. Skift mellem metrer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ". Skift mellem metrer."

Transkript

1 . Skift mellem metrer. og mgllem vers og prosa I aille dning af oversættelse og parafrase I.[ogle eksempler fra Saxo-traditionen af Niels Haastrup Ældre oversættelser i Danmark Ved affattelsen afen oversigtsartikell om oversættelser i æidre dansk kunnejeg konstatere et meget stort gråt område mellem to poler, hvor af den ene udgøres af arbejder, man i dag vijle kalde oversættelser2, den anden af mere uforpligtende genfortællinger3. Detbe grå område kan bedst beskrives på basis af latinskoletraditionens parafraseteknik. Den er udførligst fremlagt i Quintilians store didaktiske værk, som man gerne refererer til, skønt den firlde tekst ikke var kendt i store dele af middelalderen. Til gengæid brugtes kortere fremstillinger, såkaldte progyrnnasmata. Quintilians instrukser vedr. oversættelse gives sammen med instrukser for parafrase, dvs. den firfoldige omskrivning: udvidelse, forkortelse, omflytning samt stil- og genreskift4. De benyttedes i trans- formationsøvelser, der omfatter skifte mellem høj og lav stil, og mellem metrisk, prosaisk og dialogisk fremstilling. Findes genreskift indenfor samme værk taler man om genera mixta. Og når det gælder prosa og vers, taler rnan om prosimetrum. Når stort set samme indhold gengr.ves to gange i samme værk, dog med genreskift, taler man om opus geminum eller opus geminatum, et begreb som E. Walther har trukket frem i lyset5. I sin disputats fra om Søro Grammaticus øs latin Poet tager Karsten Friis Haastrup (2002, under udgivelse). Et stærk eksempel fra nutidig udenlandsk debat er fra Canada, hvor lovgivning gives parallelt på engelsk og fransk. Jf.spec. kap.1 0 "Bilingual and Biiuridical Legislation" s i Sullivan (1 994). Det afgørende er, at "Neither version has paramountcy", s.217fr,. og det giver problemer, som så diskuteres i denne anerkendte juridiske univeaitetslærebog. Et eksempel på stærk dominans fra vor hjemlige tradition har jeg givet i min disp. fta 1968 om den ældste danske bibeloversættelse, som ieg refererer til i Haastrup (1999) med titlen "En latinsk bibel på dansk". Et morsomt historisk eksempel - også intemationalt - som ieg refererede til i min fremlæggelse på konferencen, er beretningen om en skoleaftlutning på et gymnasium i Brieg (i Schlesien, nu Brzg i Polen) d september 1728, hvor disciplene optrådte med simultanoversættelser fra en række mere eller mindre eksotiske sprog, herunder dansk, som antagelig ingen forstod. Den er refereret hos Konrad Schrdder (1982), s. 132, nr.351, taget fra K.F. Schonwålder / 1.. Guttmann 1 869, s. 251 : Geschichte der Kdniglichen Gymnasiums zt Brieg 1.1, s. 251, Breslau, H. Lausberg (1998) 5462 ghe four categories of change, lf. Quintilian lnst. Orat ): 1) per adjectionem (addition, insertion, appendage) 2) per detractionem, 3) per transmutationem dvs. ændring af plads og 4) per immutationem. Se 5 6 også $500. E. Walter (1973). Kap. 4 (s ), hvor han med held benytter det i analyser af fx " The l-ay of Helga", dels "The lay of lngellus" og 77

2 Jensen begrebet op, fordi Saxo ofte anvender varierede gentagelser - ved skift mellem på den ene side prosa per cola et comrnatat - ofte rimet og med klausler, og på den anden kunstfulde antikke versemål uden rim. Jeg ser opus geminatum som et ekstremt udtryk for den tradition, der transformerer tekster til en anden genre ved hjælp afratio quadrupertita, den firfoldige omskrivning, fir fra prosaisk til metrisk form eller omvendts Netop, og kun, i prosimetriske værker kan man forvente at frnde sådanne parafraser i samme værk. Men parafraser, der frndes i, eller kan sammensættes til, "Loeb-editions'er der ingen mangel på (f. ndf.). Saxotraditionen Det nationale storværk, Gesta Dønoruna, et en danmarkshistorie forfattet på latin af Saxo Grammaticus omkring år 1200 i en meget ambitiøs retorisk stil, med mange metriske indslag. Værket omfatter angiveligt også parafraser fra ældre nordisk og foreligger i en lang række fordanskninger.g Fra et udvalg af disse, har jeg taget gengivelser af et og samme tekststykke hos Saxo, der også omfatter en strofe. Med disse eksempler, illustrerer jeg tendensen gennem tiderne, fra parafrase til moderne, utopiske forestillinger om firld ækvivalens. Derfor indgår Saxotraditionen i rækken afcases, jeg valgte ud til en længdeundersggelse af oversættelser i Danmark. Ogjeg gjorde det, uden at vide, at Saxo skulle blive højaktuel. Netop i 1999/2000, udkom dels en ny genfortælling (Stangerup, 1999) dels en ny videnskabelig oversættelse (Zeeberg, 2000). Vedels særstilling Anders Sørensen Vedels fordanskning fra 1575 var afgørende for valg af materiale en detail til min længdeundersøgelse af Saxotraditionen. Vedel skiller sig ud fra de andre ved stort set at undlade at gengive de metriske passager hos Saxo i metrisk formlo. Altså en særlig variant af "udeladelse" af formel genrologisk art, som vel fra et æstetisk synspunkt er mere markeret og synlig end udeladelse og forkortelse afandre varierede gentagelser i Saxos prosa. Som historieskriver må Vedel generelt have anset gentagelser for overflødigede og uinteressante. Måske har de metriske indslag været særlig provokerende, jf. omtalen af FriisJensens analyser ovf. Poesien har Vedel ellers vist sin interesse for i folkeviseudgaven, Hundredvisebogen (1591), hvor han dog oftest i sine "argumenta" foran hver vise, peger på netop det historisk - og ihre det æstetisk - interessante. I og med, at jeg har valgt Hjarnes digt som hovedeksempel, har jeg også givet afkald på i - denne omgang - at uddybe brugen af opus geminatumrl. Digtet er jævnthen kun et kort resum6 af den forudgående prosa, som dog er interessant for vurdering af stilniveauet de parallelle prosastykker. Se s.155 (med note 414) om interessen for varierede gentagelser i 12. og 13. århundrede. Haastrup (1975). Quintilianus /nst. Ont.'l.ix,2; Verats primo solverc. Mox mutatis vehis interprceri, fum paraphnsi audacius vefterc, qua et breviare quaedam et exoffwe ælvo modo poetae ænw permittitur. Og 10,v,2-5, hvoraf 4 direre handler om oversættelse som parafrase: Sed ex illa ex Latinis mulfum et ipsa contuletit. Ac de carminibus quidem nemircm credo dubitare, quo solo generc exercibtionis dicitur usus esse Sulprbrirs (etc.). Om parafraseøvelser se videre Lausberg (1998) i afsnit om om Exercitatio $$1æ2-1150, spec. om parafrasen SS Opregnes næsten alle hos A. Karker s i "lntrodukion" til Anders Sørensen Vedel: Den danske Kønicke, saxoovemættelse, 1575, Udgivet i facsimile, DSL, Flere eksemplø s. 2rt6-5 med henv. hos H. Horstbøll (1999). Jf. Karker (1967) s.11 (også om Hjames digi) og Knudsen (1994) s Fx ved analyse af paraftaser af bibelske tekster (fx Anebos psalmeparafrase i Davids Psalter og revisionen 1 627,

