NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

Transkript

1 NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d. GEUS ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion Schæffergården, Gentofte d.27. januar 2009

2 Kolding Ådal - Opland til Lillebælt

3 Vandplaner og Natura 2000 planer Staten skal udarbejde 6-årige Vandplaner og Natura planer med tilhørende indsatsprogrammer. Vedtages i slutning af 2009 Kommunerne skal herefter udarbejde handleplaner, der skal udmønte målene. Vedtages i slutning af 2010 og skal være ført ud i livet ved udgangen af 2015

4 Helhedsplan

5 Helhedsplaner Interesseområder Indsatsplaner Grundvand Overfladevand Spildevand Natur Kulturmiljø Oplevelser og formidling Planlægning Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Vandplaner Indsatsplan spildvand i det åbne land og Projekt Blå fisk - separat kloakering Natura 2000 planer Indsatsplan bjørneklo Lokalplaner Kommuneplaner

6 Helhedsplaner Interesseområder Indsatsplaner Grundvand Overfladevand Spildevand Natur Kulturmiljø Oplevelser og formidling Planlægning Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Vandplaner Indsatsplan spildvand i det åbne land og Projekt Blå fisk - separat kloakering Natura 2000 planer Indsatsplan bjørneklo Lokalplaner Kommuneplaner

7

8 Delprojekt Åkær Å Vådområder Nitratreduktion Naturgenopretning Gydegrus Genslyngning Græsning

9 Åkær Å - Økonomi 10 mio. i delområdet Åkær Å Hvoraf ca. 6 mio. til lodsejererstatninger i forbindelse med etablering af vådområder Systemforståelse vigtig Prioritering af arealerne!!!

10 Formål med GOI undersøgelserne Screeningsværktøj til at vurdere, hvilke strækninger der er mest kritiske i forhold til grundvandstilført nitrat Øge forståelsen for sammenhængen mellem grundvand og overfladevand Prioritere naturgenopretningsprojekter i forhold til kvælstofudledning til Kolding Fjord og Lillebælt Finansieret delvist af Kolding Ådal projekt, samt GEUS.

11 GOI kortlægning: Gennemgang af eksisterende data Landskabskort, højdekort, jordartskort, boringer, potentialekort, baseflowmålinger, gamle arealanvendelseskort

12 GOI kortlægning: Feltarbejde - strømningskomponent (Q1-Q4), nitratanalyser, jordartsbeskrivelser, hydraulisk potentiale, nitratreduktionskapacitet

13 Jordartskort med planlagte transekter. 7 blev udvalgt til nærmere undersøgelse.

14 Hydrologiske responsenheder (HRE) klassificeret ved samtolkning af jordartskort, geologiske profiler og højdekurver. Magasin helt dækket Sider dækket Frie sider og el. bund

15

16

17

18

19 Magasin helt dækket Sider dækket Frie sider og el. bund Betydelig nitrat tilførsel til Åkær Å på den nederste strækning, nedstrøms vådområderne. Det kan være relevant at se på nitratanvendelsen ovenfor ådalens flanker.

20

21 Tanggård Bæk, GOI kortlægning: Langs den øvre del, hvor den terrænnære grundvandsforekomst når helt ud i ådalsskrænten er der sandsynligvis tilstrømning af nitratholdigt grundvand til ådalen fra begge sider.

22 Tanggård Bæk

23 Nitratfølsomme vandløbsoplande Tanggård bæk er nitratbelastet. Den er ikke udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde i forhold til grundvand, men oplandet kan opfattes som nitratfølsomt vandløbsopland bla. fordi det udleder til Natura 2000 Lillebælt. Hvis vi nu udpegede Nitratfølsomme vandløbsoplande på lige fod med nitratfølsomme indvindingsområder, så havde vi endnu en mulighed for at reducere udbringningen af gødning. Forskellig fra bræmmer, fordi de ikke nødvendigvis ligger lige op ad vandløbet. Det er det, GOI kan gives os forståelse for.

24 5,6% Beregninger fra de tekniske forundersøgelser siger, at vi reducerer 9,6 t N ud af 170 t N fra Åkær Å, dvs. 5,6 % Primære nitratkilde er landbrug: Ammoniakfordampning Udvaskning fra husdyrgødning Ensilagestakke Markstakke Gylleoverskud tæt på gården

25 Værktøjer til nitratreduktion Miljøgodkendelser ved udvidelser > 75 DE (reduktion i nitrattilførsel i nitratfølsomme indvindingsområder i forhold til grundvand samt i forbindelse med Natura 2000 områder) Landbrugstilsyn (kontrol med ensilagebeholdere, markstakke, flydelag på gyllebeholdere) Vådområder og sløjfning af dræn Kræver plads - naturlig lavning Afhængig af, at andre naturtyper på arealet kan klare mere vand og mere nitrat Det tilstrømmende vand skal være nitratholdigt for at vådområdet har en nitratrensende effekt Økonomi!! Men hvad nu, hvis der skal mere til?

26 Prioritering af indsatsen GOI er ideelt i den indledende fase af et naturgenopretningsprojekt som prioriteringsværktøj GOI kortlægning giver en forståelse for sammenhængen af de akvatiske økosystemer Hvor er tilstrømmende vand nitratholdigt og hvor er det nitratfrit Hvor skal der gøres tiltag i oplandet Hvor er det nødvendigt / ikke nødvendigt med etablering af vådområder

27 Åkær Å oplandet

28 Åkær Å oplandet med vandværker

29 Åkær Å oplandet med vandværker Indvindingsoplande

30 Åkær Å oplandet med vandværker Indvindingsoplande Nitratfølsomme indvindingsområder

31 Åkær Å oplandet med vandværker Indvindingsoplande Nitratfølsomme indvindingsområder Særlige drikkevandsinteresser

32 Åkær Å oplandet med vandværker Indvindingsoplande Nitratfølsomme indvindingsområder Særlige drikkevandsinteresser Naturgenopretningsprojekter

33 Åkær Å oplandet med vandværker Indvindingsoplande Nitratfølsomme indvindingsområder Særlige drikkevandsinteresser Naturgenopretningsprojekter Nitratprøver

34 Udfordringer Tærskelværdier, hvor meget skal vi reducere Inddragelse af GOI i traditionelle naturgenopretningsprojekter kræver samarbejde på tværs af fagområder og økonomi De forskellige metoder: GOI vs DMU beregninger bør evalueres i forhold til hinanden Sammentænkning mellem overfladenær hydro(geo)logisk kortlægning og gebyrkortlægning for grundvand Værktøjer til reduktion af nitratudvaskningen fra oplandet F.eks udpegning af nitratsårbare vandløbsoplande på lige fod med nitratsårbare indvindingsoplande i forhold til grundvand.

35 Åkær Å - vores erfaringer Naturgenopretning renser lidt Naturgenopretning koster meget Landbruget udleder meget Store nitratbidrag fra områder hvor vådområdeetablering er umuligt Indsatser i oplandet er nødvendigt for at opnå større nitratfjernelse Nitratmålingerne er konkrete og derfor direkte anvendelige

36 Naturgenopretning med GOI Øger vores fokus på kritiske delområder GOI bør komme før indledende beregninger og tidskrævende lodsejeraftaler GOI bruges som prioriteringsværktøj i områder hvor nitratreduktion er vigtig faktor Naturgenopretning har også andre formål end fjernelse af nitrat. Skal Lillebælt mærke en endnu større forskel, skal der mere til end for 10 mio. kr. vådområder

37 Tak for opmærksomheden