Endelig vedtagelse af Lokalplan 257 for et større landområde omkring Sandbjerg landsby

Transkript

1 Byplan Byplan Øverødvej Holte Bekendtgørelse 22. juni 2018 Endelig vedtagelse af Lokalplan 257 for et større landområde omkring Sandbjerg landsby Kommunalbestyrelsen vedtog den 20. juni 2018 Lokalplan 257 for et større landområde omkring Sandbjerg landsby. Planen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra fredag den 19. december 2017 til og med torsdag den 13. marts Den 25. januar 2018 blev afholdt borgermøde om planforslaget. Du kan orientere dig om Kommunalbestyrelsens behandling af sagen, herunder hvordan de indkomne høringssvar til planforslaget er behandlet på under dagsordener. Direkte link: 66 Lokalplanens formål og indhold Landskabet omkring Sandbjerg og Gøngehuse rummer store landskabelige og bebyggelsesmæssige kvaliteter, som kommunen ønsker at bevare. Lokalplanens bestemmelser har til formål at sikre områdets karakter af landområde med en bebyggelsesstruktur, som følger skalaen i landskabet. Endvidere søges områdets særlige landskabelige oplevelser, i form af udsigter og visuelle sammenhænge beskyttet. Lokalplanen er vedtaget med en række ændringer, der følger af de indkomne høringssvar og den efterfølgende politiske behandling. Særligt følgende ændringer skal fremhæves. Det er præciseret hvilke forhold, der ikke gælder for landbrugsejendomme og dermed håndteres i landzonesagsbehandlingen. Åbningstider Mandag-tirsdag kl Onsdag lukket Torsdag kl Fredag kl Telefon: Mandag-tirsdag kl Onsdag lukket Torsdag kl Fredag kl

2 Med henblik på at lette læsbarheden er foretaget en række redaktionelle ændringer, som primært medfører, at de længere og mere komplekse bestemmelser deles op i flere enkeltstående bestemmelser. En række af de anvendte begreber er defineret nærmere, herunder hvad der forstås ved fysisk sammenhængende byggeri og hvordan en tagflades bredde måles. Planens bestemmelser om de matrikulære forhold er lempet, således at der kan foretages arealoverførsler mellem boligejendomme så længe det ikke åbner for øget byggeret og dermed fortætning i bebyggelsesstrukturen. Hertil kommer imødekommelse af en række høringssvar hvorved størrelsen på terrasser er øget, det er fremhævet at belysning ved hoveddøren er mulig, belægning med natursten på p-arealer er muliggjort, omfanget af ovenlysvinduer i stuehuse og helårshuse er øget, der er givet mulighed for placering af fritstående energianlæg, under hensyntagen til omgivelserne og Helsingørmotorvejen er udtaget af planen. Endvidere er planens bonusbestemmelse taget ud. Ændringerne er således kvantitativt betydelige, men kvalitativt er der ikke tale om ændringer, der rykker ved planens formål eller ved anvendelsesbestemmelserne i planen. Det samlede overblik over de foretagne ændringer kan ses i følgende to dokumenter: Skema over ændringer til forslag til Lokalplan 257, og Ændringsnotat af 13. juni Disse kan ses i dagsordenspunktet i Kommunalbestyrelsens behandling af sagen via følgende link: Du kan få yderligere information i Byplan på byplan@rudersdal.dk eller tlf Klagevejledning efter planloven Du kan klage over denne lokalplan efter reglerne i planlovens 58, stk. 1, nr. 3. Efter denne bestemmelse kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om lokalplanens lovlighed, herunder den lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over lokalplanens hensigtsmæssighed eller rimelighed. 2

3 Klageberettigede er erhvervsministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald samt visse landsdækkende foreninger og organisationer, jf. lovens 59. Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter offentliggørelsen af lokalplanen på kommunens hjemmeside. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. 2 i Bekendtgørelse nr. 130 af (om regler for klage til Planklagenævnet). Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder på og hvor du logger på, som du plejer, typisk med NemID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klage-portalen, jf. bekendtgørelsens 3. Kommunen sender via Klageportalen kommunens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter til Planklagenævnet vedhæftet den påklagede afgørelse og de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse. Samtidig med at kommunen sender klagesagen til Planklagenævnet sendes en kopi af udtalelsen til dig og eventuelle andre involverede i klagesagen med en frist for at afgive bemærkninger til Planklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det, jf. bekendtgørelsens 4. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Rettidig klage har ikke opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet, jf. bekendtgørelsens 6. Gebyret for at klage udgør for privatpersoner 900 kr. og for virksomheder og organisationer kr. jf. 8, stk. 1, i Lov nr af om Planklagenævnet. De nærmere regler om gebyrbetaling fremgår af Bekendtgørelse nr. 108 af om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet. 3

4 Det fremgår bl.a. af denne bekendtgørelse, at betaling af gebyr skal ske ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet inden en af Planklagenævnet fastsat frist. Betales gebyret ikke inden udløbet af fristen, afvises klagen. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter den offentlige bekendtgørelse af lokalplanen på kommunens hjemmeside, planlovens 62. 4

5 Lokalplan 257 for et større landområde omkring Sandbjerg landsby Helsingørmotorvejen Sandbjergvej Gøngehusvej

6 Hvad er en lokalplan? Ifølge Lov om planlægning kan Kommunalbestyrelsen beslutte at udarbejde en lokalplan, når en bestemt udvikling ønskes fremmet. Kommunalbestyrelsen har endvidere pligt til at udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større byggeeller anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Lokalplanen fastlægger bindende bestemmelser for ejere, lejere og brugere af de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, herunder blandt andet bestemmelser om områdets fremtidige anvendelse samt bebyggelsesregulerende bestemmelser. Kommunens lokalplaner kan ses på og En lokalplan skal overholde kommuneplanen, men lokalplanen kan indskrænke de muligheder for anvendelse og bebyggelse, som kommuneplanen giver. Offentlighedsperiode For at sikre kommunens borgere kendskab til og mulighed for indflydelse på planlægningen skal Kommunalbestyrelsen fremlægge et forslag til lokalplan eller kommuneplantillæg i mindst 8 uger. Lokalplan 257 har været fremlagt fra og med den 19. december 2017 til og med den 13. marts Kommunalbestyrelsen kan vedtage lokalplanen endeligt, når eventuelle indvendinger eller ændringsforslag har været behandlet. Sjælsø Birkerød Rude Skov Trørød Øresund Holte Jægersborg Hegn Furesø Kort visende lokalplanområdets placering i kommunen 2

7 Lokalplan 257 for et større landområde omkring Sandbjerg landsby Hvad er en lokalplan?... 2 Offentlighedsperiode... 2 Lokalplan 257 for et større landområde omkring Sandbjerg landsby... 3 Redegørelse... 5 Indledning og baggrund... 5 Lokalplanens formål og indhold... 5 Lokalplanområdets eksisterende forhold... 6 Lokalplan og landzoneadministrationen... 7 Landbrugsejendomme... 8 Lokalplanområdets eksisterende forhold... 9 Lokalplanens forhold til anden planlægning Servitutter Fra landskab til lokalplanbestemmelser Landskab og bebyggelsesstrukturer Lov om miljøvurdering Lokalplanens bestemmelser Formål Område og zonestatus Områdets anvendelse Matrikulære forhold Vej-, sti- og parkeringsforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Bevaringsbestemmelser Støj, lugt og støv Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Bilag 1. Bilag 1, Hjemmehørende arter 2. Bilag 2, Klassiske jordfarver Kortbilag 1. Kortbilag 1, Lokalplanområdets afgrænsning, delområder, matrikler, fredskov, fredede områder og kystnærhedszone. 2. Kortbilag 2, Kulturmiljøer, bevaringsværdige bygninger, fortidsminder og rekreative stier. 3. Kortbilag 3, Bevoksning, udsigter og tekniske anlæg Lokalplanen er udarbejdet af Rudersdal Kommune. Foto: Rudersdal Kommune 3

8 4

9 Redegørelse Indledning og baggrund Landskabet og naturen i Rudersdal Kommune er en vigtig del af det, som gør kommunen til en attraktiv bosætningskommune. Samtidig tiltrækker adgangen til at opleve natur og landskab mange besøgende fra hovedstadsregionen, som søger friluftsliv og rekreation i det åbne land. Landskabet omkring Sandbjerg og Gøngehuse rummer store landskabelige og bebyggelsesmæssige kvaliteter, som kommunen ønsker at bevare. Nærværende lokalplan har til formål at sikre, at udviklingen i bebyggelsesstrukturen sker under hensyntagen til landskab og kulturhistorie. Lokalplanens formål og indhold Med udgangspunkt i de landskabelige karakteristika for området rummer lokalplanen bestemmelser, som har til formål at bevare områdets karakter af landområde med et harmonisk samspil mellem landskabet og kulturhistorien, som den afspejles i bebyggelsesstruktur og byggeskik. Med bestemmelser, som sætter rammerne for udviklingen af bebyggelsen i området, sikres også hensynet til naboer og omgivelser. Med bestemmelserne kan lodsejere forvente, at området også fremadrettet vil rumme de kvaliteter, som knytter sig til området i dag. Lokalplanen rummer bestemmelser for det maksimale bruttoareal samt udformningen af bygningerne i forbindelse med udvidelse af bolig, erhverv og butik, som er indrettet i overflødiggjorte brugsbygninger. Endvidere rummer lokalplanen bestemmelser om udvidelsesmulighederne samt udformning af helårsboliger samt størrelse og placering af udhuse, carporte m.v. Udover de bebyggelsesregulerende bestemmelser rummer lokalplanen bestemmelser om arealanvendelsen, herunder bestemmelser om hegning, terrænregulering, belysning, tekniske anlæg, støjafskærmning, oplag, parkeringskrav og skiltning. Som det fremgår af nedenstående afsnit, Landbrugsejendomme, begrænser planloven adgangen til at optage bestemmelser om landbrugsejendomme i en lokalplan. Lokalplanen indeholder endvidere bestemmelser for bevaringsværdig bebyggelse. Disse vedrører både bebyggelse på landbrugsejendomme og øvrige ejendomme. 5

10 Mulighed for dispensation Lokalplanen har umiddelbar retsvirkning overfor borgerne. Det betyder, at hvis ens ejendom ligger indenfor et lokalplanområde, så er lokalplanens bestemmelser bindende for anvendelsen og udnyttelsen af ejendommen. Lokalplanen fastsætter altså en slags lokal lov. Borgerne kan imidlertid altid ansøge kommunen om dispensation fra lokalplanens bestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan således dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 1, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Principperne i en lokalplan er navnlig fastsat i formålsbestemmelsen og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med lokalplanen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, herunder fordelingen mellem bebyggelse og ubebyggede arealer. Dispensation kan således som regel ikke gives til indgreb i grønne områder, når sådanne indgreb kan betragtes som bymæssig fortætning. De bestemmelser i lokalplanen, som mere detaljeret regulerer matrikulære forhold samt bebyggelsens omfang, udformning og placering, hører normalt ikke til principperne i lokalplanen, dvs. at der som hovedregel kan dispenseres fra sådanne bestemmelser. Om der vil blive meddelt dispensation afhænger af et konkret skøn, som kommunen foretager, og det er derfor vigtigt, at borgeren i sin dispensationsansøgning er meget grundig med at angive, hvorfor der netop på hans ejendom, bør blive meddelt dispensation fra den gældende lokalplan. Begrundelsen kan bl.a. indeholde hensyn til omgivelserne, natur- og miljøforhold, funktionelle hensyn ved placering eller udformning af anlæg og bebyggelser, arkitektoniske, æstetiske eller kulturhistoriske hensyn ved tilbygning til eksisterende byggeri eller ved nybyggeri. Hertil kommer almindelige betragtninger om lighed og proportionalitet som også kan indgå i vurderingen af muligheden for dispensation. Efter brand vil der kunne søges om tilladelse til genopførelse af nedbrændte bygninger. En sagsbehandling i forhold til lokalplanen eller planlovens landzonebestemmelser vil tage udgangspunkt i, at der har været en lovligt eksisterende bygning. Det skal dog bemærkes, at der kan være fredningsmæssige forhold og andet, der også skal tages højde for. Forvaltningen står altid til rådighed for dialog om muligheder og hensyn ved en dispensationsansøgning. Lokalplanområdets eksisterende forhold Lokalplanområdet ligger i den nordlige del af kommunen og omfatter landzonen mellem Brådebæk, kommunegrænsen mod Hørsholm, Sandbjerg Østerskov, Trørød, Gl. Holte og Rudeskov. Områdets afgrænsning fremgår af kortbilag 1. Området ligger i landzone og er omfattet af Fingerplan 2017 s bestemmelser vedr. indre grønne kiler, hvilket betyder at arealerne 6

11 skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. Området rummer overvejende ejendomme, der er noteret som landbrugsejendomme i matriklen. Ejendomme, der ikke er noteret som landbrug, ligger overvejende langs de overordnede veje i området. I det følgende refereres til sidstnævnte som boligejendomme. Karakteren af landskabet og bebyggelsen varierer indenfor lokalplanområdet. Området kan på denne baggrund inddeles i seks delområder, som rummer hver deres særlige karaktertræk. Delområde 1, Mellem Ubberød og Sandbjerg Østerskov Delområde 2, Landskabet omkring Sandbjergvej Delområde 3, Gøngehusvej øst for Helsingørmotorvejen Delområde 4, Gøngehuse og Høsterkøb Kirke Delområde 5, Gammelmose Delområde 6, Boliger langs Hørsholm Kongevej De landskabelige og bebyggelsesmæssige træk for hvert af de seks områder beskrives under nedenstående afsnit Delområder. Lokalplan og landzoneadministrationen Lokalplanområdet ligger i landzone og er som sådan omfattet af planlovens 1 bestemmelser vedrørende landzoneadministrationen, Der kræves, jf. planlovens 35, landzonetilladelse til udstykning, opførelse af ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af eksisterende bebyggelse og ubebyggede arealer. Undtaget fra kravet om landzonetilladelse er en række forhold vedrørende landbruget, såfremt der er tale om forhold som er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrugsdriften. Bl.a. kan opføres bygninger som er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrugsdriften uden landzonetilladelse. Der kræves dog landzonetilladelse såfremt bygningerne opføres uden umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Loven fastlægger endvidere en række forhold, som ikke er omfattet af kravet om landzonetilladelse. Overflødiggjorte bygninger og landbrugsbygninger kan således uden landzonetilladelse tages i brug til liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig, såfremt det sker i eksisterende bygninger og uden væsentlig omeller tilbygning heraf. Endvidere kan der uden landzonetilladelse etableres carporte, udhuse, drivhuse og lignende på højest 50 m 2 uden landzonetilladelse. Ønskes erhvervs- eller butiksarealet, som er indrettet i en overflødiggjort bygning eller landbrugsbygning, efterfølgende udvidet, kan der jf. planloven udvides med op til 500 m 2 for så vidt angår er- 1 LBK nr af 23.november 2015, Lovbekendtgørelse om planlægning. 7

12 hvervsvirksomheder og 250 m 2 for så vidt angår butik uden landzonetilladelse. Nærværende lokalplan begrænser disse udbygningsmuligheder, ved bl.a. at fastsætte øvre arealgrænser for til- og ombygninger samt bestemmelser om byggeriets udformning. Uanset om der er krav om en landzonetilladelse skal der ved opførelse af nyt byggeri søges om byggetilladelse, miljøgodkendelse eller godkendelse fra fredningsnævnet, såfremt dette er påkrævet jf. anden lovgivning. Forhold som ikke reguleres af lokalplanen kræver fortsat landzonetilladelse. Landbrugsejendomme Lokalplanområdet rummer både ejendomme, der i matriklen er Figur 1, ejendomme, som i matriklen er noteret som landbrugsejendomme er vist med grøn. Øvrige ejendomme er vist med grå. Den turkise ejendom i lokalplanområdets nordlige del er en landbrugsejendom uden bebyggelse. Ejendommenes afgrænsning vises med hvid. noteret som landbrugsejendomme og ejendomme der ikke er, se figur 1, for placering og størrelse af de to ejendomstyper. Bemærk at ejendomme, der ikke er noteret som landbrugsejendomme, benævnes boligejendomme i nærværende lokalplan. Anvendelse af landbrugsejendomme reguleres af bestemmelser i landbrugsloven, driftsloven samt planloven. Ifølge landbrugsloven 2 defineres en landbrugsejendom ved at være noteret som sådan i matriklen. Planlovens forståelse af en landbrugsejendom følger denne definition. 2 LBK nr. 27 af 04/01/2017, Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme. 8

13 Planlovens 15 stk. 5 begrænser adgangen til at optage bestemmelser i en lokalplan for en række forhold for så vidt angår landbrugsejendomme. Nærværende lokalplan indeholder som følge heraf ikke bestemmelser for landbrugsejendomme vedrørende: størrelse og afgrænsning af landbrugsejendomme beliggenhed af bebyggelse på grunden anvendelse af de enkelte landbrugsbygninger udformning, anvendelse og vedligehold af ubebyggede arealer, herunder o terrænregulering o hegnsforhold o bevaring af beplantning o beplantningsforhold i øvrigt o belysning af veje og andre færdselsarealer Planlovens 15, stk. 5, er at betragte som udtømmende, hvilket vil sige at der for landbrugsejendomme kan planlægges for de øvrige forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan jf. planlovens 15, stk. 1. En lokalplan kan således for landbrugsejendomme indeholde bestemmelser om: bebyggelsernes omfang og udformning vej- og stiforhold. Landbrugspligten kan, jf. gældende lovgivning ophæves på ejendomme, som er mindre end 2 ha. Lokalplanområdets eksisterende forhold Lokalplanområdet ligger i den nordlige del af kommunen og omfatter landzonen mellem Brådebæk, kommunegrænsen mod Hørsholm, Sandbjerg Østerskov, Trørød, Gl. Holte og Rudeskov. Bevaring af bebyggelse Området rummer en række bevaringsværdige bygninger. Bevaringsværdige bygninger er bygninger, som enten besidder væsentlige arkitektoniske kvaliteter eller har en kombination af gode arkitektoniske kvaliteter, betydning i bymiljøet og kulturhistorisk værdi. Bag udpegningen af bevaringsværdige bygninger ligger en SAVEregistrering, som er en metode til at kortlægge, registrere og vurdere bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger. Bygninger, der er vurderet til at være bevaringsværdige, er udpeget i Kommuneplan For bevaringsværdige bygninger gælder, at de ikke må nedrives, medmindre væsentlige interesser kan begrunde det. Det skal endvidere sikres, at ydre bygningsændringer herunder til- og ombygninger, sker i overensstemmelse med den enkelte bygnings bærende værdier herunder arkitektur og materialevalg. Bevaringsværdige bygninger indenfor lokalplanområdet er vist på kortbilag 2. 9

14 Lokalplanens forhold til anden planlægning Fingerplan 2017 Hele lokalplanområdet ligger i landzone og er omfattet af Fingerplan 2017 s bestemmelser for indre grønne kiler. Lokalplanens bestemmelser er i overensstemmelse med bestemmelserne i Fingerplan Idet det følger af forarbejderne til planloven 3, at det har været regeringens intention, at mulighederne i landzonen, som planlovens regulerer, tillige skal gælde i de grønne kiler. Med lokalplanen tilstræbes at bevare områdets landskabelige udtryk med fortsat landbrugsanvendelse og almen friluftsanvendelse. Lokalplanen indeholder ikke bestemmelser, som kan danne grundlag for etablering af nye anlæg eller bebyggelser af bymæssig karakter. Kommuneplan 2017 Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2017, vedtaget den 21. juni 2017 af Rudersdal Kommunalbestyrelse. Rammeområder For det åbne land i Rudersdal Kommune er der fastsat rammebestemmelser. Nærværende lokalplan strækker sig over tre rammeområder, Sa.L1 Ved Sandbjerg, Hø.L2, Ved Høsterkøb og Tr.L1, Atlanterhavet, Maltegård, m.v. For alle tre områder er den generelle anvendelse fastsat til landområde. For Sa.L1, Ved Sandbjerg er anvendelsesbestemmelsen præciseret til jordbrug og rekreative formål. For Hø.L2, Ved Høsterkøb er anvendelsesbestemmelsen præciseret til jordbrug, rekreative formål samt formuleringen; anvendelse og omfang af gartneri/planteskole skal planlægges nærmere. For rammeområde Tr.L1, Ved Høsterkøb er anvendelsesbestemmelsen præciseret til jordbrug, natur og rekreative formål. Værdifuldt landskab Landskabet i hele lokalplanområdet er udpeget som bevaringsværdigt. Af retningslinjerne i Kommuneplan 2017 for bevaringsværdige landskaber fremgår, at disse skal beskyttes. Inden for de værdifulde landskaber må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug og skovbrug. Ved etablering af ny bebyggelse eller væsentlig ombygning af eksisterende bygninger og anlæg indenfor de værdifulde landskaber skal hensynet til landskabet tillægges særligt stor vægt således, at byggeriet og anlægget ved dets placering og udformning underordner sig og passes ind i landskabet. 3 LBK nr af 23.november 2015, Lovbekendtgørelse om planlægning. 10

15 Endvidere må tilstanden og arealanvendelsen ikke ændres, hvis det forringer landskabets kvaliteter eller mulighed for at styrke eller genoprette kvaliteterne. Undtaget er byggeri og anlæg, som er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbruget eller såfremt ændringerne er begrundet i væsentlige samfundsmæssige hensyn. Ejendomme i landområdet Kommuneplan 2017 indeholder bestemmelser for ejendomme i landområdet. Heraf fremgår bl.a. at til- og ombygning af eksisterende boliger kun kan ske i et sådant omfang, at ejendommen ved sit samlede udtryk, herunder forholdet mellem grundstørrelse og bygningens omfang, indpasses i og underordner sig karakteren af det omgivende landskab. Byggeri må ved dets placering og udformning ikke være til gene for omkringboende og må ikke påvirke natur- og landskabsværdierne negativt, herunder med lys fra udendørs belysning, større vinduespartier eller ovenlysvinduer i bygningerne. Vedligeholdelse samt om- og tilbygning af eksisterende bebyggelse skal ske med respekt for landskab, kulturmiljø, kulturarv, bevaringsværdier (SAVE) og arkitektoniske værdier, jf. kommunens arkitektur- og bevaringspolitik. Også ved ændret anvendelse af eksisterende bygninger skal hensynet til landskab, arkitektur og kulturmiljø tillægges særlig vægt med henblik på at sikre, at bygningerne underordner sig og indpasses i eksisterende karakteristika for området. Skovrejsning uønsket Lokalplanområdet er udpeget som område, hvor skovrejsning er uønsket. Jf. retningslinjerne i Kommuneplan 2017 må der ikke plantes skov indenfor disse områder. Det skal påpeges at etablering af pyntegrønt, juletræer eller energibevoksninger ikke betragtes som skov, såfremt det holdes i kort omdrift og ikke udvikler sig til egentlig skov. Geologisk interesseområde Maglemosen er udpeget som nationalt geologisk interesseområde. For disse udpegede områder gælder, at de skal friholdes for anlæg og ændret arealanvendelse, som vil sløre mulighederne for at opleve geologien i området. En lille del af lokalplanområdets sydøstlige hjørne ligger indenfor udpegningen til nationalt geologisk interesseområde. Økologisk forbindelse I Kommuneplan 2017 er et område, som strækker sig fra Maglemosens vestlige del og op til Folehaveskoven i Hørsholm Kommune, udpeget som potentiel økologisk forbindelse. Udpegningen som potentiel økologisk forbindelse lægger visse restriktioner på arealet. Bl.a. må der ikke ske ændringer i arealanvendelsen, hvis det forringer områdets biologiske værdi, ligesom 11

