15 / 32

49 Nedenfor er klimafodaftrykket fordelt på områder og sat i forhold til indkøbsvolumen på de enkelte områder. Oversigten giver en indikation af, hvor indsatser kan give den største effekt. De områder, der har de største påvirkning i forhold til indkøbsvolumen er Energi og Forplejning. Transportområdet har en forholdsvis lav påvirkning, hvilket blandt andet skyldes, at der køres forholdsvis få kilometer per krone når der er tale om ambulancekørsel. Dette skyldes at der er en del omkostninger i forhold til ambulance drift, som ikke omhandler selve kørslen f.eks. vagttillæg, udstyr, medicin mm. Figur 8 Klimafodaftrykket fordelt på indkøbsvolumen Som noget nyt er der i dette års klimaregnskab inkluderet en række nøgletal. Formålet med at beregne udledninger i forhold til nøgletal er at opstille parametre til at kortlægge klimapåvirkningen i forhold til den produktion en virksomhed har. Nøgletallene er særligt brugbare i tilfælde, hvor der sker udvidelser eller nedlæggelser, da de giver et tilnærmet billede af klimaeffektiviteten i de ydelser Region Hovedstaden leverer. Nøgletallene er også uafhængige af budgetudvidelser eller omvendt En del nøgletal er kun relevante for hospitalssektoren og fremgår af næste afsnit. Tabel 5 Relevante nøgletal for Region Hovedstaden CO 2 e/nøgletal Ton CO 2 e/ansat - 20 Kg CO 2 e/m g CO 2 e/kr Nøgletallene bør primært anvendes fremadrettet, da der især for området forplejning er sket væsentlige forbedringer i datagrundlaget, som gør det vanskeligt at sammenligne de to årstal direkte. 3.2 Hospitaler - Drift Med 77 % er det hospitalerne, der klart bidrager mest til regionens samlede klimafodaftryk. Hospitalsdriften er kendetegnende ved et relativt højt energiforbrug og ved et stort indkøb af medicoudstyr og patientartikler, som alle fylder betydeligt i hospitalernes klimafodaftryk. I nedenstående oversigt er klimapåvirkningen fordelt Region Hovedstaden klimaregnskab Side 16 / 32

50 på områder i hospitalssektoren. I forhold til regionen samlet udgør energiforbruget en relativ større andel, hvilket skyldes at driften på hospitalerne er væsentligt mere energikrævende end driften i regionens øvrige virksomheder. Det kan i høj grad tillægges hospitalernes brug af medicoudstyr (CT scannere, røntgen apparater, respiratorer m.m.) der typisk er strømkrævende og i nogle tilfælde kører i døgndrift. Naturligt nok udgør indirekte udledninger for patientartikler og medicoudstyr, som hospitalerne har et stort indkøb af, en større andel end hos de øvrige virksomheder og koncernstabe i regionen. Transport fylder overraskende nok, set i lyset af udgifterne hertil, relativt lidt (5%). Det skyldes at transport i hospitalssektoren er relativt dyrere per kørte kilometer i forhold til generelle transportydelser i vores samfund. En del af udgifterne til ambulancekørsel går eksempelvis til udstyr, medicin og lønninger, og disse udgifter er der, uanset om ambulancen kører eller holder stille. En anden forklaring til den relative høje udgift per kørte kilometer skyldes den geografiske tæthed i Region Hovedstaden. Ved udrykning tilbagelægger Region Hovedstadens ambulancer færre kilometer end i de andre regioner, både som følge af hospitalernes og befolkningens geografiske tæthed. Ambulancekørsel er i det økonomiske regnskab henført til Akutenheden, som organisatorisk hører under koncernstabene. Umiddelbart virker det uhensigtsmæssigt at henføre alle ambulanceudledninger til Akutenheden, da ambulancetransporten organisatorisk foregår ved hospitalerne. Derfor er det besluttet at lægge ambulancekørslens udledninger til under hospitaler samlet. Figur 9 Klimafodaftrykket for 12 hospitaler fordelt på områder I relation til scope 1, 2 og 3, stammer scope 1 udledningerne fra et mindre naturgasforbrug til varmeformål og et meget lille forbrug af brændstoffer i egne køretøjer. Scope 1 udgør under 1 % af det samlede klimafodaftryk. Scope 2 er indkøbt el Region Hovedstaden klimaregnskab Side 17 / 32

51 og fjervarme og udgør knap 23% af den samlede klimapåvirkning fra hospitalerne. I figur 9 udgør området energi således stort set hele scope 1 og 2. Resten af klimapåvirkningen hører under scope 3, der dækker øvrige indkøbte produkter og services. I tabel 6 er klimapåvirkningen delt ud på områder, der er relevante for hospitalsområdet. Ikke alle områder er taget med, hvorfor summen ikke bliver 100% hvis alle procentsatserne lægges sammen. En del områder har et forsvindende lille bidrag (< 0,5%) til totalen, og listen ville blive uforholdsmæssig lang hvis de alle var medtaget. Indkøb af Patientartikler har en klimapåvirkning på niveau med Energi, mens de øvrige områder er væsentligt mindre. Området Forplejning er dog relativt stort med 9 % af de samlede udledninger og har således en større udledning end transport. Tabel 6 Fordeling af ton CO 2 e og % på områderne og udvalgte produktkategorier Områder Ton CO 2 e % Bygninger og arealer Materialer til renovering, håndværkerudgifter og leje af lokaler Vedligehold af bygningsinstallationer Vedligehold af arealer ,5 Energi Elektricitet Fjernvarme Naturgas ,9 Forplejning Mejeriprodukter Oksekød Svinekød ,9 Forarbejdet frugt og grønt ,7 Kylling ,3 Fisk 900 0,2 Frisk frugt og grønt ,2 Drikkevarer 500 0,1 Patientartikler Øvrige lægelige artikler Gummi og plastprodukter Medicin Tekstil Service og administration Rengøring, tolke, FADL, konsulentbistand mm Kontorartikler og lign Kliniske analyser Kurser Region Hovedstaden klimaregnskab Side 18 / 32

