PLEJEPLAN FOR VANGSÅ HEDE

Transkript

1 Areal: 1200,6 ha Vangså Hede, set fra Tvorup Plantage mod NV. (Foto: HSK)

2 Plejeplan for Vangså Hede Indhold Forord 1. Oversigtskort 2. Administrative oplysninger 3. Hovedformål med naturplejen 4. Generel beskrivelse af naturplejen 5. Opdeling i driftsområder 6. Beskrivelse af naturplejen i de enkelte driftsområder 7. Arealoversigt 8. Prioritering af naturplejeindsatsen Bilag 1. Naturklagenævnets kendelse af Bilag 2. Skov- og Naturstyrelsens plejeplan for privatejede, fredede arealer 1996 Bilag 3. Udpegningsgrundlag for EF- Habitatområde nr. 25: Vangså Hede Bilag 4. Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 18: Vangså Hede Forord Ifølge Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og fortidsminder samt om tilsyn af er det den administrerende statslige myndighed, der gennemfører pleje af fredede, statsejede arealer og fortidsminder ( 3). Denne plejeplan er Skov- og Naturstyrelsens anvisning på, hvor og hvordan naturplejen på Vangså Hede skal udføres. Naturplejen udføres under forudsætning af at de nødvendige bevillinger er til stede. Planen er langsigtet, og beskriver udviklingen år frem til Thy statsskovdistrikt forventede planrevision i Planens grundlag er Naturklagenævnets kendelse fra den , samt udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 25 og EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 18. De relevante fredningsbestemmelser fremgår af bilag 1, og udpegningsgrundlaget for fugle- og habitatområderne af bilag 3 og 4. For de privatejede, fredede arealer er i 1996 udarbejdet en selvstændig plejeplan, se bilag 2. Plejen af de privatejede arealer udføres i medfør af fredningskendelsen af Skov- og Naturstyrelsen ved Thy Statsskovdistrikt.

3 1. Oversigtskort VANGSÅ HEDE SIGNATURFORKLARING FOR NATURPLEJEPLAN VANGSÅ HEDE FREDNINGSGRÆNSE DRIFTSOMRÅDE MED NR AFBRÆNDING BEVOKSNING RYDDES BEVOKSNING BIBEHOLDES GRÆSNING 1 2 TRUEDE, SÅRBARE OG SJÆLDNE PLANTER (HS)

4 2. Administrative oplysninger 2.1 Fredningskendelsen Fredningens navn: Område ved Vangså Fredningstidspunkt: Naturklagenævnets afgørelse af 29. december 1995 om fredning af et område ved Vangså i Thisted kommune, Viborg Amt (sag nr. 111/ ) Fredningens formål: Fredningen har til formål at sikre bevaring og forbedring af de naturhistoriske og landskabelige værdier som områdets havklitter, klitheder, indlandsklitter og hedemoser rummer. 2.2 EF-Habitatområde nr. 25, Vangså Hede indgår som nr. 25 i den liste Danmark i 1998 her indsendt til Kommissionen som forslag til lokaliteter af fællesskabsbetydning i overensstemmelse med artikel 4.1 i Rådets direktiv nr. 92/43 af (EF-habitatdirektivet). Habitatområdet er på 1406 ha. Områdets navn: Vangså Hede Udpegningsgrundlag: Arter: Hedepletvinge (Euphydryas aurinia), Odder (Lutra lutra) og Stor Vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Plantesamfund: Nedenstående natyrtyper er nærmere beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens hæfte Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. Nedenfor er anført det populære danske navn samt Natura 2000 talkoden fra EF-habitatdirektivets bilag 1. Plantesamfund markeret med * er naturtyper som EU prioriterer at beskytte *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit ) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng. 2.3 EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 18 Området indgår som nr. 22 af de i alt 111 områder Danmark har udpeget i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet, Rådets direktiv af om beskyttelse af vilde fugle. Området er omfattet af Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af EFfuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder af 25. maj Udpegningsgrundlag: Lokaliteten er udpeget på grund af ynglende tinksmede (liste I art). Endvidere er Vangså Hede en af de eneste danske lokaliteter, hvor hjejle tilsyneladende yngler hvert år. Hjejle er optaget på den danske rødliste. 2.4 Naturbeskyttelseslovens 3 og 8 Området er med undtagelse af en mindre sandflugtsplantning i områdets sydøstlige hjørne omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper eller klitfredning.

5 2.5 Arealer Plejeplanen omfatter de arealer i fredningskendelsen, der administreres af Skov- og Naturstyrelsen samt de privatejede arealer. I Naturklagenævnets afgørelse lægges der vægt på en samlet pleje af området. Statsskovdistriktet har derfor valgt, at indarbejde den tidligere udarbejdede plejeplan for de privatejede arealer, der primært sigtede på udførelse af den nødvendige førstegangspleje, i denne samlede plejeplan. Ifølge oplysninger fra Det Centrale Skovregister (CSR) udgør den statsejede, fredede del af Vangså Hede 999,2 ha. Ifølge Naturklagenævnets afgørelse er ca ha omfattet af fredningen. Følgende ejendomme er helt eller delvist omfattet af fredningen: Vangså, Vang: Matr. nr. 13c, 14a, 7l, 4a, 1m, 3f, 2d, 6r, 6q, 3d, 2a, 1f. Vang By, Vang: Matr. nr. 21f, 6e, 22i, 24e, 23g, 20 f, 22 c, 9 h, 8g, 7g, 11k, 41a, 27i, 40a, 42a, 12i, 25c, 43e, 16am, 1n, 3a, 38c, 18l, 15t, 16al, 18e, 37e, 17l, 16l, 10l, 4a, 15c, 28e, 15q, 45a. Tvorup By, Tvorup: Matr. nr. 4f, 4aø, 2a, 6d, 2b, 4g. Følgende matrikelnumre er i privat eje: 14 a Vangså, Vang (ideel anpart 50 % privateje, og 50 % statseje) 2a og 1f Vangså, Vang 3 d Vang By, Vang 15q og 45 a Vang By, Vang 2.6 Tilsyns- og plejemyndighed Thy Statsskovdistrikt Søholtvej Thisted thy@sns.dk 3. Hovedformål med naturplejen Er at sikre bevaring og forbedring af de naturhistoriske og landskabelige værdier, som områdets havklitter, klitheder, indlandsklitter og hedemoser rummer, samt sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper der udgør udpegningsgrundlaget for fugle- og habitatområderne. 4. Generel beskrivelse af naturplejen 4.1. Rydning af træopvækst Førstegangspleje hedearealer under tilgroning med fyr, sitkagran, pil m.m., eller tilplantede heder. Træbevoksninger af en dimension, der kan anvendes som energitræ, skoves med motorsav. Træerne fjernes fra arealet i frisk tilstand og henligger til tørring udenfor hedeområdet med henblik på senere flisning. Er der tale om træ af mindre dimension nedskæres og flises eller afbrændes det på stedet. Materiale der skal afbrændes samles i bunker. Det tilstræbes at afbrændingsstederne placeres med mindst 50 meters mellemrum.

6 Pilekrat, hvis udbredelse er koncentreret til fugtige partier på heden, bibeholdes, og udbredelsen reguleres alene af de naturlige fugtighedsforhold. Ved førstegangsplejen kombineres en rydning af træopvæksten oftest med en foryngelse af dværgbuskene ved grenknusning eller afbrænding Vedligeholdende rydning af træopvækst Opvæksten, der overvejende udgøres af bjergfyr, contortafyr og sitkagran, ryddes mindst hvert 3. år efter førstegangspleje er foretaget, for at hindre gentagen tilgroning. De første 3 år efter rydning af plantage fjernes opvæksten dog gerne hvert år. Ved at foretage rydning så ofte forhindres frøspredning fra træerne. Træerne fjernes ved oprykning, med ørnenæb eller med motorsav. Hugstaffald fra de små træer bør så vidt muligt fjernes fra arealet, eller samles i bunker med mindst 50 meters mellemrum og afbrændes. De samme afbrændingssteder bør benyttes hver gang, med 5-10 års mellemrum. Vedligeholdende rydning af træopvækst kan også ske i forbindelse med foryngelse af dværgbuskvegetationen ved afbrænding eller grenknusning, der dog ikke kan forventes at blive foretaget med nødvendig hyppighed for at forhindre tilgroning. 4.2 Foryngelse af dværgbuskvegetation Afbrænding I perioden fra 1.september til 1. april foretages pletvis afbrænding af flere mindre (½-1 ha) arealer med gammel lyng/revling. Pletbrænding gennemføres ved årlig afbrænding af 3-5 % af hvert hedeområde i pletter og striber, således at størstedelen af arealet undergår en pleje i en års cyklus. Herved kan genskabes og fastholdes mosaikagtige og varierede heder med dværgbuskvegetation i alle livsfaser. Forud for afbrænding slås evt. midlertidige brandbælter med grenknuser rundt om de pletter, der ønskes afbrændt. Alternativt afgrænses arealet der ønskes afbrændt ved at gennemvæde et bælte rundt om arealet med vand, eller de naturlige våde områder benyttes som hel eller delvis afgrænsning Grenknusning Med grenknuser slås den gamle grenmasse af og samtidig sker en overfladisk jordbearbejdning. Grenmassen efterlades jævnt fordelt på arealet. Metoden holder dværgbuskvegetationen ung og giver som følge af den overfladiske jordbearbejdning anledning til nogen nyspiring. Metoden er dog ikke effektiv til nedbringelse af kvælstofbelastningen. Den bør kun anvendes på relativt jævne hedeområder, typisk afblæsningsflader, da den i mere kuperede områder medfører en gradvis udjævning af terrænformerne. Pletvis afbrænding vurderes som den optimale metode til foryngelse og fastholdelse af dværgbuskvegetationen, men metoden er sammenlignet med grenknusning tidskrævende og dyrere. Derfor vil grenknusning, især på arealer med behov for rydning af ældre træopvækst, der ikke fjernes ved afbrænding, fortsat finde anvendelse i mindre omfang. 4.3 Afgræsning Pleje af hedevegetationen giver en stor andel af unge skud, som ædes af den naturlige bestand af hjortevildt og derved bevares i ungdomsstadiet. Hjortevildtets fouragering kan dog med hedernes store udstrækning kun bidrage til dværgbuskvegetationens foryngelse.

7 Vegetationen på tørre, sandede klitheder udgør almindeligvis ikke tilstrækkeligt fodergrundlag for husdyrgræsning. De fugtigere klithedepartier og nogle af de områder, der efter anden drift er under genetablering som hede, kan dog afgræsses med husdyr i kortere perioder eller med mindre antal dyr, svarende til fødemulighederne. Græsning med hårdført kvæg foretrækkes frem for får, der har vist sig at have forkærlighed for visse af hedernes sjældne plantearter. Husdyrgræsning kan ikke forventes at have større effekt på etableret trævegetation og ældre dværgbuskvegetation, og må derfor i nogen grad kombineres med andre plejetiltag. Husdyrgræsning forudsætter opsætning af hegn. Linieføringen af hegnet bør tilpasses landskabet og fremtræde diskret. Der bør anvendes almindeligt 1-trådet, strømførende kreaturhegn eller evt. lavt poda-hegn. Hegnet bør ikke sættes, så det udgør en silhuet mod himlen. Fangfold, læskur eller andre påkrævede indretninger skal etableres diskret i området, evt. op mod beplantning. Af hensyn til publikum etableres om nødvendigt stenter, låger eller færiste ved almindeligt benyttede indgangsveje til arealet. Interessen for græsning på hedeområder fra private landmænd forudsætter gunstige tilskudsordninger, og afgræsning kan derfor kun forventes at udgøre et beskedent supplement til de øvrige hedeplejeforanstaltninger. 4.4 Vandstandsregulering Særligt hedesøer, -moser og-kær er vigtige levesteder for mange af de dyre-, plante- og insektarter der er knyttet til klithederne. Derfor tilstræbes generelt højst mulig vandstand på hederne. Alle grøfter, der ikke skal sikre andre væsentlige hensyn, sløjfes eller lukkes med et stem. Høj vandstand sikrer mod tilgroning med pilekrat og lignende. 4.5 Trægrupper Flere af de store hedeområder omfatter nåletræbeplantninger anlagt i begyndelsen af 1900-tallet med henblik på en varig sandflugtsdæmpning af især de større indlandsklitter. Plantningerne bevares i det omfang den nuværende driftsplan ikke har foreskrevet området ryddet for trævækst, eventuelt som led i en konvertering til overgangszone mellem plantage og åbne naturområder. Trægrupperne yder hedernes bestande af hjortevildt skjul og fremmer dermed vildtets fouragering i de områder, der ligger væk fra plantagerne. Trægruppernes udstrækning begrænses til det nuværende, dog således at trægruppernes udstrækning kan tilpasses terrænformerne. Rydning af træopvækst omkring trægrupperne bør ske så ofte, at den ikke efterlader bryn af fyrretræer med nøgne stammer og opknebne trækroner. Derudover henligger trægrupperne til naturligt sammenbrud og selvforyngelse. I de i driftsplanen definerede overgangszoner vil der over en længere periode ske en gradvis udjævning af grænsen mellem skov og åben hede. 4.6 Sandflugtsdæmpning Klitter er en dynamisk naturtype, der så vidt muligt skal kunne udvikle sig frit uden indgreb. Der foretages kun sandflugtsdæmpning hvor det er nødvendigt at sikre tekniske anlæg i form af veje og parkeringspladser, eller hvor nedkørsler til stranden og å-udløb så vidt muligt skal holdes fri for tilsanding.

8 4.7 Opsamling af affald i klitterne Affald fra skibstrafikken skyller ind på strandbredden og blæser med vinden ind over klitterne eller skyller ved højvande helt op i klitterne. Afhængigt af vejrforholdene vil der jævnligt være behov for opsamling af affald i havklitterne, især ved å-udløb. 5. Plejeplanens opdeling i driftsområder I den efterfølgende beskrivelse af de konkrete naturplejeaktiviteter er Vangså Hede inddelt i 7 driftsområder for at skabe overblik og sikre plejebehovet systematisk vurderes i alle områder. Samtidig udgør hvert driftsområde den enhed, hvorunder der noteres foretagne indgreb: dato, metode, areal m.v. Som udgangspunkt for plejeplanen er der i forbindelse med en arealgennemgang i skemaform noteret status for natur- og plejetilstanden i hvert driftsområde. Fra Viborg Amts og skovdistriktet registrering af særlige botaniske forekomster (udført af Holger Søndergaard i ) er endvidere anført arter, der bør rettes særlig opmærksomhed imod evt. i form af plejetiltag. De botaniske forekomster er markeret på detailkort over driftsområderne. Såfremt distriktet har kendskab til at området er et foretrukket tilholdssted for fugle- eller dyrearter, som området er udpeget for eller på anden møde er bemærkelsesværdige, er dette noteret i skemaet. Ud fra ovenstående oplysninger er det fastlagt, hvilke plejeforanstaltninger, der bør foretages inden for hvert driftsområde, herunder arealstørrelse. Behov for den primære pleje, rydning af træopvækst, er vurderet på en skala fra 1-10, hvor 1 står for intet plejebehov og 10 står for akut plejebehov. 6. Plejeplaner for de enkelte driftsområder

9 Driftsområde nr Afd. nr.: Areal: 245,3ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Storbølget klitlandskab med havklitter. Fugtige partier med vandløb og sø i nord Plantesamfund: Grå klit med revling, lyng, klokkelyng og græsser Fauna: Odder, tingsmed og spove Plejetilstand: Tilfredsstillende Plejekrævende arter: Kattefod, Strand-Snerle, Lostilk, Svømmende Sumpskærm, Tusindfrø, Spiddsnudet frø, evt. Strandtudse Mål for den fremtidige tilstand: Bevaring af nuværende tilstand, afbrænding og rydning af trævækst Naturpleje: Tekst: Areal ha: Bemærkninger: Rydning af træopvækst: Rydning af skovbevoksning i afd 401 nord og afd 404 syd Sporadisk nåletræopvækst ryddes 27, (skala 0-10) Vestlig del af bevoksning kan ryddes i et bælte på m, slugter dybere Afbrænding: Partier med ældre lyng/revling 42 afbrændes pletvis Grenknusning / slåning: Grenknusning efter behov langs 10 plantagen ved rydning i nord. Afslåning for padder Afgræsning, eksisterende: Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Sø i nord etableret i 1987, stem i grøft Nåletræsplantningerne: Der etableres et bugtet forløb af hedens afgrænsning mod plantagen Andet: 1 2 2

10 Driftsområde nr Afd. nr.: 419 Areal: 121,6ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Hævet havbund, delvis overføgen. Klitformationer. Store afblæsningsflader, mange fugtige partier med temporære søer Plantesamfund: Grå klit, våde heder, fattigkær- lyng, revling, klokkelyng, blåtop, benbræk og halvgræsser Fauna: Tingsmed og spove Plejetilstand: Tilfredsstillende. Ca 50 ha afbrændt i 1984 Plejekrævende arter: Langbladet soldug Mål for den fremtidige tilstand: Bevaring af nuværende tilstand, afbrænding og rydning af træopvækst Naturpleje: Tekst: Areal ha: Bemærkninger: Rydning af træopvækst: Sporadisk nåletræopvækst ryddes (skala 0-10) Afbrænding: Partier med ældre lyng og revling afbrændes 75 pletvis Grenknusning / slåning: Grenknusning i rydning i plantagen 3 Afgræsning, eksisterende: Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Grøft til jordfaldshus i nordøstlige del dækket i 1984 Nåletræsplantningerne: Der etableres et bugtet forløb af den nordlige afgrænsning med plantagen Andet:

11 Driftsområde nr Afd. nr.: 479 OG 476 Areal: 66 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Hævet havbund, delvis overføgen. Klitformationer. Store afblæsningsflader, mange fugtige partier med temporære søer. Eng i vest Plantesamfund: Grå klit, våde heder, fattigkær med soldug, tranebær, revling, lyng, klokkelyng og græsser Fauna: Tingsmed og spove Plejetilstand: Tilfredsstillende Plejekrævende arter: Mål for den fremtidige tilstand: Bevaring og forbedring af tilstanden Naturpleje: Tekst: Areal ha: Bemærkninger: Rydning af træopvækst: Rydning i vestlig del Sporadisk nåletræopvækst ryddes 8,4 48 Aftalt med medejer 1 (skala 1-10) Afbrænding: Partier med ældre lyng og revling 19,4 afbrændes pletvis Grenknusning / slåning: Afgræsning, eksisterende: Eng i vest afgræsses 3,5 Afgræsning, planlagt: Afgræsning udvides mod syd aftales 8 med Exner Vandstandsregulering: Grøft ved eng oprenses skånsomt Nåletræsplantningerne: Trægruppe i den sydøstlige del lades 6 tilbage, aftalt med Exner Andet: Distriktet ejer kun den ideelle halvpart Den anden part ejes af fam Exner i Vangså 2 3 4

12 Driftsområde nr Afd. nr.: 457, 459, 460 og 478 Areal: 151,7ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Hævet havbund, delvis overføgen. Klitformationer. Store afblæsningsflader, fugtige partier med temporære søer Plantesamfund: Grå klit, våde heder, fattigkær lyng, revling, klokkelyng, blåtop, benbræk lobelie og halvgræsser Fauna: Tingsmed, spove, trane og hjejle Plejetilstand: Tilfredsstillende Plejekrævende arter: Hjertelæbe, langbladet soldug, fin bunke, strandbo, sekshannet bækarve og svømmende sumpskærm, spidssnudet frø Mål for den fremtidige tilstand: Bevaring af nuværende tilstand. Rydning af bjergfyr mod øst til Hovekær Naturpleje: Tekst: Areal ha: Bemærkninger: Rydning af træopvækst: 1. gangs rydning i.flg driftsplanen Sporadisk træopvækst ryddes (skala 0-10) Afbrænding: Partier med ældre lyng og revling 27,7 afbrændes pletvis Grenknusning / slåning: Afslåning for padder N ved Røstrimme Afgræsning, eksisterende: Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: Trægrupper bevares i afd Andet: Rydning om sø i afd 457 sydlige del

13 Driftsområde nr Afd. nr.: 372 Areal: 187 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Hævet havbund, delvis overføgen. Enkelte klitformationer. Store afblæsningsflader, mange fugtige partier med temporære søer Plantesamfund: Grå klit, våde og tørre heder, fattigkær lyng, revling, klokkelyng, tranebær, blåtop og halvgræsser Fauna: Trane, tingsmed, spove og hjejle Plejetilstand: Tilfredsstillende, slåning afløses af afbrænding Plejekrævende arter: Hjertelæbe, spidssnudet frø Mål for den fremtidige tilstand: Bevaring af nuværende tilstand afbrænding og rydning af trævækst Naturpleje: Tekst: Areal ha: Bemærkninger: Rydning af træopvækst: Sporadisk nåletræopvækst ryddes (skala 1-10) Afbrænding: Partier med ældre lyng og revling 51,4 afbrændes pletvis Grenknusning / slåning: Afslåning for padder ved Renslet rimme Afgræsning, eksisterende: Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: Trægruppe i sydøstlige del bevares 5,4 Andet: Der etableres et bugtet forløb af hedens afgrænsning med plantagen 4 5

14 Driftsområde nr Afd. nr.: 370 og 371 Areal: 218,7 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Storbølget klitlandskab mod vest med store afblæsningsflader Plantesamfund: Havklit, grå klit, tørre og våde heder. Lyng, revling, klokkelyng, blåtop, halvgræsser Fauna: Trane, spove og hjejle Plejetilstand: Tilfredsstillende Plejekrævende arter: Lostilk og strandkål, spiddsnudet frø Mål for den fremtidige tilstand: Bevaring af nuværende tilstand afbrænding og rydning af trævækst Naturpleje: Tekst: Areal ha: Bemærkninger: Rydning af træopvækst: Sporadisk nåletræopvækst ryddes (skala1-10) Afbrænding: Partier med ældre lyng og revling 36,6 afbrændes pletvis Grenknusning / slåning: Afslåning ved Studebakke Afgræsning, eksisterende: Afd. 370 a og c afgræsses 12 Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: Andet:

15 Driftsområde nr Afd. nr.: 373 og 374 Areal: 210,3 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Storbølget klitlandskab mod vest med store afblæsningsflader, fugtige partier mod øst med temporære søer Plantesamfund: Havklit, grå klit lyng, klokkelyng, revling blåtop og halvgræsser Fauna: Trane, tingsmed, spove og hjejle Plejetilstand: Tilfredsstillende Plejekrævende arter: Hjertelæbe, plettet gøgeurt, sump- hullæbe, fin bunke, smalbægret ensian og lostilk Mål for den fremtidige tilstand: Bevaring af nuværende tilstand Naturpleje: Tekst: Areal ha: Bemærkninger: Rydning af træopvækst: Spradisk nåletræopvækst ryddes (skala 1-10) Afbrænding: Afbrænding supplerer afgræsning Grenknusning / slåning: Afgræsning, eksisterende: Afgræsning i den østlige del 75 Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: Der etableres et bugtet forløb af hedens afgrænsning mod plantagen Andet: Afgræsning vurderes efter 5 år 7

16 7. Arealoversigt for naturplejeopgaver AREALOVERSIGT- NATURPLEJE Tekst: AREALOVERSIGT Areal ha: HEDE 709,7 MOSE/KÆR 116,1 KLIT 283,2 STRANDBRED 43,7 SØ 3 ENG AFGRÆSSET 15,5 BEVOKSNING, SMÅPLANTNINGER PLANTAGE 29,4 I ALT 1200,6 Bemærkninger: Tekst: NATURPLEJE Areal ha: RYDNING AF SKOVBEVOKSNING 58,2 RYDNING AF TRÆOPVÆKST 789 AFBRÆNDING 252,1 GRENKNUSNING 13 AFGRÆSNING 90,5 TRÆGRUPPER 29,4 VANDSTANDSREGULERING ANDET Bemærkninger:

17 8. Prioritering af naturplejeopgaver Vangså Hede vil med den status, der er beskrevet under de administrative oplysninger, være et naturområdet der er højt prioriteret af distriktet Det er distriktets vurdering, at tilgroning indenfor plejeplanens tidshorisont udgør den største risiko For ødelæggelse af naturværdierne. Distriktet prioriterer derfor den pleje, som hindrer tilgroning højst. Indsatsen tilrettelægges således, at træopvæksten ryddes inden frøspredning optræder og inden træ- og nålemassen udgør en næringsstofpulje, der kan ændre plantesamfundenes naturlige biologiske balance. Som resultat af en langvarig og vedvarende indsats er Vangså Hedes nuværende plejetilstand god. De mest krævende plejetiltag findes i forbindelse med de skovrydninger der er beskrevet i planen, opgaven vil strække sig over de næste 5 år. Den opfølgende pleje med afbrænding og rydning af spredt trævækst vil være årligt tilbagevendende.