Plejeplan for hede- og klitarealer mellem Hvidbjerg og Stenbjerg Plantager

Transkript

1 Plejeplan for hede- og klitarealer mellem Hvidbjerg og Stenbjerg Plantager Indhold Forord 1. Oversigtskort 2. Administrative oplysninger 3. Hovedformål med naturplejen 4. Generel beskrivelse af naturplejen 5. Opdeling i driftsområder 6. Beskrivelse af naturplejen i de enkelte driftsområder 7. Arealoversigt 8. Prioritering af naturplejeindsatsen Bilag 1: Fredningsnævnet for Thisted Amtsråds deklaration af 2. juli 1955 Bilag 2: Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde nr. 184 Forord Ifølge Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og fortidsminder samt om tilsyn af er det den administrerende statslige myndighed, der gennemfører pleje af fredede, statsejede arealer og fortidsminder ( 3). Denne plejeplan er Skov- og Naturstyrelsens anvisning på, hvor og hvordan naturplejen på de statsejede hede- og klitarealer mellem Hvidbjerg og Stenbjerg Plantager skal udføres. Naturplejen udføres under forudsætning af at de nødvendige bevillinger er til stede. Planen er langsigtet, og beskriver udviklingen år frem til Thy statsskovdistrikt forventede planrevision i Planens grundlag er fredningsnævnets deklaration af 2. juli 1955, og udpegningsgrundlaget for EF- Habitatområde nr De relevante fredningsbestemmelser fremgår af bilag 1, og udpegningsgrundlaget for habitatområdet af bilag 2.

2 1. Oversigtskort 2. Administrative oplysninger 2.1 Fredningsdeklarationen Fredningstidspunkt: Fredningsnævnet for Thisted Amtsrådskreds deklaration af 2. juli 1955 vedr. fredning af arealer i Hvidbjerg Klit tilhørende Landbrugsministeriet. Fredningsdeklarationens formål: Den pålagte fredningsservitut har til formål at sikre arealerne henligger uforandret i naturtilstand. 2.2 EF-Habitatområde Klithedearealerne mellem Stenbjerg og Hvidbjerg plantager indgår som en del af habitatområde nr. 184, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg, der er medtaget i den supplerende udpegning af habitatområder til Kommissionen, som forslag til lokaliteter af fællesskabsbetydning i overensstemmelse med artikel 4.1 i Rådets direktiv nr. 92/43 af (EF-habitatdirektivet).

3 Områdets navn: Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Udpegningsgrundlag: Arter: odder (Lutra lutra) Plantesamfund: Nedenstående naturtyper er nærmere beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens hæfte Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. Nedenfor er anført det populære danske navn samt Natura 2000 talkoden fra EF-habitatdirektivets bilag 1. Plantesamfund markeret med * er naturtyper som EU prioriterer at beskytte *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit) Kystklitter med dværgbuskvegetation 2170 Kystklitter med gråris 2190 Fugtige klitlavninger 2.3 EF-Fuglebeskyttelsesområde Området er ikke udpeget som fuglebeskyttelsesområde. 2.4 Naturbeskyttelseslovens 3 og 8 Området er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper ( 3) eller klitfredning ( 8). 2.5 Arealer Plejeplanen omfatter de i fredningsdeklarationen nævnte arealer samt de mod syd tilgrænsende habitatudpegede klithedeområder. Ifølge det Centrale Skov Register (CSR) udgør det samlede klithedeareal 547 ha. Størrelsen af det areal, der er omfattet af deklarationen, er ikke angivet heri. Følgende statsejede ejendomme er helt eller delvist omfattet af fredningen: del af 1k og 51i Hvidbjerg Klit, Hvidbjerg 2.6 Tilsyns- og plejemyndighed Thy Statsskovdistrikt Søholtvej Thisted thy@sns.dk 3. Hovedformål med naturplejen Er at bevare arealerne uforandrede i naturtilstanden som beskrevet i fredningsdeklarationen, og sikre en gunstig bevaringstilstand for de arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet.

4 4. Generel beskrivelse af naturplejen 4.1 Rydning af træopvækst Førstegangspleje hedearealer under tilgroning med fyr, sitkagran, pil m.m. eller tilplantede heder Træbevoksninger af en dimension, der kan anvendes som energitræ, skoves med motorsav. Træerne fjernes fra arealet i frisk tilstand og henligger til tørring udenfor hedeområdet med henblik på senere flisning. Er der tale om træ af mindre dimension nedskæres og flises eller afbrændes det på stedet. Materiale der skal afbrændes placeres i bunker. Det skal tilstræbes at afbrændingsstederne placeres med mindst 50 meters mellemrum. Pilekrat, hvis udbredelse er koncentreret til fugtige partier på heden, bibeholdes, og udbredelsen reguleres alene af de naturlige fugtighedsforhold. Ved førstegangsplejen kombineres en rydning af træopvæksten oftest med en foryngelse af dværgbuskene ved grenknusning eller afbrænding Vedligeholdende rydning af træopvækst Opvæksten, der overvejende udgøres af bjergfyr, contortafyr og sitkagran, ryddes mindst hvert 3. år efter 1. gangs pleje er foretaget for at hindre gentagen tilgroning, de første 3 år efter rydning af plantage og tæt opvækst dog gerne hvert år. Ved at foretage rydningen så ofte forhindres frøspredning fra træerne. Træerne fjernes ved oprykning, med ørnenæb eller med motorsav. Hugstaffald fra de små træer bør så vidt muligt fjernes fra arealet, eller samles i bunker med mindst 50 meters mellemrum og afbrændes. De samme afbrændingssteder bør benyttes hver gang, med 5-10 års mellemrum. Vedligeholdende rydning af træopvækst kan også ske i forbindelse med foryngelse af dværgbuskvegetationen ved afbrænding, der dog ikke kan forventes at blive foretaget med nødvendig hyppighed for at hindre tilgroning. 4.2 Foryngelse af dværgbuskvegetationen Afbrænding I perioden fra 1.9. til 1.4. foretages pletvis afbrænding af flere mindre (½-1 ha) arealer med gammel lyng/revling. Pletbrænding gennemføres ved årlig afbrænding af 3-5 % af hver enkelt hedeområde i pletter og striber, således at størstedelen af arealet undergår en pleje i en års cyklus. Herved kan genskabes og fastholdes mosaikagtige og varierede heder med dværgbuskvegetation i alle livsfaser. Forud for afbrænding slås evt. midlertidige brandbælter med grenknuser rundt om de pletter, der ønskes afbrændt. Alternativt afgrænses arealet der ønskes afbrændt ved at gennemvæde et bælte rundt om arealet med vand, eller de naturlige våde områder benyttes som hel eller delvis afgrænsning Grenknusning Med grenknuser slås den gamle grenmasse af og samtidig sker en overfladisk jordbearbejdning. Grenmassen efterlades jævnt fordelt på arealet. Metoden holder dværgbuskvegetationen ung og giver som følge af den overfladiske jordbearbejdning anledning til nogen nyspiring.