52 Transport Siddende befordring Tjenesterelaterede udenrigsflyrejser ,8 Udstyr Inventar Medicoteknisk udstyr IT hardware ,9 Øvrig sundhed I de følgende afsnit beskrives hvert område samt de største bidragsydere til klimafodaftrykket. Procentfordelingen tager udgangspunkt i regnskabet for Bygninger og arealer Bygninger og arealer dækker over vedligehold af bygninger og arealer, samt leje af lokaler. Materialer til renovering, håndværkerudgifter og leje af lokaler udgør 40 % af klimapåvirkningen, vedligehold af bygningsinstallationer 35 %, vedligehold af arealer 7 % og vandforbrug 4 %. Resten dækker over en række mindre poster, blandt andet forsikringer relateret til bygninger. Under området Bygninger og arealer skelnes der mellem udgifter til drift og udgifter til anlæg. Anlægsregnskaber kan ses i afsnit 3.3 Energi Ser man på regionens samlede udledninger indenfor Energi stammer 62 % fra elektricitet, 33 % fra fjernvarme og 4 % fra naturgasfyr. I forhold til eksempelvis hustande og kontorer udgør elforbruget en væsentligt større andel af energiforbruget, hvilket skyldes de mange apparater og hospitalsudstyr. I dette klimaregnskab er de nationale emissionsfaktorer for el og naturgas anvendt, mens der er beregnet specifikke emissionsfaktorer for de enkelte fjernvarmeværker og net. Fjernvarmeemissionerne er beregnet ud fra de brændsler, som de forskellige fjernvarmeselskaber anvender for at forsyne Region Hovedstadens bygninger. Det er vigtigt at fremhæve at energiudledningerne i denne analyse derved adskiller sig fra hvordan de andre udledninger er beregnet. Af hensyn til sammenligneligheden med energiforbrug andre steder indbefatter beregningerne ikke alle indirekte udledninger forbundet med eksempelvis infrastruktur, opførsel af anlæg og udvinding af brændsler m.m. De inkluderer kun de direkte udledninger i forbindelse med afbrændingen af brændslerne i anlæggene. Forplejning Ca. 6 % af CO 2 e udledningen stammer fra cateringservices, og 90 % stammer fra en række indkøbte fødevarer, hvoraf de fleste forarbejdes på hospitalernes centralkøkkener til patientkost. En mindre del går til møderepræsentation. De indkøbte fødevarer kan fordeles som følger; indkøbte mejeriprodukter udgør 35 % af området Forplejning, oksekød 13 %, svinekød 10 %, forarbejdet frugt og grønt 8,5 %, kyllingekød 4 %, frisk frugt og grønt 2,5 %, fisk 2 %, drikkevarer 1 % og en række øvrige forarbejdede madvarer f.eks. brød samt de økonomiske poster Mat.- og akt.udg. Fødevarer og 09 Andre fødevarer udgør 14 %. For regnskabsposterne Region Hovedstaden klimaregnskab Side 19 / 32

53 Mat.- og akt.udg. Fødevarer og 09 Andre fødevarer som stammer fra de økonomiske regnskaber er det ikke gennemskueligt hvilke præcise fødevarer pengene bliver brugt til og det er derfor antaget at pengene går til indkøb af forarbejdede madvarer. Især oksekød og mejeriprodukter har meget høje udledninger per krone, og et skift til andre fødevarer vil have betydning for klimaregnskabet. I regnskabet for 2011 er der anvendt detaljerede data for indkøbte kilo på de nævnte kategorier og udviklingen vil kunne monitoreres fremadrettet og danne basis for en fødevarestrategi for de enkelte hospitaler og virksomheder. Da dataene nu er uafhængige af varierende indkøbspriser, er de mere korrekte og giver dermed en mere nøjagtig klimapåvirkning. Patientartikler Patientartikler dækker over de produkter og ydelser, som er direkte relateret til patienten typisk engangsartikler. Gummi og plastprodukter udgør 28 %, medicin 10 %, tekstiler 8 %, medicinske luftarter og kemikalier 3%, blodprodukter 3 % og øvrige lægelige artikler, som proteser, hjælpemidler, testmaterialer, implantater, personlige hygiejnemidler, beskæftigelsesmaterialer osv. 47 %. I det første klimaregnskab for Region Hovedstaden fyldte medicin betydelig mere og det skyldes at medicin ikke var opdelt i enkeltstående kategori i NIRAS model. Dengang var medicin sidesat med alle andre kemikalier under én kategori. Medicin har en relativt lav udledning i forhold til andre kemikalier, da man får færre kg medicin for pengene end man ville hvis man eksempelvis købte maling, eller pesticider. Det skyldes, at man betaler relativt meget for den forskning og udvikling, der er forbundet med medicin sammenlignet med det fysiske produkt, man får. Hvis man kigger på de store omkostninger der er forbundet med indkøbet af medicin, så er det afgørende at de penge får den rigtige klimaprofil, og det har de fået i det nye regnskab. Transport Transport dækker over patient- og personalebefordring. Patientbefordring er en udliciteret opgave og består af både ambulancekørsel og siddende befordring. Ambulancekørsel ligger organisatorisk under Akutenheden i Koncernstabe, men er medtaget i Hospitaler samlet for at give et mere retvisende billede. Det har ikke været muligt at dele ambulancekørsel ud på de enkelte hospitaler. Det betyder at hospitalerne generelt er en smule undervurderede og at Koncernstabe er overvurderet. Personalebefordring består af kørselsgodtgørelse (kørsel i egen bil), fly og togrejser. Derudover består en meget lille del af transportområdet af direkte indkøb af brændstoffer og indkøb og vedligehold af egne transportmidler. Af de samlede udledninger indenfor transport udgør siddende befordring 34 %, øvrige tjenesterelaterede transportydelser, så som tog, billeje og en række serviceydelser omkring 27 %, tjenesterelaterede udenrigsflyrejser 16 %, ambulancekørsel 13 %, tjenesterelaterede indenrigsflyrejser 2 %, og taxa 2 %. Direkte afbrænding af fossile brændsler i egne køretøjer (scope 1) udgør 0,5 %. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 20 / 32

54 Udstyr Udstyr dækker over indkøb, leje og vedligehold af inventar, møbler, apparatur, instrumenter, maskiner, kommunikations- og IT udstyr. Udledningen forbundet med Udstyr er alene relateret til produktion, vedligeholdelse og bortskaffelse af udstyret og altså ikke til energiforbruget i brugsfasen, som er medtaget under Energi. På udstyrsområdet bidrager indirekte udledninger for inventar væsentligt med en andel på ca. 49 %. Indirekte udledninger for medicoteknisk udstyr udgør 27 % og indirekte udledninger for IT-hardware 6 %. 10% af udledningerne relaterer sig til brede regnskabsposter (eksempelvis Drift og vedligeh. Ufordelt) og det er derfor svært, at specificere hvad pengene præcist er brugt på, og dermed hvad udledningen skyldes. Resten udgøres af en række mindre poster som sanitets, fryse- og køleanlæg og vedligehold af dette. Det skal bemærkes, at der også er en del udledninger forbundet med Udstyr i anlægsregnskabet, da de større investeringer i maskiner og udstyr fremgår der. Service og Administration Service og Administration er et bredt område og dækker over alt relateret til drift og service. Her ligger indkøb af produkter som kontorartikler o. lign., men derudover dækker kategorien primært over køb af services, så som rengøring, diagnostiske analyser og undersøgelser, vagt, konsulentbistand, tolkebistand, kontingenter og abonnementer, personaleudgifter, kursusafgifter, undervisningsmateriale, forsikringer, abonnementer, forskningsprojekter og andre projekter og øvrige administrationsudgifter. 45 % af udledningerne kommer fra rengøring, tolke, FADL, konsulentbistand samt en blanding af diverse ydelser under regnskabsposten Materiale og aktivitetsudgifter ufordelt og andet i det økonomiske regnskab. Derudover fylder kontorartikler og lign. ca. 17%, kliniske analyser ca. 14 %, udgifter til kurser 12% og diverse aktiviteter for patienter 9%. Resten er en række mindre poster herunder annoncer, post og kommunikation, pension og forsikring licenser. Øvrig sundhed Området Øvrig sundhed dækker over de udgifter, som går til andre regioner, kommuner og staten f.eks. hvis et hospital specialiserer sig indenfor et sundhedsområde og patienter fra andre regioner skal behandles der. Området dækker også betalinger til hospitaler i udlandet og privathospitaler Udvikling i forhold til nøgletal For hospitalerne findes en række nøgletal, som vil være interessante at anvende fremadrettet. Ideelt set afspejlede nøgletallene mere præcist antallet af behandlede, men de nuværende nøgletal kan også bidrage til at vise klimaeffektiviteten af hospitalernes ydelser. Et CO 2 e tal kan ikke stå alene og skal relateres til virksomhedens produktivitet for at kunne afspejle en retvisende udvikling. Produktivitet kan måles på forskellige måder og i regionens tilfælde drejer det sig om parametrene i tabel 7. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 21 / 32

55 Tabel 7 Relevante nøgletal for hospitalerne i Region Hovedstaden CO 2 e/nøgletal Ton CO 2 e/ansat - 22 Kg CO 2 e/m Kg CO 2 e/sengedag Kg CO 2 e/ambulant besøg g CO 2 e/kr Region Hovedstaden - Anlæg I dette afsnit præsenteres resultaterne af klimafodaftrykket fra anlægsregnskabet Anlægsregnskabet er opgjort for hele regionen samlet og inkluderer alle bygge- og anlægsaktiviteter, samt anskaffelser over kr. Det er hensigtsmæssigt at isolerer større anlægsinvesteringer fra den øvrige drift, da anlægsudgifter kan varierer meget fra år til år, og dermed ikke afspejler den generelle drift af regionens virksomheder. Anlægsregnskabet er fordelt på følgende områder: Bygge- renoverings- og vedligeholdelsesarbejde Inventar og produkter IT Medicoteknisk udstyr Tekniske anlæg og udstyr Anlægsregnskabet fra 2011 har desværre en lav detaljeringsgrad. Det er derfor svært at lave en retvisende klimaprofil af indkøbet. Eksempelvis er udgifter i forbindelse med byggeri et trecifret millionbeløb, og det fremgår ikke hvilken type byggeprojekt pengene er gået til. Erfaringsmæssigt er der stor forskel på byggeprojekters klimaprofil. Dels er der forskel på de materialer der anvendes og dels er der forskel på hvor energikævende byggearbejdet er. I 2009 lavede NIRAS en detaljeret opgørelse af et specifikt bygeprojekt på Herlev hospital, hvor en stykliste over materialer fra projektet blev anvendt til at lave en detaljeret analyse. Det er et godt eksempel på det detaljeringsniveau, som er nødvendigt for at kunne gennemføre retvisende analyser og stille relevante krav til entreprenørerne. Nedenfor er en nærmere beskrivelse af de fem anlægsområder. Bygge- renoverings- og vedligeholdelsesarbejde Dette område dækker over alle ekstraordinære investeringer relateret til regionens bygninger. Området dækker således over arbejdstimer til arkitekt, ingeniør og håndværkere m.m. men også fysiske indkøb, som f.eks. opkøb af bygninger og grunde, byggematerialer og bygningselementer som f.eks. VVS-anlæg, kloakanlæg, vinduer og facader. Inventar og produkter Dette område dækker indkøb af større mængder ( over kr.) af f.eks. møbler, lamper, kontorprintere, scannere og skærme. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 22 / 32

56 IT Dette område dækker indkøb af større mængder udstyr relateret til IT som f.eks. licenser, servere, PDA er, routere, hobs og lign. netværksudstyr. Derudover dækker området også over IT-projekter som f.eks. systemudvikling, implementering og ITsikkerhed, hvor en stor del af udgifterne går til. Medicoteknisk udstyr Området medicoteknisk udstyr dækker over større og bekosteligt udstyr, som har en levetid på over et år. Dette er typisk hospitalsudstyr som f.eks. ultralyds- og mammografiscannere. Tekniske anlæg og udstyr Dette område dækker over køb af teknisk anlæg og transportmidler som f.eks. busser, biler, køleanlæg, og ovne. Den totale udledning for anlæg fordelt på områder kan ses i figur 10 Figur 10 Klimafodaftrykket for anlæg fordelt på områder (%). I 2011 er klimafodaftrykket for anlæg på CO 2 e. Den største bidragsyder er Bygge- og vedligehold som står for 67 pct. af det samlede klimafodaftryk for anlæg. Dette svarer til ton CO 2 e, som skyldes byggeprojekter, der ikke er en del af den daglige drift. Derudover udgør medicoteknisk udstyr 16 pct. ( ton CO 2 e), der tilskrives regionens indkøb af større og bekosteligt hospitalsudstyr. Anlægsregnskabet er følsomt overfor hvilke år, der er foretaget investeringer. Anlægsregnskabet, og udledningerne forbundet dermed, kan med fordel afskrives Region Hovedstaden klimaregnskab Side 23 / 32

57 over en periode, hvis det ønskes at opstille målsætninger på anlægsdelen. Denne periode kan variere efter typen af investering, f.eks. afskrives bygninger typisk over 30 år, mens medicoteknisk udstyr sandsynligvis vil have en kortere afskrivningsperiode. Med klimaregnskabet for anlæg opnås bevidstheden om effekten af at vælge klimavenlige materialer, produkter og services ved større investeringer, hvad end det gælder opførelse og renovering af bygninger eller investeringer i udstyr og inventar. Relativt set udgør området Bygge- renoverings- og vedligeholdelsesarbejde størstedelen af klimafodaftrykket for anlæg. Den procentvise andel vil variere fra år til år, da de varierende investeringer vil påvirke de fem områders indbyrdes andel af den samlede udledning. Det vil dog ikke være helt forkert at konkludere, at området Bygge- renoverings- og vedligeholdelsesarbejde altid vil være dominerende, og derfor kunne være et glimrende indsatsområde indenfor anlæg. I den forbindelse kunne det være særligt relevant at kigge på nybyggeri, som planlægges i regionen i forbindelse med kvalitetsfondsprojekterne. 4 MONITORERING AF REGIONENS KLIMAINDSATSER Klimaregnskab 2009 var det første klimaregnskab for en offentlig virksomhed, der udover energiforbrug, også inkluderede udledninger fra produktion, transport og bortskaffelse af alle de varer og serviceydelser, som Region Hovedstaden årligt indkøber for ca mia. kr. af. Regnskabet har medvirket til at sætte fokus på indkøb og forbrug som et vigtigt indsatsområde i Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling , der omhandler Region Hovedstaden som virksomhed. Også i Klimastrategi for hovedstadsregionen er indkøb og forbrug kommet i fokus, Klimastrategien omhandler det geografiske område. I klimaregnskab 2009 var der på baggrund af rapportens resultater angivet otte virkemidler til at nedsætte Region Hovedstadens klimafodaftryk: Generelle klimakrav til indkøb Udbud af transportservices Indkøb af el Indkøb af varme Udbud af renoveringer og nybyggeri Energibesparelser Innovationsnetværk af farmaceutiske virksomheder Fødevarer madspil I Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling indgår størstedelen af virkemidlerne i de tværgående indsatsområder, der er relateret til klimaområderne: Miljørigtige indkøb Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling Energi Miljørigtig it. På baggrund af Klimaregnskab 2011 og Grønt regnskab 2011, skal der i henhold til Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling , udarbejdes reduktionsmål for regionens udledning af drivhusgasser. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 24 / 32

58 Et vigtigt element i at opstille reduktionsmål er muligheden for at monitorere og synliggøre klimaaktiviteter inden for relevante indsatsområder. Da det i sagens natur er udfordrende at opnå eksakt viden om den indirekte klimapåvirkningen fra en indkøbsvolumen på ca mia. kr., vil det være en fortløbende proces at forbedre datagrundlaget i samarbejde med Region Hovedstadens leverandører. Region Hovedstaden har på hospitaler og virksomheder i en årrække arbejdet indenfor direkte scope 1-udledninger og indirekte scope 2-udledninger (forbrug af kollektiv el og fjernvarme). Hovedindsatserne har været rettet mod optimering af energieffektiviteten gennem energibesparende foranstaltninger samt krav til energiklasser ved indkøb af elforbrugende udstyr. Begge indsatsområder har bidraget til at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra scope 1 og 2. Derimod har de indirekte udledninger fra scope 3, (indkøb af varer og serviceydelser), som udgjorde 80 % af regionens klimafodaftryk i 2011, ikke været genstand for indsatser. Det skyldes, som tidligere nævnt i rapporten, at metoden til at kunne opgøre scope 3-udledninger er nyudviklet og at regionen først fik et klimafodaftryk i Indsatser rettet mod scope 3 udledninger er et udviklingsområde, som vurderes at have et stort reduktionspotentiale. Men der er en række udfordringer, som skal håndteres, herunder: Hvorledes kan der stilles krav i udbud? Hvorledes kan effekten af indsatser monitoreres? Regionen indgår i nationale og internationale netværker på indkøbsområdet for at vidensdele med de nyeste erfaringer på området. I de følgende afsnit beskrives hvorledes indsatser rettet mod scope 3-udledninger kan monitoreres. Der kigges nærmere på fire områder, som er i regionens søgelys i øjeblikket, nemlig: Fødevarer Produkter (patientartikler og udstyr) Transport Nybyggeri og tilbygning 4.1 Krav til regionens data til monitorering Et mere detaljeret klimaregnskab kan opnås på to måder. Dels kan man forfine klimakategorierne i NIRAS model 6, og dels kan man forfine det data, som Region Hovedstaden leverer til modellen. Til monitorering af indsatsområder er sidstnævnte især vigtig. 6 En nærmere beskrivelse af NIRAS model findes i metoderapporten Region Hovedstaden klimaregnskab Side 25 / 32

59 Figur 11 Specificeringsniveau efter datatype I klimaregnskab for 2009, blev der med undtagelse af energiområdet, anvendt generelle tal fra NIRAS model til at skabe et overblik over hvilke typer indkøb, der har størst påvirkning på Region Hovedstadens klimafodaftryk. I klimaregnskabet 2011 har regionen leveret mere detaljeret data for energiområdet, fødevarer samt patient- og personalekørsel. Datagrundlaget er nærmere beskrevet i resultatrapporten. Desuden har NIRAS forbedret deres model på en række relevante områder siden I 2011-modellen er bl.a. medicin, transport og rejser samt catering udspecificeret. I gennemgangen herunder er det kort forklaret, hvordan data kan forbedres på de enkelte områder med henblik på monitorering af udviklingen i drivhusgasudledninger i forhold til målsætninger. Energiområdet er ikke medtaget her, da data til brug i klimaregnskaberne allerede har tilstrækkelig høj detaljeringsgrad. En datatrappe er illustreret for hvert område. Datatrappen indikerer niveauet af Region Hovedstadens data i forhold til det ønskelige niveau. Jo længere oppe på trappen regionens data er placeret, jo mere præcis monitorering kan de udføre for et givent område. Noget der ikke er illustreret i datatrappen, men som er vigtig for den fremadrettede monitorering, er data kompleksiteten. Indenfor Fødevarer kan man nøjes med alle indkøbene i kg (ikke komplekst), hvorimod Transport kræver detaljering indenfor belægningsgrader, kørte kilometre og bilernes køreeffektivitet (km/liter). Datatrappen skal ses som visuel pejlesnor til regionens monitoreringsparathed. 4.2 Fødevarer Det er til udarbejdelsen af Klimaregnskab 2011 lykkedes at tilvejebringe detaljerede oversigter i kilo over indkøbte fødevarer fordelt på produktkategorier for alle regionens hospitaler. Da hospitalerne selv forarbejder en del af måltiderne på centralkøkkener, omfatter datasættet en betragtelig del af det samlede fødevareindkøb. Med udgangspunkt i disse datasæt er det muligt fremadrettet at monitorere udviklingen i mængder og skift i fødevaretyper. F.eks. kan et skift fra oksekød til kyllingekød eftervises, og det tilhørende fald i CO 2 e udledning kan dokumenteres. Dataniveauet for indkøbet af fødevarer er placeret øverst i datatrappen (niveau A), da det er det ønskelige niveau for monitorering af området. Det er nemt at måle udviklingen i takt med ændrede krav til indkøb. Ved at anvende kilo i stedet for økonomi opnås en mere præcis opgørelse og man undgår samtidig usikkerheden ved omregningen fra kroner til kilo. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 26 / 32

60 Figur 12 Dataniveau for fødevarer For den del af fødevarerne der bliver indkøbt som tjenesteydelser i form af færdige retter fra et catering-firma, bør man få indsigt i underleverandørernes forbrug af fødevarer i retterne. Størstedelen af cateringindkøbene i Region Hovedstaden foregår internt (et hospital køber af et andet), så på den måde har regionen allerede indsigt i de fødevarer, der anvendes i retterne. 4.3 Produkter (patientartikler og udstyr) Især hospitalerne har et stort forbrug af både udstyr og patientartikler (lægelige artikler, tekstiler, hygiejneprodukter m.m.). Der er tale om en mangfoldighed af produkter over varenumre. For el-forbrugende udstyr ligger en stor del af klimapåvirkningen netop i elforbruget i brugsfasen. Men for både disse og ikke-el-forbrugende produkter gælder, at der ligger en væsentlig klimapåvirkning i de øvrige faser af produktets liv, som kan reduceres ved at stille krav til leverandører. Nogle af de elementer, som har betydning for produkters klimaprofil er: Materialerne som produktet er fremstillet af (kan også have betydning for både ressourceproblematikken og sundhed i brugsfasen) Produktionsmetoder til fremstillingen af produktet (herunder de energikilder og kemikalier der anvendes) Affaldshåndteringen af produktet kan det genanvendes og bliver det bortskaffet korrekt? De ovennævnte forhold kan belyses ved at stille krav til gennemsigtighed og dokumentation fra producentens side samt til producenternes ansvar for produkterne gennem brugsfasen. Indenfor bl.a. professionel brug af printere og computere bliver det mere og mere udbredt, at udstyr lejes af producenten gennem produkt/service-ordninger. Dette kan medfører et øget producentansvar under brugs- og bortskaffelsesfasen, som oftest bevirker en øget grad af genanvendelse og genbrug. Øget dokumentation kan f.eks. indsamles gennem en sikker online-portal, der vil lette indsamlingen på tværs af flere leverandører. Indsamlede data kan indeholde: Emissionsdata for produktionsenheder Fysiske data (f.eks. antal kwh el til produktion, mængde kemikalier til bearbejdning og lign.) Region Hovedstaden klimaregnskab Side 27 / 32

