F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTRUPGÅRD ROSKILDE KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: / Kommune: Roskilde Kommune Adresse: Store Valbyvej 276, 3670 Veksø Betegnelse: Østrupgård Fredningsår: 1959 Omfang: Hovedbygningen (1819) BYGNINGSBESKRIVELSE Østrupgård ligger sydøst for Gundsømagle Sø, omgivet af avlslænger, gårdsplads og en stor have med tilhørende sø. Østrupgård er en grundmuret og hvidmalet bygning i én etage med høj kælder. Bygningen står på et fundament af fint tilhugne granitkvadre, har trukket gesims og rødt, teglhængt heltag, hvori der sidder flere nyere heltagskviste samt tre skorstenspiber med sokkel og krave. Bygningens vinduer er ældre, opsprossede korspostvinduer med forsatsruder. Gård- og haveside har tre fag brede midtrisalitter med trekantfrontoner, hvori der sidder et cirkulært vindue. En ældre naturstensstrappe fører op til gårdsidens hoveddør, som er en ældre tofløjet dør med todelt overvindue. Fra havesiden og den sydvendte gavl er der udgang til to nyere træterrasser. I det indre har bygningen i stueplanet i store træk bevaret et hovedskillerum der adskiller gangen mod gården fra værelser og stuer mod haven, herunder havestuen bag midtrisalitten. Længst mod syd findes et nyere, gennemlyst køkken. Overfladerne er i stueplan dels præget af ældre paneler, døre, gerichter og lysningsskodder, dels af nyere, brede planke- og klinkegulve. Den udnyttede førstesal er gennemgribende moderniseret og præget af nyere overflader på nær dele af gulvene, som er genbrugte planker fra stueetagen. Kælderen har bevaret et ældre rumførløb samt en ældre trappe, og er generelt præget af nyere overflader og nyere døre. BYGNINGSHISTORIE Østrupgård blev tidligere kaldt Store Østrupgård. Dens historie kendes tilbage til år 1661, hvor Frederik 3. skænkede gården med tilhørende bøndergods til Københavns borgmester Christopher Hansen som tak for dennes indsats under den svenske belejring af København. Gården med tilhørende gods havde efterfølgende skiftende ejere.

3 3 I 1761 blev gården på en auktion solgt til byfogeden i Roskilde Anders Dinesen, og på daværende tidspunkt fulgte syv fæstegårde, elleve huse, Østrup Skole, kirkerne i Ågerup og Kirkerup samt fiskeriet i Gundsømagle Sø med gården. Ved udskiftningen omkring 1789 nedlagdes et par af bøndergårdene, hvis jord herefter blev dyrket under Østrupgård, og i forbindelse med en offentlig auktion i 1811 blev de resterende bøndergårde solgt til selveje. I 1818 købte den landmandsuddannede Peder Hans Kornerup gården, og han opførte året efter den nuværende hovedbygning. Kornerup, som stammede fra en stor købmandsslægt fra Roskilde, havde succes med at drive gården, hvorunder der i 1839 hørte 31 huse, hvoraf 10 var jordløse. Kornerup var en af de første på egnen, der eksperimenterede med rapsdyrkning, og han var i 1839 den eneste landbruger i Kirkerup Sogn, der holdt staldfodring. Kornerup døde i 1859, hvorefter hans enke solgte gården til jægermester Rudolf Dahl, der overtog den i Gården var herefter i Dahlslægtens eje frem til 1980 erne. Foruden den mere almindelige landbrugsdrift har Østrupgård gennem tiden haft gavn af indtægter fra Gundsømagle Sø i form af fiskeri og høst af tagrør. Roskilde Museum 2011 KILDER Trap, J.P.: Danmark 5. udgave, 1960 Kai R. Dahl: Kongens gave for troskab og villig tjeneste. Blade af Store Østrupgårds og Østrup Ejerlaugs historie I: Fra Københavns Amt, 1958 Chr. Christensen: Østrupgaard. Den gamle Bondegaards- og Herregaardsjord bliver Husmandsjord. Slægten de Falsens Stamsæde. I: Roskilde- Føljetoner bd. 2, 1929 MILJØMÆSSIG VÆRDI Østrupgårds miljømæssige værdi knytter sig til den høje beliggenhed der giver udsigt over Gundsømagle Sø samt til den bevarede helhed af hovedbygning, have, gårdsplads og avlsbygninger. Dertil kommer alléen, som fører fra Store Valbyvej til hovedbygningen, og som bidrager til opretholdelsen af herregårdsmiljøet. KULTURHISTORISK VÆRDI Østrupgårds kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til den velbevarede, klassicistiske bygningskrop med den gennemførte og tidstypiske symmetri, prunkløse detaljering og karakteristiske hovedtrappe samt vinduer, døre og skorstene. Af tidstypiske detaljer

4 4 har især de tætsiddende vinduers ældre hjørnebånd og sålbænkene af bornholmsk sandsten kulturhistorisk værdi. I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af stue- og kælderetagens oprindelige planløsning med et næsten gennemgående hovedskillerum, gang mod gården samt værelser og stuer mod haven. Hertil kommer de mange velbevarede ældre og oprindelige bygningsdele i form af brystningspaneler, klassicistiske fyldingsdøre og gerichter, ældre vinduer med lysningsskodder samt havestuens fuldt panelerede væg. I kælderen findes tillige den oprindelige, sekundære kældertrappe og et støbejernskomfur bevaret. ARKITEKTONISK VÆRDI Arkitektonisk fremtræder Østrupgård i det ydre som en høj, kraftfuld og sluttet bygningskrop med klart afgrænsede former, en enkel farvesætning og en prunkløs, men særdeles virkningsfuld detaljering, der kulminerer i gårdsidens fyldningshoveddør. Østrupgård har tillige en udpræget horisontal orientering der viser sig i soklen, sålbænkene, de taktfaste og tætsiddende vinduers tværposte og den trukne gesims. Hertil kommer bygningens gennemgående symmetri og opskalkede tag, der understøtter den velproportionerede, afmålte og karakterfulde fremtræden. I det indre dominerer stueetagens traditionelle materialeholdning i form af plankegulve, brystningspaneler, lysningsskodder og fyldingsdøre, der i samspil med de mange store og ældre vinduer giver en lys og rolig atmosfære. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I Østrupgårds ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den klassicistiske og symmetriske bygningskrop med sokkel, markeret midterparti, taktfast vinduessætning og teglhængt heltag med traditionelle skorstenspiber. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I Østrupgårds indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige plandisposition samt alle ældre bygningsdele og detaljer, herunder paneler, døre, dørgreb, gerichter og lysningsskodder. Hertil kommer bygningens traditionelle materialeholdning.

5 5 ANBEFALINGER Med hensyn til de to træterrasser anbefales det på sigt at finde en løsning, som i højere grad end den aktuelle harmonerer med bygningens alder og arkitektur.