Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Transkript

1 Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Formålet er, at borgeren med en enkeltstående kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Vejledningen skal foretages af frivillige, der uddannes til vejledere. Hvem får glæde af indsatsen? Målgruppen Borgerne opdeles ud fra fire nedenstående grupper. Gruppe 1: Borgere med kroniske sygdomme relateret til overvægt Gruppe 2: Borgere med kroniske sygdomme relateret til undervægt Gruppe 3: Borgere i risiko for at udvikle kroniske sygdomme relateret til kostvaner Gruppe 4: Pårørende til en af ovenstående Indsatsen vil tage udgangspunkt i individuelle vejledninger og samtaler hjemme hos den enkelte borger og ud fra dennes behov.

2 Hvor mange personer er berørt af indsatsen? Samlet antal madguider: 35 Frafald af madguider: Der er samlet, for begge hold, 11, der er stoppet og 4, der holder pause. Væsentligste årsag til frafald er, at madguiderne synes, de mangler tiden til at være frivillige eller er fraflyttet byen. Nogle enkelte er stoppet, fordi de alligevel ikke syntes madguideopgaven var noget for dem. Særligt det at komme i en anden borgers hjem har været en udfordring for nogle. Antal borgerhenvisninger er 48 Internt kommunen (ansatte i kommunen): 39 Eksternt kommunen (sygehus, praktiserende læge): 6 Selv henvendt sig: 3 Frafald af borgere, som ikke har gennemført et forløb på 12 uger er 13 ud af 47 forløb Den væsentligste årsag til frafald er, at borgeren er blevet syg, ikke melder tilbage som aftalt eller har flere konkurrerende udfordringer, hvor kostændringerne bliver prioriteret fra. Vi har måtte stoppe enkelte forløb igen efter opstartsbesøget, fordi borgeren ikke viste den motivation for forandring, som vi har erfaring med, skal til, for at starte ændringer i kostvaner, måltidsmønstre med mere. Beskriv hvad I gerne ville opnå med indsatsen På langt sigt er målene at forebygge at den kroniske sygdom udvikler sig til en kompleks situation for borgeren, samt at optimere borgerens muligheder for at udøve god egenomsorg. Hertil kommer minimering af kommunens merudgifter ved eksempelvis sygdomskompleksitet. På kort sigt er målet at højne livskvaliteten for borgeren med kronisk sygdom og vejlede denne i at træffe sunde valg i sin hverdag ud fra Fødevarestyrelsens 10 kostråd. Hvad gik indsatsen ud på? At uddanne og kompetenceudvikle frivillige madguider til at kunne coache og vejlede: Gruppe 1: Borgere med kroniske sygdomme relateret til overvægt Gruppe 2: Borgere med kroniske sygdomme relateret til undervægt Gruppe 3: Borgere i risiko for at udvikle kroniske sygdomme relateret til kostvaner Gruppe 4: Pårørende til en af ovenstående Hvilke omkostninger havde indsatsen, i udviklingsfasen og i daglig drift? Budget Følgende er eksempler, som skal med i overvejelserne, når man planlægger at etablere frivillige madguider:

3 1. Uddannelse af projektgruppen 2. Tidsforbrug for projektgruppen 3. Rekruttering (annoncering) 4. Reklame (Event) 5. Grunduddannelse: - Underviserløn - Materialer - Forplejning - Lokaler 6. Erfaringsudveksling (4 gange årligt): - Underviserløn - Forplejning - Materialer - Lokaler 7. Transportudgifter til madguider (10 klips buskort pr. madguide). Vores erfaring er, at endnu ingen har bedt om at få refunderet kørselsgodtgørelse. 8. Personaletimer til koordinering af opstartsbesøg og slutsamtale 9. Materiale til borgerne Med 40 aktive madguider forventer vi at kunne gennemføre ca borgerforløb pr. år Hvad er de målbare og de oplevede effekter af indsatsen? Projektet evalueres af en ekstern evalueringsenhed i Odense kommune. De har stået for: Evalueringsdesign, udfærdigelse af spørgeskemaer og afholdelse af fokusgruppeinterview med de frivillige madguider, borgere og os som projektmedarbejdere. Desuden udarbejdelse af en samlet analyse rapport. Vores opgave som projektmedarbejdere har været at få samtlige spørgeskemaer udfyldt af hhv. borger og madguide. Madguiden evaluerer uddannelsen og forløb med borger Madguiderne har evalueret på uddannelsen i forhold til indhold, tid og undervisere. Desuden har de slutevalueret både på de borgerforløb, der er fuldført, og de forløb som af forskellige årsager ikke blev gennemført. Grunden hertil er, at vi både ønsker at give støtte og opbakning til begge slags forløb samt lære af, hvad der kendetegner de forløb, som har været svære at fuldføre. Desuden har en gruppe madguider deltaget i et fokusgruppeinterview. De frivillige, der tidligere blev rekrutteret til at være madguides, var en blandet gruppe i alderen år. En del var i gang med en sundhedsfaglig uddannelse, men der var også personer, som selv havde en kronisk sygdom eller havde pårørende, der var berørt af sygdom. Fælles for dem alle var en interesse for selv at leve sundt samt en lyst til at lave mad. En overvejende del var kvinder. Borgeren evaluerer forløb med madguide Borgeren har udfyldt et spørgeskema ved første besøg og igen efter 12 uger. Skemaets temaer er: Helbred og trivsel, kostvaner, måltidet samt samspillet mellem borger og madguide.

4 De frivillige, der tidligere blev rekrutteret til at være madguides, var en blandet gruppe i alderen år. En del var i gang med en sundhedsfaglig uddannelse, men der var også personer, som selv havde en kronisk sygdom eller havde pårørende, der var berørt af sygdom. Fælles for dem alle var en interesse for selv at leve sundt samt en lyst til at lave mad. En overvejende del var kvinder. Borgeren evaluerer forløb med madguide Borgeren har udfyldt et spørgeskema ved første besøg og igen efter 12 uger. Skemaets temaer er: Helbred og trivsel, kostvaner, måltidet samt samspillet mellem borger og madguide. Erfaringer fra midtvejsevalueringen Ved projektets midtvejsevaluering erfarede vi, at størstedelen af de borgere, som har ønsket en madguide svarer til definitionen enkeltstående sygdom og ringe egenomsorg. Ringe egenomsorg omhandler primært følgende sårbarhedsfaktorer: problemer med økonomi, mangel på socialt netværk, problemer med sygdom i nær familie, problemer med relation til arbejdsmarkedet samt overvægt eller undervægt. Vi har dog også fået en del henvendelser fra borgere, som ikke har en kronisk sygdom, men som pga. primært overvægt er i høj risiko for at udvikle en sygdom. De forløb, der med vores erfaring har været de bedste, er hos borgere, som i væsentlig grad er motiveret for at ændre på kostvaner, men mangler eventuelt lidt støtte til at påbegynde og yderligere at fastholde en ændring. Borgeren har f.eks. begrænset viden om, hvad den enkelte vare indeholder af energi, og hvilken betydning det får for et vægttab eller en vægtøgning. Det kan også være begrænset viden om Sundhedsstyrelsens generelle kostanbefalinger samt særlige anbefalinger til borgeren med type 2 diabetes, hjertekarsygdom eller KOL. For nogle borgere har det primært omhandlet samtale om motivation og, hvordan der gradvist og med små skridt kan ændres vaner. For andre handler det mere om en praktisk vejledning f.eks. i forhold til at lave mad sammen i borgerens eget miljø eller at handle samme sted, som borgeren plejer at gøre sine indkøb. Er projektet forankret i hverdagen, og hvordan? Ja, madguideordningen har eksisteret siden Der var tale om et pilotprojekt Madguide, der implementeres i 2012 under Projekt Forløbskoordination for borgere med KOL, type 2 diabetes, rygproblemer og hjertekarsygdom. Der ansøges på nuværende tidspunkt om at opstarte et lignende projekt forankret i Beskæftigelses- og socialforvaltningen (BSF) og i samarbejde med Ældre- og handicapforvaltningen (ÆHF) i Odense Kommune. Ønsket for projektet er, at udvikle og forankre tiltaget Madguide bredt. Vi ønsker desuden at arbejde hen imod, at flere borgere i både ÆHF og BSF kan få gavn af indsatsen. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Madguide udvikles og omdøbes indsatsen til Mad og Måltidsguide for at præcisere bredden i indsatsen. Har projektet udviklet redskaber og materialer, der kan anvendes af eller bruges som inspiration for andre? Se drejebog med inspiration fra indsatsen her:

5 Drejebogen er udarbejdet som inspiration, til andre kommuner. Drejebogen er inddelt i emner med henvisninger til materiale som ligger på Odense.dk under Sundhedscenter Vollsmose. Du kan frit benytte alt det materiale, vi har lagt ud. Drejebogen omhandler temaer, som vi har arbejdet med i projektforløbet. Materialet bygger på en tværfaglig viden og de erfaringer, vi har fået gennem projektet. Vi afslutter hvert afsnit med at stille nogle spørgsmål, som vi har stillet os selv i forløbet. Er der erfaringer med selve indsatsen, der vil være gode at give videre til andre, der kunne være interesserede i at følge jeres gode eksempel? Vores erfaringer i forhold til målgruppe Vi har erfaret, at opgaven som madguide er for omfattende, når det gælder borgere, som har store forventninger til, at det er kommunens/andres ansvar at finde løsningsforslag til, hvordan borgeren kan ændre vaner og, at ændringerne fører til et vægttab. Det er typisk borgere, som ikke selv er motiveret, men føler sig tvunget til at indgå i et forløb med en madguide på en eller anden vis. Ud fra ovenstående erfaringer har vi revideret målgruppen til at få en madguide til: Borgeren bor i Odense, er over 18 år og har ønsker om at ændre på sine kostvaner. Der spørges ind til følgende: Har du svært ved at omsætte anbefalinger fra ernæringsfagligt personale til praktiske hand linger som madlavning og indkøb? Synes du det er svært at vælge de rigtige varer og opskrifter? Har du lille appetit og brug for nemme veje til mere energi i maden? Vil du gerne tabe dig og har svært ved at finde motivation? Det tager tid at få spredt viden om et nyt tiltag. Vi oplevede, at der gik ca. 4 måneder, inden der for alvor kom borgerhenvisningerne fra samarbejdsparter internt og eksternt kommunen. Det er vigtigt at påregne en del fleksibilitet af projektmedarbejderne, når der arbejdes med frivillige. Den frivillige kan ikke indplaceres i en kasse som passer ind i et 8-16 job. Det kan være den frivillige selv er i job, er under uddannelse eller er frivillig i andre sammenhænge. Man må derfor påregne, at der ind imellem skal arbejdes uden for normal arbejdstid. Vi har oplevet en problematik, når borgeren takker ja til et madguideforløb og samtidig er i gang med en sagsbehandling i kommunen. Vi har i et par tilfælde oplevet, at borgeren reelt ikke var interesseret i at ændre vaner og efterfølgende var svær at lave aftaler med. I et enkelt tilfælde var vi nødt til at afslutte forløbet, da vi vurderede, at der i familien var så store problemer, at det ikke var en opgave for en frivillig madguide. Spørgeskemaindsamlingen har taget en del tid, som er vigtig at tænke ind i projektet

6 Kontakt Casen er indsendt på vegne af: Ældre og Handicapforvaltningen, Odense Kommune Kontaktinformation kan findes her: