Tema: Schengen NUMMER 1. FEBRUAR ÅRGANG. Danmark har aldrig været indvandrerland. Dansk Folkeparti køber grænsen

Transkript

1 NUMMER 1. FEBRUAR ÅRGANG Tema: Schengen Danmark har aldrig været indvandrerland Dansk Folkeparti køber grænsen

2 LEDER Tosproget - et problem...? Et af Dansk Folkepartis medlemmer er tysk gift. Parret har to skønne knægte på henholdsvis seks og fire år. Fra allerførste færd har hans hustru fornuftigvis talt tysk til børnene, mens han selv naturligvis udelukkende har talt dansk med dem. Ægteparret valgte at gøre det på den måde, fordi de fandt, at det at være begunstiget af to sprog senere ville være en kolossal fordel for børnene. At de til den tid i realiteten kunne vælge, om de ville arbejde i Danmark eller i Tyskland og i begge tilfælde ville have muligheden for at kunne fungere i eksempelvis eksportsektoren eller på anden måde dagligt benytte begge sprog. Far og mor kunne naturligvis godt have valgt at sige: Nu bor vi i Danmark, så derfor taler vi dansk med børnene - og hustruen taler da også virkelig godt dansk, men for hende var det dels unaturligt at skulle snakke med sine små på et sprog, som hun ikke fuldstændig behersker, dels ville hun netop af den grund ikke være den rigtige dansklærer for sine børn. Parret havde da også lykkeligvis ladet sig skræmme af, at der i deres bekendtskabskreds i London befinder sig et dansk-græsk ægtepar, som havde besluttet sig til, at da deres børn skulle have en engelsk fremtid, ville det bedste være, at sproget hjemme udelukkende var engelsk. Skæbnen ville, at hverken danskeren eller grækeren var specielt gode til engelsk, med det resultat, at deres børn som "modersmål" fik et ganske forskrækkeligt, gebrokkent engelsk, som de i øvrigt ikke kan bruge til noget som helst. Og i forældrenes hjemlande har børnene arbejdsmæssigt slet ikke noget at gøre - ja, deres liv er så træls, at de end ikke kan sludre hyggeligt med deres bedsteforældre. Vores dansk-tyske par har da også fået stort held med deres poder: Børnene taler simpelthen perfekt tysk og perfekt dansk. De blander aldrig deres to sprog sammen: Beder faderen på dansk et af børnene om lige give en besked videre til moderen, får hun pr. omgående beskeden på formfuldendt tysk. Skægt at opleve, og meget, meget imponerende. Og således har de to børn altså i barselsgave sprogligt fået en kanonstart på deres liv! Den glade far kunne da selvfølgelig heller ikke ret længe skjule sin stolthed, da han ringede den lokale skole op for at melde drengen ind. Kort inde i samtalen med skoleinspektøren busede det da også glad ud af ham: "Ja, og så er han for resten tosproget!" Der blev en længere anstrengt pause... Lidt efter sukkede skoleinspektøren tungt, idet han træt udbrød: "Tosproget...!" Han var vist lige ved at sige "Åhr, nej...", men greb sig professionelt i det, men hans tunge, sukkende stemmeføring lod ingen tvivl tilbage: Åhr, nej, her kommer så et nyt problembarn! Vores glade, nu lidt slukørede og overraskede far, fik så fremstammet sagens rette sammenhæng: At der altså var tale om et reelt tosproget barn, som bare tillod sig den luksus at kunne tale såvel formfuldendt tysk som formfuldendt dansk - og at sønnen tilmed allerede kunne skrive lidt på begge sprog. Nu åndede skoleinspektøren lettet op, for det var jo en helt anden historie. Ja, nærmest en succeshistorie, og han skyndte sig at fortælle faderen, at skolen glædede sig enormt til at få hans søn i skolen, og sikke nemt, det ville blive for ham, og sikke en stor inspiration, det ville være for både lærere og klassekammerater, når de skulle til at have tysk i sjette klasse... Men man forstår jo godt den hårdt prøvede skoleinspektør, som i årevis har haft tårnhøje kæmpeproblemer med den stime af tosprogede, som i takt med masseindvandringen har frekventeret hans skole. For det allersidste i verden, disse indvandrerbørn er, er jo netop tosprogede. Næh, ét-sprogede er de, og det er ihvertfald ikke dansk, der er det ene sprog. Og derfor så skoleinspektøren i ånden det ekstramandskab, han skulle have sat i sving, den dårlige kommunikation mellem hjem og skole, der ventede, den manglende indlevelse i dansk mentalitet og skoleforhold, separate baderum, et barn, der ikke ville med på skoleudflugter, den eklatante mangel på disciplin og respekt - kort sagt: de mange dårligdomme, der følger med en tosproget. "De tosprogede børn". Ja, også på dette punkt i udlændingedebatten fordrejes kendsgerningerne for at få det hele til at lyde mere yndigt og for at skjule sagens rette sammenhæng. For at være reelt tosproget, som vore dansk-tyske børn er det, er jo ren luksus, men at være tosproget i den normale jargon er ensbetydende med problemer. Men sådan er der jo så meget... CRE8 2 INDHOLD Nyhedsbrev Brev fra Pia Kjærsgaard side 3 DF køber grænsen Tema: Schengen DF sikrede ældre gratis bustransport DANSK FOLKEBLAD side 4-5 side 6-9 side 10 Røde Kors annoncerer efter flygtninge side 11 Danmark har aldrig været indvandrerland side S byder DF op til dans side Ny bog om DF skaber debat side Ude i Danmark og nyt fra Landsorganisationen side Gæsten Fiskeriformand Hans Aa om et døende erhverv side Kalender bagsiden Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 5. årgang, nr. 1. Februar ISSN: Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Michael Rex, Anders Skjødt og Henrik Gade Jensen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer fredag den 6. april Deadline for kalender o.l. er den 26. marts. Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forsiden: Fattigdom på vandring - Schengen blotlægger landets grænser (Scanpix/Nordfoto) Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv.

3 nye boliger - til hvem...? NYHEDSBREV I løbet af de næste ti år skal der skaffes nye boliger i Danmark. Det meddelte Morgenavisen Jyllands-Posten neutralt i en forsideoverskrift forleden. CRE8 Umiddelbart kunne sådan en overskrift lyde, som om vi lever i et land i en kolossal menneskelig og økonomisk udvikling, og at vi for tifemten år siden havde nogle store, dejlige fødselstal, der gjorde, at der nu stod en ivrig, arbejdsdygtig generation klar til at rykke ind i alle de nye boliger, og derfra kunne gå ud på arbejdsmarkedet til gavn for landet. Det er desværre ikke tilfældet. Vi havde ikke for ti-femten år siden specielt store fødselsårgange - tværtimod var tallet vist, mener jeg at huske, nærmest faldende. Men alligevel skal der skaffes nye boliger, og hvorfor nu det? Ja, Jyllands-Posten giver ikke nogen forklaring på fænomenet, om end forklaringen ligger lige for: Hvert eneste år ankommer fra udlandet mennesker Der er ingen planer for, hvor disse mange boliger skal opføres - ligesom ingen kender de økonomiske konsekvenser. Var det så et købedygtigt og pengestærkt publikum, der skulle bygges til, var der tale om en positiv udfordring, men når der hovedsagelig er tale om mennesker på overførselsindkomster, kan pengene til opførelse og drift kun skaffes via offentlige midler. Tilmed er det danske folk ikke positivt over for det, der foregår. For dagligt bliver udfordringen mere og mere uoverskuelig; de statslige myndigheder forsøger febrilsk at skaffe indkvarteringsmuligheder i nedlagte kaserner, socialt og privat boligbyggeri, villaer - og sågar sommerhuse, alt imens man forsøger at fralægge sig ansvaret ved at spille sorteper videre, og skubbe ansvaret over på kommuner og amter. Folketingets flertal, bestående af Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative, De Radikale, Centrumdemokraterne, De Kristelige - samt de socialistiske partier, har skabt problemerne, og har ikke noget seriøst bud på, hvordan landet og folket skal klare en årlig indvandring på - i øjeblikket - mellem Befolkningen herhjemme er vidne til et markant stigende antal af grove voldsforbrydelser, begået af de fremmede. Nye, hidtil ukendte discipliner som massevoldtægter har gjort deres indtog i vort engang så fredelige og ordentlige Danmark. Ghettodannelserne er en realitet i de store bysamfund; der er områder i landet, hvor en dansker nødig bevæger sig. Ja, der er endog områder, i hvilke selv politiet afstår fra udføre den pålagte opgave: At sørge for lov og orden. Taler ikke dansk Undervisningsområdet er, specielt i hovedstadsområdet, nærmest kaotisk. Snesevis af folkeskoler i området har nu muslimsk elevflertal - officielt hedder dette: Flertal af tosprogede børn, selvom der reelt er tale om ét-sprogede børn, og det sprog, de taler, er i hvert fald ikke dansk. Ganske vist har Folketingets flertal ikke ligget på den lade side, når det gælder om at producere papir om dette, det største samfundsproblem, Danmark har oplevet i nyere tid. En 600 siders integrationsrapport og en ny integrationslov er det blevet til - om alle de initiativer, man vil iværksætte, om end de fleste af de ting, der iværksættes er fuldstændig uden betydning. 3 Eksempelvis ville man komme tvangsægteskaberne til livs - og det endte med, at kun et enkelt ægteskab vistnok blev forpurret. Man ville skabe muligheder for, at flygtninge kunne vende tilbage til deres fædrelande, men også det endte i det rene ingenting. Man skulle starte nye dansk-klasser og endnu flere undervisere skulle tage fat på at integrere; og ganske vist blev der ansat en masse, men integreringen blev der intet af. Problemerne er større end før. Samtidig blev der ingenting ud af de udvisninger, som domstolene dømte. De pågældende bliver i landet alligevel. For det egentlige problem, selve det centrale problem, består jo: At tilstrømningen fortsætter med uformindsket, ja stigende, styrke år for år. Jeg bliver ofte bedt om at forklare, hvad vi vil gøre for at forbedre integrationen, og jeg svarer også altid gerne på det, selvom jeg ikke kan begribe, at det er mit problem. For virker det ikke underligt, at jeg, som i årevis har advaret og advaret om, hvad landet ville udvikle sig til, hvis vi bare lod tilstrømningen fortsætte, pludselig skal være den, som løser problemerne? Jeg har gentagne gange sagt, at DF er parate til at hjælpe med til integrationen af de udlændinge her til lands, som ikke kan hjemsendes, men kun såfremt de andre partier vil være med til at lukke for videre tilstrømning. Ellers kan det simpelthen ikke lade sig gøre, og ellers vil vi ikke aktivt deltage i nogen former for integreringslovgivning. Vi har sammenlignet situationen med et badekar, som er løbet fuld af vand, og hvor man ivrigt beskæftiger sig med hele tiden at forsøge at tørre op på gulvet - fremfor at foretage sig det eneste logiske - nemlig først at lukke for hanen - og derved standse den videre tilstrømning. Og den tilstrømning må og skal standses. Situationen er endnu ikke uløselig. Men skal vi undgå det, der er værre befinder landet sig i den elvte time. Misinformation Det allerstørste problem, befolkningen i denne forbindelse må slås med, er misinformationen. En - fra magthavernes side - årelang, bevidst fortielse eller fordrejning af, hvad der rent faktisk foregår herhjemme, og ikke mindst en årelang fortielse af, hvad der venter os, såfremt vi blot lader stå til og lader udviklingen fortsætte. Jeg ser nu som så mange andre frem til folketingsvalget, hvor de danske vælgere har muligheden for at give til kende, om de ønsker et multietnisk Danmark med alle de dårligdomme, der kendetegner et sådant samfund og til at fortælle, hvilken udvikling, der ønskes herhjemme. For øjeblikket ser det ud til, at den bedste mulighed, vi har, er et VOK-flertal, men kun med et markant styrket Dansk Folkeparti vil vi kunne sætte dagsordenen med hensyn til udlændingepolitikken. Valget kan komme før, vi aner det, og i Dansk Folkeparti er vi aldeles rede til valget. Vores holdning er, at jo før, det kommer - desto bedre.

