SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017"

Transkript

1 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

2 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret på resultaterne i Sundhedsprofil 2017 Jannie Kilsmark Afdeling for Data og Analyse, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

3 INDHOLD INDHOLD... 3 INDLEDNING... 4 UDVIKLING I RISIKOFAKTORER RYGNING ALKOHOL KOST FYSISK AKTIVITET HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER SEKSUEL ADFÆRD OG SEXSYGDOMME SØVN VÆGT MENTAL SUNDHED ULIGHED I SUNDHED Sundhedsprofil 2017 Resultater for Københavns Kommune 3

4 INDLEDNING Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 udkom i marts Profilen viser udviklingen i borgernes sundhed siden 2010 i kommunerne i Region Hovedstaden, og den indeholder data om københavnerne for byen som helhed og for hver af de ti bydele. Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 består af to rapporter; En rapport med fokus på sundhedsadfærd og risikofaktorer og en rapport med fokus på kroniske sygdomme. Dette notat giver en kort gennemgang af resultaterne fra rapporten om sundhedsadfærd og risikofaktorer med fokus på Københavns Kommune, dvs. notatet handler om folkesundheden i København og københavnernes syn på deres helbred. Sundhedsprofilen 2017 er baseret på besvarelser af spørgeskemaet Hvordan har du det?, som er udsendt primo 2017 til mere end tilfældigt udvalgte borgere på 16 år og derover i Region Hovedstaden heraf borgere i Københavns Kommune københavnere har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en deltagelse på 47,1 % - det er på niveau med 2010 og næsten 10 procentpoint mere end i Figur 1 viser udviklingen i udvalgte risikofaktorer i Københavns Kommune over årene 2010, 2013 og Udviklingen i de enkelte risikofaktorer er beskrevet mere detaljeret i de følgende afsnit, hvor der også er en definition af de enkelte risikofaktorer. Figur 1 Udvikling i udvalgte risikofaktorer i årene 2010, 2013 og 2017 i Københavns Kommune 3 25% % Daglig rygning Passiv rygning Alkohol storforbrug Alkohol rusdrikkeri Usund kost Fysisk inaktivitet Svær Overvægt Dårligt selvurderet helbred Højt Stressniveau Note: Fysisk inaktivitet kan ikke sammenlignes over tid, da opgørelsesmetoden er ændret i 2017 Overordnet viser Sundhedsprofilen for 2017, at der siden 2013 er en tendens til, at andelen af dagligrygere i København er steget, mens andelen af ikke-rygere, som udsættes for passiv rygning, er faldet støt siden Både andelen af københavnere med et stort alkoholforbrug og andelen, som rusdrikker, er faldet. Andelen med usundt kostmønster er steget siden 2010, og der er en tendens til at andel med svær overvægt er steget. Endelig er andelen med dårligt selvvurderet helbred faldet i forhold til 2010, mens andelen med et højt stressniveau er steget. Sundhedsprofilen viser også, at mange københavnere gerne vil leve sundere; bl.a. vil tre ud af fire dagligrygere gerne stoppe med at ryge, over en tredjedel af borgerne med risikabel alkoholadfærd vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug og to tredjedele af borgerne med usundt kostmønster vil gerne spise sundere. Sundhedsprofil 2017 Resultater for Københavns Kommune 4

5 UDVIKLING I RISIKOFAKTORER I dette afsnit præsenteres resultaterne for de enkelte risikofaktorer i Sundhedsprofil Rækkefølgen af risikofaktorerne følger opbygningen i Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner Hver risikofaktor starter med en figur, som viser udviklingen i Københavns Kommune samlet set og udviklingen i Region Hovedstaden i årene 2010, 2013 og 2017, samt et kort, som viser variationen i de enkelte bydele. Efter figurerne beskrives resultaterne med fokus på Københavns Kommune samlet set og de enkelte bydele Rygning Figur 2 viser andelen af dagligrygere i Københavns Kommune fra de seneste tre sundhedsprofiler i 2010, 2013 og den nyeste fra Samtidig vises en sammenligning med alle kommuner i Region Hovedstaden (inklusiv Københavns Kommune). Figur 2 Andel dagligrygere i Københavns Kommune og Region Hovedstaden Dagligrygning 25% 2 21% 2 17% 18% 16% 5% Københavns Kommune Region Hovedstaden 18 % af københavnerne ryger dagligt, mens det i Region Hovedstaden er 16 %. I forhold til 2013 er der en svag stigning i andelen af dagligrygere. Blandt de unge i alderen år er andelen af dagligrygere steget fra 13 til 15 %, mens der fortsat er et fald i andelen af dagligrygere i aldersgrupperne år og 65+ år. Andelen af dagligrygere er fortsat højere blandt mænd, 19 %, end blandt kvinder, 16 %. Tre ud af fire dagligrygere vil gerne stoppe med at ryge, og knap halvdelen af dem ønsker hjælp til rygestop. Der er fortsat et fald i andelen af ikke-rygere, som dagligt udsættes for passiv rygning, samt et fald i rygning i hjem med børn. Sundhedsprofil 2017 Resultater for Københavns Kommune 5

6 Andelen af dagligrygere varierer i de enkelte bydele: I Bispebjerg, Valby, Vesterbro/Kgs. Enghave og Amager Øst er andelen af dagligrygere 20 %, mens det i Indre By er 14 % og i Vanløse og på Østerbro er 15 % Alkohol Figur 3 viser andelen med et stort alkoholforbrug i Københavns Kommune i 2010, 2013 og 2017, samt udviklingen i alle kommuner i Region Hovedstaden (inklusiv Københavns Kommune). Figur 3 Andel med stort forbrug af alkohol i Københavns Kommune og Region Hovedstaden Alkohol storforbrug 16% 12% 8% 6% 4% 2% 13% 11% 9% 8% Note: Storforbrug af alkohol svarer til et forbrug på flere end 14/21 genstande om ugen for kvinder/mænd, jf. Sundhedsstyrelsens definition 9 % af københavnerne har et stort forbrug af alkohol - i Region Hovedstaden er det 8 %. Andelen er højere blandt mænd end blandt kvinder. Der er siden 2010 generelt et fald i andelen af borgere med et stort forbrug af alkohol hos både mænd og kvinder og i de forskellige aldersgrupper. Tilsvarende er andelen af rusdrikkeri, hvor man drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed, faldet siden Samtidig er andelen af borgere med risikabel alkoholadfærd, som ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug, steget fra 32 % i 2010 til 38 % i % af borgere med risikabel alkoholadfærd er blevet rådet til at ændre alkoholvaner af egen læge. Alkoholforbruget varierer i de enkelte bydele: På Nørrebro og i Indre By har 12 % af borgere et stort forbrug af alkohol, mens Nørrebro, Indre By og Vesterbro/Kgs. Enghave har en høj andel af rusdrikkeri. I modsatte ende ligger Brønshøj-Husum med både en lav andel storforbrugere og en lav andel rusdrikkeri. Sundhedsprofil 2017 Resultater for Københavns Kommune 6

7 2.3. Kost Figur 4 viser andelen af borgere med usundt kostmønster i Københavns Kommune i 2010, 2013 og 2017, samt udviklingen i alle kommuner i Region Hovedstaden (inklusiv Københavns Kommune). Figur 4 Andel med usundt kostmønster i Københavns Kommune og Region Hovedstaden Usundt kostmønster 12% 8% 6% 4% 2% 12% 11% 9% Note: Usundt kostmønster omfatter typisk et lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af fedt især mættet fedt. Følger få eller ingen af Fødevarestyrelsens kostråd. 11 % af københavnerne har et usundt kostmønster - i Region Hovedstaden er det 12 %. Andelen er højere blandt mænd end blandt kvinder. Andelen af københavnere med usundt kostmønster er steget siden 2010, og den er steget blandt både mænd og kvinder, samt blandt de årige, som dog samtidig er den aldersgruppe med den laveste andel med usundt kostmønster, mens aldersgruppen 65+ år har den højeste andel med usundt kostmønster. Mere end fire ud af fem københavnere lever ikke op til Fødevarestyrelsens kostråd om indtag af frugt og grønt samt fisk. 87 % af københavnerne spiser ikke seks stykker frugt og grønt om dagen, og 83 % spiser ikke mindst 350 gram fisk om ugen. Det er på begge områder en stigning i forhold til Samtidig spiser en tredjedel af københavnerne fastfood mindst én gang om ugen, hvilket er klart over niveauet i Region Hovedstaden samlet set. 66 % af københavnere med usundt kostmønster ønsker at spise sundere, og det er en stigning i forhold til tidligere. Andelen med usundt kostmønster varierer i de enkelte bydele: Borgerne på Amager, i Valby og Brønshøj Husum har generelt en højere andel med usundt kostmønster, 13 %, mens det i Indre By kun er 5 %. Sundhedsprofil 2017 Resultater for Københavns Kommune 7

8 2.4. Fysisk aktivitet Figur 5 viser andel, som ikke går eller cykler til og fra arbejde eller uddannelse, i Københavns Kommune i 2010, 2013 og 2017, samt i alle kommuner i Region Hovedstaden (inklusiv Københavns Kommune). Figur 5 Andel som ikke går eller cykler til og fra arbejde eller uddannelse i Københavns Kommune og Region Hovedstaden Andel som ikke cykler eller går til og fra arbejde 3 25% 2 5% 24% 22% 2 12% 11% 11% Note: Der er kun data for 2017, da der er ændret i spørgsmålene, og resultaterne derfor ikke er sammenlignelige med tidligere. Københavnerne er generelt aktive i transporten til og fra arbejde eller uddannelse 11 % af københavnerne har inaktiv transport, hvilket er markant lavere end i Region Hovedstaden, hvor 20 % har inaktiv transport. 96 % af københavnerne har svaret, at de har let adgang til cykelstier og gangstier, og 93 % at de har let adgang til grønne områder, og begge er steget i forhold til % af københavnerne er ikke tilstrækkeligt fysisk aktive og lever ikke op til WHO s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet i Region Hovedstaden er det 26 %. Andelen er ens hos mænd og kvinder, mens andelen med for lidt fysisk aktivitet er lavere blandt de unge og højere blandt de 65+ årige. 68 % af københavnerne har mere end otte timers stillesiddende tid på en typisk hverdag, hvilket er 4 procentpoint mere end i Region Hovedstaden samlet set. 31 % har mere end fire timers skærmtid i fritiden på en typisk hverdag, hvilket er på niveau med Region Hovedstaden. 76 % af københavnerne, som ikke opfylder WHO s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, vil gerne være mere fysisk aktive, og over halvdelen ønsker hjælp til det. Det er på niveau med Region Hovedstaden. Andelen af fysisk inaktive varierer i de enkelte bydele: Særligt borgerne på Nørrebro, Østerbro, i Indre By og på Vesterbro/Kgs. Enghave er fysisk aktive, mens Brønshøj- Husum har en relativ høj andel af fysisk inaktive. Sundhedsprofil 2017 Resultater for Københavns Kommune 8

9 2.5. Hash og andre euforiserende stoffer Figur 6 viser andelen af årige, som nogensinde har prøvet hash, i Københavns Kommune i 2010, 2013 og 2017, samt udviklingen i alle kommuner i Region Hovedstaden (inklusiv Københavns Kommune). Figur 6 Andel af årige, som nogensinde har prøvet hash, i Københavns Kommune og Region Hovedstaden Unge som har prøvet hash % 62% 59% 55% 51% 53% 62 % af københavnere i alderen år har på et tidspunkt prøvet hash, mens 21 % har prøvet andre stoffer. 28 % har prøvet hash og/eller andre euforiserende stoffer inden for det seneste år. Der er generelt en højere andel af de københavnske unge, som har prøvet hash og/eller andre stoffer sammenlignet med niveauet i Region Hovedstaden. Der er stor variation på tværs af de enkelte bydele: Vesterbro/Kgs. Enghave, Nørrebro og Indre By har en relativ høj andel af unge, som har prøvet hash og/eller andre stoffer eller som har et højt forbrug, mens Brønshøj-Husum ligger meget lavt og Vanløse, Valby og Østerbro i den lave del. Sundhedsprofil 2017 Resultater for Københavns Kommune 9

10 2.6. Seksuel adfærd og sexsygdomme Figur 7 viser andelen af de årige, som har sex uden prævention og ikke ønsker et barn i Københavns Kommune i 2013 og 2017, samt udviklingen i alle kommuner i Region Hovedstaden (inklusiv Københavns Kommune). Figur 7 Andel som har sex uden prævention i Københavns Kommune og Region Hovedstaden 3 25% 2 5% Unge som har sex uden prævention og ikke ønsker barn 18% 25% 2 27% NA betyder, at vi ikke har denne data. 25 % af københavnerne i alderen år har haft sex uden prævention ved seneste samleje, selv om de ikke ønsker barn - i Region Hovedstaden er det 27 %. Både i København og i Region Hovedstaden er det en stigning på syv procentpoint siden % af københavnerne i alderen år har haft sex uden kondom trods skiftende seksualpartnere, hvilket ligger over niveauet i Region Hovedstaden samlet set. Samtidig har relativt flere unge i København fået konstateret én eller flere sexsygdomme inden for de seneste 12 måneder, idet andelen er 6,7 % i forhold til 5,6 % i Region Hovedstaden. Sundhedsprofil 2017 Resultater for Københavns Kommune 10

11 2.7. Søvn Figur 8 viser andelen som er meget generet af søvnbesvær og/eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage i Københavns Kommune i 2010, 2013 og 2017, samt udviklingen i alle kommuner i Region Hovedstaden (inklusiv Københavns Kommune). Figur 8 Andel som er meget generet af søvnbesvær og/eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage i Københavns Kommune og Region Hovedstaden Søvnbesvær 16% 12% 8% 6% 4% 2% 11% 11% 11% 11% 14 % af københavnerne er meget generet af søvnbesvær og/eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage, hvilket er på niveau med Region Hovedstaden samlet set, og der er en stigning i andelen på tre procentpoint i både København og Region Hovedstaden. Andelen med søvnbesvær er højere blandt kvinder end blandt mænd. 5,3 % af københavnerne sover mindre end seks timer i døgnet, hvilket er en stigning i forhold til tidligere, mens 3,3 % sover mere end ni timer i døgnet, og det er færre end tidligere. Sundhedsprofil 2017 Resultater for Københavns Kommune 11

12 2.8. Vægt Figur 9 viser andelen af svært overvægtige i Københavns Kommune i 2010, 2013 og 2017, samt udviklingen i alle kommuner i Region Hovedstaden (inklusiv Københavns Kommune). Figur 9 Andel svært overvægtige i Københavns Kommune og Region Hovedstaden 12% 8% 6% 4% 2% Svær overvægt 13% 11% 11% 11% Note: Moderat overvægt er defineret som BMI mellem 25 og 30, hvor svær overvægt er defineret som BMI på 30 eller over. 27 % af de københavnske borger er moderat overvægtige, mens det i Region Hovedstaden er 31 %. Derudover er 11 % af københavnerne svært overvægtige, hvor det tilsvarende er 13 % i Region Hovedstaden. Mænd er stadig generelt mere overvægtige end kvinder. Således var 34 % mænd og 21 % kvinder i København moderat overvægtige i Mænd og kvinder er dog i omtrent samme grad svært overvægtige. 11 % kvinder er svært overvægtige, mens mænd er svært overvægtige. 86 % af overvægtige københavnere ønsker at tabe sig, og over halvdelen ønsker hjælp til det. Samlet set er der stor forskel på andelen af svært overvægtige i de forskellige bydele. I Indre by er 6% af befolkningen svært overvægtige. På Østerbro, Nørrebro, Vesterbro- Kongens Enghave, Amager Vest og Øst og Valby er 8-12% svært overvægtige. I Vanløse, Brønshøj-Husum og Bispebjerg er 13- svært overvægtige. Sundhedsprofil 2017 Resultater for Københavns Kommune 12

13 2.9. Mental sundhed Figur 10 viser andelen med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred i Københavns Kommune i 2010, 2013 og 2017, samt udviklingen i alle kommuner i Region Hovedstaden (inklusiv Københavns Kommune). Figur 10 Andel med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred i Københavns Kommune og Region Hovedstaden 16% 12% 8% 6% 4% 2% Mindre godt eller dårligt selvurderet helbred 13% 13% 13% 13 % af københavnerne har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred i Region Hovedstaden er det 15 %. I forhold til 2010 er der sket et fald i andelen med et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, og andelen er især faldet blandt de 65+ årige, som generelt ligger højere end de øvrige aldersgrupper. Hver femte københavner har svage sociale relationer. 7 % af københavnerne har dårligt fysisk helbred, og det er lavere end i Region Hovedstaden, hvor tallet er 9 %. 16 % af københavnerne har dårligt mentalt helbred, hvilket er en stigning i forhold til 2010 og Andelen med dårligt mentalt helbred er højere i København i forhold til Region Hovedstaden, hvor andelen er 14 %. 27 % af københavnerne har et højt stressniveau, og det er lidt højere end i Region Hovedstaden. Andelen med et højt stressniveau er steget blandt de unge i alderen år, mens den er faldet blandt de 65+ årige. Særligt Bispebjerg har en høj andel af borgere med højt stressniveau, mens Indre By og Østerbro har relativt få borgere med højt stressniveau, og de har også en lav andel af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred. Sundhedsprofil 2017 Resultater for Københavns Kommune 13

14 ULIGHED I SUNDHED Sundhed er ikke ligeligt fordelt. Sundhedsprofilen 2017 viser, at der fortsat er en social gradient i de fleste typer sundhedsadfærd og risikofaktorer; Jo lavere social position, jo højere er risikoen for usunde vaner og det overordnede billede er, at den sociale ulighed er uændret i forhold til i For de fleste typer sundhedsadfærd og risikofaktorer i Sundhedsprofil 2017 er der en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og usunde vaner; Jo kortere uddannelseslængde jo højere andel med usunde vaner. Fx er andelen af dagligrygere mere end fire gange større blandt borgere med en grundskoleuddannelse i forhold til borgere med en lang videregående uddannelse, mens andelen af dagligrygere er tre gange større blandt borgere med en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med dem med lang videregående uddannelse. For alkohol er sammenhængen dog omvendt; Fx er andelen af borgere med tegn på alkoholafhængighed højere blandt dem med lang videregående uddannelse i forhold til dem med grundskole, og andelen med et storforbrug af alkohol er kun svagt højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med lang uddannelse. Der er også stor forskel i sundhedsadfærd i de enkelte bydele i København, som delvist afspejler de sociale forskelle, der er på beboerne i de enkelte bydele. Figur 11 viser, at der i nogle bydele er en højere koncentration af borgere med usunde vaner på flere forskellige områder end i andre bydele. Figur 11 Summering af risikofaktorer, hvor andelen med usunde vaner ligger over gennemsnittet for Københavns kommune i de ti bydele Note: Opgørelsen er baseret på risikofaktorerne dagligrygning, storforbrug af alkohol, usundt kostmønster, fysisk inaktiv, svær overvægt og højt stressniveau. Sundhedsprofil 2017 Resultater for Københavns Kommune 14

15 På Amager Øst er andelen af borgere med usunde vaner større end gennemsnittet for København samlet set for fem ud af seks risikofaktorer, som indgår i opgørelsen i figur 11. Også i Brønshøj-Husum, Bispebjerg og Valby er der en højere koncentration af borgere med usunde vaner på flere af de udvalgte risikofaktorer. I modsatte ende ligger Østerbro, som på alle seks typer sundhedsadfærd ligger under gennemsnittet for København samlet set, og Indre By, som ligger over københavner-gennemsnittet på en risikofaktor (storforbrug af alkohol). Den sociale ulighed i sundhedsadfærd afspejler sig også i middellevetiden i de enkelte bydele i København, jf. figur 12. Indre By ligger i top med den højeste middellevetid for både mænd, 80 år, og kvinder, 84,9 år, efterfulgt af Østerbro og Vanløse, mens borgerne i Bispebjerg, Vesterbro/Kgs. Enghave og Nørrebro har den laveste middellevetid på henholdsvis knap 74 år for mænd og år for kvinder. Figur 12 Middellevetid i de enkelte bydele i Københavns Kommune Indre By Østerbro Vanløse Amager Øst Brønshøj-Husum Valby Amager Vest Bispebjerg Vesterbro/Kgs. Enghave Nørrebro Københavns Kommune Danmark Middellevetid 2013:2017 i Københavns Bydele Mænd Kvinder Kilde: Middellevetid 2013:2017 baseret på data fra Københavns Kommunes statistikbank Sundhedsprofil 2017 Resultater for Københavns Kommune 15

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Sundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil 17 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 17 Sundhedsadfærd og risikofaktorer (sammenfatning)

Læs mere

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11

Læs mere

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil for

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Sundhedsadfærd... 4 2.1 Rygning... 4 2.2 Risikabel alkoholadfærd... 9 2.3 Mad... 11 2.4 Bevægelse... 13 2.5

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 MÅL 1 Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1.1 Andelen, som er tilfredse

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke

Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke Cathrine Juel Lau, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe og Nanna

Læs mere

Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 1 MÅL Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber DE ENKETE SIGTELINJER 1.1: Andelen,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010 GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

SUNDHED I RUDERSDAL 2017

SUNDHED I RUDERSDAL 2017 SUNDHED I 2017 VI SKAL LEVE LIVET - HELE LIVET! Sundhedsprofilen 2017 er den fjerde måling af sundhedstilstanden i Rudersdal. I den anledning har vi lavet en pixiudgave, der præsenterer de væsentligste

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Unges sundhedsvaner Mathias Lasgaard Seniorforsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk UNGES SUNDHEDSVANER - 2013 a) Flere

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

NOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen

NOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? Region Hovedstaden udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Sundhedsprofilen udgives i to delrapporter;

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage

Læs mere

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sundhedsadfærd Mortalitets rate opgjort for forskellige

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau Maja Lykke, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen ET væsentligt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil

Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 #RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning

Læs mere

Side 2

Side 2 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Jeg vil indlede med at sige TAK til de 3.941 Borgere i Aalborg Kommune, der har bidraget til at give et billede af sundhedstilstanden

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord På Læsø har 800 borgere fået tilsendt spørgeskemaet og mere end 460 borgere har bidraget med svar på de 77 spørgsmål omhandlende

Læs mere