TeMA! Strategi for automation. TIDSSKrIfT for DAnSK AUToMATIonSSeLSKAB november

Transkript

1 november TeMA! Strategi for automation 2 Lad os tage fat! 3 Højautomatisk produktion bevarer danske arbejdspladser 4 Konference: Automationsstrategi 5 Automationsstrategi for ÅF A/S 6 Ja, vi trængte til en softwareopdatering 6 Sæt kryds ved den 29. november 7 Billigere, grønnere og sikrere med virtuelle servere i Novo Nordisk 9 Et skib uden maskinmester 10 Truende sikkerhedsbrist lurer med øget automation 11 Effektiv produktion via den gode organisation 12 Danish Crown er en vidende og krævende kunde for it automatisering 14 Baseline method for Formulation of an Automation Strategy in Manufacturing Systems 15 DAu s hjemme side har fået et facelift TIDSSKrIfT for DAnSK AUToMATIonSSeLSKAB

2 side 2 Tidsskrift for dansk automationsselskab oktober Lad os tage fat! Af Hassan Yazdi, FLSmidth For at få vækst skal vi danskere indse, at vi ikke altid er de bedste i verden! Og indse, at det er derfor mange af vores arbejdsplader flyttes til udlandet, selvom det at optimere omkostninger ofte er en kortvarig medicin. Helt grundlæggende skal vi satse på innovation og udvikling. Det skal ske gennem en omfattende nytænkning af, hvordan vi anvender teknologi og videnskab til at skabe nye muligheder for vækst. Sidste år ved DAu s repræsentantskabsmøde sagde Lars Goldschmidt, en af DI s topdirektører: Vores mentalitet skal være, at vi måske har sovet lidt i timen de sidste 10 år.., Enig! Så hvad skal der til, for at vi er to skridt foran vores konkurrenter, som vi for 10 år siden mente var dårlige kopi maskiner, men som i dag har taget afgørende markedspositioner? Den gode nyhed er, at vi har alle midlerne til at tænke nyt, så lad os tage fat. Strategi for automation Automatisering er blevet en anerkendt måde til at forbedre udbyttet af produktions processer. Men hvad og hvordan, man automatiserer et givet område, skal være en del af en automations strategi. Derfor har vi besluttet at gøre dette strategiemne til temaet for DAu bladet denne gang. Vi i redaktionen er i den stærke tro, at automation ikke bare kan komme som et hovsa indgreb for at løse et konkret optimerings problem, men baserer sig på en langsigtet strategi, der er fleksibel og kan rumme ændringer i markedet. Vælg væksten i stedet for det dyreste og bedste En automationsstrategi er ikke nødvendigvis at sige: vi skal bare købe det dyreste og bedste, men mere et bevidst og velkommunikeret valg om, hvordan man mener, automation skal bidrage til vækst i en given produktion. Uden en klar strategi når man højst sandsynligt ikke sine optimerings mål. Her er en række eksempler på områder, man skal gøre sig konkrete tanker om og skabe forståelse for i organisationen, og dermed bane vejen for en automationsstrategi: Går vi efter anvendelse af standarder for at sikre os kompabilitet mellem systemer fra forskellige leverandører eller går vi efter én leverandør som selv tage sig af integration? Hvor langt i kontrol hierarkiet (fra enkelt maskinstyring til økonomi og forretningsprocesser) giver det mening og værdi at automatisere? Går vi efter leverandører, som skal tage sig af hele livscyklusen på vores automationsløsning, eller vi vil selv etablere kompetencen eller en del af den? Skal vi outsource vedligeholdelsen af vores hardware/software/ netværk platform, mens vi selv fokuserer på applikationerne? Holder vi altid vores løsninger up-to-date, eller kører vi dem helt ned og køber nyt? Enhver strategi bruger man til at se i, hvis man er i tvivl om, hvilken beslutning der er den rigtige, når man står overfor en automationsleverandør. Samtidig er det også meget optimalt for kommunikationen med leverandøren, at brugeren har en automations strategi som beslutningerne tages ud fra. Så ved leverandørerne også, hvordan de skal forholde sig. Dette blad indeholder en række interessante artikler, som kaster lys over nogle af aspekterne ved en automationsstrategi aspekterne, som jeg håber, at læserne vil få gavn af. Samtidig vil jeg glæde jer med, at DAu holder en konference på dette område den 29. november som vil være en dag med en række indlæg med erfaringer om det at definere og have en automations strategi, og de resultater det giver. Lad os tage fat! ISSN Udgiver: Dansk Automationselskab Sekretariat: DI ITEK Hannemanns Allé København S Telefon dau@dau.dk Redaktion: Henrik Valentin Jensen, DI ITEK Layout: Fru Nielsens Tegnestue Tryk: Kailow Graphic A/S DAu s bestyrelse: Leif Tångberg (formand Chairman) Tångberg Pro-Consult Frank Faurholt (næstformand og ansv. redaktør) Siemens A/S Mogens Aagaard ABB A/S Torsten Olsen (kasserer) Haldor Topsøe Ernst Madsen Novo Nordisk A/S Allan P. Kjær COWI A/S John Brorup Festo A/S Leif Poulsen NNE Pharmaplan A/S Kasper Agerbæk Emerson Process Management Per Thyme Rockwell Automation A/S Flemming Schou Rockwool International A/S John Ammentorp Rambøll Hassan Yazdi FLSmidth Automation

3 Højautomatisk produktion bevarer danske arbejdspladser Vores lave produktivitet er en af de store udfordringer, vi slås med. Derfor er automatisering mere vigtig end nogensinde før. Af Tom Togsverd, direktør DI ITEK Hvis ikke vi er i stand til at skabe gode arbejdspladser, der er effektive og producerer konkurrencedygtige produkter, så forsvinder grundlaget for at vi har vækst og velstand. Derfor skal vi styrke mulighederne for at drive produktionsvirksomhed i og ud af Danmark. Her er effektiviteten i forhold til vores konkurrenter i blandt andet lavtlønslande som Kina og Indien afgørende. Kort sagt vi skal være dygtige til at producere mere, med mindre! En produktionsform med fremtid I den forbindelse er udvikling af højautomatisk produktion vigtig, hvilket blandt andre Danfoss adm. direktør Niels B. Christiansen slog fast på en konference, DI holdt sammen med CO industri i august. Danfoss er en af de mange danske virksomheder, der har udviklet sig til en succesfuld global virksomhed, så der er god grund til at lytte, når Danfoss peger på højautomation som en produktionsform, der har en fremtid i Danmark. Automation er således en uomgængelig del af en moderne virksomheds konkurrencestrategi. Tilsvarende er virksomhedernes viden og kompetencer til at automatisere et vigtigt vilkår at sikre. Foran ved at optimere DI og CO industri har peget på en række nødvendige indsatser for at fastholde produktion i Danmark. Indsatsen handler ikke mindst om mere forskning i produktionsteknologi. Investeringer, der fører til ny viden om produktion og produktionsteknologi, er væsentlige for, at virksomhederne hele tiden kan optimere deres produktion og produktiviteten løbende forbedres. DI ITEK arbejder for automation Investeringer i forskning af den type breder sig over en lang række områder, der alle er med til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne. Det drejer sig både om digitalisering af produkter og produktion, ligesom det drejer sig om at udvikle vores kompetencer til at styre mange tekniske platforme og brugen af underleverandører over hele verden. Det giver konkurrenceevne. Danske virksomheder skal være langt bedre til at udnytte teknologiens muligheder for at udvikle nye produkter og services og til at effektivisere sine processer og sourcingkæder. Det kan bl.a. gøres gennem såkaldte cloud computingløsninger. DI ITEK vil arbejde for at skabe de nødvendige rammebetingelser og lovgivning, der åbner for anvendelsen af ny teknologi, som også belønner de virksomheder, der gennem innovation baner vejen for øget vækst og udvikling i Danmark. Automation er således en uomgængelig del af en moderne virksomheds konkurrencestrategi. Tilsvarende er virksomhedernes viden og kompetencer til at automatisere et vigtigt vilkår at sikre Højautomatiseret og avanceret produktion er derfor et område, hvis vilkår vi sammen med DAu vedholdende arbejder for at fremme fra DI ITEK s side.

4 side 4 Tidsskrift for dansk automationsselskab oktober Konference Automationsstrategi Forsøg at google automationsstrategi eller gå på opdagelse i Wikipedia. Er det ikke utroligt, hvor lidt der dukker op? Og det på et emne, vi går rundt og tror, er helt entydigt, veldefineret og klart for enhver. I DAu har vi sat os det mål, at vi vil definere, hvad en automationsstrategi er for en størrelse, og hvorfor det er vigtigt at have en automationsstrategi. En af de første faldgruber i arbejdet med en automationsstrategi er, at vi ofte kun tænker produktionsvirksomhed. Vores branche består nemlig af en række forskellige virksomhedstyper, og det er vigtigt at definere sin automationsstrategi med udgangspunkt i det marked, man arbejder i. Det giver mening at opdele virksomheder i forskellige kategorier blandt andet: Styk, batch, eller kontinuert En eller flere produktionslinjer, eller fabrikker Produktion i lande med lav løn Fast deltager i en eller flere højværdi supply chains Grad af lager versus ordreproducerende Grad af Lean Når ovenstående betingelser for brugerne af automationsløsningen er på plads, kan man begynde at overveje automationsstrategien hos de forskellige interessenter Hvad er en automationsstrategi for en systemintegrator, maskinbygger, OEM? Hvilke teknologier og værktøjer bruges, hhv. fravælges? Definerer virksomheden selv sin automationsstrategi eller er det slutkundens krav, der afgør den? Specialmaskiner (projekter) eller standardmaskiner, har det betydning? Hvad med f.eks. energieffektivitet, remote-access, brug af standarder som f.eks. OMAC? LifeCycle betragtninger som /engineering, idriftsættelse, modernisering? Valg af automationsniveau? Og hvordan er det lige for produktleverandøren og rådgiveren? Er produktleverandørerne trendsætter og dermed med til at præge automationsstrategien eller følger de blot kundernes krav og ønsker? Hvordan får rådgiveren alle ender til at nå sammen og dermed sikre det bedst mulige resultat? Teknologi og innovation, der ikke giver reel value-add til virksomheden, giver kun øget kompleksitet og større afskrivninger. Den, der omvendt forstår at udnytte innovativ teknologi som en del af en veldefineret automationsstrategi, vil medvirke til forbedring af virksomhedens konkurrenceevne og dermed videreudvikling. Vi har stillet spørgsmålene. Mød op på konferencen den 29. november, og få svarene.

5 Automationsstrategi for ÅF A/S Kundernes fokus på sikkerhed Vores kunders primære fokus har i lang tid været, sikkerhed. Det handler om at sikre at produktionen holdes kørende, så man kan levere produkter med rette kvalitet til rette tid til sine kunder. Det medfører krav til høj oppetid, stabil kvalitet i produktionen og krav om, at nye projekter er robuste i løsninger og overholdelse af tidsplan. kundernes næstvigtigste prioritering er lave omkostninger. Den automationsstrategi som ÅF benytter, for at møde disse krav og prioriteringer fra markedet, bygger på følgende hjørnestene: En projektmodel der indeholder mekanismer for at sikre kvalitet i leverancen. kernen er metoder for at afklare kravene og at gøre opfyldelse af krav tydelig og sporbart gennem hele projektforløbet dvs. fra design til test og aflevering. Genbrug af design og løsninger. En vigtig del i dette er at dokumentere og gemme tekniske løsninger således at tegninger, programmer etc. kan genbruges. Faglig fokusering på udvalgte brancher og fagligt område. Dette gennemføres ved at samle ansvarlige for en branche eller teknisk disciplin i en eller få afdelinger som samarbejder om dette område i hvad vi kalder for kompetence Center. Af ÅF s i alt ca. 100 kontorer er der for eksempel udpeget en håndfuld der fokuserer på proces styring for mejeri og bryggeri, en anden lille gruppe kontorer er specialiserede på kraftværker. Vi benytter de muligheder, der findes med IT, som en integreret del i automationsløsninger. Det handler for eksempel om at holde gamle styre og SCADA systemer i live ved at flytte dem over på en virtuel platform og at bruge databaseapplikationer for måling og optimering af effektivitet og kvalitet. Vigtige trends i markedet I de seneste år er interessen for at være grøn blevet mærkbart større. Mange kunder har projekter kørende for at analysere deres miljøpåvirkning og få noget gjort for at mindske emissioner, forbrug af vand, strøm etc. For at imødekomme dette har ÅF udviklet specifikke ydelser og løsninger for at hjælpe kunderne med at opnå deres miljømål. Et konkret eksempel er at vi har udviklet værktøjer og tilhørende services for at mindske elforbrug i et produktionsanlæg gennem en optimeret dimensionering af kabler, transformatorer, motorer og frekvensomformere. Vi har også etableret et kompetenceområde der hedder Advanced Proces Control, hvor vi har samlet specialister indenfor regulering, procesoptimering og simulering. Med denne specialviden hjælper vi vores kunder med at analysere og optimere deres processer. Til sidst har vi taget en beslutning om konsekvent at tage et grønnere alternativ med i vore tilbud. Det kan f.eks. være at bruge motorer med bedre effektivitet for at mindske strømforbrug eller at gennemføre en optimering af processen. Kina og Indien En anden trend er at der nu findes store mængder højt uddannede ingeniører i lande som kina og Indien og som har en væsentlig lavere pris end vestlige ingeniører. Mange store systemleverandører og ITfirmaer har også valgt at lægge en stor del af sin udvikling i disse lande for at sænke omkostningerne. ÅF har indtil videre valgt at hovedsagelig gennemføre engineering aktiviteterne i de lande, hvor vi og vores kunder findes. Grunden er, at vi vurderer, at kontakten med slutkunden er altafgørende for et godt resultat. Markedet for automation vokser Vi mener automationsdelen fortsætter med at vokse som andel af det totale budget for projekter og drift. Automation får en stadig vigtigere rolle, da det er gennem intelligent styring og sammenkobling af produktionsstyringen med andre systemer som f.eks. økonomi og vedligehold, at både økonomiske og miljømæssige forbedringer kan opnås. En forhåbning er, at diskussionerne mellem automationsleverandør og kunde på sigt flytter fokus fra pris for grundinvestering til omkostninger, produktivitet og kvalitet i de kørende anlæg. Det er først med dette perspektiv, man kan opnå den fulde potentiale, der er i automation og industriel IT. AF ANDErS BENNErMArK, ADMINISTrErENDE DIrEKTør, ÅF A/S Åf A/S er et dansk datterselskab med godt 40 inge niører, der primært fokuserer på automation og anlægsdesign for procesindustrien i Danmark fordelt på kontorer i København, randers og Kalundborg. Koncernen har ca 4500 ansatte.

6 SIDe 6 TIDSSkRIFT FOR DANSk AUTOMATIONSSELSkAB OKTOBEr InDTrYK fra Konferencen om SofTWAre opdatering Ja, vi trængte til en softwareopdatering AF PETEr GrEVE, HArESKOV Pr Otte faglige indlæg og fire værktøjer på DAu s konference fyldte deltagernes rygsæk OPC UA (Unified Architecture), er udviklet ovenpå OPC og kan anvendes på flere andre platforme end Microsofts. OPC UA opfylder flere nye tekniske krav, bl.a. kan den bruges til bygningsautomation, smartphones, ens håndtering af protokoller osv. et must i værktøjskassen! PLCopen er et grundlag, som skal gøre programmeringsfladen ens for alle PLC fabrikater. Det har eksisteret længe, og bygger på standarden IEC PLCopenorganisationen har flere komiteer, der hver arbejder med et emne i automatiseringsverdenen, f.eks. funktionsbiblioteker, kommunikation og maskinsikkerhed. OMAC er et bibliotek, der standardiserer programmering og betjening af en maskine. Oprindeligt er det udviklet til pakkemaskiner. Det indeholder 7 states og 14 modes. Erfaringerne viser, at principperne nemt kan overføres til andre maskintyper. Systemhuse og maskinleverandører får fordel af en intern standard, som gør det enklere at overdrage projekter til en kollega. En slutbrugerfordel er, at betjeningsfilosofien for OMAC maskiner er ensartet. Det giver færre fejl, når en operatør flytter maskine. experior er et simuleringsværktøj med 3D modeller. Det er især anvendeligt til logistikanlæg. En anlægsemulering med flowkontrol opbygges for at finde flest mulige fejl, inden produktionen på et anlæg starter. En stor del af testarbejdet kan laves på forhånd, og man behøver ikke at vente til mekanikerne har opstillet hele anlægget. Tegneserier Præsentationen af disse emner var pakket ind i flere kompetente indlæg med betragtninger om forskellige temaer i forbindelse med softwareprojekter blandt andre en rådgiver, der som bygherrens repræsentant anbefalede en prækvalifikationsrunde, med få udvalgte virksomheder til et grundlæggende tilbud med mulighed for supplerende forhandlinger inden kontrakt. En systemintegrator havde fokus på sammenhæng mellem teknologi, proces og organisation. Hans anbefaling var at bruge visuelle beskrivelser tegneserier hvis der er sproglige problemer. Under Life Cycle Management blev der lagt vægt på, at det er os, der skal styre processerne for vedligehold og opgradering ikke omvendt. Efter idriftsætning og aflevering af et anlæg ligger der endnu ca. 60% af de totale levetidsomkostninger. Tankevækkende! Samlet set var det et godt arrangement, og vi, der deltog, fik rygsækken fyldt med nye impulser, viden og inspiration. X Sæt kryds ved den 29. november DAu holder en konference den 29. november om automationsstrategi og sætter spot på de forskellige facetter deri. konferencen bliver formet med oplæg fra praktikere og eksperter. Den vil belyse en række eksempler på automationsstrategi Du vil blive klogere på processen med at forme en automationsstrategi og det udbytte din virksomhed får. Hold øje med DAu s hjemmeside for pro gram og tilmelding MARTS TEMA! Automation og it set i et globalt perspektiv side MAJ TEMA! Remote Access er en døråbner til en verden af muligheder side 8 2 Automation ind i DI 3 DAu s fremtidige struktur og invitation til informationsmøde 29. marts 4 DAu s nye sekretariat 5 DAu Rapport 2010 og regnskab 8 Automation som sammenhængende koncepter kan sikre en konkurrencedygtig dansk industri 10 Automation og it set i et globalt perspektiv 12 Automation som ledelsesværktøj 14 Status på maskinsikkerhed et år efter det nye direktiv 15 DAu på Linkedin 15 Invitation til koncerence: Har du styr på din maskinsikkerhed? 15 Indkaldelse til repræsentantskabsmøde 2 Remote Access automation i en global verden 3 Uvidenhed og mangel på vision koster kunderne dyrt 4 ERFA Gruppe om SAFETY 5 Dramatik og tæt løb i DTU RoboCup 6 Da foråret kom til Hannover 7 Automation er vejen frem, men vær forsigtig 8 Remote Access er en døråbner til en verden af muligheder 10 Global fjernservice giver kunderne fordele og sikkerhed 12 DAu kommer bredere ud 14 En digital dagsorden i Danmark 15 Remote Access konferencen den 22. juni TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB AB AUGUST TEMA! SOFTWARE Sponsor til DAu bladet Du har mulighed for at få din virksomheds logo med i DAu-bladet i hele Bladet udkommer fire gange årligt. Bladets oplag er på 2200 og læses af automations- og produktionsfolk. Prisen for at sponsere bladet er kr. for alle fire numre i Opsving snarere end krise 3 Harmonization through open standards PLCopen 4 Muligheder for forretning med remote access 5 Microsoft s lifecycle strategi for operativsystemer til industriel brug 6 Automation og ledelse gav 14 ton mindre CO2 pr medarbejder 8 OPC Unified Architecture 10 Gør dit testarbejde på brøkdele af tiden med emulering er du til en softwareopdatering? rk her kan du udveksle erfaringer! tware opdatering? Sådan gør du: Send et logo i en højopløselig fil til dau@dau.dk

7 Vores anlæg er ligesom et fly med to motorer går den ene ned kan man flyve videre på den anden. AF HENrIK VALENTIN JENSEN, DI ITEK Billigere, grønnere og sikrere med virtuelle servere i Novo Nordisk Vi har alle fordele man kan tænke sig siger Bent Kock og Klaus Wium Pedersen fra Novo Nordisk i Kalundborg. Med øget stabilitet, der er noget af det mest afgørende i medicinproduktion! Fordelene er mange. Vi har tømt 5 ud af 7 serverrum og har fået meget bedre plads og så bruger vi mindre energi, siger Bent kock, System Manager og påpeger, at det er en grøn løsning med betydelig besparelser på el og køl. klaus Wium Pedersen, Associate Manager supplerer: Det er nemmere og billigere at vedligeholde. Vores hardware er minimeret kraftigt. Vi er gået fra 320 selvstændige servere/klienter til 20 servere. På den måde har vi kunne centralisere driften med de mange færre servere. Verdensnyhed Som vi ser det, handler virtualisering i bund og grund om at flytte en lang række selvstændige servere ind på ét stykke hard ware., siger Bent kock, og fortsætter: Virtualisering har man set f.eks. i administrative systemer og internettet, men at gøre det indenfor automation er nyt. Inden for vores systemer er vi er de første i verden, så det er lidt af en verdensnyhed Sikkerheden ikke berørt Novo Nordisk har ikke oplevet problemer med sikkerheden, men der er en betragtelig forbedring af oppetid og produktion. Hvis lynet slår ned har vi sikret os ved, at vi er delt på to fysiske lokationer med UPS forsyning og nødstrømsgenerator. klaus Wium forklarer, at Novo Nordisks anlæg er mindre sårbar overfor pludselige driftsstop, fordi det er bygget med et redundant setup. Vores anlæg er ligesom et fly med to motorer går den ene ned, kan man flyve videre på den anden. endnu ikke tiden til cloud Man kunne overveje det, men vi mener ikke, at tiden er inde til at gå den fulde vej og ud på Cloud. GXP miljøer er ikke klar til dette, da vi gerne vil køre et lukket netværk. Og så har vi et krav om høje svartider, grundet realtids systemer, hvilket cloud ikke kan honorere, forklarer Bent kock. Dialog med leverandøren Virtualisering er selvfølgelig et stort skridt, medgiver de to specialister fra Novo Nordisk samstemmende. Men de mener, der er så gode resultater af virtualisering, at de vil anbefale andre at gå i gang. Før man gør det, er det vigtigt at gå i dialog med leverandørerne, da det netop er så nyt for leverandører indenfor automation. Godt råd Stabiliteten er det vigtigste for os. I dag vil mange nok fristes af de grønne argumenter, men vi vil alligevel sige, at man stadig skal tænke på sikkerhed i drift. Derfor havde vi også meget glæde af at starte på et lille pilotanlæg, som det første anlæg. Det er nok et af de gode praktiske råd, vi kan give slutter Bent kock. DAu har oprettet en gruppe via LinkedIn der hedder DAu Dansk Automationsselskab Herfra skal lyde en opfordring til, at tilmelde dig denne gruppe og i øvrigt invitere alle andre i dit professionelle netværk til også, at blive medlem af denne åbne gruppe. Gruppen er åben for alle med interesse for automation. Via gruppen på LinkedIn har vi bl.a. mulighed for at have diskussioner omkring automation, udveksle erfaringer og informationer, finde kollegaer i branchen og gøre opmærksom på diverse DAu aktiviteter.

8 side 8 Tidsskrift for dansk automationsselskab oktober Et skib uden Af John Ammentorp, RAmbøll Hvis en virksomhed uden en strategi svarer til et skib uden en kaptajn, så må en virksomhed uden en automationsstrategi svare til et skib uden en maskinmester. Resultatet er tab af effektivitet og manglende optimering og vedligeholdelse. Dette til trods undlader mange virksomheder at have en nedfældet strategi for deres automations- og IT-system, selvom der på dette område kan opnås øget konkurrenceevne ved en ganske lille investering. Men hvorledes skabes en automationsstrategi? Og hvad bør den indeholde? Det afhænger af, hvilken forretning der er tale om. Denne artikel beskriver, hvordan en produktionsvirksomhed kan gribe arbejdet med en automationsstrategi an. Dermed ikke sagt, at andre typer virksomheder ikke kan benytte elementer af de gode og velmente råd, der gives. Langsigtet fokus De fleste virksomheder har kun fokus på kravene til deres automationssystem i etableringsfasen. Dette betyder reelt, at der fokuseres på 1/20 af livscyklussen for anlægget og ikke på den længste fase med drift og vedligeholdelse. Det er selvfølgelig i etableringsfasen, at de største og mest radikale ændringer kan foretages, men der er stadig meget at hente i den efterfølgende periode. Det er svært at sætte tal på de besparelser, man kan opnå, men den rigtige strategiplan for driftsoptimering eller et optimalt vedligehold kan give en markant forbedring på bundlinjen eller ligefrem være medvirkende til bedre konkurrenceevne og dermed berettigelse til forsat at producere i Danmark. Det er naturligvis også svært i designfasen at udarbejde en langsigtet strategi, da det først er i forbindelse med, at systemet bliver sat i søen, De fleste virksomheder taber konkurrenceevne, fordi de glemmer strategien for deres automationsanlæg efter, at det er gået i drift. at der kommer respons på strategien. Det kan derfor være formålstjenligt at foretage den første større revision kort tid herefter. Strategisk fundament Det er vigtigt, at rammerne for automationsstrategien er kendte. Der kan selvfølgelig være en effekt fra automationsstrategien til virksomhedens overordnede strategi, som så må indarbejdes, men som udgangspunkt skal der arbejdes inden for rammerne således, at chancen for succes ikke bliver minimeret grundet modstridende interesser og værdier. En automationsstrategi skal sikre, at den overordnede vision og strategi for virksomheden bliver ført ud i livet. Derfor må den gerne være opbygget og bearbejdet, så den indeholder taktiske elementer. En løbende opdatering af automationsstrategien bør som minimum følge den overordnede strategi, men skal helst opdateres oftere, idet teknikken og præmissen inden for automationsbranchen ændres hurtigt. Nogle af de elementer, der kan skabe høj værdi i en automationsstrategi, er behandlet herunder. I forbindelse med fastlæggelsen af automationsstrategien er det som sagt vigtigt at holde fokus på den overordnede vision og strategi, samt hvorledes et system i drift kan bidrage til de beskrevne mål i disse strategier. Herunder følger nogle af de hovedpunkter, som bør behandles samt eksempler på, hvad indholdet kan være mht. mål og handlinger: Drift og vedligeholdelse Her er det vigtigt at sætte rammerne for tilgænge ligheden på systemet (oppe-tiden), som vil skulle honorere den overordnede strategi mht. produktionsgarantier, størrelse af lager, kunderelationer osv. Den ønskede tilgængelighed vil blive tilvejebragt gennem designet (redundante systemer osv.) samt mængden af vedligeholdelse og sidst, men ikke mindst, personalets evne til at udbedre fejl i form af tilgang til kvalificeret viden og korrekte reservedele. Der er mange muligheder for at opnå den samme tilgængelighed, og derfor må man arbejde med disse muligheder og finde den mest optimale strategi mht. økonomi, fleksibilitet og kompleksitet. Det overordnede vedligeholdelseskoncept for virksomheden skal ligeledes honoreres. Derfor er det vigtigt at vide, hvilken information automationssystemet skal levere, og om automationssystemet skal være en naturlig del af vedligeholdelsessystemet ved f.eks. at indeholde tekniske instruktioner, procedurer osv.. Traditionelt har grænsefladen mellem automationssystemet og vedligeholdelseskonceptet ikke haft det fokus, som det burde. Der kan opnås en væsentlig styrkelse af konkurrenceevnen gennem en fokuseret vedligeholdelse, som løbende bliver optimeret med henblik på de udfordringer, den enkelte virksomhed står over for, herunder f.eks. lavere omkostninger, maksimal udnyttelse af maskinparken og høj kvalitet.

9 oktober Tidsskrift for dansk automationsselskab side 9 maskinmester Løbende optimering I en mere og mere globaliseret verden bør alle virksomheder have fokus på løbende optimering, og derfor er det vigtigt, at dette emne er behandlet i strategien. I den forbindelse skal det drøftes, hvorledes man skal måle performance (KPI-målinger) og sidenhen sammenligne med andre virksomheder i koncernen eller med konkurrenter i branchen. Der skal ligeledes være et koncept for, hvorledes ny teknologi og nye koncepter skal indarbejdes vil virksomheden være first mover? Og hvor stor risiko må der være i forbindelse med investeringer? Disse aspekter afhænger stærkt af det marked, virksomheden fungerer i, samt tilgængelige kompetencer. Sikkerhed Hackere og andre skadelige bevægelser har i de senere år fået øjnene op for automationssystemerne, og systemerne har samtidig bevæget sig over på åbne og transparente platforme. Sikkerheden i anlægget er vigtigt som aldrig før. En sikkerhedsbrist kan medføre nedbrud, beskadigede varer og måske værst af alt tab af værdifuld data. En behovs-, konsekvensog risikovurdering bør foretages som grundlag for strategien, således at den bedst mulige sikkerhed kan etableres, men samtidig også løbende vedligeholdes. Et punkt her bør være, hvorledes konsekvensen reduceres f.eks. ved segmentering. Dokumentationshåndtering Hvilken virksomhed kan uden at fortrække en mine sige, at der er styr på dokumentationen, og at håndteringen ikke kan gøres mere optimal? I mange projekter er dokumentation noget, der først bliver taget hånd om til allersidst og naturligvis sammenfaldende med, at anlægget skal idriftsættes. Så ingen kan være i tvivl om, hvor fokus er i denne periode. Men hvad nu, hvis der var en strategi for håndtering af dokumentation, og der inden projektstart var klare mål for, hvad dokumentationen skulle bruges til, hvorledes den burde udformes og kontrolleres, og hvem der var ansvarlig for modtagelse og den efterfølgende håndtering de næste mange år? Selvom det kan virke som et retorisk spørgsmål, vil det løbende arbejde på anlægget blive mere effektivt med en sådan strategi, og der kan opnås væsentlige besparelser i forbindelse med en fremtidig opgradering/udskiftning af automationssystemet. Livscyklus Mange opgraderingsprojekter igangsættes for sent (en undersøgelse viser at dette tal er i størrelsesorden 60-80%). Det betyder, at der ikke opnås den økonomiske gevinst, som kunne opnås ved at introducere ny teknologi, samt at der i en periode vil være risiko for manglende tilgængelighed grundet manglende ressourcer eller kompetencer. Det er derfor vigtigt, at dette emne bliver en del af strategien og danner grundlag for, at det optimale tidspunkt rammes. Et helt andet element i dette er naturligvis, hvorledes automationssystemet opbygges for en fremtidig udskiftning, som vil være gældende for de fleste produktionsanlæg. Her skal og bør emner som modulopbygning, grænseflader, åbenhed osv. være vigtige parametre. Kompetenceudvikling Er stor fokus på teknik tilstrækkelig til at opnå en optimal konkurrenceevne? Svaret er nej. Vores konkurrenter kan købe de samme maskiner og de samme tekniske komponenter men måden, hvorpå de benyttes og sammensættes, kan gøre vores konkurrenceevne unik. Det er her, vores vigtigste ressource kommer ind i billedet nemlig de mennesker, som arbejder i virksomheden, og som skal komme med idéerne. Det er vitalt, at der skabes et miljø, hvor disse ressourcer kan arbejde og tænke på at skabe unikke løsninger dagligt. Derfor er medarbejder/kompetenceudvikling et vigtigt emne. Der skal løbende fokuseres på at udvikle kompetencer, som understøtter forretningen, og den enkelte medarbejder skal være bekendt med udfordringer, rammer og planer i virksomheden. Der skal skabes et miljø, hvor fejl er noget, man lærer af, og succes fejres. Medarbejderne skal direkte kunne se værdien af deres arbejde og have lyst til at gøre det bedre. Hvilken værdi, de enkelte elementer har potentiale til at skaffe, er afhængig af virksomhedens overordnede vision og strategi samt evnen til at føre disse strategier ud i livet. Derudover er det vigtigt at finde de optimale kompromiser for at opfylde den overordnede strategi på den økonomisk mest fordelagtige måde.

10 SIDe 10 TIDSSkRIFT FOR DANSk AUTOMATIONSSELSkAB OKTOBEr JENS roed ANDErSEN, CHEFKONSULENT, roed & INFOSEC CONSULTING Truende sikkerhedsbrist lurer med øget automation Automation er godt, ikke mindst nu, hvor Vesten presses på marginalerne af de nye økonomier i øst. Men der rejser sig alvorlige problemer med sikkerheden, som automationsbranchen er nødt til at reagere på. Problemet er opstået blandt andet fordi branchen gennem mange år har presset på for en standardisering og en strømlinet service og support, der sigter på at forbedre branchens marginaler på standardiserede platforme, således at man i stedet konkurrerer på funktionalitet, kvalitet og service. En standardisering, der har haft omdrejningspunkt i Microsofts produktportefølje. Internettet Samtidig er internettets enorme succes ved at slå igennem i automationsbranchen, så det nu designes ind som både en effektiviserings og konkurrenceparameter i løsningerne, som derfor satser på åbne internet standarder. Rent Nirvana Det lyder jo som et rent Nirvana, hvor alle muligheder ligger åbne. Men er branchen og dens kunder overhovedet klar til sådan et glidende paradigmeskifte? Integration mellem forskellige typer systemer, typisk drevet af ERP systemer som f.eks. tyske SAP, samt internettets succes, er nu nemlig hovedreglen. Det rejser to store udfordringer i brugen af teknologi: en enorm afhængighed og en stigende kompleksitet, som kan true ikke mindst vores kritiske infrastruktur som f.eks. kraftværkerne. Det vil få så omfattende konsekvenser, at det vil få tidligere hackerangreb til at ligne uskyldige drengestreger. Produktionsvirksomhederne er derfor tvunget til at komme ud af osteklokken og forholde sig til det aktuelle trusselsbillede, hvor IT kriminaliteten vokser eksplosivt. Trusselsvurdering mangler Branchen må nu tage et medansvar for at opgradere kundernes kompetencer og viden. For de mangler ofte ude hos kunderne. Særligt galt står det til med at kunne lave en realistisk trussels og sårbarhedsvurdering samt vurdere nye teknologiers konsekvenser for trusselsbilledet. Senest er det blevet lysende klart i forsyningssektoren, hvor viden, kompetencer og fokus er katastrofalt lille, med potentielt store samfundsmæssige konsekvenser til følge. Heldigvis er politikerne på vej med lovgivning, men den bliver formentlig omfattende og dyr for forsyningssektoren, på samme måde som hos finanssektoren omkring mere sikre standarder for betalingskort. Men udenfor enhver tvivl er det dog, at lovgivning bliver en driver for informationssikkerheden i forsyningssektoren. Security by Design Vi skal derfor ændre vores kommunikation på alle niveauer hos kunderne, lige fra fabriksgulvet til direktionsgangen. Bl.a. ved at sætte større fokus på forståelsen af processer, sammenhænge og helheder og ikke mindst satse på at kunne tilbyde kvalificeret uddannelse og kompetenceløft i forbindelse med projekter. For mange trækker blot på skuldrene over IT sikkerheden og siger, at det ønsker kunden ikke at betale for. Nej, for han ved ofte ikke bedre og fokuserer snævert på de digitale aktiver. Derfor skal branchen tage et medansvar for at højne vidensniveauet. Samtidig bør branchen tage initiativ til at indbygge sikkerhed i såvel produkter som projekter, såkaldt Security by Design, så kunderne får mulighed for at få et ønsket sikkerhedsniveau bygget ind fra starten. Forretning i risikostyret tilgang Derfor vil jeg invitere automationsbranchen til at komme med nye koncepter og services, der har fokus på informationssikkerhed og risikostyring. Både fordi der er forretning i det, og fordi vi alle har medansvar for, at samfundets automatiserede funktioner kan køre videre, så der kan skabes vækst og velstand for os alle. I praksis skal kunderne, navnlig deres ledelser, gøres opmærksomme på problematikken. Særligt omkring konsekvenserne af afhængigheden og kompleksiteten, som vil følge os i årene, der kommer. Dyr lovgivning Derfor bør branchen sætte fokus på, at kunderne forlader den traditionelle tankegang, hvor sikkerheden opfattes som en forsikring, der besværliggør mulighederne for at lave forretning. Og så fokuserer alt for mange virksomheder for snævert på it sikkerhed og ser ikke bredt på informationssikkerheden, da næsten alt ophav til information i dag alligevel er digitalt. Vi skal derfor hjælpe kunderne med at anlægge en risikostyret tilgang, hvor det er forretningens krav til dens værdikæde, der afgør hele virksomhedens risikoprofil. Det vil kræve omlægning af interne processer i virksomhederne og formentlig ændre på magtstrukturer. I praksis er første skridt ofte at omdefinere IT sikkerhed til informationssikkerhed og fjerne det fra IT afdelingen som et IT portefølje ansvar. Ved at omlægge processerne til et risikofokus kan man nemlig gøre området forretningsorienteret og derved forhåbentlig opnå at blive bedre end konkurrenterne til at gøre forretninger.

