GENANVENDELSE AF BETON

Transkript

1 NUMMER 4 NOVEMBER 2018 TEMA GENANVENDELSE AF BETON Udfordringer, projekter og politik side 4 04 BETON UDEN SPILD Hvordan spildbeton kan udnyttes 26 KIRKE I RÅ STILFÆRDIGHED Østerhåb Kirke udtrykt i beton 32 BETON MOD TERROR Kan byrummet sikres mod terror?

2 Stærkt software går online helstøbt værktøj sikrer produktkvaliteten Udgivet Udgivet Ultimo 2018 Nær udgivelse AP Maturity AP TempSim AP Mixdesign AP Quality Programmet kan estimere og dokumentere en betonkonstruktions modenhed og styrke. AP Maturity er et værdifuldt værktøj til optimering af produktionen. Softwaren er udviklet til at planlægge støbeopgaver og forudse eventuelle problemer under betonens hærdning. Værdiskabende for både elementkunder og fabriksbetonproducenter. Programmet gør det nemmere for dig at styre, håndtere og justere dine recepter. Du er altid sikker på at kunne dokumentere din produktkvalitet. Ved hjælp af AP Quality bliver godkendelsesprocedurer sikret og dokumenteret. Samtidig opnås tidsbesparelser i forbindelse med udførelse og beregning af måle- og kontroldata for betonvarer. Sådan får du dit nye software Det er let og enkelt at blive bruger af Aalborg Portlands softwareværktøjer. Mere information om de forskellige produkter og oprettelse findes på under Software værktøjer. Aalborg Portland A/S Telefon Telefax sales@aalborgportland.com

3 GENANVENDELSE MED MENING DET ER NØDVENDIGT OG SUNDT med en ny tankegang omkring genanvendelse af affald og nedbrudte elementer fra byggeriet. Genanvendelse er netop temaet i magasinet BETON denne gang. Tidligere var byggeaffald forbundet med en ren udgift, fordi det skulle skaffes af vejen. Nu skal vi forsøge at betragte affaldet som en værdi, der kan erstatte eller supplere nye materialer. På den måde kan vi skabe en cirkulær økonomi, hvor ressourcerne genbruges og genanvendes af hensyn til miljøet. Men det skal også give mening. Der skal være en gevinst forbundet med det. Miljømæssigt eller økonomisk. Det er for eksempel ganske komplekst at genanvende beton, og miljøgevinsten ser ud til at være ganske svag. I den slags tilfælde bør man måske blot betragte gammel, nedrevet beton som hvad det er nemlig byggeaffald. Derimod kan man sagtens tænke konstruktivt, hvilket betonbranchen selv har gjort med et nulspildsprojekt. Målet er, at lade restproduktion fra fabriksbeton indgå i produktionen af ny beton, og dermed reducere spildet markant. Det giver mening, og projektet tegner lovende. I vort tema kan man også læse om Circle House med 60 boliger. Et demonstrationsbyggeri, hvor 90 procent af materialerne senere kan genbruges. Her er betonelementerne fra start af designet til genbrug blandt andet med særlige samlinger og teknik til sporbarhed. Samtidig er de designet til serieproduktion. Et eksempel på, at betonbranchen er parat til cirkulær økonomi med mening. KIM SEJR REDAKTØR LEDER KOLOFON INDHOLD Tema: Kan betonbyggeri genanvendes? Sydhavns Genbrugscenter som eksperiment Tema: Beton helt uden spild Projekt skal sikre udnyttelse af al spildbeton Tema: Genanvendelse på politisk dagsorden Brancheløsninger frem for regulering Tema: Nedknust beton skal udforskes Forskningsprojekt ser på livscyklusvurdering Tema: Betonstandarden er rummelig Genbrugsbeton kan bruges som tilslag til beton Tema: Byggeri med materialer til genbrug Betonelementer lavet til genbrug hos boligbyggeriet Circle House Dansk Betondag Årets betondag fandt sted i Esbjerg med uddeling af studielegater Kirke med simpelt og rent udtryk Til Østerhåb Kirke i Horsens er der fremstillet specialelementer i beton til døbefond, alter og prædikestol Optimering af beton Potentiale i optimeret brug af beton Sikkerhed mod terror Hvordan beton kan skabe tryghed mod terror i byrummet Nyt fra betonverdenen Nyheder fra Fabriksbetonforeningen, Betonelement-Foreningen, Aalborg Portland og Dansk Betonforening NUMMER 4 NOVEMBER ÅRGANG ISSN DANSK BETONFORENING Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. UDGIVER Samvirket for udgivelse af magasinet BETON REDAKTION Kim Sejr (ansvarshavende redaktør) Jan Pasternak, Susanne Lundbeck redaktion@danskbeton.dk / ANNONCER beyerholmbeton@gmail.com / GRAFISK PRODUKTION KLS PurePrint A/S FOTOS Peter Jørgensen, Martin Schubert, Tom Jersø, Jan Pasternak FORSIDEFOTO Østerhåb Kirke, Horsens ADMINISTRATION Se mere på ABONNEMENT OG ADRESSEÆNDRINGER beton@abo-service.dk. NOVEMBER

4 TEMA: GENANVENDELSE AF BETON EN SUCCESHISTORIE OM GENBRUGSBETON I Sydhavn Genbrugscenter, tegnet af BIG, er der i den nye beton anvendt 100 procent stentilslag fra en gammel, nedknust betonskorsten. Kvaliteten af den nye beton er fremragende, og CO2-aftrykket for projektet mærkbart reduceret,sydhavn Genbrugscenter etableres i et samarbejde mellem Amager Ressourcecenter, der også står bag Amager Bakke, og Københavns Kommune. Konceptet er oprindelig udviklet af Bjarke Ingels Group BIG. 100 PROCENT GENBRUGSTILSLAG - Idéen om at genbruge betonen til centeret kom fra ARC, hvor man havde en skorsten, der skulle rives ned. Det viste sig, at man ikke kunne anvende lige den skorsten, men HOFOR havde en naboskorsten, som også skulle rives ned, og det er den vi har brugt. Betonen blev grundigt undersøgt, og viste sig at være af god kvalitet. Betonen er formentlig glidestøbt, og der har været brugt gode tilslag og god beton, så det har været en rigtig god donorbeton, forklarer Thomas Nielsen, der er afdelingsleder for ZÜBLIN s anlæg i det østlige Danmark. - Efter knusningen kommer der tre bunker ud af betonen. En med finstof, en med 4-25 mm sten og en med større fraktioner og rester af armering mm fraktionen bliver kørt til Unicon og brugt i betonen. Det er ikke en passiv beton 20 vi laver her, men en aggressiv 35, og der er brugt 100 procent nedknust beton som groft tilslag. Der er tilsat sand og så har vi holdt cementmængden nede på omkring 300 kg per m 3 uden problemer med styrken. Det er vigtigt at tilslaget forvandes lidt inden blanding på grund af en lidt større vandabsorption, og så skal man tage højde for, at betonen får en lidt lavere densitet. HALVE SANDWICHELEMENTER - Vi har måttet prioritere mængden af synlig beton; det vigtige er de synlige flader. Otte-talsmuren og alle væggene bliver lavet med genbrugsbeton, men det gælder dog ikke alle elementerne. På grund af projektets stramme tidsplan, var der ikke mulighed for at skaffe sandwichelementerne inden for tidsrammen. I stedet har vi fået leveret halve sandwichelementer med isolering. Herpå støbes en 12 cm tyk forplade på med lidt armering. Det har vi også klaret med stort set den samme betonrecept, fortæller Thomas Nielsen. - Det har krævet noget at trodse eksperter og myndigheder og kaste sig ud i et projekt som ARC har gjort her, og vi har dybest set måttet udfordre alle regler og lovgivning på området. Vi har lavet grundige tests gennem hele forløbet og har fået dispensation fra Københavns Kommune, siger Thomas Nielsen. STYRKEN PÅ GENBRUGS BETONEN ER LIDT LAVERE, MEN DEN ER STADIG RIGE LIGT STÆRK Sydhavn Genbrugscenter, der er et samarbejde mellem Amager Ressourcecenter ARC, der også står bag Amager Bakke, og Københavns Kommune, forventes at stå færdig i foråret Modelleret foto. 4 BETON

5 Genbrugsbetonen bliver blandt andet brugt til at støbe en 12 cm tyk forplade på 8-talsmuren og til at støbe vægge med. Foto: ZÜBLIN A/S. OPTIMERET PROJEKT - Jeg synes det er smukt, at vi laver et genbrugscenter af genbrugsbeton, og i nogle sammenhænge giver det god mening at genbruge betonen på den måde. Det her er virkelig et projekt, der er optimeret på alle måder, og vi har brugt meget energi på at finde de rigtige aktører, så det hele er så lokalt som muligt, fortæller direktør i Pelcon, Peter Laugesen. - Den 150 meter høje skorsten blev revet ned, og de m 3 betonbrokker kørt til Norrecco på Prøvestenen og processeret, og derefter kørt hen til Unicon ved siden af. Her blev det blandet og kørt til byggepladsen 10 minutter væk. Totalkørslen på det her projekt er uendelig meget lavere end ved almindelig betonproduktion, hvor du skal have ral fra Vesterhavet eller sten fra Norge transporteret til Avedøre. Det er en fantastisk situation, hvor vi ender med et ultralavt CO 2- aftryk. Vi bruger alle sten fuldt ud, og vi får en yp- ORDFORKLARING GLIDESTØBNING Glidestøbte overflader bliver til, ved at forskallingen løftes kontinuerligt via hydrauliske løfteanordninger. Glideformens overflade udgøres typisk af stål eller træ som giver en forholdsvis glat overflade med synlige spor efter den opadstræbende bevægelse fra glideformen. P-BETON MV. Passiv beton(p-beton), Moderat beton(mbeton, Aggressiv beton(a-beton og Ekstra aggressiv beton(e-beton) er klasser for hvor stærke klima- og miljøpåvirkninger en konstruktionsdel i beton forventes at blive udsat for. NOVEMBER

6 TEMA: GENANVENDELSE AF BETON Genbrugscenteret kommer til at rumme en genbrugsstation på m 2 og et multihus på m 2 med grønt tag indeholdende blandt andet værksteder, lager og udstillingslokaler. Dronefoto: Troels Heien. - I et projekt som i Sydhavnen, kan vi sagtens erstatte 100 procent af stenfraktionen med nedknust beton. Det kan vi styre i et projekt som dette, hvor vi har lavet dybtgående analyser af donorbetonen, siger direktør i Pelcon, Peter Laugesen. Foto: Pelcon. perlig beton, der er nem at arbejde med, ud af det. Når du knuser beton, får du ofte en kornform, der er ret nem at arbejde med. Stenene bliver ret kantede, men de er kubiske i formen, hvilket giver god bearbejdelighed uden ekstra cement i blandingen. Styrken på genbrugsbetonen er lidt lavere, men den er stadig rigeligt stærk, og vi har brugt noget mindre cement end i en traditionel beton, siger Peter Laugesen. TO MÅDER AT GENBRUGE PÅ - I et projekt som i Sydhavnen kan vi sagtens erstatte 100 procent af stenfraktionen med nedknust beton. Det kan vi styre i et projekt som dette, hvor vi har lavet dybtgående analyser af donorbetonen, inden skorstenen overhovedet bliver revet ned og hvor vi har de dygtigste aktører med i projektet, siger Peter Laugesen, og fortsætter: -Som jeg ser det, er der grundlæggende to fornuftige måder at genanvende beton på; den ene er at knuse betonen og blande en lille smule af den i de sten vi bruger til P-beton. Man kan blande procent genbrug i den løbende produktion ude på betonfabrikkerne, og så får vi brugt al den gamle beton. Det synes jeg giver mening, forudsat at man ikke skal køre betonen for langt for at få det knust og produceret, og det er måske den bedste måde at gøre det på. Alternativet er at lave et lokalt setup som i Sydhavnsprojektet, eller ved at knuse både den gamle beton samt producere den nye beton på stedet med mobilt blandeværk, forklarer Peter Laugesen. FAKTA SYDHAVNS GENBRUGSCENTER Forventes færdigt i foråret Kommer til at rumme en genbrugsstation på m 2 og et multihus på m 2 med grønt tag indeholdende blandt andet værksteder, lager og undervisningsslokaler. Bygherre: ARC Amager Ressourcecenter Hovedentreprenør: ZÜBLIN Arkitekt: BIG/Krilov Ingeniør: COWI Betonleverandør: Unicon Knusning og transport: Norrecco Bygherrerådgiver: Pelcon og Lauritzen Advising Kontraktsum: 51 mio. kr. 6 BETON

7 TEMA: GENANVENDELSE AF BETON DANSK BETONS NULSPILDSPROJEKT Dansk Beton har sat gang i et projekt, der skal give svar på hvordan man kan udnytte den spildbeton, der opstår ved produktion af huldæk, belægningssten og fabriksbeton Der er flere måder at gribe genanvendelse af beton an på. Øverst i hierarkiet ligger genbrug af eksisterende betonstrukturer som grundlag for nye byggerier eller genbrug af betonelementer på komponentniveau. Der er også meget fokus på genanvendelse af nedknust beton til produktion af ny beton. Her har blandt andet kvaliteten af donorbetonen, renheden af affaldet og transport af betonen betydning for, om det giver mening at genanvende. Et andet sted man kan gribe fat er i starten af kæden. I forbindelse med betonproduktion er der et vist spild. Dog har dette flere fordele i forbindelse med genanvendelse, da spildbetonen er helt ren, og man kender dens kvalitet. Kan betonen nedknuses på selve fabrikken, sparer man også transport. - I Dansk Beton har vi igangsat det vi kalder et nulspildsprojekt. Det handler om at finde ud af, om vi kan bruge restproduktionen i ny beton. Projektet omfatter spildbeton ved produktion af huldæk, kasserede belægningssten og overskydende fabriksbeton som ikke bliver brugt på byggepladsen, fortæller branchedirektør i Dansk Beton, Thomas Uhd. INGEN SPILD - Det er visionen, at der virkelig ikke skal være noget spild, altså at vi bruger 100 procent af både den grove fraktion og finstoffet fra den nedknuste beton. Om vi når i mål, ved jeg ikke, men vi må se, hvor langt vi kan komme, for vi har behov for at blive klogere på emnet. Det er vigtigt at få en indsigt og erfaring, som branchen selv genererer, siger Thomas Und. - Vi kigger på knuseteknik, betonrecepter, miljøeffekter og laver fuldskala-projekter. Det hele skal ende med en håndbog, som medlemmerne kan bruge, hvis de selv vil give sig i kast med den form for genanvendelse. Det er ikke sikkert, at det vil give en CO 2-gevinst, men det handler om at udnytte ressourcerne, og så ser vi på om det bliver Teknologi- og innovationsleder i CRH Concrete, Gunnar Hansen inspicerer prøvestøbninger med genbrugsbeton. Den øverste og næstnederste støbning er lavet med almindelig beton, men man kan i praksis ikke se forskel. NOVEMBER

8 TEMA: GENANVENDELSE AF BETON Et huldækelement løftes ind i testopstillingen, hvor en hydraulisk presse trykker på elementet med mange tons. Prøvestøbningerne med genanvendt betontilslag skal også testes for at kontrollere om de lever op til kravene. dyrere og mere besværligt end almindelig produktion, forklarer Thomas Uhd. MATERIALEPRØVNING PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT - Vores del af projektet her på Teknologisk Institut handler overordnet om materialeprøvning, udvikling af recepter og dokumentation af betonens egenskaber. Vi er startet med at kigge på, hvordan man nedknuser betonen, og hvilke egenskaber den nedknuste beton har. Vi har fået nedknust beton fra de tre produkttyper huldæk, fabriksblandet beton og belægningssten, og så har vi i laboratoriet lavet nogle blandinger, der tager udgangspunkt i de betonrecepter virksomhederne bruger, så recepterne kan føres over i deres produktion så problemfrit som muligt. Prøvningsprogrammet afhænger af produkttypen, men generelt kigger vi på betonens friske og hærdede egenskaber, og hvis det er relevant også på holdbarhedsegenskaberne, fortæller faglig leder hos Betoncentret på Teknologisk Institut, Katja Udbye Christensen. - Vores del af projektet her på Teknologisk Institut handler overordnet om materialeprøvning, udvikling af recepter og dokumentation af betonens egenskaber, fortæller faglig leder hos Betoncentret på Teknologisk Institut, Katja Udbye Christensen. - Vi laver såkaldte parameterstudier, hvor man ændrer en enkelt parameter ad gangen, og så ser, hvordan det påvirker betonens egenskaber. Vi vil jo helst ikke have mere cement ind i recepterne i det her projekt, det vil ikke give mening, hverken i forhold til det miljømæssige eller økonomien. Vi prøver at erstatte det naturlige tilslag lige over med nedknust beton på volumenbasis. Når du knuser betonen, så får du i runde tal halvt af hvert af det fine og det grove tilslag. Det er nemmest at erstatte det grove tilslag, da det fine kan give nogle udfordringer med for eksempel nedsat bearbejdelighed og styrkereduktion. Men man får en meget dårligere genanvendelsesgrad, hvis man ikke også anvender det fine, det er jo et nulspildsprojekt, påpeger Katja Udbye Christensen. VEJLEDNING TIL BRANCHEN - Vi er startet med kun at bruge genbrugsbeton i P- beton og i belægningssten, da det er det nemmeste, og vi holder os i øvrigt i projektet indenfor de gældende normer. Det er kun et etårigt projekt, så vi når ikke at komme hele vejen rundt om spørgsmålene, men når projektet slutter i år, skal resultatet blive en vejledning, som primært henvender sig til branchen om, hvordan man kommer i gang med genanvendelse af sin spildproduktion. Vi skal udpege de forhold, der er svære at styre, som for eksempel at den nedknuste beton har en forholdsvis høj absorption, det vil sige at den suger en stor mængde vand. Ideelt bør den forvandes inden blanding, for at få en bedre balance mellem bearbejdelighed og vandindhold, men det er ikke nødvendigvis praktisk muligt for producenterne, fortæller Katja Udbye Christensen. 8 BETON

9 HULDÆKPRODUKTION HOS CRH CONCRETE På en af CRH Concretes mange fabrikker, betonelementfabrikken i Viby Sjælland, producerer man blandt andet huldæk. Dækkene produceres i 150 meter lange baner, der herefter skæres op i de længder, der skal bruges til at lave etageadskillelser i de enkelte byggerier. I forbindelse med start og afslutning af hver bane, er der beton, som ikke bliver tilstrækkeligt kompakteret, som skæres væk. Der opstår også en del fraskæringer, når huldækkene skal skæres i smig eller tilpasses i bredden. I alt genererer produktionen af huldæk mellem 5 og 12 procent overskydende beton. - Vi er med for at få noget erfaring om at bruge nedknust beton i ny beton i praksis. I første omgang er det kun huldækproduktionen det gælder, fordi vi kender den betonkvalitet vi knuser ned. En ting er, at undersøge betonens egenskaber i laboratoriet, men om de også afspejles i virkeligheden i elementerne, når de bliver bygget ind i konstruktionerne, er noget andet. Projektet her giver os mulighed for efterfølgende at starte en reel produktion op og køre større serier, hvor vi kan få noget produktionserfaring, siger teknologi- og innovationsleder i CRH Concrete, Gunnar Hansen. - Der er også et ønske fra den øverste ledelse om, at vi skal have nogle produkter på hylden, hvor vi genbruger materialer. Det hjælper vores brand, hvis vores huldæk bliver mere bæredygtige. Det skal kunderne selvfølgelig lige vænne sig til, ligesom vi i sin tid som forbrugere skulle vænne os til at købe økologisk mælk. Vi kommer til at spare lidt på råstofressourcerne, og vi kommer ikke til at udlede mere CO2, fordi vi knuser betonen her på stedet. Det kræver noget energi at knuse og sortere betonen, men det opvejes af, at vi ikke behøver at transportere materialet. Vi henter ellers vores materialer oppe ved Kalundborg, og noget af den transport bliver sparet, forklarer Gunnar Hansen. GODE RESULTATER Forspændte huldæk i almindelig beton har være testet til brud. - Vi bruger den nedknuste beton i nye huldæk for at få de samme egenskaber. Betonen får nogle lidt anderledes stivhedsegenskaber, fordi den genanvendte beton tilfører lidt mere cementpasta. Resultaterne tyder på, at den bliver lidt stivere. Vi skal så finde ud af om betonen bliver for elastisk i forhold til at lave forspændte huldæk. Der er ikke noget i de indledende forsøg, som tyder på, at der er produktionstekniske problemer, men man skal selvfølgelig være påpasselig med, hvordan man håndterer de nedknuste materialer, siger Gunnar Hansen. - Grundlæggende er det en gentagelse af et projekt vi i Betonelementforeningen kørte sammen med Teknologisk Institut i 2003, hvor Spæncom i Ålborg knuste beton fra huldæk ned og lavede ny, blødstøbt beton til testformål. Dengang måtte man ikke bruge nedknust beton i samme udstrækning som nu. Men værdierne vi får ser umiddelbart ud til at være de samme som dengang, forklarer Gunnar Hansen. - Når vi har knust og sorteret, har vi to fraktioner: 0-4 og Sandfraktionen bruger vi 10 procent af og stenfraktionen bruger vi 20 procent af, hvilket betyder, at vi skal lave nogle undersøgelser, der dokumenterer betonens egenskaber, så vi kan få lovliggjort den mængde vi gerne vil bruge i produktionen. De mængder svarer til, at vi genbruger alt vores eget affald. Vi kan jo tilsætte op til 30 procent i stenfraktionen, men ifølge resultaterne i den gamle undersøgelse begynder betonen at blive lidt mere elastisk, når du kommer over 20 procent, forklarer Gunnar Hansen. PARTNERE I NULSPILDSPROJEKTET Dansk Beton CRH Concrete Contiga Tinglev Spæncom DK Beton Unicon IBF Gammelrand Beton Aalborg Portland Videnspartnere Betoncentret på Teknologisk Institut Christian Munch-Petersen, EMCON NOVEMBER

10 TEMA: XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX GENANVENDELSE AF BETON GENANVENDELSE AF BETON OG CIRKULÆR ØKONOMI Med det øgede fokus på genanvendelse af affald, rykker skrappere regulering fra politisk hold tættere på, så byggeriet og betonbranchen skal lære at betragte deres eget affald som en ressource frem for et problem Hvis vi ikke som branche tager ansvar for det affald vi skaber, så vil der blive grebet ind med regulering, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. Med en ny strategi fra regeringen nærmer vi os en tid, hvor cirkulær økonomi i byggeriet går fra at være løs snak og ønsketænkning til at være noget, der skal implementeres i dagligdagen i den enkelte virksomhed. Byggeriet, og herunder betonbranchen er blandt storforbrugerne af energi og råstoffer, og tegner sig for omkring en tredjedel af den samlede affaldsproduktion i det danske samfund. Der er for nylig indgået politisk forlig om strategien for cirkulær økonomi i Danmark, og her spiller byggeriet en vigtig rolle. NY STRATEGI FRA REGERINGEN - Man begyndte for nogle år siden at tale om bæredygtighed i den Brundtlandske forståelse med miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, og det er også det, der gennemsyrer FNs 17 bære- 10 BETON

11 ORDFORKLARING MATERIALEPAS Registrering af data om oprindelse af materialerne, eventuelle forekomst af skadelige stoffer, tekniske specifikationer med flere. Dermed kan materialerne få en højere værdi end uden denne form for dokumentation. - Det vil være klogt af byggeriet at ligne energisektoren mere og sige, at her går vi forrest - vi ved, at kravene kommer alligevel - og i øvrigt er der både eksportpotentiale og arbejdspladser i at genanvende flere ressourcer, siger tidligere miljøminister, Ida Auken fra Radikale Venstre. dygtighedsmål. Tænkningen om den cirkulære økonomi lægger så at sige et lag oven på det, hvor man tænker det bæredygtige sammen med forretning, og det synes vi her i Dansk Byggeri er en spændende tilgang, forklarer direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. - Med udgangspunkt i de 27 anbefalinger som regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi kom med i juni sidste år, er der nu kommet en strategi fra regeringen om cirkulær økonomi. Nogle af anbefalingerne berører byggeriet, og da vi tegner os for 35 procent af alt affald, giver det god mening at se på, hvordan vi kan angribe problemet og gøre en forretning ud af det. Det handler om rigtig mange forskellige affaldsfraktioner som pvc, plastic, asfalt og mursten, men beton er også en del af udfordringen, siger Michael H. Nielsen. PISK ELLER GULEROD - Vores tilgang i Dansk Byggeri er, at vi skal bidrage med løsninger på centrale samfundsudfordringer. Hvis vi ikke selv bidrager med løsninger, så bliver vi ramt af regulering og lovgivning med minimal mulighed for indflydelse. For bygge- og anlægsbranchen er bæredygtighed og cirkulær økonomi nye dagsordener, det kan vi lige så godt være ærlige og sige. Vi vil således gerne have materialebranchen og betonbranchen, håndværkere og entreprenører til at byde ind på den dagsorden, for hvis vi ikke som branche tager ansvar for det affald vi skaber, så vil der blive grebet ind med regulering, siger Michael H. Nielsen. AFFALD SOM RESSOURCE - I Dansk Byggeri har vi brugt en del ressourcer på at skabe et videncenter, der hedder VHGB - Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald som skal skabe overblik over, hvordan vi håndterer det byggeaffald, der opstår ved renovering eller demolering af bygninger. Farlige stoffer og materialer er et af hovedfokusområderne. Hvis vi ikke får fjernet de stoffer når vi bryder ned, så vil vi blive ved med at slæbe rundt på de her problemer. Asbest, bly, PCB, kviksølv og lignende blev tidligere brugt, fordi vi ønskede materialer, der kunne holde længe, og som vi dengang ikke kendte de langsigtede virkninger af. Men hvis vi skal nyttiggøre affaldet, skal vi have disse stoffer ud af kredsløbet, siger Michael H. Nielsen. - Det er vigtigt, at vi som branche i stedet for at betragte affald som et problem vi skal slippe af med, begynder at betragte det som starten på noget nyt. Hvad kan man bruge den gamle be- NOVEMBER

12 TEMA: GENANVENDELSE AF BETON ton til - skal den kommes i ny beton eller bruges til noget andet? Det er her, vi skal have udvikling og innovation, og derfor synes jeg også det er rigtig spændende og vigtigt, når betonbranchen blander sig i debatten om, hvad betonaffaldet kan blive til. Jeg tror, det er vigtigt, at man melder sig på banen med svar på, hvordan beton som affald kan nyttiggøres, siger Michael H. Nielsen. KOMPLEKST AT GENBRUGE BETON - Det er virkelig komplekst at genanvende beton, og der er en masse tekniske udfordringer forbundet med det. Med de nuværende råvarepriser på tilslag er det også svært at få øje på et økonomisk incitament. Men i hovedstadsområdet er der aktuelt mangel på råstoffer, så man skal transportere dem længere eller importere dem. Hvis man står med en god beton, der kan nedknuses og bruges til at erstatte gode sten, så kan det sikkert give mening. I dag genbruger vi 90 procent af betonen som bærelag under veje og lignende, de sidste 10 procent er forurenet. Frasorterer man den dårlige beton, så er vi måske nede på 25 procent af den gamle beton, som reelt kan bruges til at lave ny beton. Det tror jeg ikke kommer til at redde hverken miljøet eller betonbranchen, siger branchedirektør i Dansk Beton, Thomas Uhd. - Med hensyn til CO 2-udledning er der efter min umiddelbare vurdering ikke meget at hente, især ikke hvis der skal bruges mere cement for Foto: Ricky John Molloy - Det er virkelig komplekst at genanvende beton, og der er en masse tekniske udfordringer forbundet med det, siger branchedirektør for Dansk Beton, Thomas Uhd. at få betonen til at fungere. Den nye rapport om betongenanvendelse i Pelican Storage-projektet siger, at man har sparet omkring 11 procent CO 2, men det tilskrives i høj grad, at der er nedknust og produceret lokalt. I Sydhavn Genbrugscenter- projektet måtte man erkende, at den lokale tilgang ikke kunne lade sig gøre. Jeg tror heller ikke der er mange steder i København, hvor man kan få lov at knuse på stedet, fordi det larmer og støver. Og hvis man skal køre for langt for at få betonen knust og produceret, sætter man en del af gevinsten til, siger Thomas Uhd. IDA AUKEN OM GENANVENDELSE - Beton behøver jo ikke nødvendigvis blive revet ned og knust for at blive genanvendt, der er jo også mulighed for at genanvende meget større dele. Eksempelvis det projekt som 3XN laver i Sydney, hvor de på et byggeri genanvender en meget stor del af den bærende konstruktion, og på den måde sparer bygherren for flere hundrede millioner kroner. Det er et fremragende eksempel på genanvendelse af beton, som jeg ser som meget visionært, siger nuværende miljøordfører og klima- og energiordfører for de Radikale og tidligere miljøminister, Ida Auken. GENANVENDELSE IND I BYGNINGSREGLEMENTET - Fra politisk hold er der flere ting vi kan gøre. Vi kigger i øjeblikket på bygningsreglementet med den intention at få indført krav i reglementet i forhold til både nybyggeri og renovering om, hvor meget der skal være genanvendte materialer, og hvilken kvalitet de skal have. En anden idé er at lave et materialepas på bygninger, så man kan se hvilke dele, der kan bruges på hvilken måde i nye bygninger, og på den måde inspirere til at arbejde mere i genanvendelige komponenter. Jeg synes overordnet vi mangler en mere dybtgående dialog om, hvor langt man fra branchen mener, at man kan presse teknologien, forjeg er sådan set villig til at gå så langt, som man overhovedet kan rent teknisk, siger Ida Auken. - Så snart vi har en egentlig standard, kan vi begynde at stille krav i Bygningsreglementet; dette ikke mindst i forbindelse med offentlige indkøb. Altså, at når man bygger for det offentlige, så bliver der stillet krav til genanvendelse. Der mangler standarder og et fokus på materialesundheden, så man ikke får recirkuleret noget, der ikke bør recirkuleres. Ved mindre nedrivninger kan det være svært at finde den rigtige balance mellem bureaukrati og skrappe krav til renhed og kvalitet, men renheden af materialerne spiller en stor rolle, siger Ida Auken. 12 BETON

13 UNI-Wall OPNÅ FLOTTE OG TÆTTE OVERFLADER MED MINIMALE LUFTHULLER. UNI-Wall DEN IDEELLE IN-SITU LØSNING LÆS MERE HER UNI-Wall er en selvkompakterende og vibrationsfri beton, specielt udviklet til lodrette støbninger eller komplicerede støbninger i lukkede forme. NOVEMBER

14 TEMA: GENANVENDELSE AF BETON - Vi ved reelt ikke, hvor man får den bedste udnyttelse af betonaffaldet; om det er som vejfyld eller som tilslag i ny beton. Vi har ikke nogen resultater endnu, men vi har sat rammerne op for tre LCAundersøgelser vi vil lave, forklarer Louise Green Pedersen. FAKTA HVAD ER LCA? Livscyklusvurdering (Life Cycle Assessment eller LCA) er en holistisk metode til at vurdere produkters eller produktsystemers miljøbelastning gennem hele livscyklus - fra udvinding af råmaterialer og fremskaffelse af naturressourcer, over fremstilling af produktet, brugen af det, inklusive vedligeholdelse og reparation, til bortskaffelse af alle restprodukter. Kilde: Teknologisk Institut. 14 BETON

15 PH.D. PROJEKT OM NEDKNUST BETON Nyt ph.d.-projekt på DTU skal give svar på hvilken anvendelse af nedknust beton, der rent faktisk er mest bæredygtig. Det skal ske ved at bruge livscyklusvurderinger til at vurdere tre vigtige problemstillinger Der er ingen tvivl om, at man får de største CO 2-besparelser, hvis man kan genanvende de eksisterende betonstrukturer i et byggeri, sådan som vi så det i forbindelse med renoveringen af Dansk Industris hovedkvarter på Rådhuspladsen, siger videnskabelig assistent Louise Green Pedersen fra Institut for Byggeri og Anlæg på DTU BYG. Louise Green Pedersen har skrevet speciale om genanvendelse af nedknust betontilslag som erstatning for naturlige tilslag, og venter nu på, at de sidste brikker skal falde på plads omkring hendes kommende ph.d.-projekt. TRE LCA UNDERSØGELSER - Vi starter op med livscyklusvurderingen (LCA) her i januar. Vi ved reelt ikke, hvor man får den bedste udnyttelse af betonaffaldet om det er som vejfyld eller som tilslag i ny beton. Vi har ikke nogen resultater endnu, men vi har sat rammerne op for de tre LCA- undersøgelser vi vil lave, forklarer Louise Green Pedersen. - Den første LCA handler om at undersøge brugen af nedknust beton til vejfyld kontra tilslag til ny beton. Den anden LCA kommer til at handle om, hvorvidt knusningen skal foregå på stedet som i Pelican Self Storage projektet, eller om det skal køres et andet sted hen for at blive knust, og så videre derfra til produktionsstedet. I den sidste LCA går vi ind og sammenligner CO 2 belastningen fra indvindingen af naturlige tilslagsmaterialer med nedknusningsprocessen til produktion af genbrugsbeton, siger Louise Green Pedersen. PELCON UNDERSØGELSER - Et vægtigt argument for, at det ikke er en bæredygtig løsning at bruge nedknust beton som tilslag har været, at den produktion kræver tilsætning af mere cement, men resultaterne af de forskellige projekter som Pelcon har været involveret i som Pelican-projektet og Sydhavn Genbrugscenter tyder ikke på, at det er rigtigt. Vi tror det kommer til at handle meget om, hvor langt tilslagene skal køres, og hvor man er henne i landet. I København, hvor vi ikke har grusgrave i nærheden, skal tilslaget enten importeres eller hentes andre steder i landet. Hvis du bygger lige i nærheden af en grusgrav i Midtjylland får du en mindre CO 2 udledning, end hvis du bygger i København, forklarer Louise Green Pedersen. DYNAMISKE LCA ER - Her på DTU BYG er vi materialeforskere og ikke specialister i LCA, så derfor har vi professor Morten Birkved fra SDU med. Et af hans specialer er at lave fremtidsscenarier for LCA en og ikke udelukkende kigge på Best Practice lige her og nu. Der sker utrolig meget på området i øjeblikket, så projektet skulle gerne resultere i levende LCA er, der ikke allerede er forældede, når Louise er færdig med sit ph.d.-projekt, siger professor på Institut for Byggeri og Anlæg Lisbeth M. Ottosen. - Det er jo ofte unfair at sammenligne nye teknologier med gammelkendte, der har haft lang tid til at modnes. Der skal anvendes LCA-værktøjer, der kan sammenligne kendt teknologi med ny teknologi. Nogle mener, at der er naturlige tilslag nok her i Danmark, mens andre tror det modsatte. Svaret er nok midt imellem, men vi tror ikke, at der er et enkelt ja/nej-svar på spørgsmålene omkring genbrugstilslag, og det kommer nok også til at afhænge af, hvor i landet man befinder sig, siger Lisbeth M. Ottosen. NOGLE MENER, AT DER ER NA TURLIGE TILSLAG NOK HER I DANMARK, MENS ANDRE TROR DET MODSATTE. SVARET ER NOK MIDT IMELLEM.. NOVEMBER

16 TEMA: GENANVENDELSE AF BETON GENANVENDELSE OG BETON- STANDARDEN " I den nyeste opdatering til betonstandarden DS/EN 206 DK er der enkelte nye åbninger med hensyn til at bruge genbrugsbeton som tilslag til beton DS/EN 206 DK NA:2018 Beton - Specifikation, egenskaber, produktion og overens stemmelse - Regler for anvendelse af EN 206 i Danmark er den nyeste revision af standarden, og den er udgivet 6./ De overordnede retningslinjer er europæiske, men kravene til genanvendt tilslag til beton er skrevet i Danmark. Det er op til de enkelte lande selv at lave deres egne regler lige på det område. Det gøres ud fra den bedste viden man har på det pågældende tidspunkt. - Der er en fin balance mellem at sikre, at vi får god og holdbar beton, og samtidig sikre, at mulighederne står åbne. Kravene er lavet ud fra erfaringer og testforsøg. Når der bliver publiceret videnskabelige artikler og gennemført projekter som ARC/Sydhavn Genbrugscenter, kan der ved næste revision blive ændret på kravene, hvis man i branchen er enige om, at det er sikkert og forsvarligt. Det skal være begrundet, hvorfor man åbner for nye muligheder, siger civilingeniør og chefkonsulent i Betonelement-Foreningen, Pernille Nyegaard. Hun tilføjer: - Mange af de høringssvar, der er kommet ind i forbindelse med den seneste revision handler netop om det her punkt, så det er helt klart noget, der er oppe i tiden. Der er ikke lavet særlig meget om det i standarden. Der har altid været åbninger i standarderne for, at man kan bruge genanvendt beton, men hvor det tidligere har stået to forskellige steder, i produktstandarden og i standarden for dimensionering, er det nu samlet i en standard, siger Pernille Nyegaard. TILSLAG FRA OVERSKUDSBETON - Når det drejer sig om at genanvende beton som tilslag, så skelner man i standarden mellem beton, der ikke har været brugt i konstruktioner, og beton, der har været brugt i konstruktioner. Beton, der ikke har været brugt i konstruktioner, kan være overskudsbeton for eksempel fra returbeton og - Når det drejer sig beton, som har været brugt i konstruktioner før - ofte kaldet donorbeton - så er det vigtigt, at under søge og dokumentere kvaliteten, siger chefkonsulent i Beton element-foreningen, Pernille Nyegaard. prøvning af frisk beton eller bortskæringer fra produktion af huldæk. Fra den friske beton kan man producere det, der kaldes udvasket procestilslag, som er blevet til ren sand og sten igen, mens den hærdnede beton kan knuses til såkaldt nedknust proces tilslag, forklarer Pernille Nyegaard. - Disse tilslag har man hele tiden måttet bruge i det, der hed passiv miljøklasse P, som svarer til det, som i den nye standard kaldes passiv miljøpåvirkning. Nu har vi lavet en åbning, der siger, at hvis man har systemer på plads i virksomheden, som sikrer, at overskudsbetonen har været tiltænkt en given miljøpåvirkning, så må det bruges i den samme eller i en lavere miljøpåvirkning. Hvis 16 BETON

17 DET ER OP TIL DE ENKELTE LANDE SELV AT LAVE DERES EGNE REGLER LIGE PÅ DET OMRÅDE. DET GØRES UD FRA DEN BEDSTE VIDEN MAN HAR PÅ DET PÅGÆLDENDE TIDSPUNKT du har noget M-beton, og knuser det eller vasker det ud, så må det altså bruges i M- eller P-beton. Udvasket procestilslag må maksimalt udgøre 30 procent af fint tilslag og 100 procent af groft tilslag. Nedknust procestilslag må anvendes i samme mængder som genanvendt tilslag fra beton brugt i konstruktioner, siger Pernille Nyegaard. TILSLAG FRA DONORBETON - Når det drejer sig om beton, som har været brugt i konstruktioner før, ofte kaldet donorbeton, så er det vigtigt, at undersøge og dokumentere kvaliteten. Det nedknuste, genanvendte tilslag skal være i overensstemmelse med tilslagsstandarden DS/EN og opfylde visse krav til renhed. Op til styrkeklasse C30/37 må man højst bruge 10 procent fint tilslag og 20 procent groft. Over den styrkeklasse må man bruge 10 procent fint og 10 procent groft tilslag. Der er lavet en åbning i forhold til tidligere, så hvis du undersøger nogle ekstra faktorer, så må du bruge lidt mere af det grove tilslag: Hvis man kan eftervise, at det er forsvarligt konstruktionsmæssigt, må man bruge op til 10 procent fint tilslag og 30 procent groft tilslag, fortæller Pernille Nyegaard. - Når det drejer sig om forsøgsprojekter som Sydhavn Genbrugsstation, kan man få dispensation til mængden af genbrugstilslag. Det er kommunalbestyrelsen, der giver byggetilladelsen, og altså også en eventuel dispensation. Det er dog ikke kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at betonen kan anvendes til formålet, og for eksempel giver den fornødne holdbarhed, styrke og sikkerhed af byggeriet, siger Pernille Nyegaard. UNDGÅ GENNEMLOKNINGS- OG FORSKYDNINGSBRUD... PSB Gennemlokningsarmering Giver slanke dækkonstruktioner Undgå søjlekonsoller Hurtig montage og bedre plads til armering ETA og CE mærket Velegnet til dynamiske laster Eftervisning i Peikko Designer Kan også anvendes i fundamenter EPD-Certified NOVEMBER

18 TEMA: XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX GENANVENDELSE AF BETON BOLIGBYGGERI MED GENBRUG Det almene boligbyggeri Circle House ved Aarhus, bliver verdens første cirkulære boligbyggeri. I pionerprojektet skal hovedparten af bygningskomponenterne kunne genbruges i andre byggerier Set ud fra såvel bæredygtighed som økonomi gælder det om, at genanvendelse af materialer sker så højt oppe på værdikæden som muligt. Genanvendelse af nedknust beton til at producere ny beton er formentlig bedre end at bruge betonen som bærelag, og hvis man kan genbruge eksisterende betonstrukturer i stedet for at nedknuse betonen, er det helt sikkert en god idé. I byggerier som udbygningen af Københavns Universitet Amager og de ombyggede siloer i Københavns havneområder har man bevaret mest muligt af de oprindelige betonstrukturer, hvilket har givet besparelser - ikke mindst på projekternes CO 2-aftryk. 18 BETON

19 .. POTENTIALET FOR ET INTAKT BETON ELEMENT, HVIS DET KAN GENSÆLGES TIL BARE HALV PRIS, ER ENORMT KASPER GULDAGER JENSEN, DIREKTØR I GXN FAKTA Circle House demonstrationsbyggeri er opstillet i København. Råhuset er i beton elementer, og der er vist så mange eksempler på materialer som muligt, ikke mindst facadebeklædninger. GENANVENDELSES- DEFINITIONER Genanvendelse er den overordnede betegnelse for genbrug, genindvinding og genudnyttelse. Genbrug betyder, at et produkt genbruges i sin oprindelige form til samme formål. Ved genindvinding bruges affaldet sammen med nye råvarer til at fremstille et nyt produkt. Genudnyttelse er det laveste trin på værdikæden og betyder, at affaldet benyttes i et produkt, hvor den oprindelige materialefraktions primære egenskaber ikke udnyttes i væsentlig grad. En anden mulighed er at genbruge byggematerialerne på komponentniveau, således at en bygning efter endt brug kan adskilles i sine bestanddele, der så kan bygges ind i nye byggerier. Det er også tanken bag Danmarks første cirkulære byggeri Circle House 60 almene boliger i Lisbjerg uden for Aarhus, der skal stå færdige i 2020 med Lejerbo som bygherre. 90 PROCENT GENBRUG Circle House er et skalérbart, fuldskala demonstrations byggeri, ikke bare rent byggeteknisk, men også økonomisk. De 60 boliger skal bygges med materialer som grundlæggende skal kunne genbruges. Løftet er, at 90 procent af alle byggematerialerne på komponentniveau skal kunne genbruges uden at tabe nævneværdig værdi. Det er interessant, fordi det ikke har været prøvet før, og fordi almene boliger har en rammeøkonomi på kroner per m 2, så de her løsninger skal altså kunne konkurrere med de almindelige produkter på markedet, fortæller seniorpartner i arkitektfirmaet 3XN og direktør i GXN, Kasper Guldager Jensen. Takket være de midler vi har fået, har vi siden april, sammen med over 50 forskellige virksomheder fra hele byggebranchen, undersøgt hvordan vi kan bygge cirkulært på materialeniveau, på komponentniveau og på systemløsningsniveau. Det har udmøntet sig i et demonstrationshus, som viser disse løsninger, og som fungerer som mockup i forbindelse med udbuddet. Vi viser flere forskellige slags facadebeklædninger, isolering og så videre på huset. Jeg tror også det er det første fuldt cirkulære råhus på komponentniveau i beton i verden. Når du i dag genanvender nedknust beton som vejfyld, får du måske kroner per ton, men en betonkomponent er 100 gange dyrere. Så potentialet for et intakt betonelement, hvis det kan gensælges til bare halv pris, er enormt. Hvis man gennem økonomisk tænkning kan anspore til genanvendelse, som jo er det, der skal til, NOVEMBER

20 TEMA: GENANVENDELSE AF BETON Byggesystemet er enklest muligt med én type betondæk, én type vægelement i beton og én type betonbjælke. for at vi rykker miljømæssigt, så bliver cirkulær økonomi pludselig interessant, fordi den binder bæredygtighed og business sammen, siger Kasper Guldager Jensen. MEKANISKE SAMLINGER I princippet har man jo kunnet genbruge betonelementer tidligere, men man har i praksis aldrig gjort det. Det er et spørgsmål om at lave nogle elementer som man har lyst til at genbruge, og det er der ikke nogen, der har i dag, hvor elementerne alle sammen er forskellige og bliver lavet til det enkelte byggeri, forklarer teknisk chef i Spæncom, Finn Passov. Hvis man skal skrue et hus fra hinanden og bruge elementerne i andre huse, så har man brug for en eller anden form for standard. Det er i mine øjne det vigtigste i forhold til at genbruge. Det er også vigtigt, at elementerne kan skilles ad igen, så samlingerne skal være svejset eller skruet sammen. De støbte samlinger er svære at have med at gøre. Til Circle House har vi fået udviklet nogle mekaniske samlinger, der langt hen ad vejen er baseret på standardsamlinger. Man samler væggene med en vægsko, som er en udsparing i elementet med en bolt op igennem, og så skruer man bolten i og støber ud med en ren kalkmørtel i samlingen. Kalkmørtlen brandisolerer og sikrer luft- og lydtætning, men den har ingen styrke, så den kan spules ud, når elementerne skal adskilles, siger Finn Passov. FÅ ELEMENTTYPER Det rigtigt spændende er, at vi kun opererer med ganske få typer elementer én type dæk og én type vægge der begge fås i to længder samt én type bjælker. Systemet bruges både til de rækkehuse og det etagebyggeri, der indgår i projektet. Indervæggene, de stabiliserende vægge og bagmurselementerne er i beton. Bjælkerne er lavet i tre modulers længde, og de er forberedt, så de både kan skæres ned, men også samles med den 20 BETON

21 ORDFORKLARING RFID Radio Frekvens IDentifikation (RFID). Automatisk identificeringsmetode, som fungerer ved opbevaring og fjernmodtagelse af data ved brug af anordninger kaldet RFID-tags eller transponders, der påsættes eller inkorporeres i et produkt. næste bjælke. De få elementtyper giver jo nogle begrænsninger for arkitekten, men det er altså prisen her, siger Finn Passov. Det er nogle ret små elementer, så der skal skæres nogle flere snit på fabrikken, men det kan økonomisk snildt opvejes af, at de er ens alle sammen. Muligheden for at lave en serieproduktion gør jo tingene noget billigere. De små elementer kræver også flere løft på byggepladsen, men entreprenøren, der står for montagen, mener ikke, at det er noget problem. De er blevet meget positivt overrasket over, hvor hurtigt det går med montagen, fordi man ikke skal vente på støbesamlinger, der hærder - og det betyder, at totaløkonomien kan hænge sammen for dem, forklarer Finn Passov. RFID-CHIPS I ELEMENTERNE - De små elementer er grundlæggende et ømt punkt, men de er en nødvendighed, for hvis man laver dem større, så mister man fleksibilitet i designet, det er lidt som at bygge med legoklodser. Vi har vist, at vi kan producere disse elementer med en fornuftig økonomi, så hvis der er interesse, så er vi klar. Jeg kunne godt have en drøm om, at man havde en palet med 20 eller 50 standardelementer, som man kunne bygge med. Men normalt kommer vi meget sent ind i projekterne, så det bliver i høj grad arkitekterne, der bliver bestemmende for, om det er den vej vi skal gå, siger Finn Passov. For at kunne genbruge betonelementer, skal man også kende historikken. Man skal vide, hvor og hvornår et element er blevet produceret, om der er blevet skåret huller, eller det har været skadet. Derfor er der indstøbt RFID-chips i elementerne, som man kan aflæse med sin mobiltelefon. Der kan efterhånden lægges nye informationer ind. Når vi taler om rigtige byggerier, skal der selvfølgelig også laves en database med al den information, som skal vedligeholdes, forklarer Finn Passov. NOVEMBER

22 DANSK BETONDAG Der var hele 224 tilmeldte til Dansk Betondag 2018, selv om det for de fleste var en lang tur til Esbjerg. Salen var tæt pakket til alle oplæggene. BETONDAG MED FOKUS PÅ GENANVENDELSE Dansk Betondag 2018 kom vidt omkring med oplæg om betonteknologi, byggeri og byudvikling, men i år var der særligt fokus på projekter om genanvendelse af beton Selv om Dansk Betondag i år var henlagt til Hotel ECH Park i Esbjerg, kunne formand for Dansk Betonforening, Anette Berrig, tilfreds konstatere, at der var hele 224 tilmeldte deltagere, heraf 21 studerende og juniormedlemmer. Anette Berrig uddelte ligesom sidste år studielegater på 5.000,- kr. til udvalgte ansøgere, der havde skrevet en motiveret ansøgning. I år var der tre modtagere fra forskellige uddannelsesinstitutioner rundt omkring i landet. De tre modtagere af årets studielegater er kandidatstuderende i bygningsdesign Lisa Alm fra DTU, diplomstuderende Mathias Renberg fra Aarhus Universitet og kandidatstuderende ved SDU, Frederik Autrup. Også i år var der stor opbakning fra firmamedlemmerne med 27 udstillere. I pauserne og under frokosten, der blev serveret i udstillingslokalet, var der stor interesse for udstillerne og livlig fagsnak i øvrigt. GENANVENDELSE AF BETON En blok på tre indlæg i rap inden frokostpausen kom rundt om spørgsmålet om genanvendelse af betonen fra tre forskellige vinkler. Erik Vogelzang fra det hollandske firma Theo Pouw, fortalte i sit meget livlige oplæg om, hvordan firmaet har lavet en forretning ud af at nedknuse beton, så sten og sand kan genanvendes til ny betonfremstilling i princippet i det uendelige. Efter den hollandske model fjernes alle betonrester, så man står tilbage med sand og sten. Stenene bruges til fremstilling af ny beton, sandet til bærelag. Holland har i højere grad end Danmark mangel på den slags naturlige ressourcer, og der er desuden statslige tilskud til bygherrer, som bruger genbrugsmaterialer i deres byggerier. Adm. direktør for DK Beton og formand for Dansk Beton, Niels Søndergaard-Pedersen, 22 BETON

23 Erik Vogelzang fra det hollandske firma Theo Pouw talte om genanvendelse, og om hvordan firmaet har lavet en forretning ud af at nedknuse beton fra gamle konstruktioner. Kandidatstuderende ved SDU, Frederik Autrup, modtog et af årets tre studielegater fra Dansk Betonforening på kr. fortalte om, hvordan betonbranchen er ved at sætte fokus på genanvendelse af eget affald, aktuelt med det såkaldte nulspildsprojekt. I al betonproduktion er der et vist spild. Denne overskudsbeton er helt ren, og man kender præcist sammensætningen, så derfor er den oplagt at genanvende, men indtil nu har der dog ikke været nogen efterspørgsel, forklarede Niels Sønder- gaard-pedersen. Projektet omhandler både elementer, huldæk, belægningssten og fabriksbeton. Der udføres fuldskalaforsøg som led i projektet, og formålet er, at samle erfaringer og opbygge praktisk knowhow, der til sidst skal resultere i en håndbog, der bliver tilgængelig for alle. Afdelingsleder Thomas Nielsen fra entreprenørfirmaet Züblin fortalte om de praktiske erfaringer med at genbruge beton fra en gammel skorsten til et nyt byggeri, nemlig det nye Sydhavn Genbrugscenter, der drives af Amager Ressource Center, som også står bag forbrændingsanlægget Amager Bakke. Thomas Nielsen fortalte om arbejdet med at nedknuse den gamle skorsten, og hvordan man i støbningen af den nye beton indfriede arkitekternes forventninger. Der er anvendt 100 procent nedknust beton som groft tilslag, og en mindre mængde cementpasta end i en tilsvarende almindelig beton. Udgangspunktet var en beton i meget høj kvalitet, og rent logistisk havde projektet også nogle optimale betingelser, men ikke desto mindre er der tale om en ægte succeshistorie. BY- OG HAVNEUDVIKLING Dagens første taler var Esbjerg Kommunes direktør for Teknik & Miljø, Hans Kjær, der fortalte om bestræbelserne på at transformere byen fra en havneby, der levede af søfart og fiskeri til en moderne energimetropol. Tilbage i 2013/14 havde NOVEMBER

24 DANSK BETONDAG Firmamedlemmerne bakkede igen op om betondagen. I pauserne var der livlig snak og stor interesse for de 27 udstillere. man en nedslidt bymidte og et stort havneområde, der vendte ryggen til byen, men en stribe store projekter er nu ved at rette op på de forhold. Der skal skabes en fortætning af bymidten og storbymiljøer med caféer og kulturtilbud for at tiltrække nye tilflyttere. Midlet er store projekter som Esbjerg Strand, fornyelse af bymidten med renovering af hovedgaden, nye boligbyggerier og skaterbaner i Game Street Mekka-projektet samt signaturprojekter som Esbjerg Towers og den nye is-arena. Et mere hardcore havneprojekt er udvidelsen af havnen i Hanstholm med blandt andet nye ydermoler til omkring 500 mio. kr., som Thomas Gierlevsen fra Cowi fortalte om. Det ekstreme havmiljø gør det svært at lave løsninger med sænke kasser, og det er vigtigt at beskytte molerne, der med traditionelle løsninger hurtigt ville blive nedbrudt af de høje bølger. Løsningen blev at belægge ydersiden af molerne med Cubipods, et spanskudviklet produkt. Blokkene er støbt af højdensitetsbeton med jernmalm og har en helt speciel geometri, der får dem til at ligge stabilt uden at de behøver at blive lagt i et præcist mønster som lignende løsninger ellers kræver. ARKITEKTONISKE PROJEKTER Som led i Kinas pandadiplomati udlånes et par pandabjørne til Danmark. Dyrene får til huse i et nyt anlæg tegnet af BIG i Københavns Zoo, der skal stå færdigt i foråret Det m 2 store anlæg kommer til at koste mio. kroner og får en markant arkitektur. Anerkendt statiker og konstruktionsingeniør, Rune Estlander Mott, fra MOE fortalte om arbejdet med at omsætte arkitekternes visioner til virkelighed. Anlægget og det m 2 store hus er delvist nedgravet og meget kompliceret med mange installationer og dobbeltkrumme flader. Det yderste lag beton er støbt mod en særlig forskalling af bambus. Henrik Eriksen fra Jakobsen & Blindkilde fortalte om Museumscenter Blåvand og det krævende arbejde med at støbe de fire fritsvævende, store spændbetonskiver, der udgør taget. Skiverne har hver deres kote og ligger i forskellige vinkler, og de hviler kun på de in-situ støbte kælderydervægge. Der er brugt m 3 beton og tons armering per tagflade. 24 BETON

25 KONFERENCE GRØN OMSTILLING AF CEMENT- OG BETONPRODUKTION I DANMARK Kom og hør om de banebrydende resultater af det firårige forsknings- og innovationsprojekt Grøn Beton II med et samlet budget på 29 mio. kr. Projektet bringer Danmark helt i front i et internationalt perspektiv med know-how om bæredygtig beton- og cementproduktion. På konferencen præsenteres nye cement- og betontyper med reduceret CO2-aftryk, nye designmetoder, unikke data til fremtidig forskning i langtidsholdbarhed, fire demonstrationsbygværker og meget andet. Talere fra projektet er: Jesper Sand Damtoft, Aalborg Portland Jens J. Holmboe, Vejdirektoratet Claus Nielsen og Lars Nyholm Thrane, Teknologisk Institut Alexander Michel, DTU Byg Andreas Qvist Secher, Rambøll Denmark A/S Ib Jensen og Jørgen Schou, Unicon A/S Inviterede talere: Karen Scrivener, EPFL Claude Lorea, Global Cement and Concrete Association Christoph Müller, VDZ Flemming Besenbacher, regeringens Advisory Board m.fl. Tid og sted: Torsdag den 28. februar 2019 Teknologisk Institut i Taastrup Pris: 650 kr. inkl. moms Læs om Grøn Beton II på Program: Tilmelding: NOVEMBER

26 FREMRAGENDE XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX BETONARKITEKTUR KIRKE I RÅ STILFÆRDIGHED 26 BETON

27 FAKTA ØSTERHÅB KIRKE, HORSENS BYGHERRE Torsted Menighedsråd ENTREPRENØR Brdr. Thybo, entreprenør & Murerfirma Til Østerhåb Kirke i Horsens er der bevidst anvendt beton for at opnå det rene og stilfærdige udtryk På toppen af en grønning i et parcelhuskvarter i Horsens ligger Østerhåb Kirke, hvor betonen helt bevidst spillede en afgørende rolle, da arkitektfirmaet Fogh & Følner skabte det nye hus. Udgangspunktet var, at bruge så få materialer som muligt og lade det være så simpelt som muligt. Det har givet en hovedrolle til betonen i det kirkelige rum, hvor hele gulvarealet er udført i specialfliser i glatstøbt, grå beton, der fortsætter op i klokketårnets trappe, der er lavet af ren, rå beton. Eksteriøret er gennemtænkt med betonelementer i varieret skala. Der er således udviklet nogle særlige runde elementstykker i flere størrelser, formet så de kan gribe ind i hinanden og stables som et samlesæt. Det giver samtidig et ornamenteret og dekorativt, råt udtryk til såvel døbefond, prædikestol og alterbord. Søjlerne, der bærer et udendørs halvtag i glas, er lavet i samme elementer. Hvide, keramiske lampeskærme, formet som stiliserede fugle, ses over bænkerækkerne mod kirkens asymmetrisk hvælvede loft, og giver en let og lys fornemmelse. Foran bygningen er en usædvanligt stor kirkeplads belagt med betonfliser og samtidig forsynet med en stor siddetrappe. Den omkransende ringmur er in-situ støbt og malet hvid. Der er gjort en del ud af den landskabelige arkitektur, hvor en skulpturel mur i beton tegner det blødt kurvede rum, der indeholder kirkegård og en mindre sø. ARKITEKT Fogh & Følner Arkitektfirma INGENIØR Eduard Troelsgård LANDSKAB Preben Skaarup Landskab AREAL 400 m 2 BYGGEPERIODE april 2010 juni 2011 BETON IBF Elementer indendørs: Vådstøbte skarpkantede fliser i forskellige formater / Alterbord, døbefont(ø60) og prædikestol(ø1,06) i vådstøbtog overfladebehandlet rå beton. Belægning udendørs: Vådstøbte søjler(ø40) i rå beton / soldaterfliser i farven grå. Brdr. Thybo Ringmur om kirken: in-situ støbt beton. NOVEMBER

28 28 BETON FREMRAGENDE BETONARKITEKTUR

29 Blox var stuvende fyldt med engagerede repræsentanter for betonbranchen og den øvrige byggeindustri, da Dansk Beton inviterede til debat om: Hvordan bruger vi beton mere bæredygtigt? OPTIMERET BETON BÆREDYGTIG OPTIMERING AF BETON Dansk Beton samlede i oktober vi sionære kvinder og mænd fra bygge- og anlægsbranchen til workshop om, hvordan brugen af beton bliver optimeret Bæredygtighed i betonbranchen har været et fokuspunkt igennem 40 år, og branchen har også taget et stort skridt i den rigtige retning. I dag er Danmark et foregangsland i optimal brug af beton. Men der er fortsat et stort potentiale at hente. Det kræver, at alle byggeriets aktører står sammen, og får sat et fælles mål for bæredygtighed for at fastholde positionen. Kunne målet være 10 procent mindre cement, 15 procent mindre beton og 20 procent mindre armering? spurgte Thomas Uhd, branchedirektør i Dansk Beton, deltagerne i sit indledende oplæg på et seminar om bæredygtig brug af beton den 10. oktober i København. LIGE SÅ BÆREDYGTIGT SOM TRÆ Det er ikke nogen hemmelighed, at beton- og cementproduktion er energikrævende og belaster miljøet ved opførelsen af bygninger. Derfor fik det tilhørerne til at spidse ører, da svenskeren Anders Johansson, der er markedsområdechef i ejendomsselskabet Riksbyggen i Göteborg, dokumenterede, at betonbyggeri kan være lige så bæredygtigt som byggeri af træ. Erfaringerne fra Sverige viser, at miljøbelastningen ved optimeringen af brugen af beton, er på samme niveau, som hvis man i stedet havde valgt at bygge i træ. I projektet havde bygherren Riksbyggen reduceret miljøbelastningen ved at stille krav til bindemidlet, mængden af cementindhold og armeringen ved det klima- og energivenlige byggeri af lejligheder i tre etage-byggerier Brf Viva i Göteborg. Målet var at opføre boligområdet, så det var så økonomisk og energieffektivt som muligt både under opførelsen og efterfølgende i driften. Vi sammenlignede livscyklusanalyser på henholdsvis træ og beton, og leverandører af de to materialer kontrollerede analyserne af hinandens produkter. Konklusionen var, at produktionsfasen har stor betydning for miljøbelastningen, fortalte markedsområdechef Anders Johansson fra det svenske ejendomsselskab Riksbyggen på seminaret. I projektet fra Sverige blev betonen valgt frem for træ på grund af længere levetid, komfort og højden på huset, som ville være større ved et byggeri i træ frem for et byggeri i beton, mens energiklassen og lydklassen ville være de samme uanset materialevalg. NOVEMBER

30 OPTIMERET BETON Arkitekt Anne-Mette Manelius fra tegnestuen Vandkunsten havde pladen fuld med ideer på kulørte post-itsedler ved workshoppen, som sluttede under kastanjetræet i gården ved Materielgården. FAKTA BÆREDYGTIG BETON IGENNEM 40 ÅR 1979: Brug af superplastificering 1980: Brug af flyveaske 1986: Brug af mikrosilica 1993: Kalkfiller kompositcement 1995: Procesvand/genbrugsvand 1998: SCC beton 2002: Grøn Beton I, ny Rapidcement 2009: Større betonkanoner, sættevogne 2011: EPD klar i betonbrancherne Ny Lavalkali cement 2017: Bioaske/EmiFiller Anvendelse af nedknust beton 2018: Dansk Betons seminar: Bæredygtig brug af beton 2019: Grøn Beton II konference om grøn omstilling af cement- og betonproduktion i Danmark BETONS FREMTIDIGE BÆREDYGTIGHED Igennem hele dagen summede og diskuterede topmotiverede og engagerede deltagere fra betonbranchen og den øvrige byggebranche, hvordan vi kommer videre ad den bæredygtige vej. De gule, pink, orange, grønne og blå post-it-sedler var i spil fra morgenstunden. Først med refleksioner på formiddagens oplæg og senere i gruppearbejde ved otte borde. Thomas Nielsen fra Züblin ville vide, hvorfor han ikke kunne få en lavere og dermed mere bæredygtig beton: Når jeg beder om en betonstyrke 5, så siger du, Ib, at det kan jeg ikke få; jeg kan få en styrke 20. Hvorfor? ville entreprenøren vide. Det er, fordi du vil pumpe betonen, og det kan du ikke med en styrke 5, svarede Ib Jensen fra Unicon, som spørgsmålet var henvendt til. Den dialog havde projektdirektør Jens Breinholt fra Pension Danmark undret sig over, og ved bord tre spurgte han derfor: Det slår mig lige, hvorfor betonbranchen accepterer, at man kun kan få en styrke 20. Er det bygherrerne, der ikke er skarpe nok på, hvad de vil have? Hvis vi skal optimere i bæredygtighed, så skal vi meget tidligere ind i projektet. Vi har jo ikke noget incitament for at tænke i bæredygtighed, når vi først kommer ind i billedet, hvor der er krav fra arkitekten. Så begynder vi ikke at foreslå, at man 30 BETON

31 bruger en mere bæredygtig beton. Tidligere involvering vil helt sikkert betyde en mere bæredygtig brug af beton, svarede Gunnar Hansen fra CRH Concrete. TIDLIG INVOLVERING OG SKRAPPE KRAV Netop tidlig involvering og skrappere krav fra bygherre om bæredygtighed i udbudsmaterialet var nogle af de løsninger, som gik igennem hele seminaret. Og dagen endte med præsentation af 21 visionære og kreative idéer under det store kastanjetræ i Materielgården ved Blox denne løvfaldssommerdag den 10. oktober. Tiden er inde til at sætte handling bag ordene, sagde bygherrechef Claus Møller Rasmussen fra DTU i sin afsluttende bemærkning. Det var netop Dansk Betons formål med at holde seminaret, og branchedirektør Thomas Uhd kvitterede da også med at love forsamlingen, at branchefællesskabet arbejder videre med de mange gode idéer, som blev udviklet på workshoppen. Jeg kan love, at vi i brancheregi arbejder videre med, hvilken vej vi skal, når det handler om bæredygtig brug af beton, sagde Thomas Uhd, der håber på, at branchen vil gå så langt som at sætte mål for, hvor meget man kan opnå med optimeret brug af beton. Vi skal have de bløde værdier æstetik, tryghed, lang levetid, D&V og EPD i fokus, mente Ib Bælum Jensen, teknisk chef for Unicon. Os med markedets bedste kranløsninger.... på travers-, portal- & svingkraner Bygaden Faaborg Tlf NOVEMBER

32 TERRORSIKRING TERRORSIKRING Sikring af byrummet mod terror - blandt andet med betonløsninger Nytter det at sikre vores byrum fysisk mod terrorangreb, og går det ud over vort demokrati? Hvordan sikrer vi vores byer mod terrorangreb uden at forvandle dem til betonfæstninger, hvor frygten hersker? Befæstede lejre, hvor vi så måske alligevel ikke er beskyttet mod den næste bølge, hvor atter nye metoder og våben tages i brug. Det var under navnet Tryghed i byen hovedtemaet på konferencen Byens Gulv, der blev holdt på Nyborg Strand tidligere på året. Det var meget tydeligt, at de senere års angreb med lastbiler og andre køretøjer i byer som Nice, London, Berlin og Stockholm præger tænkningen i arbejdet med at sikre de offentlige rum i byerne. Konferencen var arrangeret af Dansk Byplanlaboratorium i samarbejde med blandt andet Dansk Beton Belægningsgruppen og Danske Landskabsarkitekter. SIKRING AF KØBENHAVN Torben Gleesborg, direktør i Teknik & Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, fortalte i dagens første oplæg meget interessant om, hvordan der fra den ene dag til den anden pludselig skulle sikres på de mest 32 BETON

33 BRIEFING FRA PET Martin Dinesen, centerchef i Rådgivningscenteret i PET, kom med en opdateret trusselsvurdering og fremlagde PET s syn på terrorsikring. Ifølge Martin Dinesen er der fortsat en alvorlig terrortrussel mod Danmark, og det er mest sandsynligt, at et angreb vil ske med let tilgængelige midler, som f.eks. køretøjer og med en kort planlægningshorisont. Man vil gå efter at ramme civile, hvor de er samlet typisk i det offentlige rum. Frygten i befolkningen er stigende på grund af de angreb, vi har set i Europa de senere år, og den brugte offentlige steder i byen efter lastbilangrebet i Berlin i december Og det blev der i en grad, så man nærmest tømte lageret med Hoffmann-klodser, de lave betonklodser, der ellers bruges som afspærring omkring vejarbejder og lignende. Sidenhen har man i nogle tilfælde forsøgt at pynte på betonklodserne, og kommunen er nu i gang med at udskifte klodserne med mere permanente og dekorative løsninger i form af blandt andet store blomsterkummer. Det har været påpeget fra flere sider, at betonklodserne slet ikke er nok til at stoppe en lastbil i høj fart, men ifølge Torben Gleesborg er det heller ikke meningen sikringen har til formål at sænke hastigheden på køretøjet, og så i øvrigt gøre folk opmærksomme på at der er fare på færde. Torben Gleesborg efterlyste flere serieproducerede løsninger, der kan bringe priserne ned, og fortalte om de mange og grundige overvejelser, man gør sig i kommunen om, hvordan man kan skabe tryghed og stadig bibeholde København som en by med kant og fuld af liv. Den mest anvendte løsning på hovedstrøgene er de omtalte blomsterkummer. Start ved Hovedbanegården, forbi Tivoli, ned ad Strøget og helt til enden af Nyhavn ved Skuespilhuset. Ud mod sidegaderne er der sikret med rektangulære granitklodser, der også fungerer som siddepladser. Enkelte steder ses stadig Hoffmann- klodserne, og i Nyhavn er nogle af de store betonklodser blevet malet og dekoreret eller udnyttet til at skabe funktionelt byrumsinventar. Kvalitet i særklasse Effektivt og driftsikkert Haarup er specialiseret i effektivt at producere, montere og servicere driftsikre betonblande- og doseringsanlæg. På Haarups fabrik i Danmark fremstilles blandere, ophejs, doserings- og vejeudstyr, betontransportvogne, bånd og styringer. Haarup gør det nemt for Dem at modernisere eller bygge nyt. Haarup Modstrømblander, sikrer en stærk, fleksibel løsning med optimal blandeevne og 8 års garanti på gear og kar. Haarup Maskinfabrik A/S Haarupvej 20 DK-8600 Silkeborg Tel.: Fax: L Haarup blander Mail: haarup@haarup.dk NOVEMBER

34 TERRORSIKRING Konferencen Byens Gulv på Hotel Nyborg Strand tidligere på året med et alvorligt tema var velbesøgt. megen omtale af terror i medierne, men vi er ikke tilhængere af at plastre hele byen til med sikring, for så angriber man bare et andet sted eller med andre midler, måske droner næste gang. Det er nok bedre at højne awareness hos folk, og selvfølgelig skal visse ting beskyttes, men vi kan ikke beskytte det hele. Vi skal være i en dynamisk modus. Vi kommer fremover hele tiden til at tilpasse vores samfund til truslerne, men det giver simpelthen ikke mening at oversikre vores samfund, forklarede Martin Dinesen. Ifølge Martin Dinesen vil myndighederne vise handlekraft ved at terrorsikre, men når for eksempel Christiansborg er meget sikret, skyldes det ikke nogen konkret vurdering fra PET, snarere er det en følge af Anders Behring Breiviks bombeangreb på regeringskvarteret i Oslo i Martin Dinesen understregede, at PET rådgiver konkret i den givne situation ud fra en konkret vurdering, men i øvrigt står på sidelinjen, mens andre aktører løser de konkrete problemer og udformer løsningerne. BYEN SOM KAMPPLADS Med udgangspunkt i bogen The City Between Freedom and Security, fra Bergen School of Architecture, lagde lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole, Deane Simpson, op til en bredere diskussion om, hvor langt vi vil gå for at sikre vores byer. Begrebet securitization er centralt. Ifølge Simpson risikerer vi at havne i en nordisk udgave af det amerikanske sikkerhedsteater, hvor civile rum i stigende grad bliver militariseret, som vi ser det ske også i andre lande. For første gang siden middelalderen bliver selve byen opfattet som en kampplads, men er foranstaltningerne proportionale med truslen, og skaber de i virkeligheden frygt frem for tryghed? Et andet vigtigt spørgsmål er, om arkitekterne skal forsøge at gøre terrorsikringen usynlig eller i stedet mere spiselig rent æstetisk. Adm. direktør i GHB Landskabsarkitekter, Torben Møbjerg, fortalte om arbejdet med at sikre Christiansborg Slotsplads. Et projekt, hvor der skal tages hensyn til et utal af krav og variabler. Vi har nogle afgørende kriterier for, hvordan det kan se ud. Der er tale om en høj sikringsklasse med tunge sikringselementer, pladsen skal kunne rumme demokratiets frie udfoldelse, sikringsløsningen må ikke virke afvisende, pladsen skal hurtigt kunne rømmes i krisesituationer, cyklister og fodgængere skal som tidligere kunne bevæge sig uhindret på tværs af sikringen, og samtidig skal en smidig adgang for VIP-biler sikres, fortæller Torben Møbjerg. Et vigtigt element i løsningen er blevet at sikre pladsens periferi med meget kraftige, nedstøbte stålpullerter, som forsynes med nogle store granitkugler, der ser ud som om, de bare ligger oven på belægningen. VI KOMMER FREMOVER HELE TIDEN TIL AT TILPASSE VORES SAMFUND TIL TRUSLERNE, MEN DET GIVER SIM PELTHEN IKKE MENING AT OVERSIKRE VORES SAMFUND MARTIN DINESEN, CENTERCHEF I RÅDGIVNINGSCENTERET I PET 34 BETON

35 PELCON PRØVNING Luftporeanalyse Alkalikiselreaktivitet Kloridindhold / -migration Petrografisk analyse E-modul og styrke Varmeudvikling Frostresistens Svind / kryb Piletest PRODUKTER Punkttæller Tyndslibsmaskine Slibe- og poleremaskiner Kloridmigrationsudstyr Rilleteringsmaskine Luftporemåler Luftbjælke SPECIAL- RÅDGIVNING Holdbarhed Genbrugsbeton Fejlfinding og optimering Skadesundersøgelse Udstøbningsteknik Besigtigelse Mixdesign Pelcon Materials & Testing ApS Danmarks største private betonlaboratorium

36 FORENINGEN GENANVENDELSE ER MEGET MERE END NEDKNUST BETON Bygge- og anlægsaffald udgør ca. 30% af alt det affald, der genereres i Danmark. Det svarer til ikke mindre end 4,3 mio tons om året. Er det affald? Er det ressourcer, der er egnet til genanvendelse? Eller kan affaldsmængden reduceres ved at bygge smartere? Det er nogle af de spørgsmål, som bliver stillet i den danske betonbranche i øjeblikket. I denne artikel gives nogle af de bedste eksempler på genanvendelse i betonbranchen, hvor f.eks. flyveaske har betydet, at Danmark i mange år har ligget i førerfeltet på genanvendelsesområdet. FLYVEASKE BEDRE KVALITET I Danmark har man i de sidste år anvendt flyveaske til fremstilling af beton. Flyveasken er et affaldsprodukt fra kraftvarmeværkerne og hvor cementproducenterne i andre lande f.eks. Sverige kæmpede med succes imod brug af flyveasken, tog Danmark den til sig. Netop flyveasken er et suverænt godt eksempel på, at affald pludselig kan blive til en ny og vigtig ressource. I 1970 erne deponerede man nemlig flyveasken, men betonbranchen så en god mulighed i at anvende flyveasken i betonproduktionen bl.a. med skelen til nogle amerikanske erfaringer. Med årene er flyveaske blevet et vigtigt materiale i betonproduktionen. Økonomisk set er det en gevinst i og med at flyveasken kan erstatte noget af cementen, men flyveasken giver også en bedre kvalitet beton til f.eks. brobyggerier. Kraftværkerne omstiller i disse år fra kul til træpiller, idet kulafbrænding har nogle meget negative konsekvenser for miljøet. Ved en dedikeret indsats er det lykkedes betonbranchen nu også at finde anvendelse til den træbaserede flyveaske i betonproduktionen. De bæredygtige træpiller anvendes nemlig sammen med den flyveaske, som blev deponeret i 70 erne. Den kombination viser sig nemlig, at kunne anvendes i betonen og erstatte noget af den omkostnings- og miljøtunge cement. Samtidigt hjælper betonbranchen med at rydde op i de deponier af flyveaske, som ligger nedgravet rundt omkring i Danmark og bringer dermed en deponeret ressource med ind i byggeprocessen igen. GENBRUGSVAND GODT FOR VORES GRUNDVAND Det kunne måske ligne en god økonomisk sidegevinst, når betonfabrikkerne genbruger vandet fra vask af betonkanoner og blandeanlægget til ny produktion. Men faktisk er investeringen i et sådant genanvendelsesanlæg så høj, at det for branchen mere handler om at sikre vores grundvand ved at fokusere på genanvendelse af en vand-ressource. Genbrugsvandet samles i kar, hvor det bundfælder. Derefter ledes det hen til en opsamlingsbeholder, hvor vandet så genbruges i ny produktion. Der er for de fleste fabrikkers vedkommende tale 36 BETON

37 om mere end 100% genanvendelse, da også regnvandet indgår i denne genanvendelsesproces. Det er mange, mange millioner liter vand, der hvert år går gennem et sådant system, på mange af de danske betonfabrikker. Betonbranchen er dermed med til at passe på grundvandets vigtige ressour cer. GENANVENDELSE AF BETON 100% Betonbranchen arbejder p.t. intensivt med at genbruge dele af den knuste beton som tilslag i ny beton. En mulighed der virker endnu mere tiltalende i et grønt perspektiv. En række projekter er igangsat med henblik på at afdække fordele og udfordringer og forskningsresultater afsløres i løbet af foråret Udenlandske studier og danske erfaringer tyder dog på, at den fine fraktion (støvet) har svært ved at indgå i produktionen igen pga kornpartiklernes geometri. Den fine støvfraktion viser sig i nogle tilfælde at være direkte ødelæggende for betonen. Prøvestøbninger har f.eks. vist, at fliser ikke kan tåle frost særlig godt, hvis de er støbt med nedknust materiale! GENBRUGSBETON KVALI- TETEN SKAL VÆRE I ORDEN Hvordan sikrer man så overhovedet at kvaliteten er i orden, når man støber med genbrugsmaterialer? Heldigvis har man mange erfaringer på området, som man kan læne sig opad. Producenterne samarbejder i disse år tæt med arkitekter, entreprenører og prøvningsinstitutter for at finde de mest optimale løsninger. Desuden er der også normer og standarder, som er udarbejdet med henblik på at sikre en ordentlig og ensartet betonkvalitet og sikkerhed i konstruktioner. EN-206 er den europæiske standard, som detaljeret beskriver, hvordan man laver en god beton. I denne står også beskrevet, hvordan og i hvor store mængder man kan bruge nedknuste tilslagsmaterialer i nye betoner. Men er normerne for konservative eller er det sund fornuft? Vigtigt er det i hvert fald, at den beton, som bruges til konstruktioner, er af så god kvalitet, at den ikke ender med at kollapse og her er man på den sikre side, hvis man holder sig til EN-206. Mindst lige så vigtigt er forhold som sporbarhed og miljøansvarlighed. Her har Fabriksbetonforeningens medlemmer et særligt fokus på, at genbrugsbeton ikke må være en miljølosseplads, hvor farlige stoffer støbes ind i ny beton og efterlader en grim miljøregning til fremtidige generationer. Dette er vigtig viden for bygherrerne, når de skal vælge leverandører af genbrugsbeton. BYG SMARTERE MED BETON En netop afsluttet konference om optimeret brug af beton stillede skarpt på, hvilke tiltag branchen kan iværksætte med henblik på at reducere ressourcerne. Ved at bygge smartere, kan både spares armering og beton og endvidere kan der sagtens bruges betoner med mindre cementindhold. Fremtidige forsøg og forskningsresultater vil kaste lys over endnu flere muligheder for genanvendelse samt smartere brug og betonbranchen arbejder hele tiden proaktivt på at udvikle betoner med en lavere miljøbelastning og en grønnere profil. FREMTIDIGE LØSNINGER I starten af 2019 afsluttes et stort projekt i samarbejde med Teknologisk Institut, som giver et godt indblik i, hvordan nedknust beton kan indgå i ny beton. Til foråret afsløres endnu et banebrydende forskningsprojekt i forbindelse med en international konference, som afholdes på Teknologisk Institut. Grøn Beton 2, som projektet hedder, har været fire år undervejs og har kostet i omegnen af 28 mio. kr og her vil der virkelig være tale om CO 2-reduceret beton. Dette projekt vil være med til at cementere Danmark s placering i førerfeltet af den europæiske betonliga. Resultatet af disse store forskningsprojektet, nye produktionsmetoder og smartere brug af beton er en del af løsningen, så genanvendelsen på betonområdet bliver attraktiv både ud fra et miljømæssigt og et økonomisk perspektiv. MEDLEMS FORTEGNELSE Fabriksbetonforeningen Nørre Voldgade København K Tlf arl@danskbyggeri.dk Betonværket Brønderslev A/S DK Beton A/S FC Beton A/S Gammelrand Beton A/S A/S Ikast Betonvarefabrik K. G. Beton A/S NCC Roads A/S, Bornholms Betonværk A/S Skagen Cementstøberi A/S Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S Unicon A/S VK Beton og Byggemarked A/S Wewers Beton A/S SAMARBEJDSPARTNERE OG INTERESSE MEDLEMMER BASF A/S Branel Automatik A/S Brunsgaard A/S Stillads- & Materieludlejning Command Alkon Netherlands B.V. CPT A/S - Concrete Plant Technology Dansk Natursten A/S Emineral A/S Faxe Kalk A/S Fosroc A/S Haarup Maskinfabrik A/S Mapei Denmark A/S NCC Industry A/S Nymølle Stenindustrier A/S Omya A/S PASCHAL-Danmark A/S Pelcon Materials & Testing ApS PERI Danmark A/S PP Nordica Danmark ApS SIKA DANMARK A/S Stema Shipping A/S Teknologisk Institut Aalborg Portland A/S Fabriksbetonforeningen NOVEMBER

38 BRANCHEN SATSER PÅ BIM OG TIDLIG KUNDEINDDRAG ELSE Bygge- og anlægsbranchen investerer flere penge i it-værktøjer end nogensinde før. Også hos Spæncom har man satset på brugen af ny teknologi, blandt andet for at få en tidligere kundeinddragelse og undgå fejl ANTWERPEN Byggebranchen bruger i stigende grad nye byggeteknologier, herunder 3D, BIM (Building Information Modelling) og VDC (Virtual Design and Construction). Det får betydning for alle byggeriets parter, både rådgivere, underentreprenører og materialeleverandører. Undersøgelser viser, at byggebranchen kan spare op til procent ved at anvende BIM-teknologi. Blandt andet fordi man opdager eventuelle fejl, inden byggeriet går i gang, det er nemt at rette i tegninger undervejs, og opmåling af 3D-modeller bliver lettere. En ændring i salgsafdelingen hos Spæncom skal fremover skabe større transparens og værdi for kunderne og deres rådgivere på store byggeprojekter. Sælgerne vil fremover koncentrere sig om salg og kundepleje, mens en nyoprettet afdeling for BIM og kalkulation stiller digitale ressourcer, kompetencer og simuleringsværktøjer til rådighed. Målet er tidlig involvering i projekterne, med tværfagligt samarbejde om den optimale løsningsmodel og prissætning. VIL GERNE PRÆGE INPUTTET FRA KUNDERNE Til at lede den nyoprettede og fokuserede afdeling er Kim Schmeltz udnævnt til BIM- og Kalkulationschef. Han fortæller, at Spæncom foretrækker de byggeprojekter, hvor BIMsiden er opfyldt, og at virksomheden også klart ser en tidsgevinst i forhold til de traditionelle sager. Tidlig sparring på tværs, også med leverandørerne i et projekt, gør at der kan findes frem til et godt setup af løsninger, hvor forskellige faktorer kan justeres, leveringstiden forkortes, og prisen gøres mindre, uden at vi går på kompromis med kvalitet og funktionalitet. Vi vil gerne forsøge at præge vores kunder og rådgivere, så de leverer deres input til os på den mest hensigtsmæssige måde, siger Kim Schmeltz. De har siden 2007 arbejdet med 3D, men de seneste år er der for alvor kommet gang i udviklingen, og virksomheden satser på eskalering af BIM på både design-, produktions-, og salgssiden. Den aktuelle ændring på salgssiden sætter fokus på den tidlige involvering i projekterne, med stor effekt på Det er Kim Schmeltz, som står i spidsen for den nye afdeling for BIM- og Kalkulation hos Spæncom. at opnå det bedste setup og den mest nøjagtige og optimale prissætning for kunden. - Det er essentielt for både kunderne og os, at vi bliver inddraget i den tidlige fase i byggeprojekterne. Et stort antal entreprenører, ingeniører og bygherrerådgivere ser klart fordelene i det tidlige samarbejde med tværfaglig sparring, forklarer Kim Schmeltz. BIM Bygnings Informations Modellering vinder generelt indpas i byggebranchen på strategisk niveau, og omfatter såvel 3D-visualisering, simulering, samt tid og økonomi, ofte betegnet som 4D og 5D. Med BIM-teknologi kan man se det færdige produkt i 3D. 38 BETON

39 Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg NYE FAKTABLADE OG VEJLEDNINGER PÅ GADEN FAKTABLAD OM EFTERSYN, LÆSNING OG AFLÆSNING AF BETONELEMENTER PÅ FLATS At få betonelementer sikkert fra fabrikken til byggepladsen på flats kræver, at både vognmand og elementleverandør tager ansvar for korrekt eftersyn, læsning og aflæsning. Faktaarket om eftersyn, læsning og aflæsning af betonelementer på flats er revideret i oktober 2018 og kan findes på FAKTABLAD OM AFLÆSNING OG MIDLERTIDIG OPLAG- RING AF BETONELEMENTER Midlertidig oplagring af betonelementer på pladsen skal så vidt muligt undgås. Er dette ikke muligt, er det ved brug af flats vigtigt - både i forbindelse med aflæsningen og oplagringen - at vognmand og folkene på pladsen er instrueret i og tager ansvar for sikkerhedsmæssig korrekt håndtering. Faktaarket om aflæsning og midlertidig oplagring af betonelementer flats er revideret i oktober 2018 og kan findes på PS. SNART KLAR! Branchevejledningen om Montage af betonelementer og letbetonelementer forventes klar inden den 1. december Følg med på BRANCHEVEJLEDNING OM FALDSIKRINGSUDSTYR Når der arbejdes i højden, skal man sikres mod fald og som udgangspunkt skal der anvendes kollektive foranstaltninger så som rækværk, skærme, stilladser eller personløfter og lignende. Hvis det ikke er muligt, skal der anvendes egnet faldsikringsudstyr, som sikrer de beskæftigede mod fald, eller mindst faldsikringsudstyr som dæmper og stopper et fald. Branchevejledningen beskriver regler og god praksis i projekterings- og planlægningsfasen samt giver en række konkrete anvisninger på, hvordan udførelsesfasen kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt.. Vejledningen henvender sig til samtlige aktører i forbindelse med projektering, planlægning og udførelse af montage af betonelementer og letbetonelementer. Vejledningen er revideret i maj 2018 kan findes på FAKTA OM EFTERSYN, LÆSNING OG AFLÆSNING AF BETONELEMENTER PÅ FLATS (vægpaller, innerlad) Eftersyn Flats skal med passende mellemrum efterses og vedligeholdes af en særlig sagkyndig. Eventuelle reparationer skal registreres, så oplysningerne er tilgængelige for Arbejdstilsynet. Eftersete flats mærkes på et synlig sted, fx ved forgavl. Mærkningen kan bestå af et mærkeskilt med dato eller en farvekode: FAKTA OM AFLÆSNING OG MIDLERTIDIG OPLAGRING AF BETONELEMENTER (FLATS) Flats og andre tekniske hjælpemidler til transport og oplagring af betonelementer skal efterses af leverandøren med passende mellemrum. Dokumentationen for dette eftersyn fremgår enten som mærkeplade eller som farvekode. Rød, 2019 Grøn, 2020 Gul, 2021 Blå, 2022 Rød, 2023 Grøn, 2024 Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg Rød, 2019 Grøn, 2020 Gul, 2021 Blå, 2022 Rød, 2023 Grøn, 2024 Inden hver læsning kontrolleres at: bundplader er intakte uden huller eller lignende, gavle og midterstykker er intakte, gavle og midterstykker er indspændt/fastgjort, så de max kan vippe 7 cm ud til hver side, dorne er intakte, så de kan fastspændes korrekt. Ved fejl og mangler må flats først bruges, når reparation er udført. Hvis der er fejl og mangler på hjælpemidlet eller hvis elementerne ved levering ikke har indgreb i dorne, SKAL elementleverandøren kontaktes, så alternativ aflæsningsprocedure kan fastlægges. Inden aflæsning Flats må kun henstilles på plant og vandret underlag, som har den fornødne bæreevne (max belastning fra lastbil 4 kg/cm 2 ) Sørg for at sikre en fri afstand foran flats på ca. 25 meter Kontroller at elementerne er placeret op til gavle uden at røre. (Hælder gavlen ud ad, må der max være 7 cm mellem gavl og element målt i dornhøjde med ø 30 mm dorne) Kontroller at alle dorne er korrekt placeret, fastpændt og har fat i elementerne - normalt med ca. 1/2-2/3 af dornens længde med gavlen i yderstilling. Læsning Flats skal stå på et plant og vandret underlag. Flats læsses i henhold til læsseplanen, så de midterste elementer ved forgavl læsses først. Herefter placeres elementerne skiftevis til højre og til venstre for midten, så tyngdepunktet til sidst befinder sig midt på pallen. Leverandøren skal sikre og beskrive, hvordan det enkelte element kan håndteres, vendes, læsses, transporteres og monteres forsvarligt. Elementerne placeres op til gavl uden at røre (hælder gavlen ud ad, må der max. være 7 cm fra gavlen til elementet målt i dornhøjde med ø 30 mm dorn). Elementer opklodses over tværvanger, så bunden ikke ødelægges. Hvert element sikres med en dorn på hver side af elementet placeret i eller over 2/3 punktet. Suppleres evt. med dorne nederst på gavlen afhængig af elementgeometri, tyngdepunktsplacering, konsoller, udsparinger m.m. Dorne skal ligge helt an mod elementsider og være fastspændt korrekt. Dorne skal have fat i elementet, med ca. 1/2-2/3 af dornens længde med gavlen i yderposition. Det skal sikres, at lasten udgør en enhed under transporten, og at den hydrauliske forspænding i siden ikke kan forårsage skade. Læsset kontrolleres visuelt, inden det frigives til transportøren. Inden løft skal det desuden undersøges, om det enkelte element er mærket som specielt element på nummerplanen/ montageplanen eller elementtegningen. Oplysninger om håndtering fremgår af leverandørbrugsanvisningen. Anhuggeren skal være en erfaren montør, der er oplært i korrekt brug af løftegrej og i anhugning. Det anbefales, at anhuggeren har deltaget i et kursus om anhugning, som udbydes af visse erhvervsskoler og leverandører af løftegrej. Under aflæsning Elementer aflæsses så symmetrisk som muligt, så stabiliteten bibeholdes. Når elementet er anhugget og trukket an, løsnes dorn. Under løft må der ikke opholde sig personer under byrden og langs siderne af pallen. OBS 05/2018 Branchevejledning om FALDSIKRINGSUDSTYR Under løftet skal det sikres, at elementet IKKE støder på pallens gavle. Gavle på pallen er ikke dimensioneret for stødlast. Hvis elementet under aflæsning rammer gavlen, kan denne deformeres, så dornene ikke fastholder de tilbageværende elementer. Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg Bygmestervej København NV Tlf kontakt@bfa-ba.dk - 1/2 - Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg Bygmestervej København NV Tlf kontakt@bfa-ba.dk - 1/2 - Betonelement-Foreningen NOVEMBER

40 BETONELEMENT- FABRIKKER OPTIMERER OG UDVIDER En stigende byggeaktivitet og øget efterspørgsel på betonelementløsninger, får flere betonelementfabrikker til at udvide med nye produktionshaller og implementere nye arbejdsgange. Efter en periode med vækst i byggebranchen åbner flere betonelementfabrikker nye produktionshaller og investerer i flere kvadratmetre. Og det er positivt, mener chefkonsulent for Betonelement-Foreningen i Dansk Byggeri, Pernille Nyegaard, der understreger vigtigheden af at være innovativ og udnytte vækstpotentialet i opgangstider: - Efter at have optimeret produktionskapaciteten på allerede eksisterende plads giver aktiviteten i byggebranchen nye muligheder for flere produktionskvadratmeter, siger Pernille Nyegaard. INNOVATION OG FLERE HÆNDER Det er blandt andet efterspørgslen efter større betonelementer, som giver mulighed for, at tænke ud af boksen og udvikle nye arbejdsgange og rutiner. Det gavner innovationen i branchen. - Når man har muligheden for at opføre en helt ny produktionshal eller anvende nyt produktionsudstyr, kan man tænke de gode løsninger ind fra starten. Jeg har set en masse eksempler på, hvordan flere betonelementfabrikker løfter den opgave, og det er ret imponerende. Blandt andet har det givet overskud til at tænke i nye arbejdsgange rundt omkring på fabrikkerne, samtidig med at flere har fået mulighed for at ansætte flere medarbejdere, siger chefkonsulenten for Betonelement-Foreningen. Også optimering af arbejdsgange og produktionsudstyr på eksisterende plads gavner effektiviteten og mindsker spildet. F.eks. har digitalisering givet færre fejl og øget flow i produktionen, og optimering af armeringsproduktion betyder mindre materialeforbrug. Pernille Nyegaard, Betonelement-Foreningen. 40 BETON

41 MEDLEMS FORTEGNELSE Betonelement-Foreningen Nørre Voldgade København K Confac A/S nye produktionshal har fordoblet produktionskapaciteten, så der i dag kan produceres mere end kvadratmeter betonfacader hver dag. Fotograf: Jakob Lerche EKSEMPLER PÅ UDVIDELSER I 2018 Confac i Randers har taget en ny og topmoderne produktionshal på kvadratmeter i brug, som mere end fordobler virksomhedens hidtidige produktionsareal. CRH i Viby har udvidet med en ny produktionshal til huldæk, hvilket medfører en fordobling af kapaciteten for produktion af huldæk på fabrikken. Leth Beton bygger en ny hal til tømrerafdelingen og har udvidet lagerpladsen, hvilket betyder mere plads til elementproduk tionen. Boligbeton har investeret i fire nye produktionsafdelinger med et samlet areal på kvadratmeter. Industri Beton Holding ApS fra Ringkøbing har åbnet en ny fabrik i Svinninge vest for Holbæk. Give Elementfabrik har udvidet deres faciliteter med nyt blandeanlæg og en ny hal. Dette er blot et udsnit af de udvidelser, der er blevet foretaget det seneste år. REVIDERET A113 I HØRING I 2005 udkom 3. udgave af bips A113, som var et tydeligt kvalitetsløft i forhold til de tidligere udgaver, og som langt hen ad vejen fungerede fint i forhold til sit formål. Dog har dele af anvisningen har været brugt på en måde, der ikke var intentionen, hvilket har afledt en række frustrationer. Derfor er der nu udarbejdet en 4. udgave, hvor bl.a. ydelsesfordelingerne er justeret og formuleret skarpere, samtidig med at anvisningen har gennemgået en generel revision. Denne 4. udgave er således en fuldstændig omskrivning af 3. udgaven, om end de vigtige dele af tankesættet fra 3. udgaven er båret videre. Læs mere om ændringerne på HØRINGSPERIODEN er planlagt fra 9. november til 7. december. Der er planlagt HØRINGSWORKSHOPS 21. og 27. november (i Århus- og Trekantsområdet) og 29. november (i København), hvor de vigtigste dele af A113 vil blive præsenteret. Læs mere om tid og sted, og tilmeld dig på kurser/ Ambercon A/S A/S Boligbeton A/S Midtjydsk Beton-vare og Elementfabrik Betonelement, Hobro Betonelement, Esbjerg Betonelement, Ringsted Betonelement, Viby Sj. Byggebjerg Beton A/S Confac A/S Contiga Tinglev A/S Dalton Dan-Element A/S DS Elcobyg A/S EXPAN, Brørup EXPAN, Søndersø Fårup Betonindustri A/S Gandrup Element A/S Give Elementfabrik A/S Guldborgsund Elementfabrik Leth Beton A/S Niss Sørensen & søn a-s Perstrup Beton Industri A/S PL Beton A/S Præfa Betonelement A/S RC Beton A/S Spæncom A/S, Vemmelev Spæncom A/S, Kolding Spæncom A/S, Aalborg Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S ØSB A/S SAMARBEJDSPARTNERE OG INTERESSE MEDLEMMER Aalborg Portland A/S BASF Construction Chemicals Denmark A/S CERTEX A/S Convi ApS DANSAND A/S Dansk Montage Supply A/S Ecoratio AB Fosroc A/S Gottfred Petersen A/S Graphic Concrete Ltd. HauCon A/S Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S Kroghs A/S Leca Danmark A/S Luxol A/S Mapei Denmark A/S Marlon Tørmørtel A/S Nordic Color Danmark ApS Peikko Danmark PM Montageteknik A/S Pretec Danmark A/S Sika Danmark A/S StruSoft DK Betonelement-Foreningen NOVEMBER

42 GENANVENDELSE AF NEDKNUST BETON SOM TILSLAG NYE KRAV Den 18. september 2018 blev den nye danske tillægsstandard til betonstandarden EN 206 udgivet. Regelsættet for beton i Danmark er således nu DS/EN 206 og DS/EN 206 DK NA; dog vil man i en overgangsperiode på 12 måneder kunne anvende både det gamle og det nye regelsæt. Rotorknuser til nedknusning af beton. Rotorknuseren er den mest anvendte type knusere i Danmark Med de nye standarder er der også kommet nye eller rettere mere nuancerede krav til procestilslag og genanvendt tilslag. Disse krav fremgår af DS/EN 206 DK NA, Anneks E. 3 TYPER AF TILSLAG TIL GENANVENDELSE Helt overordnet skelner man mellem 3 typer af tilslag til genanvendelse: 1. Udvasket procestilslag 2. Nedknust procestilslag 3. Genanvendt tilslag Når en betonbil har en rest beton med tilbage fra byggepladsen, så er der nogle fabrikker, der råder over anlæg, som kan vaske det grove tilslag ud af den friske returbeton. Det er disse grove udvaskede tilslagsmaterialer, som går under betegnelsen udvasket procestilslag. De fleste betonfabrikker har et mindre spild fra produktionen. Det kan være fejlproduktioner eller kasserede betonelementer, som samles i en bunke og nedknuses. Det er sådanne knuste materialer fra egen produktion, og hvor man kender oprindelsen og har fuld sporbarhed, der går under betegnelsen nedknust procestilslag. I denne kategori er der mulighed for at genanvende det nedknuste procestilslag indenfor en gruppe af producenter. Det kunne fx være, hvis en betonproducent med flere fabrikker ønsker at bruge det på flere forskellige produktionssteder. Genanvendt tilslag er nedknust beton, som stammer fra egentlige betonkonstruktioner, som har levet op til kravene i de betonstandarder og konstruktionsnormer, der var gældende på det tidspunkt konstruktionen blev opført. Genanvendt tilslag skal desuden efterleve tilslagsstandarden DS/EN på tilsvarende vis som jomfruelige tilslagsmaterialer BETON

43 OVERORDNEDE KRAV TIL GENANVENDELSE AF MATERIALER SOM TILSLAG Der er to overordnede krav som gælder, uanset hvor store mængder man ønsker at genanvende eller hvilken type af materiale, der er tale om: 1. Betonen skal henføres til normal eller skærpet kontrolklasse 2. Betonen skal være i eksponeringsklasse X0 eller XC1. Dog kan procestilslag anvendes i højere eksponeringsklasser, hvis betonproducenten har styring på, at procestilslaget stammer fra beton i samme eksponeringsklasse, som den eksponeringsklasse producenten ønsker at anvende procestilslaget i. Hvis man ønsker at genanvende tilslagsmaterialer af de tre typer, der er nævnt ovenfor, så skal betonen være i normal eller skærpet kontrolklasse. Det betyder, at betonen skal være underlagt en certificering ved et 3. parts organ. Beton med genanvendte materialer kan kun anvendes til konstruktioner i eksponeringsklasse X0 og XC1. Det er fx indendørs konstruktioner ved lav luftfugtighed, konstruktioner i opvarmede rum, konstruktioner permanent i jord uden strømmende vand osv. Det er konstruktioner, der er udsat for såkaldt passiv miljøpåvirkning et nyt begreb, der er indført i DS/EN 206 DK NA. Der er følgende mulige scenarier med tilhørende supplerende krav til de overordnede krav: Scenarie 1. Udvasket procestilslag 5 % af tilslagsmængden Scenarie 2. Udvasket procestilslag > 5 % af tilslagsmængden Scenarie 3. Nedknust procestilslag anvendt på egen fabrik 5 % af tilslagsmængden Scenarie 4. Nedknust procestilslag anvendt på egen fabrik > 5 % af tilslagsmængden Scenarie 5. Nedknust procestilslag anvendt på en anden fabrik 5 % af tilslagsmængden Scenarie 6. Nedknust procestilslag anvendt på en anden fabrik > 5 % af tilslagsmængden Scenarie 7. Genanvendt tilslag 5 % af tilslagsmængden Scenarie 8. Genanvendt tilslag > 5 % af tilslagsmængden Kravene for hvert af de ovenfor nævnte scenarier fremgår af Anneks E i DS/EN 206 DK NA. Genanvendte tilslag i forskellige fraktioner og oprindelse Forsiden af standarden DS/EN 206 DK NA: 2018 FORSKELLIGE SCENARIER FORSKELLIGE KRAV Uanset hvilken af de tre typer af materialer til genanvendelse, der er tale om, stiller Anneks E forskellige krav til, hvor stor en andel af de naturlige tilslagsmaterialer, der kan erstattes med procestilslag eller genanvendt tilslag. Overordnet skelner man mellem mængder på større end eller mindre end 5 % af den totale tilslagsmængde med tilhørende forskellige krav til erstatningsgrader mv. KOMPLEKST? Det kan umiddelbart virke en smule komplekst, men grundlæggende er kravene de samme, som hidtil har været gældende; de er blot nuancerede, og der er åbnet op for nye muligheder for genanvendelse både i højere eksponeringsklasser og i højere erstatningsgrader, end de gamle krav i det nationale anneks til Eurocode 2 tillod. Men ligesom på alle andre områder kræver det, at de forskellige aktører sætter sig ind i de forskellige regelsæt. Teknologisk Institut arbejder på at udarbejde en vejledning i reglerne indenfor genanvendelse af beton, som er målrettet byggeriets forskellige aktører. INFORMATION For yderligere oplysninger kontakt venligst: Centerchef Dorthe Mathiesen dma@teknologisk.dk, telefon: Faglig leder Katja Udbye Christensen kudc@teknologisk.dk, telefon Teknologisk Institut, Beton Telefon NOVEMBER

44 HVAD HAR INDFLYDELSE PÅ LUFTINDBLANDING I BETON? Luftindblanding er af stor betydning for betonens egenskaber. For at kunne rådgive vores kunder bedre omkring beton og luftindblanding, er det på Aalborg Portlands laboratorie undersøgt hvorledes forskellige parametre indvirker på mængde og type af iblandet luft. I Danmark bruges luftindblanding i beton af flere årsager, herunder: Krav til frostbestandighed Forbedret bearbejdelighed Forbedret indre stabilitet og dermed robusthed mod separation af SCC beton For at gøre betonen billigere. Figur 1 Skematisk fremstilling af betydningen af hhv. luftindhold og afstandsfaktor i en beton på dennes frostbestandighed, [2] og [3]. Luft i beton består af hhv. naturlig og iblandet luft: Naturlig luft: Den mængde luft der er indkapslet i betonen, når denne er færdigblandet uden kemisk tilsætning. Naturlig luft udgør typisk 1-1½ % af betonvolumet Iblandet luft: Luft der er iblandet og stabiliseret i betonen ved hjælp af luftindblandingsmidler ud over den naturlige luft. Ofte sigtes der mod et samlet luftindhold i betonen på 6-7 volumen-%. Med andre ord udvikler luftindblandingsmidlerne ikke luft i betonen, men stabiliserer og fastholder den luft der indkapsles under fremstilling af betonen på blandeværk, og som ellers ville være forsvundet ud af denne igen. Betonens modstandsevne mod frost-tø nedbrydning er reguleret via krav i det danske addendum til betonstandarden DS/EN 206 DK NA:2018 (tidligere DS 2426), som vist i Tabel 1, udtrykt ved betonens luftindhold og den såkaldte afstandsfaktor; afstandsfaktoren er en slags mål for den gennemsnitlige afstand mellem to luftbobler i betonen. Påvirkning fra frost/tø Eksponeringsklasse XF1 XF2 XF3 XF4 Min. Luft i frisk beton 4,5% 4,5% 4,5% 4,5% Maks. afstandsfaktor - 0,20 mm 0,20 mm 0,20 mm Tabel 1 Krav til luftindhold og afstandsfaktor i forskellige eksponeringsklasser jf. DS/EN 206 KD NA: Effekten af luftindhold og afstandsfaktor på frostbestandighed af en beton er skematisk vist i figur 1, baseret på forsøgsresultater, der oprindeligt stammer fra 1960 erne, [2] og [3]. Som det fremgår, er de danske krav baseret på et ganske fornuftigt grundlag, hvilket også er erfaringen fra praksis, hvor man sjældent ser nedbrydning som følge af frost-tø påvirkninger, hvis kravene er overholdt. LUFTINDBLANDINGSMIDLER Luftindblandingsmidler består af organiske forbindelser, der i den ene ende er hydrofobe (vandskyende) og i den anden ende er hydrofile ( vandelskende ). Virkemåden af luftindblandingsmidlerne er i hovedtræk: R educerer vands overfladespænding og stabiliserer luftbobler i betonen Resulterer i, at der indblandes og fastholdes luft under blandeprocessen Placerer sig i grænsefladen mellem luft og vand, og laver forbindelser mellem cementpartikler, luftbobler og tilslag, der samlet set stabiliserer betonblandingen. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Aalborg Portland A/S, Industri jacob.thrysoe@aalborgportland.com Lasse Frølich Senior Betonteknolog, M.Sc. Aalborg Portland A/S, Research and Quality Centre lasse.frolich@aalborgportland.com 44 BETON

45 Figur 2 Målte luftindhold i en A35 beton blandet på en færdigbetonfabrik i Danmark over en 7 måneders periode. Virkemåden af luftindblandingsmidler er beskrevet indgående i [1]. VARIATIONER I LUFTINDHOLD Luftindholdet i beton blandet under styrede forhold på fabrik varierer indenfor visse grænser, ligesom betonens øvrige parametre. I figur 2 er vist målte luftindhold over en 7 måneders periode i en A35 beton blandet på en færdigbetonfabrik i Danmark. Flere faktorer spiller ind på disse variationer, og skal findes i produktion og sammensætning af betonen, herunder: Blanding af betonen: Blandertype: Frit fald, tvangs, twin shaft Batchstørrelse: Stor batch -> mindre luft Blander vedligehold: Slidte blade -> mindre luft Blandehastighed: Højere -> mere luft Blandetid: Længere -> mere luft Betonsammensætning: vand/cement-forhold Bearbejdelighed Temperatur Kornkurve Delmaterialer: Sand, sten, vand, cement, tilsætninger, tilsætningsstoffer. I det følgende er vist forsøgsresultater fra undersøgelse af følgende parametres indvirkning på luftindholdet i forskellige betoner: Bearbejdelighed, cement- og betontemperatur, restkul i flyveaske, filler i sand, og blandeprocedure. BETONENS BEARBEJDELIGHED Indholdet af luft ændrer sig fra udgangspunktet ved en ændring af betonens bearbejdelighed uden tilsætning af mere Figur 3. Indflydelse af lerindhold på flydesætmålet for en P25 SCC beton. luftindblandingsmiddel: Større bearbejdelighed, fx højere flydesætmål, giver alt andet lige mindre luft, og omvendt. I figur 3 er vist sammenhæng mellem flydesætmål og luftindhold i SCC betoner: Justering med superplast: 100 mm højere flydesætmål giver 1,4%-point mindre luft Justering med vand: 100 mm højere flydesætmål giver 3,3%-point mindre luft I praksis er erfaringen også, at meget blød beton, fx ved en tilstand hvor betonen separerer, indeholder lidt luft i forhold til en stivere konsistens for samme beton; betonen har så at sige smidt luften, idet opdriften af luftboblerne bliver for stor i forhold til de bindinger luftindblandingsmidlet danner til cement og tilslag. CEMENT- OG BETONTEMPERATUR Betonens temperatur er bestemt af delmaterialernes temperaturer, herunder cementtemperaturen; se nærmere i [4]. I figur 4 er vist laboratoriemålinger af luftindholdet i hhv. en P25 og en A35 beton, hvor betontemperaturen er ændret ved at anvende cement med forskellige temperaturer. Som det fremgår, ændrer betonernes luftindhold sig ikke nævneværdigt indenfor normalt forekommende cement- og betontemperaturer i praksis. NOVEMBER

46 Figur 4 Indflydelse af cementog betontemperatur på luftindholdet efter blanding i to betoner, hhv. en beton P25 og en beton A35. RESTKUL I FLYVEASKE Flyveaske indeholder oftest en lille mængde uforbrændt kul, også kaldet restkul. Som vist i figur 5 indvirker restkul kraftigt på virkningen af luftindblandingsmidler alt andet lige: 1% ekstra restkul giver 1,5%-point mindre luft 1% ekstra restkul giver 0,24 mm højere afstandsfaktor Eventuelle variationer i mængden af restkul i flyveaske, fx fra læs til læs, vil derfor have en vis indvirkning på betonens luftindhold. Det kan derfor være nødvendigt at justere betonens luftindhold ved modtagelse af et nyt læs flyveaske, hvis andelen af restkul er forskelligt fra foregående leverance. FILLER I SAND For at undersøge fillerindholdets indflydelse på flydeegenskaber og luftindhold, er der i laboratoriet produceret sand, hvor dette er neddelt i flere fraktioner, og efterfølgende sammensat igen med kendt fillerindhold (partikler mindre end 0,25 mm): 7% filler (lavt fillerindhold) 17% filler (normalt fillerindhold) 27% filler (højt fillerindhold) Det anvendte sand indeholdte ikke lerpartikler i nævneværdig grad. Figur 5 Indvirkning fra indhold af restkul på luftindhold og afstandsfaktor i beton. Sandet blev undersøgt i P25 SCC betoner, hvor der er bestemt flydesætmål og luftindhold, som vist i figur 6: Figur 6 Indvirkning af fillerindhold på luftindholdet i beton, [5]. 10% ekstra filler i sandet øger luftindholdet med ca. 0,4% Det vil sige, at der skal en relativt stor ændring af fillerindholdet i sandfraktionen til, før det mærkes på luftindholdet i betonen, hvilket sjældent ses i praksis i leverance af sand fra læs til læs. Dog kan fillerindholdet justeres af sandleverandøren, hvis nødvendigt. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Aalborg Portland A/S, Industri jacob.thrysoe@aalborgportland.com Lasse Frølich Senior Betonteknolog, M.Sc. Aalborg Portland A/S, Research and Quality Centre lasse.frolich@aalborgportland.com 46 BETON

47 BLANDEPROCEDURE For at undersøge hvilken indflydelse blandeproceduren har på betonens luftindhold, er der justeret på tidspunktet for dosering af tilsætningsstofferne, herunder luftindblandingsmiddel, se figur 7. Ved tilsætning af tilsætningsstoffer med en forsinkelse på sekunder efter vandtilsætning er der ikke et helt klart billede af effekten, men der kan dog konkluderes, at: DET ER EN KOLD TID Blandeproceduren har en vis indflydelse på luftindholdet Indflydelsen er forskellig for forskellige betoner. Sommeren er forbi og vi bevæger os nu ind i en periode, hvor lave temperaturer kan få en vis indvirkning på betonens egenskaber. Figur 7 Indvirkning af doseringstidspunkt for luftindblandingsmiddel på luftindholdet i beton. Samlet set er der flere faktorer, som indvirker på luftindblanding af beton; også flere end nævnt her. Ved at være sig bevidst om de enkelte parametres betydning for eventuelle variationer, kan man tage hensyn til dette i daglig betonproduktion. REFERENCER: [1] Hewlett, Peter C. et. Al., Lea s Chemistry of Cement and Concrete, Fourth Edition, ISBN: [2] Neville, A. M., Properties of Concrete, ISBN [3] Cordon, W.A. and Merrill, D., Requirements for Freezing and Thawing Durability for Concrete, Proceedings, ASTM vol. 63, [4] Jacob Thrysøe, Betons temperatur efter blanding, Dansk Beton, nr [5] Jacob Thrysøe og Lasse Frølich, Indflydelse af filler i beton, Dansk Beton, nr FRISK BETON OG LAVE TEMPERATURER Betontemperaturen har afgørende indflydelse på hvor hurtigt cementen reagerer. Generelt vil følgende observeres i praksis ved relativt lave temperaturer: 1. Længere åbningstid/afbindingstid: Der er længere tid til at bearbejde betonen end ellers, og der går længere tid, før man fx kan gå på og pudse et gulv. 2. Langsommere styrkeudvikling: Der går længere tid, før man kan fjerne en form. FROSTSKADER I BYGGEPERIODEN Beton kan ikke tåle frost i de første døgn efter udstøbning, hvorfor man altid bør etablere afdækning med vintermåtter, skummåtter el.lign., hvis der er risiko for frostgrader. Om en beton kan klare sig selv mod frostpåvirkning, kan vurderes ud fra hærdningsgraden og dermed også ud fra styrkeudviklingen. I praksis er der kun to måder at fremme styrkeudviklingen på under vinterforhold: 1. Varm beton og isolering af konstruktionen 2. Stærkere beton: En stærk beton vil alt andet lige blive frostbestandig hurtigere end en svag beton. For uddybende beskrivelse af vinterstøbning med beton henvises til [1]. Temperaturudviklingen i betonkonstruktioner kan desuden beregnes og vurderes med programmet AP TempSim fra Aalborg Portland A/S; se nærmere på REFERENCER: [1] P. Freiesleben Hansen, E. J. Pedersen. Vinterstøbning af beton, SBI-anvisning 125, Kan downloades fra NOVEMBER

48 DANSK BETONFORENING GÅ-HJEM MØDER HØJE BYGNINGER Navitas, Aarhus // BELLA SKY HOTEL: DESIGN OG BYGNING AF VERDENS SKÆVESTE HOTEL SDU - Syddansk Universitet - Odense HELDAGSARRANGEMENTER Tirsdag den 5. februar 2019 BETONREPARATION OG -RENOVERING 2019 Sted: Hotel Scandic - Kolding Programmet for Betonreparations og -renoveringsdagen 2019 er alsidigt sammensat, og der vil være udstilling for virksomheder. Vi skal blandt andet høre om: Brand og beton (reparation) CE-mærkning og DS/EN 1504 serien Etablering af forskriftsmæssige kraftoverførende støbeskel Anvendelse af fiberbeton i betonreparationer Sprøjtebeton med eller uden fibre Lindenborg pæledæk renovering af en ellers opgivet AKR-bro HELDAGSARRANGEMENTER FORTSAT Torsdag den 28. februar 2019 GREEN TRANSITION OF CEMENT AND CONCRETE PRODUCTION IN DENMARK Sted: Teknologisk Institut, Taastrup The project Green Transition of Cement and Concrete Production in Denmark has created internationally remarkable results and now where the project is close to an end, the project partners are inviting to a closing conference of the project. In addition to presentation of the main project results, the conference is bringing in several international speakers giving their view on the challenges the international cement and concrete industry is facing. The combination of project related presentations and international key notes will hopefully contribute to good discussions and views on the project in a global perspective. The conference is organized in collaboration with the Danish Technological Institute and InnoBYG. Program for møderne vil blive offentliggjort på og MØDETILMELDING Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet. Tilmeld dig på eller ring på tlf Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA. dk, klik på ny bruger og følg anvisningerne. Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy Kejser på hhk@ida.dk eller tlf DANSK BETONFORENING Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leverandører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer. Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA. Læs mere på KALVEBOD BRYGGE 31-33, 1780 KØBENHAVN V