16 der heller ikke må fortages ændringer, som forringer muligheden for at styrke områdernes biologiske værdi. Et mindre område i lokalplanområdets østlige del er omfattet af denne udpegning. Erhvervsområder Ejendommen matr. nr. 10a, Sandbjerg By, Birkerød (Sandbjergvej 26, 2950 Vedbæk) er i Kommuneplan 2017 udpeget som erhverv i landzone. Zonestatus Den eksisterende zonestatus er i dag landzone, og området forbliver i landzone. Andre lokalplaner Lokalplanområdet er ikke omfattet af eksisterende lokalplaner. Kystplanlægning Den østlige tredjedel af lokalplanområdet ligger indenfor den 3 km brede kystnærhedszone langs Øresund. Jf. planlovens 5 a skal kystnærhedszonen friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Det følger af planlovens 37 stk. 2, at indenfor kystnærhedszonen kan andre overflødiggjorte bygninger ikke tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig. Der kan heller ikke ske tilbygning til udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed eller en mindre butik, der er etableret i en overflødiggjort bygning, dvs. overflødiggjorte bygninger end landbrugsbygninger. Trafikplanlægning Gammel Holtevej, den østlige del af Gøngehusvej samt Sandbjergvej i hele dens udstrækning er udpeget som trafikvej. Trafikvejene betjener kommunens byer og lokalsamfund, hvilket stiller krav om god fremkommelighed og kapacitet. Endvidere fokuseres på trafiksikkerhed. Den vestlige del af Gøngehusvej er udpeget som overordnet lokalvej. De overordnede lokalveje udgør bindeleddet mellem trafikvejene og de almindelige lokalveje. På disse veje vil der, i det omfang det af trafiksikkerhedsmæssige årsager vurderes nødvendigt, være etableret fartdæmpende foranstaltninger. De øvrige veje i området er udpeget som lokalveje. Disse veje befærdes af alle typer trafikanter og skaber tilgængelighed til kommunens boligområder. Trafiksikkerheden prioriteres særligt højt, og derfor vil vejene ofte være tilført hastighedsdæmpende foranstaltninger. 12

17 Statsvej, Helsingør Motorvejen Området gennemskæres i nord-, sydgående retning af Helsingørmotorvejen. Helsingørmotorvejen er en statsvej, som Vejdirektoratet er myndighed for. Af hensyn til muligheden for fremtidige udvidelser af motorvejen og færdslens tarv i øvrigt, er arealerne langs motorvejen pålagt vejbyggelinjer på 60 m regnet fra motorvejens midte samt højde- og passage tillæg jf. servitut, som er tinglyst på de berørte ejendomme den. 29. januar Byggelinjerne er pålagt ved ekspropriation i forbindelse med udvidelsen af Helsingørmotorvejen. På arealet mellem motorvejen og vejbyggelinjen, må der ikke, uden tilladelse fra Vejdirektoratet, opføres ny bebyggelse eller tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige ændringer i eksisterende bebyggelse, genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller etableres andre anlæg og indretninger af blivende art (f.eks. hegnsmure, tankanlæg, parkeringsarealer, støjvolde, og anden støjafskærmning, faststøbte og/eller belyste skilte, faststøbte flagstænger og reklamer, belysningsanlæg, ledningsanlæg, septiktanke og nedravede beholdere). Den stiplede linje viser vejbyggelinjen omkring Helsingørmotorvejen. Eltransmissionsanlæg Langs Helsingørmotorvejen er jordkablet HK1261, Glentegård- Stasevang gravet ned. Der er tale om et elkabel på 132kV. Servitutbelagt areal I en afstand på to meter fra kablet er arealet servitutbelagt. Dette indebærer bl.a. at der ikke må opføres bygninger, etableres veje eller foretages terrænændringer indenfor dette areal. Der må heller ikke foretages skovrejsning eller anden beplantning. Respektafstand Omkring kabelanlægget er der fastlagt en respektafstand. Gennemføres arbejder mindre end én meter fra kablet skal der indhentes en arbejdsinstruks fra Energinet. 13

18 Anbefalet sikkerhedsafstand Energinet arbejder med en anbefalet sikkerhedsafstand på minimum 50 meter til jordkabler generelt. Sikkerhedsafstanden skal sikre, at høje elektrisk ledende genstanden, som f.eks. vindmøller, ikke placeres således, at de i tilfælde af lynnedslag påfører Energinets jordkabelanlæg skader. Forsigtighedsprincippet Sundhedsstyrelsen har vurderet at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig evidens for at fastsætte minimumsafstande eller grænseværdier, i forbindelse med placering af boliger og institutioner i nærheden af højspændingsanlæg. I stedet arbejdes efter forsigtighedsprincippet, som bør følges ved planlægning og anlægsarbejde. Forsigtighedsprincippet siger, at nye boliger og institutioner, hvor børn opholder sig, ikke bør opføres tæt på eksisterende højspændingsanlæg. Nye højspændingsanlæg bør ligeledes ikke opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Begrebet tæt på kan ikke defineres generelt, men må afgøres i den konkrete situation ud fra en vurdering af den konkrete eksponering. Vandforsyningsplan og drikkevandsinteresser Hele området er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Dette betyder, at der ved planlægning for forhold, som potentielt kan påvirke grundvandet skal tages særlige hensyn. Området omkring Høsterkøb Kirke og Månedalen er udpeget som grundvandsdannende oplag. De grundvandsdannende oplande er de områder, hvor den regn som falder, i sidste ende bliver til drikkevand. Det betyder, at der her skal udvises ekstra opmærksomhed på, at det rene vand nedsives og det beskidte vand ledes væk på anden vis. Spildevandsplan Lokalplanområdet ligger uden for et kloakeret opland, jvf. den kommunale spildevandsplan. Dog ligger Helsingørmotorvejen indenfor et kloakeret opland, som afleder spildevand til Usserød Renseanlæg. Overfladevand håndteres lokalt. Varmeforsyningsplan To mindre områder, som ligger i umiddelbar forlængelse af Trørød og Sandbjerg landsby ligger i kommunens energiforsyningsområde for naturgas. Den øvrige del af lokalplanområdet ligger ikke i de af varmeforsyningsplanen omfattede områder til kollektiv varmeforsyning. Klima- og energipolitik Lokalplanområdet rummer, jf. udpegningerne i Kommuneplan 2017, ikke arealer med sandsynlighed for oversvømmelse. 14

19 Naturbeskyttelsesloven Skovbyggelinje En del af lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinjen omkring Sandbjerg Østerskov og Rude Skov, der ligger henholdsvis øst og vest for lokalplanområdet. Et mindre fredskovsareal omkring Sanddalen afkaster skovbyggelinje mod syd. Endvidere afkaster to mindre skovområder, syd for lokalplanområdet skovbyggelinjer, som strækker sig ind i lokalplanområdets sydligste del. Ifølge naturbeskyttelsesloven 4 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende indenfor skovbyggelinjen. Lokalplanen rummer ikke bestemmelser som er i strid med naturbeskyttelseslovens 17 vedr. skovbyggelinjen. Beskyttede søer og vandløb Spredt i lokalplanområdet ligger mange mindre søer, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, hvorefter der ikke må foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2. Langs lokalplanområdets nordlige grænse, mod Hørsholm Kommune løber en kortere del af en vandløbsstrækning der ligeledes er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Øvrige beskyttede naturtyper I lokalplanområdets sydlige del er registreret tre mindre overdrev, som ligeledes er beskyttet mod tilstandsændringer efter naturbeskyttelseslovens 3. Kirkebyggelinje Høsterkøb Kirke ligger ved lokalplanområdets vestlige grænse ved Hørsholm Kongevej. Omkring Høsterkøb Kirke ligger en 300 m kirkebyggelinje. Inden for denne må der ikke opføres byggeri med en højde over 8,5 m, jf. naturbeskyttelseslovens 19. Bilag IV-arter Bilag-IV arter er en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som EU-medlemslandene er forpligtet til at beskytte. Ifølge habitatdirektivet 5 må der ikke ske planlægning og administration, som kan føre til forringelse af levesteder (yngle- og rasteområder) for bilag IV arter. Reglerne om beskyttelse af bilag IV-arter indebærer også, at land- og skovbrug skal tilrettelægge deres aktiviteter, så levevilkårene for dyrene ikke forringes. Alle danske arter af flagermus er på listen, hvoraf flere findes i Rudersdal Kommune. Stor vandsalamander og spidssnudet frø er blandt de mere almindelige bilag IV-arter, som findes i kommunen. 4 LBK nr. 934 af 27. juni 2017, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse. 5 Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. 15

20 Lokalplanen indeholder ikke bestemmelser, der kan danne grundlag for tiltag, der kan forringe levesteder for arter opført på habitatdirektivets bilag IVa og IVb. Museumsloven Beskyttede sten- og jorddiger Efter museumslovens 6 29a må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Der findes beskyttede diger spredt i lokalplanområdet. I lokalplanområdets nordlige del følger de lange sammenhængende forløb, mens de i den sydlige del er mere abrupte. Dog findes en samling af diger i lokalplanområdets sydlige del nær Elleslettegårdsvej. Fortidsminder Umiddelbart syd for Sandbjergvej findes en langdysse, som er omfattet af museumslovens 29e, hvorefter der ikke må foretages ændring i tilstanden af fortidsminder, foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsler, der fastlægger skel gennem fortidsminder. Langdyssen afkaster en beskyttelseslinje på 100 m. Jf. naturbeskyttelseslovens 18 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet indenfor denne beskyttelseslinje. Kulturarvsareal En stor del af Sandbjerg Østerskov indgår i et 163 ha stort kulturarvsareal. Af Slots- og Kulturstyrelsens database, Fund og fortidsminder, fremgår, at størsteparten af området indtil 1800-tallet var overdrev, og at der er bevaret mindst 55 fredede gravhøje i form af langdysser, runddysser og rundhøje, helleristningssten med skåltegn foruden adskillige vejspor i form af hulveje og to stenbrolagte vejforløb. Omkring gravhøjene findes antagelig udstrakte og velbevarede bopladsspor fra yngre stenalder og bronzealder. En lille del af dette store område strækker sig ind i lokalplanområdets østlige del. Kulturarvsarealer er udpeget i henhold til museumslovens 23 stk. 4 og har til formål at informere om at området rummer væsentlige fortidsminder, som bygherre og lodsejer skal tage hensyn til ved ændring af forholdene. Andre kulturhistoriske monumenter Ved børnehjemmet Frihedslyst, nu på Arboretets jorder er rejst et kors for J. Chr. Lembcke og hans hustru, med følgende inskription: ETATSRÅD J. CHR. LEMBCKE OG HUSTRU JULIE F. WIL- STER. I 1892 medvirkede J. Chr. Lembcke til stiftelse af Foreningen til oprettelse af Landbrugskolonier for fattige børn. Foreningens før- 6 LBK nr. 358 af 8. april 2014, Bekendtgørelse af museumsloven. 16

21 ste hjem var Frihedslyst. Det åbnede i 1894 som hjem for 10 børn. Målsætningen for foreningen var at antage sig til opdragelse og forsørgelse af fattige børn af begge køn. Børnehjemmet blev efterhånden til en institution og blev nedlagt omkring Masteloven I en del af lokalplanområdet er mobildækningen begrænset. Med henblik på at imødekomme dette samtidig med at hensynet til de landskabelige interesser tillægges vægt, indeholder lokalplanen bestemmelser om placering og indpasning af antennemaster. Fredskovsforhold Et mindre skovområde omkring Sanddalen er udpeget som fredskov. Støjforhold Støjforhold reguleres efter miljøbeskyttelsesloven med tilhørende vejledninger. Et område betragtes som støjbelastet, når støjniveauet er højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. I Kommuneplan 2017 er områderne omkring Helsingørmotorvejen og Gøngehusvej udpeget som støjbelastede. Kommuneplanens udpegning er ikke udtryk for konkrete støjberegninger. Lokalplanen indeholder bestemmelser for hvordan eventuelle støjhegn, som etableres i henhold til miljøbeskyttelsesloven, skal indpasses i omgivelserne. Etablering af støjhegn indenfor vejbyggelinjen omkring Helsingørmotorvejen vil forudsætte en tilladelse fra Vejdirektoratet. Hvorvidt der kan meddeles tilladelse vil bero på en konkret vurdering af den konkrete placering af skærmen i forhold til vejen og skærmens støjreducerende effekt af det ønskede anlæg/byggeri. Lokalplanen fastlægger bestemmelser om, at der ikke kan etableres støjende og andre forurenende anlæg. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Uanset lokalplanens bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold før, der er opnået følgende tilladelser: Hvis der i forbindelse med jord- og anlægsarbejder findes spor af fortidsminder, skal arbejdet i henhold til museumslovens 27 standses. Fundet skal straks anmeldes til Museum Nordsjælland. Etablering og ændring af husdyrhold må ikke foretages uden forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen jf. 17

