ANALYSE: GOING CONCERN REVISORS EVNE TIL AT VURDERE VIRKSOMHEDERNES FORTSATTE DRIFT

Transkript

1 ANALYSE: GOING CONCERN REVISORS EVNE TIL AT VURDERE VIRKSOMHEDERNES FORTSATTE DRIFT En analyse foretaget af FSR danske revisorer i samarbejde med revisionsfirmaet Beierholm FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og 1politisk.

2 Om undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført i perioden juni-september Undersøgelsens formål er at undersøge revisors evne til at vurdere virksomhedernes fortsatte drift også kaldet going concern på baggrund af en stikprøve blandt danske aktie- og anpartsselskaber. Undersøgelsen sammenligner data med en lignende undersøgelse foretaget i 2009 af revisionsfirmaet Beierholm. Undersøgelsen ser i den forbindelse på om revisorerne oftere tager et forbehold eller giver en supplerende oplysning på konkursramte virksomheders regnskaber i forhold til 2009 undersøgelsen. 500 danske virksomheder, der gik konkurs i 2011, indgår i materialet for denne undersøgelse. Konkursdata er indhentet fra Experian i foråret Derudover er der indhentet data fra en kontrolgruppe af 500 tilfældigt udvalgte virksomheder i Danmark i samme periode. Selskaber, hvor konkursdekretet senere er ophævet, er fjernet fra stikprøven. Datoen for konkursdekretet for de selskaber, som indgår i stikprøven, er indhentet via Statstidende. Hovedkonklusioner Otte ud af 10 konkursramte virksomheder (79 pct.) går konkurs mere end ét år efter balancedatoen og dermed efter den periode, hvor revisor forventes at vurdere virksomhedernes muligheder for at fortsætte driften. Kun hver femte virksomhed (21 pct.) gik konkurs inden for en periode på ét år efter balancedatoen. Blandt de 21 pct. af virksomhederne, der gik konkurs inden for ét år efter balancedatoen havde seks ud af 10 (60 pct.) enten et forbehold eller en supplerende oplysning vedrørende going concern i revisionspåtegningen. Otte ud af 10 virksomheder (78 pct.), der gik konkurs inden for ét år efter balancedatoen havde et forbehold eller en supplerende oplysning i revisionspåtegningen. Syv ud af 10 (72 pct.) virksomheder, der gik konkurs i 2011, havde enten et forbehold eller en supplerende oplysning i revisionspåtegningen. Til sammenligning var det kun seks ud af 10 (60 pct.) af virksomhederne i 2009 undersøgelsen, der havde et forbehold eller en supplerende oplysning i revisionspåtegningen. Blandt virksomhederne i kontrolgruppen 2011 gjorde dette sig kun gældende for hver femte virksomhed. Blandt de konkursramte virksomheder i undersøgelsen er der tre gange så stor en andel af virksomheder, hvor revisor har givet supplerende oplysninger om ulovlige kapitalejerlån, som blandt kontrolgruppen 2

3 Indledning I 2011 gik over danske virksomheder konkurs og mere end arbejdspladser forsvandt som følge deraf. Mange virksomheder er fortsat pressede på økonomien og både virksomhedsledelserne og fra revisorerne har derfor stort fokus på virksomhedernes evne til at fortsætte driften også kaldet going concern. Det er revisor, der på baggrund af ledelsernes vurdering af virksomhedernes evne til at overleve yderligere ét år, skal erklære sig om hvorvidt virksomheden er en going concern ét år efter balancedagen. Revisors vurdering og erklæring har stor betydning for om virksomhedens investorer og kreditorer kan handle i tillid til at virksomhedens sundhedstilstand er i orden. Som det fremgår af nedenstående figur, er det langt hovedparten (79 pct.) af konkurserne i undersøgelsen, der sker efter ét år efter balancedatoen, som er den dato, som ledelsen og revisor, skal anlægge sin going concern forudsætning efter. Konkret betyder det, at det kun er en mindre andel af de konkursramte virksomheder (21 pct.), hvor ledelsen og evt. revisor kan have anlagt et forkert skøn vedrørende virksomhedens evne til at overleve yderligere et år. Figur 1. Antal måneder fra balancedato til afsigelse af konkursdekret Som det fremgår af figur 1, er der næsten ingen konkurser i de første seks måneder efter balancedatoen, hvilket naturligt hænger sammen med, at årsrapporten skal aflægges senest fem måneder efter balancedatoen. Langt hovedparten af de konkursramte virksomheder går således først konkurs mellem ét og to år efter balancedatoen. 3

4 Ledelsen vurderer om virksomheden kan fortsætte driften Det er ledelsens ansvar at aflægge årsrapporten, og det er ledelsen, der i første omgang skal foretage en vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften. Årsrapporten skal udarbejdes under going concern-forudsætningen, medmindre en konkurs truer eller ledelsen har til hensigt at bringe virksomhedens aktiviteter til ophør. Revisor skal altid foretage en vurdering af ledelsens going concern-forudsætning. Revisor gennemgår og vurderer den dokumentation, som ledelsen har anvendt som grundlag for going concern forudsætningen. Vurderingen af going concern skal som et minimum dække en 12 måneders periode fra balancedagen. Hvis en virksomhed fx har balancedag , skal vurderingen være bygget på going concern i hele 2012 indtil næste balancedag Revisor skal tage stilling til ledelsens vurdering og komme med sin konklusion på regnskabet. Revisors vurdering er baseret på et øjebliksbillede, og forudsætningerne for revisors konklusion kan hurtigt ændre sig. Det kan fx være tilfældet, hvis renten pludseligt stiger markant og dermed påvirker værdiansættelsen af ejendomme og andre aktiver. Dette indebærer dog ikke nødvendigvis, at revisors vurdering var forkert på det tidspunkt, hvor den blev foretaget. Om going concern Revisor skal tage stilling til den daglige ledelses vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften. Ved stillingtagen til den daglige ledelses vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften skal revisor dække den samme periode, som den daglige ledelse har anvendt ved udførelsen af sin vurdering som krævet i den relevante regnskabsmæssige begrebsramme (fx årsregnskabsloven). Hvis den daglige ledelses vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften dækker en periode på mindre end 12 måneder efter balancedagen, skal revisor anmode den daglige ledelse om at forlænge vurderingsperioden til mindst 12 måneder efter balancedagen. Revisor kan efter omstændighederne anlægge en længere vurderingsperiode end 12 måneder efter balancedagen (fx. 12 måneder efter datoen på revisors erklæring, der typisk ligger 4-5 måneder efter balancedagen). Ved stillingtagen til den daglige ledelses vurdering skal revisor overveje, om den daglige ledelses vurdering omfatter al relevant information, som revisor er bekendt med som følge af revisionen. Revisor skal desuden forespørge ledelsen, om den har kendskab til begivenheder eller forhold 4

5 ud over de 12 måneder efter balancedagen, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens muligheder for at fortsætte driften. Hvis der konstateres begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, skal revisor opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for at fastslå om der er væsentlig usikkerhed eller ej ved at udføre yderligere revisionshandlinger. Kilde: International revisionsstandard ISA 570 Forbehold eller supplerende oplysning Revisor skal altid oplyse om usikkerheder med fortsat drift. En supplerende oplysning er relevant, hvis revisor er enig med ledelsen i forudsætningen om going concern, men ønsker at påpege usikkerheder, som regnskabsbrugerne skal være opmærksomme på og henvise til de dele i regnskabet, hvor denne usikkerhed er beskrevet. Revisor tager derimod et forbehold, hvis revisor er uenig med ledelsen i going concern forudsætningen, eller hvis usikkerheden ikke er tilstrækkeligt beskrevet i regnskabet. Som det ses af figur 2, havde seks ud af 10 (60 pct.) virksomheder, der gik konkurs inden for ét år efter balancedatoen, enten et forbehold eller en supplerende oplysning om going concern på regnskabet. Figur 2. Periode fra balance dato til afsigelse af konkursdekret i forhold til andel forbehold eller supplerende oplysninger om going concern på regnskabet 70% 63% 50% 37% 30% 20% 10% 0% <1 år i alt 1 år i alt Hverken forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern 5

6 Ser man på det samlede omfang af forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern og forbehold og supplerende oplysninger om andet end going concern vokser andelen yderligere (se figur 3). 78 pct. af de virksomheder, der gik konkurs inden for ét år efter balancedatoen havde således et forbehold eller en supplerende oplysning i revisionspåtegningen. 22 pct. havde en såkaldt blank påtegning. I reelle tal drejer det sig om 20 ud af sammenlagt 500 konkursramte virksomheder, som havde en blank påtegning på regnskabet inden for ét år efter balancedatoen. Figur 3. Periode fra balancedato til afsigelse af konkursdekret i forhold til samlet andel forbehold eller supplerende oplysninger på regnskabet 90% 80% 70% 50% 78% 71% 30% 20% 10% 0% 22% 29% <1 år i alt 1 år i alt "Blank" påtegning Forbehold eller supplerende oplysning Om revisors forbehold og supplerende oplysninger Revisor skal altid tage et forbehold, hvis der er væsentlige oplysninger i regnskabet, som ikke giver et retvisende billede fx af ledelsens going concern forudsætning, eller hvis der mangler lovpligtige oplysninger i regnskabet. Hvis revisor vurderer, at der er usikkerhed om hvorvidt virksomheden kan forsætte driften i yderligere ét år og denne usikkerhed ikke er beskrevet i regnskabet, skal revisor tage et forbehold. Modsat forbeholdet, hvor revisor udtrykker, at regnskabet ikke er retvisende, så giver revisor en supplerende oplysning, hvis revisor er enig i regnskabet, men samtidig ønsker at gøre opmærksom på forhold i regnskabet, som regnskabslæserne skal være opmærksomme på. Der er en lang række forhold og begivenheder, der kan føre til at revisor giver en supplerende oplysning i sin påtegning. Revisor skal blandt andet give en supplerende oplysning, hvis 6

7 revisor: finder det nødvendigt at fremhæve væsentlige forhold, der vedrører et going concernproblem, det kan fx være at en vigtig kassekredit udløber, finder det nødvendigt at omtale andre betydelige usikkerheder, som kan påvirke regnskabet, finder, at lovgivningen om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale ikke er overholdt, eller har begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar, det kan fx være, hvis der er optaget et ulovligt aktionærlån. Revisor tager flere forbehold og giver flere supplerende oplysninger vedrørende going concern Et af undersøgelsens formål er at undersøge, om der er sket en udvikling i resultaterne fra 2009 undersøgelsen og til nu. Det er fx nærliggende at antage, at den eskalerende økonomiske og finansielle krise har medført, at revisorerne oftere tager et forbehold eller giver en supplerende oplysning vedrørende going concern i de konkursramte virksomheders 2011 regnskaber i forhold til Som det fremgår af figur 4 nedenfor, er der som ventet sket en stigning i andelen af reviderede regnskaber, hvor revisor enten har taget et forbehold eller givet en supplerende oplysning vedrørende going concern. Mens 28 pct. af alle konkursramte virksomheder med et revideret regnskab havde et forbehold eller en supplerende oplysning vedrørende going concern i 2009, var det tilsvarende tal steget til 41 pct. i 2011 en stigning på 13 pct. point. Andelen af konkursramte virksomheder uden et forbehold eller en supplerende oplysning vedrørende going concern er samtidig faldet tilsvarende fra 2009 til Ser man på kontrolgruppen, som afspejler et tilfældigt udvalg af virksomheder herhjemme både konkursramte og ikke-konkursramte er det under 10 pct. af virksomhederne, der har fået et forbehold eller en supplerende oplysning vedrørende going concern i

8 Figur 4. Andel regnskaber med forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i forhold til alle reviderede regnskaber eller regnskaber med review 100% 90% 91% 80% 70% 72% 59% 50% 30% 28% 41% 20% 10% 9% 0% Konkursramte selskaber 2008 og 1. kvartal 2009 Konkursramte selskaber 2011 Kontrolgruppe 2011 Hverken forbehold eller supplerende oplysninger vedrørerende going concern Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørerende going concern Også når man ser på udviklingen i det samlede omfang af forbehold og supplerende oplysninger på regnskaberne fra 2009 undersøgelsen og til nu, tegner der sig en tydelig tendens (se figur 5). Andelen af konkursramte virksomheder, der enten har et forbehold eller en supplerende oplysning i revisionspåtegningen er således steget med 12 pct. point fra 60 pct. i 2009 til 72 pct. i Tilsvarende er andelen af konkursramte selskaber, der hverken har et forbehold eller en supplerende oplysning faldet fra 40 pct. i 2009 til under 30 pct. i Det er med andre ord en betydeligt mindre andel konkursramte virksomheder, der har fået en blank påtegning i 2011 sammenlignet med Til sammenligning er det op mod 80 pct. af virksomhederne i kontrolgruppen, der har en blank påtegning på regnskabet. 8

9 Figur 5. Forbehold eller supplerende oplysninger i forhold til alle reviderede regnskaber eller regnskaber med review 90% 80% 70% 50% 30% 20% 10% 0% Konkursramte selskaber 2008 og 1. kvartal % 72% Konkursramte selskaber % 23% Kontrolgruppe 2011 Hverken forbehold eller supplerende oplysninger Forbehold eller supplerende oplysninger Konkursramte virksomheder har flere ulovlige lån Et af de forhold, som udløser en supplerende oplysning på årsregnskabet fra revisor er, når ledelsen eller andre nærtstående parter har optaget et ulovligt lån i selskabet også kaldet ulovligt aktionærlån eller kapitalejerlån og som følge heraf kan ifalde ansvar. Er der optaget ulovlige lån i selskabet, har revisor pligt til at gøre opmærksom på det i form af at give en supplerende oplysning på regnskabet. Som det fremgår af figur 6, er der en tilsyneladende sammenhæng mellem, om virksomheden er konkursramt, og hvorvidt der er optaget ulovlige lån. Blandt de konkursramte virksomheder i undersøgelsen er der således tre gange så stor en andel virksomheder, hvor revisor har givet en supplerende oplysning om et ulovligt aktionærlån, som blandt kontrolgruppen. Hvad der er årsag til, at omfanget af ulovlige lån er større i konkursramte virksomheder end i kontrolgruppen, giver undersøgelsen ikke noget svar på. 9

10 Figur 6. Supplerende oplysninger om kapitalejerlån ud af samlet antal reviderede regnskaber eller regnskaber med review 20% 18% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 6% 4% 2% 0% Konkurs 2011 Kontrol 2011 Supplerende oplysninger om kapitalejerlån Om ulovlige aktionærlån Ifølge selskabsloven er det ulovligt at låne penge af sit eget selskab. Revisor skal i henhold til erklæringsbekendtgørelsen give en supplerende oplysning på regnskabet, hvis revisor konstaterer ulovlige lån i selskabet. Det er altså revisor, der med en supplerende oplysning på regnskabet informerer regnskabsbrugerne og herunder Erhvervsstyrelsen, om der er eller har været ulovlige lån i selskabet i det pågældende regnskabsår. Dette gælder dog ikke når revisor yder anden form for bistand end revision fx i form af en assistance eller et review. Kontaktpersoner: Anders Bisgaard, Beierholm: tel.: ; mail: [email protected]. Jesper Seehausen, Beierholm: tel.: ; mail: [email protected] Anders Lau, FSR danske revisorer: tel.: ; mail: [email protected] 10

11 Bilag: Eksempler på forhold, kan rejse tvivl om, hvorvidt virksomheden kan fortsætte driften (going concern) Økonomiske forhold Negativ egenkapital eller negativt arbejdskapital Lån, der nærmer sig forfald uden realistisk udsigt til fornyelse eller indfrielse, eller for stor afhængighed af kortfristede lån til finansiering af anlægsaktiver Indikation af tilbagekaldelse af finansiel støtte fra långivere og andre kreditorer Negative pengestrømme fra driften vist i realiserede eller budgetterede opgørelser. Negative økonomiske nøgletal Betydelige driftstab eller væsentlig forringelse af værdien af aktiver, der genererer pengestrømme Restancer med eller ophør af udbyttebetalinger Manglende evne til at betale kreditorer ved forfald Manglende evne til at overholde betingelser i låneaftaler Ændring fra kredit til betaling pr. efterkrav hos leverandører Manglende evne til at opnå finansiering af afgørende produktudvikling eller andre vigtige investeringer Driftsforhold Tab af nøglepersoner i ledelsen uden genansættelse Tab af større marked, franchise, licens eller hovedleverandør Arbejdskonflikter eller mangel på vigtige leverancer Andre forhold: Manglende opfyldelse af kapitalkrav eller andre lovmæssige krav Verserende retssager eller tilsynssager mod virksomheden, der hvis de lykkes, kan resultere i krav, der sandsynligvis ikke vil blive honoreret Ændringer i lovgivning eller forvaltning, der forventes at påvirke virksomheden negativt Kilde: International revisionsstandard ISA