. Skift mellem metrer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ". Skift mellem metrer."

Transkript

1 . Skift mellem metrer. og mgllem vers og prosa I aille dning af oversættelse og parafrase I.[ogle eksempler fra Saxo-traditionen af Niels Haastrup Ældre oversættelser i Danmark Ved affattelsen afen oversigtsartikell om oversættelser i æidre dansk kunnejeg konstatere et meget stort gråt område mellem to poler, hvor af den ene udgøres af arbejder, man i dag vijle kalde oversættelser2, den anden af mere uforpligtende genfortællinger3. Detbe grå område kan bedst beskrives på basis af latinskoletraditionens parafraseteknik. Den er udførligst fremlagt i Quintilians store didaktiske værk, som man gerne refererer til, skønt den firlde tekst ikke var kendt i store dele af middelalderen. Til gengæid brugtes kortere fremstillinger, såkaldte progyrnnasmata. Quintilians instrukser vedr. oversættelse gives sammen med instrukser for parafrase, dvs. den firfoldige omskrivning: udvidelse, forkortelse, omflytning samt stil- og genreskift4. De benyttedes i trans- formationsøvelser, der omfatter skifte mellem høj og lav stil, og mellem metrisk, prosaisk og dialogisk fremstilling. Findes genreskift indenfor samme værk taler man om genera mixta. Og når det gælder prosa og vers, taler rnan om prosimetrum. Når stort set samme indhold gengr.ves to gange i samme værk, dog med genreskift, taler man om opus geminum eller opus geminatum, et begreb som E. Walther har trukket frem i lyset5. I sin disputats fra om Søro Grammaticus øs latin Poet tager Karsten Friis Haastrup (2002, under udgivelse). Et stærk eksempel fra nutidig udenlandsk debat er fra Canada, hvor lovgivning gives parallelt på engelsk og fransk. Jf.spec. kap.1 0 "Bilingual and Biiuridical Legislation" s i Sullivan (1 994). Det afgørende er, at "Neither version has paramountcy", s.217fr,. og det giver problemer, som så diskuteres i denne anerkendte juridiske univeaitetslærebog. Et eksempel på stærk dominans fra vor hjemlige tradition har jeg givet i min disp. fta 1968 om den ældste danske bibeloversættelse, som ieg refererer til i Haastrup (1999) med titlen "En latinsk bibel på dansk". Et morsomt historisk eksempel - også intemationalt - som ieg refererede til i min fremlæggelse på konferencen, er beretningen om en skoleaftlutning på et gymnasium i Brieg (i Schlesien, nu Brzg i Polen) d september 1728, hvor disciplene optrådte med simultanoversættelser fra en række mere eller mindre eksotiske sprog, herunder dansk, som antagelig ingen forstod. Den er refereret hos Konrad Schrdder (1982), s. 132, nr.351, taget fra K.F. Schonwålder / 1.. Guttmann 1 869, s. 251 : Geschichte der Kdniglichen Gymnasiums zt Brieg 1.1, s. 251, Breslau, H. Lausberg (1998) 5462 ghe four categories of change, lf. Quintilian lnst. Orat ): 1) per adjectionem (addition, insertion, appendage) 2) per detractionem, 3) per transmutationem dvs. ændring af plads og 4) per immutationem. Se 5 6 også $500. E. Walter (1973). Kap. 4 (s ), hvor han med held benytter det i analyser af fx " The l-ay of Helga", dels "The lay of lngellus" og 77

2 Jensen begrebet op, fordi Saxo ofte anvender varierede gentagelser - ved skift mellem på den ene side prosa per cola et comrnatat - ofte rimet og med klausler, og på den anden kunstfulde antikke versemål uden rim. Jeg ser opus geminatum som et ekstremt udtryk for den tradition, der transformerer tekster til en anden genre ved hjælp afratio quadrupertita, den firfoldige omskrivning, fir fra prosaisk til metrisk form eller omvendts Netop, og kun, i prosimetriske værker kan man forvente at frnde sådanne parafraser i samme værk. Men parafraser, der frndes i, eller kan sammensættes til, "Loeb-editions'er der ingen mangel på (f. ndf.). Saxotraditionen Det nationale storværk, Gesta Dønoruna, et en danmarkshistorie forfattet på latin af Saxo Grammaticus omkring år 1200 i en meget ambitiøs retorisk stil, med mange metriske indslag. Værket omfatter angiveligt også parafraser fra ældre nordisk og foreligger i en lang række fordanskninger.g Fra et udvalg af disse, har jeg taget gengivelser af et og samme tekststykke hos Saxo, der også omfatter en strofe. Med disse eksempler, illustrerer jeg tendensen gennem tiderne, fra parafrase til moderne, utopiske forestillinger om firld ækvivalens. Derfor indgår Saxotraditionen i rækken afcases, jeg valgte ud til en længdeundersggelse af oversættelser i Danmark. Ogjeg gjorde det, uden at vide, at Saxo skulle blive højaktuel. Netop i 1999/2000, udkom dels en ny genfortælling (Stangerup, 1999) dels en ny videnskabelig oversættelse (Zeeberg, 2000). Vedels særstilling Anders Sørensen Vedels fordanskning fra 1575 var afgørende for valg af materiale en detail til min længdeundersøgelse af Saxotraditionen. Vedel skiller sig ud fra de andre ved stort set at undlade at gengive de metriske passager hos Saxo i metrisk formlo. Altså en særlig variant af "udeladelse" af formel genrologisk art, som vel fra et æstetisk synspunkt er mere markeret og synlig end udeladelse og forkortelse afandre varierede gentagelser i Saxos prosa. Som historieskriver må Vedel generelt have anset gentagelser for overflødigede og uinteressante. Måske har de metriske indslag været særlig provokerende, jf. omtalen af FriisJensens analyser ovf. Poesien har Vedel ellers vist sin interesse for i folkeviseudgaven, Hundredvisebogen (1591), hvor han dog oftest i sine "argumenta" foran hver vise, peger på netop det historisk - og ihre det æstetisk - interessante. I og med, at jeg har valgt Hjarnes digt som hovedeksempel, har jeg også givet afkald på i - denne omgang - at uddybe brugen af opus geminatumrl. Digtet er jævnthen kun et kort resum6 af den forudgående prosa, som dog er interessant for vurdering af stilniveauet de parallelle prosastykker. Se s.155 (med note 414) om interessen for varierede gentagelser i 12. og 13. århundrede. Haastrup (1975). Quintilianus /nst. Ont.'l.ix,2; Verats primo solverc. Mox mutatis vehis interprceri, fum paraphnsi audacius vefterc, qua et breviare quaedam et exoffwe ælvo modo poetae ænw permittitur. Og 10,v,2-5, hvoraf 4 direre handler om oversættelse som parafrase: Sed ex illa ex Latinis mulfum et ipsa contuletit. Ac de carminibus quidem nemircm credo dubitare, quo solo generc exercibtionis dicitur usus esse Sulprbrirs (etc.). Om parafraseøvelser se videre Lausberg (1998) i afsnit om om Exercitatio $$1æ2-1150, spec. om parafrasen SS Opregnes næsten alle hos A. Karker s i "lntrodukion" til Anders Sørensen Vedel: Den danske Kønicke, saxoovemættelse, 1575, Udgivet i facsimile, DSL, Flere eksemplø s. 2rt6-5 med henv. hos H. Horstbøll (1999). Jf. Karker (1967) s.11 (også om Hjames digi) og Knudsen (1994) s Fx ved analyse af paraftaser af bibelske tekster (fx Anebos psalmeparafrase i Davids Psalter og revisionen 1 627,

3 Hjarne's digt Den strofe, Vedel har bibeholdt, er det vers som Hjarne forfattede til Frode Fredegods gravsten. Det erjo en historisk kilde, som også har en funktion i det historiske forløb, nerrlig den at skaffe digteren Hjarne Danmarks krone. Saxos ordvalg indicerer, at det næppe har behaget ham som aristokrat, at digtekunst og ikke lederevner og våbenbrug kunne føre så vidt12. Saxo bemærker da også i den efterfølgende tekst, at så stor en belønning gav hverken Cæsar eller ScipioAfricanus for så ubetydeligt et arbejde (erigui poemøds). Senere går det da også Hjarne ilde - i Saxos fortællingl3. Når man går gennem rækken af senere fordanskninger af Saxos tekst, fi.nder man denne gravskrift gengivet i dem alle, og på vers! Det handlerjo også om Frode Fredegod, den danske parallel til kejseraugustus med den augustæiske fred, der herskede ved Kristi fødsel. Derfor er den valgt som analysemateriale. Det er interessant at sammenligne de holdninger, som forskellige oversættere giver udtryk for gennem deres oversættelser, ikke bare af digtet, men også af Saxo 's introduktion til det, og af hans narrativ i prosa, der går forud, og som digtet ganske kort resumerer, som et opus geminatum afreduceret omfang. Det udvalgte tekstnateriale i præsentationen er flg. F6rst Olriks oversættelse (H0), dernæst Saxos latinske tekst (H1). Resten af eksemplerne i kronologisk rækkefølge: Saxokompendiet (H2), Rimkrøniken (H3), Vedel (H4), Schousbølle (H5), Grundtvig (H6), Winkel Horn (H7). Som et tillæg selve strofen fra Stangerup (H8) og Zeeberg (H9). For hvert eksempel citeres både Hjarnes strofe med prosaintroduktionen til den. Hvad angår den forudgående prosafortælling, der resumeres i strofen, bringes blot fulde citater fra Gesta Danorum og Olriks oversættelse. Ved de andre eksempler gives ikke fulde citater, evt. kun henvisninger til, hvor teksterne er at finde. Vedr. de to helt ny fordanskninger, Stangerups og Zeebergs, gives kun antydninger, da de ikke kunne indgå i det forberedte indlæg på konferencen. Rækkefølgen. (HO) Saxo og (H1) Olrik. Jeg knytter indtedningsvis nogle generelle bemærkninger til netop Olriks fordanskning (HO). Ohik var også udgiver af Saxos latinske tekst (H1). Olriks oversættelse var, på det tidspunkt jeg udarbejdede mit indlæg, den bedste oversættelse, jeg kendte - og vel den eneste, der fortjente navnet efter moderne begreber. I dag ville og burde jeg have anvendt Zeebergs nyoversættelse, som dog forudsætter den nyredaktion afsaxos latinske tekst ved Karsten FriisJensen, der endnu ikke er publiceret (sommeren 2000). Ho) (Olrik), Sakses Danesaga, overs. af Jørgen Introduktion til strofen (s. 279): Olrik.., Kbhv., Frodes sidste rejse 12 jf. Simonsen (1955), s.asfl, eller lyriske indslag i eller efter prædikener (fx Erik Eriksen Pontoppidan: Vor høiplagede Frelsers Jesu Christi Bloddæb,1653). Jf. også mit handout fra konferencen, hvor der er vist et eksempel fra et håndskift på sammenstilling af latinsk prosa og middelnedertyske knittelvers, som i en Loeb-edition. Det følges op af mit forsøg på en lignende opstilling af Saxo-kompediet og Bimkøniken, jf. Haastrup (1982). Jf. Kvæmdrup (1999) s. 80f. iafsnittet "Starkad som satiriker" med henv. til Friis-Jensen ( Om Hjarnes endeligt se Saxos tekst i Lib.Vl, samt J.P Trap: Dæmak om øxthiarnø, hvortil Hiame flygtede, (19M), Bd.Vlll.3, s

4 Da var der en Mand ved Navn Hjarne, vel forfaren i dansk Skjaldskab, som ved den store Iønfølte sig kaldet til med mærkelig Ordkunst at sætte den navnkundige Konge et Minde, og paa sin Vis lægge en Vise over ham paa Folkemaalet, hvis Mening jeg har udtrykt i fire Vers og gengivet med disse Ord. Strofen (s. 279): Længe bar Danerne Frode saa viden om Land efter Døden, Alle spm en deres Drot længere Liv havde undt, Her under Grgnsværen gemmes nu Hgvdingens Legem i Graven, Frit under Himmelens Hvælv hviles i Mulde hans Ben. Den tilsvarende prosa findes i slutningen af femte bog. Olrik s.278: Slig Død fik Frode, den over hele Jordens Kreds navnkundige Ifunge. Hans Lig lod Ædlingene tage Indvoldene ud af, lagde det i Salt, og opbevarede det tre Aar igennem; ti de var bange for at Landene vilde falde fra, naar Kongens Død rygtedes, og søgte især at s$ule hans Endeligt for Udlændingene, for at værne det vidtstrakte Riges Grænser ved at bilde dem ind at han endnu var i Live, og ved Hjælp afhøvdingens gamle Navn og Ry lokke Undersaatterne til at udrede de vante Skatter. De førte derfof hans livløse Legene trindt om Land, ej paa Ligbaare, men paa kongelig Vogn, for at det skulde se ud som om det var en Ære hans Mænd skyldte den svage og afmægtige Olding. Saa stor Hæder viste hans Venner ham selv efter Døden. Men da de møre Lemmer faldt helt fra hverandre, og Forraadnelsen ej længer kunde standses, jordfæstede de hans Lig med kongelige Hæder ved Værebro paa Sjælland, med de Ord at Frode havde ønsket at dø og højlægges i det Land der holdtes for det ypperste i hans Rige. Hl) Saxo: Gesta Danorun. (Olrik), Saxonis Gesta Danorum, edd. OIdk & al., DSL, Hauniæ, , Liber Sextus I,1. s. 156 Introduktion til strofen: I\rnc quidam Hiarnus Danicæ admodum poesis peritus, ut elaritatem viri insigrri dictorum monumento prosequeretur, præmii magnitudine concitatus more suo barbarum condidit metrum. Cuius intellectum quattuor versiculis editum in hæc verba transcripsi (scl. Saxo). Strofenl4 Frothonem Dani, quem longum vivere vellent, per sua defunctum rura tulere diu Principis hoc snmmi tunulatum cæspite corpus æthere sub liquido nuda recondit humus Den tilsvarende prosa findes i slutningen af Liber Quintus Hic Frothonis toto orbe clarissimi regis excessus fuit. Huius, egestis visceribus, salitum corpus triennio proceres asservandum curabant, provinciarum defectionem vulgato regis exitu formidantes mortemque eius ob hoc maxime clam exteris esse cupientes, ut vitæ simulatione propagati iam pridem imperii terminos tuerentur pristinaque ducis auctoritate subnixi consuetam a subiectis pensionem elicerent. Deportabatur itaque ab iis exanimum corpus, ut iam non funebri lecto, sed regali vehiculo gestari videretur, tamquam invalido seni nec satis virium compoti id muneris a milite deberetur. Tan- 14 For at lette sammenligninger - med de forskellige fordanskninger - har jeg forsøgsvis opstillet den latinske strofe i en "odo solutus": Dani vellent Frothonem longum vivere. Dari diu tulerunt Frothonem defunctum per sua Humus nuda recondit cæspite corpus fumulatum summi pincipis sub æthere liquido. danskvenlig run 80

5 tum magnificentiæ etiam exstincto ab amicis tributum est. At ubi putidos artus extrema corripuit sanies nec tabes reprimi poterat, secus Weram Sialandiæ pontem regio funere tumulavere corpus, affimantes Frothonem eo loci morbis ac busti copiam exoptasse, ubi regni eius præstantissima haberetur provincia. Introduktionen til strofen. Det mest interessante problem, som skal efterses i alle de fordanskninger, som tages op i dette indlæg, er oversættelsen af "Danicæ admodum poesis peritus", "dictorum monumento" og (more suo barbarum condidit metrumo Olrik oversætter de første på rimeligvis, selvom "admodum" oversættes som var det uden forbehold positivt, "dictorum" udvides til "mærkelig ordkunst", mens det sidste svækkes og romantiseres til "paa sin Vis lægge en Vise.. paa Folkemaalet", som om Saxo var positivt indstillet overfor Hjarne. Saxos ordvalg er enten neutralt eller direkte negativt: "barbarum". Det fremgår klart afteksten, at Saxo på latin har parafraseret ("transcripsi", 1. Person singularis) et digt, der ikke var på latin, men antagelig på dansk. I rækken af de flg. eksempler har først Olrik genindført dette Seg". Olrik imiterer Saxos disticha med de sædvanlige metriske undtagelser i dansk traditionls. Han indfører ikke rim. Han tæller tilsyneladende heller ikke stavelser. Han bruger et lidt gammeldags sprog (fx "viden om land', "under Mulde hans Ben") og foretager adskillige ændringer16, der ændrer fokus lidt, men på en acceptabel måde. Forholdet til den foregående prosa, som verset resumerer, som en slags reduceret opus geminatum, er det, at balsameringen udelades, så vel som politiske bagtanker og statsræson. Thansportformen specifrceres ikke, og heller ikke gravstedets lokalisering, der forkortes til "hoc l"hef, dvs. d6r hvor stænen med strofen står. Her efter følger de andre fordanskninger.. Sa:o-compendiet (H2) og Rimkrpniken (Hg). Der foreligger en forkortet fremstilling af dele af Saxos Gesta Danorum i det såkaldte Compendium Saxonis, dateret til ca Det er grundigt undersøgt af historikeren Anders Leegaard Knudsen - og uden reference til latinskolens tradition, retorikken og ratio quad.ipertitø - kollationeret med Saxos tekst i hans bogs 6. lcapitelrz med titlen: Udelødelser og tiffielser i Compendiurn Søronis. H2) Compendiurn Søronis (efter Scriptores Minores I, s. 284): Introduktion til strofen: Tbnc quidam Hiarno patria lingua tale carmen edidit: Strofen: Frothonem Dani, quem longo viuere vellent, Per sua defunctum nrra tulere diu Kvantitet erstattes af betoning på metrets taktbærende stavelse, der regnes ikke med synzests og e/tlstbn (og derfor heller ikke åiatus), syllaba anceps (med Lausberg (1998) og hans forkætrede term $1 001 om versets sidste stavelse) bliver normalt ikke betonet, med mindre det er opportunt for rimet. Tilføjelser: fx specifikation af "Dani" på individer ("alle som en', dvs. "hvø især"). Ændringer: "frit under Himmelens hvælv'/ "æthere sub liquido". Okik undgår ved at vælge muligheden "klaf ved overs. af "liquido", at 17 referere til tågerne i ultima Thule. "Gæspite'/ "gønsvær" svækkes til "mulde" osv. S i Saxostudrbr og ngsårbtorie på Valdenar Atterdags tid, Kbhv., Jeg kommer her ikke ind på oversættelser af Kompendiet til middelnedertysk, så lidt som overs. af Rimkrøniken til dette sprog. Og heller ikke på Kompen- diets placering i forhold til andre korte fremstillinger af Danmarkshistorien. Der henvises til Leegaard Knudsen (1994). 81

6 Principis hoc summi tumulatum cespite corpus Ethere sub liquido nuda recondit humus' Den tilsvarende prosa findes Corpus Frothonis esset,.. i slutningen af Lib. V.I.s : in regali vehiculo per regna (triennio ex Saxone addidi) transferebant, quasi viuus vt sic regna a Danorum dorrinio non resilirent; tandem cum corpus putrescere cepit, iuxta Weram, Syalendie pontem, cum maximo honore sepelierunt. Som det ses, er introduktionen forkortet og neutraliseret. Strofen er citeret ordret, men den forudgående prosa hos Saxo er forkortet, så den netop lægger vægt på de træk, som strofen ikke trækker frem. Kompilator har i sin prosa medtaget: transportformen, statsræsonen og gravstedets lokalisering. Skønt dette epitome kan beskrives efter - og må formodes at forudsætte skoletraditionen - tilstræber det altså netop ikke opus geminatum. TVærbimod ses en rationel og økonomisk fordeling af informationer mellem den metriske strofe og prosaen. Kompendiet udelader normalt Saxos metrisk formede indslagls, men i dette tilfæide ikke. Kompendiet spiller alligevel en rolle i overleveringen som forlægfot Den dønshe Rimhrønike. H3) Rimkrøniken, (Ghemen 1495) Citeret efter H. Toldberg (1961): Den danske Rimkrønike Bd.I, s.36 (Opløsæ forkortelser er ikke markeret). Vers : Introduktionen: i mwllæn nødh tha sades thet ath hans søn wor dødh Ttrer frode wor lawth thi lode te danskæ tijl siæ saa ath han skullæ danmarkes rygæ faa Som fæyærst oc besth kunne pryde hans graff saa ath the motthe fangæ prijs ther aff Ieg tog ther wedh oc \ryar ey seen ieg hwgh tessæ rym oppaa en steen. Strofens indhold: Danskæ the førdhe koning frode om landh længa siæn han gaffop sin andh Thz giorde the for the hade hannum kær the willæ hannum hafth i werdhen hær Then medrtijstæ høfcling som gick affry ærjordhz her vndher then wodhe sky j 82 Rimkrøniken her som trykt af Ghemen 1495, er den først trykte danske tekst. Der er lidt mere indhold i introduktionen end i Kompendiet, men der er ingen parallel tekst, som kunne fordobles. Som det ses fremtræder teksten i en monolog af Hjarne. Rimkrøniken er en serie af kongemonologer i (par-rimede knittelvers, fireslagsrækker med fri udfridning, svarende til andre nordgerrnanske folkesproglige tekster aflignende genrer. Der er tale om genreskift til dramaets 1. persons tale19, men ellers en traditionel versificering afen prosatekst, og næppe nogen afstandtagen fra Saxos disticha, selv om strofen er ret tæt på Sax- 18 Knudsen,1994, Jf. Damsholt 9 (1 992) s. 95 om understregningen af kongernes placering i historieskrivningen.

7 os original, er den nok blot lig Kompendiets. Man bemærker "then wodhe en forrrildende omstændigheder ved fædrelandets klima. Det er interessant at sammenligne med den folkelige tone i sk/. Her er ing- Vedels fordanskning af strofen i det flg.. (H4) Vedel igen. H4) (VedeD Den dønshe krpniclee, som Saxo Grømmaticus scrffi halffierde hundrede Aør I flittelige offuerseet oc forbedret, AffAnders Søff'rinsssønVed,el, Her citeret eft,er Facsimileudgaven, DSL, med Introduktion afallan Karker, Kbhv., 1967, s. Cxii. forled.en: Nu fqrst aff Løtinen udsæt Introduktion til strofen: Affsaadan stor æreskenck og forløfte oprørdis en ved nafn Hiarne, som vaar vdi disse dage, en merckelige god dansk Poet. Hand screff efter sin vijs oc sæduanlige Konst, en Graffscrift, vdi denne mening: Strofen med layout tibrærmet udg. 1575: De Danske førde Lig, bt'aar om land, Kong Frode hin Frede gode: Saa gierne haffde seet baade Quinde oc Mand, Hand lenger for Riget maatte raade. Her ligger begraffiren den Kempe saa sterck, Hos Være bro sees disse Stene: Vnder oben Himmel paa vildene Marck, Der huilis den Herris Beene. Der er to paralleltekster: 1) Saxos tekst i slutn. af Liber V. fol.cix: Rigens Raad oc gode Mend lode opskære oc Balsomere hans Legeme, oc førde det try samfelde Aar omlring Landet, paa det at dette rycte skulde icke vdspredis, oc de fremmede Lande som vaare skatskyldige vnder Danmarckis I(rone, skulde affialde fra hende. Der de haffde baaret hannem omkring, tryaar vdi Kongelig Process, nøddis de for stanck oc Raadnelse at begrafue hans Legeme ved Være bro. Thi hand ste, oc i sin velmact tilforn vaar begerendis, at begraffiris paa den sted, som vaar den ypper- mit vdi Danmarckis Rige. 2) Vedels Summa til Den femte Bog fol.ijoog: Hand ligger begrafrren vdi Sieland ved Være bro, der som hans graffendnu findis paa denne næruerende dag. Vedels gengivelse afintroduktionen er forkortet, men uden tilfpjelser. Afsærlig interesse er, at Saxos "jeg" slettes - antagelig med konsekvens for senere oversættelser (jf. ovf.) - og Saxo parafraserer fra dansk. Det potentielt nedsættende "barbarum" ignoreres. Mens det folkelige metrum (knittelverset) til Hjarnestrofen i Rimkrøniken blot er en del af den generelle omstilisering af kompendiets prosa og i overensstemmelse konteksten, er Vedels strofe og metrik et radikalt brud på imitation af Saxo. Vedel undlader, som nævnt, normalt en metrisk oversættelse af de metriske indslag i Saxos tekst. Hjarnes strofe oversætter han dog, men i overensstemmelse med sin karakteristik i oversættelsen af introduktionen "en merckelige god dansk Poet. Hand screffefter sin vijs oc sæduanlige Konst". Han trækker antagelig på læsning i Rimkrøniken, men har ikke valgt at kopiere Rimkrø- at 83

8 nikens gengivelse afhjarnes strofe. Stil og prosodi er også anderledesjf. ndf. Vi ved, han tidligt har haft interesse for Saxo, mens interessen for folkevisen ikke er dokumenteret før efter afslutningen af Saxoudgaven, L5752o. Piø nærmer ham som opt gner af et nidvers i Ellers hænger hans interesse sammen med det visearkiv, som Piø daterer anlægget aftil 15802r. Hjarne-strofen er otte-liqjet, men kunne efter krydsrimene opdeles i to frrlinjede stroferz. Hjarne-strofen skifter mellem en fuld firslagsrække med mandlig udgang og en ufuldstændig, dvs. treslagsrække, med kvindelig udgang. Man ville her vente at finde udprægede episke formler. Men det er mest arkaiserende stereoqper uden speciel episk funktion2s: l. 3: baade Quinde oc Mand (med en anden distribution end hos Olrik), 1. 4: for Riget maatte raade, l. 5 den Kempe saa stærk, l. 6 disåse Stene (jf. runestenenes "kumlert), l. 7: paa vildene Mark (plejer vist at være "hav"), l. 8: Huiles den Herris Beene. Som senere i Der er et yndigt Land. Her kan så pastichøren OehIenschlåger hilse på pastichgren Vedel2a. fil fordanskningen af strofen kan bl.a. bemærkes, at der ikke alluderes til det våde danske klima ved oversættelsen af "liquido". Af særlig interesse, jf. ovf., er Vedels mulige understregning af en sammenhæng mellem strofen og den forudgående prosa. Begyndelsen ligner påfaldende en gentagelse, men i det flg. udelades både stanken og statsræsonen. Til gengæld fremhæves folkets kærlighed til Frode, og hans gravplads nævnes ved navn.. (H5) Sejer Schousbølle. Dette navn forekommer ikke på titelbladet, men godt gemt i forlæggerens forord. Han omtales som'en habil og i Latinen vel øvet studiosus" (efter Karker (1967) s. 15). Oversættelsen af stroferne har han fra Laurids T\vrds Adskillige pcåtiske Sager, L721. (Schousbølle), Saxonis Grammatici Historia Danica paa Dansk, eller den Danske Historie, som Saxo Grammaticus.. paa Latin haver sammenskrevet.. og nu med Flid paa ny udi det danske Sprog er oversat..., Kbhv., 1752, S. L43. Introduktion til strofen: Af saa stor Belønning eller Vinding blev en, ved Navn HIARX{E (u), en meget god Dansk PoEt, indtagen, og, for at udbrede FRODEs Berømmelse med en fortreffelig Grav-Skrift, skrev paa sin Made et barbarisk Vers, hvis Indhold, som bestod i fire Riim, han i disse Ord har befattet. Strofen: Den priselige Helt, med Tllnavn Frode Gode, Som hver Mand ønskede udødelig, Kong FRODE, Liigført om i Landet fiærn og nær; Thi end den døde Prinds var Dannark dyy'ogkiær. Blev længe lgrkø (1967,11) henviser til folkevisen i løm Piø (1985). Piø(l994lkaldermarkedsvisestrofen(s.22-23l.Jf.ogsåSkautrupDSHll (1944 s Omrimkrønike-genrens (1 992), s , spec. lver Bertelsen s.92. Vedr. billeder af danske konger se med noter i M. Mackeprang et al. (1950). Man kan få billede af Hjame (i sort hvid) som nr. 25 fra senere historie i Danmark se Torben Damsholt GlKglS to, KglBibl. Ms phot. 50 4to. Også aftrykt i Mackeprang (1950) s S i Fl. G.Andersen (1985). 24 Peter Skautrup (1947) har en lang række iagttagelser om Vedels arkaiserende sprog, og han kalder (DSH ) Vedel "den første pastichør i dansk lifteratuf. Se videre DSH.ll. s.75-80, 164, , I Vedels egne værker (fx Antichisfris Romanus), oversæftelser (Saxo) og udgivelser (folkeviser).

9 Omsider firlgtes han med Suk og Graad Og lagdes Paa til Iorde, i en Høy, som Danske Mænd ham giorde, vild og aaben Mark, ey langt fra Være-Broe, Og der hans Legem faaer en sød og sikker Roe. Prosaparallel s , sidste del af Bog 5: Det døde Iægeme blev altsaa ført omkring af dem, ikke som i en Liig-Kiste, men som paa en Kongelig Rosbar; ligesom Soldaterne vare pligtige til at gtrøte ham dette til Magelighed, nu han var en gammel og svag Herre. Saa stor Stads og Pomp viste Herrerne imod ham, endog da han var død. Men da Legemet begyndte at raadne, og de ikke længere kunde være hos hannem for Stank, begrove de ham ved Yærebroe i Siælland (t) paa Kongelig Viis, sigende, at FRODE havde ønsket at døe og begraves paa dette Sted, efterdi det var i den ypperste Provinds afriget. I introduktionen kalder Schousbølle en spade en spade og fordansker "barbartrm" med "barbarisk'. Det er ikke særlig nationalt, men for mig at se i overensstemmelse med Saxos ideologi. Slutningen: "han i disse ord har befattet" står i modsætning til Saxos tekst: "in hæc verba transcripsi", der forudsætter, at Hjarne's cligt oprindelig var på folkesprog, og at latinen er Saxos. Strofen er nu i parrimede aleksandrinere. Der er otte vers mod Saxos fire, ganske som hos Olrik og Vedel og som vi skal se hos Grundtvig og Winkel Horn. Rimkrøniken klarer sig med seks. Erik Dal bemærker25, at man på de tider typisk måtte bruge fire aleksandrinere til oversættelse af et distikon. For man skrev ikke længere på heksametre26, men på heroiske aleksandrinere som "de moderne". For at fflde de otte verslinjer indføjer SchousbøIle (snarere dog Thura i t72l) en del frldekalk af vamleste art, fx vers 5 og vers 8. Man kan så yderligere diskutere, om enjambementet mellem vers 2 og 3 er elegant, men det skaffer da et rim på Gode, som Frode - mig bekendt - ikke ellers er blevet kaldt, hverken på dansk eller latin. Oversættelsen smager mig en smule af Holbergs komiske helteepos Peder Pårs, der netop udkom i Sproget ligner Holbergs, men det kan diskuteres, om det komiske er frivilligt. Karker opregner en del underholdende eksempler op.cit. s. 15, der i hvert tilfælde for en nutidig læser må fremkalde anelser om en parodierende intention. Fra prosaparallellen ovf. kan nævnes moderniseringer uden komisk virkning: som & "soldater".. (HG) N.F.S. Grundtvig. (Grundtvig), Danmarks Krønike af Saxe Runemester, fordansket ved N.F.S. Grundtvig, 2. Udg Her citeret efter udgave, tilrettelagt ved H.M. Berg, Saxo, Danmarks Krønike 1-3, Kbhv., 1962, (Originaludg ). Introduktion til strofen (s.275): Henrevet afsaa glimrende en Udsigt, stræbde Hjarne, en udmærket Dane-Skjald, at reise den herlii Sang et værdigt Mindes-Mærke, og giorde paa sin eenfoldige, ulærde Viis, et Riim, hvoraf Meningen, udtrykt i et fire Liniers Omhvæd, var kortelig denne: ge Afdøde S i Erik Dal (1960). Jf. Møller-Nielsen (1974) passim. Jf. ogsåsimonsen, Lundgaard (1955) med redegørelsen s foranebosforsøg med et specialheksameter for at undgå aleksandrineren hos DuBartas, men han måtte give sig og gå over til aleksandrineren. Hans Heksadmeron udkom posthumt i Jf. s. 97ff. i Fafner (1994). 85

10 Strofen: Heel længe den Døde man førte om Land, Hvis Liv var al Dannemarks Glæde, En Græstørv nu dækker den giæveste Mand' Som havde paa Konge-Stol Sæde! Ja, Dannemænd ønsked med Hjertens Udødelighed for den Gode, Attraa Nu hvælver sig åben den Himmel saa blaa, Og blid over Støvet affrode! Forudgående prosaparallel (s. 275): omkring ei som et LrU paa Baar, men i en Kongelig Bærestol, son en afuægtig Olding, hvis Tjenere maatte komme hans Skrøbelighed til Hjelp' og det maa man Saa førdes da det afsjælede lægeme vel kalde kongelig Stort, end efter Døden at behandles saa hæderligt af sine Venner! Endelig, der Liget dog tilsidst gik i Forraadnelse, og Opløsningen kunde ei længer forsinkes, da stætlte man de Kongelige Iævninger til Jorde ved Være-Bro i Siælland, under den Forsikkring, at her, i Hjertet af sit Rige, havde Frode saa inderligt Ønsket, naar han døde, at hvile sine Been! Grundtvig er i modsætning til Schousbølte godt tilpas med Hjarne's "Sang" og ham som digter, der "giorde paa sin eenfoldige, ulærde Viis, et Riim". Ord der for Grundtvig var udelt positive. Således opfattede Grundtvig - delvis med urette - vel også sin egen stil og det valgte stilniveau i hans Saxo-oversættelse. Strofens versemåi er det, vi kender fra et senere "folkeligt digt", nemlig St. St. Blichers sang om Søren Kanne's dåd i 1835: Der blæste en Storm udi Kattegat. En firlinjet krydsrimet strofe, bestående af en firslagsrække (daktylisk) med optakt og mandlig udgang, alternerende med en katalekt form (kun de tre slag) med kvindelig udgang.27 Digtet er ret frit, men efter meningen loyalt omskrevet, om end meget positivt (if. introduktionen) og med en del ud$idende tilføjelser. Digtet får otte mod Saxos fire verslinjer. Den parallelle prosa er derimod ret nøjagfig i gengivelsen, om end med en ræhre kendte gloser af nationalromantisk art. Man finder netop på dette sted i Saxo-oversættelsen ikke spor af de mere uæstetiske sider af Grundtvigs berømte og berygtede Borgestue-dansk28, hvor han - med reference til Vedel som forbillede - ønsker at hæve folkesproget til litteratursprog.. (HZ) lvinkel llorn ' (Winket Horn), Saxo Grammaticus, Danmørhs Krønike, oversat af Dr. Fr. Winkel Hora, 12, Kbhv., S. 205: Introduktion til strofen: En Mand ved Navn Hjarne, som var saare forfaren i dansk Skjaldskab, digtede da for at sætte den berømmelige Mand et herligt Æreminde, og og5aa ansporet af den store Pris, paa sin vante Vis et kunstløst Vers, der paa det nærmeste lød saalunde: Fafner(1964), s. 192, nr62. progftmskautrup (1953) er ret barsk i sin kitik (DSH.lll.s ), men citerer s fyldigt fra Grundtvigs egen var udtalelse fra 1816, forud for udgaven. lgrker op.cit s er mere accepterende og fremhæve4 at Grundtvig åndsbeslægtet med Saxo. 86

11 Strofen: Længe førte de Frode om Land da Drotten dyre i Døden var daanet. Langt Liv ønsked hans Landsmænd Frode; her giemmer Graven bag Grønsvær den giæve. Prosaparallel s. 204: De førte derfor hans afsjælede lægeme om, ikke som et Lig paa Baare, men paa en Vogn som en svag og kraftesløs Olding, som hans Krigere skyldte at vise den Tjeneste. Saa stor Stads gjorde hans Venner af ham, selv efter hans Død. Men da Liget omsider begyndte at oplgses, saa de ikke kunde nære sig for Stank, og Forraadnelsen ikke var til at standse, begrov de det med kongelig Pragt ved Værebro i Sjælland og giorde vitterligt, at Frode havde ønsket at dø og blive begravet d6r i sit Riges anseligste Landsdel. Introduktion sletter Saxos "jeg1, og glider afved at oversætte "barbarum" med "kunstløs". Denne karakteristik kunne man måske i dag anvende på Winkel Horns prosa. Han var professionel oversætter, og nærmer sig moderne standarder. Dog ikke med oversættelsen af stroferne. Hjarne's strofe vælger jeg at karakterisere med Allan Karkers ord29, der skriver: "Hans (dvs. Winkel Horns) indsats er respektabel, men oversættelsen savner prægnans. Versene hos Saxo gengiver han i oldnordisk udseende strofer, der formelt er uantagelige og kunstnerisk lidet vellykkede".. Stangemp (H8) og Zeeberg (Hg). H8 (Stangerup) Dønmørhshrøniken I Søro, ved Helle Stangerup, 1-2, Kbhv., Bd I, s Introduktionen: En mand trådte frem. Hjarne lød navnet, digter af erhverv og kender af den vanskelige kunst at udtrykke eftermæle i ord. Ved udsigten til den store belønning fremsatte han et kvad paa folkesproget, hvis indholdjeg gengiver som f6lger. Strofen: DANEKONGEN DEN DYRE OGDÅDRIGE ERDøD. DYGTIGE DANER DøLGEDE DRABET. DROGMED DøDNINGEN DANEI,AND RUNDT. NU DANNER DYSSEGRÆSSET DEN DRABELIGES DÆKKEN. 29 Op.cit. s. 16. Karkers vurdering gælder versene i almindelighed. Jeg ønsker ikke at give mig ud i en futil og måske uforståelig kitik ved sammenligning med oldislandske standarder. 87

12 Stangerups gengivelse kan bedst karakteriseres som et forsøg på at modernisere Winkel Horns oversættelse og peppe den hæftigt op, endog med tilføjelse fra prosadelen ("Dølgede Drabet"). En parafrase, om man vil, undertiden med lidt mere fynd end Winkel Horns oversættelse, og her præcision ved Saxos "jegl. Skjaldetonen i strofen er den rene overkill, selv i forhold til Winkel Horn. Mængden af stawim på d- bør vist kun beundres som sporbspræstation. H9 (Zeeberg) Saxos Danmarks historie, oversat af Peter Zeeberg, Kbhv., Bd. I, s Introduktion: Og så var det at en mand ved navn Hjarne, der var en ganske ferm digter på dansk, lod sig lokke af den storslåede belønning og forfattede et vers afdem han plejede at skrive, på folkesproget, som et værdigt mindesmærke i ord over den berømte mand. Jeg har gengivet indholdet af digtets fire vers i fglgende oversættelse: Strofen: Længe bar danskernes folk kong Frode som lig gennem landet: alle ønskede helst kongen er længere liv. Nu er den mægtige hersker sat ned bag gravhøjens græstøry her under himmelens hvælv, dækket af ren og skær jord' Zeebergs nyoversættelse fortjener ros. Introduktionen er på en gang nøjagbig og mundret. Oversættelsen af strofen minder temmelig meget om Olriks - om end mindre nationalromantisk. Metret bevares og der:ned begrænsning til fire verslinjer. Zeeberg oversætter 'nuda'ved'ren og skeer", fikst, men jo med en uheldig negativ konnotation i nyere dansk, skønt man forstår modsætningen til et flot gravmonument.. Sammenfatning. Vi har nu fulgt et udsnit af Saxo-fordanskninger fra middelalderen til vore dage. Jeg har fundet det frugtbart at tale om netop fordanskninger og ikke oversættelser. Ved at inddrage parafrase-begrebet fra skoletraditionen og en række foreliggende parafraser i metrisk og prosaisk form, får man den fulde bredde i traditionen, som det - i dette som i andre tilfælde - ville være forkert at se bort fra. Valget af- kun - Hjarne's digt har ført til en kraftig reduktion - i forhold til foredraget - af min omtale af opus geminatum og den varierede gentagelse. Et indtryk af forholdet mellem vers og prosa - i hvert enkelt af de udvalgte tekster - kan man her kun få en antydning af ved at sammenligne de citerede metriske originaltekster med de firldt citerede relevante prosatekster i Olriks oversættelse. Men jeg har til gengæld kunnet bidrage med øget emfase på introduktioneflre, der jo ikke blot karakteriser Hjarne, men i høj grad også de folk, der har udført fordanskningerne til de i samtiden relevante metrer, indtil det i Saxo-traditionen med Olrik og moderne oversættelseskoncept for alvor slog igennem Zeeberg, der imiterer Saxos disticha i Hjarne-strofen. 88

13 . Litteratur. Saxo-fordanskninger (Grundtvig), Danma*s kønike af Saxe Runemester, fordansket ved N.ES. Grundtvig, 2. Udg Her citeret efter udgave, tilrettelagt ved H.M. Berg, Sa,ro, Danmarks kønil<e 13, Kbhv., 1962, (Originaludg ). (Olrik), Saxonis Gesta Danorum, edd. Olrik & al., Hauniæ, udg. (Olrik), Sakses oversi. af Jørgen Olrik, Kbhv., (Schousbølle), Saxonis Grammatici Histoia Danica, Pæ Dansk. Eiler den Danske Histoie, som Saxo Gnmmaticus.. paa Latin haver smmenskrevet.. og nu med FIid paa ny udi det danske Sprog er overæt..., Kbhv., / Saxo, ved Helle Stangerup, 1-2, Kbhv., '1999. (Rimkøniken/Ioldberg) Den danske Rimkønil<e, Kbhv., 1961, jf. Compedium-Saxonis ed. Gertz, i Scriptores Minoæs, (Stangerup) Danmarkslnøniken (Vedel) Den danske krønicke, som Saxo Gnmmaticus screff, halfffierde hundrcde Aar fodeden: Nu fønt aff Latinen vdsæt I fliftelige offuersæt oc fofuedret, Aff An&rs Søffinsøn Ve&l, Her citeret efter Facsimileudgaven, DSL, med lntrodukion af Allan Karker, Kbhv., (Winkel Horn), Saxo Gnmmaticus, Danmafl<s Krønike, oversat af Dr. Fr. Winkel Horn, 1-2, Kbhv., Saxos Danmarks hrbtonie, oversat af Peter Zeeberg, Kbhv., Anden litteratur: Andersen, Fl. G. (1985): Commonplace and creativity, disp., Odense. Dal, Erik (f 960): Judichæf Hans værk og hans klder, disp. Kbhv. Damsholt, Torben i Bd. 10 (1992): 'Historiens Historie", i Danmark Historb, Gyldendal. Fafner, Jørgen (1964): Strofur og strofebygning. Grundtæk af den klassiske strofes mortobgi. København. - (1999): Dansk Versåistonb, Kbhv. Friis-Jensen, Karsten (1987): Saxo Gnmnpticus as l-atin Poet, disp., Roma. Horstbøll, H. (1999): Menig Mands Medie 150G1U0, disp., Kbhv. Haastrup, Niels (1975): "Retorisk analyse af Knud Lavards forsvarstale på grundlag af læren om status", s.107-'114 isaxostudier, red. l. Boserup, Kbhv. - (1982): "supplerende notesæt" til artiklen "Sprogaåejdere med og uden bøger" s. 87-1O4i Bogvennen 1982, Kbhv. (1999): "En latinsk bibel på dansk", s i Erik Petersen t d.., Levende ord og lywtde billeder; den middelaldeilige bogkultur i Danmark, Kbhv. - (2002, under udgivelse): "Nordic language history and the history of translation l: Denmark", art. nr. 56 i: The Nordic LanguagesYol. l, i serien Handbilcker der Spnch- und Kommunil<atlonsøssenschafren. Mouton & De Gruyter, Berlin. Karker, Allan (1967): se Vedel ovf. Knudsen, Anders Leegaard (1994): Saxostudrbr og igshistoie på Valdemar Atbrdags frd, Kbhv. Kværndrup, Sigurd (1999): Tolv pincipper hos Saxo, Kbhv. UEray Hhetoic, Leyden. Mackeprang, M. et al. (1950): Kronborgtapeteme, Kbhv. Lausberg, H. (1998): Handåook of Møller-Nielsen, K. (19741:, Homeroversætdser og disp. Odense Piø, løm (1985): Nye Veje til Foll<evrben, disp., Odense Pontoppidan, E. Eriksen (16531:Vorhøjplqde FrelsersJesuCåistr Bloddæb,Kbhv. Quintilian, lnstifrrtio ontoria,loeb. Edition, l-lv London, Schrdder, Konrad (1982): Linguarum rccantium ænales (l&l-schriften, bd.18, 1982) 8d.2, Augsburg. Simonsen, Vagn Lundgaard (1955): Kldehistonske studier i Anders Anebos forfaftersl<ab, disp., Kbhv. Skautrup, Peter, Def danske Spogs Historæ ll (1947)og lll (1953), Kbhv. Sullivan, Ruth (red.)(199{: Driedger on tle construction of statutes, 3rd edition, Toronto/Vancouver. Waltel E. (1973): Opus Geminum, Untersuchungen zu einem Fonnw in der miftellateinischen Litentur, Diss. ErlangenNUmbery. 89

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7 ldrig alene m m m m sus m Kærligheden vandt m sus a verden blev stille - stille m u havde sagt og gjort m sus lt hvad du skulle - skulle m m øden fik et nej m m Og du rejste dig m m Stenen fjernede sig

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer Undervisningsplan foråret 2008- Dato Litteratur Tema Opgaver Ti. 5. Introduktion Gruppeinddeling Fr. 8. SBC s. 11-16 (6 s.) Hvad er en by? Wirth 1938 (24 s.) Administrative, sociologiske og økonomiske

Læs mere

Der hersked' en konge i Østerdal. hvert træk i hans ansigt lød niddings skærv, Der hersked' en konge i Østerdal, for Guttorms tapperhed grued' enhver.

Der hersked' en konge i Østerdal. hvert træk i hans ansigt lød niddings skærv, Der hersked' en konge i Østerdal, for Guttorms tapperhed grued' enhver. Der hersked' en konge i Østerdal Der hersked' en konge i Østerdal, hvert træk i hans ansigt lød niddings skærv, for Guttorms tapperhed grued' enhver. hans navn var kong Håkon den kække, han stridsmænd

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Analyse af Aarestrups Var det Synd?

Analyse af Aarestrups Var det Synd? Litteratur analyse v/ Jan Rosiek, hold 2 Sine Frejstrup Grav Petersen Analyse af Aarestrups Var det Synd? Digtet Var det Synd af Emil Aarestrup er et lyrisk digt, der består af 6 strofer af hver 4 vers.

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Kanon i dansk litteratur

Kanon i dansk litteratur Kanon i dansk litteratur Litteraturhistorien inddelt i perioder Vikingetiden (750 1075) Middelalderen (1100 1500) Renæssancen (1500 1700) Oplysning (1700 1800) Romantik (1800 1870) Det Moderne Gennembrud

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere