NA TUR ~TIDENSI{ABERNE.

Transkript

1 Andreas J-Iohnsen -_tr~ Ii NYT MAGAZIN m 5""-1 J FOR NA TUR ~TIDENSI{ABERNE Udgives af den physiographiske Forening Ghris tiania ved M Sars og Th Kjerulf Sextende Bind Med 4 lith Tavler --'--'--~ '-' ""'" CHRISTIANIA JOHAN DAHL 1869

2 ' / Fag S L 17 f "- 15 f f 49 4 f ;; 2 f fiflreg og ~ettelser 0; staal': en knap Fjerding Ires: en halt Mil n tilfjjies Lrengde for Ortnevig 23 50' 0; tilfoies en Stjerne forad Echium; 0 Ved Hieraeium Lycopifolium tilf0ias at 'I n st: R dumetorum Ires: R pubascens A Bl!i7 1i f n st: Tofjeldia Ires: Tofieldia ~ --'- i03 4 f n st: 44 Ires: 30 --' f 0; sl: Pag 41 og til Pag 46 Ires: Pag 24 og til Pag 32 -"-'-10'5-6 f n st: pag 43 og Fag 46 Ires: Pag 26 og Pag 32 --'-loe - 12 f n st: 44 Ires: 30-10'7-12 f o j - i09 6 f o st: 43 ' Ires: 23 8 f a " ; - 12 f o -" f n st: Oscarsvarden i Gaupne 380'0" lresi Oscarsvarden 380'0' Som Na 421 (b) tilfs'iies foran Stenhammaria: Echium L 421 (b) vulgare L Balestrand et Exemplar paa en Eng (rimeligvis indf0rt ved Grresfr0 Sverdrup 1869) -157 Som Voxested for Cardamine sylvatica tilfj'sies: Bojumsdalen (stud real Schij'Stz) -157 Efter No 570 tilfj'sies: Dentaria L 570' (b) bulbifera L Jf sj: Lierne nrerbojumsbrreen (Schij'Stz) -174 Om No 685 har Prof Lange ikke udtait sig med Bestemthed Heller ikke Crepin ytrer sig med fuldstrendig Sikkerhed; for at opnaa denne fordres Kronblade og modne Frugter - 180' L 5 f n st: Bredder: Ires: Bredder vu Undersogelser over Cbristianiafjol'dens Dybvandsfauna af G O Sars En i mange Henseender srerlig Interesse moo Hensyn til Kundskaben am val' marine Fauna frembyde de mange dybt indstikkende Fjorde og Bugter del' give VOl' vidtstrakte Kyst et saa eiendommeligt Prreg Om man end ikke ialmindelighed finder her et saa rigt svulmende Dyreliv som lrengere ud ved Havkysten har dog Erfaring allerede vist at man undertiden netop her kan gj0re ganske uventede Fund ag interessante Iagttagelser over Dyrenes Farekomst og Udbredning Disse Fjorde danne ligesom en egen liden Verden for sig og den her' indesjuttede Fauna viser ogsaa en i mange Henseender eiendammejig og fra de nrermest liggende Havkyster forskjeilig Cbaracter Det er isrer ved Unders0gelsen af de stflrre Dybder her at Fjordfaunaens Eiendommelighed trreder CydeJig'st frem BJandt de her farekommende Sj0dyr overraskes vi ofte ved at trreffe Former derukjendte ved vore sydjigere Kyster f0rst optrrede i~jen under langt nordligere BredeI' regie arctiske Dyrformer del' undertiden endog savnes ved hele VOl' vidtstrakle Kyst for f0rst at vise 6ig igjen i del yderste Norden i Havet om kring Gr0nland og Spitsbergen Vi ere ved en 10s Betragt Nyl Mag f Naturv 20

3 ning tilboielige til at anse disse uventede Dyl' sam fl'emmede Best~nddele del' paa en eller anden Vis ere ttiblandede den ved yore Kyster nu levende Fauna ag dog have vi netap i disse Dyr Levningerne af den aprindelige Dyrverden del' i en tidligere Jardperiade den saakaldte glaciale Tid varden eneraadende ved hele val' Kvst men sam siden lidt efter lidt ved forandrede physiske Farhald er farsvunden for at give Plads for den nu raadende ifelge sin Op rinde/se sydligere (germanniske) Fauna Af star Interesse er del derfar at undersoge de Farhold) under hvi]ke enkelte af disse Vrbebaere endnu have kunnet halde ud paa sine aprinde/ige Enemrerker rundt om omgivne af de gjennem Tidernes Lob indvandrede ag nu ved YOre Kyster basatte fremmede Gjrester med andre Ord hvorledes del' for Tiden midt ind i den germanniske Region kan findes utvivlsamt arctiske Dyrformer Flere Grunde tale for at man netap fartrinsvis kan vente at findesaadanne Efternolere levende i vare dybe Fjarde og rimeligvis vilie de hidtil her fundne eiendommelige nye Dyrformer (f Ex den hidtil alene j Hardangerfjarden fundne mrerkvrerdige Asleride Brisinga endecacnemos Asbjernsen) ved neiere Vndersogelser samtlige vise sig at vrere regte arctiske Dyr Den gjennem Tidernes Lob af ydre farandrede pli'ysiske Farhald betingede Farandring ag Omflytning af Sjedyrene sam vi maa antage ikke alene har fundet men tildels endnu fremdeles finder Sted har nemlig forst og i strerkest -Grad maatlet finde Sted ve"d vare Havkyster medens den i de dybe Fjarde indesluttede Dyreverden sam mindre ber0rt af disse ydre FarhaJd mere har kunnet beha/de sin aprindelige Character Sam en af de i denne Henseende virksamste Factarer maa vi vel ~nse - Havels Strflmme at vrere De fleste Sjodyrs Unger gjemnem gaa sam bekjendt inden de erhalde sit definitive Vdseende et Larvestadium hvarunder de bevrege sig frit am i Vandet ved Hjrelp af Cilier eller andre pravisariske SV0mmearganer Dette gjrelder ikke blot de agsaa i vaxen Ti/stand let bevregelige Dyr men agsaa ag det i fartrinlig Grad de mindrt bevregeiige Dyrfarmer selv de til Klippe-n fastvaxede Canchiferer ag de i Dyndet nedgravede Orme ag Echinadermer I dette Stadium blive Ungerne meget let f0rte med Strammen lange Veie inden de efter at have tilendebragt sit LarvestadiuIn sage til Bunden for at antage de Vaxnes mere statianrere Levevis Paa denne Maade kan Generation efter Generation ved en vis constant Stramning i Havet rykke stadigt lrengere ag lrengere frem i en bestemt Retning I den glaciale Tid da vort Land ligesom for Tiden Granland val' bedrekket af uhyre Ismasser ag et barskt gr0nlandsk Klima val' raadende hvar vi nu nyde godt af en i Forhold til andre under samme Brede beliggende Jordstr0g mrerk vrerdig mild Temperatur val' efter al Sandsynlighed ligesom for Tiden ved Granland den fra Nord kommende Polar str0m den farherskende langs yore Kyster ag ved denne haldt da ogsaa den davrerende hoinordiske Fauna sig isole ret fra Indblanding sf sydligere Former medens den selv rimeligvis mere ag mere udhredte sig mod Syd *) Andel- ledes er Farholdet nu De farherskende Str0mme langs val'

4 Vestkyst gaa nu som F0]ge af den bekjendte Golfstrem i den modsatte Retning fra Syd mod Nord og med dem har ogsaa et mildere Klima udbredt sig til yore Kyster Herved er ogsaa en Omflytning af Havfaunaen skeet i samme Retning: Syd]igere (germanniske) Dyrformer have nu ind taget de tidljgere heinordiske D)"Ts P]ads medens disse sid ste lidt efter ]idt ere forsvundne ehel" rettere trrengte ]ren gere Nord paa At en saadan stadig Fremtrrengen af den syd]igere Fauna mod Nord endnu fremde]es vedbliver herpaa har man mange Tegn Den germanniske Dyrregion strrekker sig saaledes for Tiden a11erede temmelig ]angt nordenfor Polalcirke]en og f0rst ved Lofoten kan man regne at den arctiske Region tager sin Begyndelse Selv her er den allerede temmelig strerkt opblandet med sydligere For mer hvoraf enkelte endog af og til af min Fader har vreret iagttaget selv ]rengere Nord paa ved Finmarkens Kyster hvor ellers den arctiske Character er tydeligt fremtrredende I de dy"bt indstikkende Fjorde har ikke denne Forandring i Havstremmenes Lob kunnet synderligt mrerkes Vistnok findes ogsaa her Stmm og det undertiden endog meget strerk Strem men denne er egentlig kun partie] og har formodent- ]ig gaaet ligedan for sig i den glacile Tid som nu: Del" er endnu 2 Factorer som mas antages at have havt Indflydelse p~a en saadan Omflytning af Havfaunaen nemlig Havvandets Temp"eratur og dets Saltgehalt I den glaciale Tid maa Havvandet ved Yore Kyster paa Grund af Polarstrommens directe Indvirkning have havt en betydelig lavere Temperatur end nu da Golfstremmens opvarmede Vande besky11e yore Kyster; ]igeledes maa Havvandets Saltgeha]t have vreret mindre idet deenorme Ismasserder ]igesom for Tiden ved G1'0nlands Kyster Tid efter anden 10snedes " fra Land ved at smelte opblandede Havet med ferskt Vand Ligesom begg~ disse Factorer maa antages at have begunstiget en ren arctisk Faunas Udviklingmaa man antage at en derefter indtrredende heiere Temperatur og sterre Saltgehalt af Havvandet har maattet virke hemmende paa det arctiske DyreJiv og i Forening med Havstremmenes forandrede Retning eudyderjigere bidraget til at fortramge de oprindejige Urbeboere Hvad Havvandets forh0iede Temperatur angaar saa maa" den fmste Indvirkning have yttret sig deri at de tidligere paa grundt Vand ]evende Former ]idt efter lidt s0gte dybere ned hvor Afvexlingerne i TemperatUTen ere mindre f0ieiige Den ferste Forandring maatte deffor spores i LittoraIzonen som inden forhoidsvis kort Tid maa have forandret sin Character fra arctisk til germannisk I de- dybere ZoneI' har Forandringen gaaet betjcfe]ig langsommere for sig skjendt den ogsaa her maa have skredet sikkert frem da Golfstrommens Indvirkning ialfaid ved Havkysterne vistnok strrekker sig meget dybt ned I de dybe Fjorde maa man som allerede anfert antage at Golfstremmens Indvirkning har vreret Iangt mindre foieiig og hovedsageligt "kun inds krrenket sig tii en om Sommeren h0iere Temperatur af de eyre VandIag som Folge af det mildere Klima Dette har vistnok vreret tilstrrekkeligt tii aherede meget tidligt at give Littoralzonen her dens germanniske Character men har forho]dsvis mindre berert de dybere Zoner hvor man endnu finder det arctiske Element strerkt - fremtrredende De fra yore Heifjelde kommende EIve hvoraf saa mange udmunde netop i disse Fjorde tjene baade tii at afkjeie de dybere VandIag og tii at forringe Havvandets SaIlgehait her og hidfere altsaa netop DogIe af de vigtigste Betingelser for det arctiske Dyrelivs Udvikling Medens vi derfor kun yderst sjeiden og ferst paa de ailei" sterste Dybder kuone ved sydligere Havkyster opda~e en

5 eller and en som det tydeligt sees forkroblet og i sin Udvikling hem met arctisk Dyrform finder det mrerkelige Forhold Sted at vi i yore dybe Fjorde kunne finde regte arctiske Dyrformer ikke alene i temmelig betydeligt Antal men endog som det synes i sin fulde Vigeur og af ligesaa betydelig Storrelse som i deres nuvrerende egentlige Bjem Ishavet Denne mrerkelige Forekomst af arctiske Urbeboere langt borte Ifra deres nuvrerende Bjem har allerede lrenge isrer ved Lovens og AshjorDsens Undersogelser vreret bekjendt for de skaldrekte Molluskers Vedkommende ligesom del' ogsaa Ieilighedsvis har vreret gjort enkeite Iagttagelser i denne Benseende for andre DYl'classers Vedkommende Saaledes har min Fader nylig i Videnskabsselskabets ForhandIinger for 1865 *) anfmt folgende af ham ved Drobak fundne Sjodyr del' efter al Sandsynlighed samtlige ere regte arctiske Former: 1 Crustace 11 Cephalophorer 4 Conchiferer 2 Tunicater 11 Annelider 1 Bolothuride og 2 Asterider Disse arctiske Dvr forekomme her kun paa de storre Dybder lige ned til lio Favne enkeite af dem kun paa sidstnrevnte Dybde som er den storste pas de Kanter ::if Fjorden+ Da jeg havde bragt i Erfaring at Dybden i det Ydre af Christianiafjorden endnu skulde vrere betydejig st0rre og paa et 'Sted endog skulde gaa ned til over 200 Favneansaa jeg det for at vrere af ik ke ringe Interesse at Faa nrermere gransket disse store Dybder; isrer da jeg ansaa det for rneget sandsyn]igt at Faunaen her- vilde vrere af en endnu mere decideret arctisk Character end ved Drobak Paa den i denne Anledning foretagne Reise del' varede noget over 1 Maaned besogte jeg f01gende Localiteter: Laurkullen *) Om arctiske Dyrs Forekomst i Christianiafjorden paa 0stsiden Vallo Borten Holmestrand og Sve]vig samt Iige paa Vestsidenaf Fjorden Lrengst opholdt jeg mig paa Vallo hvilket Sted jeg fandt beleiligst liggende for derfra at naa ud til de storsre Dybder medens mit Ophold paa de ovrige Sieder kun kunde blive ganske kort Uheldigt for mine Undersogelser varden usredvanlig strerke Varme som i denne Sommer herskede paa disse Kanter De fra Dybet optagne Sjodyr taslte ikke denne strerke Temperaturforandring men creperede som onest al1erede strax ved at komme op i de ovre sherkt- opvarmede Vandln~ Det Iykkedes mig derfor nresten aldrig at Faa noget levende hjem fra mine Excursioner ja mange af de finere Sjodyr yare ved min Tilbagekomst allerede i en saa op]ost Forfatning at de ikke - kullde egne sig til Opbevaring Paa den anden Side ]edsagedes denne Varme af et usredvanligt roligt og stadigt Veil' saa at jeg saagodtsom hver eneste Dag kunde anstille mine Undersogelser paa de storste Dybder i en Afstand af 1 a 2 Mile fra min Station Jeg har derfor ogsaa kunnet forskaffe mig et temmelig fuldstrendigt Kjendskab til den paa disse storre Dybder ]evende Fauna hvilket jo val' Bovedformaalet med min Reise og da det desuden er Iykkets mig isrer af Crustaceernes Classe at opdage et ikke ringe Antal for Videnskaben nye Former bar jeg idethele Grund til at vrere vel tilfreds med Reisens Udbytte Da jeg dels ved de denne Sommer anstilfede Underso-- peiser dels ved tidligere Excursioner bar kunnet forskaffe rnig et temmelig fuldstrendigt Begreb om Havbundens Formation og Beskaffellhed her i Fjorden har jeg troet at det ikke kunde vrere uden Interesse inden jeg nrel'mere gjor Rede for de paa Reisen gjorte Fund og Iagttagelser at forudskikke en kortfattet Fremstilling beraf saa meget mere sprn man beri for en vresentlig Del maa sf'jge Grunden til

6 enkelte eiendommelige Forhold ved Sj0dyrenes Forekomst her hvorom nedenfor noget nrermere skal tales Christianiafjorden danner den indre Fortsrettelse af den store Havbugt 80m fra Skaggerak sky del' sig op mellem Sydspidsen af vort Land og den svenske Kyst (Bohuslan) Dens Begyndelse regner man ved 0en Frerder hvorfra del' til Bunden af Fjorden ved Christiania regnes 13 norske Mile Fjorden der i sin ydre Del omgives af temmeiig fiade Stt'andbrede indknibes omtrent i Midten af sit Forl0b me]}em Horten og Jrel0en temmelig strerkt men udvides igjen nordenfor d~nne Indknibning meget betydeligt og udsender fra sin vestlige Del to temmejig betydelige Sidegrene nemlig den forbi Holmestrand li3bende Sand0sognsfjord og den i nordvestlig Retning 10bende 4 Mile lange Drammensfjord hvis indre Del ved den smale og grunde Svelvigstmm er adskilt fra den ydre Del Den egentlige Christianiafjord 10ber fremdeles mod Nord forbi Dr0bak hvor den lidt efter lidt saa strerkt indknibes at den her har mere Characteren af et Sund hvorved den ydre og indre Del af Fjorden staa i Forbindelse med hinanden Denne sidste Del del' atter antager en ganske anselig Brede strrekker Big herfra4 Mile i Nord til Christiania hvor den b0ier sig knreformig om mod 0st og Syd for at danne den 3 Mile Jange saakaldte Bundefjoid Den yderste Del af Fjorden er paa VeRtsiden opfyldt af talrige 0er og Holmer der strrekke sig temmeljg langt ud fra Kysten Dybden er her kun ringe og overgaar neppe nogensteds Favne Selv langt udenfor de yderste Skjrer finder man ialmindejighed kun ringere Dybder F0rst nrer under den l3stlige Side af Fjorden trreffes den egentjige Dybrende del' fra Havet udenfor stikker sig op igjennem Fjorden Lige ud for Hval0erne har denne den anselige Dybde af 230 Favne den st/ilrste Dybde som overhovedet er funden her i Fjorden Denne Dybrende synes imidlertid her at vrere meget smal og paa fiere Steder afb~udt ved mellemkommende grundere Steder Man kan dog forf0lge den nord over tangs med 0erne S0strene og Missingerne paa hvilket sidste Sted man kun i ubetydelig Afstand fra Land har en Dybde af 180 Favne Lidt nordenfor disse 0er bliver Fjorden temmelig strerkt indknebet ved de fra Vestsiden langt udskydende 0er Bollrerene lmellem disse og 0stkysten er Bunden temmejig flad og man trreffer ikke ialmindejighed her en st0rre Dybde end Favne Muligens kan der dog ~nske tret under den /ilstre Kyst findes no g et sterre Dvbder men i saa Fald mae Dybrenden -her vrere srerdeles smai Lrengere Nord skraaner derimod Bunden overalt strerkt nedad og Fjorden danner her et temmejig vidtstrakt Dybbassin mellem Rau0 i 0st og Vallalandet i Vest Dybden er her i en temmelig betydelig Udstrrekning omkring 200 Favne og gaar paa et Sted endog ned til 230 Favne Det er dette Dybbassin hvor jeg isrer ansti]}ede mine Unders0gelser idet jeg ha vde min Station paa Va1l0 hvorfra man har 1-2 Mils Vei til det store Dyb Mellem Laurkullen og Slagenstangen i Vest bliver Fjorden atter temmelig indknebet og ved en fra den strax sondenfor LaurkulJen beliggende Ele langt ud i Fjorden udstikkende Grund (Elogrunden) da~nes saaledes mod Nord en naturlig BE}grrendsning for det omhandlede Dybbassin hvorfra dog en smal Dybrende strrekker sig mod Nord i Begyndelsen nrermeredet vestre Land derpaa skraanende over mod det 0stre falgende 0stsiden af Bast0 hvor Dybden gaar ned til 140 Favne Me]]em Hoiten og Jrelaen er paa det smaleste Sted den starste Dybde omtrent 80 Favne Lrengere Nord bliver derimod Dybden atter st0rre1 uden at imidler~id dennt!

7 strerkt udvidede De] af F Jor ' d en danner no g e t saa strakt Dybba d ant vldtssm ' ' som det Oven for h d] Dybde findes nemli ~m an ede Den st0rste g h er I' kk e I Mldten ' men h0 Id er slg nrer ' under det 0Stre og vestre Land h vor man kan adsk'] I ] e 4> serre t divergerend e Dy ' b render Den e f " ne a d Isse som anfmt det ' fe]ger vs '" t re L and og h ' Favne 1/ M' ] ar sm st0rste Dydde 120 \I I sendenfor Dr0bak den d an en gaar i nordvestlig Retnin g foi-b' I R13d tangen " op Imod Dra og har sin st0rste Dvbde 110 F mmensfjorden avne omtrent 1f2Mi] send en for R0dtan g en D" en m d re De] af Fjo r d en d er som anf0rt ved Strredet ved Drl'ba k forb' m des med den ydre D] d ner et fu]dstrendig iso]eret Brekken d h e an- Dybde [jorden ' ~r ar sm sterste Favne 1 " sm allerinderste D e] B un d e- Christianiafjord en har f dr' Igere havt en Jangt betyde- ]igere Udstrreknin g end fo ~ r Tlden hvilket bevises af de t ] nu mange Mile iod i Landet ]iggende Skjre]baoker dae~ :~~e e paa en ganske Paa Iia Ideo d e Maade have bibeho]dt' Sl ' Ud t seende af ga I F' m e J!Ner euer Strandbrede' ja h man ar endog sikker Grund IiI at ~ntage at den i den' g]aciale Tid har strakt si g 1010 d 20 Mile ]rengere iod i Landet end n u M J0sen ' udo-iorde t:'j d enghog dens inderste De] o' ghar endnu bevaret et ta]ende Vid nes byr d h erom i de mrer ke Ige her endnu levende L' evmng er at - den dengang ublandet " arctiske Havsfauna (M YSIS ocu l ata Og G - Ved L d ammar acanthus ]oricatus ) an ets Hrevnmg har ' F' d I'd Jor en I t efter ]idt trukket sig lifbage fii dens nuvrel'ende Gl'rendser og d a denne succes sive HrevninO' ' toaf Landet fremde]es synes at vedvare vii vistnok 1 en geojogjsk talt 1 'kk e saa srerde]es fjern Fremtid ' det lndre af F' Jor d en tilsldst " komme til at dann k e no en IndSJO der ved ' Dmbak vi] h aye SIt - Ud]0b i den egent]ige Fjord Samgt med del omliggende Land har natur]ipvis ogsaa tidi Bun ' den af Fjorden hrevet sig saa at Dybderne i Fjorden tidligere maa have vreret ]angt betydeligere end uu Et meget paatageligt Bevis herpaa er Forekomsten ved Dr0bak paa ganskegrundt Vand af store Masser af (nu rigtignok dede) Oculirta prolifera der ved vor 0vrige Kyst forst trreffes i en Dybde af 150 Favne I Forbindelse meddenne Hrevning af Bun?en staar vistnok ogsaa del eiendommejige Forhold at man isrer i det lndre af Fjorden finder paa et forholdsvis ganske ringe Dyb Sjedyr der ved vor 0vrige Kyst f"'lrst trreffes paa langt betydelig~re Dybder Saaledes forekomme ganske nrer Christiania paa20-30 Favne talrige Cumaceer af Slregterne Diastylis Eud~ra Leucon Campylaspis der aile synes at vrere re~te Dybvandsformer Af Ostracoder forekomme her ligeledes mange der ved vor 0vrige Kyst f0rst optrrede paa de allerst0rste Dybder S~aledes Bndes den for de store Dybder saa characteristiske Ostracode Macrocypris minna (Baird) her Jige op til Favne og det i temm~lig betyde]igt Antal Ti]syneladende i Modsigelse her med staar Forekomsten af enkelte som litorale eiler sublitorale bekjendte Dyr kun paa de st0rste Dybder her i Fjorden Disse henh0fe imidlertid aile upaatvivlelig ti1 den oprindelige arctiske Fauna og have rimeligvis i den glaciale Tid ogsaa her i Fjorden levet paa ringere Dyb hvorfl'a de fmst paa Grund af den ved de forandrede physiske Forholde indtrredende heiere Temperatur lidt efter lidt have s0gt ned I til de dybere Steder Nu ere som i det Foregaaende vist disse dybere Steder ofte ved mellemkommende Tverbakker fuldstrendigt afstrengte fra det udenfor ]iggende Havdvb euer danne isolerede Dybbassiner hvorved der tilsidst er sat en Grrendse for deres videre Fremrykken; og man maa vel derfor ogsaa for en Del netop i denne vistnok ogsaa fot;- andre Fjorde gjreldende eiendommelige Formation af Bunden

8 sflge Grunden til at den oprindelige arctiskefauna mindre let har kunnet lade sig fortrrenge her end lrengere ude ved Yore Havkyster Jeg skulde vrere meget tilb0ielig til at a~se de fleste af de af mig paa disse store Dybder iagttagne SJodyr for saadanne arctiske Urbeboere og kan ogsaa for ~ange af dem med fuldkommen Sikkerhed godtgjore Ri g- tjgheden heraf Bunden er overalt paa disse dvbere Steder af 'Fjorden meget 10s og bestaar af et eiendommeligt Slags brungult Mudder der ~ed at skyl1es i en meget fin Linons-Pose nresten fuldstrendlgt udskil1es gjennem de fine Masker kun efterladende faa faste Bestanddele der fordetmeste bestaar af smaa afrevne Tangstumper ialmindelig'hed tret besat med ~ecten abyssorum Loven tildels ogsaa af forskjellige A nneliderm Derimod fin des her kun meget faa Foraminiferer der paa andre Localiteter f Ex ved Lofoten udej0re e~ meget vresentlig Del af det med Bundskraben optag~e Mudder Tommer man dette Residuum i et Glas med rent Sjovand vil man snart bemrerke at det ikke er saa fattigt paa SJodyr sam man ved ferste 0iekast ~kulde formode Navnlig af forskjellige smaa Crustaceer vii man i ethver~ Rast finde en hel Del og enkelte Arter endog ofte i ganske enorme Mrengder Af skaldrekte Mo]]usker f~rekommer her ogsaa en hel Del saaledes Pecten abyssorum Loven i star Mrengde; Arter af Shegterne Yoldia Nucula Axinus Nemra Syndesmya Kelliella ligeledes meget almi~delig Dentalium abyss~rum Sars Siphonodentalium pentagonum Sars Scaphander hbranus Loven meo'et almindeli g 0 me n I' Bmaa E xemp Iarer Phtllne qvadrata (Wood) sjeldnere Arter af Slregterne Pleurotoma Bissoa o fl Af TUllicater Ascidia obliqva Alder Af Echinodermer forekommer her af og til og i store Exemplarer den fra Havet am Spitsbergen bekjendte regte arc tiske Ophiuride Ophioscolex glacialis M & T fremdeles Ophiura abyssicola Forbes Amphiura tenuispina Ljungman Af Annelider temmelig hyppigt Antinoe Sarsii Kinb en regte arctisk Art der for Tiden har sit rette Hjem i det yderste Norden i Havet omkring Gronlarid og Spetsbergen hvor den efter Malmgren lever paa Favnes Dyb *) Terebellides Stremii Sars Iigeledes en hoinordisk Form Sabellides cristata Sars Maldane biceps (Sars) Polynoe' abyssicola Sars Phascolosoma lmvissimum Sars Talrigst er~ imidlertid som anf0rtcrustaceerne reprresenterede Af Decapoder findes her Pontophilus norvegicus M Sars i star Mrengde Pan-- dalus borealis Kr ligeledes al~ " sjeldent Pasiphae norvegica M Sars Af Mysider: Er'ythrops abyssorumn sp i store Mrengder Boreomysis arctics (Mysis) Krflyer hidtil kun - fundet i et eneste Ex;mplar ved Gronland Hemimysill abyssicola n g et sp og Amblyopsis abbreviata n gen et sp begge tidligere af mig fundne ved10foten Af Cumaceer: Eudora emarginata (Leucon) Kr0J~r Eudora truncatula Sp Bate? Eudora hirsuta n sp Leucon nacicus Kroyer L acutirostris L pallidus Diastylis echinata Sp Bate Leptostylis longimana Af Isopoder: Munnopsis typica M Sars meget almindejigt Eurycope cornuta i uhyre Mrengde Ilyarachna longicornis Macrolltylis spinifera Ischnosoma bispinosum TanaiB tenuimanus LiIljeborg samtiige ogsaa af mig fundne ved Lafoten Af Amphipoder 11 forskjellige fordetmeste endnu ubeskrevne A~ter hvoraf en: Acanthonotus Brunii A Boeck forekorbmel' her 'i store Mrengder Af Ostracoder temmelig *) 80m bekjendt forekommer denne Annelide ogsaa i 0stersjeen hvis Fauna for en stor Dd stammer fra Ishavet med hvilket denne Havbugt som af Loven er paavist enganghar staaet i direde Forbindelse

9 hyppigt; Philomedes Lilljeborgii (Bradycinetus) - I det Foregaaende er kun opregnet de paa det st0rste DXb i det mellem Rau0 og VaIll'! beliggende Dybbassin ( Favne) forekomrn8nde Dyr HvorBunden skraaner op fra Dybbassinet findes endnu paa Faynes Dyb andre Dyreformer del' imidlertid ogsaa forekomme paa grundere Vand og idethele vise en mere germannisk end arctisk Character En L<!calitet del' frembyder en ganske srerlig Interesse og 80m jeg derfor her noget nrermere skal omtale er den ved den ueppe et Btenkast brede og gallske grunde Byelvigstr0m i Forbindelse med Christianiafjorden staaende indre Del af Drammensljorden Denne 21/2-3 Mile lange Fjord danner et fuldstrendigt isoleret Brekken hvis Dybde holder sig i dens hele Lrengde mellem 50 og 70 Fayne Ved den mregtige i Fjorden udmundende Drammenselv ere de 0vre Vandlag det hele Aar igjennem fuldkommen ferske og denne hele indre Del af Fjorden synes ved den rimeligvis endnu fremdeles vedvarende Hrevning af Landet mere og mere at ville antage Characteren af en Indsj0 Allerede fi~des her Iige ned til en Dybde af et Par Favne en fuldstrendig Fersk vandsfauna med Ferskvandsfisk (Sik Abone Mort Brasen) og Ferskvandsentomostraceer Dybere ned- hvor Vandet endnu oar bibeholdt sin Baltgehalt trreffe vi imidlertid endnu en decideret men som det synes rrieget fatfig marin Fauna del' fordetmeste synes at hav~ en udprreget arctisk Character Desvrerre val' da jeg bes~te denne Localitet mine Reisepenge paa det nrermeste opbrugte og til al Ulyke indtraf del' netop i de Par Dage jeg kunde offre til disse Unders0gelser et saa stormende og ubehagejigt Veil' at det kun til yderste N0d lod sig gj0re at faa anstillet nogle faa forel0bige Undersogelser i de nrermeste Omgivelser af Bvel- ' vjg hvor jeg havde min Station Ved atfiske med det fine Net i Overfladen af Sj0en erholdt jeg her f01gende Entornostraceer; Holopedium gibberum Daphnia galeata Palyphemus pediculus Leptodora hyalina Cyclops Leuchartii og Diaptomus gracilis aile regte Ferskvandsdyr Mellem dem fandtes imidlertid en decideret marin Form del' altsaa her havde vrennet sig til ferskt Vand nemlig Podon minutus Langs Stranden paa mudret med Vandplanter bevoxet Bund fandtes f01gende Ferskvandsentomostraceer; Sida crystallina i store Mrengder Bosmina nitida og longirostris Alonopsis elongata overordentlig almindelig Chydorussphmricus Acroperus leucocephalus Camptocercus rectirostris Cyclops Leuckartii og giglls; blandt dem stme Mrengdel' af den marine Copepode - Tmora veloa: Lilljeb Noget dybere ned indtil 2 a 3 Favnes Dyb fandtes; Ilyocryptus acuti{rons Alona qvadrangula (in fid P ~uller) Alona oblonga P Muller Alonella rostrata- Harporhynchus {alcatus Pleuroxus uncinatus Cypris vidua og minuta~ 'Candona candida; mellem dem nogle smaa Unger af Mys s vulgaris fremdeles 3 marine Harpacticider silmt 2 Iige- ledes som det syl1es marine Cytherider Lrengere ned i :!tanten af den mod Dybet heldende Bakke optraadtepludselig paa 4-6 Favnes Dyb en ren marin Fauna uden nogen TilbJandning af Ferskvandsformer Her fik jeg Bundskraben fuld af umaadelige Masser af Ascidia mentula Miill melleni hviike tajrige Exemplarer af Ophiopholis aculeata (Asterias) Mull yare fastklamrede nled sine lange og piggede Arme Umiddelbart nedenfor Bakken val' Bunden srerdeles bl0d bestaaende af blaajig Leer som ved at udskylles efterlod talrige grove Annelide;rer beboet af en stor Art stemt Polynoif fandtes her lige]edes temmelig almindeligt TerebeJia rimejigvis Terebella cirrata Miill; en endnu ube- ligeledes af og tii en Art af den hidtil ikke ved yore Kyster

10 i ~ fundne ved sit eiendommeiige gelatinose Ror mrerkelige hoi- nordiske Annelideslregt Myxicola Af Crustaceer fandtes her i stor Mrengde Mysis mixta LilIjeborg en som det synes regte arctisk Art som jeg forst har fundet igjen ved Lofo- ten medens den lrengere Nord ved Finmarkens Kyster biivel' mere almindelig og endog lever i Havet ved Gronland hvis som jeg med Goes formodel' Kroyers M latitans virkelig er identisk med denne Art Fremdeles fandtes her nogle faa Exemplarer af Erythrops serrala og et Par Unger af Hippolyte polaris Sabine Af den h0inordiske Form Pandalus borealis Kr0Jer som her forekommer i saa betydeligt Antal at man endog paa flere Steder i denne indre Del af Drammensfjorden driveret 10nnende Fiskeri efter den lykkedes det mig ikke her at finde nogen Exemplarer Rime- Iigvis holder den sig ialfald paa den Tid af Aaret kun paa de st0rre Dybder som jeg desvrerre dennegang maatte lade uunders0gte Jeg ladei' nu ff\lge en Fortegnelse af de af mig paa Reisen nrermere undersogte Crustaceer med korte Beskri vslser af de nye e1ler mindre bekjendte Arter a Brachyura: Decapoda Hyas coarctatus Leach 1 ungt Exemplar ved Vallo paa Favnes Dyb Den er en arctisk og circumpolar Art men forekommer ogsaa af og til langs VOl' hele Kyst ligesom ogsaa ved England Portunus arcuatus Leach 1!idet Exemplar ved Laur ku1len paa 30 Favnes Dyb b Anomura: Galathea intermedia paa Favnes Dyb c Macrura: LilIj eb Nogle Exemplarer ved Valle! Pontophilusnorvegicus M Sars Denne smukke Art forekommer i st0fste Mrengde paa de store Dyb her i Fjorden Favne *) Foruden en hel Del voxne lndividei' fandtes ogsaa ved ngiel'e Undersogelse ikke saa faa Unger af denne Crustace Disse yare ajle omtrent af ens Stf\rrelse omtrent 12 Mm lange og havde rimeligvis fgrst ganske nyiigt tilendebragt sit Larvestadium og antaget de Voxnes Udseende og Levevis Da min Fader nylig i Ma gazin for Naturvidenskaberne 15de Binds3die Hefte*'*) har leveret en meget udfgrlig og detailleret af Afbildninger ledsa get Beskrivelse af denne Crustace i dens fuldvoxne Tilstand skal jeg som et Supplement hertil i det FGlgende i Korthed paapege de Forskjelligheder som Ungerne vise fra de Voxne Jeg fandt ogsaa disse Forskjelligheder ved en ngiere Undersf\gelse af de hjembragte Exemplarer ikke saa ganske ubetydelige og ikke blot udtrykte i den ydre Form og Habitus men ogsaa i de fleste af Kroppens Vedhreng Det hele Legeme er hos disse 12 Mm lange Unger i hoi Grad gjennemsigtigt og nresten uden Pigment med Undtagelse af en intensiv rgdbrun Plet del' indtager St0rstepar - er betyde ten af det midterste Halevedhreng Kropsformen lig mere langstrakt end hos de Voxne Dg Bagkroppen udmrerket ved sin srerdeles spinkle Form og sine kun meget svagt udviklede EpimereI'; navnlig er dens sidste Segment *) Ved Lofoten gaar den ned til 300 Favne ) Bidrag til Kundskab om Christianiafjordens Fauna 1- Nyt Mag f Naturv 21

11 - 32~ ~ at' en ganske uforholdsmressig Lrengde og Sma]hed og cndog lrengere end de 3 foregaaende Segmenter tilsammen Rygskjoldet viser omtrent samme Form 80m has de Voxne men adskiljer sig ved et forholdsvis betydeligt ]rengere pandehorn og ved den kul1 yderst svage Antydning af de 5 Lrengdekj01e I den midlel'ste af disse Kj0]e findes kun 2 storre Torner og foran disse Rudimenter af 2 andre medens den has de V oxne meget skarpt fremtrredende bageste Torn fuldstrendig mangler I den 0vre Sidekjelfindes ligesom i den undre kun en enkelt Torn 0inene ere ikke udvidede i En den men omtrent jevnt tykke og deres pigmenterede Del indtager neppe en Trediedel af 0inenes Overflade De indre Antenners Skaft udmrerker sig fra samme hos de Y oxne ganske paafaldende ved sin betydelige Lrengde og spinkle Form Det indeholdes her neppe 7 Gange i TotaJlrengden og dets Lrengde er omtrent lig med Rygskjoldets Brede fortil medens det hos de V oxne neppe opnaar dettes halve Brede SV0berne ere forho]dsvis kortere den indre 7- den ydre 51eddet; kun de 2 yderste Led af denne sidste ere forsynede med nogle faa (ialt 8) LugtepapiIJer medens disse hos de V oxne strrekke sig over hele SV0ben De ydre Antenners bladformige Vedhreng er ogsaa af en fra samme has de Yoxne meget afvigende Form Det er forholdsvis betydeligl Jrengere og smalel'e (omtrent 5 Gange Baa laljgt sam bredl) og strerkt b0iet med den Jdre Rand i hele sin Lrengde tydelig concav Enden er vel som has de Voxne temme]ig strerkt udbuet men overrages dog langt af den usredvanlig strerke fra den ydre Vinkel udgaacnde Endetoru Mundde]ene vise vel den for de Voxne characleristisle Form men adskiije sig ved ell betyde1ig svagere Ud\'ikling of deres forskjejiige Fortsatser ogo ved et meget ringel'e Aulal Bm'ster og Tomer lste Fodpar udmrerker sig derved at sidste Led (Haanden) er srerdeles strerkt udvidet I Enden og her over dobbelt saa bredt som ved Basis 2det Fodpar viser en endnu ufuldstrendig Udvikling af sin Chela idet den forreste (ubevregelige) Finger neppe er halvt saa lang som d~n bevregelige Saavel dette som det foregaaende Fodpar har vcd Basis et lidet men tydeligt Rudiment af Palpe 3die Fodpar er langtfra af en saodan spinkel Form som hos de voxne men er nresten ligesaa strerkt bygget sam de 2 f01gende Par; navnlig er l1restsidste Led ved Basis temmelig strerkt og tydeligt opsvulmet De 2 folgende Fod par stemme hvad Leddel1es Forhold angaar temmelig neie over ens med samme hos de Voxne men have en forholdsvis betydelig lrengere Endeklo og en mere sparsom Berstebeklredning Af Abdo~inalfedderne udmtprker det 1ste Par sig ved det rudimentrere Udseende af den indre PIa de der her k'un danner en liden berstelfls Knude De ydre Halevedhreng ere ar en forholdsvis mere smal og langstrakt Form end hos de Voxne og den ydre Pladeer ogsaa langs sin ydre Rand berstebesat Det midterste Halevedhreng endelig er foruden ved en forholdsvis betydelig sterre Brede i hed Grad udmrerket derved at Endenistedetfor som hos de Voxne at gaa ud ieu konisk Spids viser et tydeligt og temmelig dybt Indsl1it eller gaar ud i 2 tilspidsede El1delober enhver besat paa Enden med 2 ulige store Torner Gjel- Ierne ere allerede tilstede i sam me Antal som has de V oxne men de dem sammensrettende Smaablade ere endnu kun yderst faa sammenlignet med samme hos de Voxne Crangon echinulatus ~L Sars Nogle Exemplarer af denne sjeldne Art toges ved Bol1rerene paa Favnes Dyb Crangon nanub Kr0yer 1 fuld VQxent regbrerende Exemplar ved Laurkullen pna Favnes Dyb 21*

12 - 3~4 - Athanas nitescens Leach 1 Exemplar af denne i det lndre af Christianiafjorden temmelig alrnindelige Crustaee toges ved Laurkullen paa ganske grundt Vand Pandalus borealis Kroyer Denne hoinordiske Form forekommer temmelig hyppigt overalt i Fjorden paa de stone Dybder indtil 200 Favne De afmig her tagne Exemplarer yare imidlertid a11e ganske unge Rimeligvis undgaa de VoxDe ved sin storre Hurtighed at komme r Bundskraben Som a11erede ovenfor anfcrt forekommer denne Art i det lndre af Drammens(]orden i saa stor Mrengde at man her endog driver et ordentligt Fiskeri efter den Dette Fiskeri foregaar ialmindelighed om Vinteren paa Isen og bestaar deri at man nedsrenker en stor af fin Not bunden Haav hvortil man iforveien har frestet sonderskaarne Stykker af Fisk som Lokkemad ned paa Bun den i en Dybde af Favne Har denne Haav ligget nogen Tid paa Bunden drages den hurtigt men forsigtigt opog de imidlertid vedlokkemaden indenfor Haaven lokkede Rreger komme herved ned i den temmelig dybe Pose og kunne ikke undslippe Pandalus brevirostris H Rathke Meget almindelig ved Va1l0 Iigesom paa andre Steder i Fjorden indtil 50 Favnes Dyb Virbius fasciger (Hippolyte) Gosse 1 regbrerende Exemplar vedlaurkullen pas ganske grundt Vand Hippolyte polaris Sabine 2 Exemplarer af denne heinordiske Art det ene af den anseiige Lrengde af 63 Mm eller nresten 21/<JTomme toges ved Va])6 paa omkring 100 Favne Farven betydeiigt biegere end hos de paa grundere Vand levende lndivider og ganske uden Spor af de hos hine forekommende Iazurblaa Pletter Ved Lofoten gaar denne Art ned til 250 Favne Caridion Gordoni (Hippolyte) Sp' Bate 1 som det synes f11 Idvoxen t "8 Mm lang t Exemplar af denne sjeldne '" Crustaee fandtes sammen med foregaaende Farven omtrent som hos Hyppolyte polaris med rodligt Pigment Paslphae norveglca M Sars ' 1 ungt fuldkommen vand- ' klartexemplar af denne med den gronlandske- F~rm ~aslphae tarda Kroyer srerdeles nrerstaaende (om ikke IdentIske) Art toges paa 200 Favnes Dyb omtrent midtfjords mellem VaU0 og Rau0 d Schizopoda: Lophogaster typicus 'M Sars Af denne mrerkvrerdige af min Fader udforligt beskrevne Crustaee fangedes 4 Exemplarer paa Favnes Dyb 1 ved Bo11rerene de 3 andre ved Holmestrand Paa sidstnrevnte Sted erholdtes end- I ' d kun 6 Mm lan g Dn ge som ganske mrerkeligt nu en I en adskilte sig fra de V oxne derved at den strerkt fremspri~gende Pandeplade Abdominalsegmentern~s Epl- ligesaavelsom merer langs Kanterne yare bevrebnede med en Rad af ~alrige kamformigt ordnede tynde og boicde Trender Disse zirlige Tandrader hvoraf der hos de V oxne ikke findes ~et mindste Spor" give den i0vrigt med hine i alt Vresenthgt overensstemmende Unge et ganske eiendommeligt Physiognomi Erythrops*) serrata mihi Temmelig almindelig ~ed Va1l0 00" Holmestrand paa30 indtil 100 Favnes Dyb hgesom i :et lndre af Christianiafjorden De st0rste af mig 1Vematopus *)' :D'~ den tidligere af mig anvendte S1regtsbenrevne1se Zo0 1 oglen : fore s]aar J'e den ovenstaaende a:lierede er anvendt I g' ' ' fra 0inenes eiendommelige purpurrade Pi~ment hentede Ben;:eV' Ilelse

13 iagttagne Individer holde 8 Mm fra Panderanden til Enden af det midterste Halevedhreng Erythrops abyssorum n sp Descript: Antecedenti valde aflinis sed fere duplo ma- Jor Scutum dorsale supra visum nbiqve fere eadem latitudine antice inter oculos sat productum et anguste rotundaturn Oculi distincte minores et a se magis rernoti pigmento partem minorem oculi occupante Sqvamre antennarum inferiorum oculis plus duplo 10ng ioreq ~ qva l' ta CIfCI't er parte longitudinis pedunculos antennarum superiorum superantes forma fere eadem ac in E serrata margi~e externo ut i~ ilia in dentibus 6-7 antice ver g entibus di vi ' so aplce vero ' multo magis producto et obliqvissime truncato ita ut angulus internus apicem aculei anguli exterioris longe superet Maxillipedum 2di paris articulus penultinus antecedentis longitudinem reqvans Pedes 1mi paris fere 'ut in E serrata; seqventes vera multo magis elongati postice longitudine valde crescentes; ultimum par omnium longissimum' et reflexum apicem etiam appendicum latera]ium caudre nonnihil superans parte terminali articulis omnibus antecedentibus junctis longiore; articuli ejusdem 2 ultimi juncti ne qvartam qvidem articuli antecedentis asseqv'entes longitudinis partem Appendices caudre laterales qvam in E serrata aliqvanto angustiores lamina interna qvam extern a qvarta fere parte breviore margine interno vix serrato Appe~dix caudre intermedia eidem in E Goesii sat similis mal'ginibus lateralibus fere rectis posteriore leviter arcuato aculeis termina libus qvam in ceteris speciebus brevioribus pari externo qvam interno multo breviore Longitudo circiter 14 Mm Habitat copiosissime in sinu Christianiensi in profunditate orgyarum adqve insulas Lofotensis prof 300 orgyar - 32<7- NreTl'rerende Myside staal' saa nler Erythropsserrata at jeg i Begyndelsen uagtet dens meget betydeligere StMreIse antog den for samme Art del' f0rst paa de suhre Dybder optraadte i sin fulde Vigeur Herti! blev jeg isrer forledet derved at de undre Antenners Blad viste den samme characleristiske Tandbevrehning som hos E serrata Yed imidlertid nrermere at unders0ge de af mig fra dette Dyb hjembragte talrige Exemplal'er (saavel Hanner som Runnel') har jeg fundet at den dog danner en distinct Art og at man netop ide undre Antenners bjadformige Vedhreng har et af de bedste og letteste Kjendemrerker tij at adskilje den fra E serrata Hos denne sidste Art- er nemjig delte Vedhreng i Endeu nresten lige afskaa- ret og den fra den ydre Vinkel udgaaende Tornnaar her langt foran den indre Viuke! Ganske forskjejligt er ForhoJdet has nrerva'rende'a rt bos' hvem Enden constant er srerdeles skjrevt afsltaaret saa at den indre strerkt fremspringende VinkeJ rrekker Jangt foran den fra det ydre Hj0rne udgaaende Torn Desunen er Arten let kjendejig ved forholdsvis meget mindre 0ine og en anden Form af det midtersfe HliJevedhreng endelig ved Forholdet af Thoracalf0d derne" del' her opnaa sit Max'imum at' "excessiv Lrengde og Tyndhed; det sidste Par er her endog ikke langt fra af heje Kroppens Lrengde og l'rekker tilbagestrakt langt udenfol' Enden af Helevedbrengene Denne Art forekommer i st0rst~ Mrengde paa de store Dybder her i Fjorden Favne men aldrig sam det synes h0iere op hvor den anden Art E serrata f0rst opt~reder Ved at unders0ge de af mig fra Lofoten indsamlede Crustaceer finder jeg ogsaa et enkehexemplar af denne Art fra det betydelige Dyb af 300 Favne Den synes saa1edes mete end n~gen af de {JV

14 -328- rige Arter af denne Slregt at vrere eil regte Dybvandsform; heraf Artsbenrevnelseu Parerythrops obesa (NelIJatopus) mihi n geu Jeg har aijerede tidligere udtalt det som min Mening at deuue ved sin srerdeles korte og plumpe Kropsform udmrerkede Myside som jeg tidiigere har henffjrt til foregaaende Slregt vel rig: tlgst burde danne Typen for en egen SIa>gt og er heri end ydermere bleven bestyrket ved Fundet af flere Arter af den anden SJregt der paa det nfjieste" stem me overens indbyrdes men ahe betydeligt adskilie sig fra nrervrerende Forni J eg foreslaar derfor her for denne Form ovenstaaende Slregtsbenrevnelse hvorved begge disse Slregters indbyrdes Affinitet er antydet Ved Holtnestrand har jeg fundet denne Myside Iige op tii 30 Favne hvilket er den ringeste Dvbde jeg har iagttaget den paa Ved Lofoten hvor denn~ Ar~ ligeledes forekommer ikke ualmindeligt er den ikke at trreffe ffjr i en Dybde af 250 Favne Amblyopsis*) abbreviata n gen et sp Descript: Corporis forma brevis et obesa cephalothorace sat dilatato abdomine lineari Scutum dorsale magnum segmenta omnia thoracica tegens antice reqvaliter arcuatum ne rudimentum qvidem minimum rostri formans; sulcus ad est transversus arcuatus distinctissimus in medio fere scuto a mandibulis ascendens Oculi rudimentarii singulari modo in laminas duas subtriangulares intus contiguas non vero coalitas transformati in medio pigmento rubro diffuso nuilis vero lentibus vel aliis in oculis compositis demonstratis partibus instructi Margo eorum exterior rectus et cum anteriore angulum obtusum formans Pedunculi antennarum superiorum perbreves et crassi articulo ultimo majore 1 mo #" *) d/kfjuji;: hebes et ~1/JtI;: visus (hebete visu) brevissimo extus in processum brevem seti(erum exeunte; flagella longissima Sqvamre antenn inferior pedunculos antenn superior plus duplo longiores extremitatem versus attenuatre margine externo recto interno prresertim postice sat arcuato apice fere ad Jineam rectam truncato angulo externo in aculeum brevem producto; margo e"xterior nudus interior et anterior longe setiferi; pedunculi earum antennarum breves et crassi pedunculis autenn superior parum longiores flagellum vero longissimum Partes masticationis fere ut in Erythrope Maxillipedes 2di varis sat robusti ar ticulo ultimo brevissimo et ungve forti terminaji armato Pedes" omnes fere ejusdem longitudinis sat robusti 8articulati articulo ultimo ungvem formante sat validum; pars eorum term~alis articulo- antecedente multo brevlor; palpus validissimus p;;ti<te}"minaji 10articulata Pedes abdominales feminre rudimentare~ut in Erythrope Appendices caudre laterales sat magnre r~mina interiore qvam exteriore qvarta circiter parte breviore ad basin organo acustico distincto instructa Appendix caudre intermedia longitudine segmentum antecedens reqvans lamina laterali interiore qvarta circiter parte brevior elongato-triangularis latitudine antice dimidiam longitudinem paulo superante apice obtuso; pars ejus posterior aculeis marginalibus forti bus et confertis (utrinqve circiter 20) posteriora versus longitudine crescentibus setisqve 2 apicalibus intermediis armata MftBignotus Animal pellucidum maculis singulis rubris minutissimis prre sertim abdominis ornatum Longit fern jun 10 Mm Habitat rarissimum in sinu Christianiensiprof 180?rgyar adqve insulas Lofotenses prof 250 orgyar Af denne ved0inenes rudimentrere Tilstand hl'list mrerkvrerdige Myside erholdtes et enkelt Exemplar ved Valle paa 180 Favnes Dyb Tidligere bar jeg fundet den Iigeledes

15 - 3BO - kun i et enkeit Exemplar ved Lofoten paa 250 Favnes Dyb I den af min Fader givne Fortegnelse over Dybvandsdyr er denne Myside opfdrt under Benawnelsen Pseudomma abbreviatum Jeg har imidlertid ved n0iere Unders0gelse fundet at den skiller sig saa betydejigt fra de 2 Arter del' danne denne sidste Slregt at jeg bar fundet det n0dvendigt at adskille den mere end blct specifiskt fra disse Boreomysis arctica (Krnyer) n gen --- Syn: Mysis arctica Kreyer: Naturhistorisk Tidsskrift 3die Rrekke Bd I pg 34 tab 1 fig 5 Descripl: Corporis fgl'ma sat elongata Scutum dorsale magnum omnia segmenta tboracica obtegens ad latera etiam superans antice in medio laminam magnam frontalem mar- ginibus reqvaliter arcuatis inqve rostrum acutissimum aliqvanturn supra vergens desinentem formans; pars scuti lateroanterior lobum triangularem sat magnum basin nntennarnm inferiorum lateraliter tegentern format Sulcus transversus in parte anteriore tertia scuti distinctissimus Oculi miuimi complanati supra visi breviter pyriformes pigmento partem modo parvam marginalem occupante Antennarum superio- rum pedunculi robusti articulo lmo ceteris duobus jllnctis longitudine reqvali 2do brevi forma singulari fere patelliformi ultimo in mare appendice hi'sutissima instructo; fiage!ia 1onga exterius ad basin dilatationem laminarem papillis olfactoriis numerosissimis dense obsitam formans Antennarum inferiorum sqvamre dimidia fere longitndinis parte pedunculos antennsuperior superantes sat angustre sub- Hneares versus apicem tamen aliqvantum attenuatre margine exteriore recta aculeo brevi lerminato apice fere ad lineam rectam truncato et ut margine interiore dense setifero; pedunculi earum antennarum pedunculis antenn superior' breviores Palpus mandibularis magnus mandibula ipsa non~ \ " h J1l 1"1 IonglOr art : lcul o ultimo valde elongato et intu& aculeis t M 'llarum 2di numerobis pectmatim orna o axl P aris articulus termi~alis valde dilatatus subrhomboideus setis longis et arcuatis marginatus MaxilIipedes 2di paris sat validi articulo ultimo brevissimo aculeis nonnuiiis marginalibus et fasciculo denso setarum subtilium instructo Pedes sat tenues etelongati longe setiferi parte terminaii articulo antecedenti longitudine fere reqvali et 4articulata articulo ultimo ungvem validum formante; palpi magni pars terminalis l8articulata Pedes abdominales feminre fere ut in Myside maris vera validi~simi biramei natatorii ramis elongatis et in articuiis mo pari inar- numerosis setiferis divisis ramo exteriore in 1 ticulato dimidiam fere interioris asseqvente longitudinem apice obtuso Appendices caudre laterales elongatre; lamina exterior sexta circiter parte longitudinis interiorem superans marginis externi parte antica qvarta nuda et aculeis 2 inreqvalibus terminata; lamina interior ad basin ut vulga ~umefacta organum vera acusticum (otoiithum) omllino rudlmentare concretionem modo minimum granulosum forman8~ A p- pendix caudre intermedia segmento antecedente paulo lon- enua~ t ce bifido vel gior valde angusta po~tice parum att ~p~ inciso incisura 5tam circiter partem 10ngltudmls appendlcls occupante sat lata marginibus fere parallelis et d~nse ac~le-atis Margines laterales appendicis in parte antica tertia nudi dein vera dense aculeati aculeis minutia et inreqva- libus' lobi terminales aculeis ternis apicalibus exterlore majore ~rmati Animal pellucidum et fere sine pigmen~o; ocu~i rubro-fusci animaii vivente lrete aurescentes Longlt mans adulti 24 Mm Habitat rarissima in sinu Cbristianiensi prof '- gyarum ceterum ad Gr0nlandiam (Kr0~er) Af denne som detsynes regte arctlske Myslde del' tid-

16 ligere kun er bekjendt i et eneste Exemplar fra Gnmland erholdt jeg i Bundskrabe~ ft"a 200 Favnes Dyb ved Vall~ 2 Exemplarer det ene en ung Hun det andet en fuld~oxen Han Medens den hei' i Chl'istianiafjorden saaledes er en regte Dybvandsform synes den i de arctiske Have at vrere en mere litoral Form; hvilket tl'jr sluttes af den Omstrendighed at det af Krl1yer unders0gte Individ f~ndtes i et fra Gr0nland nedsendt Glas sam men med Mysis oculata og M latitans (mixta) der begge her forekomme paa ganske grundt Vand Kmyet har allerede paa ovenanforte Sted yttret sin Tvivl om at denne Myside er en virkelig Mysis og antaget det for rimeligt at man ved noiere Umlersogelser vii finde det n0dvendigt at betragte den som Typus for en egen Slregt hvilken Antagelse jeg ikke blot ved den anatomiske Undersogelse af Hunnen men isrer ved Fundet af den hidtil ubekjendte Han finder fuldkommen berettiget Hannen adskiller sig nemlig bestemt fra Arterne af S1 Mysis derved at dens Abdominallemmer ligesom hos Arterne af 51 Erythrops aile ere omqannede til mregtige tvegrenede SV0mmeorganer som hos de hoiere Decapoder I sine anatomisk~ Detailler viser ogsaa denne Form som af den ovenstaaende '" Diagnose vii sees enkelte meget characteristiske Eiendom meligheder h"oraf isrer maa frem hreves den rudimentrere Beskaffenhed af det hos aile 0vrige Mysider strerkt udvik- ]ede HMeorgan Desuden har jeg ved Lofoten tidligere fundet en anden meget nrerstaaende Art Boreomysis trident del' i sine anatomiske Detailler paa det n0ieste stemmer overens med nrervrerende Art fra hvem den dog er Jet kjendelig derved at Pandepladen gaar ud i 3 korte Torner hvoraf den midterste forestiller det hos nrervrerende Art meget strerkere ndviklede Pandehorn Mysideis inst'gnis (Mysis) mihi n gen Af denne srel" deles vakkre Myside som jeg tidligerekun kjendte efteret eneste fuldvoxent Hun-Individ fra 'Dr0bak erho]dt jegpaa <Jenne Reise ikke saa faa Exemplarer saavel ved Holme- -stl1and som Vall0hvor den lever paa Favnes Dyb Ved den n0iere anatomiske Unders0gelse som j~g sll!l-]edes har havt Anledning tii at anstille ogisrerved F~ndet af Hannen der ]igesom hos foregaaende Mysidehar AbdominaJtemmerne udviklede tiltvegrenede SV0mroeorganer finder jeg det n0dvendigtat betragte densom Typus for en egen Slregt der nrermest s]utter sig til Slregten Mysidopsis fia hvem den dog meget bestemt adskiller sig foruden ved andrecharacterer ved Mandiblernes meget ulige Bevrepning og 2det Par Maxillers Bygning d~r indad hph!lr2 lo;b;i incisivi Leptotnysisgracilis (Mysis)mihi n gep Og!3aa forde:nne Ryside :har jeg vreret n0dt tilat ops~illeenny Slregt dlt den ikke kan gaaind undernogenaj qe0vrige Fra Slregten Mysishvortii jeg Mdlig~rehenfeJrte qen adskille~den sig bestemt derve:d at Hannep ligesom hoi>de 2foregaaende S]regter har Ahdominall~wmerne uddllnnede t~] SV0mm~organet Tildenne nye Slregt Wl!aqgsaa henfejres den tid ligere af mig und~r Benrovnelsen ljiysislingvur(1 beskrevne Myside del' paadet n0ieste synes at s]utte sig ti]d~n her omhandlede Art Nrervrer~nde Yed \>in usredvan1ig sprede og ll!ngstrak~e Formog nroste\) farve10se Legeme pdmrerkede Mysidesom jeg tidlig~re liun kjendte efter et enest~ fuldvoxent Exem p]iu fandt jeg i stor Mrengdepaa en LOca]itet ved Bol ]~rene paa30~40faynes bifid LeerbunQ Ogsaa vec:i Bolmestrand forekomwer den ikl;iesaf! ganske sje]denpaa sammedybde Mysidopsis didelphy (Mysis) Norm9l1 1 Par Exempla-