11 effektiv produktion via den gode organisation Høj effektivitet er grundlaget for at producerende virksomheder kan vedblive at have adresse i Danmark, og med produktion i Danmark skabes der grobund for det innovationsklima, der efterspørges. Af Palle Grøndahl, pg@vesko.dk Partner i Vesko, MEng, Formand for Produktivitetsnetværket under Den Danske Vedligeholdsforening Strategisk vedligehold Automationsgraden af produktionsudstyr er høj i Danmark. Sådan må det være, når vi som udgangspunkt skal producere mere pr. medarbejder, end tilfældet er i lavtlønsområderne, men det er komplekst at få maskineriet til at yde 100 procent. For at opnå eller opretholde designydelsen på højautomatiseret udstyr kræves en strategisk vedligeholdstilgang. Værdistrømmene En væsentlig vinkel i vedligeholdsindsatsen er, at der ikke fokuseres ensidigt på teknikken, men at den ses i sammenhæng med virksomhedernes værdistrømme. Det vil sige, at der udover de tekniske kompetencer, også skal være fokus på organisatoriske kompetencer. Sidstnævnte skal sikre en strategisk tilgang til de organisatoriske udfordringer samt en helhedsopfattelse af virksomhedens interesser. Danske virksomheder stræber efter at være konkurrencedygtige i den sammenhæng, de er placeret i. Tal fra DI understreger, at der bliver arbejdet på sagen. 56 procent af DI s medlemmer arbejder med at optimere deres processer gennem implementering af Lean. Lean står for en alternativ måde at lede virksomhederne på, og når virksomhederne får gang i processen, vil medarbejderne komme i spil med al den positive energi, det frigiver. De vil få påbegyndt den rejse, der reducerer spildet og optimerer produktionsprocesserne. En rejse der kan udstille, at maskin parken måske ikke er så stabil som ønsket. Det er i dette billede, at vedligeholdet får sin berettigelse. Den rette tilgang til vedligeholdet vil sikre, at udstyrets produktivitet optimeres, samtidig med at ressourceforbruget trimmes. Der er nogle forhold, der skal i fokus, når vedligehold skal optimeres. Typisk opleves ressourceknaphed. Blandt andet derfor er der stor vigtighed i at fokusere indsatsen på de relevante enheder og ikke mindst med de rette aktiviteter. Der kan hurtigt spildes ressourcer ved at udskifte reservedele med brugbar levetid både arbejdstid og udgifter til reservedele fordi enheden var planlagt til et skemalagt vedligehold. Lige så vel kan der spildes unødige ressourcer på kontrol af enheders funktioner, når behovet for vedligehold ligger fast. Kompetencerne Det team, som vedligeholdsmedarbejderne udgør, skal kunne løfte de tekniske udfordringer, maskinparken byder dem. Er kompetencerne ikke tilstede blandt medarbejderne, må de udvikles eller købes fra eksterne leverandører. Virksomhederne skal også kunne håndtere de organisatoriske krav, der stilles. De skal kunne arbejde strategisk, så de udvikler sig i en ønsket retning, og der bliver fulgt op på udviklingen. De skal kunne organisere vedligeholdsressourcer, så den effektive og korrekte vedligeholdsindsats sikres. Organisationerne skal kunne arbejde med optimeringsområdet, så der på et veldefineret grundlag skabes udviklingssystemer, der integrerer frem for at adskille ledelse og medarbejdere. Der skal kunne samarbejdes. Der skal kunne økonomistyres. Der skal kunne udvikles projekter, og så skal der være styr på lovkrav og de krav der genereres gennem kvalitetsstyringssystemer. En systematisk tilgang til ovennævnte vil kunne medvirke til at sikre, at de virksomheder, der ønsker at optimere deres produktion, ikke bliver bremset af teknikkens manglende formåen i deres ønske om at tilfredsstille kundernes behov for sikker levering. En høj produktivitet afhænger også af mange aspekter, der ikke relaterer direkte til enhedernes teknik. Der er produktionsmæssige forhold, der reducerer enhedernes tilgængelighed. Det kan dreje sig om materialemangel, produktionsplanlægning der kræver mange omstillinger, der kan mangle operatører, der kan være uhensigtsmæssige produktionsprocesser med videre. Teknik og organisation Det må understreges at teknikken er vigtig, og samtidig må det understreges, at det er vigtigere at skabe en organisation omkring produktionen, der målrettet arbejder på at optimere produktiviteten og reducere ressourceforbruget. Lykkes det, kan der produceres konkurrencedygtigt i Danmark, og samtidig skabes ønskværdige arbejdspladser, der anerkender og inddrager medarbejdernes kompetencer. Det er komplekst at få maskineriet til at yde 100 procent. for at opnå eller opretholde designydelsen på højautomatiseret udstyr kræves en strategisk vedligeholdstilgang.

12 Tidsskrift for dansk automationsselskab oktober Af Uffe Rasmussen, Manager Danish Crown Produktions IT og Peter Bisgaard, Teknologisk institut Danish Crown er en vidende og krævende kunde for it automatisering Danish Crown har ændret sig fra ikke at have produktions IT kompetencer til, inden for de sidste 10 år, at have stor viden om kravene til IT løsninger. Flere leverandører skal levere til samme it-automatisering uden at brugerne skal mærke det Danish Crown har gennem mange år investeret massivt i automatisering af slagteri processerne. Den udvikling har gjort, at mange manuelle processer er faldet væk, mange medarbejdere har fået andet jobindhold og der er opstået behov for nye kvalifikationer og jobfunktioner. Tidligere var det udelukkende personer, der stod for slagtning og forarbejdningen af produkterne. I dag er det en kombination af manuelle og automatiserede processer. At indføre maskiner og automatisere processer har også betydning for kommunikationen i virksomheden. Tidligere var der udelukkende tale om personlige kommunikation. I dagens automatiserede verden udgør den elektroniske kommunikation en stadig vigtigere del. Danish Crown har ændret sig fra ikke at have produktions IT kompetencer til, inden for de sidste 10 år, at have stor viden om kravene til IT løsninger. Det er vigtigt for leverandørerne, der skal kunne håndtere de enkelte kunders individuelle ønsker og behov og på den anden side forsøge at holde en standard, så den fortsatte udvikling kan genbruges blandt de forskellige kunder. De sidste 10 års udvikling Udviklingen for produktions IT i Danish Crown er gået fra, at få leveret IT/automationsløsninger som blackboxe i forbindelse med procesanlæg, til i dag selv at definere produktions IT databaser og få dem leveret

13 oktober Tidsskrift for dansk automationsselskab side 13 P1400 SAP P1400 SAP P1400 SAP Fabriksdatabase Der skiftes fokus! Fabriksdatabase Konsolidering DC Flex PDB DC Flex PDB DC Flex NY MES løsning PDB Tidligere strategi (Horsens 2003) Nyt slagteri i Horsens initierer ny produktions IT løsning. Fabriksdatabasen, som er en MES løsning, kommunikerer med produktionsdatabaser(pdb) som opfattes som blackboxe IT mæssigt. DC ejet produktionsdatabase laves (Blans 2008) Brand i Blans betyder genopbygning af fabrik og nye produktions IT løsninger. DC laver sin egen produktionsdatabase og standardisere og åbner blackboxe i proceslaget. Fabriksdatabasen droppes. Ny strategi ( ) Flere produktionsdatabase varianter i DC smelter sammen og standardiseres. Der opstår en ny MES løsning i proceslaget, baseret på forskellige leverandørers moduler udviklet til DC. GuideOnline (GOLF) defineres som standard framework for både interne og eksterne moduler. MÅL Reducere antallet af ø-løsninger Kunne levere datagrundlag til produktionslaget MÅL Reducere omkostninger for automationsløsninger ved at genbruge software på tværs af afdelinger. Fabriksdatabasen fjernes for at reducere kompleksitet. MÅL Kortere leadtime på levering af produktions IT løsninger. Muliggør, at eksterne leverandører kan løse større delopgaver. Konsolidering af løsninger på tværs af fabrikker. MES funktionalitet bliver en del af produktionsdatabaseløsning. som selvstændige leverancer til styring af vores procesanlæg. Grundlæggende arbejdes der i ERP laget med SAP og P1400 som er et produktionsopfølgningssystem. I 2003 blev der lavet en fabriksdatabase, en såkaldt MES løsning. Fabriksdatabasen skulle formidle SAP ordre til proceslaget, som bestod af flere proprietærer blackbox løsninger, men også DC s eget driftsregistreringssystem DC Flex. Baseret på DMRI s oprindelige udvikling på slagtegangen udvidede DC automationen baseret på IT til alle andre områder af slagteriet. Det kendetegnende i proceslaget er således, et antal produktionsdatabaser der anvendes som transportløsninger baseret på elektroniske identer. Skitsen illustrerer forløbet inden for de sidste 10 år. Flere leverandører til samme software platform DC er gået fra at få leveret IT baseret styring som blackboxe til selv at administrere, styre og kravsætte produktions IT løsninger. I DC s strategi for 2010 til 2015 konsolideres løsningerne yderligere ved at definere, at alle leverandører skal bruge det samme framework, som er GuideOnLine Tm fra BVE. Målet er at få flere software leverandører til at leverer software til den samme ramme, uden at brugeren mærker det. I det illustrerede eksempel leverer eksempelvis DMRI en lagerløsning og en anden leverandør leverer en linjestyring. Brugeren præsenteres for 2 skærmbilleder og applikationer på den samme terminal og i samme framework, men fra 2 forskellige leverandører. Udviklingen har indikeret en ny måde, at styre IT løsningerne i proceslaget. Det stiller nye krav til vores leverandører og til den interne styring og dokumentation af software. Man kan i dag for alvor sige, at IT løsninger anvendes som en central og væsentlig del af procesautomationen i Danish Crown.

14 By Veronica Lindström Assistant Professor in Operations Management, Linköping University, Sweden Baseline method for Formulation of in Manufacturing Systems In the global environment where industrial enterprises strive for competitiveness, the ability to adjust quickly to changing conditions is important. Thus, the way resources are managed is important. One way to manage resources within the manufacturing system is to choose resources that are most suitable for the task performed by adopting task allocation. Task allocation between human and technology therefore becomes central for design of workplaces with optimal performance. This becomes the challenge of automation. Automation needs to be understood, both as a single term and as a part of a business and a manufacturing context. Because of the interaction between technology and humans, an index has been formed called levels of automation (LoA), which means task allocation between humans and technology For an automation strategy to be formed, coordinated decisions need to be taken within the areas process technology, control systems and human resources. Case studies in Sweden have shown that decisions regarding automation may lack coordination between these three areas and consequences like stoppages and lack of competence when the technical system is running can be seen. Thus, there is a need to develop a methodology for coordination of levels of automation. This article describes a baseline methodology that analyses and supports the decision for choosing levels of automation. The methodology consists of five stages: (1) preparation, (2) business and manufac turing strategy, (3) estimation of levels of automation for critical subtasks, (4) analysis of levels of automation, and (5) completion. The methodology supports visibility of results. Depending on where the company has its greatest improvement potential, different starting points in the methodology can be applied. Validation of the methodology indicates that usefulness, use, and satisfaction with the methodology can be seen as good. The methodology is designed as a flowchart and consist of five stages and 17 steps (see Figure). In, Preparation, the intention is to create a dialogue about purpose and a time plan for the realization of the formulation process. Moreover, a preliminary manufacturing pro The methodology for analysing and choosing LoA

15 In the global environment where industrial enterprises strive for competitiveness, the ability to adjust quickly to changing conditions is important. Lindström, V., (2008). Formulation of automation strategy in manufacturing systems Developing a methodology for analysing and choosing levels of automation, Chalmers University of Technology, PhD dissertation, new series no. 2880, ISBN , Göteborg, Sweden. an Automation Strategy duction flow should be chosen, primarily on the basis of disturbance rates. In Phase I, the intention is to specify the overall manufacturing strategy and also formulate a problem description. The outcome of this stage is a qualified issue statement, in which, for example, strengths and weaknesses are explicitly formulated. In Phase II, an estimation of LoA is done for critical subtasks. Critical subtasks are those that are especially sensitive to disturbances. In Phase III, the intention is to analyse possible LoA alternatives for the critical subtasks chosen. To finish and sum up the methodology, Completion, the fifth and last stage, presents a retrospective view of phases I to III and delivers a draft of an action program. Completing all the stages, a formulation of an automation strategy could begin to emerge. However, the formulation is not finished with the completion stage in the first round. The formulation of an automation strategy should be seen in a longer time perspective. The whole methodology can, and should, be repeated as soon as new demand has emerged to improve the stability of the manufacturing system. Depending on need, the starting point could either be phase I, i.e. to revise the manufacturing strategy, or phase II, to start with a new LoA estimation. Workshop Phases I and III require the form of a workshop with a broad group of participants, whereas phase II is a more individual activity that requires dialogue and expertise from production technician and operator. The users of the methodology can be practitioners, researchers, and/or consultants. The methodology can be done in a different order, or in parallel activities Learning and knowledge The issue of considering both humans and technology is critical for the success of the system, as it builds the resources of the manufacturing function. Certain criteria of the manufacturing system influence the choice of LoA. Those criteria are production volume and specific product characteristics. Proposed improvements for formulating manufacturing strategy involve a focus on communication and knowledge sharing, introducing measures for learning and knowledge, enhancing interactions between inside and outside partners, and closing knowledge gaps. Those improvements should be seen primarily as research opportunities in the area of manufacturing strategy processes. DAu s hjemmeside har fået et facelift DAu s hjemmeside har fået et gennemgribende facelift. Det nye moderniserede site gik i luften mandag den 12. september Hovedparten af indholdet er tilgængeligt for alle, men det kræver for eksempel login for at kunne få adgang til DAu-bladene. Det nye site anvender i øvrigt samme grafiske designlinje, der kendetegner DAu-bladet. Herved styrkes DAu s visuelle identitet. Samtidigt anvender hjemmesiden mange billeder til at illustrere moderne automationsprocesser. Jeg vil gerne opfordre vores medlemmer til at indsende billeder om deres egne processer, så vi har flere billeder at vælge mellem. Selvfølgelig må medlemsbillederne ikke have karakter af markedsføring af et bestemt produkt, men det må vi vurdere fra gang til gang, siger Søren Cajus fra DAu s sekretariat, som har haft ansvaret for omlægningen af hjemmesiden Mobilversion Som en særlig feature har sitet også en version tilpasset smartphones. Denne version udvælger kun det vigtigste indhold på hjemmesiden, herunder nyheder, kalender og informationer om DAu. Vi ved, at flere og flere visninger af hjemmesider sker via smartphones. Derfor har vi valgt at være på forkant med udviklingen og har lanceret den nye hjemmeside med en selvstændig mobilversion. Herved sikrer vi os, at vores læsere får en god oplevelse uanset om de sidder ved computeren eller er på farten, siger Søren Cajus. Det er IT-virksomheden Danline, som har udviklet hjemmesiden og hoster den på vegne af DAu. Tilmeld dig DAu s elektroniskie nyhedsbrev

16 AFSENDER: DI ITEK / Dansk Automationsselskab Hannemanns Alle Københanvn S DAu bladet støttes af følgende sponsorer: Har I lyst til at være med til at sponsorere DAu Bladet? Så send logo i en høj opløselig fil til dau@dau.dk. Det koster kr. + moms per fire DAu blade. TIDSSKrIfT for DAnSK AUToMATIonSSeLSKAB