5 Metoden bør kun anvendes på relativt jævne hedeområder, typisk afblæsningsflader, da den i mere kuperede områder medfører en gradvis udjævning af terrænformerne. Pletvis afbrænding vurderes som den optimale metode til foryngelse og fastholdelse af dværgbuskvegetationen, men metoden er sammenlignet med grenknusning tidskrævende og dyrere. Derfor vil grenknusning, især på arealer med behov for rydning af ældre træopvækst, der ikke fjernes ved afbrænding, fortsat finde anvendelse i mindre omfang. 4.3 Afgræsning Pleje af hedevegetationen giver en stor andel af unge skud, som ædes af den naturlige bestand af hjortevildt og dermed bevares i ungdomsstadiet. Hjortevildtets fouragering kan dog med hedernes store udstrækning kun bidrage til dværgbuskvegetationens foryngelse. Vegetationen på tørre, sandede klitheder udgør almindeligvis ikke tilstrækkelig fodergrundlag for husdyrgræsning De fugtigere klithedepartier og nogle af de områder, der efter anden drift er under genetablering som hede, kan dog afgræsses med husdyr i kortere perioder eller med et mindre antal dyr svarende til fødemulighederne. Græsning med kvæg foretrækkes fremfor får, der har vist sig at have forkærlighed for flere af hedernes sjældne plantearter. Husdyrgræsning kan ikke forventes at have større effekt på etableret trævegetation og ældre dværgbuskvegetation og må derfor i nogen grad kombineres med andre plejetiltag. Husdyrgræsning forudsætter opsætning af hegn. Linieføringen af hegnet bør tilpasses landskabet og fremtræde diskret. Der bør anvendes almindelig 1-trådet, strømførende kreaturhegn eller evt. lavt poda-hegn. Hegnet bør ikke sættes, så det udgør en silhuet mod himlen. Fangfold, læskur eller andre påkrævede indretninger skal etableres diskret i området, evt. op mod beplantning. Af hensyn til publikum etableres om nødvendigt stenter, låger eller færiste ved almindeligt benyttede indgangsveje til arealet. Interesse for græsning på hedeområder fra private landmænd forudsætter gunstige tilskudsordninger og afgræsning kan derfor kun forventes at udgøre et beskedent supplement til de øvrige hedeplejeforanstaltninger. 4.4 Vandstandsregulering Særligt hedesøer, -moser og -kær er vigtige levesteder for mange af de dyre-, plante- og insektarter der er knyttet til klithederne. Derfor tilstræbes generelt højst mulig vandstand på hederne. Alle grøfter, der ikke skal sikre andre væsentlige hensyn sløjfes eller lukkes med et stem. Høj vandstand sikrer mod tilgroning med pilekrat o. lign. 4.5 Trægrupper Flere af de store hedeområder omfatter nåletræbeplantninger anlagt i begyndelsen af 1900-tallet med henblik på en varig sandflugtsdæmpning af især større indlandsklitter. Plantningerne bevares i det omfang den nuværende driftsplan ikke har foreskrevet områderne ryddet for trævækst. Trægrupperne yder hedernes bestand af hjortevildt skjul og fremmer dermed vildtets fouragering i de områder, der ligger væk fra plantagerne. Trægruppernes udstrækning begrænses til den nuværende, dog således at trægruppernes udstrækning kan tilpasses terrænformerne. Rydning af træopvækst omkring trægrupperne bør ske så ofte, at den ikke efterlader bryn af fyrretræer med nøgne stammer og opknebne trækroner. Derudover henligger trægrupperne til naturligt sammenbrud og selvforyngelse. I de i driftsplanen definerede over-

6 gangszoner vil der over en længere periode ske en gradvis udjævning af grænsen mellem skov og åben hede. 4.6 Sandflugtsdæmpning Klitter er en dynamisk naturtype, der så vidt muligt skal kunne udvikle sig frit uden indgreb. Der foretages kun sandflugtsdæmpning, hvor det er nødvendigt at sikre tekniske anlæg i form af veje og parkeringspladser eller hvor nedkørsler til stranden og å-udløb, så vidt muligt skal holdes fri for tilsanding. 4.7 Opsamling af affald i klitterne Affald fra skibstrafikken skyller ind på strandbredden og blæser med vinden ind over klitterne eller skyller ved højvande helt op i klitterne. Afhængigt af vejrforholdene vil der jævnligt være behov for opsamling af affald i havklitterne, især ved å-udløb. 5. Plejeplanens opdeling i driftsområder I den efterfølgende beskrivelse af de konkrete naturplejeaktiviteter på arealerne mellem Stenbjerg og Hvidbjerg plantager er disse inddelt i 4 driftsområder for at skabe overblik og sikre plejebehovet systematisk vurderes i alle områder. Samtidig udgør hvert driftsområde den enhed, hvorunder der noteres foretagne indgreb: dato, metode, areal m.v. Som udgangspunkt for plejeplanen er der i forbindelse med en arealgennemgang i skemaform noteret status for natur- og plejetilstanden i hvert driftsområde. Fra Viborg Amts og skovdistriktet registrering af særlige botaniske forekomster (udført af Holger Søndergaard i ) er endvidere anført arter, der bør rettes særlig opmærksomhed imod evt. i form af plejetiltag. De botaniske forekomster er markeret på detailkort over driftsområderne. Såfremt distriktet har kendskab til, at området er et foretrukket tilholdssted for fugle- eller dyrearter, som området er udpeget for eller på anden måde er bemærkelsesværdige, er dette noteret i skemaet. Ud fra ovenstående oplysninger er det fastlagt, hvilke plejeforanstaltninger, der bør foretages inden for hvert driftsområde, herunder arealomfang. Behov for den primære pleje, rydning af træopvækst, er vurderet på en skala fra 1-10, hvor 1 står for intet plejebehov og 10 står for akut plejebehov. 6. Plejeplaner for de enkelte driftsområder

7 PLEJEPLAN FOR STENBJERG HEDE Driftsområde nr. 1 - Hvide- og Bendiksrimmer - Afd. nr.: 100, ,7 ha Areal: Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Hævet havbund, delvis overføgen. Flere rimmer (Hvide rimme, Bendiksrimme) og større klitformationer Plantesamfund: Stabile kystklitter(2130), Klithede(2140), Våde dværgbuskesamfund med klokkelyng(4010) Fauna: Kronvildt, råvildt, hare, ræv, spove, trane Plejetilstand: Udbredt tilgroning med nåletræer er i gang. Areal mod syd afbrændt i 2001 Plejekrævende arter: Mål for den fremtidige tilstand: Nåletræer holdes nede. Klitheden forynges gennem afbrænding. Naturpleje: Tekst: Areal Bemærkninger: ha: Rydning af træopvækst: 10 Knusning/nedskæring (LIFE 2004) 121,7 Skala 1-10 Afbrænding: 5 Mosaikafbrænding 53,6 Parti brændt i 2001 Grenknusning / slåning: 9 Partier tæt på plantninger 7,8 Nåletræer Afgræsning, eksisterende: Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: Hvide rimme ryddes i 2003/04 (LIFE) 8,0 Andet: Sitkaholm ryddes i planperioden 2,2

8 PLEJEPLAN FOR STENBJERG HEDE Driftsområde nr. 2 - Lillehav - Jens Butiks hul - Afd. nr.: 100 Areal: 125,0 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Hævet havbund, delvis overføgen. Mange fugtige lavninger og søer Plantesamfund: Klithede(2140), Fugtige klitlavninger(2190), Våde dværgbuskesamfund med klokkelyng(4010) Fauna: Kronvildt, råvildt, hare, ræv, odder, spove, trane, tinksmed, gæs Plejetilstand: Udbredt tilgroning med nåletræer er i gang Plejekrævende arter: Fin bunke, dværgsiv, strandbo, alm. Ulvefod, spidssnudet frø Mål for den fremtidige tilstand: Nåletræsopvækst holdes nede. Klitheden forynges ved afbrænding. Naturpleje: Tekst: Areal Bemærkninger: ha: Rydning af træopvækst: 10 Knusning/nedskæring (LIFE 2004) 125,0 Skala 1-10 Afbrænding: 4 Mosaikafbrænding (LIFE 2003) 57,3 Ca. 15 ha brændt i 2003 Grenknusning / slåning: 6 Arealer tæt på plantage(life 2003) 4,9 Skala 1-10 Afgræsning, eksisterende: Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Jens Butiks Hul opstemt i 1992 Vandareal øget! Nåletræsplantningerne: Andet:

9 PLEJEPLAN FOR STENBJERG HEDE Driftsområde nr. 3 - Titirombakke - Hvide bjerge - Afd. nr.: ,0 ha Areal: Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Hævet havbund, delvis overføgen. Storslået klitlandskab med store klitpartier/rimmer i øst (Hvide bjerge, Titirombakke) Plantesamfund: Stabile kystklitter(2130), Klithede(2140), Våde dværgbuskesamfund med klokkelyng(4010) Fauna: Kronvildt, råvildt, hare, ræv, spove, trane Plejetilstand: Nogenlunde tilfredsstillende. Partier med lyng og revling bør afbrændes Plejekrævende arter: Spidssnudet frø, evt. strandtudse Mål for den fremtidige tilstand: Nåletræsopvæksten holdes nede. Klitheden forynges ved afbrænding. Naturpleje: Tekst: Areal Bemærkninger: ha: Rydning af træopvækst: 2 Knusning/nedskæring/oprykning 126,8 Skala 1-10 Afbrænding: 6 Partier trænger (LIFE 2003) 45,6 En del er afbrændt Grenknusning / slåning: 2 12,1 Afgræsning, eksisterende: Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: 2 partier Lammebakke ryddes (4,3 ha) 17,8 Bev.grænse justeres Andet:

10 PLEJEPLAN FOR STENBJERG HEDE Driftsområde nr. 4 - Nordvestlige arealer - Afd. nr.: 100 og ,0 ha Areal: Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Hævet havbund, delvis overføgen. Overvejende lavere område med mange søer og kær (Skomagervand, Blåbærhul, Ødelvand) Plantesamfund: Stabile kystklitter(2130), Klithede(2140), Fugtige klitlavninger(2190), Våde dværgbuskesamfund med klokkelyng(4010) Fauna: Kronvildt, råvildt, hare, ræv, odder, spove, tingsmed, trane, gæs Plejetilstand: En del nåletræsopvækst i det sydlige. Dværgbuskepartier bør afbrændes Plejekrævende arter: Smalbl. Pindsvineknop, Strandbo, Fin Bunke, Dværgsiv Mål for den fremtidige tilstand: Nåletræsopvæksten holdes nede. Klitheden forynges ved afbrænding. Naturpleje: Tekst: Areal ha: Bemærkninger: Rydning af træopvækst: 8 Knusning/nedsk.(syd) (LIFE 2004) 112 Skala 1-10 Afbrænding: 8 Mosaikafbr. (LIFE nord) 66,7 Sydl. Arealer trænger Grenknusning / slåning: 2 Arealer tæt på plantninger 3,8 Skala 1-10 Afgræsning, eksisterende: Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: Mindre gruppe ved Redningsvejen 0,8 Ryddes på sigt Andet:

11 7. Arealoversigt

12 8. Prioritering af naturplejeindsatsen Hede- og klitarealerne mellem Hvidbjerg- og Stenbjerg plantager er qua områdets status, som er beskrevet under administrative oplysninger, én af de meget højt prioriterede naturområder, der forvaltes af Thy Statsskovdistrikt. Særlig vægt tillægges de naturtyper, som EU har udpeget som prioriterede naturtyper. Områderne består overvejende af disse naturtyper. Det er distriktets vurdering, at tilgroning udgør den største risiko for ødelæggelse af naturværdierne. Distriktet prioriterer derfor den pleje, som hindrer tilgroning højest. Indsatsen tilrettelægges således, at områder med træopvækst prioriteres højest, således at træopvæksten på arealerne i løbet af den første del af perioden søges ryddet. Rydning af træopvækst er særdeles vigtig idet træopvæksten gerne skal ryddes inden frøspredning optræder og inden træ- og nålemassen udgør en næringsstofpulje, der kan ændre plantesamfundenes naturlige biologiske balance. Mosaikafbrænding af arealer med især revling og hedelyng prioriteres for at genskabe og fastholde varierede heder med dværgbuskevegetation i alle livsfaser. Arealer der er næringsstofberiget gennem træ- og nålemasse fra nåletræer og hvor plantesamfundene, efter rydning af nåletræerne, domineres af græsser og halvgræsser søges afbrændt nogle gange for at brænde kvælstofpuljen bort. Slåning udføres næsten udelukkende ved plantagerne og har til formål at bekæmpe selvsåning af nåletræer. Arealer der er planlagt til slåning kan nogle gange afbrændes i stedet, men idet mosaikafbrænding foretages i en års cyklus er det ofte nødvendig at foretage én eller flere slåninger mellem afbrændingerne. I nogle områder har vegetationen en sådan beskaffenhed at den ikke kan brænde. Sådanne steder vil det være nødvendig at bekæmpe indvandring af selvsåede nåletræer gennem slåning, nedskæring eller oprykning. Som resultat af den hidtil førte naturplejeindsats er den nuværende plejetilstand nogenlunde god for de fleste af arealerne. I nogle af områderne er der absolut akutte plejebehov, men disse områder prioriteres i forbindelse med LIFE-projektet vedrørende klitheder, og skulle være "up to date" med udgangen af 2005.