Nordfyns Kommune Spildevandsplan Rekvirent. Rådgiver

Transkript

1 Rekvirent Nordfyns Kommune Rådhuspladsen Otterup Dorte Fynsk Thomsen Telefon [email protected] Rådgiver Orbicon A/S Sivlandvænget Odense S Telefon [email protected] Sag Projektleder Dorthe Pinholt Kvalitetssikring Lars Bendixen Revisionsnr. 3 Godkendt af Udgivet Nordfyns Kommune Spildevandsplan /24

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Status og plan for spildevandsområdet Generelt Kloakanlæg Status Plan Kloakfornyelse Status Plan Regnbetingede udløb Status Plan Det åbne land Status Plan Renseanlæg Status Plan Slam Status Plan Tid og økonomi Økonomi Bemærkninger til økonomi Betalingsregler Tilslutningsbidrag Vandafledningsbidrag Tilslutningsret- og pligt Forhold til anden planlægning Lovgrundlag Forhold til andre planer /24

3 Bilagsoversigt: Bilag Bilag 1: Ordliste Bilag 2: Lokal rensning i det åbne land Bilag 3: Oplandbeskrivelse, status /plan Bilag 4: Udløbsskemaer, status /plan Bilag 5: Renseanlægsskema, status/plan Bilag 6: Miljøvurdering af Spildevandsplan Bilag 7: Strukturplan for renseanlæg Bilag 8: Målsætning inkl. Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 9: Rapport vedr. Regnbetingede udløb fra tidligere Bogense, Otterup og Søndersø Kommune Kortbilag: Kort 1.00 Kloakerede områder, oversigtsplan Kort 1.01 Kort 1.02 Kort 1.03 Kort 1.04 Kort 1.05 Kort 1.06 Kort 1.07 Kort 1.08 Kort 1.09 Kort 1.10 Kort 1.11 Kort 1.12 Kort 1.13 Kort 1.14 Kort 1.15 Kort 1.16 Kort 1.17 Kort 2.00 Det Åbne Land, oversigtsplan Kort 2.01 Kort 2.02 Kort 2.03 Kort 2.04 Kort 2.05 Kort /24

4 1 Indledning En spildevandsplan fastlægger rammerne for, hvordan Nordfyns Kommune og Nordfyns Kommunes Kloakforsyning skal håndtere spildevand i kommunen. Planen beskriver, hvilke aktiviteter der skal iværksættes. Formålet med spildevandsplanen er desuden at informere borgerne om, hvilke planer kommunen har på området. Spildevandsplanen forpligter kommunen til at gennemføre de konkrete tiltag i planen. Dette forslag til Spildevandsplan erstatter de tidligere spildevandsplaner fra Bogense, Otterup og Søndersø kommuner. Spildevandsplan gør status og beskriver tilstanden på spildevandsområdet ved udgangen af 2008, samt et overblik over hvilke aktiviteter der er planlagt på spildevandsområdet. Spildevandsplanen har følgende overordnede målsætninger: Målsætninger: at sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og god vejledning. at håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil, effektiv og miljømæssig forsvarlig måde. at reducere udledningen af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet og herved medvirke til at målsætninger for recipientkvalitet, der er fastsat (bliver fastsat) jf. vandrammedirektivet/miljømålsloven for de enkelte recipienter, bliver opfyldt. at beskytte grundvandet mod forurening med spildevand. Spildevandsplanen beskriver desuden rammerne for hvilke aktiviteter, der sættes i værk for at opfylde planens målsætninger. Spildevandsplanen dækker perioden frem til og med Planen revideres næste gang i Spildevandsplanen er udarbejdet, så den ikke strider imod kommuneplanen og recipientkvalitetsplanen for Fyns Amt der er medtaget i regionplanen og ophøjet til landsplandirektiv. Borgere, myndigheder og interesseorganisationer har mulighed for at kommentere planen og komme med indsigelser, når forslaget til Spildevandsplan fremlægges i offentlig høring i otte uger. 4/24

5 Efter den offentlige høring vedtager Kommunalbestyrelsen spildevandsplanen efter at have behandlet indsigelser. Herefter udgør planen det juridiske grundlag, når projekterne i Spildevandsplanen skal gennemføres. Nordfyns Kommune er myndighed på spildevandsområdet. Anlægs- og driftsopgaver varetages af Nordfyns Kommunes Kloakforsyning, der er et kommunalt ejet aktieselskab. 5/24

6 2 Status og plan for spildevandsområdet 2.1 Generelt Dette kapitel giver et overblik over status samt hvad der er planlagt indenfor de områder som Spildevandsplanen omfatter. Det er oplande og deres karakteristika, regnbetingede udløb, det åbne land, renseanlæg og håndtering af spildevandsslam. I forbindelse med udarbejdelse af spildevandsplanen er arbejdet med en overordnet struktur for spildevandsbehandlingen i Nordfyns Kommune. Analysen omfatter alle offentlige renseanlæg i kommunen og danner grundlag for det videre arbejde med strukturen. 2.2 Kloakanlæg Status De kloakerede oplande i Nordfyns Kommune er udført efter tre hovedprincipper. Fælleskloakering, hvor både regn- og spildevand afledes via én ledning til renseanlægget. Separatkloakering, hvor regn og spildevand er adskilt. Spildevandet ledes til renseanlægget og regnvandet afledes til et vandområde. Spildevandskloakering, hvor der kun afledes spildevand til renseanlæg. Regnvandet håndteres lokalt af den enkelte borger. De kloakerede oplande i Nordfyns Kommune er på ca ha, heraf er ca. 25 % fælleskloak og 75 % separatkloak. De fælleskloakerede områder er typisk i centrum af byerne og er generelt ældre end de separate områder. I Bogense by er ca. 39 % fælleskloakeret og af figur 2.1 ses fordelingen mellem fælles- og separatkloak i hele kommunen. I bilag 3 er arealerne for de enkelte byer angivet. 6/24

7 Figur 2.1 Kloakoplande, status og plan. I kortbilag 1 er detaljeret vist samtlige oplande Plan Mål: Klimatilpasning: Kloaknettet skal dimensioneres under hensyntagen til de øgede regnmængder, og så kriteriet i tabel næste side er overholdt. Kloakanlæg skal udbygges så den bedst mulige funktion opnås til den lavest mulige pris. Tilledning af regnvand til kloaksystemet ved nyanlæg og ændret arealanvendelse i eksisterende oplande skal begrænses. 7/24

8 Initiativ: Nye kloakeringer dimensioneres ud fra den nye funktionspraksis Spildevandskomiteens Skrift 27, så de kan modtage de øgede mængder regn. Arealanvendelse Fælleskloakeret boligog erhvervsområde Separatkloakeret boligog erhvervsområde Opstuvning til terræn Opstuvning til 1,5 m under terræn 10 år 2 år 5 år Kloakforsyningen står for kloakering af alle byudviklingsområder. Kloakforsyningen kan vælge at lade private udstykkere udføre og drive kloakanlæg. Kloakforsyningen kan efter ansøgning vælge at overtage private kloakanlæg. Nye kloakoplande: Maderup, Moderup, ullerup, Storkenhøjvej og Toderup. I 2005 er der udarbejdet en ny funktionspraksis for kloaksystemer (Spildevandskomiteens Skrift 27). Her anbefales det, at kloaksystemer dimensioneres ud fra bestemte kriterier. I disse kriterier indgår usikkerheden i beregningerne og klimaændringerne. Kriterier er forskellige i fælles- og separatsystemer. Fremtidige kloakeringer foretages efter separat systemet, hvor dette er miljømæssigt og økonomisk den bedste løsning. Hvor det er miljømæssigt og teknisk rigtigt og forsvarligt, bør nedsivning eller alternativ bortskaffelse af overfladevandet fortrækkes frem for andet. Kloakering af enkeltejendomme i det åbne land som f.eks. Maderup m.fl., samt sommerhusområdet på Storkenhøjvej vest for Bogense vil alene blive foretaget som en spildevandskloakering uden etablering af regnvandsledning (se kortbilag ). For at undgå at kloaksystemer bliver overbelastet, er der fastsat grænser for, hvor meget de forskellige typer af arealer må befæstes. 8/24

9 De forskellige typer af arealer er inddelt efter hvad de må anvendes til iht. til kommune- og lokalplaner. Arealanvendelse jf. Kommuneplan og lokalplan Maksimalt tilladelige befæstelsesgrad Boligområder, åben lav og tæt lav 0,3 Boligområder, etageboliger 0,5 Centerområder 0,8 Industriområder Industriområder og håndværk Kontor- og serviceområder 0,6 Serviceområder Parker og grønne områder 0 Landsbyer 0,3 Figur 2.2 Tabel med max. befæstelsesgrader Befæstelsesgraden er et udtryk for, hvor meget overfladevand der må afledes fra ejendommen(matriklen) til kloaksystemet. En befæstelsesgrad på 1,0 betyder at alt vandet må afledes, og en befæstelsesgrad på 0,0 betyder at intet vand må afledes. Hvis man vil befæste en større del af grunden end figur 2.2 giver mulighed for, skal overfladevand fra den del af arealet, der overskrider værdierne i skemaet, enten nedsives på egen grund eller forsinkes, før det afledes til kloaksystemet. Dette er kun tilladt efter aftale med kommunens byggesagsbehandlere og Nordfyns Kommunes Kloakforsyning. De fastsatte værdier skal følges, når der laves nye tilslutninger, eller når eksisterende tilslutninger skal ændres væsentligt. 2.3 Kloakfornyelse Status Der er løbende foretaget afhjælpninger af driftsproblemer i kloaknettet. I Otterup er gennemført kloaksanering i områderne ved Jernbanegade og Søndergade, og i Søndersø områderne ved Kirsebærlunden og Rosenlunden Plan Mål: Kloakledninger skal løbende fornys, så kloakanlæggets samlede værdi opretholdes. Kloakfornyelsen skal planlægges og udføres efter en fastlagt strategi. Kloakanlæg skal fornys på en måde, så den bedst mulige funktion opnås til den lavest mulige pris. 9/24

10 Initiativ: Der skal udarbejdes en overordnet strategi for den fremtidige spildevandshåndtering i kommunen. Som et element i den overordnede strategi for fremtidig spildevandshåndtering i kommunen skal den nødvendige fremtidige fornyelsestakt for kloakerne fastlægges. Kloakfornyelse dimensioneres ud fra kriterierne i skrift 27 efter samme regler som nyanlæg. I den kommende planperiode iværksættes projekter i sommerhusområdet (Hasmark/Tørresø). Projekterne har til formål i første omgang at forbedre afledningen af regnvand og dermed reducere sommerhusejernes gener i form af oversvømmelser under kraftig regn. Der ud over skal der arbejdes videre med henblik på at kortlægge og gennemføre tiltag, som kan reducere de store mængder uvedkommende vand til Hofmansgave Renseanlæg. Endvidere planlægges, projekteres og gennemføres en kloakfornyelse i områderne ved bl.a. Æbeløgade i Bogense. 2.4 Regnbetingede udløb Status Der eksisterer 208 regnbetingede udløb fra kloaksystemet i Nordfyns Kommune. Heraf er 167 udløb alene med overflade-vand fra separatkloak, og 41 udløb fra overløbsbygværker på fælleskloak. Spildevandsplanens kortbilag indeholder en detaljeret kortlægning af alle eksisterende udløb og udløbstyper. Opgørelsen af udløbsmængder og tilknyttede arealer fremgår af bilag 4. Fyns Amts Regionplan 2005 indeholder målsætninger for miljøtilstanden i vandløbene. Som en del af Vandrammedirektivet har Fyns Amt foretaget en vurdering af, hvor stor risikoen er for at de fastsatte mål for miljøtilstanden i vandløbene ikke vil blive opfyldt inden I den forbindelse har Fyns Amt vurderet ca. 215 km vandløb i Nordfyns Kommune. Vandløbene er inddelt i risikogrupper. I risikogruppe I er der ingen risiko for, at målene ikke nås. I risikogruppe II er der risiko for, at målene ikke opfyldes: Risikokategori Ia: Det er allerede klart, uden yderligere karaktergivning eller overvågning, at målsætningerne i den gældende regionplan nås. Risikokategori Ib: Der er intet i de tilgængelige data, der tyder på, at de gældende regionplanmål ikke kan nås, men kvaliteten og anvendeligheden af de tilgængelige data kan forbedres. 10/24

11 Risikokategori IIa: Det er muligt, at de gældende regionplanmål ikke kan nås, men der mangler data til at vurdere dette tilstrækkelig sikkert. Risikogruppe IIb: Det er sandsynligt, at de gældende regionplanmål ikke kan nås, men yderligere karakterisering og/eller overvågning vil være nødvendig for at iværksætte foranstaltninger. Risikogruppe IIc: Det er allerede klart, uden yderligere karakterisering og overvågning, at de gældende regionplanmål ikke kan nås Derefter er der foretaget en vurdering af de væsentligste påvirkninger. B: direkte påvirkning af flora og fauna. FM: fysiske forandringer. KH: Kvantitative hydrologiske forandringer (ændringer i vandføring osv.). MFS: Miljøfarlige stoffer. N: Næringssalte og organisk stof. U: Upåvirket. Figur 2.3 viser risikovurderingen af de enkelte vandløb sat i relation til den væsentligste påvirkning af vandløbsstrækningerne. 11/24

12 2.4.2 Plan Figur 2.3 Risikovurdering, sammenholdt med betydende påvirkning. Mål: Vandløbene skal beskyttes mod forurening fra overløb fra fællessystemet. Mulighed for lokal håndtering af regnvand skal udnyttes. De tre sammenlægningskommuner har tidligere fået lavet følgende rapporter: Søndersø Kommune, regnbetingede udløb rapport dec Otterup Kommune, regnbetingede udløb rapport mar Bogense Kommune, regnbetingede udløb rapport aug /24

13 Initiativ: I den kommende periode igangsættes en række initiativer for at sikre målopfyldelsen. 2.5 Det åbne land Status En af de væsentlige årsager til at vandløbenes målsætninger ikke er opfyldt er spildevandsudledning fra spredt bebyggelse i det åbne land, samt enkelte samlede bebyggelser. De tidligere spildevandsplaner fra Bogense, Otterup og Søndersø Kommuner har omfattet en indsats overfor ejendomme udenfor kloakoplandene og udenfor de hvide områder. Det drejer sig både om de mekaniske renseanlæg, samlede bebyggelser og enkeltliggende ejendomme. Af recipientkvalitetsplanen angivet i Fyns Amts regionplan er fastlagt vejledende tidsrammer for, hvornår spildevandsforholdene for ejendomme i det åbne land skulle være løst. Tidsrammerne beskrives som lyse-, mellem-, og mørkegrønne områder, som vist på figur /24

14 Figur 2.4 Kort, med vejledende tidsfrister Plan Indsatsen i det åbne land er ikke nået indenfor de vejledende tidsrammer bl.a. pga. kommunesammenlægningen. Af 2594 ejendomme i det åbne land mangler 1415 ejendomme at få forbedret spildevandsforholdene enten ved at etablere lokal rensning eller ved at blive kloakeret. Mål: Forbedring af spildevandsrensningen skal ske med en fremtidssikret løsning med henblik på at bidrage til at vandplanernes målsætninger overholdes og tilstanden i vandområderne forbedres. Forurening fra spildevandsudledninger til vandløb og søer skal reduceres mest muligt. 14/24

15 Initiativ: Kloakering af mindre samlede bebyggelse. Etablering af lokal spildevandsrensning hos enkeltliggende ukloakerede ejendomme. 527 påbud 888 ejendomme inddrages i kloakopland Der findes 2 principper for at fremtidssikre afledningen af spildevandsforholdene fra ejendomme i det åbne land. Den ene er en tilslutning til et større eksisterende renseanlæg typisk via et tryksat system, og den anden løsning er etablering af lokalrensning. Mindre samlede bebyggelser Sommerhusområdet på Storkenhøjvej vest for Bogense vil blive spildevandskloakeret. Spildevandet fra området vil efter kloakering blive ledt til Bogense Renseanlæg. Har nogle ejendomme en godkendt renseløsning er disse undtaget fra at tilslutte sig off. kloak indtil det godkendte anlæg er nedslidt og ikke lever op til rensekrav længere. En række mindre samlede bebyggelser i det åbne land Maderup, Moderup, Toderup, Ullerup er i dag uden fælles kloaksystem. Områderne afleder i dag spildevandet og regnvandet til grøfter, dræn el.lign. De fire områder spildevandskloakeres med et tryksat system eller tilsvarende, med afledning til fællesrensning på kommunens renseanlæg. Overfladevandet afledes forsat lokalt på de enkelte ejendomme. Enkelt liggende ukloakerede ejendomme For de 1415 ejendomme hvor spildevandsrensningen skal forbedres, bliver 527 ejendomme stillet krav om etablering lokal rensning af spildevandet. De øvrige 888 ejendomme inddrages i kloakopland. I områder, hvor der skal ske lokal rensning, er der kun medtaget ejendomme, der udleder til vandløb, søer, fjord og havet. Har nogle af ejendommene en godkendt renseløsning er disse undtaget fra at anlægge lokal rensning indtil det godkendte anlæg er nedslidt. Krav om tilslutning til offentlig kloak vil blive meddelt på grundlag af spildevandsbekendtgørelsens 8. Ejendomme der skal etablere lokal rensning skal som minimum rense spildevandet svarende til SO (skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation). Ejendomme i oplande til søer, moser og fjord skal rensning forbedres svarende til SOP (altså som SO suppleret med rensning for fosfor). 15/24

16 Figur 2.5 Kort, med rensekrav. Ejendomme, der skal etablere lokal rensning, vil få et påbud. Samtidig vil de modtage et tilbud om, at Nordfyn Kommunes Kloakforsyning kan etablere og drive det givne anlæg mod betaling af tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag. Grundejeren skal selv betale for at få omlagt de interne kloakledninger og for en eventuel udskiftning af bundfældningstanken mm. Miljøstyrelsen har fastsat krav til renseklasser, som gælder for de enkelte renseanlæg. Følgende renseanlæg vil kunne opfylde de angivne renseklasser: Rodzoneanlæg: Klasse O Biologisk sandfilteranlæg: Klasse O og SO Minirenseanlæg: Klasse O, OP, SO og SOP (kan opfylde kravene i den klasse anlægget er godkendt til) Nedsivningsanlæg: O, OP, SO og SOP I Bilag 2 er anført de ejendomme der skal have lokalrensning. 16/24

17 Spildevandslaug Som alternativ til en kommunal kloakering kan spildevandsbortskaffelse ske ved oprettelse af et fælles privat spildevandsanlæg. Der tænkes her på den situation, hvor en gruppe bolig- og grundejere er enige om og tager initiativ til selv at etablere og drive et fælles privat spildevandsanlæg og derfor retter henvendelse til kommunen herom. Det kan f.eks. være begrundet med, at en fælles løsning er billigere og miljømæssigt bedre end etablering af spildevandsanlæg på hver enkelt grund. De berørte lodsejere skal oprette et spildevandslaug, der skal varetage anlæggets etablering og drift. Kommunen har pt. 4 mindre private spildevandsanlæg: Bårdesøvej, Otterup: 28 og 29 Uggerslev Mose, Otterup: 17, 20, 21 og 25 Gl. Skolevej, Morud: 4, 6 og 10 Lindøhovedvænget, Bogense: 5, 7, 9, 11, 13, 15, 17, 19 og 21 samt 5 større private spildevandsanlæg: Koekilde, Otterup Liljeparken, Otterup Ørnehøj, Otterup Del af Lindegårdsvej, Otterup Angusvej/Caritasvej, Bogense 2.6 Renseanlæg Status Der er over de seneste årtier foretaget en centralisering af spildevandsrensningen, sådan at hovedparten af spildevandet renses på de 3 større renseanlæg i Bogense, Søndersø og Otterup. Udover disse anlæg findes 2 mindre biologiske anlæg i Hårslev og Hofmansgave og endelig 5 små mekaniske anlæg og 1 nedsivningsanlæg i kommunen. Ovennævnte anlæg har i 2008 behandlet ca. 4,2 mio. m 3 spilevand. I tabellen nedenfor er de enkelte anlæg angivet. Navn Type Udløb til Godkendt kapacitet Belastning 85 % fraktil PE PE Bogense MBNDK Lillebælt Søndersø MBNDKL Holmebækken Otterup MBNDKL Horsebæk Hårslev MBKL Stor Å Hofmansgave MBK Odense Fjord Skåstrup M *) Flyvesandet M nedsivning 1000 Rækkehusene M 40 Svenstrup M 40 Nørreby Hals M 40 Gulløkken M 20 Figur 2.6 Tabel med renseanlæg, type og belastning. 17/24

18 *) Spildevandet fra Skåstrup Strand Renseanlæg pumpes i sommerhalvåret til Bogense Renseanlæg. I vinterhalvåret renses spildevandet lokalt på anlægget. Belastningen på renseanlæggene i Otterup og Hårslev er større end den godkendte kapacitet. Overbelastningen på Hårslev skyldes dog en ikke ajourført udledningstilladelse, som forventes meddelt i For anlæggene i Bogense, Søndersø og Hofmansgave gælder at belastningen er mindre end den kapacitet, som anlæggene er godkendt til. Generelt er udlederkrav for alle anlæg overholdt i 2005 jf. tilsynsrapporter udarbejdet af Fyns Amt. Figur 2.5 Kort, med placering af renseanlæg. 18/24

19 Der er foretaget en tilstandsvurdering af de enkelte anlæg, og ud fra denne vurdering er restlevetiden skønnet. Anlæg Årstal for opførelse Tilstandsvurdering Restlevetid [år] Bogense 1980 / 1992 Overvejende god 15 stand Søndersø 1990 / 2000 / Overvejende god stand Otterup 1970 /1990 / 2004 Overvejende god 15 stand Hårslev 1980 / 1988 Varierende kvalitet 10 Hofmansgave 1964 / 1966 / Centrale dele nedslidte Figur 2.7 Tabel med vurdering af renseanlæggenes restlevetid Plan Mål: Renseanlæggene skal fortsat levere en høj rensekvalitet med en god margen til udledningskravene. Initiativ: Gennemførelse af strukturplan for renseanlæg. Dvs. i den nære planperiode skal gennemføres en detaljeret planlægning af både de fremtidige fysiske anlæg og den takt udførelsen kan gennemføres. Nedlæggelse af 5 små mekaniske renseanlæg: Gulløkken, Nørreby Hals, Svenstrup og Rækkehusene (2). I forbindelse med udarbejdelse af spildevandsplanen er der arbejdet med forslag til en fremtidig struktur på renseanlægsområdet, for at sikre en struktur der er fremtidssikret, effektiv og robust mod ændrede tilløbsmængder. Strukturovervejelserne går på at reducere antallet af anlæg fra 11 til 5, 4 eller 3 anlæg. Dette arbejde fortsættes i planperioden, således der senest ved fremlæggelse af den kommende spildevandsplan kan fastlægges en ny struktur. Overordnet er det vurderet, at de større renseanlæg i Søndersø, Otterup og Bogense er i overvejende god stand. Anlæggene kan derfor ud fra en tilstands- og funktionsmæssig betragtning forventes at have en relativ lang restlevetid. Det bemærkes, at Søndersø og Hårslev Renseanlæg er udbygget til en kapacitet på hhv og PE. 19/24

20 Nordfyns Kommune planlægger på den baggrund at søge om nye udledningstilladelser, således at de godkendte kapaciteter på de 2 renseanlæg kommer til at stemme overens med dimensioneringerne. Hofmansgave Renseanlæg er nedslidt og trænger til en større renovering indenfor en meget kort årrække. Driften af anlægget er vanskelig, som følge af store variationer i belastningen. Sideløbende med ovenstående arbejdes der med nedlæggelse af de sidste små mekaniske renseanlæg for at minimere udledninger Slam Status På renseanlæggene i Bogense, Søndersø, Otterup, Hårslev og Hofmansgave afvandes overskudsslammet i sibåndpresse. På anlæggene bortset fra Bogense Renseanlæg forefindes 6-9 måneders lagerkapacitet. Afvandet slam fra Bogense Renseanlæg opbevares på eksternt lager. Afvandet slam fra anlæggene udbringes på landbrugsjord Plan Mål: Slam fra de centrale renseanlæg skal som minimum overholde de gældende kvalitetskrav i forhold til den videre disponering. Så meget slam som muligt skal genanvendes til jordbrugsformål. Initiativ: Holde fokus på mulighederne for alternative former for slamhåndtering og slamdisponering 20/24

21 Slammet fra anlæggene i Bogense, Søndersø, Otterup, Hårslev og Hofmansgave udbringes fortsat på landbrugsjord helt i tråd med Miljøministeriets holdning til udnyttelse af slammets gødningsegenskaber. I den kommende planperiode vil blive undersøgt alternative metoder til slambehandling og disponering, herunder muligheden for afbrænding. 21/24

22 3 Tid og økonomi 3.1 Økonomi Herunder ses en samlet oversigt over kloakforsyningens udgifter i planperioden. Økonomi overslag investeringer Anlæg Drift 25,0 21,4 25,0 21,4 25,0 21,4 25,0 21,4 I alt 46,4 46,4 46,4 46,4 Tabel 3.1 Økonomi i Nordfyns Kommunes Kloakforsyning i planperioden (alle beløb i mio. kr. og prisniveau primo 2009) 3.2 Bemærkninger til økonomi For at opfylde målsætningerne i Spildevandsplanen igangsættes aktiviteterne nævnt i denne plan. Det forudsættes, at indsatsen overfor de ejendomme, som er udpeget til forbedret rensning i denne spildevandsplan gennemføres i perioden Det skal bemærkes, at priserne i ovenstående investeringsplan er baseret på overordnede overslag over anlægsudgifter. 22/24

23 4 Betalingsregler Nedenstående er et uddrag af Nordfyns Kommunes betalingsvedtægt. 4.1 Tilslutningsbidrag Tilslutningsbidraget er et engangsbeløb, som betales for tilslutningsmuligheden til offentlig kloak, og som skal betales, når tilslutningsmulighed foreligger. Beløbet betales også af ejendomme i det åbne land, hvor spildevandsrensningen skal forbedres, og hvor ejeren indgår et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Tilslutningsbidraget opkræves som et standardbidrag pr. boligenhed eller pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal for erhvervsejendomme i byzone. Bidraget indeksreguleres årligt. For ejendomme, hvor tag- og overfladevandet ikke er tilsluttet, udgør bidraget 60 % af standardtilslutningsbidraget. Tilslutningsbidraget fremgår af det gældende takstblad. 4.2 Vandafledningsbidrag Vandafledningsbidraget opkræves løbende og dækker den del af kloakforsyningens udgifter, der ikke dækkes af tilslutningsbidrag og de øvrige bidrag. Bidragsstørrelsen godkendes en gang årligt af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Nordfyns Kommune Kloakforsyning. Alle ejendomme, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, herunder også ejendomme, der er tilsluttet via et privat spildevandsanlæg, skal betale vandafledningsbidrag. Det samme gælder ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet Nordfyns Kommunes Kloakforsyning. For boliger betales der efter vandmåler. Findes der ingen vandmåler, betales efter et skønnet vandforbrug på 170 m 3 /år/boligenhed. For erhvervsejendomme m.v. afregnes også efter måler eller efter et skønnet vandforbrug. Vandafledningsbidraget fremgår af det gældende takstblad. Der betales desuden årlige bidrag for vejarealer, der tilhører stat og kommune. 4.3 Tilslutningsret- og pligt Betalingsvedtægten i Nordfyns Kommune fastslår, at tilslutningsretten og pligten helt eller delvist kan ophæves. Som hovedregel kan man kun forvente at få ophævet tilslutningspligten, når det gælder afledning af regnvand. Kommunalbestyrelsen kan dog i spildevandsplanen udpege et eller flere oplande, hvor kommunen er indstillet på at lade ejendommene udtræde af det offentligt kloakerede opland for hele eller del af det tilledte spildevand. Tilslutningsretten og -pligten kan generhverves helt eller delvist. 23/24

24 5 Forhold til anden planlægning 5.1 Lovgrundlag Nordfyns Kommune skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. Den kommunale spildevandsplan skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 beskrive: Eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger. Områder hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og pligten helt eller delvist dvs. forhold omkring ind- og udtræden af kloakforsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: Love: Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. Lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts Lov om miljøbeskyttelse, jf. Lovbekendtgørelse nr af 22. december Lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. Lovbekendtgørelse nr af 22. oktober Bekendtgørelser: Spildevandsbekendtgørelse nr af 11. december Vejledninger: Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1999 om vejledning til bekendtgørelse af spildevandstilladelser mv. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nr af 1. januar Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3/2001 om vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg, nr af 1. januar Der foretages en miljøvurdering af planer og programmer jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 316 af 5. maj Denne lov omfatter også sektorplaner, herunder spildevandsplaner. Hvis planen omfatter en fysisk ændring (f.eks. nye kloakoplande) skal det vurderes, om planen skal igennem en egentlig miljøvurdering. 5.2 Forhold til andre planer Kommunens spildevandsplanlægning foretages på grundlag af gældende lovgivning for spildevandsområdet og forholder sig i øvrigt til den gældende Kommuneplan samt Fyns Amts Regionplan 2005, som er ophøjet til Landsplansdirektiv. 24/24