22 70 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 7 eller en tilladelse efter husdyrbrugslovens 8 16a eller 16b. Der må ikke uden dispensation fra kommunalbestyrelsen, i henhold til naturbeskyttelseslovens 65 stk. 2, etableres byggeri indenfor en afstand på 300 m fra skove. Der må ikke uden dispensation fra kommunalbestyrelsen, i henhold til naturbeskyttelseslovens 65 stk. 2 etableres bebyggelse, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom, etableres beplantning eller foretages terrænændringer indenfor en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje. Der må ikke uden dispensation fra kommunalbestyrelsen, i henhold til naturbeskyttelseslovens 65 stk. 3 foretages ændringer af tilstanden af søer over 100 m 2, vandløb, der er udpeget som beskyttede, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der enten enkeltvis eller tilsammen er større en m 2. Der må ikke uden dispensation fra kommunalbestyrelsen, i henhold til naturbeskyttelseslovens 65 stk. 2, etableres bebyggelse med en højde over 8,5 m indenfor en afstand af 300 m fra en kirke. Der må ikke uden dispensation fra kommunalbestyrelsen, i henhold til naturbeskyttelseslovens 65 stk.3, foretages ændringer i tilstanden af arealet indenfor en afstand på 100 m fra et fortidsminde, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Indenfor områder, der er omfattet af en fredning, må der ikke uden godkendelse fra Fredningsnævnet foretages ændringer af forhold hvorom der er optaget bestemmelser i fredningen. Der må ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages ændringer i eksisterende lovlige forhold indenfor områder, der i henhold til jordforureningsloven 9 er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Der må ikke uden tilladelse fra Vejdirektoratet, i henhold til vejlovens (LOV nr 1520 af 27/12/2014) 40, stk. 2, opføres ny bebyggelse eller tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige ændringer i eksisterende bebyggelse, genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller etableres andre anlæg og indretninger af blivende art indenfor det vejbyggelinjepålagte areal langs Helsingørmotorvejen. Der må endvidere ikke uden tilladelse fra Vejdi- 7 BEK nr. 865 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 8 LOV nr af om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. 9 LBK nr. 282 af 27/03/2017 Bekendtgørelse af lov om forurenet jord. 18

23 rektoratet, i henhold til vejlovens 73, stk. 3, foretages udgravning eller påfyldning nærmere Helsingørmotorvejens areal end 3 m samt nærmere vejens areal end svarende til to gange højdeforskellen mellem udgravningen eller påfyldningen og vejens areal. Fredningsforhold Lokalplanområdet er omfattet af en række fredninger. Fredningerne indeholder typisk bestemmelser om bebyggelse, tekniske anlæg og beplantning. Ved ændringer i arealanvendelse, bebyggelse eller beplantning eller etablering af tekniske anlæg skal fredningsnævnet godkende projektet. I forbindelse med sådanne sager vil fredningsnævnet anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse. Såfremt nærværende lokalplan indeholder bestemmelser, der er relevante for den pågældende sag, vil Rudersdal Kommune lægge bestemmelserne i lokalplanen til grund for sin udtalelse. Kommunen vil i den konkrete sagsbehandling respektere eventuelle afgørelser i de konkrete fredninger om opretholdelse af muligheder for byggeri eller anlæg. Deklaration tinglyst 20. marts 1964, fredning af Gammelmosegård, Haugegård. Fredningen har til formål at bevare det karakteristiske landskabsbillede, som i det væsentligste er bestemt af marker til landbrugsformål. Fredningen rummer bl.a. bestemmelser om bebyggelse, terræn og beplantning. Kendelse af 10. juli 1972, fredning af Krogsgård, Sandbjerg Fredningen har til formål at opretholde landskabsbilledet der præges af store, ubrudte marker afgrænset af levende hegn eller skovbryn. Til at opnå dette rummer fredningen bl.a. bestemmelser om arealanvendelsen, bebyggelse, terræn og beplantning. Afgørelse af 7. marts 1986, fredning af Maglemosen Fredningen har til formål at bevare det nuværende landskabsbillede og rummer bl.a. bestemmelser om bebyggelser, beplantning og terrænregulering. Kendelse af 20. april 1963, fredning af Maltegård Fredningen har til formål at bevare det for ejendommen karakteristiske landskabsbillede af marker til landbrugsformål, frugtplantage og mod øst græsareal. Fredningen rummer bl.a. bestemmelser om udstykning, bebyggelse og beplantning. 19

24 Figur 2. Afgrænsning af de fredninger, som ligger indenfor lokalplanområdet. Kendelse af 16. april 1952, Høsterkøb Kirke Fredningen har til formål at sikre at kirkens omgivelser, fremstår så smukt og værdigt som muligt. Omgivelserne skal friholdes for skæmmende bebyggelser. Fredningskendelserne kan ses i deres fulde længde på Jordforurening På matr. nr. 31a, Sandbjerg By, Birkerød samt den sydlige del af matr. nr. 46a, Sandbjerg By, Birkerød er kortlagt på vidensniveau 1. En ejendom kortlægges på vidensniveau 1, når der er faktisk viden om, at der har været en branche eller aktivitet på ejendommen, som gør at den kan være forurenet. Matr. nr. 2a, Sandbjerg By, Birkerød er kortlagt på vidensniveau 2. En ejendom kortlægges på vidensniveau 2, når det er dokumenteret ved forureningsundersøgelse, at der er en forurening på ejendommen, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Hvis der skal udføres bygge- og anlægsarbejder på kortlagte arealer, skal søges om den 8 tilladelse efter jordforureningsloven hos kommunen. Servitutter Der aflyses ikke servitutter eller deklarationer med nærværende lokalplan. 20

25 Fra landskab til lokalplanbestemmelser Lokalplanens bestemmelser tager sit afsæt i områdets særlige karakteristika. På baggrund af en analyse af naturgrundlaget, de kulturhistoriske bebyggelsesstrukturer, arealanvendelsen samt de rumlige og visuelle forhold er lokalplanområdet inddelt i 6 delområder. Naturgrundlaget, den historiske udvikling i bebyggelsesstrukturen og landskabernes særlige karakteristika beskrives i det følgende. De særlige landskabelige, kulturhistoriske bebyggelsesstrukturer samt rumlige og visuelle forhold danner en del af grundlaget for formulering af lokalplanens bestemmelser. Landskab og bebyggelsesstrukturer Naturgrundlaget Rudersdal Kommune ligger i en del af landet, som under sidste istid blev kraftigt modeleret af isen til et bakket og varieret terræn, som ligger til grund for det værdifulde og oplevelsesrige landskab, som præger kommunen i dag. Omkring Sandbjerg og Gøngehuse har isen efterladt en mosaik af forskellige landskabsformer. Som det fremgår af figur 3, rummer lokalplanområdet fem forskellige geologiske landskabsformer den bølgede moræneflade, det småbakkede dødislandskab, en markant skrænt samt havbund fra stenalderhavet. Disse geologiske landskabsformer danner grundlaget for, hvordan arealanvendelsen og bebyggelsesstrukturerne har udviklet sig og dermed, hvordan det nutidige landskab ser ud. Morænefladen er dannet som jordaflejringer under isen i forbindelse med dens bevægelse henover området. Det har skabt et jævnt og let bølget terræn. Dødislandskabet er skabt ved isens tilbagetrækning og døde isklumper blev efterladt til afsmeltning. Det har efterladt et småbakket terræn med mange spredtliggende vandfyldte lavninger i form af søer eller mose. Jorden er typisk sandet og af lav bonitet. I stenalderen strakte en fjord sig ind i landskabet fra kysten ved Vedbæk og nord om Trørød. Dette har efterladt det flade og lavtliggende område, hvor Maglemosen ligger i dag. Den vestligste del af Maglemosen strækker sig ind i lokalplanområdet. Overgangen fra den højere liggende moræneflade og den lavereliggende Maglemose og tilstødende dødislandskab markeres af et markant fald i terrænet. Der hvor højdeforskellen er størst falder terrænet op til 35 meter over ca. 300 meter. Dette kombineret med 21

26 Figur 3 Lokalplanområdet kan overordnet set inddeles i fem naturgeografiske regioner. Naturgrundlaget (terræn, jordbund og hydrologiske forhold) har dannet grundlag for udviklingen af de kulturhistoriske strukturer i landskabet, bebyggelse, beplantning, infrastruktur mv. meget stejle partier langs hele skråningen får skråningen til at fremstå som et markant element i landskabet. Historisk udvikling i bebyggelsesstrukturen Udviklingen i bebyggelsesstrukturen er illustreret på figur 4. Ejerlavet omkring landsbyen Sandbjerg dækker størstedelen af lokalplanområdet. Selve landsbyen ligger centralt placeret i overgangen mellem morænefladen og det mere bakkede dødislandskab. Ved udflytning i slutningen af 1800-tallet blev enkelte gårde flyttet fra landsbyen og ud på den tilstødende moræneflade, mens husmandsstederne blev placeret på de mere sandede jorde i dødislandskaberne. Herved blev grundstenen lagt til den bebyggelsesstruktur, som præger området i dag. Bebyggelsesstrukturen er op igennem årene blevet suppleret med større og mindre huse samt en række drivhuse. Særligt langs Sandbjergvej er blevet opført nye boliger og drivhuse i perioden fra 1950 erne til 1970 erne. Spredt langs den vestlige del af Gøngehusvej og Månedalen er ligeledes opført større og mindre boliger samt drivhuse i samme periode. En mindre del af ejerlavet omkring Trørød By strækker sig ind i lokalplanområdet. Af de historiske kort, fra tiden efter udskiftningen i starten af 1800-tallet fremgår, at Malkegård (nuværende Maltegård) samt den gård der i dag benævnes Kirsebærlunden blev placeret på deres nuværende placering ved udflytningen fra landsbyen Trørød. Nord og nordøst for Gøngehusvej er siden kommet spredtliggende ejendomme til, som alle ligger trukket tilbage fra vejen. 22

27 Figur 4. Historisk udvikling i bebyggelsesstrukturen. De farvede prikker angiver hvornår der for første gang er etableret bebyggelse på det pågældende sted. Lys brun = bebyggelse etableret i slutningen af tallet. Turkis = bebyggelse etableret primo 1900-tallet. Lilla = bebyggelse etableret mellem 1950 erne og 1970 erne. Grøn = bebyggelse etableret efter 1970 erne. De blå linjer er ejerlavsgrænser. I den nordlige del af lokalplanområdet ligger ejerlavet til Ubberød By. Bebyggelsesstrukturen dannes af ganske få ejendomme, hvoraf to kan føres tilbage til de historiske kort omkring 1800-tallet. Delområder / Landskabskarakterområder På baggrund af en analyse af naturgrundlag, bebyggelsesstruktur, arealanvendelse samt de rumlige og visuelle forhold er området inddelt i 6 delområder, som rummer hver deres særlige karakter. De seks delområder fremgår af figur 5 og karakteren landskab og bebyggelse er beskrevet i følgende afsnit. Delområde 1, Mellem Ubberød og Sandbjerg Østerskov Landskabet mellem Ubberød og Sandbjerg Østerskov præges af den åbne og let bølgende landbrugsflade. Levende hegn bryder den dyrkede landbrugsflade op i middelstore landskabsrum. I den nordøstlige del af området er det karakteristisk for enkelte af hegnene, at de rummer højstammede overstandere af eg, som giver de levende hegn et markant udtryk. Sandbjerg Østerskov, skovbevoksningen omkring Aboretet og den grønne by kant omkring Ubberød danner en overordnet grøn afgrænsning af området. Også mod syd danner bevoksning omkring bebyggelsen en grøn afgrænsning af området. 23

