Ansøgningsskema for puljeprojekt:

Transkript

1 Ansøgningsskema for puljeprojekt: Genopsalg: Videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper Frist for indsendelse af ansøgning 18. juni 2018 kl Skemaet sendes til jkr@sst.dk Mrk /1 Alle rubrikker i skemaerne skal besvares. Ansøgningsskemaet indeholder: Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 3: Budgetskema for projektperioden Skema 4: Budget for hvert år Der anmodes om, at ansøgningen udfyldes kort og præcist. Skema 2 må max fylde fem sider, udfyldt med skrifttype Verdana, str

2 Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte 1. Projektets titel: Kronisk sygdom - rekruttering og forebyggelse samarbejde mellem Sundhed og Jobcenter 2. Ansøger: Halsnæs Kommune Sundhed og Ældre Sundhedsafdelingen Adresse: CVR nr.: Syrevej 4, 3300 Frederiksværk Navn på projektledere: Karna Vinther Stillingsbetegnelse: Tlf. nr.: Navn på projektets juridisk ansvarlige person: Stillingsbetegnelse: Tlf.nr.: Kontaktperson: Rehabiliteringskoordinator Kamv@halsnaes.dk Birgit Gundorph-Malling Chef for Sundhed og Ældre bigm@halsnaes.dk Louise Simone Hansen loush@halsnaes.dk Ansøgers personlige underskrift: Sted: Frederiksværk Rådhus, 3300 Frederiksværk Underskrift: Birgit Gundorph-Malling Dato: 18/ Samarbejdsprojekt/partnerskab Ansvarlig kontaktperson: 4. Ansøger og samarbejdspartneres forudsætninger for at gennemføre projektet: Halsnæs Kommune har mangeårig erfaring med projektets målgruppe, med rehabilitering og forebyggelse. Kommunen har forebyggelsestilbud af høj kvalitet og der udvikles på indsatsen. Implementeringen af den afklarende samtale er i gang og de første erfaringer er gjort, behovene hos borgerne er 2

3 5. Projektlederes uddannelse, baggrund, erfaring og kompetence: 6. Der ansøges om i alt: komplekse og mangfoldige. Allerede inden sundhedsstyrelsens anbefalinger for forebyggelsestilbud udkom, har kommunen arbejdet med rehabilitering på tværs af diagnoser. For to år siden blev ernæringsindsatsen opnormeret og kvalificeret til gavn for diabetikere og overvægtige. Kommunen arbejder tillige på online-løsninger til de mange borgere med kronisk sygdom, som arbejder og derfor ikke kan deltage i hold i dagtimerne m.m. Kommunen har ansat diætister, rehabiliteringskoordinatorer og andre faggrupper, som konsekvent arbejder med tilbuddenes kvalitet. Tillige har sundhedsafdelingen over en årrække arbejdet med dataindsamling, som måler effekten af indsatsen samt borgernes tilfredshed med tilbuddene. Projektlederen: Uddannet sygeplejerske, med en master i rehabilitering, diplommodul i projektledelse, supervisoruddannelse. Uddannet inddragelsespilot fra VIBIS (Videncenter for brugerinddragelse) Ansat i Halsnæs Kommunes Sundhedsafdeling i 10 år. Omfattende erfaring med borgere med kroniske sygdomme, projektledelse og tværgående samarbejde. Flere års erfaring som medlem af kommunens rehabiliteringsteam i Jobcenteret. Kender målgruppen af borgere med kroniske sygdomme og jobudfordringer indgående. Hertil kommer kompetencer og erfaring i relation til brugerinddragelse kr. (jævnfør budgetskema) 7. Projektets varighed: Projektet forventes igangsat september 2018 og afsluttet 18/ Er der ansøgt eller bevilget økonomisk støtte fra anden side: Ja x Nej Der ansøgt om økonomisk støtte hos: 1. Sundhedsstyrelsen pulje. Genopslag: Videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper. Projekttitel - Projekt ehealth og Rehabilitering. 2. Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab 3. Der er bevilget økonomisk støtte fra (ingen) Egenfinansiering i projektet: kr. 10. Projektets samlede budget: kr. 3

4 11. Tidligere bevilget støtte fra Sundhedsstyrelsen inden for samme fagområde: Projekttitel/årstal/bevilget beløb: nej Osv. 4

5 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: Kronisk sygdom - rekruttering og forebyggelse samarbejde mellem Sundhed og Jobcenter 2. Baggrund og formål med projektet: Baggrund: Halsnæs Kommune har den højeste andel af (gen)indlæggelser og 0-dagsindlæggelser i region Hovedstaden (LIS-rapport 2017). Kommunen er i statistikkerne repræsenteret ved størst andele svært overvægtige, storrygere, borgere med KOL og tæt på størst andel med diabetes og hjerte-kar sygdom (Sundhedsprofilen 2017). Hertil kommer at Halsnæs er rykket fra kommunesocialgruppe 3 til 4, andelen af borgere over 65 år er på 7200 af (23%), kortuddannede i kommunen 26 % (grundskole) og langtuddannede 4% (lang videregående udd.) (Danmarks Statistik). Halsnæs kan ikke rekruttere plejecenterlæger og lægemangel er fortsat et problem. Ergo, kommunen er stærkt udfordret sundhedsmæssigt og socialt. Formål: Projektet skal bidrage til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser gennem en videreudvikling at kronikerindsatsen. For at imødekomme ovenstående udfordringer og introducere Halsnæs Kommune som en aktiv spiller i det nære sundhedsvæsen, skal kronikerindsatsen styrkes. Kommunen hilser derfor Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forebyggelse af kronisk sygdom velkommen, da den muliggør udvikling af den mere håndholdte diagnoseuafhængige indsats, som mange af Halsnæs borgere har behov for. Hensigten er udover nedbringelse/stabilisering af indlæggelsesfrekvenserne, at øge den reeelle lighed i sundhed, ved at rekruttere kronisk syge borgere, som ikke umiddelbart evner at modtage de aktuelle forebyggelsesindsatser, som er knyttet til den afklarende samtale og forløbsplanerne. Denne gruppe borgerne har behov for forebyggelsestilbud, men kan hverken rekrutteres eller tilbydes indsatser på de nuværende vilkår og derfor ansøges der om midler til at organisere indsatsen på en ny måde. Halsnæs ønsker, at udvikle den del der vedrører borgere med begrænsede ressourcer og vil på den baggrund kunne levere tilbud af endnu højere kvalitet. Således en videreudvikling og styrkelse af kronikerindsatsen, som også besvarer spørgsmålet om, hvad kvalitet er for borgere med få ressourcer. Hvordan: Projektet vil 1) etablere et formaliseret samarbejde mellem sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet, med henblik på 2), at rekruttere borgere med kronisk sygdom og komplekse problemstillinger til 3) nyudviklede individuelle forebyggelsestilbud. Der arbejdes med selvhenvendelse, lægens kommunehenvisning, men også tilbagemelding til egen læge. På den baggrund ansøges der om midler til kompetenceudvikling af jobcentrets sagsbehandlere, så de på kvalificeret vis, kan rekruttere borgere med behov, til en afklarende samtale. Hertil søges midler til ansættelse af sundhedsfaglige medarbejdere, som kan gå på tværs af sundheds-og beskæftigelsesområdet (1½ stilling). De skal afholde afklarende samtaler 5

6 3. Projektets overordnede mål (én linje): Delmål (én linje pr. delmål): 4. Projektets fokus- eller indsatsområder: med målgruppen, samt udvikle og gennemføre individuelle forebyggelsestilbud. At øge ligheden i kronikerindsatsen ved at forbedre rekrutteringen af borgere med komplekse problemstillinger og udvikle tilhørende individuelle forebyggelsestilbud. Mål 1: Forbedre rekrutteringen af udsatte borgere med kronisk sygdom til kommunale forebyggelsestilbud Formalisere samarbejdet mellem sundhedsområdet og jobcentret Kompetenceudvikle jobcentrets sagsbehandlere i VBAmetoden (Very Brief Advice), som udvikles til at gælde flere sundhedsindsatser end rygestop. Oplæring i WHO-5 trivsel til opsporing af mistrivsel. Ansætte to sundhedsfaglige medarbejdere med særlige sundhedspædagogiske kompetencer til afklarende samtale samt udvikling af forebyggelsestilbud (1½ stilling) Succeskriterier: 2018:ansættelse af to sundhedsfaglige medarbejdere er gennemført (fx ergoterapeut og sygeplejerske). Organiseret samarbejde mellem jobcenter, træning og aktivitet og sundhedsafdelingen, er etableret og velfungerende. Færdig projektbeskrivelse foreligger. 2019: 50 borgere fra målgruppen har gennemført en afklarende samtale. 15 har påbegyndt et forebyggelsesforløb/tilbud og 15 har gennemført et. 2020: 50 borgere fra målgruppen har gennemført den afklarende samtale og 50 borgere (fra 2019 og 2020) er i gang med et forebyggelsestilbud. 25 borgere har gennemført et forebyggelsestilbud. Succeskriterierne justeres afhængigt af rekrutteringens succes. Målet er både at rekruttere til eksisterende og nyudviklede tilbud. Mål 2: Udvikling af individuelle forebyggelsestilbud, med udgangspunkt i borgerens behov og motivation Sundhedsfaglige medarbejdere udvikler og gennemfører tilbud sammen med borgerne (både faglig og kapacitetsmæssig forøgelse/indsats) Sikring af individuel og organisatorisk borgerinddragelse Succeskriterier: 2018: Ansættelse af medarbejdere rollefordeling fuldført 2019: Målgruppespecifik borgerinddragelsesmetode er udviklet og implementeret i forhold til den afklarende samtale. Der udvikles tre tilbud, som egner sig til individuel forebyggelse. Planen er, at det ene tilbud skal være målrettet behov, som knytter sig til diagnosen funktionel lidelse. De to andre tilbud kan baseres på bestemte og hensigtsmæssige fremgangsmåder, rammerne, borgergruppen, på netværkets medvirken, på varigheden eller på sundhedspædagogiske metoder og indhold. De tre tilbud skal kunne kombineres på forskellig vis med udgangspunkt i borgeren. 2020: Alle metoder og forebyggelsestilbud er afprøvet og evalueret. Fokus er rekruttering af ny målgruppe og udvikling af individuelle tilbud gennem ny organisering: Kommunen ønsker at arbejde med rekrutteringen af sårbare 6

7 5. Projektets målgruppe(r): borgere, særligt aktivitetsparate og ledige med flexjob. Hertil udvikling af tilbud. Rekrutteringen intensiveres ved at jobcentrets sagsbehandlere oplæres i VBA-metoden og henviser borgere med kronisk sygdom og sundhedsproblemer til den afklarende samtale. På den måde kan sagsbehandler og borger adskille sundhedsindsatser og sociale ydelser. Forebyggelsen skal være frivillig og inddragende, men kan med fordel kombineres med støttekontaktpersoner eller jobmentorer. Opsporingen af borgerne suppleres med WHO-5 trivselsindekset. Sagsbehandlerne sættes i øvrigt ind i de tilbud, som forbindes med den afklarende samtale. Den sundhedsfaglige person ringer til eller besøger borgeren. Det er i denne relation, at sundhedspædagogikken og motivationen tænkes ind i rekrutteringen. Udvikling og gennemførelse af individuelle forebyggelsestilbud til ovenstående komplekse borgere med evt. multisygdom er næste skridt. En frafaldsanalyse af de eksisterende tilbud, kan understøtte identifikationen af væsentlige barrierer, for borgernes deltagelse i forebyggelsestilbuddene, og på den baggrund udvikle nye. De nyudviklede individuelle tilbud skal følge behovet. Det kan være længere eller kortere forløb, sammen med andre eller individuelt. Det kan være til et eksisterende tilbud eller et nyt. Borgerens netværk aktiveres så borgeren gennemfører forløbene og efterfølgende opretholder en sundere levevis. Der vil i alle tilfælde være fokus på opsporing, at bremse forværring af kronisk sygdom, sundhedspædagogik, livsstilsændringer, sygdomsmestring, vedligeholdelse og borgerens netværk. På den måde forebygges indlæggelser og genindlæggelser. Halsnæs Kommune har mange borgere både over og under 65 år med kronisk sygdom og kan med befolkningsudviklingen forvente mange flere. Mange borgere har få ressourcer, og derfor er uligheden begrænset internt i kommunen, men tydelig i sammenligning med andre kommuner. I relation til begrebet om ulighed i sundhed, så er det den sociale gradients konsekvenser, som imødekommes med dette projekt (der skelnes mellem equality og equity). Målgruppen er borgere som har få sociale og økonomiske ressourcer, som er syge, og som er udenfor arbejdsmarkedet. Målgruppen er ikke socialt udsatte eller sårbare, forstået som hjemløse, stofmisbrugere, psykisk syge, eller prostituerede. Målgruppen er borgere, som har brug for ekstra støtte, både i forhold til motivation og indsats. Aktivitetsparate borgere udgør pt. ca Mange har komplekse helbredsmæssige udfordringer, psykisk som fysisk og det hindrer beskæftigelse, livskvalitet mm. Borgere med ret til fleksjob, som er ledige, udgør 120. De kan erfaringsmæssigt have gavn af eks. et angsttilbud, fysisk aktivitet eller et lænde-rygtilbud. Borgere som allerede har været i gang med et holdtilbud, men er frafaldet. Frafald fra hold i 2017 er 30-40%. Borgere som takker nej af en eller anden grund. Borgere som har brug for gentagne tilbud/behov for genopfriskning. Forløbsplanen hos lægen er ofte begrænset til de første tre år efter en diagnose, men vil for denne gruppe formentligt skulle være aktiv længere. 7

8 6. 7. Aktiviteter og metoder (angiv i punktform): Projektets bidrag til at øget kvaliteten i den kommunale sundhedsindsats: 8. Dokumentation og afrapportering (angiv i punktform foreløbige forslag indikatorer, der måles på): Kompetenceudvikling og øget indsats (varme hænder) - Ansættelse af kvalificerede sundhedsfaglige medarbejdere fordelt på eks. sygeplejerske og ergoterapeut. - Organisering af samarbejdet mellem jobcenter og sundhed implementeres (kommunikation og henvisningsprocedure) - Frafaldsanalyse (eksisterende forebyggelseshold) - Frontmedarbejdere undervises i VBA-metoden til henvisning og WHO-5 til opsporing - Sundhedsfaglig varetager afklarende samtaler med målgruppen - Sundhedsfaglig sammensætter individuel forebyggelse - Sundhedsfaglig udvikler mulige forebyggelsesforløb tilpasset målgruppen (herunder tilbud til borgere som også har psykiske udfordringer/mistrivsel/funktionelle lidelser) - Sundhedsfaglig varetager individuel forebyggelse - Sundhedsfaglige oplæres i og anvender WHO5-trivsel til måling af indsatsen Af succeskriterierne i pkt. 3 fremgår kvalitetsløftet. Halsnæs kronikerindsats kan potentielt blive til en model, som kan indføres i andre kommuner med mange sociale- og sundhedsmæssige udfordringer. Øget rekruttering af borgere, som er udfordret på flere områder, udvikling af tilbud til målgruppen fremfor gennemsnittet, samt silonedbrydning er alle tiltag, som kan anvendes bredt. Internt kan projektet bidrage med erfaring til yderligere intrakommunalt samarbejde i sundhedsindsatsen, eksempelvis implementering af Sundhedsstyrelsens opdaterede forebyggelsespakker. Projektets orientering mod helheden, sundhedspædagogikken og brugerinddragelsen vil få en afsmittende effekt på den generelle sundhedsindsats såvel indholdsmæssigt som organisatorisk kulturelt. Borgeren forudsiges også større chancer på arbejdsmarkedet, når det rehabiliterende mål er nået, selvom beskæftigelse ikke er projektets mål. Kommunes samarbejde med borger og egen læge kvalificeres, når kommunen bakker op om sundhedsindsatserne. I samarbejdet med sygehus og almen praksis er tillid til kvaliteten i kommunal forebyggelse afgørende. Aktørerne skal have tiltro til, at kommunen kan håndtere borgere med mange udfordringer og samarbejdet om dem. Kronisk syge borgeres helbred og middellevetid vil alt andet lige bedres. Samfundsudviklingen taget i betragtning, (KMF målgruppen osv.) forventes det, at projektet vil blive sat i drift - opnormering af medarbejderressourcer samt midler til reproduktion af de individuelle tilbud, som udvikles i projektet. I Halsnæs registreres alle, som tilbydes et forebyggelses- eller rehabiliteringsforløb (Lær at Tackle kursus, livsstilskursus eller rehabilitering) i omsorgssystemet Nexus. Alle tilsendes et spørgeskema efter endt forløb, der spørges til en række baggrundsdata eks. uddannelse, effekt, tilfredshed med tilbuddet og andre forhold. Det betyder at kommunen har relativt meget viden om forebyggelsesindsatsen, og med puljemidlerne, tid til at udnytte den viden optimalt. Registreringerne fortsættes i projektet og tilføjes de individuelle tilbud samt en markering, når borgere har gennemført den afklarende samtale i projektregi. Tilføjelser til omsorgssystemet finder sted samtidigt med implementeringen af Fælles Sprog 3 (efterår 2018). 8

9 9. Projektets organisering og bemanding, herunder ledelsesmæssig forankring: Kommunen vil anvende WHO-5 trivsel til evaluering af den individuelle indsats. WHO-5 bruges til før- og eftermåling af sundheds- og sociale indsatser. Det måler, om borgerne får forbedret deres generelle trivsel/mentale sundhed i den tidsperiode, som indsatsen har varet. Redskabet måler ikke effekten på en konkret kronisk sygdom, men om indsatsen har haft en positiv effekt på borgernes trivsel. Til målgruppen vurderes redskabet umiddelbart egnet, da indsatsen ikke nødvendigvis er diagnosespecifik. Indikatorer Antal: afklarende samtaler gennemførte forløb/tilbud frafald forløb/tilbud tilfredse/utilfredse med indsats nye individuelle indsatser afprøvet nye tilbud udviklet sagsbehandlere oplært i VBA og WHO-5 hertil kommer: andre Nexus registreringer WHO-5 trivsel målinger og evaluering VBA-metode evaluering Evaluering af borgerinddragelsen Indberetning af data foretages af sundhedsafdelingens dataog analysekonsulent Pamela Villebæk. Endelig afrapportering til Sundhedsstyrelsen varetages af sundhedsafdelingens konsulenter. Evaluering deles bredt med rækken af interessenter andre kommuner, det politiske niveau (udvalg og byråd), Ældrerådet, ved sundhedskonferencer, som efterspørger kommunale erfaringer med forebyggelsestilbud (fx KL). Projektejer: Chef for Sundhed og Ældre Birgit Gundorph- Malling. Styregruppe: Leder af Sundhedsafdelingen, Leder af Træning og aktivitet, Leder af Borgerservice og Beskæftigelse, Teamleder fra Jobcentret. Projektgruppe: 4 erfarne medarbejdere fra Halsnæs Kommune med kompetencer og uddannelse indenfor følgende: sagsbehandling fra team aktivitetsparat og team job på særlige vilkår, sundhedspædagogik, kronisk sygdom, rehabilitering, psykisk sygdom, brugerinddragelse, projektarbejde og evaluering. Projektleder: Karna Vinther rehabiliteringskoordinator ansat i sundhedsafdelingen. 10. Tids- og projektplan: Projektet forventes igangsat: sept afsluttet: dec Angiv en plan for hvert finansår: 2018:idefase og konsolideringsfase: ansættelse af to sundhedsfaglige medarbejdere. Organisering af samarbejde mellem jobcenter, træning og aktivitet og sundhedsafdelingen. Projektbeskrivelse færdiggøres. 2019: opstartsfase/gennemførelsesfase: Primo Frontmedarbejdere oplæres i VBA -metoden og WHO 5 trivselsindeks. Påbegynde arbejde med inddragelsesmetode/model samt udvikling af tilbud. Forår; Igangsætte afklarende samtaler med målgruppen samt afprøvning af et tilbud målrettet funktionelle lidelser/mental mistrivsel. 2020: gennemførelses- og implementerings- og slutfase; Primo / medio; Afklarende samtaler og individuelle tilbud kører/justeres. Medio/ultimo evaluering og afrapportering. 9

10 1. Projektets titel: Skema 3: Budget for projektperioden Kronisk sygdom - rekruttering og forebyggelse samarbejde mellem Sundhed og Jobcenter 2. Regnskabsansvarlig: 3. Revisor: Navn: Hans Severin Berg Tlf.nr.: haseb@halsnaes.dk BDO 4. Projektledelse/-deltagelse: Aktivitetsomfang (antal) Sygeplejerske (30 timer /uge) Timetal og sats 3600 timer* 250 kr. Beløb i kr Noter Projektforløb varer 120 uger Ergoterapeut (30 timer/uge) 3600 timer * 250 kr Projektforløb varer 120 uger 5. Uddannelse, kurser, konferencer o.lign. 6. Materialer og/eller konkrete værktøjer/metode: 7. Rejser og transport inkl. opholdsudgifter: Projekt/leder (8 timer/uge) Uddannelse & kompetence udvikling Diverse materialer Transport møder og lignende. 960 timer * 275 kr Projektforløb varer 120 uger sagsbehandlere + 4 sundhedsfaglige medarbejdere a 2 kurser a 2 timers varighed Undervisningsmaterialer og træningsredskaber Borgerbesøg 8. Serviceydelser, herunder konsulentbistand mv.: 9. Administration, revision: Andet: ANSØGT BELØB I ALT: Uforudset

11 Skema 4: Budget for hvert år Projektets titel: Kronisk sygdom - rekruttering og forebyggelse samarbejde mellem Sundhed og Jobcenter 2018 (beløb i kr.) 2019 (beløb i kr.) 2020 (beløb i kr.) Samlet beløb Evt. egenfinansiering Fra Sundhedsstyrelsen Evt. egenfinansiering Fra Sundhedsstyrelsen Evt. egenfinansiering Fra Sundhedsstyrelsen Evt. egenfinansiering Fra Sundhedsstyrelsen Projektledelse Uddannelse, kurser, workshops, konferencer og lign Materialer og/eller konkrete værktøjer/metode Serviceydelser, herunder fx konsulentbistand mv Andet I alt