3 Hjarne's digt Den strofe, Vedel har bibeholdt, er det vers som Hjarne forfattede til Frode Fredegods gravsten. Det erjo en historisk kilde, som også har en funktion i det historiske forløb, nerrlig den at skaffe digteren Hjarne Danmarks krone. Saxos ordvalg indicerer, at det næppe har behaget ham som aristokrat, at digtekunst og ikke lederevner og våbenbrug kunne føre så vidt12. Saxo bemærker da også i den efterfølgende tekst, at så stor en belønning gav hverken Cæsar eller ScipioAfricanus for så ubetydeligt et arbejde (erigui poemøds). Senere går det da også Hjarne ilde - i Saxos fortællingl3. Når man går gennem rækken af senere fordanskninger af Saxos tekst, fi.nder man denne gravskrift gengivet i dem alle, og på vers! Det handlerjo også om Frode Fredegod, den danske parallel til kejseraugustus med den augustæiske fred, der herskede ved Kristi fødsel. Derfor er den valgt som analysemateriale. Det er interessant at sammenligne de holdninger, som forskellige oversættere giver udtryk for gennem deres oversættelser, ikke bare af digtet, men også af Saxo 's introduktion til det, og af hans narrativ i prosa, der går forud, og som digtet ganske kort resumerer, som et opus geminatum afreduceret omfang. Det udvalgte tekstnateriale i præsentationen er flg. F6rst Olriks oversættelse (H0), dernæst Saxos latinske tekst (H1). Resten af eksemplerne i kronologisk rækkefølge: Saxokompendiet (H2), Rimkrøniken (H3), Vedel (H4), Schousbølle (H5), Grundtvig (H6), Winkel Horn (H7). Som et tillæg selve strofen fra Stangerup (H8) og Zeeberg (H9). For hvert eksempel citeres både Hjarnes strofe med prosaintroduktionen til den. Hvad angår den forudgående prosafortælling, der resumeres i strofen, bringes blot fulde citater fra Gesta Danorum og Olriks oversættelse. Ved de andre eksempler gives ikke fulde citater, evt. kun henvisninger til, hvor teksterne er at finde. Vedr. de to helt ny fordanskninger, Stangerups og Zeebergs, gives kun antydninger, da de ikke kunne indgå i det forberedte indlæg på konferencen. Rækkefølgen. (HO) Saxo og (H1) Olrik. Jeg knytter indtedningsvis nogle generelle bemærkninger til netop Olriks fordanskning (HO). Ohik var også udgiver af Saxos latinske tekst (H1). Olriks oversættelse var, på det tidspunkt jeg udarbejdede mit indlæg, den bedste oversættelse, jeg kendte - og vel den eneste, der fortjente navnet efter moderne begreber. I dag ville og burde jeg have anvendt Zeebergs nyoversættelse, som dog forudsætter den nyredaktion afsaxos latinske tekst ved Karsten FriisJensen, der endnu ikke er publiceret (sommeren 2000). Ho) (Olrik), Sakses Danesaga, overs. af Jørgen Introduktion til strofen (s. 279): Olrik.., Kbhv., Frodes sidste rejse 12 jf. Simonsen (1955), s.asfl, eller lyriske indslag i eller efter prædikener (fx Erik Eriksen Pontoppidan: Vor høiplagede Frelsers Jesu Christi Bloddæb,1653). Jf. også mit handout fra konferencen, hvor der er vist et eksempel fra et håndskift på sammenstilling af latinsk prosa og middelnedertyske knittelvers, som i en Loeb-edition. Det følges op af mit forsøg på en lignende opstilling af Saxo-kompediet og Bimkøniken, jf. Haastrup (1982). Jf. Kvæmdrup (1999) s. 80f. iafsnittet "Starkad som satiriker" med henv. til Friis-Jensen ( Om Hjarnes endeligt se Saxos tekst i Lib.Vl, samt J.P Trap: Dæmak om øxthiarnø, hvortil Hiame flygtede, (19M), Bd.Vlll.3, s