28 Figur 5. Lokalplanområdet er inddelt i seks delområder baseret på karakteren af landskab og bebyggelsesstruktur. Store dele af landbrugsfladen opleves som bygningsløs. I den sydlige del af området præger Gammelmosegård dog landskabet med sine velholdte bygninger placeret tæt ved vejen. Se kortbilag 3 for de navngivne gårdes placering. Krogsgård, som ligger i områdets nordøstlige del ligger lavt i landskabet og opleves således kun fra ganske kort afstand. På vejen mod Krogsgård ligger en lille stråtækt landejendom tæt ved vejen. Sammen med områdets højstammede ege, som står i de levende hegn, er det med til at give området sin særlige karakter. Landskabet opleves meget enkelt og åbent med en middel til stor skala, hvor bygningskroppe af middel til lille skala ganske få steder præger landskabsoplevelsen. Landbrugsfladen nord/nordøst for Ubberød fremstår med et mere ekstensivt og hobbypræget landskabeligt udtryk. Den overvejende arealanvendelse er græsning. På de afgræssede markflader står enkeltstående træer og buske spredt. Bebyggelsen i området anvendes dels til ren bolig, institutionsformål og andet erhverv. Området rummer én landbrugsrelateret bygning. Antennemasten i nabodelområdet omkring Sandbjergvej kan ses fra store dele af området. Delområde 2, Landskabet omkring Sandbjergvej Denne del af lokalplanområdet rummer det skrånende terræn mellem den højere liggende moræneflade og den lavere liggende Maglemose og tilstødende dødislandskab. Sandbjergvej følger 24

29 Foto 1. Kig over landskabet i den nordlige del af området. De levende hegn med overstandere af eg giver landskabet en særlig karakter i denne del af området. Foto 2. Gammelmosegård set fra nord. Bygningerne ligger tæt ved vejen og smukt indpasset i landskabet. overkanten af den markante skråning. Fra Sandbjergvej løber mindre sideveje mod syd på tværs af terrænet. Områdets oprindelige bebyggelsesstruktur bestod af enkelte gårde, som lå tæt ved Sandbjergvej. Denne struktur er blevet suppleret med samlinger af mindre ejendomme samt to store drivhuse omkring Sandbjergvej s østlige del. Det ene af de to drivhuse eksisterer fortsat. Særligt langs den østlige del af Sandbjergvej findes lange sammenhængende strækninger, med klippede hække, som lukker af for oplevelsen af det omkringliggende landskab. Sammen med den tætliggende bebyggelse fremstår landskabet med en meget lukket og lille skala og med et stærkt privatiseret udtryk. 25

30 På Sandbjergvej ved matr. nr. 18a, Sandbjerg By, Birkerød åbner landskabet op for en markant udsigt mod syd. Udsigten er uforstyrret af tekniske anlæg og domineres af træbevoksning og kun enkelte tage kan ses spredt i området. Se kortbilag 3 for placering af udsigten. Langs den vestlige del af Sandbjergvej ligger bebyggelsen mere spredt og der er åbne kig til afgræssede marker syd for vejen. Mod nord er de visuelle sammenhænge til det omkringliggende landskab skærmet af beplantning. Selv skråningen fremstår tilgroet og svært tilgængelig. En 86 meter høj antennemast står på matr. nr. 11a, Sandbjerg By, Birkerød nord for Sandbjergvej og kan ses fra store dele af området. Foto 3. Udsigt fra Sandbjergvej mod syd ned over matr. nr. 18a, Sandbjerg By, Birkerød. Foto 4. Den centrale og vestlige del af Sandbjergvej afgrænses af klippede hække, hvilket bryder muligheden for at opleve de omkringliggende landskaber. 26

31 Delområde 3, Gøngehusvej øst for motorvejen Landskabet omkring den østlige del af Gøngehusvej ligger på underkanten af og nedenfor den markante skråning mellem Sandbjergvej og Maglemosen. Bebyggelsen i området er typisk tilknyttet relativt store ejendomme. Langs nordsiden af Gøngehusvej ligger udelukkende boligejendomme med et areal på mellem ca. 1 2 ha. Bebyggelsen ligger overvejende trukket tilbage fra vejen. To landbrugsejendomme er særligt karaktergivende for området, Maltegård med jordtilliggende samt Kirsebærlunden. Se kortbilag 3 for de navngivne gårdes placering. Maltegård ligger i områdets vestlige del. Bygningerne ligger tæt ved Gøngehusvej, hvorfra terrænet falder jævnt mod syd. Fra krydset mellem Gøngehusvej og Helsingørmotorvejen er en markant udsigt over landskabet mod syd. Samme landskabsrum opleves fra det sydvestlige hjørne af delområdet. Herfra rejser landskabet sig jævnt og bølgende op mod Gøngehusvej, hvor bevoksningen danner den overordnede afgrænsning af landskabsrummet. Kraftige levende hegn, der går på tværs af terrænstigningen understeger terrænets form. Mod vest afgrænses landskabsrummet af motorvejen. Kirsebærlunden ligger ligeledes tæt ved Gøngehusvej, men i den vestlige del af delområdet, hvor terrænet er fladt. Landskabet præges generelt af tilgroning og bevoksning. Gøngehusvej opleves således som en grøn korridor kun med stedvise kig til det omkringliggende landskab. Den megen bevoksning i området skærmer ligeledes for indkig til bebyggelse i området med undtagelse af de to ovenfor nævnte. Foto 5. Gøngehusvej opleves som en grøn korridor pga. den megen bevoksning. 27

32 Foto 6. Udsigt over Maltegårds jorde set fra krydset mellem Gøngehusvej og Helsingørmotorvejen. Motorvejen kan anes i det fjerne, men ligger umiddelbart øst for det sted hvor billedet er taget. Foto 7. Kig over Maltegårds jorde op mod Gøngehusvej set fra syd. Delområde 4, Gøngehuse og Høsterkøb Kirke I landskabet omkring Gøngehuse og Høsterkøb Kirke danner det småbakkede terræn og de mange fugtige lavninger og søer grundlaget for et varieret landskab i lille skala. Den megen bevoksning, som findes i området skaber små lukkede landskabsrum. Stedvist åbner landskabet sig mod enkelte større markflader, hvor det bakkede terræn træder tydeligt frem. Særligt markfladerne syd for Sandbjergvej ved Knudsgård og øst for Gammel Holtevej fremstår med denne mere åbne karakter og dermed som noget særligt i området, se Foto 8. Bebyggelsen langs Gøngehusvej og Sandbjergvej består overvejende af mindre ejendomme, som ligger tæt og langs med vejen. Bygningsmassen til områdets større ejendomme ligger typisk truk- 28

33 Foto 8. Udsigt fra Sandbjergvej mod syd over et af områdets åbne landskabsrum. ket væk fra de større veje. Denne struktur kan genfindes på de historiske kort fra tiden for udskiftningen omkring slutningen af 1800-tallet. I perioden mellem erne suppleres områdets bebyggelsesstruktur med nye bygninger. Særligt langs den vestlige del af Gøngehusvej og den sydlige del af Månedalen, hvor der opstår en samlet enklave med boliger og drivhuse. Høsterkøb Kirke ligger smukt placeret i landskabet med skovbrynet som baggrund. Kirken opleves særligt fra syd ad Hørsholm Kongevej. Delområde 5, Gammelmose Gammelmose ligger som en enhed uden visuel sammenhæng til de omkringliggende landskaber, pga. den megen bevoksning. Området rummer en række mindre søer med åbent vandspejl. Ejendommene i området er boligejendomme hvor bygningerne ligger i åbne lysninger i den ellers tætte bevoksning. Flere arealer i området græsses og havearealerne omkring bebyggelsen fremstår flere steder med et overordnet naturligt udtryk, hvilket skaber et harmonisk samspil mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen. Der ses dog en tendens til hegning med et bymæssigt udtryk, som bryder med områdets overordnede karakter. Delområde 6, Boliger langs Hørsholm Kongevej Området rummer alene boligejendomme. Bebyggelsen i området ligger overvejende let tilbagetrukket fra Hørsholm Kongevej og afskærmes fra denne af tæt beplantning. Kun et enkelt hus, som 29

34 Foto 9. Græsningsarealer og haver med et overordnet naturligt udtryk omkring boligerne skaber stedvist et harmonisk samspil mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen. ligger tæt ved vejen og indkørslerne til områdets øvrige ejendomme vidner om områdets bebyggelse. Lov om miljøvurdering I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er der foretaget en screening i henhold til 8, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 10. På baggrund heraf er det kommunens vurdering, at planen i henhold til lovens 10 medfører, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Vurderingen er baseret på, at lokalplanen ikke indeholder bestemmelser, som kan danne grundlag for byggeri eller anlæg, som går udover det, som er muligt efter planlovens bestemmelser for landzonen. Tværtimod sætter lokalplanens bestemmelser en øvre grænse for udvidelse af bolig, erhvervs- og butiksarealet kombineret med krav til udformning af om- og tilbygninger. 10 LBK nr. 448 af 10/05/2017 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 30

35 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan 257 for et større landområde omkring Sandbjerg landsby I henhold til Lov om planlægning (planloven), jf. Lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 med senere ændringer, fastlægges følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Formål Det er lokalplanens formål, at sikre at at at at at der i overensstemmelse med Fingerplanens 11, bestemmelser for de grønne kiler fastholdes en veldefineret grænse mellem by og land, herunder at der undgås spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land, landområdets karakter af landbrugsland med åbne markflader fastholdes, nybyggeri samt om- og tilbygning sker under hensyntagen til særlige landskabelige og kulturhistoriske værdier, historisk betingede bebyggelsesstrukturer, byggeskik, eksisterende infrastruktur og naboforhold, oplevelsen af de åbne landskaber ikke brydes af beplantningsbælter, hegn, markante terrænreguleringer samt dominerende tekniske anlæg og infrastruktur, og bevaringsværdig bebyggelse anvendes og om- og tilbygges med respekt for deres bærende bevaringsværdier og visuelle fremtræden i forhold til omgivelserne. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag Lokalplanen fastlægger fælles bestemmelser for hele landområdet omkring Sandbjerg landsby, som suppleres med særlige bestemmelser for seks afgrænsede delområder. Delområderne afgrænses som vist på kortbilag Lokalplanen omfatter følgende matrikler samt alle nye matrikler, der udstykkes fra disse: 1b, 1d, 1e, 3b, 3c, 3i, 3æ, 3ad, 52a, 52b Høsterkøb By, Birkerød, og 1d og del af 1i Rude Skov, Birkerød, og 1a, 1b, 1e, 1f, 1g, 1h, 1i, 1n, 1q, 1r, 1t, 1u, 1v, 1x, 1y, 1z, 1æ, 1ab, 1ac, 1ae, 1aq, 1ar, 1at, 1au, 1az, del af 2a, 2b, 2c, 2i, 2l, 2m, 2n, 2o, 2p, 2s, 2t, 2u, 2x, 2y, 2æ, 2ac, 2ae, 2af, 2ag, 2ai, 2ak, 2al, 2am, 2an, 2ao, 2ap, 2aq, 3a, 3c, 3d, 3h, del af 3i, 3m, 3o, 3p, 3q, 3r, 3s, 3t, 3v, 11 BEK nr. 799 af 19/06/2017. Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2017 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning). 31

36 4a, 4b, 4c, 4d, del af 4e, 4f, 4g, 4h, 4i, 4k, 4l, 4m, 4o, 4p, 4r, 4s, 4t, 4u, 4x, 4y, 4æ, 4ø, 4aa, 4ab, 4ac, 4ad, 4ae, 4af, 4ag, 4ah, 4ai, 4ak, 4al, 5c, 5d, 5f, 6a, 6b, 6c, 6d, 6e, 6f, 6g, 6i, 6k, 6l, 6m, 6n, 6o, 6p, 6q, 6r, 6s, 6t, 6u, 6v, 6y, 7a, 7c, 7d, 7e, 7f, 7g, 7h, 7i, 7k, 7l, 7m, 8b, 8c, 8f, 8h, 9b, 9e, 9f, 9g, 9h, 9k, 9l, 9m, 9n, 9o, 9p, 9q, 9r, 9s, 9t, 9u, 9v, 9x, 9y, 9z, 10a, 10b, 10c, 10d, 10e, 10f, 10g, 10i, 10k, 11a, 11b, 11d, 11e, 12a, 12b, 12c, 13a, 13b, 13c, 14a, 14b, 14c, 14d, 14e, 15a, 15b, 16a, 16b, 17a, 17b, 17c, 17d, 17e, 17f, 17g, 17h, 17i, 18a, 20a, 21a, 21b, 21c, 21d, 21e, 22a, 22b, 22d, 23a, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31a, 31b, 32, 33a, 33b, 33c, 41b, 43b, 43d, 45a, 45c, 46a, 46d, 47b, 48, 49, 7000a, del af 7000b, 7000c, 7000d, 7000h, 7000i, 7000k, 7000n, 7000p, Sandbjerg By, Birkerød, og 3k, 3co, 4e, 4f, 4g, 4s, 4cq, 4cy, 4fu, 7a, 7e, 7f, 7g, 7k, 7m, 8af, 11, 34a, 34b, 35, 58, 7000ab, Trørød By, Gl. Holte, og 1a, 1b, 1c, 1d, 1e, 2b Ubberød By, Birkerød samt alle parceller, der efter den 19. december 2017 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.4 Lokalplanens område er og skal forblive i landzone. En del af lokalplanens område ligger indenfor kystnærhedszonen 12, se afgrænsningen på kortbilag 1. 3 Områdets anvendelse Bestemmelser for hele lokalplanområdet 3.1 Landområdet omkring Sandbjerg landsby kan anvendes til landbrugsejendomme 13, øvrige erhverv, mindre butikker, boligejendomme, fritidshuse samt forenings-, kultur- og institutionsformål, herunder almen, ikke bymæssig, rekreativ anvendelse. Områdets beliggenhed i Fingerplanens indre grønne kile begrænser områdets anvendelse til overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse samt til de anvendelses- og byggemuligheder, som planloven fastlægger en umiddelbar ret til. Anvendelsesbestemmelsen er fastlagt med respekt for den lovligt eksisterende anvendelse af landområdets ejendomme, planlovens anvendelsesmuligheder samt områdets beliggenhed indenfor indre grøn kile i Fingerplan I forhold til planlovens umiddelbare byggeret er lokalplanens bestemmelser mere restriktive. Der åbnes ikke op for by spredning og bebyggelsesmæssig fortætning. 3.2 I landområdet kan der ikke etableres selvstændig hotel- eller restaurationsvirksomhed. Dog kan der etableres mindre ca- 12 Planlovens bilag 1 fastlægger en kystnærhedszone for hele landets landzone- og sommerhusområder i en afstand af 3 km fra kysten. 13 Der er tale om en landbrugsejendom, når en ejendom er noteret som sådan i Geodatastyrelsens register, jf. landbrugslovens 2, stk

37 féer i eksisterende bebyggelse til understøttelse af det almene friluftsliv, se 6.8 og I landområdet kan der ikke etableres entreprenør- eller vognmandsvirksomhed, maskinstationer eller lignende typer erhverv, der medfører oplag og parkering af biler, busser, maskiner, skurvogne, campingvogne m.m. 3.4 Supplerende erhvervsaktiviteter på landbrugsejendomme, som f.eks. rideskoler, ridecentre, salgs- og træningscentre, hestepensioner, dyrepensioner, hundekenneler behandles efter planlovens landzoneregler. Behov for opførelse af ridehaller, fritliggende læskure og mindre staldbygninger, samt indretning af ubebyggede arealer til folde, ridebaner m.m., til supplerende erhvervsaktiviteter forudsætter tilladelse efter planlovens landzoneregler. 3.5 Almindeligt hestehold, dvs. opstaldning af hestehold til private eller til mindre erhvervsmæssige formål som f.eks. trækture for børn, behandles efter planlovens landzoneregler. Behov for opførelse af ridehaller, fritliggende læskure og mindre staldbygninger, samt indretning af ubebyggede arealer til folde, ridebaner m.m., til almindeligt hestehold behandles efter planlovens landzoneregler. 3.6 Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, foreningsog fritidsformål og en bolig samt lager- og kontorformål på betingelse af, at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, se 7.2. at bygningerne ikke er opført indenfor de seneste 5 år, og at byggeriet ikke er opført uden landzonetilladelse. 3.7 Andre overflødiggjorte bygninger, der ikke er beliggende indenfor kystnærhedszonen, som fremgår af kortbilag 1, kan tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og én bolig 14 samt lager- og kontorformål på betingelse af, at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, se 7.2, og at bygningen ikke er opført indenfor de seneste 5 år. at 6.2, 6.5 og 6.8 overholdes for så vidt angår den maksimale størrelse for henholdsvis mindre erhverv, butik og café. 14 Med én bolig menes 1 ekstra bolig på ejendommen. 33

38 34 Anvendelse samt om- og tilbygning af andre overflødiggjorte bygningen beliggende indenfor kystnærhedszonen behandles efter planlovens landzonebestemmelser. 3.8 På boligejendomme kan der drives erhverv i en bolig under forudsætning af, at virksomheden ikke drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af boligejendom brydes, hvilket skal vurderes i forhold til ejendommens fysiske fremtræden, se følgende: at der ikke til virksomheden etableres skiltning, bortset fra et mindre skilt ved indgangen på maksimalt 30 x 20 cm indeholdende navn og logo, at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke kan være på allerede indrettede arealer til disse formål. Behovet for parkering skal vurderes i hvert enkelt tilfælde i forhold til 5.10, at erhvervsarealet højest udgør 25 procent af boligarealet. Såfremt en del af kælderen anvendes til erhverv, medregnes denne del af kælderen som erhvervsareal 15, og at der ikke i forbindelse med virksomheden indrettes udstilling eller oplag på ejendommens ubebyggede arealer. 3.9 Landområdet skal friholdes for fritstående tekniske anlæg, der ikke er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, se dog 3.10 og Antennemaster med teknikkabiner kan opsættes med henblik på at sikre god mobildækning, se dog særlige bestemmelser om placering i 6.19, 6.22, 6.23, 6.24, 6.25 og Ved etablering af nye antennemaster eller om- og tilbygning af eksisterende master skal disse udformes således, at der er plads til, at flere teleoperatører kan etablere antenner på masten. Inden etablering af nye antennemaster skal det kunne dokumenteres, at eksisterende mast på matr. nr. 11d, Sandbjerg by, Birkerød, i delområde 2, eller andre master i området ikke kan anvendes til opsætning af nye antenner. Antennemaster og teknikkabiner skal fjernes, hvis de ikke har været i anvendelse indenfor 3 år Der kan etableres fritstående energianlæg såfremt de placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger og således, at de ikke kan ses fra det omgivende landskab, veje eller stier. Fritstående energianlæg må alene forsyne den pågældende ejendom med energi. Bestemmelsen gælder ikke for landbrugsejendomme, hvorpå etableringen af et sådan anlæg vil blive behandlet efter planlovens landzonebestemmelser Der kan ikke etableres jorddeponi eller gødningscentraler. 15 Der er tale om erhverv indrettet i et lovligt eksisterende boligareal og ikke om et egentligt erhvervsareal.

39 3.13 Der kan ikke etableres støjvolde Transformerstationer, kabelskabe og pumpestationer kan etableres til brug for områdets forsyning, se Matrikulære forhold Bestemmelser for hele lokalplanområdet 4.1 Der kan ikke ske arealoverførsel til en boligejendom. Der kan ikke ske sammenlægning af to boligejendomme. 4.2 Arealoverførsler der ikke medfører en øget byggeret, jf. lokalplanens 6.13 og 6.14 er ikke omfattet af ovenstående. 4.3 Der kan ikke ske udstykning med henblik på ændret anvendelse eller opførelse af ny bebyggelse til erhverv, mindre butikker, boliger, fritidshuse eller forenings-, kultur- og institutionsformål. 4.4 Bestemmelsens udstykningsforbud gælder ikke for landbrugsejendomme. Udstykning af disse ejendomme bliver behandlet efter planlovens landzonebestemmelser. Dog kan der ske udstykning fra ejendomme til etablering af antennemaster og teknikskabe. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold Vej- og stiforløb 5.1 Eksisterende vej- og stiforløb skal fastholdes. Det skal sikres, at stiforløbene er tilgængelige for offentlig færdsel. 5.2 Der kan ikke etableres nye vejforløb, der ikke er nødvendige for driften af en landbrugsejendom. Adgangsforhold, overkørsler, interne vejforløb og markveje 5.3 Ved indretning af erhverv eller butik i en overflødiggjort bygning skal det kunne dokumenteres, at eksisterende adgangsforhold til ejendommen kan anvendes. 5.4 Landbrugsejendomme kan maks. betjenes med to overkørsler, en til driftsbygninger og driftsarealer og en til stuehus og eventuel øvrig anvendelse. Selvstændigt beliggende landbrugsarealer knyttet til en landbrugsejendom eller en landbrugsbedrift kan betjenes via 35

40 selvstændige overkørsler og markveje i forhold til en hensigtsmæssig varetagelse af arealernes drift og pleje. 5.5 Lovligt eksisterende boligejendomme, fritidsejendomme og ejendomme til anden erhvervsanvendelse end landbrugsdrift kan maks. betjenes med en overkørsel. 5.6 Overkørsler til såvel ubebyggede som bebyggede ejendomme må maks. have en bredde på maks. 4 meter. Der kan af hensyn til svingbaner for lastbiler søges om et overkørselsareal mellem den anlagte vej og overkørslen på op til 7 meter. 5.7 Interne vejforløb og markveje skal fremstå med naturlig belægning, f.eks. grus, græsarmering og jord. Der kan ikke anvendes asfalt. Nye stiforløb 5.8 Nye offentligt tilgængelige stiforløb kan etableres i princippet som vist på kortbilag Selvstændige stiforløb skal etableres i en bredde på maks. 1,3 meter og skal fremstå med naturlig belægning, f.eks. slotsgrus. Der kan ikke anvendes asfalt. Parkering 5.10 Ved indretning af erhverv eller butik i en overflødiggjort bygning skal der anlægges følgende antal parkeringspladser i en afstand af maks. 10 meter fra bygningen: erhverv 1 pr. 50 m 2 anvendt bygning butik... 1 pr. 25 m 2 anvendt bygning forenings- og fritidsformål.. 1 pr. 50 m 2 anvendt bygning café....1 pr. 5 siddepladser 5.11 Ved indretning af bolig i en overflødiggjort bygning skal der anlægges 2 parkeringspladser Arealer til parkering skal fremstå med naturlig belægning, f.eks. grus, græsarmering, natursten eller jord. Der kan ikke anvendes asfalt. Den konkrete anvendelse må ikke medføre oplag og parkering, der ikke kan være på eksisterende gårdspladsareal 16 eller placeres uden tilknytning til eksisterende bygninger således at der afskærmes mod omgivelserne. Byggelinjer 5.13 Langs følgende veje fastlægges byggelinjer målt fra skel mod vej: 16 Et gårdspladsareal defineres som det areal, der ligger imellem de eksisterende hovedbygninger på en ejendom. 36

41 Sandbjergvej. 5 meter Gøngehusvej... 5 meter Kæmpehøjvej... 3 meter Maglemosevej meter Indenfor byggelinjearealet må der ikke opføres bebyggelse eller foretages terrænregulering. Andet 5.14 Veje, parkeringspladser, adgangsforhold, stier og gangarealer skal anlægges, så de tilgodeser bevægelseshæmmede og handicappedes færden, jf. det til enhver tid gældende bygningsreglement Bebyggelsens omfang og placering Bestemmelser for hele lokalplanområdet 6.1 Området skal af hensyn til de landskabelige værdier friholdes for nye fritliggende bygninger, der ikke er nødvendige for driften af en landbrugsejendom eller til brug for supplerende erhvervsaktiviteter på en landbrugsejendom og almindeligt hestehold. Eksisterende bebyggelse kan kun med kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse nedrives, genopføres, om- og tilbygges eller på anden måde ændres, jf. planlovens 15, stk. 2, nr. 17. Erhverv og butik i overflødiggjort bygning 6.2 Et mindre erhverv indrettet i en bygning, der ikke længere er nødvendig for driften af en landbrugsejendom, eller i en anden overflødiggjort bygning, se 3.6 og 3.7, kan udbygges til et maks. etageareal på 300 m 2, for det samlede erhverv. Udbygningen skal være fysisk sammenhængende med den eksisterende bygning og dens ydre fremtræden skal opfylde 7.2. Ved fysisk sammenhængende forstås, at bygningerne, skal dele mindst én facademur gælder ikke for andre overflødiggjorte bygninger beliggende indenfor kystnærhedszonen, se En udbygning jf. 6.2, kan ske efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse i forhold til karakteren af det omgivende landskab, terrænforhold, en evt. historisk bebyggelsesstruktur, byggeskik, naboforhold samt adgangs- og parkeringsforhold. 6.5 En mindre butik indrettet i en bygning, der ikke længere er nødvendig for driften af en landbrugsejendom, eller en an- 17 Reglerne for tilgængelighed er beskrevet i Udearealer for alle, DS-håndbog 105/

42 den overflødiggjort bygning, kan udbygges til et maks. etageareal på 100 m 2, for den samlede butik. Udbygningen skal være fysisk sammenhængende med den eksisterende bygning og dens ydre fremtræden skal opfylde 7.2. Ved fysisk sammenhængende forstås, at bygningerne skal dele mindst én facademur gælder ikke for andre overflødiggjorte bygninger beliggende indenfor kystnærhedszonen, se 2.4, 3.2, 3.6 og En udbygning jf. 6.5 kan ske efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse i forhold til karakteren af det omgivende landskab, terrænforhold, historisk bebyggelsesstruktur, byggeskik, naboforhold samt adgangs- og parkeringsforhold. 6.8 En mindre café indrettet i en bygning, der ikke længere er nødvendig for driften af en landbrugsejendom, eller en anden overflødiggjort bygning, kan udbygges til et maks. etageareal på 100 m 2, for den samlede butik. Udbygningen skal være fysisk sammenhængende med den eksisterende bygning og dens ydre fremtræden skal opfylde 7.2. Ved fysisk sammenhængende forstås, at bygningerne skal dele mindst én facademur gælder ikke for andre overflødiggjorte bygninger beliggende indenfor kystnærhedszonen, se En udbygning jf. 6.8, kan ske efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse i forhold til karakteren af det omgivende landskab, terrænforhold, historisk bebyggelsesstruktur, byggeskik, naboforhold samt adgangs- og parkeringsforhold Udendørs serveringsareal skal opfylde Udbygningen af mindre erhverv, butikker og caféer indrettet i overflødiggjorte bygninger, se 3.6, 3.7, 6.2, 6.5 og 6.8, må maks. opføres i 2 etager med en maks. bygningshøjde på 8,5 meter over naturligt terræn. Helårshuse og stuehuse 6.13 Helårshuse eller stuehuse 18 kan om- og tilbygges til et maks. etageareal på 350 m Et helårshus eller et stuehus på en boligejendom, der har et sammenhængende matrikelareal på op til m², kan omog tilbygges, så husets samlede etageareal ikke overstiger 250 m². 18 Stuehuse er betegnelsen for en helårsbolig, der ligger på en landbrugsejendom og som er erhvervsmæssig nødvendig for landbrugsejendommens drift. 38

43 6.15 En tilbygning skal være fysisk sammenhængende med det eksisterende helårshus eller stuehus. Om- og tilbygningens ydre fremtræden skal opfylde 7.3. Ved fysisk sammenhængende forstås, at bygningerne skal dele mindst én facademur Om- og tilbygning jf og 6.14 kan ske efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse, i forhold til karakteren af det omgivende landskab, terrænforhold, historisk betinget bebyggelsesstruktur, byggeskik og naboforhold Helårshuse og stuehuse må maks. opføres i 2 etager med en maks. bygningshøjde på 8,5 meter over naturligt terræn. Småbygninger på en boligejendom 6.18 Garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på en boligejendom skal placeres i en afstand af maks. 20 meter fra beboelsesbygningen og minimum 1 meter fra naboskel 19. De må tilsammen maks. være 100 m 2, opføres i en etage og have en bygningshøjde på maks. 3,5 meter. En garage eller carport må dog have et areal på maks. 50 m 2. Småbygningers ydre fremtræden skal opfylde 7.4. Antennemaster og teknikkabiner 6.19 Nye antennemaster med teknikkabiner, se 3.10, kan efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse placeres under hensyntagen til områdets landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier og naboforhold, se dog særlige bestemmelser om placering indenfor delområderne 1, 2, 3 og 4 i 6.22, 6.23, 6.24, 6.25 og 6.27 og Nye antennemaster kan opføres i en højde på maks. 35 meter over naturligt terræn og deres ydre fremtræden skal opfylde 7.8. Teknikkabiner til brug for drift af en antennemast skal opstilles i en afstand af maks. 4 meter fra mastens fod og må maks. have en højde på 1,8 meter over naturligt terræn og et plan på maks. 2 m 2. En teknikkabines ydre fremtræden skal opfylde 7.8 Støjhegn og tekniske anlæg 6.20 Støjhegn kan kun etableres, hvis det kan dokumenteres, at de vejledende støjgrænser, jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2007 om støj fra veje, er overskredet ved boliger og bo- 19 Mod vej skal vejlovgivningens afstandskrav overholdes. 39

44 lignære arealer og at støjhegnet vil medføre en mærkbar støjreduktion de pågældende steder, se dog særlige bestemmelser om placering indenfor delområderne 2, 3 og 4 i 6.23, 6.25 og Støjhegn skal opsættes langs den pågældende støjkilde (det pågældende vejforløb) og placeres i en afstand af min. 1 meter og maks. 5 meter fra vejskel 20. Støjhegnets ydre fremtræden skal opfylde Transformerstationer, kabelskabe og pumpestationer til områdets forsyning skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og/eller i ly af eksisterende beplantning. Deres ydre fremtræden skal opfylde 7.8. Høje elektrisk ledende anlæg, som f.eks. antenner og lysmaster bør som minimum placeres med en afstand på 50 meter fra jordkabelanlægget HK1261, langs Helsingør Motorvejen, se kortbilag 1. Bestemmelser for delområde 1, Mellem Ubberød og Sandbjerg Østerskov 6.22 Etablering af antennemast med teknikkabine skal placeres i områdets østlige del op mod skovbrynet til Sandbjerg Østerskov og indenfor en afstand af maks. 20 meter fra eksisterende bebyggelse, så den indgår som en del af den eksisterende bebyggelsesstruktur. Bestemmelser for delområde 2, Landskabet omkring Sandbjergvej 6.23 Der kan ikke etableres antennemaster med teknikkabiner og støjhegn indenfor udsigtskilen fra Sandbjergvej, se kortbilag 3, eller i det åbne landskab mellem Helsingørmotorvejen og Sanddalen Til drift af eksisterende antennemast på matr. nr. 11d, Sandbjerg by, Birkerød kan der opstilles teknikkabiner. Teknikkabinerne skal opstilles i en afstand af maks. 4 meter fra mastens fod og må maks. have en højde på 1,8 meter over naturligt terræn og et plan på maks. 2 m 2. Teknikkabinernes ydre fremtræden skal opfylde 7.8. Bestemmelser for delområde 3, Gøngehusvej øst for motorvejen 6.25 Der kan ikke etableres antennemaster med teknikkabiner og støjhegn indenfor udsigtskilen fra Gøngehusvej, se kortbilag Statsveje er ikke omfattet af denne bestemmelse. 40

45 Bestemmelser for delområde 4, Gøngehuse og Høsterkøb Kirke 6.26 Om- og tilbygning af bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, af andre overflødiggjorte bygninger og af eksisterende boligejendomme skal ske således at facadearealet, der vender ud mod vejen, ikke får en udstrækning der går udover det eksisterende Udsigts- og indkigsarealet omkring Høsterkøb Kirke, se kortbilag 3, skal af hensyn til indkigget til kirken, friholdes for etablering af antennemaster med teknikkabiner, støjhegn og ny bebyggelse Der kan ikke etableres antennemaster med teknikkabiner og støjhegn indenfor udsigtskilerne fra Sandbjergvej og fra Gammel Holtevej, se kortbilag 3. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden Om- og tilbygning af overflødiggjorte bygninger 7.1 Eksisterende bebyggelse kan kun med kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse nedrives, om- og tilbygges eller på anden måde ændres, jf. planlovens 15, stk. 2, nr Om- og tilbygning af overflødiggjorte bygninger, se 3.6, 3.7, 6.2, 6.5, 6.8, 6.9 og 6.10, skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter følgende retningslinjer: a) Den oprindelige bygning og en tilbygning skal fremstå som en samlet bygning. b) Facader skal fremstå i blank mur, fuldpudsede, malede eller kalkede. c) Antal og størrelse af vinduer i facader skal begrænses og indpasses under hensyntagen til bygningens facadetakt, herunder opdeling i dør- og vinduesfag. Vinduer i facader må ikke udføres som gennemgående vinduesbånd, men skal udføres som hul-i-mur-vinduer. d) Tage skal udføres som symmetriske sadeltage med mindre andet kan begrundes i forhold til den oprindelige bygnings tagform. e) Ovenlysvinduer og kviste i tag skal begrænses og isættes med respekt for bygningsfacadernes facadetakt, herunder opdeling i dør- og vinduesfag og må hver især ikke være bredere eller have flere fag end de underliggende vinduer i facaden. Ovenlysvinduer og kviste skal isættes med samme afstand fra tagfod. Ovenlysvinduer må ikke sidde over kvi- 41

46 ste eller over hinanden. Små tagvinduer til orienteringslys (maks. 70 x 50 cm) kan isættes efter nærmere godkendelse. Der må ikke isættes glaspartier eller andet materiale, der kan medføre dominerende lyspåvirkning på omgivelserne, herunder rytterlys i tag, hele tagvalme eller hele gavltrekanter. Den samlede bredde af ovenlysvinduer og kviste må maks. være 10 % af bredden af en tagflade. Tagfladens bredde skal måles vandret fra tagets midte. f) Materiale- og farveanvendelse skal fastholdes eller ændres til den gennemgående materiale- og farveanvendelse på ejendommens hovedbygning. Facader og gavle skal holdes i hvide nuancer eller klassiske jordfarver, se bilag 2. Tage må ikke udføres i reflekterende materialer, f.eks. blankglaserede tegl. g) Gesimser og andre detaljer i facader skal bevares og videreføres i en tilbygning. Der er mulighed for at indarbejde nye arkitektoniske detaljer, både i form, materialer og farver. 42 Om- og tilbygning af helårshuse og stuehuse 7.3 Om- og tilbygning af helårshuse eller stuehuse, se 6.13 og 6.14, skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter følgende retningslinjer: a) Det oprindelige helårshus eller stuehus og en tilbygning skal fremstå som en bygning. b) Facader skal fremstå i blank mur, fuldpudsede, malede eller kalkede. c) Antal og størrelse af vinduer i facader skal indpasses under hensyntagen til den oprindelige bygnings facadetakt, herunder opdeling i dør- og vinduesfag. Vinduer i facader må ikke udføres som gennemgående vinduesbånd, men skal udføres som hul-i-mur-vinduer. d) Tage skal udføres som symmetriske sadeltage med mindre andet kan begrundes i forhold til tagformen på det oprindelige helårshus eller stuehus. e) Ovenlysvinduer og kviste i tag skal isættes med respekt for bygningsfacadernes facadetakt, herunder opdeling i dør- og vinduesfag, og må hver især ikke være bredere

47 eller have flere fag end det underliggende vindue i facaden. Ovenlysvinduer og kviste skal isættes med samme afstand fra tagfod. Ovenlysvinduer må ikke sidde over kviste eller over hinanden. Små tagvinduer til orienteringslys (maks. 70 x 50 cm) kan isættes efter nærmere godkendelse. Der må ikke isættes glaspartier eller andet materiale med dominerende lysudfald, herunder rytterlys i tag, hele tagvalme eller hele gavltrekanter. Den samlede bredde af ovenlysvinduer og kviste må maks. være 40 % af bredden af en tagflade. Tagfladens bredde skal måles vandret fra tagfladens midte. f) I tagetager, som ikke kan indrettes til beboelse, må der kun etableres små tagvinduer til orienteringslys (maks. 70 x 50 cm). g) Materiale- og farveanvendelse skal fastholdes. Facader og gavle skal fremstå i natursten, naturtræ 21, i hvide nuancer eller klassiske jordfarver, se bilag 2. Tage må ikke udføres i reflekterende materialer, f.eks. blankglaserede tegl. h) Gesimser og andre detaljer i facader skal bevares og videreføres i en tilbygning. Skorstene skal bevares. Der er mulighed for at indarbejde nye arkitektoniske detaljer, både i form og farver. Småbygninger på en boligejendom 7.4 Garager, carporte, udhuse og lignende bygninger, bortset fra drivhuse, skal udføres i mur, træ eller andre naturlige materialer. Tag skal udføres som symmetrisk sadeltag. Mur kan filtses. Træ og andre naturlige materialer skal fremstå som naturtræ 22 eller males i klassiske jordfarver, se bilag 2. Skiltning 7.5 Der må ikke opsættes skilte, reklameflag og lignende bortset fra almindelige navneskilte på hoveddør/postkasse. 21 Træ der hverken er blevet kemisk behandlet eller kunstigt ændret. 22 Træ der hverken er blevet kemisk behandlet eller kunstigt ændret. 43

48 Ved erhvervsanvendelse indrettet i overflødiggjorte bygninger i henhold til 3.6 og 3.7 kan der opsættes et oplysningsskilt ved indkørsel og/eller et oplysningsskilt på mur ved indgangsdør. Oplysningsskilt opsat ved indkørsel må maks. være 100 cm i bredden og 70 cm i højden. Det skal placeres på egen grund og minimum 1 meter fra skel mod vej og under hensyntagen til oversigtsforhold. Oplysningsskilt opsat ved indgangsdør må maks. være 50 cm i bredden og 30 cm i højden. Solcelle- og solfangeranlæg 7.6 På bygningsdele, der vender væk fra vej, sti og åbent landskab kan der opsættes solcelle- og solfangeranlæg med ikke-reflekterende overflader. Anlæg skal placeres parallelt med tagflader, gavle og facader. Støjhegn 7.7 På begge sider af et støjhegn, se 6.20 skal der plantes levende hegn i form af hjemmehørende arter 23. Beplantning med slyngplanter er ikke en mulighed. Antennemaster og teknikkabiner 7.8 Antennemaster, se 3.10 og 6.19, skal have en ikkereflekterende overflade i lys grå. Teknikkabiner, transformerskabe, kabelskabe og pumpestationer skal farvegives i klassiske jordfarver, se bilag 2. 8 Ubebyggede arealer Hegn, herunder støjhegn 8.1 Der må ikke etableres mure, portlåger, gabioner, plankeværk, lægtehegn og lignende fast hegning. 8.2 Hvis en støjforbedring kan dokumenteres, se 6.20, skal et støjhegn placeres og udformes med respekt for oplevelsen af det omgivende landskabsrum og for stedets topografi og 8.2 gælder ikke for landbrugsejendomme, hvor hegnsforhold 24 bliver behandlet efter planlovens landzoneregler. 23 Se bilag 1 for en oversigt over hjemmehørende arter. 24 Hegn herunder støjhegn med en højde over 1,8 meter betragtes som bebyggelse. Lokalplanen regulerer ikke bebyggelser beliggenhed på landbrugsejendomme. 44

49 Opholdsarealer og befæstede arealer 8.4 Terrasser og lignende opholdsarealer skal etableres i en afstand på maks. 6 meter fra eksisterende bebyggelse. 8.5 Befæstede arealer i øvrigt skal begrænses til deres anvendelse til adgangs- og parkeringsformål, herunder manøvreforhold, og fremstå med grus, græsarmering eller jord og 8.5 gælder ikke for landbrugsejendomme, hvor anlæg af terrasser og anvendelsen af ubebyggede arealer vil blive behandlet efter planlovens landzonebestemmelser. 8.7 I tilknytning til en mindre café, se 3.2 og 6.8, 6.9, 6.10 og 6.11 kan der i en afstand af maks. 10 meter fra anvendt bygning indrettes udeserveringsareal med plads til maks. 20 siddepladser. Terrænregulering og oplag 8.8 Der må maks. gennemføres terrænregulering på +/- 0,5 meter. 8.9 Der kan ikke etableres oplag, der er synligt fra omgivelserne, se i øvrig og 8.9 gælder ikke for landbrugsejendomme, hvor terrænregulering og oplag reguleres af planlovens landzonebestemmelser. Belysning 8.11 Området skal friholdes for belysning uden direkte tilknytning til bolig- og erhvervsejendomme. Der kan dog etableres belysning af p-arealer, som ligger i direkte tilknytning til boligog erhvervsejendomme samt ved indgangsdøre til de nævnte ejendomme. Belysning skal ske ved nedadvendte lyskilder. Ved parkeringsarealer må lyskilden højest være placeret én meter over terræn. Bestemmelsen gælder ikke for veje samt færdselsarealer tilknyttet landbrugsejendomme Området skal friholdes for belysning af bygningsfacader, statuer, havearealer og lignende Der kan ved overkørsel til og fra bolig- og erhvervsejendomme etableres op til to orienteringslys med nedadvendte lyskilder i en maks. højde over naturligt terræn på 1 meter. Adgangsveje kan ikke belyses udover ved overkørslen. Bestemmelser for delområde 4, Gøngehuse og Høsterkøb Kirke 8.14 Området omkring Høsterkøb kirke, se kortbilag 3, skal friholdes for beplantning, herunder levende hegn. 45

50 Bestemmelser for delområde 5, Gammelmose 8.15 Beplantning i skel skal ske med hjemmehørende arter 25. Hegning af afgræssede arealer skal ske ved hegning med pæle i træk med tværgående hegnstråde og 8.18 gælder ikke for landbrugsejendomme, hvor beplantning og hegning behandles efter planlovens landzoneregler. 9 Bevaringsbestemmelser Fælles bestemmelser for hele lokalplanområdet 9.1 Bygninger angivet på kortbilag 2 er bevaringsværdige og må ikke nedrives eller om- og tilbygges uden kommunalbestyrelsens tilladelse. 9.2 Ved til- og ombygninger samt istandsættelser skal de enkelte bygningers bærende bevaringsværdier respekteres. Det gælder i forhold til facade- og tagudformning, opdeling i vindues- og dørfag, dør- og vinduestyper, kvisttyper, særlige facadeelementer, skorstene, murtyper, sten- og tegltyper, træsorter, farver o.a. 9.3 Ved brandskade eller anden skade på en bevaringsværdig bygning skal ny bebyggelse opføres med et omfang, en hovedform og et udtryk, som den tidligere bygning. 9.4 Garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger til bevaringsværdige bygninger skal udformes under hensyntagen til disse bygningers bærende bevaringsværdier. Det kan være ved anvendelse af oprindelige materialer og farver i den bevaringsværdige bygning. Bygningerne skal opfylde 6.18 om maks. areal og bygningshøjde over naturligt terræn. 9.5 Solceller kan med respekt for en bygnings bærende bevaringsværdier indarbejdes i tagflader og murstykker. Bestemmelser for delområde 1, Mellem Ubberød og Sandbjerg Østerskov 9.6 Matr. nr. 43b Sandbjerg by, Birkerød, er sammen med hovedparten af Sandbjerg Østerskov udpeget som et kulturarvsareal med spor af marksystem fra oldtiden Se bilag 1 for liste over hjemmehørende arter. 26 Museeum Nordsjælland har stået for registreringen af kulturarvsarealet og kan kontaktes om yderligere information. Følgende linke giver en kort introduktion: 46

51 Matriklens anvendelse og bebyggelse skal ske med respekt for disse spor. 9.7 På matr. nr. 1c Ubberød by, Birkerød, skal gravsted med kors for J. Chr. Lembcke bevares. Bestemmelser for delområde 4, Gøngehuse og Høsterkøb Kirke 9.8 Det åbne landskab øst og syd for Høsterkøb Kirke, der omfatter matriklerne 1b og 1e Høsterkøb by, Birkerød, samt 17a og 17 d Sandbjerg by, Birkerød, se kortbilag 3, skal bevares 27. Der kan ikke etableres antennemaster med teknikkabiner eller ny bebyggelse, og heller ikke faste eller levende hegn, herunder støjvolde og støjhegn, der ikke er nødvendige for driften af en landbrugsejendom. 10 Støj, lugt og støv 10.1 Der kan ikke etableres støjende og andre forurenende anlæg eller aktiviteter i området Ved indretning af erhverv, butik, forenings-, kultur- og fritidsformål og bolig i overflødiggjorte bygninger, jf. 3.6 og 3.7, skal Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes Støjhegn kan etableres i henhold til 6.20 og 7.7. Støjvolde kan ikke etableres. 11 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse 11.1 Ved indretning og udbygning af erhverv, butik, forenings-, kultur- og fritidsformål og bolig i overflødiggjorte bygninger, jf. 3.6 og 3.7, skal adgangs- og parkeringsforhold kunne tages i anvendelse, jf. 5.3, 5.10 og Lokalplanens retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge 18 i Lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. 27 Høsterkøb Kirke og den øvrige bebyggelse nord for Gøngehusvej er omfattet af kulturmiljøregistreringen for Høsterkøb i Kommuneplan

52 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt i aftale med en statslig eller regional myndighed, kan dog kun fraviges ved en dispensation med den pågældende myndigheds godkendelse. Lokalplanen indeholder i 9 bestemmelse om, at bebyggelse i lokalplanens område ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter 49 i lov om planlægning under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for lignende ejendomme. Videregående afvigelser fra lokalplanens bestemmelser kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jfr. 18 i Lov om planlægning. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven. Vedtagelsespåtegning Rudersdal Kommunalbestyrelse vedtog den 20. juni 2018 Lokalplan 257 for et større landområde omkring Sandbjerg landsby endeligt. Jens Ive / Iben Koch Borgmester Direktør 48

53 Bilag 1 Hjemmehørende arter Hjemmehørende arter er defineret ved, at de er kommet hertil af sig selv. De er hovedsageligt spredt med vind, vand eller dyr og egnet til vilkårene er i landet. Jf. 40 danske tæer og buske, plantning og bevaring, som er udgivet af Miljøministeriet i 1989 findes omkring arter af træer og buske, der kan kaldes hjemmehørende eller danske. De 40 mest almindeligt forekommende og mest anvendelige træer og større buske fremgår af nedenstående liste. De mindste buske som blåbær, tyttebær, lyng mv. er ikke medtaget i nærværende bilag. Ask (Fraxinus excelsior) Bævre Asp (Populus tremula) Avnbøg (Carpinus betulus) Benved (Euonymus europaeus) Dun Birk (Betula pubescens) Vorte Birk (Betula pendula) Bøg (Fagus sylvatica) Stilk Eg ( Quercus robur) Vinter Eg (Quercus petraea) Rød El (Alnus glutinosa) Storbladet Elm (Ulmus glabra) Ene (Juniperus communis) Skov Fyr (Pinus sylvestris) Dunet Gedeblad (Lonicera xylosteum) Hassel (Corylus avellana) Havtorn (Hippophae rhamnoides) Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) Engriflet Hvidtjørn (Crataegus monogyna) Almindelig Hyld (Sambucus nigra) Almindelig Hæg (Prunus padus) Fugle Kirsebær (Prunus avium) Rød Kornel (Cornus sanguinea) Kvalkved (Viburnum opulus) Småbladet Lind (Tilia cordata) Navr (Acer campestra) Femhannet Pil (Salix pentandra) Grå Pil (Salix cinerea) Selje Pil ( Salix caprea) Ribs (Ribes rubrum) Blågrøn Rose (Rosa dumalis) Hunde Rose (Rosa canina) Æble Rose (Rosa rubiginosa) Almindelig Røn (Sorbus aucuparia) Selje Røn (Sorbus intermedia) Slåen (Prunus spinosa) Solbær (Ribes nigrum) Tørst (Fragula alnus) Vrietorn (Rhamnus cathartica) Vild Æble (Malus sylvestris)

54

55 Bilag 2 Klassiske jordfarver Farvekortet er kopieret fra publikationen Den klassiske pigmentfarveskala. De klassiske jordfarver, Center for Bygningsbevaring i Raadvad, januar 2010.

56

57

58

59

60

61