Plejeplan for klithedearealer mellem Lyngby og Flade Sø

Transkript

1 Plejeplan for klithedearealer mellem Lyngby og Flade Sø version 1.02 af Indhold Forord 1. Oversigtskort 2. Administrative oplysninger 3. Hovedformål med naturplejen 4. Generel beskrivelse af naturplejen 5. Opdeling i driftsområder 6. Beskrivelse af naturplejen i de enkelte driftsområder 7. Arealoversigt 8. Prioritering af naturplejeindsatsen Bilag 1. Overfredningsnævnets kendelse af 26. april 1976 side 6-8 Bilag 2: Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr Forord Ifølge Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og om tilsyn (Bekendtgørelse nr. 951 af ), er det den administrerende statslige myndighed der gennemfører pleje af fredede, statsejede arealer ( 2). Denne plejeplan er Skov- og Naturstyrelsens anvisning på, hvor og hvordan naturplejen på klithedearealerne mellem Lyngby og Flade Sø skal udføres. Naturplejen udføres under forudsætning af at de nødvendige bevillinger er til stede. Planen er langsigtet, og beskriver udviklingen år frem til Thy statsskovdistrikts næste forventede planrevision i Planen fra 2003 er opdateret i 2006 i forbindelse med arbejdet med distriktets nye driftsplan og for at indarbejde erfaringerne fra LIFE-klithedeprojektet ( ). Planens grundlag er Overfredningsnævnets kendelse fra den 26. april 1976, og udpegningsgrundlaget for habitatområde 184. De relevante fredningsbestemmelser fremgår af bilag 1, og udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 2. For de arealer, der ikke er omfattet af fredningen men af Naturbeskyttelseslovens 3 og 4 gælder, at det i naturbeskyttelsesloven forudsættes, at de statslige arealforvaltende myndigheder holder statsejede arealer i rimelig stand så områderne ikke varigt skifter karakter.

2 1. Oversigtskort 2. Administrative oplysninger 2.1 Fredningskendelsen Fredningens navn: Hede- og klitarealer mellem Lyngby og Flade sø Fredningstidspunkt: Overfredningsnævnets kendelse af 26. april 1976 om fredning af hede - og klitarealer mellem Lyngby og Flade sø i Sydthy kommune (sag nr. 2134/71) Fredningens formål: Fredningen har til formål at sikre bevaring af intakte landskaber med udstrakte klitområder mod udstykning til sommerhusbebyggelse.

3 2.2 EF-Habitatområde nr. 184, Store dele af klithederne mellem Lyngby og Flade Sø indgår som habitatområde nr. 184 med benævnelsen Lyngby Hede og Lillehav i den liste Danmark i 1998 har indsendt til Kommissionen som forslag til lokaliteter af fællesskabsbetydning i overensstemmelse med artikel 4.1 i Rådets direktiv nr. 92/43 af (EF-habitatdirektivet). Området er i april 2001 foreslået udvidet og benævnt Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg. Området: Habitatområdet Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg udgør ha og er hovedsagelig arealer i statseje. Udpegningsgrundlag: Til grund for udpegningen er ikke enkeltarter, men alene følgende plantesamfund: Plantesamfund: Nedenstående naturtyper er nærmere beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens hæfte Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. Nedenfor er anført det populære danske navn samt Natura 2000 talkoden fra EF-habitatdirektivets bilag 1. Plantesamfund markeret med * er naturtyper som EU prioriterer at beskytte Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Sandklitter i kystbæltet med Ammophila arenaria (hvid klit) *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværsklit) *Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Klitter med Salix repens ssp. agentea (kystklitter med gråris) 2190 Fugtige klitlavninger 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) 3260 Vandløb med vandplanter 2.4 Naturbeskyttelseslovens 3 og 8 Størstedelen af området er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper eller klitfredning. Undtaget er sandflugtsplantningerne Morten Sande, Kropbakker, Lyskær Bakker m.fl. samt en række græsarealer (i omdrift) i områdets østlige del. 2.5 Arealer Plejeplanen omfatter de arealer i fredningskendelsen, der administreres af Skov- og Naturstyrelsen samt de øvrige statsejede naturarealer. Fredningen omfatter i alt 3.326,5 ha, hvoraf ca ha er i Skov- og Naturstyrelsens eje og ca. 410 ha i Kystdirektoratets eje. I arealerne indgår Lodbjerg Plantage med ca. 586 ha bevokset areal. Følgende ejendomme er helt eller delvist omfattet af fredningen: matr. nr. 1aq, 1ah, 1ai, 1 ak, 1b, 1z, 32b Hvidbjerg Klit, Hvidbjerg matr. nr. 1b, 9 Ørum Klitter, Ørum matr. nr. 1b, 9d, 17 Lodbjerg Klitter, Lodbjerg matr. nr. 24, 25a Nr. og Sdr. Aalum, Agger

4 2.6 Tilsyns- og plejemyndighed Thy Statsskovdistrikt Søholtvej Thisted thy@sns.dk 3. Hovedformål med naturplejen Er at sikre bevaring og forbedring af de naturhistoriske og landskabelige værdier, som områdets søer, hedemoser, klitheder, indlandsklitter og kystklitter rummer. 4. Generel beskrivelse af naturplejen 4.1 Rydning af træopvækst Førstegangspleje hedearealer under tilgroning med fyr, sitkagran pil m.m. eller tilplantede heder Træbevoksninger af en dimension, der kan anvendes som energitræ, skoves med motorsav. Træerne fjernes fra arealet i frisk tilstand og henligger til tørring udenfor hedeområdet med henblik på senere flisning. Er der tale om træ af mindre dimension nedskæres og flises eller afbrændes det på stedet. Materiale der skal afbrændes placeres i bunker. Det skal tilstræbes at afbrændingsstederne placeres med mindst 50 meters mellemrum. Pilekrat, hvis udbredelse er koncentreret til fugtige partier på heden, bibeholdes, og udbredelsen reguleres alene af de naturlige fugtighedsforhold. Ved førstegangsplejen kombineres en rydning af træopvæksten oftest med en foryngelse af dværgbuskene ved grenknusning eller afbrænding Vedligeholdende rydning af træopvækst Opvæksten, der overvejende udgøres af bjergfyr, contortafyr og sitkagran, ryddes mindst hvert 3. år efter 1. gangs pleje er foretaget for at hindre gentagen tilgroning, de første 3 år efter rydning af plantage og tæt opvækst dog gerne hvert år. Ved at foretage rydningen så ofte forhindres frøspredning fra træerne. Træerne fjernes ved oprykning, med ørnenæb eller med motorsav. Hugstaffald fra de små træer bør så vidt muligt fjernes fra arealet, eller samles i bunker med mindst 50 meters mellemrum og afbrændes. De samme afbrændingssteder bør benyttes hver gang, med 5-10 års mellemrum. Vedligeholdende rydning af træopvækst kan også ske i forbindelse med foryngelse af dværgbuskvegetationen ved afbrænding, der dog ikke kan forventes at blive foretaget med nødvendig hyppighed for at hindre tilgroning. 4.2 Foryngelse af dværgbuskvegetationen Afbrænding I perioden fra 1.9. til 1.4. foretages pletvis afbrænding af flere mindre (½-1 ha) arealer med gammel lyng/revling. Pletbrænding gennemføres ved årlig afbrænding af 3-5 % af hver enkelt hedeområde i pletter og striber, således at størstedelen af arealet undergår en pleje i en års cyklus. Herved

5 kan genskabes og fastholdes mosaikagtige og varierede heder med dværgbuskvegetation i alle livsfaser. Forud for afbrænding slås evt. midlertidige brandbælter med grenknuser rundt om de pletter, der ønskes afbrændt. Alternativt afgrænses arealet der ønskes afbrændt ved at gennemvæde et bælte rundt om arealet med vand, eller de naturlige våde områder benyttes som hel eller delvis afgrænsning Grenknusning Med grenknuser slås den gamle grenmasse af og samtidig sker en overfladisk jordbearbejdning. Grenmassen efterlades jævnt fordelt på arealet. Metoden holder dværgbuskvegetationen ung og giver som følge af den overfladiske jordbearbejdning anledning til nogen nyspiring. Metoden bør kun anvendes på relativt jævne hedeområder, typisk afblæsningsflader, da den i mere kuperede områder medfører en gradvis udjævning af terrænformerne. Pletvis afbrænding vurderes som den optimale metode til foryngelse og fastholdelse af dværgbuskvegetationen, men metoden er sammenlignet med grenknusning tidskrævende og dyrere. Derfor vil grenknusning, især på arealer med behov for rydning af ældre træopvækst, der ikke fjernes ved afbrænding, fortsat finde anvendelse i mindre omfang. 4.3 Afgræsning Pleje af hedevegetationen giver en stor andel af unge skud, som ædes af den naturlige bestand af hjortevildt og dermed bevares i ungdomsstadiet. Hjortevildtets fouragering kan dog med hedernes store udstrækning kun bidrage til dværgbuskvegetationens foryngelse. Vegetationen på tørre, sandede klitheder udgør almindeligvis ikke tilstrækkelig fodergrundlag for husdyrgræsning De fugtigere klithedepartier og nogle af de områder, der efter anden drift er under genetablering som hede, kan dog afgræsses med husdyr i kortere perioder eller med et mindre antal dyr svarende til fødemulighederne. Græsning med kvæg foretrækkes fremfor får, der har vist sig at have forkærlighed for flere af hedernes sjældne plantearter. Husdyrgræsning kan ikke forventes at have større effekt på etableret trævegetation og ældre dværgbuskvegetation og må derfor i nogen grad kombineres med andre plejetiltag. Husdyrgræsning forudsætter opsætning af hegn. Linieføringen af hegnet bør tilpasses landskabet og fremtræde diskret. Der bør anvendes almindelig 1-trådet, strømførende kreaturhegn eller evt. lavt poda-hegn. Hegnet bør ikke sættes, så det udgør en silhuet mod himlen. Fangfold, læskur eller andre påkrævede indretninger skal etableres diskret i området, evt. op mod beplantning. Af hensyn til publikum etableres om nødvendigt stenter, låger eller færiste ved almindeligt benyttede indgangsveje til arealet. Interesse for græsning på hedeområder fra private landmænd forudsætter gunstige tilskudsordninger og afgræsning kan derfor kun forventes at udgøre et beskedent supplement til de øvrige hedeplejeforanstaltninger. 4.4 Vandstandsregulering Særligt hedesøer, -moser og -kær er vigtige levesteder for mange af de dyre-, plante- og insektarter der er knyttet til klithederne. Derfor tilstræbes generelt højst mulig vandstand på hederne. Alle grøfter, der ikke skal sikre andre væsentlige hensyn sløjfes eller lukkes med et stem. Høj vandstand sikrer mod tilgroning med pilekrat o. lign.

6 4.5 Trægrupper Flere af de store hedeområder omfatter nåletræbeplantninger anlagt i begyndelsen af 1900-tallet med henblik på en varig sandflugtsdæmpning af især større indlandsklitter. Plantningerne bevares i det omfang den nuværende driftsplan ikke har foreskrevet områderne ryddet for trævækst. Trægrupperne yder hedernes bestand af hjortevildt skjul og fremmer dermed vildtets fouragering i de områder, der ligger væk fra plantagerne. Trægruppernes udstrækning begrænses til den nuværende, dog således at trægruppernes udstrækning kan tilpasses terrænformerne. Rydning af træopvækst omkring trægrupperne bør ske så ofte, at den ikke efterlader bryn af fyrretræer med nøgne stammer og opknebne trækroner. Derudover henligger trægrupperne til naturligt sammenbrud og selvforyngelse. I de i driftsplanen definerede overgangszoner vil der over en længere periode ske en gradvis udjævning af grænsen mellem skov og åben hede. 4.6 Sandflugtsdæmpning Klitter er en dynamisk naturtype, der så vidt muligt skal kunne udvikle sig frit uden indgreb. Der foretages kun sandflugtsdæmpning, hvor det er nødvendigt at sikre tekniske anlæg i form af veje og parkeringspladser eller hvor nedkørsler til stranden og å-udløb, så vidt muligt skal holdes fri for tilsanding. 4.7 Opsamling af affald i klitterne Affald fra skibstrafikken skyller ind på strandbredden og blæser med vinden ind over klitterne eller skyller ved højvande helt op i klitterne. Afhængigt af vejrforholdene vil der jævnligt være behov for opsamling af affald i havklitterne, især ved å-udløb. 5. Opdeling i driftsområder I den efterfølgende beskrivelse af de konkrete naturplejeaktiviteter på arealerne mellem Lyngby Hede og Flade Sø er arealerne inddelt i 8 driftsområder for at skabe overblik og sikre plejebehovet systematisk vurderes i alle områder. Samtidig udgør hvert driftsområde den enhed, hvorunder der noteres foretagne indgreb: dato, metode, areal m.v. Som udgangspunkt for plejeplanen er der i forbindelse med en arealgennemgang i skemaform noteret status for natur- og plejetilstanden i hvert driftsområde. Fra Viborg Amts og skovdistriktet registrering af særlige botaniske forekomster (udført af Holger Søndergaard i ) er endvidere anført arter, der bør rettes særlig opmærksomhed imod evt. i form af plejetiltag. De botaniske forekomster er markeret på detailkort over driftsområderne. Såfremt distriktet har kendskab til at området er et foretrukket tilholdssted for fugle- eller dyrearter, som området er udpeget for eller på anden måde er bemærkelsesværdige, er dette noteret i skemaet. Dette gælder også de områder med forekomster af padder som blev konstateret under LIFE-klithedeprojektet, og som der blev udarbejdet en særskilt plejeplan for. Ud fra ovenstående oplysninger er det fastlagt, hvilke plejeforanstaltninger, der bør foretages inden for hvert driftsområde, herunder arealomfang. Behov for den primære pleje, rydning af træopvækst, er vurderet på en skala fra 1-10, hvor 1 står for intet plejebehov og 10 står for akut plejebehov. 6. Beskrivelse af naturplejen i de enkelte driftsområder

7 PLEJEPLAN FOR LYNGBY HEDE og FLADE SØ version 1.02 af Driftsområde nr. 1 - Flade sø - Afd. nr.: 36, 39, 41 og 43 Areal: 149 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Hævet havbund, delvis overføgen. Større klitformationer mod vest. Mindre rimmer. Enkelte fugtige lavninger. Mod syd engarealer og Flade sø. Plantesamfund: Hvide klitter(2120), Stabile kystklitter(2130), Klitheder(2140), Våde dværgbusksamfind med klokkelyng(4010). Mod syd en "halvfersk" eng. Fauna: Kronvildt, råvildt, hare, ræv, spove Plejetilstand: Ryddet for nåletræer i Afbrænding påkrævet mange steder. Plejekrævende arter: Fin bunke, dværg siv, tusindblad, liden ulvefod, benbræk Mål for den fremtidige tilstand: Nåletræsopvækst holdes nede og en del hedearealer forynges ved afbrænding af partier med lyng og revling Naturpleje: Tekst: Areal ha: Bemærkninger: Rydning af træopvækst: 1 145,4 Skala 0-10 (2001) Afbrænding: 6 39,4 Skala 0-10 Grenknusning / slåning: 2 13,0 Skala 0-10 Afgræsning, eksisterende: Ved Flade sø 7,0 Vedvarende græs Afgræsning, planlagt: Græsningsarealet bør udvides mod 3-4 vest og evt. øst og nord Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: Nord: Holm af ØSF, FBF og BJF Syd: 3 områder med "træer" (41 a+b+f) 3,2 7,3 Bevares Litra a+f ryddes (3,7 ha) Andet: En del COF SFY i nordenden af afd. 39 Ryddes

8

9 PLEJEPLAN FOR LYNGBY HEDE og FLADE SØ Driftsområde nr. 2 - Vest for Lodbj.Pl - Afd. nr.: 2 Areal: 288,2 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Storslået klitlandskab. Store klitformationer mod vest og øst. En bælte med rimmer og en del lavere områder med fugtige lavninger midt i arealet Plantesamfund: Hvide klitter(2120), Stabile kystklitter(2130), Klithede(2140), Våde dværgbuskesamfund med klokkelyng(4010) Fauna: Råvildt, kronvildt, hare, ræv, spove Plejetilstand: Udbredt tilgroning med nåletræer er i gang Plejekrævende arter: Dværg siv, fin bunke, tusindfrø Mål for den fremtidige tilstand: Rydning af selvsåede nåletræer. Afbrænding af partier med lyng og revling Naturpleje: Tekst: Areal ha: Bemærkninger: Rydning af træopvækst: 10 (LIFE ) 288,2 Meget udbredt tilgroning Afbrænding: 5 56,4 Skala 0-10 Grenknusning / slåning: 3 12,1 Skala 0-10 Afgræsning, eksisterende: Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: Andet:

10 PLEJEPLAN FOR LYNGBY HEDE og FLADE SØ Driftsområde nr. 3 - Vestlige Lyngby - Afd. nr.: 81 og 84 Areal: 366,5 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Hævet havbund. Storslået klitlandskab. Store klitformationer mod vest. Rimmer og lavere partier mod øst. Enkelte fugtige lavninger Plantesamfund: Hvide klitter(2120), Stabile kystklitter(2130), Klithede(2140), Fugtige klitlavninger(2190),våde dværgbuskesamfund med klokkelyng(4010) Fauna: Råvildt, hare, ræv Plejetilstand: Nogenlunde tilfredsstillende. Opvækst af selvsåede nåletræer vest for Mortenssande og omkring Lyngby. Partier bør afbrændes. Enkelte områder er afbrændt i 2002 Plejekrævende arter: Gøgeurtelokalitet 250 m SV for "Hus nr. 4", dværg siv, strandbo, strandtudse, spidssnudet frø Mål for den fremtidige tilstand: Rydning af nåletræer. Afbrænding af partier med lyng og revling Naturpleje: Tekst: Areal Bemærkninger: ha: Rydning af træopvækst: 3 361,7 Især ved Mortenssande Afbrænding: 7 60,1 Skala 0-10 Grenknusning / slåning: 5 12,3 Skala 0-10 Afgræsning, eksisterende: Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Bodbjerg rende er stoppet med dæmn Nåletræsplantningerne: Omkring Lyngby 4,8 Bevares Andet: Vedligeholdelse af lav vegetation omkring vådområder

11 PLEJEPLAN FOR LYNGBY HEDE og FLADE SØ Driftsområde nr. 4 - Lyskær - Mortenssande - Afd. nr.: 90 Areal: 230,6 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Hævet havbund. Forholdsvis lav klithede-areal med en del fugtige lavninger. Rimmer og højere klitpartier mod øst Plantesamfund: Klithede(2140), Fugtige klitlavninger(2190), Våde dværgbuskesamfund med klokkelyng(4010), 2 Bjergfyrholme fra 1920 Fauna: Råvildt, Kronvildt, Hare, Ræv, Odder, Trane, Spove, Tinksmed Plejetilstand: Nogenlunde tilfredsstillende. Opvækst af selvsåede nåletræer især i den sydøstlige del af området. Partier bør afbrændes. Enkelte arealer mod nord er afbrændt i 2002 Plejekrævende arter: Mål for den fremtidige tilstand: Rydning af selvsåede nåletræer. Afbrænding af partier med lyng og revling Naturpleje: Tekst: Areal ha: Bemærkninger: Rydning af træopvækst: 6 Især mod sydøst 193,9 Er rydd. mod nord (LIFE) Afbrænding: 7 (LIFE 2005) 55,2 Skala 1-10 Grenknusning / slåning: 3 5,9 Skala 1-10 Afgræsning, eksisterende: Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: Mortenssande og Lyskær bakker 36,7 Bevares Andet:

12 PLEJEPLAN FOR LYNGBY HEDE og FLADE SØ Driftsområde nr. 5 - Kropbakker - Afd. nr.: 90,91,93 Areal: 99,8 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Hævet havbund. Forholdsvis lav klithedeareal med enkelte fugtige partier. Mod øst et højere parti med bjergfyrplantning fra Plantesamfund: Klithede(2140), Våde dværgbuskesamfund med klokkelyng(4010), Bjergfyrholm, dyrkede marker Fauna: Råvildt, kronvildt, hare, ræv Plejetilstand: Nogenlunde tilfredsstillende. Opvækst af selvsåede nåletræer omkring Kropbakker. Partier bør afbrændes Plejekrævende arter: Mål for den fremtidige tilstand: Rydning af selvsåede nåletræer. Afbrænding af partier med lyng og revling Naturpleje: Tekst: Areal Bemærkninger: ha: Rydning af træopvækst: 4 86,2 Omkr. Kropbakker Afbrænding: 7 22,6 Skala 1-10 Grenknusning / slåning: 5 15,8 Skala 1-10 Afgræsning, eksisterende: Udlejede marker --- vedvarende græs 13,9 Ingen gødskning Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: Kropbakker og lille SGR-holm 13,6 SGR ryddes Andet: Sitkahegn ved vestlige mark fældes

13 PLEJEPLAN FOR LYNGBY HEDE og FLADE SØ Driftsområde nr. 6 - Gravesrimme - Afd. nr.: 89, 90, 92 Areal: 161,7 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Overvejende hævet havbund. Mod øst -- bl.a. Knubbertag -- dog overføgen moræne. Lavere partier med fugtige partier mod vest og syd. Højere partier med rimmer midt i området og mod nord. Plantesamfund: Klithede(2140), Våde dværgbuskesamfund med klokkelyng(4010), Bjergfyrplantninger fra 1930 mod øst og midt i området. Dyrkede marker Fauna: Råvildt, Kronvildt, Hare, Ræv Plejetilstand: Nogenlunde tilfredsstillende. Opvækst af selvsåede nåletræer bl.a. mod NØ og nord for Graves Rimme. Parier bør slås og afbrændes Plejekrævende arter: Mål for den fremtidige tilstand: Rydning af selvsåede nåletræer. Slåning og afbrænding af partier med nåletræer, lyng og revling Naturpleje: Tekst: Areal ha: Bemærkninger: Rydning af træopvækst: 5 Mod øst samt omkring Graves Rim. 138,7 NV--Rydd. LIFE 2002 Afbrænding: 7 33,3 Skala 1-10 Grenknusning / slåning: 7 18,8 Skala 1-10 Afgræsning, eksisterende: Udlejet til afgræsning og vildtager 16,0 Vedv. græs uden gødsk. Afgræsning, planlagt: Evt. nord for Graves Rimme 6-8 Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: GravesRimme, Nørkær Bakker, Sibirien 23,0 Andet: "Stenhøj" er et reg. fortidsminde

14 PLEJEPLAN FOR LYNGBY HEDE og FLADE SØ Are- Driftsområde nr. 7 - St. Tyvbakke - Lyskær - Afd. nr.: 87, 88, 89, 150 al: 237,2 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Hævet havbund. Overvejende lavere partier med mange fugtige lavninger. Mod øst enkelte klitrimmer Plantesamfund: Klithede(2140), Fugtige lavninger(2190), Våde dværgbuskesamfund med klokkelyng(4010), Bjergfyrplantning mod øst. Øst for St. Tyvbakke bevoksning med EG, SKF, ØSF m.m. Fauna: Råvildt, Kronvildt, Hare, Ræv, Odder, Trane, Tinksmed, Spove Plejetilstand: P.t. ret god m.h.t. nåletræsopvækst, idet område lige er ryddet. Partier bør afbrændes Plejekrævende arter: Smalbl. Pindsvineknop, fin bunke, dværgsiv, strandbo, strandtudse, spidssnudet frø, stor vandsalamander Mål for den fremtidige tilstand: Afbrænding af partier med lyng og revling. Bevarelse af "nåletræsstatus"! Naturpleje: Tekst: Areal ha: Bemærkninger: Rydning af træopvækst: 2 (LIFE 2003) 226,1 Ryddet 2002/2003 Afbrænding: 5 (LIFE 2003) 67,2 Arealer brændt 2003 Grenknusning / slåning: 2 (LIFE 2002/2003) 6,8 Knust 2002/2003 Afgræsning, eksisterende: Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: St. Tyvbakke og Messingtoft Sande 11,1 Andet: St. Tyvbakkeområdet ryddet i 2002/03. Vedligeholdelse af lav vegetation ved vådområder ved Tyvbakke Kær

15 PLEJEPLAN FOR LYNGBY HEDE og FLADE SØ Driftsområde nr. 8 - Storvande slette - Afd. nr.: 88 Areal: 192,6 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Hævet havbund. Overvejende flade partier med en del lavere fugtige områder. I nordenden en større rimme (Skomagerrimme) Plantesamfund: Klithede (2140), Fugtige klitlavninger(2190), Våde dværgbuskesamfund med klokkelyng(4010) Fauna: Råvildt, Kronvildt, Hare, Ræv, Odder, Trane, Tinksmed, Spove Plejetilstand: Opvækst af selvsåede nåletræer i den nordøstligste del af området bør ryddes. Partier med lyng og revling bør afbrændes Plejekrævende arter: Fin bunke, dværg siv, strandbo, tusindfrø Mål for den fremtidige tilstand: Rydning af "de sidste " partier med selvsåede nåletræer. Afbrænding af partier med lyng og revling Naturpleje: Tekst: Areal ha: Bemærkninger: Rydning af træopvækst: 2 LIFE 2002/ ,6 Især mod nord Afbrænding: 7 LIFE 2003 (brændt ca. 15 ha) 85,1 Nordlige arealer trænger Grenknusning / slåning: 1 LIFE 2002/2003 8,9 Skala 1-10 Afgræsning, eksisterende: Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: Andet: 7. Arealoversigt

16

17

18 8. Prioritering af naturplejeindsatsen Hede- og klitarealerne mellem Lyngby og Flade sø er qua områdets status, som er beskrevet under administrative oplysninger, én af de meget højt prioriterede naturområder, der forvaltes af Thy Statsskovdistrikt. Særlig vægt tillægges de naturtyper, som EU har udpeget som prioriterede naturtyper. Områderne består overvejende af disse naturtyper. Det er distriktets vurdering, at tilgroning udgør den største risiko for ødelæggelse af naturværdierne. Distriktet prioriterer derfor den pleje, som hindrer tilgroning højest. Indsatsen tilrettelægges således, at områder med træopvækst prioriteres højest, således at træopvæksten på arealerne i løbet af den første del af perioden søges ryddet. Rydning af træopvækst er særdeles vigtig idet træopvæksten gerne skal ryddes inden frøspredning optræder og inden træ- og nålemassen udgør en næringsstofpulje, der kan ændre plantesamfundenes naturlige biologiske balance. Mosaikafbrænding af arealer med især revling og hedelyng prioriteres for at genskabe og fastholde varierede heder med dværgbuskevegetation i alle livsfaser. Arealer der er næringsstofberiget gennem træ- og nålemasse fra nåletræer og hvor plantesamfundene, efter rydning af nåletræerne, domineres af græsser og halvgræsser søges afbrændt nogle gange for at brænde kvælstofpuljen bort. Som resultat af den hidtil førte naturplejeindsats, samt en opprioritering af plejeindsatsen i området i forbindelse med LIFE-klithede-projektet ( ), er den nuværende plejetilstand god for de fleste af arealerne. I nogle af områderne var der absolut akutte plejebehov, men disse områder blev prioriteret i forbindelse med LIFE-projektet og skulle være "up to date" med udgangen af Erfaringerne fra LIFE-projektet viste at fjernelse af den friske biomasse fra hedearealerne i forbindelse med pleje er meget vigtig for at opnå det bedste resultat med hensyn til fjernelse af næringsstoffer, især kvælstof. Disse erfaringer vil blive søgt videreført i den fremtidige pleje.