4 Dansk Folkeparti købe Dansk Folkeparti repræsentanter, som en iskold lørdag den 12. januar foretog en endelig besigtigelse af ejendommen: MF Poul Nødgaard, MF Peter Skaarup, den tidligere ejer Svend Kristensen, MF Kristian Thulesen Dahl, folketingskandidat Kell Kristiansen - som havde taget sin lille søn med, org. nfmd. Poul Lindholm Nielsen, sekretariatschef Steen Thomsen, pressechef Søren Espersen og pol. sekr. Carl Christian Ebbesen. Svend Kristensen gennemgår de historiske dokumenter i grænsevagtstuen for Carl Christian Ebbesen, Søren Espersen og Kristian Thulesen Dahl. SCHENGEN Den herlige, 78 år gamle grænsestation ved Sæd, Sønderløgum Landevej 9 - samt godt en tønde land dejlig jord langs den dansk-tyske grænse, er pr. 25. marts 2001 Dansk Folkepartis eje. Det blev resultatet af en længere forhandling med grænsens tidligere ejer, Svend Kristensen. Dansk Folkeparti overtager hele den 459 kvadratmeter store, charmerende bygning, hvor tidligere Grænsegendarmeriet og, indtil i år, grænsepolitiet har haft et hovedkvarter. Det usædvanlige køb af grænsen har netop sit udspring i den forkætrede dato, søndag den 25. marts 2001, hvor Schengen-Traktaten træder i kraft for Danmarks vedkommende. Fra denne dato vil udlændinge med almindelig biltempo uhindret kunne drøne ind i landet. - Dansk Folkeparti har siden august i fjor haft kig på grænsestationen i Sæd, siger HB-medlem, MF Kristian Thulesen Dahl, og vi har flere formål med købet af den dansk-tyske grænse: - For det første føler vi som et dansksindet parti en stærk tilskyndelse til at være med til at bevare et stykke dansk grænsehistorie. Vi vil i den forbindelse sørge for, at Dannebrog hver dag hejses på flagstangen ved grænsestationen. - For det andet er vi overbeviste om, at Schengen- Konventionen ikke holder, idet det synes oplagt, at danskerne i længden ikke vil kunne acceptere den umådeholdne grænseoverløbning, der bliver resultatet. Vi holder, så at sige, derfor en dør åben for det øjeblik, hvor grænsepolitiet atter bliver indsat for at bevogte den dansk-tyske grænse, og jeg kan forsikre for, at det øjeblik, politiet, tvunget af omstændighederne, atter ønsker at gøre brug af grænsestationen, er vore døre åbne for dem. - For det tredje satser vi på i mellemtiden at få engageret lokale kræfter, som værdsætter den danske grænse til at gøre et stykke arbejde for at bevare Sæd Grænsestation. Ejendommen, som har 47 rum, har været opdelt i tjenesteboliger samt toldsted. 4 Indretningen består nu af ekspeditionslokale, toldkontrolrum, personalerum, tekøkken og toilet. Dette afsnit er beliggende i midten af bygningen og i hver ende af bygningen er der en stor lejlighed. I tagetagens sydlige ende er der to værelser. Resten af tagetagen er uudnyttet loftsrum, og der er kælder. Desuden er der en mindre viktualiekælder. Til den store ejendom hører endvidere to udhuse med vagtrum, vaskerum og toiletter. Til gavn og glæde For et par år siden, hvor den tidligere caféejer, Svend Kristensen købte ejendommen, udfoldedes der store anstrengelser lokalt i forsøget på at rejse kapital til

5 r grænsen Den historiske grænsestationen i Sæd, som pr. 25. marts er i Dansk Folkepartis eje. Grænsestationen blev opført i årene efter Genforeningen med Sønderjylland i begyndelsen af 20'verne. FOTO: JØRGEN KØLLE Schengen-Konference på Tønderhus Mens DF's tillidsfolk lørdag den 24. marts overalt i landet er på gaderne for at argumentere mod Schengenaftalens ikrafttræden, arrangerer Dansk Folkeparti søndag den 25. marts, kl Schengen-Konference i Tønder - på Hotel Tønderhus. Ved konferencen, hvor en række DF'ere fra hele landet vil være til stede, og som er åben for offentligheden, vil de forskellige aspekter, positive såvel som negative, af Schengen blive belyst. Konferencen finder som nævnt sted lørdag den 24. marts. DF-tilmelding til konferencen bedes - af hensyn til forplejning - foretaget telefonisk senest fredag den 16. marts ( ). Program vil blive fremsendt til de tilmeldte, ligesom der vil blive arrangeret busser fra h.h.v. Aalborg og København. Afgangstider undervejs vil blive oplyst i forbindelse med udsendelse af program. Konferencen slutter med en besigtigelse af Dansk Folkepartis grænsestation i Sæd. købet. En lokal arbejdsforening havde tanker om at skabe grundlaget for et grænsemuseum i bygningen, men der var ikke tilstrækkelig kapital til at realisere alle de mange forskellige planer. Baggrunden for den lokale gruppes indsats var en kombination af historisk interesse og planer om at etablere café- og museumsdrift på stedet - Det er vort håb, at det med Dansk Folkepartis køb vil kunne sikres, at denne ejendom først og fremmest bliver til gavn og glæde for lokalområdet, siger Kristian Thulesen Dahl. Vi vil derfor i løbet af foråret tage kontakt til de lokale kræfter, som allerede har opstillet muligheder for brug af bygningen og ejendommen i det hele taget. Har arbejdsgruppen gode idéer, er vi meget åbne. Det vigtigste for os var som sagt at sikre et nationalt bygningsværk - samt at politiet lynhurtigt kunne vende tilbage til posterne, når grænsen forhåbentlig snart genetableres. Dansk Folkeparti har kontakt til tidligere tolder, Carl Jørgensen, som ønsker at etablere en permanent udstilling omkring begivenhederne den 9. april 1940, da Danmark blev besat af tyskerne. Carl Jørgensen har i denne forbindelse indsamlet henved 300 gamle grænsegendarmeriuniformer, skilte og et væld af andre historiske effekter. Carl Jørgensen har oplyst, at han ønsker, at effekterne skal forblive i bygningen. 5 Umiddelbart op til Sønderå, som danner skellet mellem Tyskland og Danmark, og ved landevejen mellem Tønder og Nibøl ligger Dansk Folkepartis grænsestation.

6 SCHENGEN Søndag den 25. marts træder Schengen-Konventionen i kraft: Nu kan udlændinge drøne ind Fra midnatstid mellem lørdag den 24. marts og søndag den 25. marts vil udlændinge - hvad enten de har rent mel i posen eller ej - kunne drøne ind i Danmark med 110 km/t. Når midnatsklokken slår, forsvinder nemlig, for første gang i halvandet årtusinde, kontrollen ved alle overgange ved Danmarks grænser. Det bliver simpelthen forbudt for danske myndigheder at foretage nogen former for kontrol på selve grænsen. I EU-jargon hedder denne grænseløse tilstand Schengen-Konventionen, og den træder i kraft på trods af, at politifolk og andre eksperter, som kender til grænseforholdene, i årevis forgæves har advaret mod traktatens implementering i Danmark. En behagelig følge af Schengen-Konventionen er, at enhver turist altså uhindret vil kunne bevæge sig fra Nordkap i Nordnorge til Algarvekysten i Portugal uden at blive stoppet i paskontrol ved grænserne på turen ned gennem Europa - om end det nok må siges at være begrænset, hvor mange, der forestiller sig at tage dén tur. Mere betænkeligt er det, at enhver dansker fra 25. marts må belave sig på altid at have passet eller anden gangbar identifikation med i lommen, når man skal en tur til bageren søndag morgen. Politiet vil nemlig fra den dato kunne foretage kontrol over hele landet - og der vanker bøder, hvis man ikke kan identificere sig. Det var i 1997, at Folketinget - mod Dansk Folkepartis stemmer - vedtog, at Danmark skulle indtræde aktivt i Schengensamarbejdet. Samarbejdet er en konsekvens af Det Indre Marked fra 1986 om blandt andet fri bevægelighed for borgerne mellem EU-landene. Trafikkøer ved grænsen - denne situation gør Schengen umulig, og det kan lovlydige ferietrafikanter så glæde sig over. Men også de kriminelle jubler. Schengensamarbejdet omfatter statsborgerne i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien, Portugal, Italien, Østrig og Grækenland. Altså alle EU-landene undtagen England og Irland. Statsborgere fra Norge og Island betragtes i denne forbindelse som statsborgere i EU. Samarbejdet har allerede været i funktion mellem flere af de øvrige EU-lande, 6 men Danmark og de øvrige nordiske lande indtræder først nu. Den nordiske Pasunion berøres umiddelbart ikke af Scengen-samarbejdet, da alle de nordiske lande har tilsluttet sig Schengen-Konventionen for Norges og Islands vedkommende i form af samarbejdsaftaler. Forud for de nordiske landes tiltræden til Schengen-samarbejdet har landene sikret sig, at Den nordiske Pasunion kan videreføres ved siden af deltagelsen i Schengensamarbejdet. Men man skal altså fortsat have sit pas med ved rejser i Schengenlandene, fordi det skal bruges som identifikation, hvis man stoppes for kontrol af andre landes politi. Om end paskontrollen forsvinder ved grænsen vil toldkontrollen fortsætte nogle år endnu. Først med udløbet af Milano-aftalen i 2003 vil tolderne - og de grinagtige toldpostkasser - forsvinde. Den fremtidige kontrol At den permanente grænsekontrol ophører på selve grænsen fra den 25. marts betyder ikke, at kontrollen med personer, der bevæger sig rundt internt i Schengenlandene eller indrejser fra lande udenfor Schengen forsvinder. Grænsekontrollen vil fremover foregå som dels en kontrol af de indre grænser og som en kontrol af de ydre grænser. Kontrollen ved de indre

7 SCHENGEN i landet med 110 km/t Dette er Schengen Schengen-Konventionen er et mellemstatsligt samarbejde mellem samtlige EU-lande undtagen Storbritanien og Irland. Herudover er der indgået samarbejdsaftaler med Island og Norge. Den 19. december 1996 underskrev Danmark Schengen Konventionen sammen med de andre nordiske lande, og den 30. maj 1997 vedtog Folketinget, at Danmark skulle ratificere Schengen Konventionen, hvilket skete den 23. september Danmark og de andre nordiske lande indtræder i det praktiske Schengen-samarbejde den 25. marts grænser kan inddeles i tre niveauer: * I første niveau kan man støde på den såkaldte baglandspatrujle, der kommer til at bestå af en styrke på omkring 150 mand. Baglandspatrujlen opererer i en dybde på op til typisk 30 kilometer i grænseområdet mellem den dansk-tyske grænse, og her kan patruljen forlange at se identifikation på personer, som patruljen støder på. Kontrollen kan dog forekomme over hele landet. * I andet niveau kan man blive udsat for en såkaldt punktkontrol, hvor politiet vil tjekke køretøjer og personer ved motor- og hovedveje. Kontrollen foregår efter det aktuelle trafik- og kriminalitetsmønster, og politiet har anskaffet særligt udstyr til at tjekke for for eksempel falske pas og har også udstyr til fingeraftrykgenkendelse. * I tredje niveau gennemføres såkaldte storkontroller, hvor hele trafikårer, en eller flere veje, bliver spærret af og hvor alle personer kontrolleres. Politiet vil flere gange månedligt foretage denne form for altomfattende storkontrol. I teorien skulle de fleste borgere altså komme til at opleve det som lettere at passere grænsen. Men det er et faktum, at hvor paskontrollen i dag kun tager nogle få sekunder, så vil en punktkontrol eller en storkontrol efter de nye regler tage betydelig længere tid. Grænsekontrollen ved de ydre grænser vil derimod blive anderledes, hvis man kommer fra et land uden for Schengensamarbejdet. Landene omkring Danmark er alle med i Schengensamarbejdet, så Danmarks ydre grænser bliver primært lufthavnene i Kastrup og Billund samt en række havne. Er man dansker og flyver til eller fra et Schengenland, skal man principielt ikke vise pas. Ved rejser til og fra et land uden for Schengensamarbejdet, skal man vise pas både ved ud- og indrejse, hvilket gør det hele lidt mere besværligt end i dag. Er man derimod udlænding fra et land uden for Schengenlandene, bliver man ved indrejsen tjekket i et SIS-register (Schengen Information System) for at se, om der står noget om, hvorvidt man er uønsket i Danmark eller andre Schengenlande. Er udlændingen registreret i SIS, bliver der taget stilling til, om man skal afvises eller have indrejsetilladelse. SIS rummer i dag oplysninger om mere end personer. Politiet har også mulighed for at trække på Europols databaser. Systemet kommer til 7 En saga blot - slut med den danske grænse fra midnat, søndag den 25. marts. at fungere på den måde, at hvis en person afvises ved indrejsen til for eksempel Frankrig, så er det samtidig en afvisning til indrejse i alle de andre Schengenlande. En række havne vil blive Schengens ydre grænse og her skal der på samme måde som i lufthavnene foretages kontrol af personer, der kommer fra ikke-schengenlande. Rigspolitiet og Indenrigsministeriet ville af indlysende grunde oprindeligt have så få havne godkendte som grænseovergange, fordi det ville lette kontrolarbejdet og spare politimæssige ressourcer. Men bl.a. af hensyn til de små havnes konkurrenceevne, måtte man opgive det. Hvordan det praktisk bliver muligt at kontrollere for eksempel lystsejlere fra de baltiske lande, der kan forventes at komme i et stigende antal i de kommende år og kan lægge til i et utal af Danmarks mange små havne, står hen i det uvisse. Det er naturligvis vigtigt, at kontrollen ved de ydre grænser er i orden, for når først en udlænding er kommet ind i et Schengenland, kan vedkommende bevæge sig frit omkring. Baglandspatrujler, punktkontrol og storkontrol vil således kun komme i berøring med en brøkdel af de personer, der bevæger sig rundt i de europæiske lande, og som normalt er blevet samlet op af det naturlige filter, som en grænse er. Asylansøgere og kriminalitet I de seneste år har Danmark oplevet en betydelig stigning i antallet af grænseoverløbere mellem Tyskland og Danmark. De fleste grænseoverløbere er personer, der vil søge asyl i Danmark. I sagens natur viser grænseoverløbere ikke pas, så i den henseende har ophævelsen af paskontrollen ingen praktisk betydning. Alligevel antages paskontrollen i dag at have en vis virkning, idet grænseoverløbere tvinges til at løbe over mellem kontrolstederne, hvor grænsepolitiet indtil den 25. marts står på vagt. Anderledes er det med overløbere, der stikker over grænsen fra et land uden for Schengen og ind i Schengenområdet, eller for eksempel sejler over Middelhavet fra Nordafrika og til Spanien, Italien eller Grækenland. Den form for grænseoverløbere udgør allerede i dag et alvorligt problem og det vil en ophævelse af grænsekontrollen internt mellem Schengenlandene ikke ændre på Ȧsylansøgere uden papirer har hidtil haft relativt svært ved at komme ind i Danmark, fordi passagen af grænsen skulle ske illegalt. Efter den 25. marts vil passagen meget oftere kunne ske i en bil af offentlige veje

8 SCHENGEN Resultatet af Schengen - fattigdom på vandring ind over de danske grænser. Forudsætningerne fo Kriminaliteten vil brede sig og på få minutter være uden for baglandspatruljens arbejdsområde. Det er altså beklageligvis ikke kun lovlydige borgere, der får lettere ved at komme ind i Danmark. Ligesom kriminelle i dag ingen skrupler har med at køre fra Aarhus til Aabenraa for at begå kriminalitet, vil kriminaliteten også brede sig fra Hamborg til Haderslev. Kriminaliteten bliver således nu for alvor grænseoverskridende. Man kan med rette frygte, at smugling af mennesker, narkotika, stjålne biler og varer vil stige eksplosivt. I forbindelse med politijagt af forbrydere kan det forekomme, at tysk og svensk politi passerer grænsen og kommer til at operere på dansk jord, og kan foretage anholdelse, hvis de indhenter den eftersatte. Grænsekontrollen, som vi har kendt den i århundreder, udgør en såvel fysisk som psykologisk flaskehals for personer, der har urent mel i posen. Lovens lange arm har i dag mulighed for at få nærkontakt med de 14 millioner biler, der kører over grænsen, og det lægger formentlig en dæmper på de grænseoverskridende kriminelle aktiviteter. Fremtiden - Jeg har gransket papirerne for at finde noget fordelagtigt ved at være med i Schengensamarbejdet, men det har været vanskeligt at finde noget positivt, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl. - For det første er ophævelsen af den permanente grænsekontrol en svækkelse af kontrollen med personer, der rejser ind og ud af Danmark. Det bedste ville have været, at beholde grænsekontrollen, den interne kontrol mellem Schengenlandene, og tilslutte os de kontroltiltag om tjek af personer, der rejser til og fra Schengenlandene. - For det andet koster Schengen-samarbejdet betydeligt flere offentlige ressourcer. I Kastrup lufthavn udvides den nuværende politistyrke fra omkring 120 mand til , fordi alle rejsende til og fra Schengen skal kontrolleres. - For det tredje - og det er det vigtigste - forsvinder et stykke Danmark for altid og fremtiden er overladt til politiske forsikringer om, at alt bliver meget bedre, når grænsekontrollen ophæves, siger Kristian Thulesen Dahl, og oplyser, at Dansk Folkeparti forgæves har stillet forslag om, at Danmark enten skal opsige eller udskyde dansk deltagelse i Schengen-samarbejdet, idet Dansk Folkeparti ikke tror på, at en ophævelse af grænsekontrollen vil være til fordel for nationen Danmark. 8 En af de afgørende paragraffer i Schengenaftalen gør klart, at et medlemsland uden videre kan udsætte eller standse implementeringen af aftalen, såfremt der ikke er styr på Schengens ydre grænser. Det har været - og er - Dansk Folkepartis holdning, at disse ydre grænser ingenlunde er sikret, og det var årsagen til, at MF Kristian Thulesen Dahl forleden i Folketinget bad statsminister Poul Nyrup Rasmussen om at ændre datoen fra den 25. marts - og til sikkerheden er i orden ved disse ydre grænser. Dette blev afvist af statsministeren. Men klart står det, at forudsætningerne for Schengen-aftalen er bristet. Det er således i praksis umuligt at kontrollere de lange kystgrænser i de sydeuropæiske lande og landegrænserne mellem de øst- og centraleuropæiske lande, ligesom EUlandene ej heller kan kontrolleres. - Da flygtninge og indvandrere behandles med langt større imødekommenhed og tilbydes langt mere lukrative økonomiske vilkår i Nord- og Nordvesteuropa, rejser illegale indvandrere i stort tal videre til disse lande, uhindret af grænsekontrol, siger MEP Mogens Camre. - De åbne grænser er en foræring til den internationale, grænseoverskridende kriminalitet, som er i voldsom vækst. Den personlige sikkerhed i hele EU bliver i øjeblikket fuldstændig undergravet af de internationale, kriminelle netværk, som opererer med stor kynisme og som effektivt organiserer sig i bestandigt nye former. - Såvel EUs svigbekæmpelsesenhed, O.L.A.F. som Europol oplyser, at den grænseoverskridende økonomiske kriminalitet er i voldsom vækst og, at EU-landenes økonomiske systemer angribes heraf. Smugleriet af alle arter højtbeskattede varer, narkotika, våben og mennesker er i en faretruende udvikling. Politiet mister værktøjet Mogens Camre oplyser videre, at repræsentanter for Europol på møder i EU-parlamentet har givet udtryk for, at Europols og de nationale politikorps' arbejde forhindres af, at politikerne tager det nødvendige værktøj ud af hænderne på politifolkene og toldmyndighederne ved at åbne grænserne og mindske adgangen til relevante overvågningsmetoder. - Det er igen og igen fremhævet af EUs sagkyndige indenfor kriminalitetsbekæmpelse, at de kriminelle netværk har større ressourcer og bedre udstyr end politiet og, at de kriminelle omorganiserer sig meget hurtigere, end politiet kan følge med til. På et møde for de tyske delstatsjustitsministre i november 2000 sagde formanden for EU-parlamentets Budgetkontroludvalg, fru dr. Diemuth Theato rent ud, at de åbne grænser letter de kriminelles aktivitet og, at kriminaliteten vil blive yderligere lettet ved indførelse af euroen som betalingsmiddel fra 1. januar Der henvises i øvrigt til udtalelser til

9 r Schengen bristet den danske dagspresse, blandt andet den 21. december 2000, af afdelingschef i Europols afdeling for organiseret kriminalitet, kriminalinspektør Mogens Lundh. Det er regeringens ansvar at sikre den danske befolkning mest muligt mod kriminalitet. Alle undersøgelser og statistikker viser, at retssikkerheden i øjeblikket svækkes, og at voldskriminaliteten og store dele af berigelseskriminaliteten begås indenfor rammerne af kriminelle netværk, som består af mennesker, der ikke er danskere. Grænsekontrollen genindføres og gøres effektiv Det er derfor Dansk Folkepartis krav, at Schengen- Da Schengenaftalen - uden folkeafstemning - blev gennemtrumfet af Folketingets flertal i 1997, var i tusindvis på plads ved grænseovergangene. Nu protesteres der igen. Fra første færd advarede Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, mod Schengen, men et stort folketingsflertal kørte aftalen igennem uden videre debat. SCHENGEN aftalen omgående, inden det er for sent, opsiges. * DF ønsker grænsekontrollen genindført og gjort effektiv. * DF ønsker samtlige tidligere grænseovergangsstationer reetableret og sikret. * DF vil genindføre grænsepolitiet, således at der til stadighed gerne i samarbejde med militærpolitiet og øvrige forsvarsenheder - er mindst 500 mand på vagt langs den dansk-tyske landegrænse, ligesom grænsebevogtningen i danske havne og lufthavne forstærkes og gøres effektiv. * DF ønsker videre, at spontan-asylansøgere afvises umiddelbart ved grænserne. Der indføres hårde 9 straffe overfor flyselskaber, som transporterer personer uden gyldig rejsehjemmel. I første omgang tildeles bøder, der kan mærkes, og i gentagelsestilfælde kan et tidsbegrænset indflyvningsforbud for enkelte flyselskaber komme på tale. Samtidig forhøjes strafferammen for menneskesmugling til 12 års fængsel. Arbejdsmark for kriminelle Det er Dansk Folkepartis holdning, at de vesteuropæiske landes relative velstand udgør en tiltrækkende arbejdsmark for de kriminelle netværk såvel som for kriminelle enkeltpersoner. De øst- og centraleuropæiske landes ofte kaotiske situation har betinget udvikling af en ekstrem råhed og kynisme i de kriminelle kredse. Der begås mord i forbindelse med økonomisk set små røverier, således som det for kort tid siden sås på en sjællandsk rasteplads, ligesom mord og fysisk vold er almindeligt forekommende overfor kvinder, der tvinges til prostitution. Danmark virker i dag forsvarsløst overfor denne kriminalitet. En skærpet straffelovgivning er i dette tilfælde ikke egnet til at forebygge kriminaliteten, fordi selv en skærpet dansk straffelovgivning efterfulgt af senere udvisning for de pågældende landes borgere alligevel vil blive oplevet som eftergivende og let at omgå. Det er uacceptabelt, at den danske befolkning skal udsættes for en udenlandsk kriminalitet, som den er ude af stand til at værge sig imod. De åbne grænser er en politisk beslutning, som skyldes regeringens ønske om at tækkes interesser, som det danske folk ikke deler. Åbne grænser forudsætter en økonomisk og holdningsmæssig lighed mellem de lande, der er omfattet heraf. Denne lighed vil i en lang årrække ikke være til stede. Gennemførelse af visumtvang og skærpet grænsekontrol kan meget hurtigt genskabe de normaltilstande, som herskede før grænserne blev åbnet. Spanien udviser indvandrere indvandrere står nu til øjeblikkelig udvisning fra EU-landet Spanien, og har allerede modtaget et brev med en kort frist til at forlade Spanien. Derudover anslås det, at der er yderligere udlændinge uden dokumenter, som lever i det skjulte og ikke har haft kontakt med myndighederne. Ifølge den nye lov kan de smides ud af landet efter 72 timer. Samtidig har den spanske regering vedtaget, at illegale indvandrere har fået frataget retten til at forsamle sig, at demonstrere og at strejke. Det sidste førte ifølge dagbladet Politiken til, at et halvt hundrede ecuadorianere i Madrid, som siden 17. januar havde gennemført en sultestrejke på et universitetskollegium, opgav at føre aktionen videre: - Vi tør ikke blive her længere. De færreste af os har papirerne i orden. Nu går vi hvert til sit. Og når vi i fremtiden bevæger os ud i byen, vil vi aldrig på forhånd kunne vide, om vi vender tilbage, sagde en af deltagerne til Politiken, som endvidere oplyser, at stramningerne har bragt specielt ecuadorianerne i vanskeligheder. På den ene side kan de ikke arbejde og sende penge hjem til familierne i det fattige centralamerikanske land. Men de kan heller ikke blot rejse hjem, uanset om Spanien betaler flybilletten. For at komme hertil har de fleste af dem nemlig lånt mindst dollar - svarende til kroner - hos kriminelle pengemænd, som ikke vil tøve med at bruge vold, hvis afdragene ikke falder prompte.

10 De ældre kan nu, takket være Dansk Folkepartis indgriben, uden økonomiske omkostninger have sociale samvær med familie og venner. Røde Kors går på internet for at få kunder i butikken: Kom til Danmark DF'er sikrede de ældre gratis offentlig transport ÆLDREPOLITIK mark. Kære asylansøger I dette materiale kan du læse om dine rettigheder og pligter som asylansøger i Danmark. Du kan også læse om, hvem der kan hjælpe dig i forskellige situationer, og hvor du kan finde mere information. Med venlig hilsen Jørgen Chemnitz. Og så kan det læses på utallige sprog. Så alle kan læse sig til, hvordan der er i Sandholmlejren, hvad man har ret til, hvem man kan klage til osv. osv. Det er forbrugeroplysning i stor stil. Det er at indbyde mennesker til at skippe deres hjemland og prøve lykken i det danske asyllotteri. Lønnen overgår langt, hvad de kan få i de fleste tredjeverdenslande. Fra den dag du er registreret som asylansøger i Sand- Bjarne Tychsen, der er DF-medlem af Faaborg byråd, fik intet mindre end et politisk scoop igennem i forbindelse med budgetforhandlingerne i kommunen: Han fik sikret pensionisterne gratis gransport med Faaborg Nærtrafik. - I forbindelse med budgetforliget var der lagt op til en skattestigning på 0.4 pct., og det så jeg meget skeptisk på, siger Bjarne Tychsen. - Jeg mødte derfor op til forhandlingerne med det krav, at pensionister og folk på førtids- eller invalidepension skulle have ret til at køre gratis med Faaborg Nærtrafik. De andre partier var i begyndelsen afvisende, men jeg fastholdt kravet for at gå med i budgetforliget, og til sidst bøjede de andre partier sig, og så tilsluttede jeg mig budgetforliget. Når Bjarne Tychsen kunne komme igennem med sit krav, skyldes det også, at han er den berømte tunge på vægtskålen i byrådet, der ud over DF består af 8 socialdemokrater, 1 radikal, 2 konservative, 1 fra SF, 1 fra en borgerliste og 7 fra Venstre. - Jeg synes, det er godt, at den sag er kommet igennem, og det synes mange borgere også, for jeg har fået masser af sympatitilkendegivelser. Man skal huske på, at mange pensionister ikke har ret mange penge, så det hjælper virkelig på deres økonomi, at de kan besøge familie og venner, uden at det koster noget. Det betyder, at de ældre uden økonomiske omkostninger kan få socialt samvær med andre, og det tror jeg medfører bedre livskvalitetet. I øvrigt kører busserne jo alligevel, så dette her koster så lidt i forhold til, hvad andre befolkningsgrupper får. Bjarne Tychsen fortæller i øvrigt, at ideen ikke engang er hans egen. - Jeg fik ideen på et kursus i Kommunernes Landsforening i Grenå af en byrådskollega fra en anden kommune. Nu har DF fået den gennemført her i Faaborg, og det kan forhåbentlig være en inspiration for andre, siger Bjarne Tychsen. Dansk Røde Kors er en forretning, der forstår at få mange kunder i butikken. På Dansk Røde Kors hjemmeside, www. asylum.redcross.dk, kan alverdens mennesker læse om, hvordan man kan få asyl i Danmark. 10 INDVANDRERPOLITIK Dansk Røde Kors henvender sig på alle relevante sprog, så ingen skal gå glip af muligheden for at prøve at få asyl i Danmark. Så behøver Dansk Røde Kors heller ikke nøjes med strøgkunderne, men kan henvende sig til alle mennesker i alle lande, hvor menneskerettighederne bliver undertrykt. Og som derfor har gode chancer at få asyl i Dan-

11 - det er gratis Danmarks efterhånden kendteste bygningsværk er ikke længere Kronborg eller Frederiksborg Slot, men Sandholmlejren. Den bliver der, via Internet, slået på tromme for overalt i verden - med Dansk Røde Kors som turistguide. holm, har du ret til at få lomme- og kostpenge. Pengene bliver betalt forud hver 14. dag. Det kan alverdens fattige læse på internettet. Lommepenge hver 14. dag uden at gøre noget som helst andet end at søge asyl. Ved at kende regler og betingelser for at være asylsøger i Danmark har du mulighed for at udnytte ventetiden på en måde, som du kan få glæde af i fremtiden - enten i Danmark eller i et andet land. Med danske butikkers erfaringer nær asylcentrene får ordene udnytte ventetiden en ny betydning. Og kender man reglerne, er der store muligheder for at leve triveligt. Ellers informerer Dansk Røde Kors også om, hvilke danske organisationer der står parat til at vejlede dem om deres rettigheder. Dansk Flygtningehjælp har enhver asylansøger ret til at få rådgivning af. Organisationen besøger jævnligt center Sandholm for at give information om, hvordan asylsager bliver behandlet i Danmark står der. På alle sprog. Og Dansk Flygtningehjælp hjælper også med informationer, der kan gøre det nemmere at få asyl. For det er vigtigt at vide, at man skal være individuel forfulgt for at få bingo på asyl-rouletten. Elendighed, sult og hungersnød giver ikke ret til asyl kun til et ophold med fuld forplejning, lommepenge og gratis lægehjælp i - 1 år. Og så en gratis flyrejse hjem. 11 Fidel Castro - Mogens Lykketofts allerbedste ven. Mogens Lykketoft - Fidel Castros allerbedste ven. Danmarks udenrigsminister - Castro's allerbedste ven UDENRIGSPOLITIK På Cuba satte stalinistdiktator Fidel Castro ild på en ekstra stor havaneser, da han fik meddelelsen om udnævnelsen af Danmarks nye udenrigsminister. Mogens Lykketoft er nemlig en sand ven af det marxistiske diktatur, hvis jernnæve har drevet så mange ulykkelige på flugt. Det varme venskab mellem udenrigsministeren og Cuba blev grundlagt i 1987, hvor Mogens Lykketoft og hustru, Jytte Hilden, besøgte landet på invitation fra Fidel Castro, formand for Cubas Kommunistiske Parti. Og Fidel Castro fik, hvad han ønskede af Socialdemokratiets dengang opgående sol, for Mogens Lykketoft kvitterede med at rose Cuba til skyerne. - Cuba, sagde udenrigsministeren, har nået nogle bemærkelsesværdige fremskridt i levevilkårene for det store flertal af fattige mennesker. Man ser ingen sultne eller underernærede. Man får at vide, at gennemsnitsalderen er 72 år for mænd og 75 år for kvinder; det må være det bedste resultat i hele den 3. verden. - Castro, sagde Lykketoft videre, har haft næsten fanatisk opbakning fra en meget stor del af cubanerne. Selv under de mest økonomisk trange tider har denne karismatiske leder kunnet tale direkte til masserne. Dansk udenrigspolitiks førstemand konkluderede fra sit og Jyttes besøg: - Cuba har gennemført en charmerende samba-socialistisk variant på det sovjetkommunistiske systemgrundlag, og den vigtige forskel til den virkeliggjorte socialisme i Østeuropa er, at den cubanske revolution i sin oprindelse er cubanernes eget valg, og ikke en påtvungen model.

12 Danmark har aldrig væ CRE8 INDVANDRERPOLITIK "Danmark har altid været et indvandrerland! Det er jo gennem historien strømmet ind med roepolakker, med jøder, med hollændere, med huguenotter og med kartoffeltyskere..." Sangen er velkendt, og den synges af godhedsindustrien, hver gang, der sættes spørgsmålstegn ved det fornuftige i at lade Danmark løbe over ende af fremmede. Mange mennesker herhjemme tror sangen er sand. Det er den ikke. For vel er der gennem tiderne kommet fremmede mennesker til Danmark; men det er sket i et så beskedent antal, at de helt har kunnet forsvinde, eller i hvert fald kunnet integreres på rimelig måde i danskheden og i samfundet generelt. Og så for resten: Ikke én af de indvandrere, der rent faktisk kom til Danmark op til 1930 blev forsørget af danske skatteydere. Hver og én klarede sig selv. Og de svage, der ikke kunne, forsvandt igen. I 1965 gik historikeren George Nellemann i gang med sit projekt for Nationalmuseet, "Polske landarbejdere i Danmark og deres efterkommere", og noterede i forordet: "Danmark har ikke haft mange minoriteter eller indvandrere, følgelig har vi heller ingen tradition herhjemme for forskning i sådanne befolkningsgrupper." Et bemærkelsesværdigt udsagn fra en anerkendt historiker, set i lyset af de seneste års misinformation om Danmark som indvandrerland. Vi vil i det følgende udelukkende koncentrere os om de allerstørste indvandrergrupper til vort land gennem historien - med en enkelt undtagelse: skåningerne, som indvandrede specielt til Sjælland i stort tal - op mod efter Sveriges annektering af det østlige Danmark i 1658, og senere i et endnu større tal, henved i 1800-tallet og op til Når skåningerne er holdt uden for, skyldes det, at disse reelt var danskere, og at de således kulturelt og sprogligt gled ind i den sjællandske dagligdag fra time til anden. Jøderne I 1622 gaves der tilladelse til, at de første jøder kunne bosætte sig i Glückstad. Der var tale om et par håndfulde, og først hundrede år efter, i 1722 kunne den første jøde åbne sin forretning i København. Samtidig kom dekretet om, at "Ingen jøde må bosætte sig i Danmark, med mindre han enten ejer rigsdaler og bygger et hus - eller indretter et manufaktur". De første jøder her til lands forstrakte ofte kongen med likvider. Den ødsle kong Christian den Fjerde kom derfor af og til i gæld til enkelte nye jødiske medborgere, og betalte, når det 12 kneb, gælden tilbage med krongodser. Derfor ser vi tidligt jøder rundt om på danske godser: Texeira på Dragsholm Slot i Nordvestsjælland, eksempelvis, og de Lima på Hald ved Viborg - hvorom Steen Steensen Blicher har skrevet "Jøderne på Hald". Først i 1788, altså 166 år efter den første jødes ankomst, fik jøderne adgang til håndværkerlaugene. I året 1800 registreredes det, at i alt jøder var bosiddende i Danmark. Sagt med andre ord: På 178 år var der pr. år indvandret 8 mennesker af jødisk herkomst. Det er, stort set, hvad der i disse tider ankommer af fremmede til Danmark hver fjerde time døgnet rundt... I 1814 konstateredes i alt jøder - heraf 750 voksne mænd. Disse 750 mænd havde grundlagt eller ejede 34 fabrikker. 25 af dem var grosissister, 50 var studerende eller læger og 140 var håndværkere med egen forretning. De resterende forsørgede sig selv og deres familier på bedste måde og ved hårdt arbejde. Rundt om i landet var der mindre jødiske menigheder: I Fredericia, Horsens, Aalborg, Vordingborg og Hjørring, og med Randers som den største uden for Hovedstaden. I Randers var der følgende antal: 1834: 194, 1855: 200, 1880: 172, 1920: ingen - de var enten emigreret til USA eller rejst til København. I København var tallet i og uden for København heraf boede 85 jøder på De Dansk Vestindiske Øer. Progromer i Polen og i Rusland først i 1900-tallet førte større bølger af jøder til Danmark. Fra 1870 og frem til altså på 51 år - kom der i alt jøder, så det samlede tal i 1922 var nået op på Nazismen førte yderligere herop, og ved indgangen til besættelsen boede her knapt jøder. Af dem havde mindst totrediedele forlængst opnået dansk indfødsret og havde for manges vedkommende på positiv og sund måde bidraget til Danmarks lykke og velfærd. I dag er antallet af troende jøder vel omkring de Samlet facit af jødisk indvandring kan altså opgøres således: På 373 år er der cirka jøder i Danmark - svarende til en årlig gennemsnitsindvandring på siger og skriver 19 personer. Polakkerne Mens jøderne kom til Danmark for at slå sig ned, stillede sagen sig ganske anderledes med polakkerne, som kom med det formål at bestille noget i løbet af høstsæsonen. Ikke mindst i roekampagnerne på Lolland- Falster, men også som høstkarle og piger rundt i resten af landet. Beslutningen om at rejse til Danmark for at arbejde i en sæson var derfor en ikke særlig afgørende eller alvorlig beslutning for en ung polak: Han eller hun skulle jo hjem igen til jul!

13 ret et invandrerland Og problemerne for dem, der overvintrede og begyndte at blive her sæson efter sæson var af en ganske anden karakter end for de muslimer, der ankommer til landet i dag. George Nellemann skriver: "Polakkerne kom fra et land, som ligger kun en færgerejse væk og fra et kristent, europæisk bondesamfund til et andet kristent, europæisk bondesamfund. De kom fra et land, Danmark ikke har haft politiske kontroverser med, og som kunne skabe vanskeligheder mellem befolkningsgrupperne, og de kom som unge mennesker, der ikke var særlig politisk eller nationalt bevidste og uden politiske ledere. Omkvædet må blive: "Det var ikke så stort et spring, de tog." Og nu til tallene!: I perioden fra 1893 til altså over 37 år - rejste rub og stub polakker ind i Danmark. Heraf var 95 procent sæsonarbejdere. Eksemplet fra 1914 fortæller om indrejste, og at kun blev vinteren over. Myten om, at det hele foregik på Lolland-Falster er heller ikke korrekt. Faktisk var sæson-arbejdet godt spredt. I 1911, til eksempel, arbejdede polakker på Lolland-Falster, på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Med hensyn til dansk indfødsret modtog i alt polakker denne hæder i årene fra 1916 og frem til Det svarer til et gennemsnit på 69 personer pr. år. Til sammenligning kan berettes, at Folketingets flertal hvert år ved lov i massetildelinger af indfødsret "hædrer" personer. Mange af disse - som det fremgår andet steds i denne bog - kan hverken læse eller skrive, ligesom et stort tal er forbrydere. Det sidste - altså forbrydere - var INGEN af de polakker, som frem til 1965 fik tildelt dansk statsborgerskab. Med hensyn til polakker når vi altså frem til et facit, som hedder: På 102 år er der cirka polakker i Danmark - svarende til en årlig gennemsnitsindvandring på 49 personer. Det skal i øvrigt meddeles, at 37 procent af alle statsborgerskaber, tildelt polske kvinder, er erhvervet via ægteskab med en dansker. Hollændere 1518 kom de første hollændere til Danmark, og tre år senere fik i alt 184 hollændere privilegier på øen Amager. Denne - efter vore begreber mildt sagt noget begrænsede indvandring, skabte straks røre, og i 1522 forfattede Rigsrådet et klageskrift til kongen, hvori han med tilladelsen til indvandringen påståedes at "ville have fordærvet købstadsmænd og besat købstæderne med hollændere og andet skarnsfolk". Kongen turde ikke andet end at tage 13 klagerne alvorligt, og fordrev i 1523 atter halvdelen og bestemte, at de danske bønder skulle vende tilbage til deres gårde på Amager. Nogle blev dog på øen, især i Store Magleby, enkelte i Dragør, andre slog sig ned på Sprogø eller på Bøtø ved Falster. Det samlede facit med hensyn til hollændere: På 477 år er der cirka 800 hollændere i Danmark - svarende til en årlig gennemsnitsindvandring på 1,5 hollænder. Huguenotter Et andet navn for reformerte franskmænd - men ellers så gode franskmænd som nogen. Blev stærkt forfulgt af katolikkerne fra omkring og omkring flygtede dels til Brandenburg, dels til England, Holland og Schweiz. Cirka 500 fandt gennem tiderne også vej til Danmark. Det samlede facit: På 435 år er der cirka 500 huguenotter eller efterkommere heraf i Danmark - svarende til en årlig indvandring på 1,1 franskmand - incl. prins Henrik, som kom i 1967! Tatere/Sigøjnere/ ungarere Tatere, sigøjnere, natmænd - der er mange beskrivelser med hensyn til de grænseoverløbere, som i litteraturen er så malende beskrevet. H.C. Andersen ville under en rejse til Jylland så forfærdelig gerne se nogle af dem, men kunne, hvor meget han end søgte, ikke finde nogen. Så helt alvorligt kan problemet ikke have været. Facit for tatere, sigøjnere og natmænd: De første natmænd kom til Danmark omkring Enkelte af natmændenes pæneste døtre fik held til at blive gift med en dansker. Talmæssigt er det umuligt at sige om 100 eller måske 500 i løbet af disse 495 år fik endeligt ophold i Danmark. Det er under én om året i gennemsnit. Men siden har man ikke hørt meget til dem - kun i form af, at en bondepige i Jylland har lidt brunere øjne end de fleste. Med ovenstående facts kan det altså sluttelig slås fast, at Danmark aldrig har været et indvandrerland. I hvert fald ikke før efter udlændingeloven blev vedtaget i efter dette år gik det til gengæld stærkt... Meld dig i boligkøen Mange bliver skubbet tilbage i almennyttige boligselskaber. Det skyldes lovkrav om, at udlændinge skal have en bolig inden for tre måneder. Er du blevet afvist til trods for, at du har været medlem af en boligforening i mere end ti år, bør du ringe til Georg T. Røjkjær, tlf Assistancen er gratis.

14 Socialdemokratiet byder Dansk Folkeparti op til dans S-borgmester i Århus, Flemming Knudsen i Morgenavisen Jyllands-Posten:»Vi er på mange måder enige med Dansk Folkeparti i Århus, så jeg vil bestemt ikke udelukke, at vi konstituerer os med partiet efter næste valg.«lokalpolitik Meget tyder på, at valgene til by- og amtsråd den 20. november kan gå hen og blive et drama uden sidestykke - udløst af Dansk Folkepartis forventede fremgang og Socialdemokratiets forventede tilbagegang. Status er i øjeblikket, at Dansk Folkeparti allerede nu er klar til at stille op i godt 160 kommuner - flere vil givet komme til, hvor Dansk Folkeparti sidst kun stillede op i 140 kommuner, og opnåede valg i 82 kommuner. Dette vil komme til at betyde, at adskillige socialdemokratiske borgmesterposter kommer i farezonen, hvis ikke partiet sikrer sig støtte fra DF - og det uanset om statsminister Poul Nyrup Rasmussen stadig er af den opfattelse, at Dansk Folkeparti aldrig bliver stuerent. Socialdemokratiske borgmestre er selvfølgelig godt klar over, at virkeligheden ikke altid passer ind i ideologierne, og har derfor allerede nu flere steder budt Dansk Folkeparti op til dans. Det var Århusborgmesteren, Flemming Knudsen, der lagde for, da han udtalte: - Dansk Folkeparti er bestemt stuerent. Jeg har ikke en finger at sætte på dem, og vi kan nemt finde på at konstituere os med det parti efter næste byrådsvalg senere på året. På mange områder er vi enige med Dansk Folkeparti, og vi har stemt sammen masser af gange, især inden for social- og ældreområder. Men knapt var udtalelserne fremsat, før Flemming Knudsen blev banket på plads af sit bagland. Nu var det pludseligt utænkeligt, at Socialdemokratiet kunne indgå i et samarbejde med Dansk Folkeparti. Politisk ordfører i Århus, Nicolai Wammen sagde direkte, at han ikke kunne forestille sig en situation, hvor Socialdemokratiet i Århus har lyst til at konstituere sig med Dansk Folkeparti. Formanden for LO i Århus, Hans Halvorsen sagde det endnu mere direkte: "...vi har intet interessefællesskab med dem." Men uanset dementier havde Flemming Knudsen sagt, hvad han mente, og det medførte, at den ene socialdemokratiske borgmester efter den anden kom med frierier til Dansk Folkeparti, og denne gang uden at blive modsagt. Her er således et udpluk af udtalelser fra socialdemokratiske politikere: Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen, Københavns amt: Vi har et godt og fornuftigt samarbejde med Dansk Folkeparti, og det ser vi også frem til efter næste valg. Gruppeformand, Lars Engberg, Københavns kommune: Dansk Folkeparti er et parti, som man sagtens kan indgå aftaler med. Derfor vil jeg ikke udelukke nogen, hvis vi bliver tvunget til det på grund af andre partiers ageren. Borgmester Gina Øbakke, Stevns: Hvis Dansk Folkeparti går frem ved kommunevalget, så risikerer vi at miste en række socialdemokratiske borgmestre. Derfor vil vi nok se flere konstellationer, hvor Dansk Folkeparti er med. Amtsborgmester Johannes Flensted- Jensen, Århus amt: Efter næste kommunalvalg vil de lidt fine fornemmelser blive skudt i baggrunden, og jeg er ret sikker på, at vi vil opleve flere socialdemokratiske borgmestre, der arbejder sammen med Dansk Folkeparti. Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg: Det er ikke sådan, at nogle er bedre end andre. Jeg tæller alle med, og i Socialdemokratiet lægger vi stor vægt på at bevare borgmesterposten. På mange af de sociale områder har Dansk Folkeparti et stort engagement. Amtsborgmester Bent Hansen, Viborg amt: At der kan komme flere samarbejdsaftaler mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, det kan man ikke afvise. Især ikke, hvis 14 vi får et ringere valg. Borgmester Jørn Juhl Nielsen, Hedensted: Der er ingen partier eller lister i byrådet, der ikke skal være med i arbejdet, når borgerne har givet deres mandat. I langt over 90 pct. af de beslutninger, der er truffet i byrådet, har DF stemt sammen med os andre. Borgmester Flemming Knudsen, Århus: Dansk Folkeparti er absolut stuerene i Århus byråd. Borgmesterkandidat Torben Hansen, Køge: Jeg vil bestemt ikke afvise en konstitueringsaftale mellem Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti. Sagen blev naturligvis også taget op på lederplads i flere aviser, der fastslog, at Socialdemokratiet - både i Folketinget og lokalt - kan blive nødt til at søge samarbejde med DF, hvis det vil have indflydelse. Her er et par citater om den sag: Berlingske Tidende: Hvis Socialdemokratiet havner i opposition, men har flertalsmuligheder sammen med Dansk Folkeparti til at genere en borgerlig regering med en ny slags fodnotepolitik på f.eks. ældreforsorg og sundhedsområdet, så vil Socialdemokratiet ikke sige nej. Det vil da også være umådeligt svært for Poul Nyrup Rasmussen at fastholde, at Dansk Folkeparti i Folketinget har et så sort menneskesyn, at man dårligt kan tale til dem, men at socialdemokrater hellere end gerne må danse kædedans med medlemmer af Dansk Folkeparti, når blot de kun er folkevalgte til kommunale forsamlinger. Det er hykleri, der vil noget. Dagbladet Djursland: Rent valgmæssigt er Flemming Knudsens udgangspunkt i øvrigt også smartere end Nyrups. Socialdemokratiet kan i sin krise nemt få brug for Dansk Folkeparti. Kalundborg Folkeblad: Ret beset har udgangspunktet for samarbejdet jo blot været et ønske om at bevare borgmesterposter og ikke andet. Det er en noget tynd begrundelse for et politisk samarbejde på tværs af holdninger.

15 EU - et genmæle af DUPI's direktør, Niels-Jørgen Nehring I det seneste nummer af dette blad kunne man læse en artikel med overskriften "The Old School Tie - sådan manipulerer købte EU-eksperter med Danmark". I spalterne omtaltes en række personer, nogle med billede, hvis brøde det er, at de for eksempel har haft et studieophold på Det europæiske Universitetsinstitut i Firenze eller modtaget et såkaldt Jean Monnet fellowship. Sådanne personer virker ifølge artiklen som en art femte kolonne i Danmark, jævnfør overskriften. Det ville være let at påvise, hvor urimelige disse påstande er, men det må de pågældende personer selv gøre, hvis de skulle have lyst til det. Det, som kalder mig til tasterne, er artiklens sidste afsnit, som handler om Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI. Blandt andet med baggrund i forskellige citater, tegnes et billede af institutionen og af mig som værende konsekvente fortalere for EU, uanset at DUPI ifølge loven skal "udføre, fremme og samordne uafhængig forskning inden for international politik og dansk udenrigspolitik". Først et par facts: Lige så lidt som andre tilsvarende institutioner har DUPI en forud fastlagt holdning til de fænomener, som det er vores opgave at forske i eller at lave analyser om. Var dette tilfældet, ville vi svigte grundlæggende videnskabelige principper. Når forskere fra DUPI offentliggører deres resultater eller i øvrigt fremsætter synspunkter, er det den enkeltes opfattelse, som lægges frem, baseret på hans eller hendes viden og faglige etik. DUPI hverken kan eller skal styre dette, og i øvrigt ville ordentlige forskere ikke lader sig koste rundt med, efter hvad der måtte være politisk opportunt. Ud over det egentlige forskningsarbejde kan DUPI imidlertid også efter loven virke som det, man i udlandet ville kalde en tænketank. Det sker, når for eksempel regeringen eller Folketinget beder om at få udarbejdet en rapport, en såkaldt udredning, om et be- "The Old School Tie" stemt emne. Det er så op til DUPI's bestyrelse, hvis flertal er uafhængige forskere, at udføre dette arbejde og tilkendegive, hvad der efter deres bedste opfattelse er korrekt. Den seneste udredning, skrevet efter anmodning fra Folketingets Europaudvalg, udkom i maj 2000 og handlede om udviklingen i EU siden 1992 på de fire politikområder, der er omfattet af de danske forbehold. I sådanne tilfælde kan man tale om, at DUPI har en mening, men det er netop ikke en forud fastlagt mening, men én som skabes undervejs i en meget grundig arbejdsproces af folk, der som nævnt ikke er til at koste rundt med. To forbehold Når nogle havde meget travlt med at stemple den ovenfor nævnte udredning om udviklingen i EU som partisk i betydningen entydigt EU-positiv, hang det nok sammen med, at den kom midt i kampagnen op til euro-afstemningen, hvad ingen kunne vide på forhånd. Jeg vil dog tro, at også disse kritikere i deres lønkammer vil indrømme, at der var tale om en grundig 15 og nuanceret besvarelse af de spørgsmål, som DUPI var blevet bedt om at svare på. Hvis imidlertid også andre måtte opfatte DUPI som en institution, der konsekvent udtrykker EU-positive synspunkter, kan det efter min opfattelse især skyldes to forhold. For det første beskæftiger vi os på DUPI ganske meget med EU. Det skyldes simpelthen, at EU, uanset hvad man i øvrigt måtte mene herom, er det internationale samarbejde, som uden sammenligning har størst betydning for Danmark. Det andet forhold, jeg vil nævne, har sammenhæng med, at DUPI også har til opgave at være et bindeled mellem dansk og udenlandsk forskning. Fælles for de fleste af de udenlandske kolleger, som DUPI's forskere samarbejder med, er, at de har en helt anden forståelse af forholdet mellem EU og de enkelte medlemsstater end den, vi hyppigst møder i den danske debat. Modsat dette danske billede, hvorefter EU er en trussel mod landenes suverænitet, ser de fleste udenlandske forskere, som i parentes bemærket har alle mulige forskellige, også meget kritiske opfattelser, EU som et forsøg fra landenes side på at bevare mest muligt suverænitet i en stadig mere globaliseret verden. Da artiklen i Dansk Folkeblad også omtaler min egen formodede holdning til EU, så lad mig komme med en indrømmelse: Jeg er tilhænger af EU - og af FN, af NATO, af WTO, af OSCE, af Europarådet, af det nordiske samarbejde osv. For jeg har den grundlæggende opfattelse, at det er i et lille lands interesse, at der findes samarbejde, gerne bindende, som forsøger at regulere forholdene mellem staterne, så meget som staterne nu er indstillet på det. Trods alle disse organisationers fejl og mangler - og de er mange - så er de at foretrække for alternativet, som ville være "jungleloven", de store landes og de store firmaers dominans. Har man en sådan positiv grundopfattelse af behovet for bindende internationalt samarbejde, så man for eksempel ikke behøver at gå rundt at huske på, at man er EU-modstander, kan man faktisk koncentrere sin indsats om at være reelt kritisk, som jeg naturligvis mener, man bør være i forhold til ethvert fænomen, som man skal forholde sig analytisk til. Målet er kvalitet Lige så lidt, som jeg bryder mig om at blive placeret i en bås, heller ikke som EU-tilhænger, lige så lidt er denne ja-nej tilgang brugbar for arbejdet på en institution som DUPI. De, der har et lidt nærmere kendskab til DUPI, til de mange publikationer, vi udgiver og de mange konferencer og møder, vi arrangerer, vil vide, at vurderinger og opfattelser af mange slags præsenteres. Målet er kvalitet, og det kan efter min opfattelse aldrig være en kvalitet i sig selv, at man for eksempel præsenterer sig som EU-tilhænger eller EU-modstander. Denne kategorisering kan man ikke bruge til noget, hvis man forskningsmæssigt eller i øvrigt analytisk skal beskæftige sig med emnet. Artiklen, som dette indlæg er et svar på, var efter min opfattelse udtryk for en sådan båseopfattelse, men jeg er glad for, at jeg på denne måde har fået mulighed for at reagere på den.

16 De overflødiges oprør en trussel mod demokratiet? ANMELDELSE Tænk, hvis de tager fejl! Tænk, hvis størsteparten af dem, der sidder med beslutningsmagten de kloge og de rige, de intellektuelle og de professionelle, den såkaldte elite tager grundlæggende fejl i deres vurdering af»fremmedhadet«og det»nye højre«i Europa. Så kontant og fængslende indleder redaktør Erik Meier Carlsen sin seneste bog, "De overflødiges oprør en trussel mod demokratiet?" Bogen, som er svær at lægge fra sig, før man pludselig er på side 201, er blevet til som en advarsel, provokeret af bestemte begivenheder, nemlig reaktionerne på bl.a. Dansk Folkepartis succes. Partierne, der i det meste af forrige århundrede formåede at repræsentere og kæmpe for meget store grupper af underprivilegerede, har mistet identitet og troværdighed. Men hvem er de overflødige egentlig? Det er oprørerne, der i elitens øjne på foruroligende måde i de seneste år har givet styrke til højrepopulistiske partier i Europa, som Erik Meier Carlsen i bogen kalder for de overflødige. Forfatterens antagelse er, at der over for den brede elite af velfungerende mennesker, der i hovedsagen kan opfatte forandringsprocesserne som spændende og løfterige, står en meget stor gruppe af mennesker, der savner dette positive perspektiv, og måske i stigende omfang må betragte udviklingen som et tab af muligheder og mening. "I praksis er modstanden og skepsissen over for EU det fremmede og bekymringen og skepsissen over for udlændingepolitikken de fremmede tilsyneladende i Erik Meier Carlsen har, under stor presseopmærksomhed skrevet bogen, De overflødiges oprør en trussel mod demokratiet. 201 sider, 248 kroner, Forlaget Centrum. mange menneskers bevidsthed to sider af samme sag, hvilket også er antagelsen i denne bog, skriver Meier Carlsen. Den»indre svinehund«er i det hele taget en gennemgående figur i den»politiske korrekte«elites retorik. 16 Forfatteren har en konstruktiv indfaldsvinkel til temaer om indvandringen, som et uhåndterligt politisk problem. Til østrigske Haider og danske Kjærsgaard. Til globaliseringen og socialdemokratiets krise over Nyrups brændemærkningsforsøg. Vi husker alle udtalelsen om, at Dansk Folkeparti bliver aldrig stuerent, der af Meier Carlsen korrekt bedømmes som en eklatant politisk fejltagelse. Opgøret om euroen var et unikt udtryk for konfrontationen mellem elitisme og populisme I kapitlet om den forbudte virkelighed fortælles historien om en skolelærer, der af naive og idealistiske bevægegrunde flyttede fra Bernadotteskolen i Hellerup og til Blågårdskolen på Nørrebro i København, men måtte sande den barske, forbudte virkelighed. Asylkonventionen er snart 50 år gammel, og den er indlysende skabt ud fra helt, helt andre forudsætninger end dem, der præger de internationale massebevægelser af vandringer og trafikken af mennesker mellem landene. Man mærker hurtigt, at Erik Meier Carlsen, politisk redaktør ved dagbladet B.T., er en dreven politisk analytiker og skribent. Som når han når frem til, at Dansk Folkepartis anbefaling af et nej ved folkeafstemningen om dansk ØMU-medlemskab ikke var firkantet og katagorisk, men en opfordring til at tøve en kende og foreløbig bevare den danske krone. Modsat mange politiske debatbøger, som sjældent kommer med andet end kritik, så peger Erik Meier Carlsen på en række emner, som det herskende flertal burde tage fat på. Millioner af europæere frygter at blive gjort overflødige af»ny økonomi«og indvandret arbejdskraft". Et af flere emner er udlændingepolitikken, hvor Erik Meier Carlsen mener, at der bør åbnes for forhandlinger, især med de mest kritiske partier, altså Dansk Folkeparti. Forhandlingerne må give et realistisk billede af, hvilke muligheder der eksisterer for at styre og kontrollere tilgangen af indvandrere og flygtninge til Danmark. Der må opstilles realistiske prognoser for de næste ti til tyve års udvikling og omkostningerne ved en fuldstændig integration af indvandrere må vurderes realistisk, foreslår Meier Carlsen. Bogen kan anbefales til enhver, der interesserer sig for den aktuelle politiske debat og samtidig vil se tidens vigtigste temaer belyst, analyseret og sat i sammenhæng. Anmeldt af Anders Skjødt

17 Vi smøger ærmerne op LANDSORGANISATION Velkommen til et nyt, travlt og spændende år i Dansk Folkeparti, og en speciel velkomst til partiets mange nye medlemmer. Jeg håber, at også I vil befinde jer godt i DF, ligesom jeg har en forhåbning om, at I vil have lyst til også at blive aktive medlemmer. Dansk Folkeparti har nemlig hårdt brug for alle, unge som ældre, der vil gøre et stykke arbejde for partiet. Det kan være som bestyrelsesmedlemmer i lokalforeninger og amtsorganisationer, som kandidater til byeller amtsrådsvalgene eller som gade-aktiv, når der skal hænges plakater op og uddeles brochurer. Der er kort sagt opgaver nok til alle! - Så på med vanten og meld dig til din lokalformand, hvis du ønsker give en hånd. Kursusaktiviteten bliver stor i år, og der arrangeres, som det fremgår andet steds i bladet, seks amts-og kommunalpolitiske kurser for allerede opstillede og kommende kandidater til by-og amtsrådsvalgene. Folketingsvalget kender kun statsministeren datoen for, og gætterierne er mange på Christiansborg. Nogle er overbeviste om, at vi får forårsvalg i år, andre, at det bliver i efteråret, og andre igen, at valget først kommer når det skal, altså inden marts Heldigvis lader det til, at uanset, hvad Nyrup Rasmussen finder frem til, er vi i DF kampklare. Landsplakaterne er klar, ligesom de personlige tilbud til kandidaterne er udsendt; og husk: Vent ikke med det til valget udskrives, så er det næsten for sent! Vi bør nemlig allerede nu have valgberedskabet klar i samtlige amter. Fra mig skal lyde et held og lykke med det spændende og inspirerende arbejde, det er at være aktiv i en vælgerforening - samt en stærk opfordring til, at vi alle smøger ærmerne op og gør en ekstra indsats i de kommende måneder. Det lønner sig på valgdagene... Og husk, at det, som er til gavn for Dansk Folkeparti, er til gavn for Danmark! Af Poul Lindholm Nielsen Org. nfmd, DF Efter en fejende flot gang sigøjnermusik, bliver man godt sulten - og hvem ved, måske skal musikerne have schnitzel... Hvis de da ellers får lov af retten i Helsingborg. Racistisk Sigøjner-Schnitzel En grillbar i Helsingborg er blevet anmeldt for racisme, idet der på grillens menukort figurerer en med paprika og hvidløg stærkt krydret ret ved navn Sigøjner-Schnitzel. Ifølge anmelderne gør restauratøren sig dermed skyldig i at håne og hetze en hel befolkningsgruppe - nemlig sigøjnerne. 17 Anmelderne noterer videre rasende, at bemeldte befolkningsgruppe ikke længere bør benævnes sigøjnere, men romaer. Retten i Helsingborg - altså ikke madretten, men kriminalretten - er nu travlt beskæftiget med at udrede denne alvorlige sag. Den racismesigtede restauratør siger til sit forsvar hændervridende, at han ikke havde tænkt i racistiske baner, da han benævnte den krydrede ret som han gjorde. Til Radio Malmøhus fortæller han, at såfremt han bliver tvunget til at fjerne retten fra menukortet, kommer han i klemme med en række andre madretter, han kan tilbyde, bl.a. risretten Kineserret, Skåningen - en stor, tyk pølse. Herhjemme venter restauratører og bagere spændt på rettens dom, som vil kunne få konsekvenser for eksempelvis Jødekager, Negerkys, Ungarnsk Gryde, Hamburgerryg og Wiener-Schnitzel.

18 DANSK FOLKEPARTI DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen Ebbesen, Carl Christian Gerstrup, Thomas Kjær, Klaus Kjærsgaard, Pia, formand Kristensen, Kenneth Nielsen, Bente Vejrsø Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd Nødgaard, Poul Rossen, Dora Skaarup, Peter, pol. nfmd DF-Amterne Bornholm: Leif Christensen Frederiksberg: Leif Jensen Frederiksborg: Ejner Rost Fyn: Birger Reslow Hovedstaden: Søren Espersen København: Bente Pedersen Nordjylland: Knud Wilson Ribe: Freddie H. Madsen Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen Roskilde: Finn O. Larsen Storstrøm: Michael Rex Sønderjylland: Lars Rydhard Vejle: Dora Rossen Vestsjælland: Ida Stabell Viborg: Morten Christensen Århus: Per Dalgaard DF-Folketinget Dahl, Kristian Th., gr-fmd Fauerholdt, Sv. Aage, Hansen, Chr. H Kjær, Klaus best. medl Kjærsgaard, Pia, pol. ordfører, Madsen, Aase D Møller, Egil Nødgaard, Poul, præsidiet, gr-sekr, Skaarup, Birthe Skaarup, Peter, pol. nfmd, DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, telefon (+32) telefax (+32) Strasbourg, telefon (+33) telefax (+33) Bryde, Lene, assistent. EU-Parlamentet (+32) DF - Ungdom Hovedbestyrelse Karpf, Ulrich Kristensen, Kenneth (landsformand) Lambrecht, Kenneth P..(org.nfmd/kasserer) Messerschmidt, Morten Sørensen, Karina (pol. næstformand) Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K Fax: df@ft.dk Christiansborg-medarbejdere Sekretariatet Bladt, Elisabeth, sekr.medarb. dfelbl@ft.dk Ebbesen, Carl Chr., pol.sekr. dfcceb@ft.dk Lambrecht, Kenneth, sekr.medarb. dfkela@ft.dk Olsen, Dora, sekr.medarb. dfdoro@ft.dk Thomsen, Steen B., sekr.chef dfstth@ft.dk Medlemssekretærer Bülow, Annelise von, dfanvb@ft.dk Jensen, Malene, sekr. dfmaje@ft.dk Kjeldgaard, Solvej, sekr. dfsokj@ft.dk Kock, Tanja, sekr. dftako@ft.dk Maibom, Berit, sekr. dfbelm@ft.dk Olsen, Jytte, sekr. dfjyol@ft.dk Raaschou, Ulla, sekr. dfulra@ft.dk Østergaard, Kirsten, sekr. dfkirs@ft.dk Politisk-økonomiske medarbejdere Skjødt, Anders, PØ-medarb. dfansk@ft.dk Wibeck-Nilsson, Jens, PØ-medab. dfjewn@ft.dk Pressetjeneste Espersen, Søren, pressechef dfsesp@ft.dk Jensen, Henrik Gade, journalist dfhegj@ft.dk Rex, Michael, journalist dfmire@ft.dk HOVEDSTADEN Hovedstaden. Ved et opstillingsmøde til valget til Københavns Borgerrepræsentation blev følgende opstillet som DF's kandidater: Peter Skaarup, København K, Louise Frevert, Østerbro, Carl Christian Ebbesen, Vanløse, Karin Storgaard, Østerbro, Gunhild Legaard, København K, Preben Elmenhoff, Østerbro, Jørn Hindkjær, Amager, Jette Bertelsen, Brønshøj, Kenneth Lambrecht, Amager, Johnny Bertelsen, Brønshøj, Torben Adelborg- Beck, Østerbro, Annette Dreyer, Amager, Sonja Pedersen, Østerbro, Jørgen Mortensen, Brønshøj, Allan Tornø Knudsen, København NV, Ib Gottlieb Olsen, Østerbro og Aage Pedersen, Nørrebro. Nykøbing. Den stiftende generalforsamling i DF- Nykøbing-Rørvig valgte denne bestyrelse: Helge Krogh Juliussen (fmd), John Christensen (nfmd), Preben Hansen og Anette Hansen. Rev. Ida Stabell og Klaus Kjær. VESTSJÆLLAND Trundholm. Den stiftende generalforsamling i DF-

19 DF bedste parti - igen! Dansk Folkeparti Christiansborg blev bedste parti i Folketingets årlige fodboldturnering, som afvikledes i Brøndby-Hallen. Holdet, "Pias Drenge", vandt broncemedalje, men måtte se sig overgået af guldmedaljevinderne, Pressens Hold, og sølvvinderne, Schultz Bogtryk - som til daglig står for trykning af Folketingets forhandlinger. Bronceholdet er - bagest fra venstre - Steen Thomsen (holdleder), Peter Skaarup, Peter Knudsen, Carsten Lambrecht, Anders Nelly Næsby, Kenneth Lambrecht - og forrest fra venstre - Carl Christian Ebbesen, Carsten Aagaard, Thomas Gerstrup og Enrique Jensen (foto: Birger Storm) Trundholm valgte denne bestyrelse: Mogens B. Christiansen (fmd), Bruno Gjertsen (nfmd), Thorvald Kjeldahl og Bent Nielsen. Rev. Ida Stabell og Arne Thomsen. VEJLE Vejle Amt. Amtsforeningen arrangerer igen i år bustur til Christiansborg, datosat til onsdag den 2. maj. Program og afgangstider er under udarbejdelse. Prisen er 200,00 kr inkl. frokost. Begr. til 50 deltagere. Bindende tilmelding på eller fax: Fredericia. Bestyrelsen i DF-Fredericia har konstitueret sig således: Jørgen Christensen (fmd), Marianne Toft (nfmd), Grethe Fangel (kass), Annelise Kristensen (sekr), Aage Jensen og Inge Skovbom. Supp: Tage Christensen og Inga Knudsen. RIBE Esbjerg. Ved byrådsvalget i Esbjerg stiller DF med denne liste: Freddie H. Madsen, Solveig Nissen, Poul Erik Lauridsen, Flemming Bakkegaard, Erik Nissen, Harald Simonsen, Poul Reinhard Glenning og Poul Christiansen. Høje-Taastrup. Følgende er opstillet til byrådsvalget i Høje-Taastrup Kommune: Lars Prier, Lasse Herrun, Flemming Hansen, Henrik Pangel og Else Stokholm. Nordjylland. KØBENHAVN NORDJYLLAND Opstillingsmødet til folketingsvalget i Nordjyllands Amt valgte denne DF-liste: Steen Jørgensen, Frederikshavnkredsen, Anita Knakkergaard, Aalborg Nordkredsen, Tommy Hansen, Aalborg Østkredsen, Else Kristensen, Hjørringkredsen, Morten M. Jørgensen, Aalborg Vestkredsen, Knud Wilson, Sæbykredsen, Leif Skytt, Aarskredsen, Bent Bøgsted, Hobrokredsen og Lars B. Mortensen, Fjerritslevkredsen. Frederikshavn. Steen Jørgensen, nfmd Nordjyllands Amtsbestyrelse, lokalforeningsformand i Frederikshavn og folketingskandidat, kunne den 13. oktober fejre 25 års 19

20 jubilæum i Søværnet og fik i den forbindelse, den 29. januar tildelt "Holmens Hæderstegn". Da det samtidig var 200 års dagen for indstiftelsen af Hæderstegn for god tjeneste ved søeetaten, foregik tildelingen ved en højtidelighed på Søværnets Officersskole, med deltagelse af Hendes Majestæt Dronningen VIBORG Viborg Amt. Ved den ekstraordinære generalforsamling i Viborg Amt blev følgende valgt til amtsbestyrelsen: Morten Christensen, Højslev (amtsfmd), Poul-Erik Nielsen, Øster Assels (nfmd), Jørgen Stegler, Vestervig (kass), Ove Kent Jørgensen, Viborg (sekr), Gunhild Jacobsen, Spøttrup, Bent Larsen, Nykøbing Mors og Bent Balle, Frederiks. Morsø. Ved den ekstraordinære generalforsamling i Morsø Lokalforening blev følgende valgt: Vita Jensen, Sillerslev (fmd), Bjarne Holm, Lødderup (nfmd), Poul Erik Nielsen, Sillerslev, Bent Larsen, Nykøbing, Tommy Jensen (kass), Sillerslev. Sup. Jari Jepsen, Sillerslev. Rev. Bent Larsen, Nykøbing. ROSKILDE Greve. Til byrådsvalget i Greve Kommune stiller DF op med følgende liste: Bo Johansen, Liselott Hansen, Pernille B. Hansen, Steen Nymann, Lene Elberg og Dan Helstrøm. DANSK FOLKEPARTI Det blev Nordjyllands Amt, som i år med en medlemsfremgang på 78 procent tog Dansk Folkepartis vandrepokal. MF Kristian Thulesen Dahl overrakte på Tylstrup Kro pokalen til amtsformand Knud Wilson, som dermed overtager den fra Vestsjællands Amt. Dansk Folkeparti har generelt opnået en flot medlemsfremgang i år 2000 på 38%, hvilket betyder, at personer er medlem af Dansk Folkeparti ved årsskiftet. Det er glædeligt, at så mange ønsker at støtte vores politik ved at melde sig ind i partiet. Nordjyllands Amt har i år 2000 opnået en medlemsfremgang på 78%, der er den største fremgang i hele landet. Dermed bliver Nordjyllands Amt vinder af Dansk 20