Informative revisorpåtegninger

Transkript

1 Informative revisorpåtegninger Analyse af opdaterede ISA er Forfatter: Jeanette Tost Dam Vejleder: Henrik Trangeled Kristensen Aarhus Universitet, Aarhus BSS Cand.merc.aud Juni 2015 Antal anslag:

2 Abstract In January 2015 the International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB) released new and revised auditor reporting standards (ISAs) as a part of their work with the new auditor s report. There has been a call for a change from investors and other users of financial statements in order for the report to be more informative and provide more relevant information regarding the entity based on the performed audit. Conducted research shows that users of the financial statement have less confidence to the auditor than earlier, and in order to regain the confidence and repair the market, IAASB decided to improve the international standards. Comments to the exposure draft, which IAASB released in 2013 show that stakeholders agree that there is a need for a change, and that they appreciate the steps that IAASB has taken so far. The mayor improvements that IAASB has introduced are Key Audit Matters (KAM), which is supposed to inform the users of the most significant issues during the audit and further attention to going concern including the respective responsibilities of management and the auditor. Moreover IAASB has established enhancements through naming the engagement partner, presenting the opinion section first, statement about the auditor s independence and ethical responsibilities and an enhanced description of the auditor s responsibilities in the auditor s report. The improvements are considered to have the potential to increase transparency of the audit and enhance the informational value of the auditor s report. If the revised standards are implemented as intended by IAASB, the new auditor s report will potentially increase the confidence in the audit and the financial statements. This will require an effort from all stakeholders in the implementation process regarding the interpretation, understanding and use of the new auditor s report. If this is not successful there are several chances of failure e.g. if too much is included in the report and results in information overload, then the value of the information drops, or if the user misinterprets the KAMs communicated as small piecemeal opinions. Guidance is therefore an important part of a successful implementation and IAASB is aware that further application material is needed. It is concluded that the new auditor s report has a good chance of becoming more informative and valuable for the users. Side 2 af 73

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Problemstilling Problemformulering Metode og struktur Afgrænsning Litteratur og kildekritik Revisionsteori Principal Agentteorien Kritik af principal agentteorien Opsamling Forventningskløftteorien Informationskløft Opsamling Revisorpåtegninger Opsamling Regnskabsbrugernes ønske om forbedret påtegning Forventningskløft Forståelseskløft Opsamling Udviklingen af de opdaterede standarder Gennemgang af IAASB s forbedringer til påtegningen Key Audit Matters (KAM) Fortsat drift (going concern) Andre tilføjelser til påtegningen Opsamling Høringssvar Key Audit Matters Revisors valg af KAM Oprindelig information Relevante arbejdshandlinger Illustrative eksempler Hvem skal rapportere KAM Muligheden for at rapportere ingen KAM Regnskabsperiode Supplerende oplysninger og KAM Virksomhedens evne til fortsat drift Andre tiltag Revisors ansvar Uafhængighed Offentliggørelse af engagement partnerens navn Afsnittenes rækkefølge i påtegningen Samarbejde mellem lovgivere og standardsættere Opsamling Analyse af ændringerne i de endelige standarder sammenlignet med høringssvar Side 3 af 73

4 7.1 Key Audit Matters Virksomhedens evne til fortsat drift Andre ændringer Opsamling Diskussion af om ændringer i standarderne vil opnå den ønskede forbedring af påtegningerne Opsamling Konklusion Perspektivering Litteraturliste Figuroversigt Figur 1 Principal/agent model. 15 Figur 2 Forventningskløften 18 Figur 3 Informationskløften 19 Side 4 af 73

5 1 Indledning 1.1 Indledning Ved revision optræder revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant og skal derfor give offentligheden information igennem revision af regnskabet. Informationen til regnskabsbrugerne bliver givet igennem revisors påtegning af regnskabet. Offentlighedens tillid til revisors arbejde og revisors påtegning er faldet i løbet af de senere år i forbindelse med den finansielle krise og i takt med flere større virksomheders pludselige kollaps. Konkurserne har sat spørgsmålstegn ved revisor og revisors arbejde, da mange regnskabsbrugere stiller sig uforstående overfor hvordan et kollaps kan ske, når revisor har godkendt årsregnskabet kort forinden. Tilliden til revisor er svækket og påvirker det finansielle markedet. Der har været efterspørgsel efter forbedring af revisorpåtegningen, så den får større værdi for regnskabsbrugerne. Som påtegningen, der udarbejdes ud fra International Standard on Auditing (ISA) 700 er lige nu, giver den kun værdi til regnskabsbrugeren, ved at sikre at regnskabet er revideret samt oplysninger om forbehold eller supplerende oplysninger. Undersøgelser viser at regnskabsbrugerne ikke bruger den øvrige information i påtegningen, da det anses for værende standardtekst og derfor er det værdiløst i forbindelse med forståelsen af den enkelte virksomhed. Regnskabsbrugerne ønsker derfor mere relevant information fra revisor, baseret på den revision der er foretaget, så påtegningen bliver mere informativ og anvendelig. På den måde vil påtegningen giver større værdi og forståelse for den enkelte virksomhed. International Auditing and Assurance Standards Boards (IAASB) har taget fat i området og anerkendt at forandring er nødvendig. De har gennem research foretaget af anerkendte analytikere, fået indblik i hvordan regnskabsbrugerne benytter den nuværende påtegning, samt på hvilke områder påtegningen har brug for forandring. Efterfølgende har IAASB opdateret de nuværende revisionsstandarder, så revisorpåtegningen skulle give bedre information til regnskabsbrugerne og gøre revisionen mere transparent. IAASB mener, at dette vil skabe en mere værdifuld påtegning til gavn og glæde for regnskabsbrugerne og offentligheden, eftersom en større tillid til revisor og regnskabet vil give mere liv på det finansielle markedet. Side 5 af 73

6 IAASB udsendte i 2013 et Exposure Draft (ED) til de opdaterede standarder, som de mener er til fordel for investorer, analytikere og andre regnskabsbrugere. Udkastet har været til offentlig høring og har givet respons fra både regnskabsbrugere og revisionsbranchen. De opdaterede revisionsstandarder er endeligt udgivet i januar 2015 og inkluderer følgende ændringer i hovedtræk: ISA 700 (opdateret) krav om flere rapporteringsemner ISA 701 ny standard omhandlende Key Audit Matters (KAM) ISA 260 (opdateret) mere kommunikation med ledelsen, som følge af ISA 701 ISA 570 (opdateret) hvornår der skal rapporteres om fortsat drift ISA 705 (opdateret) påvirkning af ændring i ISA 700 (opdateret), ved forbehold ISA 706 (opdateret) sammenhæng mellem KAM og supplerende oplysninger Derudover er der overensstemmende ændringer til ISA 210, 220, 230, 510, 540, 580, 600 og Problemstilling Det undersøges i denne opgave om de endelige revisionsstandarder formår at øge værdien af revisorpåtegningen. Værdien vil blive øget ifølge IAASB s målsætning, såfremt regnskabsbrugerne finder revisorerklæringen mere informativ omkring relevante emner og derfor mere anvendelig. På samme tid skal det også være praktisk muligt for revisor at opfylde de nye krav. Denne opgave skal derfor undersøge om IAASB når deres mål i forbindelse med udgivelsen af de opdaterede standarder, samt hvordan revisorer, regnskabsbrugerne og øvrige interessenter reagerer på udgivelsen. Herunder undersøges det hvilke ændringer de opdaterede standarder indeholder, samt hvilken betydning det har for revisorer og regnskabsbrugere. Reaktionerne på standarderne vil blive undersøgt igennem høringssvar til udkastet til standarderne, der blev udgivet i Desuden undersøges det hvorvidt IAASB har taget kritikken i høringssvarene med i udarbejdelse af de endelige standarder, hvorved de har haft mulighed for at forbedre påtegningen endnu mere i den retning som interessenterne ønsker, samtidig med det opfylder deres målsætning. Side 6 af 73

7 1.3 Problemformulering Til at undersøge ovenstående problemstilling er følgende hypotese opstillet: De opdaterede revisionsstandarder fra IAASB gør revisorpåtegningen mere informativ samt øger anvendeligheden for regnskabsbrugerne. Som grundlag for at undersøge hypotesen er det nødvendigt at besvare følgende underpunkter: Hvilke forventninger er der til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant? For at forstå vigtigheden af revisorpåtegningen er det nødvendigt først at se på hvilken rolle revisor spiller i offentligheden, samt hvad regnskabsbrugerne forventer af revisor. Dette beskrives igennem revisionsteori. Hvorfor ønsker regnskabsbrugerne en forbedret revisorpåtegning? IAASB satte projektet i gang for at opnå mere informative påtegninger, på grund af reaktioner fra regnskabsbrugerne, der ønsker at påtegningen bliver mere informativ. Her undersøges det, hvilke forbedringer regnskabsbrugerne ønsker til revisorpåtegningen. Hvilke forandringer indeholder de opdaterede standarder? Undersøgelse af de opdaterede standarder for at forstå hvad IAASB har lavet af forbedringer. Dette gøres for at forstå hvordan de opdaterede standarder påvirker revisorpåtegningen. Hvilken kritik (positiv/negativ) stilles de opdaterede standarder overfor? De opdaterede standarder har været igennem to høringsrunder. Her analyseres den sidste, da den er mest relevant i forhold til de endelige standarder. Det undersøges hvilke tiltag der er opbakning til, samt hvor der er kritik af standarderne. Derudover skal det undersøges hvor meget der er ændret på de endelige standarder i forhold til den kritik, der er modtaget under høringsrunden. I hvor høj grad er der sammenhæng mellem regnskabsbrugernes ønsker til forbedringer omkring den nuværende påtegning og de ændringer der er foretaget i de opdaterede standarder? Ændringerne af revisorpåtegningen er uden betydning, hvis ikke det har sammenhæng med hvad regnskabsbrugerne mangler i den nuværende påtegning, da målet er at gøre Side 7 af 73

8 påtegningen mere informativ og anvendelig for regnskabsbrugerne. Denne sammenhæng skal derfor undersøges, for at kunne bevise hypotesen. 1.4 Metode og struktur Denne opgave bygger på velkendt teori, der anvendes til at forstå vigtigheden af revisors arbejde og revisors påtegning på regnskabet. Desuden forklarer teorien, hvordan manglende tillid til revisor påvirker både revisor og regnskabsbrugerne, men også offentligheden igennem det finansielle marked. Det er herefter muligt at analysere på om de tiltag, der er lavet i forbindelse med forbedring af påtegningen, vil forbedre tilliden til revisor. Ud fra dette kan det diskuteres, hvorvidt tiltagene vil forbedre påtegningen rent teoretisk. Først beskrives revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant samt nødvendigheden af revisorpåtegningen på regnskabet igennem revisionsteori. Så følger en undersøgelse af regnskabsbrugernes syn på påtegningen, samt hvilke fordele og ulemper den nuværende påtegning inkluderer. Derefter kommer en analyse af udkast til de opdaterede standarder med fokus på nye tiltag og ændringer i forhold til de nuværende standarder. Dette inkluderer en gennemgang af høringssvar, samt undersøgelse af hvordan IAASB har tilrettet de endelige standarder efter høringsrunden. Herefter følger en diskussion af, om ændringerne i standarderne har sammenhæng til de ønsker regnskabsbrugerne har, samt om det, med udgangspunkt i de opdaterede revisionsstandarder, er lykkes for IAASB for højne informationsniveauet og samtidig anvendeligheden af revisorpåtegningen Afgrænsning Opgaven vil ikke kigge på erklæringsbekendtgørelsens krav til revisionspåtegninger, men derimod fokusere på de internationale standarder, ISA erne, da det er disse der er blevet forbedret gennem IAASB s arbejde. Derudover har det heller ikke været muligt, grundet opgavens størrelse og tidsramme at kigge på de udspil som European Commision (EU) og US Public Company Acccounting Oversigt Board (PCAOB) er kommet med, som også begge arbejder på at forbedre revisorpåtegningen. Side 8 af 73

9 Muligheden for at se på hvilken effekt standarderne har i praksis kan ikke medtages i denne opgave, da det først vil vise sig når de bliver brugt af revisor og regnskabsbrugerne på den måde oplever den nye påtegning. Standarderne træder først i kraft for regnskabsår, der slutter efter 15. december 2016 og det vil derfor først være i foråret 2017, at de nye påtegninger vil være i anvendelse. Det har ikke været muligt at gennemgå alle de høringssvar IAASB har modtaget i forbindelse med ED. Der er derfor udtaget en stikprøve, som indeholder svar fra forskellige grupper, så der både er fra revisorer, regnskabsbrugere, standardsættere og øvrige interessenter. Der har desværre ikke været særlig mange høringssvar fra regnskabsbrugere, hvorfor det i overvejende grad er revisorforeninger/standardsættere, der er medtaget i analysen. IAASB har stået overfor samme problemstilling, og har udarbejdet deres standarder på baggrund af de svar de har fået. Grundet den korte tidsperiode efter udgivelse af de opdaterede standarder, har det ikke været muligt at få reaktioner på de endelige standarder, mens arbejdet af denne opgave udføres. 1.5 Litteratur og kildekritik De opdaterede standarder vil blive brugt til analysen. Derudover vil rapporten bruge Exposure Draft (ED), Reporting on Audited Financial Statements: Proposed New and Revised International Standards on Auditing (ISAs), da det er i forhold til denne udgave af standarderne, der er modtaget høringssvar. Som en del af opgaven, vil høringssvar fra virksomheder, standardsættere og revisorer bliver gennemgået, for at få forståelsen af den respons, som IAASB har modtaget. Alle høringssvar vil på grund af opgavens begrænsede omfang, ikke blive gennemgået, hvorfor der udvælges stikprøver herfra. Stikprøveudvælgelsen er foretaget ud fra stratificeret udvælgelse, samt enkel tilfældig udvælgelse. Først er høringssvarene opdelt i grupper, alt efter om der er tale om revisorer, virksomheder eller andre interessenter. Derefter er der ud fra de enkelte grupper tilfældigt valgt hvilke der skulle indgå i opgavens gennemgang. Der er udvalgt et antal fra hver gruppe, så de er passende repræsenteret i forhold til hovedpopulationen, se bilag 1. Udvælgelsesmetoden kan være påvirket af egne tilknytnings forhold, idet der er større chance for at der er blevet udvalgt høringssvar fra virksomheder, der er velkendte, end mere ukendte virksomheder og private personer. Det er dog forsøgt på bedste vis at være neutral i udvælgelsesfasen. Side 9 af 73

10 I opgaven vil der blive anvendt sekundær data, idet opgaven ikke selv forespørger revisorer eller regnskabsbrugere, men i stedet arbejder med eksisterende datakilder. Dette skyldes at emnet stadig er meget nyt, og udtalelser fra eventuelle økonomichefer eller revisorer, vil bygge på deres umiddelbare reaktion, uden de har reflekteret mere over emnet og de nye tiltags konsekvenser. Begrænsningen af opgavens størrelse samt tidsmæssige begrænsning gør at anvendelse af eksisterende datakilder, vil give mere værdi til opgaven sammenlignet med primære datakilder, da høringssvarene forventes at bygge på reflekteret holdninger. De anvendte sekundære datakilder er alle skrevet af anerkendte professorer eller forskere, der har underbygget deres teori gennem udførlige undersøgelser, der bygger på mere end blot et enkelt interview eller research. Flere af de anvendte videnskabelige artikler er bestilt af IAASB, ligesom disse også har betalt for udførelsen af undersøgelsen. Dette gør at undersøgelsen kan være udsat for bias. Det anses dog ikke for at være noget problem, idet flere undersøgelser understøtter hinanden, da resultaterne i undersøgelserne ligner hinanden. På samme tid vurderes det heller ikke at IAASB vil få noget ud af at påvirke undersøgelserne. Det vurderes derfor at de anvendte kilder er pålidelige. Side 10 af 73

11 2 Revisionsteori Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant ved afgivning af erklæringer med sikkerhed, som lovgivningen kræver eller som ikke kun skal bruges af hvervgiveren jf. Erklæringsbekendtgørelsen 1. Derudover skal revisor agere som offentlighedens tillidsrepræsentant jf. Revisorlovens 16. Behovet for revision bunder dog ikke kun i lovkravene. På grund af asymmetriske information og muligheden for moral hasard vil revision være blevet nødvendigt, selvom det ikke havde været lovpligtig. Denne påstand bygger på en evaluering af den erhvervsmæssige udvikling, hvor det viser sig at der allerede var kontrollanter før revisionen blev lovpligtig, for eksempel i de engelske handelslaug (Watts, Zimmerman 1983). Nødvendigheden af revision og dermed revisorpåtegning kan forklares ud fra revisionsteori. I det nedenstående vil Principal Agentteorien og forventningskløft teorien blive gennemgået. 2.1 Principal Agentteorien Denne teori redegør for problemstillingen, der opstår idet en principal ansætter en agent til at varetage den daglige drift af virksomheden. Principalen vil i dette tilfælde være ejerne af virksomheden, der ansætter en agent i form af en direktør. Direktøren vil være ansvarlig for virksomheden og disponerer over de økonomiske midler og det forventes af ejerne, at han skaber fremtidige økonomiske fordele for dem. Principalen vil ikke kunne overvåge agentens arbejdsindsats på grund af den adskillelse, der er i mellem ejer og direktør. Her opstår der asymmetrisk information, der kan medfører moral hasard, idet agenten vil, hvis det er muligt, udnytte den manglende observation til at reducere sin arbejdsindsats. Moral hasard er en type asymmetrisk information, hvor den ene part i en aftale eller kontrakt kan observere sine egne handlinger, mens den anden ikke kan. Det kaldes også skjult information, da det er skjult for principalen. Derfor tilgodeser agenten ofte sine egne interesser ved at udnytte, at han har mere information end principalen. Han Side 11 af 73

12 udnytter derfor at principalen ikke kan observere hans handlinger, men at det kun er ham selv, der kan observere arbejdsindsatsen i fulde drag (Scott 2012a). En virksomhed defineres i denne teori på grund af de kontrakter, der fastlægger hvordan overskuddet i virksomheden skal fordeles. Her er regnskabet et vigtigt redskab til at gennemføre kontraktstrukturen. Kontrakterne i virksomheden omfatter aftaler mellem virksomhedens kapitalindskydere, kreditorer, indbyrdes i ledelsen og de kontrakter der fastsætter ledelsens belønningsstruktur. Alle individerne i virksomheden vil gerne optimere deres velfærd, det vil sige de vil maksimere deres egen nyttefunktion og det er accepteret af alle deltagere. Kontrakten er derfor til for at fastlægge hver enkelt deltagers rettigheder til den værdivækst, som genereres i virksomheden. (Elm-Larsen 1994). Agentteorien er en spil teori, der studerer designet af kontrakter, der er lavet for at motiverer en rationel agent til at handle på vegne af principalen, selvom agentens interesse ellers ville være i konflikt med principalens interesse. Teorien er karakteriseret ved, at der både er samarbejdende og ikke-samarbejdende spilelementer. Begge spillere handler ud fra, at de gerne vil optimere deres egen nyttefunktion, hvilket vil sige, at der er et ikke-samarbejdende element i teorien. På sammen tid er begge parter nødt til at binde sig til den kontrakt, der er imellem dem og på den måde samarbejde. Teorien behandler også kontrolproblemet, der er mellem de to parter, hvor principalen på grund af den økonomiske relation og moral hasard problematikken, har behov for at kontrollere agenten. Derfor arbejder agentteorien med at udarbejde kontrakter, der kan kontrollere agentens mulige moral hasard. Den mest effektive kontrakt opnår dette ved den laveste udgift (Scott 2012b). Kontraktens udformning afhænger af, hvad der er observerbart for begge spillere. I teorien antages det, at agenten er arbejdsavers, og derfor helst vil lave så lidt som muligt, og stadig få den samme nytte ud af det. Derudover antages det at agenten er risikoavers, så han helst vil undgå risiko og på den måde er agenten tilfreds med en fast løn, da der ikke er nogen risiko for ham, i relation til hvordan det går virksomheden. Risikoen ligger derimod hos ejeren, da det er ham, der får et vilkårligt payoff. I situationen hvor ejeren er risiko-neutral, vil han ikke have noget imod at bære risikoen (Scott 2012b). Side 12 af 73

13 Der kan opstå interessekonflikt mellem interessenterne, hvis agenten arbejder efter et langsigtet mål om en solid virksomhed, men principalen på samme tid kan have et mål om økonomiske fordele i form af højt udbytte i det pågældende regnskabsår. Det vil sige agenten ønsker at virksomheden skal vokse på sigt, mens principalen ønsker et godt resultat nu og her. Denne uoverensstemmelse mellem principalen og agentens mål skaber asymmetrisk information, idet principalen ikke effektivt kan overvåge agentens arbejdsindsats og der vil derfor opstå skjulte handlinger. Arbejdsindsatsen indeholder mange aspekter og det vil være umuligt for principalen at have kontrol over, hvor stor en arbejdsindsats agenten ligger i virksomheden. Direkte overvågning kan løse moral hasard problemet og giver mulighed for fast aflønning af ledelsen, men det er svært at overvåge agentens samlede indsats samtidig med, at det er omkostningstungt (Scott 2012b). En anden måde at løse problemet kunne være gennem indirekte overvågning. Hvis principalen ved, at der vil være forskel på payoff afhængigt af om agenten arbejder hårdt eller slapper af, kan han straffe agenten såfremt payoff viser at agenten har været ineffektiv på arbejdet. Denne straf kan være i form af at skulle betale noget af lønnen tilbage, og agenten vil derfor være motiveret til at arbejde hårdt for ikke at miste en del af sin løn. Hvis principalen ikke kan skelne mellem payoff i forhold til agentens indsats, vil indirekte overvågning ikke virke. Derfor er dette ikke den bedste metode at kontrollere agenten på, og det kan desuden også være svært at få agenten til at tilbage betale noget af sin løn, efter kontrakten er ophørt (Scott 2012b). Det bedste alternativ, når direkte overvågning ikke kan lade sig gøre, er at give agenten en del af overskuddet fra virksomheden. Når der er tale om en enkelt periode, er der dog et problem for principalen, da agenten skal have sin betaling ved periodens slutning, men payoff kan ikke fuldt ud observeres før næste periode. For at løse dette problem skal der vælges et præstations mål, der kan observeres af alle, som reflekterer agentens indsats og som er tilgængelig i slutningen af perioden. Nettoindtægten giver noget information om agentens indsats, men den afspejler dog ikke agentens indsats fuldt ud og der kan være flere ting der påvirker det. Det gælder for eksempel fejl i interne kontroller, forsinkelse i indregningen af indtægter for eksempel ved forskning. Nettoindtægt er altså udsat for støj og reflekterer systemet, mere end det egentlig Side 13 af 73

14 reflekterer agentens indsats, så der er ikke kun fordele ved at vælge den metode til at kontrollere agentens arbejdsindsats (Scott 2012b). Man kan også vælge bundlinjeresultatet til beregning af agentens bonus. Der er dog også et problem, idet den mest nyttige opgørelse af bundlinjeresultatet for investor, ikke nødvendigvis er bedst korreleret med ledelsens arbejdsindsats. Derudover har agenten mulighed for at dække over sin manglende arbejdsindsats gennem regnskabsstyring. Regnskabsstyring kommer til udtryk gennem ledelsens valg af regnskabspraksis og deres økonomiske handlinger. Agenten kan derfor styrer resultatet igennem valg af placering af transaktioner, fiktive transaktioner, skøn og klassifikation. På den måde kan agenten styrer regnskabet for egen vindings skyld. Da aflønningen ofte vil være afhængig af den rapportering, som agenten giver til principalen, vil belønningen være påvirket af, at agenten har mere information end principalen. Det er kun agenten, der har kendskab til hvor meget likviditet der skyldes agentens arbejdsindsats og hvor meget der skyldes kommende begivenheder (Elm-Larsen 1994). Revisor kan gøre kontrakten mere effektiv, ved at forbedre præcisionen af præstations målet. Revisor tilknyttes virksomheden, som endnu en agent, der skal være den overvågende og kontrollerede instans i virksomheden, da det er stort set umuligt for ejerne at overvåge ledelsens handlinger og kontrollere om de forvalter virksomhedens økonomiske aktiver forsvarligt (Scott 2012b). Der opstår asymmetrisk information imellem to eller flere personer, som har en økonomisk relation og revision bliver derfor nødvendigt (Elm-Larsen 2010). Måden hvorpå ejerne måler agentens arbejdsindsats, er gennem den information som direktøren giver til ejerne, heriblandt regnskaber. Revisor skal revidere regnskabet og give udtryk for om informationen er korrekt. På den måde kan bundlinjeresultatet bruges som et præstations mål og revisionen giver udtryk for om man kan stole på bundlinjeresultatet. Side 14 af 73

15 Figur 1 - Principal/agent model (Elm-Larsen 1994) Figur 1 ovenfor viser den danske principal-agent-model med en to-leddet ledelsesstruktur, hvor virksomhedens ledelsesstruktur består af generalforsamlingen (ejerne), bestyrelsen, direktionen og kontrakterne mellem disse parter. Agenten udgør bestyrelsen, principalen udgør ejerne, mens der er et ekstra agent-principal niveau i den danske model, da der også er bestyrelsen som principalen og direktionen som agenten. Direktionen skal rapportere til bestyrelsen og på den baggrund bliver der udarbejdet en årsrapporten, som generalforsamlingen kan træffe valg ud fra. Direktionen er ansat af bestyrelsen til at varetage den daglige ledelse. I denne teori bliver virksomhedens ledelse opfattet som en monopolistisk enhed, uanset at den danske model har en toleddet ledelsesstruktur. Revisor kommer ind i billedet som en anden agent, der er valgt af generalforsamlingen og som skal foretage revision af årsrapporten, for at sikre at den giver et retvisende billede af virksomheden (Elm-Larsen 1994). For at revisor kan udføre arbejdet som den kontrollerende agent, kræver det uafhængighed fra virksomheden og ledelsen. Revisors aflønning afsættes ud fra markedspriserne og afhænger ikke af revisors eller virksomhedens præstation. Revisor vil derfor ikke have samme adfærd som ledelsen (Elm-Larsen 1994). Revisor skal være uafhængig ved afgivelsen af revisionspåtegning på et regnskab jf. Revisorloven 24. Erklæringsbekendtgørelsen 1, stk. 2 bakker op om dette ved at sige, at revisor skal udforme sine erklæringer og udtalelser uafhængigt af hvervgiver. Uafhængighed af klienten er væsentlig for revisors erhvervsudøvelse. Uafhængighed defineres ofte som revisorens evne til at stå i mod ledelsens pres og indblanding i sine handlinger og vurderinger (Elm-Larsen 1994). Side 15 af 73

16 Kernen i revisionsprofessionens definition på kompetence og uafhængighed afhænger i høj grad af sandsynligheden for, at revisor informerer om, når der er konstaterede brud på de indgåede kontrakter mellem agent og principal. Denne sandsynlighed afhænger af om revisor opdager kontraktbruddet, vurderingen af regnskabets rigtighed og til sidst om revisor vil rapportere omkring det. Rapporterer revisor ikke om brud på kontrakten, falder hans troværdighed og revisors mulighed for fremover at afsætte sin ydelse (Elm- Larsen 1994) Kritik af principal agentteorien Principal agentteorien har også svage punkter, der kan påvirke teoriens videnskabelige karakter. Modellerne der bliver brugt i agentteorien er meget simple, og arbejder ofte kun med en enkelt tidsperiode. Dette betyder for teorien, at den overdriver risikoen for opportunistisk adfærd fra både agentens og principalens side. I modeller hvor der bliver brugt flere perioder, vil opportunistisk adfærd blive straffet i de efterfølgende perioder, da agenten for eksempel vil blive fyret i den efterfølgende periode, hvis han ikke lever op til principalens forventninger. Agentteorien tager heller ikke højde for de konkurrence mekanismer, der er på markedet mellem forskellige principaler og agenter. Samtidig antages det, at principalerne har fuldstændig kendskab til agentens nyttefunktion, hvilket ikke vil være tilfældet i virkeligheden (Elm-Larsen 1994). Kritikken af teorien er dog nogle af de betingelser som teorien opsætter, idet teorien meget præcist præciserer sine forudsætninger og betingelser for sin ræsonnementer. Teorien bygger på individuel nyttemaksimering, og det er derfor klart at både agenten og principalen vil optimere deres egen nyttefunktion i denne teori (Elm-Larsen 1994). Teoriens modeller har dog praktisk relevans, da de er velegnede til at pege på problemfelter og risici ved revision, fx koalition mellem agenterne (virksomhedens ledelse og revisor). Modellerne peger også på betingelserne for en vellykket revision og viser på også at revisors uafhængighed ikke kan tages for givet, men afhænger af den incitament struktur, der er valgt (Elm-Larsen 1994) Opsamling Principal Agentteorien belyser revisors rolle i offentligheden og forklarer hvorfor det er nødvendigt for virksomheds ejere at tilknytte revisor som endnu en agent, til at kontrollere at den årsrapport, der er udarbejdet af bestyrelsen, giver et retvisende billede Side 16 af 73

17 af virksomhedens finansielle stilling. Dermed får ejerne et bedre grundlag at træffe beslutninger ud fra. Som offentlighedens tillidsrepræsentant udfører revisor det kontrollerende og overvågende arbejde i virksomheden og giver udtryk for om regnskabet er aflagt efter lovgivning og øvrig regulering. En vigtig del af teorien er, at revisor skal være uafhængig af ledelsen og honoreres på baggrund af det arbejde der udføres og ikke det resultat revisor kommer frem til, da påtegningen ellers ikke vil have nogen værdi. Modellen hjælper med at opbygge en incitament struktur, så revisionen bliver vellykket. Det er vigtigt, at revisor får videregivet relevant information fra revisionen, så revisionen bliver mere forståelig for ejerne. Teorien arbejder med revisor som den kontrollerende agent for virksomheden. Det kontrollerende element er dog vigtigt for offentligheden i forhold til køb og salg af ejerandele og påvirker derfor det finansielle marked. 2.2 Forventningskløftteorien Forventningskløftteorien arbejder med at belyse den forskel, der er i mellem hvad revisor udfører af arbejde efter regnskabsbrugernes opfattelse, og hvad der forventes af revisor. Debatten omkring om revisor udfører sit arbejde tilstrækkeligt, kommer af at regnskabsbrugerne er uforstående overfor, hvordan en virksomhed som revisor har revideret uden bemærkninger, kort tid efter kan gå konkurs. Kritikken af revisors arbejde, behøver dog ikke bunde i at revisor ikke udfører sit arbejde i overensstemmelse med lovgivning og øvrig regulering. Revisor udfører aldrig en revision med 100% sikkerhed, da dette er for tidskrævende og omkostningstungt. I stedet foretager revisor en revision med høj grad af sikkerhed. Kritikken af revisor kan derfor, udover at skyldes revisors manglende arbejdshandlinger, også skyldes manglende lovgivning eller manglende forståelse hos regnskabsbrugerne. I denne teori er der tale om et forventningskløft mellem revisor og regnskabsbrugeren (Porter 1993). Side 17 af 73

18 Figur 2 - Forventningskløften (Porter 1993) Forventningskløftteorien kan beskrives ved hjælp af ovenstående figur. Teorien fortæller om den forskel, der er imellem hvad samfundet forventer af revisor og revisors udførte arbejde som det opfattes af omverdenen. Denne forskel kan opdeles yderligere i to kløft, som det ses på figur 2. Det første er rimelighedskløften (reasonableness gap), der opstår mellem hvad samfundet forventer af revisor og hvad der er rimeligt at forvente. Det andet er præstationskløften (performance gap), som udgøres af forskellen på hvad samfundet rimeligt kan forvente af revisor og hvad revisor opfattes at opnå. Præstationskløften kan opdeles i yderligere to kløft, som opstår på grund af mangelfulde standarder (deficient standard), der betegnes som forskellen mellem hvad samfundet rimeligt kan forvente af revisor og revisors pligt ifølge lovgivningen og mangelfuld præstation fra revisors side (deficient performance), der beskrives som forskellen mellem revisors opgaver beskrevet i lovgivningen og hvad revisor opfattes at opnå. Regnskabsbrugernes forståelse har indflydelse på, hvor stor forventningskløften er. Hvis regnskabsbrugeren fortolker en blank påtegning i regnskabet, som en 100% sikkerhed for at det præsenterede i regnskabet er korrekt, har regnskabsbrugeren ikke fuld forståelse for revisors arbejde og der opstår en forståelseskløft, som er en del af rimelighedskløften. Brenda Porter (1993), der er en anerkendt teoretiker, har udarbejdet strukturen af forventningskløften, som beskrevet ovenfor. Den har været grundlag for empirisk Side 18 af 73

19 research, der støtter den postulerede struktur. Ifølge Porter er det ikke kun revisor, der er skyld i forventningskløften, men regnskabsbrugeren er også selv med til at definere kløften. Warming-Rasmussen (1990) har lavet en undersøgelse for at forstå tillidsforholdet mellem regnskabsbrugeren og revisor. I den forbindelse har han også testet forventningskløften og fundet, at der er en kløft indenfor flere områder. De områder hvor Warming-Rasmussen identificerede forskel i opfattelsen mellem revisor og regnskabsbruger er; opklaring af underslæb, garanti for at virksomheden er finansielt sund, revisor har retten til at fastlægge den regnskabsmæssige behandling af selskabets økonomiske transaktioner, opstramning af revisors normsæt og åbenhed i revisorpåtegningen Informationskløft Som en del af rimelighedskløften, der er regnskabsbrugernes uberettigede forventninger til revisor, er der forskel på hvor meget information revisor giver regnskabsbrugerne og hvor meget information regnskabsbrugerne gerne vil have. Flere regnskabsbrugere ønsker at kunne træffe finansielle beslutninger på baggrund af den information de får fra revisor, og de mener derfor at revisors påtegning skal imødekomme dette informationsbehov. Det er her, der eksisterer en informationskløft, idet den består i forskellen mellem den information, der er nødvendig for at træffe finansielle beslutninger og den information som påtegningen giver sammen med anden offentlig information omkring virksomheden (Malaysian Institute of Accountants 2011). Figur 3 Informationskløften (Kilde Malaysian Institute of Accountants 2011) Side 19 af 73

20 Figuren viser hvordan den information, der er offentlig tilgængelig, kun udgør toppen af isbjerget af al den information, der er omkring virksomheden. Regnskabsbrugerne får information igennem årsrapporten, anden offentlig information samt revisors påtegning. Den del af information omkring virksomheden, som regnskabsbrugerne ikke får adgang til er virksomheds information, som ledelsen vælger ikke skal offentliggøres og information omkring revisionens omfang, proces og resultater. En del af den virksomhedsspecifikke information får revisor adgang til under revisionen, da det er relevant information for revisor. Regnskabsbrugerne ønsker at revisor skal offentliggøre mere af den information som opnås igennem revisionen for at give dem et bedre grundlag for at træffe finansielle beslutninger (Malaysian Institute of Accountants 2011) Opsamling Forventningerne til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant bliver i denne teori beskrevet som værende højere for regnskabsbrugerne end hvad de mener revisor udfører af arbejde. Forventningskløftteorien arbejder med denne forskel. Præstationskløften kan opstå enten på grund af mangelfuld præstation fra revisors side eller mangelfulde standarder, som er selve reguleringen. Rimelighedskløften fremkommer af de uberettigede forventninger regnskabsbrugerne har til revisor. Dette forårsages blandt andet af forståelseskløften, da regnskabsbrugerne forventer mere af revisor, end hvad rimeligt er, fordi de ikke har forståelse for, hvad der kan forventes af en revision. Informationskløften kan også siges at høre under rimelighedskløften, idet regnskabsbrugerne ønsker og forventer mere information fra revisor, end hvad det er tilladt for revisor at give i sin påtegning. Det er summen af disse kløfter, der mindsker tilliden til revisor, fordi forventningerne ikke er afstemt. Side 20 af 73