København skal lyse op og blive mere tryg

Transkript

1 11/06 201, 20:1 København skal lyse op og blive mere tryg Københavnerne har talt. De vil have mere lys i gaden og på den måde gøre byen mere tryg at færdes i. Et projekt som Københavns Kommune nu har igangsat. Københavnerne efterlyser bedre og mere belysning i flere områder. Foto: Pixabay Af Diana Anna Miroslaw Selvom Danmark allerede er Europas mest trygge land, ifølge en ny undersøgelse foretaget af Eurobarometeret, så vil hovedstaden fortsat skabe tryghed i byen. Flere københavnere efterlyser bedre og mere belysning i gaderne, og derfor har kommunen taget opgaven til sig. 108 nye tryghedsløft skal gøre København endnu mere tryg at færdes i. Belysning er det, som fylder rigtigt meget, fordi dårlig belysning gør folk utrygge, og det tiltrækker aktivitet såsom hashhandel, hvilket gør folk bange, siger Mads Engholm, fuldmægtig i Teknik og Miljøforvaltningen, som har været med til at udpege de 108 nye tryghedsløft. I flertallet af forslagene er der ønsker til belysning Ingeborg Degn, chefkonsulent i Center for Sikker By i Økonomiforvaltningen. Selvom størstedelen handler om at skabe mere lys i gadebilledet, så fokuserer tryghedsløftene også på andre initiativer. Københavns Kommune ønsker i ligeså høj grad at beskære store træer, hække og buske i håbet om at skabe åbne områder med bedre lysindfald. Samtidig skal der investeres i bænke, cykelstativer og skraldespande i håbet om, at disse investeringer vil afholde hashsælgere fra områderne. I grafikken allernederst i artiklen kan du læse mere om de 108 tryghedsløft. Københavnerne efterspørger bedre belysning Gennem ture rundt i byen og ved hjælp af hjemmesiden Bliv Hørt har københavnerne selv været med til at udpege områder, som de mener trænger til et såkaldt tryghedsløft. Selvom der har været mange forslag til, hvad der kan gøre byen mere tryg at færdes i, så er det i høj grad belysning, som borgerne har efterspurgt. I flertallet af forslagene er der ønsker til belysning, siger Ingeborg Degn, chefkonsulent i Center for Sikker By i Økonomiforvaltningen. Gadelamper som lyser kraftigt på fortovet, men ikke på det bagved gør, at der bliver mørkt bag lampen, og det kan skabe en vis utryghed. Seniorforsker i Energi og Miljø Kjeld Johnson. Hun håber på, at belysning af flere områder vil give politiet lettere ved at overskue området og på den måde formindske grupperinger og muligheden for at gemme ting i buske. Læs også: København er landets mest utrygge by Vi ved fra forskellige undersøgelser og ikke mindst fra henvendelser og møder med borgerne, at tryghed er vigtigt for borgerne. Ved belysning kan man mærke en tydelig forskel, og det gør, at man kan opleve en højere grad af tryghed, siger Ingeborg Degn. Forskellen på lys og mørke gør os utrygge Større mængder lys i gaden og flere lygtepæle skal gøre københavnerne mere trygge. Ifølge Kjeld Johnson, som er seniorforsker i Energi og Miljø ved Aalborg Universitet, er det vigtigt også at være opmærksom på selve kontrasten mellem lys og mørke. Gadelamper som lyser kraftigt på fortovet, men ikke på det bagved gør, at der bliver mørkt bag lampen, og det kan skabe en vis utryghed, siger han. 1/

2 Ifølge seniorforskeren er det derfor ikke kun et spørgsmål om antallet af gadelamper i Københavns Kommune, der kan skabe tryghed. Fordelingen af lyset er mindst ligeså vigtig, så man undgår for mange mørke områder. 3 millioner kroner er afsat til projektet Der er i alt afsat 3 millioner kroner til at finansiere 62 af tryghedsløftene. De resterende tryghedsløft skal blandt andre Københavns Politi og Fornyelsesprojektet finansiere. De 108 initiativer regner med at blive udført inden udgangen af 201 og starten af Læs også: København er langtfra målet om færre cykelulykker I nedenstående interaktive kort kan du klikke dig rundt, og se hvilke 12 områder i Københavns Kommune, der har brug for tryghedsløft. Se også hvilke typer af tryghedsløft, der er tale om i det område, hvor du færdes. Farven på pletten markerer, hvilken type af hjælp, der er mest brug for i det udvalgte område. Gul: Belysning i form af flere gadelamper. Grøn: Beskæring af træer og buske. Rød: Byinventar såsom bænke og skraldespande tryghedsløft på Vesterbro (Problem): Dårlig belysning på arealer, hvor børn færdes såsom ved Billedskolen. Dårligt lys på fortov og ved udkørsler. (Initiativ): Lys på fodbold og basketbaner, flere lamper skal sættes op, da parkerede biler ofte skygger for lyset. Åbn i et nyt vindue I nedenstående grafik kan du læse mere om de 108 tryghedsløft. FÅ ET OVERBLIK Fordelingen af tryghedsløft 186: Forskellige steder i Københavns Kommune er udpeget til at få et såkaldt tryghedsløft 108: Steder er der besluttet at give et tryghedsløft Fordelingen af de 108 tryghedsløft /

3 Indre by Ydre og Indre Nørrebro Vesterbro Østerbro Chrisianshavn Bispebjerg Valby Amager Vest Amager Øst Brønshøj Husum Kongens Have Vanløse Fravælgelse af 66 tryghedsløft Grunden til fravælgelsen af områderne skyldes: 1. Hvis de har været for dyre at investere i 2. Hvis de er vurderet til ikke at have en tryghedsmæssig effekt Udvælgelse af områderne Københavnerne selv har været med til at udpege de mest utrygge områder ved hjælp af: 1. Gåture gennem byen for at udpege de værste områder. 2. Borgermøder, hvor københavnerne har talt om, hvilke områder der trænger til et tryghedsløft. 3. Hjemmesiden "Bliv Hørt", hvor københavnere har haft mulighed for at udpege og sende en beskrivelse af det område, de føler sig mest utryg i. FINANSIERING Politiet og fornyelsesprojektet Tryghedsbevilligen 3. mio 3/

4 62 Tryghedsløft Finansieres af Tryghedsbevillingen på de 3 millioner kroner 46 Tryghedsløft Finansieres af andre bevillinger såsom Politiet, Fornyelsesprojektet og Københavns Ejendomme Fordeling af typer af tryghedsløft Belysning Byinventar Beskæring Hash Belysning: Opsætning af gadelamper, lysekroner, udskiftning af pærer og generel bedre gadebelysning Byinventar: Stier, cykelstier, cykelstativer, bænke, skraldespande, vedligeholdelse af legepladser og gadelamper Beskæring: Træer, buske og hække fjernes helt eller beskæres blot ned, så de ikke skygger for gadebelysningen Hashhandel: Ved at belyse og åbne områder, antages det, at hashhandlen vil falde, da der ikke vil være mulighed for at gemme sig bag lukkede og tildækket områder. Kilde: Københavns Kommune, Teknik og Miljøudvalget Share Create infographics Få et overblik her Create infographics Åbn i et nyt vindue Del denne artikel 4/

5 Del 0 Tweet 0 Like 0 Edit This Post Posted by Diana Anna Miroslaw on 11. June 201. Filed under Flere historier. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0. Both comments and pings are currently closed. /