61 Bill of material, BOM (stykliste over et produkts materialesammensætning, som regel i kilo.) Producentens geografiske oprindelse Dialog med leverandører omkring deres miljøpåvirkninger er en positiv måde at drive effektiviseringer og omkostningsreduktioner gennem leverandørkæden. Region Hovedstaden har leveret data for området kr. Kronerne er fordelt på brede produktkategorier indenfor patientartikler og udstyr, så en mere detaljeret bogføringen af indkøb af produkter vil give et mere præcist klimafodaftryk og lette monitoreringen. På datatrappen ligger dataene for indkøb af produkter på niveau D. Figur 13 Dataniveau for patientartikler og udstyr En bedre monitoreringsramme kræver dels en fininddeling af regionens produktkategorier, og derefter, for hvert produktområde, en specificering af mest brugte materialer. 4.4 Transport Regionens transport kan overordnet opdeles i patientbefordring og personalebefordring, hvor patientbefordring er den største post. Begge områder kan deles op i forskellige transportformer, som har forskellig miljøpåvirkning pr. forbrugt kr. Det er derfor nyttigt at detaljere de enkelte transporttyper ved at supplere med data, der dels kan præcisere kortlægningen og dels kan indgå som parametre, der kan monitoreres. Patienttransport Patienttransport kan overordnet opdeles i nedenstående transportformer og opgøres på følgende målbare parametre. Tabel 8 Patienttransport opdelt på transportformer og målbare parametre Transportform Siddende befordring Liggende befordring (planlagt) Liggende befordring (akut) Beløb i kr. Beløb i kr. Beløb i kr. Forbrug i km. Forbrug i km. Forbrug i km. Målbare parametre Forbrug i personkm. (belæg- specifikationer (km/l) Transportmiddel ningsgrad) Forbrug i personkm. (belæg- specifikationer (km/l) Transportmiddel ningsgrad) - Transportmiddel specifikationer (km/l) Region Hovedstaden klimaregnskab Side 28 / 32

62 Det vil præcisere kortlægningen for hver transportform, hvis det kan opgøres/beregnes hvor mange km, der er kørt. Herunder skal det være muligt i bogføringen at adskille den planlagte del af den liggende befordring fra den akutte del. Dette er ikke muligt på nuværende tidspunkt. For den siddende befordring og planlagte liggende befordring bør belægningsgraden desuden indgå som en parameter, da en højere belægningsgrad vil bidrage til at begrænse transportbehovet. For den siddende befordring afregnes der allerede i dag pr. personkørsel og ikke pr. km, hvilket giver leverandøren et incitament til at koordinere sin transport optimalt. Derudover bør specifikationer om transportmidlerne (primært information om brændstofforbrug) indgå som en parameter. I den nye aftale for den siddende patientbefordring går man fra brugen af primært minibusser til en kombination af minibusser og personbiler. For at kunne monitorere effekten af denne nye sammensætning af køretøjer, er det vigtigt at kørsel med køretøjerne registreres separat, da en sådan sammensætning både kan tænkes at forbedre km pr. l benzin, men også reducere samkørsel og belægningsgraden. Region hovedstaden har for den siddende patientbefordring i 2011 opgivet antallet af kørte km for hvert hospital. Km opgørelsen er ikke baseret på den reelle kørsel, men derimod på den beregnede afstand (Krak) fra startadresse og til slutadresse. Det er trinet bedre end den økonomiske opgørelse, men med mulighed for at forbedre datainputtet med reelle km-opgørelser samt belægningsgrader. Figur 14 Dataniveau for patienttransport Personalebefordring Personalebefordring kan måles på to parametre. Tabel 9 Personalebefordring opdelt målbare parametre Transportform Kørsel i egen bil (befordringsgodtgørelse) Beløb i kr. Målbare parametre Forbrug i km. For kørsel i egen bil kan taksten for befordringsgodtgørelse bruges til at omregne fra kr. til km. Tiltag indenfor personalebefordring består primært i at nedsætte forbruget af kørte kilometer. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 29 / 32

63 Derudover kan regionen overveje at finde passende løsninger for at fremme grøn adfærd inden for personalekørsel som f. eks. samkørselssystemer og incitamenter til at køre i grønnere biler. Niveauet af data fra Region Hovedstaden for personalebefordring er relativ god, da man ud fra de forskellige befordringstakster kan regne de præcise kørte km. Den eneste usikkerhed ligger i bilens specifikation (km/l), som er svær tilgængelig data, da det er de ansattes egne biler der ofte anvendes. Det er urealistisk at få tilgang til den slags data uden at bruge uforholdsvis mange ressourcer på indsamlingen. Derfor vurderes det at regionen ligger højt på datatrappen. Figur 15 Dataniveau for personalebefordring Tjenesterejser Tjenesterejser kan måles på følgende transportformer og parametre. Tabel 10 Personaletransport opdelt på transportformer og målbare parametre Transportform Flytransport (evt. opdelt i korte og lange distancer) Øvrigt transport med bus, tog og taxa Beløb i kr. Beløb i kr. Målbare parametre Forbrug i km. Forbrug i km. Tjenesterejser består primært af flytransport samt bus og tog. Data stammer primært fra regionens rejseleverandør ViaEgencia, som både leverer data for fly, tog, bus samt en række øvrige rejseopgørelser f.eks. taxa, pakkerejser mm. I forhold til klimaregnskab 2009, har det nu været muligt at fordele transportudgifterne ud på flere specifikke transportformer grundet ViaEgencias detaljerede opgørelser. Der er dog to konkrette forbedringsmuligheder: 1. Det er ikke alle tjenesterejser, der bliver bestilt gennem ViaEgencia. Der mangler derfor en indsigt i, hvordan de resterende penge bliver fordelt. 2. Dataene kan forbedres ved at indhente kilometeropgørelser. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 30 / 32

64 Figur 16 Dataniveau for tjenesterejser For at forbedre dataniveauet kan regionen med fordel indgå dialog med ViaEgencia. På sigt kan det overvejes, hvorvidt det vil være muligt at stille krav til underleverandører (flyselskaber, taxaselskaber m.m.). 4.5 Nybyggeri og tilbygning Region Hovedstaden står overfor meget store tilbygnings og nybyggerier i de kommende år. Det skaber en historisk mulighed for både at bygge lavenergibygninger samt at vælge materialer og produkter med mindst mulig klimapåvirkning i produktionen, transporten og bortskaffelsen/genbrugen. Region Hovedstaden har allerede fokus på bæredygtigt byggeri, og klimavenligt byggeri kan indgå som en naturlig komponent. De poster i Region Hovedstadens regnskaber, der anvendes til at vurdere klimapåvirkning fra byggeri og anlæg er overordnede og kan med fordel detaljeres fremadrettet. Dataene er vurderet til at være på niveau D på datatrappen. Figur 17 Dataniveau for Bygge-, renoverings- og vedligeholdelsesarbejde. De tre følgende punkter er vigtige data og parametre for at forbedre og monitorere bygge- og anlægsdelen af klimaregnskabet. kwh pr. m 2 i forbindelse med driften af de opførte bygninger Indhentning af materialelister fra byggeprojekter Geografisk oprindelse af materialer For byggeprojekter er det vigtigt at overveje den endelige bygnings energiforbrug pr. m 2. Bygninger har et konstant bidrag til klimaet efter de er opført gennem deres forbrug af fossilbaseret energi. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 31 / 32

65 I klimaregnskabet for 2009 blev der udarbejdet en case for Herlev hospital, hvor materialelisten til et renoveringsprojektet blev anvendt til at fastslå klimapåvirkningen mere præcist. Det kan på samme vis være en fordel at indhente materialelister fra alle større renoveringer og nybyggerier fremadrettet. Materialelisterne kan anvendes til at gøre regnskabet over udledninger fra anlæg mere præcist. I større byggeprojekter kan styklister rekvireres hos bygherrerådgiverne. En videre mulighed for at præcisere klimafodaftrykket af regionens bygge- og anlægsprojekter er at identificere den geografiske oprindelse af hovedmaterialerne og produkter fra styklisterne. Samme materiale/produkt kan have forskellige klimafodaftryk afhængig af hvor den tilhørende produktion ligger. F.eks. kan der være store forskelle på beton produceret i Danmark og i Tyskland. Region Hovedstaden klimaregnskab Side 32 / 32

66 Region Hovedstaden Februar 2013 Version 4 KLIMAREGNSKAB 2011 HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNSTABE RESULTATRAPPORT

67 PROJEKT Klimaregnskab 2009 og 2011 for Region Hovedstaden Februar 2013 Version 4 NIRAS A/S Sortemosevej 19 DK-3450 Allerød T F niras@niras.dk Tilsluttet F.R.I. Klimaregnskabet er udført af NIRAS A/S v. Louise Laumann Kjær, Niels Karim Høst- Madsen, Kasper Dam Mikkelsen, Anna Claudia Szeler og Rune Jørgensen. Kontaktperson NIRAS A/S Kontaktperson Region Hovedstaden Niels Karim Høst-Madsen nkh@niras.dk Ole Gerner Jacobsen ole.gerner.jacobsen@regionh.dk 1 of 33

68 INDHOLDFORTEGNELSE 1 Oversigt over hospitaler og virksomheder Introdukion til resultater Resultater Region Hovedstadens Klimaregnskab Drift 5 4 Hospitaler Samlet 6 5 Amager Hospital 7 6 Bispebjerg Hospital 8 7 Bornholms Hospital 9 8 Frederiksberg Hospital 10 9 Frederikssund Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Region Hovedstadens Apotek Region Hovedstadens Handicap Botilbud Koncernstabe Region Hovedstadens Psykiatriske Centre Region Hovedstadens Psykiatriske Botilbud Region Hovedstadens Klimaregnskab Anlæg Usikkerheder Datagrundlag Opskrivning af økonomisk data Detaljeringsniveau af hospitalernes og virksomhedernes økonomiske data 25 Fordeling af tværgående og specielle indsatsområder Strukturering af driftsregnskabsdata Strukturering af anlægsregnskabsdata Beregning af energi og transport Energiforbrug (el og varme) Emissionsfaktorer for olie og naturgas (scope 1) Emissionsfaktorer for el Emissionsfaktorer for fjernvarmenet CO 2 nøgletal for Region Hovedstaden Sammenhæng mellem CO 2 nøgletal og Region Hovedstadens regnskabsposter... 32

69 1 OVERSIGT OVER HOSPITALER OG VIRKSOMHEDER Klimaregnskabet er inddelt i Region Hovedstadens 17 hospitaler og virksomheder. Desuden er der udarbejdet et samlet klimaregnskab for de 12 hospitaler og et samlet klimaregnskab for regionen. Oversigten over hospitaler og virksomheder er vist nedenfor. Derudover er der lavet et samlet anlægsregnskab, som dækker alle afholdte udgifter til anlæg. Figur 1: Organisationsstruktur over de hospitaler og virksomheder, som klimaregnskabet er opdelt i. Region Hovedstaden - klimakortlægning 3 of 33

70 2 INTRODUKION TIL RESULTATER For hver enhed i regionen er der lavet en præsentation af resultatet, der viser den samlede udledning indenfor bestemte områder i driften. Områderne kan ses i figuren nedenfor. Formålet med at beregne udledninger i forhold til et nøgletal er at få opstillet parametre til at monitorere udviklingen fra år til år i forhold til den faktiske produktion. Med et nøgletal kan man på trods af en øget produktionsudvidelse eller nedlæggelse stadig benchmarke klimapåvirkningen år for år for den pågældende enhed. Det forudsætter dog at grundlaget for nøgletallet er det samme fra år til år. I det følgende beskrives hvad de enkelte områder i kortlægningen af driften dækker over. Bygninger og arealer Bygninger og arealer dækker over vedligehold af bygninger i form af renoveringsmaterialer og håndværkerudgifter, vedligehold af bygningsinstallationer, vedligehold af arealer, leje af lokaler samt forsikringer relateret til bygninger. Energi Energi dækker over energiforbrug i bygningerne, og er primært indkøbt energi i form af el og fjernvarme. Forplejning Forplejning dækker over indkøb af en lang række fødevarer hvoraf de fleste forarbejdes på hospitalernes centralkøkkener til patient- og personlekost. På nogen hospitaler købes patientkost ind fra cateringservices hvilket også hører ind under forplejning. Repræsentation ved møder hører også med i dette område. Figur 2: Kategoriseringen er bygget op omkring hospitalsfunktionen, der er den største del af regionens aktiviteter. Bygninger og arealer Energi Forplejning Patientartikler Transport Udstyr Service og administration Øvrig sundhed Områderne er bygget op efter den typiske drift af et hospital, hvilket medfører, at enkelte områder ikke passer/bruges af enkelte hospitaler og virksomheder i regionen. Eksempelvis fremgår området Patientartikler ikke i Koncernstabe. Det tværgående anlægsregnskab opgøres i områderne: Bygge-, renoverings- og vedligeholdelsesarbejde Inventar og produkter IT Medicoteknisk udstyr Teknisk anlæg og udstyr Udover at præsentere udledningerne fordelt på områder, er der også beregnet udledninger i forhold til relevante nøgletal for hver enhed. Data til nøgletallene findes i afsnit 27. Nøgletallene er kategoriseret som: Antal fuldtidsansatte El areal (m 2 ) Antal dag-/døgnpladser Antal sengedage Ambulante besøg Totaløkonomi (kr.) Patientartikler Patientartikler dækker over de produkter og ydelser, som er direkte relateret til patienten typisk engangsartikler. Dette er bl.a. medicin, lægelige artikler, medicinske luftarter, testmaterialer og kemikalier, proteser, hjælpemidler, implantater, personlige hygiejnemidler, beskæftigelsesmaterialer og aktiviteter. Transport Transport dækker over patient- og personalebefordring. Patientbefordring er en udliciteret opgave og består af både ambulancekørsel og siddende befordring. Ambulancekørslen ligger organisatorisk under Akutenheden i Koncernstabe og er derfor ikke delt ud til de enkelte hospitaler. Personalebefordring består af kørselsgodtgørelse, fly og togrejser. Derudover består en meget lille del af transportområdet af direkte indkøb af brændstoffer og indkøb og vedligehold af egne transportmidler. Udstyr Udstyr dækker over indkøb, leje og vedligehold af inventar, møbler, apparatur, instrumenter, maskiner, kommunikations- og IT udstyr. Udledningen forbundet med Udstyr er alene relateret til produktionen og vedligeholdelsen af udstyret og altså ikke til energiforbruget i brugsfasen. Service og administration Service og administration dækker over alt relateret til drift og service. Her ligger forbrug af produkter som kontorartikler o. lign. som bruges i administrationen, men derudover dækker kategorien primært over køb af services, så som forbrug af vaskeriservices - primært fra vaskeriet på Bispebjerg hospital, rengøring, diagnostiske analyser og undersøgelser, vagt, konsulentbistand, tolkebistand, kontingenter og abonnementer, personaleudgifter, kursusafgifter, undervisningsmateriale, forsikringer, abonnementer, forskningsprojekter og andre projekter og øvrige administrationsudgifter. Øvrig sundhed (private og offentlige) Området Øvrig sundhed dækker over de udgifter, som går til andre regioner, kommuner og staten f.eks. hvis et hospital specialiserer sig indenfor et sundhedsområde og patienter fra andre regioner skal behandles der. Området dækker også betalinger til hospitaler i udlandet og privathospitaler. Udviklingen fra 2009 til 2011 vises som total både i skemaform og søjlediagram og fordelingen på områder vises i et lagkagediagram for Den totale udledning relateres derefter til relevante nøgletal for For alle hospitaler og virksomheder beregnes CO 2 e pr. el areal og totaløkonomi. De andre nøgletal anvendes hvor det har været muligt at skaffe data samt hvor det er relevant. Region Hovedstaden - klimakortlægning 4 of 33