4 Da var der en Mand ved Navn Hjarne, vel forfaren i dansk Skjaldskab, som ved den store Iønfølte sig kaldet til med mærkelig Ordkunst at sætte den navnkundige Konge et Minde, og paa sin Vis lægge en Vise over ham paa Folkemaalet, hvis Mening jeg har udtrykt i fire Vers og gengivet med disse Ord. Strofen (s. 279): Længe bar Danerne Frode saa viden om Land efter Døden, Alle spm en deres Drot længere Liv havde undt, Her under Grgnsværen gemmes nu Hgvdingens Legem i Graven, Frit under Himmelens Hvælv hviles i Mulde hans Ben. Den tilsvarende prosa findes i slutningen af femte bog. Olrik s.278: Slig Død fik Frode, den over hele Jordens Kreds navnkundige Ifunge. Hans Lig lod Ædlingene tage Indvoldene ud af, lagde det i Salt, og opbevarede det tre Aar igennem; ti de var bange for at Landene vilde falde fra, naar Kongens Død rygtedes, og søgte især at s$ule hans Endeligt for Udlændingene, for at værne det vidtstrakte Riges Grænser ved at bilde dem ind at han endnu var i Live, og ved Hjælp afhøvdingens gamle Navn og Ry lokke Undersaatterne til at udrede de vante Skatter. De førte derfof hans livløse Legene trindt om Land, ej paa Ligbaare, men paa kongelig Vogn, for at det skulde se ud som om det var en Ære hans Mænd skyldte den svage og afmægtige Olding. Saa stor Hæder viste hans Venner ham selv efter Døden. Men da de møre Lemmer faldt helt fra hverandre, og Forraadnelsen ej længer kunde standses, jordfæstede de hans Lig med kongelige Hæder ved Værebro paa Sjælland, med de Ord at Frode havde ønsket at dø og højlægges i det Land der holdtes for det ypperste i hans Rige. Hl) Saxo: Gesta Danorun. (Olrik), Saxonis Gesta Danorum, edd. OIdk & al., DSL, Hauniæ, , Liber Sextus I,1. s. 156 Introduktion til strofen: I\rnc quidam Hiarnus Danicæ admodum poesis peritus, ut elaritatem viri insigrri dictorum monumento prosequeretur, præmii magnitudine concitatus more suo barbarum condidit metrum. Cuius intellectum quattuor versiculis editum in hæc verba transcripsi (scl. Saxo). Strofenl4 Frothonem Dani, quem longum vivere vellent, per sua defunctum rura tulere diu Principis hoc snmmi tunulatum cæspite corpus æthere sub liquido nuda recondit humus Den tilsvarende prosa findes i slutningen af Liber Quintus Hic Frothonis toto orbe clarissimi regis excessus fuit. Huius, egestis visceribus, salitum corpus triennio proceres asservandum curabant, provinciarum defectionem vulgato regis exitu formidantes mortemque eius ob hoc maxime clam exteris esse cupientes, ut vitæ simulatione propagati iam pridem imperii terminos tuerentur pristinaque ducis auctoritate subnixi consuetam a subiectis pensionem elicerent. Deportabatur itaque ab iis exanimum corpus, ut iam non funebri lecto, sed regali vehiculo gestari videretur, tamquam invalido seni nec satis virium compoti id muneris a milite deberetur. Tan- 14 For at lette sammenligninger - med de forskellige fordanskninger - har jeg forsøgsvis opstillet den latinske strofe i en "odo solutus": Dani vellent Frothonem longum vivere. Dari diu tulerunt Frothonem defunctum per sua Humus nuda recondit cæspite corpus fumulatum summi pincipis sub æthere liquido. danskvenlig run 80

5 tum magnificentiæ etiam exstincto ab amicis tributum est. At ubi putidos artus extrema corripuit sanies nec tabes reprimi poterat, secus Weram Sialandiæ pontem regio funere tumulavere corpus, affimantes Frothonem eo loci morbis ac busti copiam exoptasse, ubi regni eius præstantissima haberetur provincia. Introduktionen til strofen. Det mest interessante problem, som skal efterses i alle de fordanskninger, som tages op i dette indlæg, er oversættelsen af "Danicæ admodum poesis peritus", "dictorum monumento" og (more suo barbarum condidit metrumo Olrik oversætter de første på rimeligvis, selvom "admodum" oversættes som var det uden forbehold positivt, "dictorum" udvides til "mærkelig ordkunst", mens det sidste svækkes og romantiseres til "paa sin Vis lægge en Vise.. paa Folkemaalet", som om Saxo var positivt indstillet overfor Hjarne. Saxos ordvalg er enten neutralt eller direkte negativt: "barbarum". Det fremgår klart afteksten, at Saxo på latin har parafraseret ("transcripsi", 1. Person singularis) et digt, der ikke var på latin, men antagelig på dansk. I rækken af de flg. eksempler har først Olrik genindført dette Seg". Olrik imiterer Saxos disticha med de sædvanlige metriske undtagelser i dansk traditionls. Han indfører ikke rim. Han tæller tilsyneladende heller ikke stavelser. Han bruger et lidt gammeldags sprog (fx "viden om land', "under Mulde hans Ben") og foretager adskillige ændringer16, der ændrer fokus lidt, men på en acceptabel måde. Forholdet til den foregående prosa, som verset resumerer, som en slags reduceret opus geminatum, er det, at balsameringen udelades, så vel som politiske bagtanker og statsræson. Thansportformen specifrceres ikke, og heller ikke gravstedets lokalisering, der forkortes til "hoc l"hef, dvs. d6r hvor stænen med strofen står. Her efter følger de andre fordanskninger.. Sa:o-compendiet (H2) og Rimkrpniken (Hg). Der foreligger en forkortet fremstilling af dele af Saxos Gesta Danorum i det såkaldte Compendium Saxonis, dateret til ca Det er grundigt undersøgt af historikeren Anders Leegaard Knudsen - og uden reference til latinskolens tradition, retorikken og ratio quad.ipertitø - kollationeret med Saxos tekst i hans bogs 6. lcapitelrz med titlen: Udelødelser og tiffielser i Compendiurn Søronis. H2) Compendiurn Søronis (efter Scriptores Minores I, s. 284): Introduktion til strofen: Tbnc quidam Hiarno patria lingua tale carmen edidit: Strofen: Frothonem Dani, quem longo viuere vellent, Per sua defunctum nrra tulere diu Kvantitet erstattes af betoning på metrets taktbærende stavelse, der regnes ikke med synzests og e/tlstbn (og derfor heller ikke åiatus), syllaba anceps (med Lausberg (1998) og hans forkætrede term $1 001 om versets sidste stavelse) bliver normalt ikke betonet, med mindre det er opportunt for rimet. Tilføjelser: fx specifikation af "Dani" på individer ("alle som en', dvs. "hvø især"). Ændringer: "frit under Himmelens hvælv'/ "æthere sub liquido". Okik undgår ved at vælge muligheden "klaf ved overs. af "liquido", at 17 referere til tågerne i ultima Thule. "Gæspite'/ "gønsvær" svækkes til "mulde" osv. S i Saxostudrbr og ngsårbtorie på Valdenar Atterdags tid, Kbhv., Jeg kommer her ikke ind på oversættelser af Kompendiet til middelnedertysk, så lidt som overs. af Rimkrøniken til dette sprog. Og heller ikke på Kompen- diets placering i forhold til andre korte fremstillinger af Danmarkshistorien. Der henvises til Leegaard Knudsen (1994). 81

6 Principis hoc summi tumulatum cespite corpus Ethere sub liquido nuda recondit humus' Den tilsvarende prosa findes Corpus Frothonis esset,.. i slutningen af Lib. V.I.s : in regali vehiculo per regna (triennio ex Saxone addidi) transferebant, quasi viuus vt sic regna a Danorum dorrinio non resilirent; tandem cum corpus putrescere cepit, iuxta Weram, Syalendie pontem, cum maximo honore sepelierunt. Som det ses, er introduktionen forkortet og neutraliseret. Strofen er citeret ordret, men den forudgående prosa hos Saxo er forkortet, så den netop lægger vægt på de træk, som strofen ikke trækker frem. Kompilator har i sin prosa medtaget: transportformen, statsræsonen og gravstedets lokalisering. Skønt dette epitome kan beskrives efter - og må formodes at forudsætte skoletraditionen - tilstræber det altså netop ikke opus geminatum. TVærbimod ses en rationel og økonomisk fordeling af informationer mellem den metriske strofe og prosaen. Kompendiet udelader normalt Saxos metrisk formede indslagls, men i dette tilfæide ikke. Kompendiet spiller alligevel en rolle i overleveringen som forlægfot Den dønshe Rimhrønike. H3) Rimkrøniken, (Ghemen 1495) Citeret efter H. Toldberg (1961): Den danske Rimkrønike Bd.I, s.36 (Opløsæ forkortelser er ikke markeret). Vers : Introduktionen: i mwllæn nødh tha sades thet ath hans søn wor dødh Ttrer frode wor lawth thi lode te danskæ tijl siæ saa ath han skullæ danmarkes rygæ faa Som fæyærst oc besth kunne pryde hans graff saa ath the motthe fangæ prijs ther aff Ieg tog ther wedh oc \ryar ey seen ieg hwgh tessæ rym oppaa en steen. Strofens indhold: Danskæ the førdhe koning frode om landh længa siæn han gaffop sin andh Thz giorde the for the hade hannum kær the willæ hannum hafth i werdhen hær Then medrtijstæ høfcling som gick affry ærjordhz her vndher then wodhe sky j 82 Rimkrøniken her som trykt af Ghemen 1495, er den først trykte danske tekst. Der er lidt mere indhold i introduktionen end i Kompendiet, men der er ingen parallel tekst, som kunne fordobles. Som det ses fremtræder teksten i en monolog af Hjarne. Rimkrøniken er en serie af kongemonologer i (par-rimede knittelvers, fireslagsrækker med fri udfridning, svarende til andre nordgerrnanske folkesproglige tekster aflignende genrer. Der er tale om genreskift til dramaets 1. persons tale19, men ellers en traditionel versificering afen prosatekst, og næppe nogen afstandtagen fra Saxos disticha, selv om strofen er ret tæt på Sax- 18 Knudsen,1994, Jf. Damsholt 9 (1 992) s. 95 om understregningen af kongernes placering i historieskrivningen.

7 os original, er den nok blot lig Kompendiets. Man bemærker "then wodhe en forrrildende omstændigheder ved fædrelandets klima. Det er interessant at sammenligne med den folkelige tone i sk/. Her er ing- Vedels fordanskning af strofen i det flg.. (H4) Vedel igen. H4) (VedeD Den dønshe krpniclee, som Saxo Grømmaticus scrffi halffierde hundrede Aør I flittelige offuerseet oc forbedret, AffAnders Søff'rinsssønVed,el, Her citeret eft,er Facsimileudgaven, DSL, med Introduktion afallan Karker, Kbhv., 1967, s. Cxii. forled.en: Nu fqrst aff Løtinen udsæt Introduktion til strofen: Affsaadan stor æreskenck og forløfte oprørdis en ved nafn Hiarne, som vaar vdi disse dage, en merckelige god dansk Poet. Hand screff efter sin vijs oc sæduanlige Konst, en Graffscrift, vdi denne mening: Strofen med layout tibrærmet udg. 1575: De Danske førde Lig, bt'aar om land, Kong Frode hin Frede gode: Saa gierne haffde seet baade Quinde oc Mand, Hand lenger for Riget maatte raade. Her ligger begraffiren den Kempe saa sterck, Hos Være bro sees disse Stene: Vnder oben Himmel paa vildene Marck, Der huilis den Herris Beene. Der er to paralleltekster: 1) Saxos tekst i slutn. af Liber V. fol.cix: Rigens Raad oc gode Mend lode opskære oc Balsomere hans Legeme, oc førde det try samfelde Aar omlring Landet, paa det at dette rycte skulde icke vdspredis, oc de fremmede Lande som vaare skatskyldige vnder Danmarckis I(rone, skulde affialde fra hende. Der de haffde baaret hannem omkring, tryaar vdi Kongelig Process, nøddis de for stanck oc Raadnelse at begrafue hans Legeme ved Være bro. Thi hand ste, oc i sin velmact tilforn vaar begerendis, at begraffiris paa den sted, som vaar den ypper- mit vdi Danmarckis Rige. 2) Vedels Summa til Den femte Bog fol.ijoog: Hand ligger begrafrren vdi Sieland ved Være bro, der som hans graffendnu findis paa denne næruerende dag. Vedels gengivelse afintroduktionen er forkortet, men uden tilfpjelser. Afsærlig interesse er, at Saxos "jeg" slettes - antagelig med konsekvens for senere oversættelser (jf. ovf.) - og Saxo parafraserer fra dansk. Det potentielt nedsættende "barbarum" ignoreres. Mens det folkelige metrum (knittelverset) til Hjarnestrofen i Rimkrøniken blot er en del af den generelle omstilisering af kompendiets prosa og i overensstemmelse konteksten, er Vedels strofe og metrik et radikalt brud på imitation af Saxo. Vedel undlader, som nævnt, normalt en metrisk oversættelse af de metriske indslag i Saxos tekst. Hjarnes strofe oversætter han dog, men i overensstemmelse med sin karakteristik i oversættelsen af introduktionen "en merckelige god dansk Poet. Hand screffefter sin vijs oc sæduanlige Konst". Han trækker antagelig på læsning i Rimkrøniken, men har ikke valgt at kopiere Rimkrø- at 83

8 nikens gengivelse afhjarnes strofe. Stil og prosodi er også anderledesjf. ndf. Vi ved, han tidligt har haft interesse for Saxo, mens interessen for folkevisen ikke er dokumenteret før efter afslutningen af Saxoudgaven, L5752o. Piø nærmer ham som opt gner af et nidvers i Ellers hænger hans interesse sammen med det visearkiv, som Piø daterer anlægget aftil 15802r. Hjarne-strofen er otte-liqjet, men kunne efter krydsrimene opdeles i to frrlinjede stroferz. Hjarne-strofen skifter mellem en fuld firslagsrække med mandlig udgang og en ufuldstændig, dvs. treslagsrække, med kvindelig udgang. Man ville her vente at finde udprægede episke formler. Men det er mest arkaiserende stereoqper uden speciel episk funktion2s: l. 3: baade Quinde oc Mand (med en anden distribution end hos Olrik), 1. 4: for Riget maatte raade, l. 5 den Kempe saa stærk, l. 6 disåse Stene (jf. runestenenes "kumlert), l. 7: paa vildene Mark (plejer vist at være "hav"), l. 8: Huiles den Herris Beene. Som senere i Der er et yndigt Land. Her kan så pastichøren OehIenschlåger hilse på pastichgren Vedel2a. fil fordanskningen af strofen kan bl.a. bemærkes, at der ikke alluderes til det våde danske klima ved oversættelsen af "liquido". Af særlig interesse, jf. ovf., er Vedels mulige understregning af en sammenhæng mellem strofen og den forudgående prosa. Begyndelsen ligner påfaldende en gentagelse, men i det flg. udelades både stanken og statsræsonen. Til gengæld fremhæves folkets kærlighed til Frode, og hans gravplads nævnes ved navn.. (H5) Sejer Schousbølle. Dette navn forekommer ikke på titelbladet, men godt gemt i forlæggerens forord. Han omtales som'en habil og i Latinen vel øvet studiosus" (efter Karker (1967) s. 15). Oversættelsen af stroferne har han fra Laurids T\vrds Adskillige pcåtiske Sager, L721. (Schousbølle), Saxonis Grammatici Historia Danica paa Dansk, eller den Danske Historie, som Saxo Grammaticus.. paa Latin haver sammenskrevet.. og nu med Flid paa ny udi det danske Sprog er oversat..., Kbhv., 1752, S. L43. Introduktion til strofen: Af saa stor Belønning eller Vinding blev en, ved Navn HIARX{E (u), en meget god Dansk PoEt, indtagen, og, for at udbrede FRODEs Berømmelse med en fortreffelig Grav-Skrift, skrev paa sin Made et barbarisk Vers, hvis Indhold, som bestod i fire Riim, han i disse Ord har befattet. Strofen: Den priselige Helt, med Tllnavn Frode Gode, Som hver Mand ønskede udødelig, Kong FRODE, Liigført om i Landet fiærn og nær; Thi end den døde Prinds var Dannark dyy'ogkiær. Blev længe lgrkø (1967,11) henviser til folkevisen i løm Piø (1985). Piø(l994lkaldermarkedsvisestrofen(s.22-23l.Jf.ogsåSkautrupDSHll (1944 s Omrimkrønike-genrens (1 992), s , spec. lver Bertelsen s.92. Vedr. billeder af danske konger se med noter i M. Mackeprang et al. (1950). Man kan få billede af Hjame (i sort hvid) som nr. 25 fra senere historie i Danmark se Torben Damsholt GlKglS to, KglBibl. Ms phot. 50 4to. Også aftrykt i Mackeprang (1950) s S i Fl. G.Andersen (1985). 24 Peter Skautrup (1947) har en lang række iagttagelser om Vedels arkaiserende sprog, og han kalder (DSH ) Vedel "den første pastichør i dansk lifteratuf. Se videre DSH.ll. s.75-80, 164, , I Vedels egne værker (fx Antichisfris Romanus), oversæftelser (Saxo) og udgivelser (folkeviser).

9 Omsider firlgtes han med Suk og Graad Og lagdes Paa til Iorde, i en Høy, som Danske Mænd ham giorde, vild og aaben Mark, ey langt fra Være-Broe, Og der hans Legem faaer en sød og sikker Roe. Prosaparallel s , sidste del af Bog 5: Det døde Iægeme blev altsaa ført omkring af dem, ikke som i en Liig-Kiste, men som paa en Kongelig Rosbar; ligesom Soldaterne vare pligtige til at gtrøte ham dette til Magelighed, nu han var en gammel og svag Herre. Saa stor Stads og Pomp viste Herrerne imod ham, endog da han var død. Men da Legemet begyndte at raadne, og de ikke længere kunde være hos hannem for Stank, begrove de ham ved Yærebroe i Siælland (t) paa Kongelig Viis, sigende, at FRODE havde ønsket at døe og begraves paa dette Sted, efterdi det var i den ypperste Provinds afriget. I introduktionen kalder Schousbølle en spade en spade og fordansker "barbartrm" med "barbarisk'. Det er ikke særlig nationalt, men for mig at se i overensstemmelse med Saxos ideologi. Slutningen: "han i disse ord har befattet" står i modsætning til Saxos tekst: "in hæc verba transcripsi", der forudsætter, at Hjarne's cligt oprindelig var på folkesprog, og at latinen er Saxos. Strofen er nu i parrimede aleksandrinere. Der er otte vers mod Saxos fire, ganske som hos Olrik og Vedel og som vi skal se hos Grundtvig og Winkel Horn. Rimkrøniken klarer sig med seks. Erik Dal bemærker25, at man på de tider typisk måtte bruge fire aleksandrinere til oversættelse af et distikon. For man skrev ikke længere på heksametre26, men på heroiske aleksandrinere som "de moderne". For at fflde de otte verslinjer indføjer SchousbøIle (snarere dog Thura i t72l) en del frldekalk af vamleste art, fx vers 5 og vers 8. Man kan så yderligere diskutere, om enjambementet mellem vers 2 og 3 er elegant, men det skaffer da et rim på Gode, som Frode - mig bekendt - ikke ellers er blevet kaldt, hverken på dansk eller latin. Oversættelsen smager mig en smule af Holbergs komiske helteepos Peder Pårs, der netop udkom i Sproget ligner Holbergs, men det kan diskuteres, om det komiske er frivilligt. Karker opregner en del underholdende eksempler op.cit. s. 15, der i hvert tilfælde for en nutidig læser må fremkalde anelser om en parodierende intention. Fra prosaparallellen ovf. kan nævnes moderniseringer uden komisk virkning: som & "soldater".. (HG) N.F.S. Grundtvig. (Grundtvig), Danmarks Krønike af Saxe Runemester, fordansket ved N.F.S. Grundtvig, 2. Udg Her citeret efter udgave, tilrettelagt ved H.M. Berg, Saxo, Danmarks Krønike 1-3, Kbhv., 1962, (Originaludg ). Introduktion til strofen (s.275): Henrevet afsaa glimrende en Udsigt, stræbde Hjarne, en udmærket Dane-Skjald, at reise den herlii Sang et værdigt Mindes-Mærke, og giorde paa sin eenfoldige, ulærde Viis, et Riim, hvoraf Meningen, udtrykt i et fire Liniers Omhvæd, var kortelig denne: ge Afdøde S i Erik Dal (1960). Jf. Møller-Nielsen (1974) passim. Jf. ogsåsimonsen, Lundgaard (1955) med redegørelsen s foranebosforsøg med et specialheksameter for at undgå aleksandrineren hos DuBartas, men han måtte give sig og gå over til aleksandrineren. Hans Heksadmeron udkom posthumt i Jf. s. 97ff. i Fafner (1994). 85

10 Strofen: Heel længe den Døde man førte om Land, Hvis Liv var al Dannemarks Glæde, En Græstørv nu dækker den giæveste Mand' Som havde paa Konge-Stol Sæde! Ja, Dannemænd ønsked med Hjertens Udødelighed for den Gode, Attraa Nu hvælver sig åben den Himmel saa blaa, Og blid over Støvet affrode! Forudgående prosaparallel (s. 275): omkring ei som et LrU paa Baar, men i en Kongelig Bærestol, son en afuægtig Olding, hvis Tjenere maatte komme hans Skrøbelighed til Hjelp' og det maa man Saa førdes da det afsjælede lægeme vel kalde kongelig Stort, end efter Døden at behandles saa hæderligt af sine Venner! Endelig, der Liget dog tilsidst gik i Forraadnelse, og Opløsningen kunde ei længer forsinkes, da stætlte man de Kongelige Iævninger til Jorde ved Være-Bro i Siælland, under den Forsikkring, at her, i Hjertet af sit Rige, havde Frode saa inderligt Ønsket, naar han døde, at hvile sine Been! Grundtvig er i modsætning til Schousbølte godt tilpas med Hjarne's "Sang" og ham som digter, der "giorde paa sin eenfoldige, ulærde Viis, et Riim". Ord der for Grundtvig var udelt positive. Således opfattede Grundtvig - delvis med urette - vel også sin egen stil og det valgte stilniveau i hans Saxo-oversættelse. Strofens versemåi er det, vi kender fra et senere "folkeligt digt", nemlig St. St. Blichers sang om Søren Kanne's dåd i 1835: Der blæste en Storm udi Kattegat. En firlinjet krydsrimet strofe, bestående af en firslagsrække (daktylisk) med optakt og mandlig udgang, alternerende med en katalekt form (kun de tre slag) med kvindelig udgang.27 Digtet er ret frit, men efter meningen loyalt omskrevet, om end meget positivt (if. introduktionen) og med en del ud$idende tilføjelser. Digtet får otte mod Saxos fire verslinjer. Den parallelle prosa er derimod ret nøjagfig i gengivelsen, om end med en ræhre kendte gloser af nationalromantisk art. Man finder netop på dette sted i Saxo-oversættelsen ikke spor af de mere uæstetiske sider af Grundtvigs berømte og berygtede Borgestue-dansk28, hvor han - med reference til Vedel som forbillede - ønsker at hæve folkesproget til litteratursprog.. (HZ) lvinkel llorn ' (Winket Horn), Saxo Grammaticus, Danmørhs Krønike, oversat af Dr. Fr. Winkel Hora, 12, Kbhv., S. 205: Introduktion til strofen: En Mand ved Navn Hjarne, som var saare forfaren i dansk Skjaldskab, digtede da for at sætte den berømmelige Mand et herligt Æreminde, og og5aa ansporet af den store Pris, paa sin vante Vis et kunstløst Vers, der paa det nærmeste lød saalunde: Fafner(1964), s. 192, nr62. progftmskautrup (1953) er ret barsk i sin kitik (DSH.lll.s ), men citerer s fyldigt fra Grundtvigs egen var udtalelse fra 1816, forud for udgaven. lgrker op.cit s er mere accepterende og fremhæve4 at Grundtvig åndsbeslægtet med Saxo. 86

11 Strofen: Længe førte de Frode om Land da Drotten dyre i Døden var daanet. Langt Liv ønsked hans Landsmænd Frode; her giemmer Graven bag Grønsvær den giæve. Prosaparallel s. 204: De førte derfor hans afsjælede lægeme om, ikke som et Lig paa Baare, men paa en Vogn som en svag og kraftesløs Olding, som hans Krigere skyldte at vise den Tjeneste. Saa stor Stads gjorde hans Venner af ham, selv efter hans Død. Men da Liget omsider begyndte at oplgses, saa de ikke kunde nære sig for Stank, og Forraadnelsen ikke var til at standse, begrov de det med kongelig Pragt ved Værebro i Sjælland og giorde vitterligt, at Frode havde ønsket at dø og blive begravet d6r i sit Riges anseligste Landsdel. Introduktion sletter Saxos "jeg1, og glider afved at oversætte "barbarum" med "kunstløs". Denne karakteristik kunne man måske i dag anvende på Winkel Horns prosa. Han var professionel oversætter, og nærmer sig moderne standarder. Dog ikke med oversættelsen af stroferne. Hjarne's strofe vælger jeg at karakterisere med Allan Karkers ord29, der skriver: "Hans (dvs. Winkel Horns) indsats er respektabel, men oversættelsen savner prægnans. Versene hos Saxo gengiver han i oldnordisk udseende strofer, der formelt er uantagelige og kunstnerisk lidet vellykkede".. Stangemp (H8) og Zeeberg (Hg). H8 (Stangerup) Dønmørhshrøniken I Søro, ved Helle Stangerup, 1-2, Kbhv., Bd I, s Introduktionen: En mand trådte frem. Hjarne lød navnet, digter af erhverv og kender af den vanskelige kunst at udtrykke eftermæle i ord. Ved udsigten til den store belønning fremsatte han et kvad paa folkesproget, hvis indholdjeg gengiver som f6lger. Strofen: DANEKONGEN DEN DYRE OGDÅDRIGE ERDøD. DYGTIGE DANER DøLGEDE DRABET. DROGMED DøDNINGEN DANEI,AND RUNDT. NU DANNER DYSSEGRÆSSET DEN DRABELIGES DÆKKEN. 29 Op.cit. s. 16. Karkers vurdering gælder versene i almindelighed. Jeg ønsker ikke at give mig ud i en futil og måske uforståelig kitik ved sammenligning med oldislandske standarder. 87

12 Stangerups gengivelse kan bedst karakteriseres som et forsøg på at modernisere Winkel Horns oversættelse og peppe den hæftigt op, endog med tilføjelse fra prosadelen ("Dølgede Drabet"). En parafrase, om man vil, undertiden med lidt mere fynd end Winkel Horns oversættelse, og her præcision ved Saxos "jegl. Skjaldetonen i strofen er den rene overkill, selv i forhold til Winkel Horn. Mængden af stawim på d- bør vist kun beundres som sporbspræstation. H9 (Zeeberg) Saxos Danmarks historie, oversat af Peter Zeeberg, Kbhv., Bd. I, s Introduktion: Og så var det at en mand ved navn Hjarne, der var en ganske ferm digter på dansk, lod sig lokke af den storslåede belønning og forfattede et vers afdem han plejede at skrive, på folkesproget, som et værdigt mindesmærke i ord over den berømte mand. Jeg har gengivet indholdet af digtets fire vers i fglgende oversættelse: Strofen: Længe bar danskernes folk kong Frode som lig gennem landet: alle ønskede helst kongen er længere liv. Nu er den mægtige hersker sat ned bag gravhøjens græstøry her under himmelens hvælv, dækket af ren og skær jord' Zeebergs nyoversættelse fortjener ros. Introduktionen er på en gang nøjagbig og mundret. Oversættelsen af strofen minder temmelig meget om Olriks - om end mindre nationalromantisk. Metret bevares og der:ned begrænsning til fire verslinjer. Zeeberg oversætter 'nuda'ved'ren og skeer", fikst, men jo med en uheldig negativ konnotation i nyere dansk, skønt man forstår modsætningen til et flot gravmonument.. Sammenfatning. Vi har nu fulgt et udsnit af Saxo-fordanskninger fra middelalderen til vore dage. Jeg har fundet det frugtbart at tale om netop fordanskninger og ikke oversættelser. Ved at inddrage parafrase-begrebet fra skoletraditionen og en række foreliggende parafraser i metrisk og prosaisk form, får man den fulde bredde i traditionen, som det - i dette som i andre tilfælde - ville være forkert at se bort fra. Valget af- kun - Hjarne's digt har ført til en kraftig reduktion - i forhold til foredraget - af min omtale af opus geminatum og den varierede gentagelse. Et indtryk af forholdet mellem vers og prosa - i hvert enkelt af de udvalgte tekster - kan man her kun få en antydning af ved at sammenligne de citerede metriske originaltekster med de firldt citerede relevante prosatekster i Olriks oversættelse. Men jeg har til gengæld kunnet bidrage med øget emfase på introduktioneflre, der jo ikke blot karakteriser Hjarne, men i høj grad også de folk, der har udført fordanskningerne til de i samtiden relevante metrer, indtil det i Saxo-traditionen med Olrik og moderne oversættelseskoncept for alvor slog igennem Zeeberg, der imiterer Saxos disticha i Hjarne-strofen. 88

13 . Litteratur. Saxo-fordanskninger (Grundtvig), Danma*s kønike af Saxe Runemester, fordansket ved N.ES. Grundtvig, 2. Udg Her citeret efter udgave, tilrettelagt ved H.M. Berg, Sa,ro, Danmarks kønil<e 13, Kbhv., 1962, (Originaludg ). (Olrik), Saxonis Gesta Danorum, edd. Olrik & al., Hauniæ, udg. (Olrik), Sakses oversi. af Jørgen Olrik, Kbhv., (Schousbølle), Saxonis Grammatici Histoia Danica, Pæ Dansk. Eiler den Danske Histoie, som Saxo Gnmmaticus.. paa Latin haver smmenskrevet.. og nu med FIid paa ny udi det danske Sprog er overæt..., Kbhv., / Saxo, ved Helle Stangerup, 1-2, Kbhv., '1999. (Rimkøniken/Ioldberg) Den danske Rimkønil<e, Kbhv., 1961, jf. Compedium-Saxonis ed. Gertz, i Scriptores Minoæs, (Stangerup) Danmarkslnøniken (Vedel) Den danske krønicke, som Saxo Gnmmaticus screff, halfffierde hundrcde Aar fodeden: Nu fønt aff Latinen vdsæt I fliftelige offuersæt oc fofuedret, Aff An&rs Søffinsøn Ve&l, Her citeret efter Facsimileudgaven, DSL, med lntrodukion af Allan Karker, Kbhv., (Winkel Horn), Saxo Gnmmaticus, Danmafl<s Krønike, oversat af Dr. Fr. Winkel Horn, 1-2, Kbhv., Saxos Danmarks hrbtonie, oversat af Peter Zeeberg, Kbhv., Anden litteratur: Andersen, Fl. G. (1985): Commonplace and creativity, disp., Odense. Dal, Erik (f 960): Judichæf Hans værk og hans klder, disp. Kbhv. Damsholt, Torben i Bd. 10 (1992): 'Historiens Historie", i Danmark Historb, Gyldendal. Fafner, Jørgen (1964): Strofur og strofebygning. Grundtæk af den klassiske strofes mortobgi. København. - (1999): Dansk Versåistonb, Kbhv. Friis-Jensen, Karsten (1987): Saxo Gnmnpticus as l-atin Poet, disp., Roma. Horstbøll, H. (1999): Menig Mands Medie 150G1U0, disp., Kbhv. Haastrup, Niels (1975): "Retorisk analyse af Knud Lavards forsvarstale på grundlag af læren om status", s.107-'114 isaxostudier, red. l. Boserup, Kbhv. - (1982): "supplerende notesæt" til artiklen "Sprogaåejdere med og uden bøger" s. 87-1O4i Bogvennen 1982, Kbhv. (1999): "En latinsk bibel på dansk", s i Erik Petersen t d.., Levende ord og lywtde billeder; den middelaldeilige bogkultur i Danmark, Kbhv. - (2002, under udgivelse): "Nordic language history and the history of translation l: Denmark", art. nr. 56 i: The Nordic LanguagesYol. l, i serien Handbilcker der Spnch- und Kommunil<atlonsøssenschafren. Mouton & De Gruyter, Berlin. Karker, Allan (1967): se Vedel ovf. Knudsen, Anders Leegaard (1994): Saxostudrbr og igshistoie på Valdemar Atbrdags frd, Kbhv. Kværndrup, Sigurd (1999): Tolv pincipper hos Saxo, Kbhv. UEray Hhetoic, Leyden. Mackeprang, M. et al. (1950): Kronborgtapeteme, Kbhv. Lausberg, H. (1998): Handåook of Møller-Nielsen, K. (19741:, Homeroversætdser og disp. Odense Piø, løm (1985): Nye Veje til Foll<evrben, disp., Odense Pontoppidan, E. Eriksen (16531:Vorhøjplqde FrelsersJesuCåistr Bloddæb,Kbhv. Quintilian, lnstifrrtio ontoria,loeb. Edition, l-lv London, Schrdder, Konrad (1982): Linguarum rccantium ænales (l&l-schriften, bd.18, 1982) 8d.2, Augsburg. Simonsen, Vagn Lundgaard (1955): Kldehistonske studier i Anders Anebos forfaftersl<ab, disp., Kbhv. Skautrup, Peter, Def danske Spogs Historæ ll (1947)og lll (1953), Kbhv. Sullivan, Ruth (red.)(199{: Driedger on tle construction of statutes, 3rd edition, Toronto/Vancouver. Waltel E. (1973): Opus Geminum, Untersuchungen zu einem Fonnw in der miftellateinischen Litentur, Diss. ErlangenNUmbery. 89

Skrift mellem metrer og mellem vers og prosa i anledning af oversættelse og parafrase Nogle eksempler fra Saxo-traditionen Haastrup, Niels

Skrift mellem metrer og mellem vers og prosa i anledning af oversættelse og parafrase Nogle eksempler fra Saxo-traditionen Haastrup, Niels Skrift mellem metrer og mellem vers og prosa i anledning af oversættelse og parafrase Nogle eksempler fra Saxo-traditionen Haastrup, Niels Published in: Metrik og musik Publication date: 2002 Document

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede.

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 10. november 2013 Kirkedag: 24.s.e.Trin/A Tekst: Matt 9,18-26 Salmer: SK: 732 * 447 * 449 * 550 * 277 * 471,4 * 233 LL: 732 * 550 * 277 * 471,4 * 233 Der

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Ele vh ån dbog - essa y 1

Ele vh ån dbog - essa y 1 Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Tyge Brahe og Bonde-Practica

Tyge Brahe og Bonde-Practica http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson Tyge Brahe og Bonde-Practica Tycho Brahe-museet foto: per-olof johansson 2012 per-olof johansson:

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom 1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom 1 Kilde: Vølvens Spådom Høst & Søn, 2001 ISBN: 8714297612 2 Oversætter: Springborg, Peter; Lassen, Annette: Ravnkels saga 22

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Sangen om Danmark. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sangen om Danmark. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Hvorfor (læse) litteratur? Program. Program. Hvad? Litteraturens mangfoldighed Litteratur og fiktion Kvalitet

Hvorfor (læse) litteratur? Program. Program. Hvad? Litteraturens mangfoldighed Litteratur og fiktion Kvalitet Hvorfor (læse) litteratur? Stefan Kjerkegaard præsen TATION Program Hvad? Litteraturens mangfoldighed Litteratur og fiktion Kvalitet Hvorfor? Hvorfor litteratur? Litteraturens særlige meddelelse Hvordan?

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE.

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. Af Holger Villadsen Udarbejdet i 1992 i forbindelse med et bispemøde i Løgumkloster april 1992. Opstillingen er

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Lad os Bede! Kære Gud, vi beder vi Dig om, at Du vil lade os kende Kristus som det under, der befrier os til glæde og fryd. Amen

Lad os Bede! Kære Gud, vi beder vi Dig om, at Du vil lade os kende Kristus som det under, der befrier os til glæde og fryd. Amen Juleprædiken 2016 i Herlev kirke Joakim Hansen Lad os Bede! Kære Gud, vi beder vi Dig om, at Du vil lade os kende Kristus som det under, der befrier os til glæde og fryd. Amen Glæde til dem der skulle

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI.

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. DIGTE OG UDKAST AF J. P. JACOBSEN. ANDET OPLAG. KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. I9OO. MMMÉMMÉMÉ (Til Bogens iste Oplag, Efteraaret 1886.) D igte og Udkast indeholder

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1 Døden og Havet Sonatorrek (ca. 960) Egill Skallagímsson Islandsk skjald, o. 900-983 Direkte oversættelse Finnur Jónsson 1912-1915 Dette er en direkte oversættelse, hvor oversætteren ikke har forsøgt at

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Prædiken 2. Påskedag, 1. tekstrække, Luk 24,13-35. Det kræver noget tid at komme tilbage til hverdagen.

Prædiken 2. Påskedag, 1. tekstrække, Luk 24,13-35. Det kræver noget tid at komme tilbage til hverdagen. Prædiken 2. Påskedag, 1. tekstrække, Luk 24,13-35. Det kræver noget tid at komme tilbage til hverdagen. Det kan for så vidt også opleves, når vi har være på Se, hvis man en enkelt gang ha været i biografen

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Prædiken Kristi Himmelfartsdag

Prædiken Kristi Himmelfartsdag Prædiken Kristi Himmelfartsdag Salmer: Indgangssalme: DDS 252: Til himmels for den ærens drot Salme mellem læsningerne: DDS 448: Fyldt af glæde over livets under Salme før dåb: DDS 674 v.1-3: Sov sødt,

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du?

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du? Bibelen Hvilket af disse bibelvers synes du bedst om? Hvorfor? Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! (Matt 28,20) Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere