Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand"

Transkript

1 Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand Oktober 2012 Søren Gabriel, Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S

2 Indholdsfortegnelse Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand...3 Regler for afledning af regnvand...3 Miljøvurdering af regnvandshåndtering...3 Miljøfremmede stoffer i regnvand...3 Udledning af separatkloakeret regnvand...6 Forskellige løsninger har forskellige kvaliteter...6 Miljøkrav og vilkår for udledning af separatkloakeret regnvand...7 Rensning og renere teknologi...7 Ansøgning og vilkår for udledning af separatkloakeret regnvand...9 Nedsivning af tag- og vejvand...10 Naturstyrelsens holdning til nedsivning af tag- og vejvand...10 Forskellige løsninger har forskellige kvaliteter...11 Miljøkrav og vilkår for nedsivning af tag- og vejvand...12 Rensning af vejvand...13 Ansøgning og vilkår for nedsivning af tag- og vejvand...13 Mulighedskort for nedsivning af regnvand...15 Referencer...16 Øvrige referencer...16 Bilag 1: Forslag til oplysninger i ansøgning om udledningstilladelse til separatkloakeret regnvand...17 Bilag 2: Forslag til oplysninger i ansøgning om tilladelse til nedsivning af tagvand...18 Bilag 3: Forslag til oplysninger i ansøgning om tilladelse til nedsivning af vand fra veje og parkeringspladser...19 Side 2 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

3 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand Vilkår for udledning af separatkloakeret regnvand og nedsivning af tag- og vejvand skal i hver enkelt sag udarbejdes med udgangspunkt i et konkret kendskab til lokale forhold som forureningskilder og recipienternes følsomhed. Uanset hvor regnvand udledes eller nedsives vil der dog være nogle vilkår, som er vigtige at stille og andre, der er mindre relevante. I det følgende sammenfattes derfor en række anbefalinger til, hvilke generelle vilkår, der kan stilles til udledning og nedsivning af regnvand. I bilag findes desuden et forslag til, hvilke oplysninger, der kan indgå i ansøgning om udledning eller nedsivning af regnvand. Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af de baggrundsnotater, der indgår i projektet Renere teknologi til håndtering og rensning af separat regnvand. Projektet er udført for Naturstyrelsen af Jes Vollertsen fra Aalborg Universitet i samarbejde med Søren Gabriel og Thomas H. Larsen fra Orbicon. Regler for afledning af regnvand Det er kommunen, der meddeler tilladelser til både nedsivning og udledning af regnvand. Kun for listevirksomheder hvor Staten er tilsynsmyndighed skal tilladelse meddeles af Statens Miljøcentre. Ved dimensionering af både bassiner til forsinkelse og anlæg til nedsivning af regnvand anbefales det at tage stilling til behovet for at klimasikre dimensioneringen i forhold til eksisterende normer for dimensionering. Spildevandskomiteen har udarbejdet en vejledning i dimensionering af både bassiner og nedsivningsanlæg /11/, /12/, /13/. Rørcenter, Teknologisk og Orbicon har udarbejdet en praktisk anvisning i nedsivning af regnvand /14/. Miljøvurdering af regnvandshåndtering Uanset hvordan regnvand håndteres vil det føre til en belastning af miljøet. Ved nedsivning ophobes regnvandets indhold af forurening i jorden i nedsivningsanlægget, ved separat udledning ender forureningen i recipienterne og ved afledning til fælleskloak forurenes spildevandsslammet samtidig med at regnvandet skaber øgede økonomiske og miljømæssige omkostninger til spildevandshåndtering og øger risikoen for overløb af spildevand. Beslutningen om at etablere separat udledning eller nedsivning af regnvand frem for at udbygge fælleskloakken er derfor en strategisk beslutning, der tages, og som bør miljøvurderes i forbindelse med udarbejdelse af spildevandsplanen. Miljøfremmede stoffer i regnvand Projektet Renere teknologi til håndtering og rensning af separat regnvand rummer et baggrundsnotat med en sammenstilling af en stor mængde danske og udenlandske data, hvor indholdet af miljøfremmede stoffer i separatkloakeret regnvand er beskrevet og risikoen ved nedsivning og udledning vurderet /1/. I notatet karakteriseres separatkloakeret regnvand i tre fraktioner: tagvand, vand fra mindre veje og parkeringspladser og vand fra større veje og parkeringspladser, industri mm. De tre vandtyper er beskrevet på baggrund af en gennemgang af en lang række data fra udenlandske og danske datasamlinger med henblik på at fastsætte indhold af diverse miljøfremmede stoffer. Side 3 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

4 Som et robust mål (worst case) for koncentrationen er for hovedparten af stofferne anvendt 90 % fraktilen i den lognormalfordeling, der bedst beskriver de anvendte data. Denne koncentration er sammenlignet med recipientkvalitetskriterier, grundvandskvalitetskriterier og drikkevandskvalitetskriterier. På den baggrund er der sket en udpegning af de stoffer, der potentielt kan føre til forureninger, der gør, at grænseværdierne i recipienter eller grundvand overskrides. Vurderingen viser, at der i urenset separatkloakeret regnvand findes en række stoffer, der i et worst case scenarium har en overkoncentration i forhold til grænseværdierne. Det skal derfor sikres, at der sker en rensning for disse stoffer før eller i forbindelse med, at regnvandet nedsives eller udledes. Nedenstående tabel viser de stoffer, hvor koncentrationerne i separatkloakeret regnvand i worst case overskrider grænseværdierne for grund-, drikke- og recipientvand. Side 4 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

5 Stof Koncentrationsmaksimu m ved lav intensitet (Villavej etc.) Koncentrationsmaksimu m ved høj intensitet (Større veje) Koncentrations maksimum tagvand Korttidskrav ferskvand 3) Korttidskrav saltvand 3) Drikkevands krav Grundvands krav Total kulbrinter olie 1) <1.500 <2.000 < PAH, Enkeltkomponenter Sum PAH Dibutylphtatalat (DBP) 1) Bemærkninger < 1 < 3 <0,02 0,005 0,002 0,01 0,01 pyren det mest problematiske <10 <20 < 0,1 0,1 <2 <4 2,3 0,23 1 4) 1 <1 <2 7,5 0,75 4) 1 Butylbenzylphtalat <50 <120 1,3 1,3 1 1 Diethylhexylphtalat <4 <6 0,7 0,07 1 Diethylhexyladipat Diethylphtalat (DEP) 1) <2 <5 1 Nonylphenol 1) <15 <15 0,3 0, Blødgørere, sum <50 < PCE 1) <3 < Chrom, Cr, opløst 1) <5 < 10 < 1 4,9 3, Kobber, Cu, opløst 1) <20 <60 < Nikkel, Ni, opløst 1) <5 <10 <2 2,3 0, Bly, Pb, opløst 1) <1 <7 <1 0,34 0, Zink, opløst 1) <30 <120 <700 7,8 7, <100 <300 <15 udledningskrav mg/l 4) 4) Suspenderet stof 2) <10 <20 <5 15 Udledningskrav, renseanlæg BOD 2) Kemisk iltforbrug, COD 2) <50 <400 <25 75 Udledningskrav, renseanlæg <0,5 <0,5 <2 0,04 Ammoniak+ammoniu <2.500 <2.500 < Se særskilt afsnit om saltning Chlorid 2) Termotolerante Coli (#/100 ml) < < < Badevandskriterier for recipienter 1) Koncentration i g/l, 2) Koncentration i mg/l, 3)Laveste krav for stoffer i gruppen detekteret i vandet, 4)Sum af blødgørere ud over DEHP Tabel Tabel 1: Worst 1: Worst case koncentrationer case koncentrationer i vejvand ved forskellige i vejvand intensiteter ved forskellige sammenlignet intensiteter med worst case sammenlignet koncentrationer med for tagvand worst (metaltage case undtaget) koncentrationer og kriterier for for recipienter, tagvand grundvand (metaltage og drikkevand. undtaget) Værdier og der kriterier overskrider for et recipienter, recipientkvalitetskriterier grundvand er mærket og drikkevand. med gult, værdier der overskrider grundvand/drikkevandskvalitetskriterier er mærket med orange, værdier der overskrider både recipient- og grundvand/ drikkevandskriterier er mærket med rødt. Side 5 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

6 Værdier der overskrider et recipientkvalitetskriterier er mærket med gult, værdier der overskrider grundvand/drikkevandskvalitetskriterier er mærket med orange, værdier der overskrider både recipient og Udledning grundvand/drikkevandskriterier af separatkloakeret er mærket med rødt. regnvand Udledning af separatkloakeret regnvand sker normalt ved, at vand fra veje og tage i et større opland samles i en Udledning af separatkloakeret regnvand separat regnvandskloak, der leder vandet til vandløb, sø eller hav. I større afløbssystemer og før eller i forbindelse med Udledning udledning af etableres separatkloakeret normalt et regnvand eller flere sker regnvandsbassiner, normalt ved, at der vand tjener fra til veje at forsinke og tage afstrømningen. i et større opland Herved samles øges kapaciteten i en separat af regnvandskloak, den separate regnvandskloak der leder vandet samtidig til med, vandløb, at den sø hydrauliske eller hav. I belastning større afløbssystemer (målt i liter pr. sekund og før eller pr. ha i opland) forbindelse reduceres. med udledning etableres normalt et eller flere regnvandsbassiner, der tjener til at forsinke afstrømningen. Herved øges kapaciteten af den separate regnvandskloak samtidig med, at den hydrauliske belastning (målt i liter pr. sekund pr. ha opland) reduceres. Forskellige løsninger har forskellige kvaliteter Forskellige løsninger har forskellige kvaliteter Regnvandsbassiner etableres og dimensioneres traditionelt for at beskytte afløbssystem og recipienter mod hydraulisk Regnvandsbassiner etableres og dimensioneres traditionelt for at beskytte afløbssystem og recipienter mod overbelastning, men regnvandsbassiner kan også rense separatkloakeret regnvand og bidrage med både natur og hydraulisk overbelastning, men regnvandsbassiner kan også rense separatkloakeret regnvand og bidrage rekreative kvaliteter der, hvor de anlægges. Rensning af separatkloakeret regnvand i bassinløsninger er beskrevet med både natur og rekreative kvaliteter der, hvor de anlægges. Rensning af separatkloakeret regnvand i i baggrundsnotaterne Våde bassiner til rensning af separat regnvand /4/ og Større anlæg til overfladenedsivning af bassinløsninger er beskrevet i baggrundsnotaterne Våde bassiner til rensning af separat regnvand /4/ og separat regnvand /6/ hvor der også findes en kort gennemgang af, hvilke forhold, der har betydning bassinernes kvalitet Større anlæg til overfladenedsivning af separat regnvand /6/ hvor der også findes en kort gennemgang af, i forhold til natur og rekreativ kvalitet. De to baggrundsnotater er resumeret i Faktablad om dimensionering af våde hvilke forhold, der har betydning bassinernes kvalitet i forhold til natur og rekreativ kvalitet. De to regnvandsbassiner baggrundsnotater /3/ er og resumeret Faktablad i om Faktablad dimensionering om dimensionering af større nedsivningsbassiner af våde regnvandsbassiner /5/. /3/ og Faktablad Nedenstående om dimensionering tabel resumerer af større de nedsivningsbassiner kvaliteter, forskellige /5/. løsninger i separate regnvandssystemer har i forhold til hydraulisk belastning, rensning, drift og natur og rekreativ kvalitet. Nedenstående tabel resumerer de kvaliteter, forskellige løsninger i separate regnvandssystemer har i forhold til hydraulisk belastning, rensning, drift og natur og rekreativ kvalitet. Hydraulisk belastning Næringsstoffer Miljøfremmede stoffer Suspenderet stof Klorid Natur og rekreativ kvalitet Direkte udledning Olieudskiller 0 0 0/+ 0/+ 0 0 Tørre +++ 0/+ 0/+ 0/+ 0 0/+ 0 regnvandsbassiner Traditionelle våde regnvandsbassiner 1) Veldimensionerede våde regnvandsbassiner 2) Veldimensionerede våde regnvandsbassiner med fældning Veldimensionerede våde regnvandsbassiner med binding til fast medie Nedsivningsbassiner /++ Vådsaltning mm / Substitution af Vejsalt 1) Vådt volumen mindre end 200 m3/ha. 2) Vådt volumen større end 200 m3/ha Drift og driftsomkostninger Tabel 2: Vurdering af effekten af forskellige tiltag til forsinkelse og rensning af separatkloakeret regnvand før udledning til recipient. Direkte udledning til recipient indgår som en referencesituation, som de øvrige tiltag vurderes i forhold til. 0 indikerer, at tiltaget ikke har nogen effekt i forhold til det givne vurderingskriterium, mens + indikerer en stigende positiv effekt med antallet af + er. Tilsvarende indikerer -, at tiltaget er dyrere i drift end referencetiltaget. Side 6 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

7 vurderingskriterium, mens + indikerer en stigende positiv effekt med antallet af + er. Tilsvarende indikerer, at tiltaget er dyrere i drift end referencetiltaget. Miljøkrav og vilkår for udledning af separatkloakeret regnvand De miljømæssige konsekvenser af udledning af separatkloakeret regnvand afhænger af recipientens følsomhed for den belastning udledningen påfører. Nedenstående tabel rummer en vurdering af dette for Miljøkrav forskellige og recipienter vilkår for med udledning de typer af belastning, af separatkloakeret der er relevant regnvand ved vurdering af udledning af De separatkloakeret miljømæssige konsekvenser regnvand. af udledning Miljøkrav af separatkloakeret og vilkår for regnvand udledning afhænger separatkloakeret af recipientens følsomhed regnvand for findes nærmere beskrevet i baggrundsnotatet Udledning af separatkloakeret regnvand til vandløb, sø og hav /2/. den belastning udledningen påfører. Nedenstående tabel rummer en vurdering af dette for forskellige recipienter med de typer af belastning, der er relevant ved vurdering af udledning af separatkloakeret regnvand. Miljøkrav og vilkår for udledning NB Jonas. af separatkloakeret Mørk baggrundsfarve regnvand findes fjernes nærmere i alle beskrevet tabeller. i baggrundsnotatet Ellers kan teksten Udledning ikke af ses, separatkloakeret når den printes i Sorthvid til vandløb, sø og hav regnvand /2/. Hydraulisk belastning Næringsstoffer (P) Miljøfremmede stoffer Suspenderet stof Klorid Temperatur Små/øvre vandløb!!!!!!!!!!!!!! Større vandløb!!!!! (i sediment)!!!!! Små søer!!!!!!!!!!! Større søer 0!!! (i sediment)!! 0 Hav 0 0! (i sediment) Tabel 3: Vurdering af betydningen af forskellige typer af belastning ved udledning af separatkloakeret regnvand til forskellige recipienter. Antallet af! tegn viser hvor væsentlig påvirkningen er. Tabel 3: Vurdering af betydningen af forskellige typer af belastning ved udledning af separatkloakeret regnvand til forskellige recipienter. Antallet af!-tegn viser hvor væsentlig påvirkningen er. Rensning og renere teknologi Rensning og renere teknologi Udledning af separatkloakeret regnvand skal ifølge Naturstyrelsen reguleres som en diffus belastning. Udledning Naturstyrelsen af separatkloakeret har ingen regnvand forventninger skal ifølge Naturstyrelsen om konkrete reguleres krav til som løbende en diffus kontrol belastning. af forurenende Naturstyrelsen har stoffer på de ingen enkelte forventninger regnbetingede om konkrete udledninger krav til løbende (kvalitetskrav), kontrol af forurenende men stoffer anser på derimod enkelte funktionskrav regnbetingede udledninger til rensning, f.eks. (kvalitetskrav), krav om bassin, men anser for mere derimod hensigtsmæssigt. funktionskrav til rensning, Målet f.eks. er, krav at udledning om bassin, for af mere separatkloakeret hensigtsmæssigt. regnvand Målet er, ikke er til at hinder udledning for af vandplanernes separatkloakeret regnvand mål om ikke god er kemisk til hinder og for vandplanernes økologisk tilstand. mål om god kemisk og økologisk tilstand. I dette projekt anbefales det at administrere udledning af separatkloakeret regnvand ud fra intentionerne i Bekendtgørelse 1022, (Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet), således at: udledning af forurenende stoffer skal begrænses ved hjælp af bedste tilgængelige teknik (BAT) det ved beregning skal sikres, at miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer for det berørte vandområde kan opfyldes. Side 7 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

8 der i en blandingszone omkring udledningen kan accepteres en overskridelse af koncentrationerne af de regulerede stoffer, hvis de ikke påvirker det øvrige vandområdes opfyldelse af disse krav. I baggrundsnotatet Udledning af separatkloakeret regnvand til vandløb, sø og hav /2/ er gennemført en overordnet vurdering af, hvilke tiltag til rensning og renere teknologi, der kan anbefales ved udledning af separatkloakeret regnvand til forskellige typer af recipienter. Disse anbefalinger er samlet i nedenstående tabel. Anbefalingerne er i de fleste tilfælde en skærpelse af eksisterende praksis for rensning af regnvand. Det skal bemærkes, at anbefalingerne er generelle, og at lokale forhold omkring kvalitet og mængder af regnvand og følsomhed af recipienter altid skal vurderes. Mulighederne for videregående rensning er beskrevet i baggrundsnotaterne Våde bassiner til rensning af separat regnvand /4/ og Større anlæg til overfladenedsivning af separat regnvand /6/, der findes resumeret i Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner /3/ og Faktablad om dimensionering af større nedsivningsbassiner /5/. Endelig kan rensning ske i lokale grøfter eller regnbede som beskrevet i afsnittet om nedsivning af vejvand. Reduktion af belastningen med klorid via renere teknologi kan ske ved substitution af vejsalt med andre midler til glatførebekæmpelse eller ved vådsaltning, der kan reducere den anvendte saltmængde væsentligt. For både reduktion af kloridanvendelsen og rensning ved nedsivning gennem jord gælder, at det er en udvidelse af begrebet BAT for regnvandshåndtering, der traditionelt alene omfatter rensning i bassiner. Hydraulisk belastning Næringsstoffer (P) Miljøfremmede stoffer Suspenderet stof Klorid Små/øvre vandløb Forsinkelse Traditionelt vådt bassin Videregående rensning Traditionelt vådt bassin Renere teknologi Større vandløb Forsinkelse Traditionelt vådt bassin Traditionelt vådt bassin Traditionelt vådt bassin - Små søer - Videregående rensning Videregående rensning Traditionelt vådt bassin Renere teknologi Større søer - Videregående rensning Traditionelt vådt bassin Traditionelt vådt bassin - Hav - - Traditionelt vådt bassin - - Tabel 4: Anbefalinger for rensning og renere teknologi ved udledning af separatkloakeret regnvand til forskellige typer af recipienter. Tabel 4: Anbefalinger for rensning og renere teknologi ved udledning af separatkloakeret regnvand til forskellige typer af recipienter. Ansøgning og vilkår for udledning af separatkloakeret regnvand Side 8 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12 Det er kommunens miljøafdeling, der skal meddele tilladelse til udledning af separatkloakeret regnvand Myndigheden har ingen væsentlige muligheder for at reducere forureningen af regnvandet ved at regul

9 Ansøgning og vilkår for udledning af separatkloakeret regnvand Det er kommunens miljøafdeling, der skal meddele tilladelse til udledning af separatkloakeret regnvand. Myndigheden har ingen væsentlige muligheder for at reducere forureningen af regnvandet ved at regulere borgernes adfærd, når tilladelsen er givet. Der kan således ikke indarbejdes forbud mod at anvende pesticider, vejsalt eller lignende i tilladelsen. Det forventes dog, at kommunerne med revisionen af lov om lokalplanlægning i 2012 vil få hjemmel til at begrænse forurenende aktiviteter via bl.a. lokalplanerne. I det følgende findes et forslag til vilkår for udledning af separatkloakeret regnvand. Bilag 1 indeholder et forslag til de oplysninger, der bør indgå i en ansøgning om tilladelse til udledning af separatkloakeret regnvand. På private veje kan borgerne oplyses om risikoen for at forurene recipienterne med vejvand og der kan indgås frivillige aftaler med grundejerforeninger og vejlaug. På kommunale veje kan disse begrænsninger besluttes politisk. Under normal drift har olieudskillere ingen funktion i sammenhæng med et regnvandsbassin, da renseevnen i regnvandsbassiner er langt bedre end i olieudskilleren. Spild fra eventuelle uheld kan opsamles direkte i regnvandsbassinet. Forebyggelse af forurening: Giv ikke tilladelse til nedsivning af tagvand fra kobber, zink eller blytage. Hvis tagvandet alternativt afledes til separat regnvandskloak kan rensning ved nedsivning gennem jord dog være en miljømæssigt bedre løsning. Undgå, at regnvand fra tankstationer, vaskepladser og arealer med oplag af affald og forurenende materialer ledes til regnvandskloakken. Lav aftaler og udarbejd anbefalinger om hensigtsmæssig brug og drift af vejen. Undgå at anvende pesticider, vaske biler og lignende aktiviteter på veje med udledning til recipient. Undgå så vidt muligt, at vejarealer, der saltes traditionelt afledes til mindre vandløb og søer eller til recipienter, hvor regnvand udgør en væsentlig andel af vandtilførslen. Stoffer, der bruges i stedet for salt bør vurderes mht. miljø- og driftsmæssige konsekvenser før de tages i brug. Urea må ikke anvendes i områder, der afleder til separat kloak! Stil krav til rutiner for fejning og tømning af vejbrønde i oplandet Sørg for at ovenstående krav også indgår i miljøgodkendelser og tilsyn hos private virksomheder. Renseforanstaltninger: Stil vilkår for udformningen af renseløsningen og ikke til kvaliteten af det afledte vand. Der er ikke hjemmel for det, og det er uforholdsmæssigt dyrt at dokumentere. Stil relevante krav om forsinkelse før afledning til vandløb og mindre søer. Regnvandsbassiner dimensioneres hydraulisk efter Spildevandskomiteens anvisninger /13/. Stil krav om våde regnvandsbassiner eller bassiner med nedsivning. Tørre regnvandsbassiner har ingen væsentlig renseeffekt. Ved afledning til vandløb eller sø bør regnvandsbassinerne dimensioneres efter Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner /3/ eller Faktablad om dimensionering af større nedsivningsbassiner /5/. Side 9 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

10 Ved udledning til søer og små vandløb kan der som udgangspunkt være behov for en videregående rensning af det afledte vand. Det kan ske i våde regnvandsbassiner med fældning eller binding til fast medie (se /15/ og /18/) Disse teknologier er dog fortsat på udviklingsstadiet og kan endnu ikke betragtes som BAT, hvorfor der ikke er hjemmel til at stille krav til sådanne foranstaltninger. I stedet bør de implementeres som forsøgsanlæg i et konstruktivt samarbejde mellem forsyning og myndighed. Rensning kan også ske ved nedsivning i grøfter eller regnbede før afledning til separat kloak som beskrevet i afsnittet om nedsivning af tag- og vejvand. I udledningstilladelsen skal der indarbejdes vilkår for drift og vedligeholdelse af regnvandsbassinerne jf. baggrundsnotat om Våde bassiner til rensning af separat regnvand /4/. Nedsivning af tag- og vejvand Nedsivning af regnvand sker typisk for at aflaste den eksisterende kloak eller for at undgå at etablere kloak til håndtering af regnvand. Det betyder, at nedsivningsløsninger som regel er helt lokale, så vandet nedsives i umiddelbar forbindelse med det sted, det falder. Derfor giver det mening at håndtere tagvand og vejvand hver for sig i nedsivningsløsninger. I områder, hvor regnvand ikke kan eller må nedsives, kan nedsivningsløsninger etableres som lokale anlæg til forsinkelse og rensning. Det kan f.eks. ske i regnbede eller grøfter, hvor vejvand forsinkes og renses før det ledes til eksisterende separat eller fælleskloak. Naturstyrelsens holdning til nedsivning af tag- og vejvand Naturstyrelsen peger på nedsivning af regnvand fra befæstede arealer som et virkemiddel til at fremme grundvandsdannelsen for grundvandsforekomster, som er i risiko for ikke at kunne opnå god kvantitativ tilstand, jf. vandplanerne /19/. Løsningen kan være at minimere befæstelsesgraden, så der sker en så stor naturlig grundvandsdannelse som muligt i områder, hvor jordens evne til at binde eller nedbryde pesticider og andre miljøfremmede stoffer er stor. Som en anden løsning end minimal befæstelsesgrad nævnes rensning af vej- og overfladevand inden nedsivning. NST vurderer således /20/, at nedsivning af tagvand til grundvandet generelt ikke udgør en forureningsrisiko. Det vurderes, at nedsivning af vejvand og andet vand fra befæstede arealer kan udgøre et problem i sårbare områder og at vejsalt kan udgøre et lokalt problem i større byer og langs veje, der saltes intensivt. Naturstyrelsen skriver i øvrigt, at rensning af vej- og overfladevand inden nedsivning, f.eks. ved dobbeltporøs filtrering eller filterjord. Løsningen kan benyttes, hvor grundvandsressourcen er meget sårbar. Side 10 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

11 i umiddelbar forbindelse med det sted, det falder. Derfor giver det mening at håndtere tagvand og vejvand hver for sig i nedsivningsløsninger. I områder, hvor regnvand ikke kan eller må nedsives, kan nedsivningsløsninger etableres som lokale anlæg til forsinkelse og rensning. Det kan f.eks. ske i regnbede eller grøfter, hvor vejvand forsinkes og renses før det ledes til eksisterende separat eller fælleskloak. Nedsivning af vejvand med rensning gennem grøn overflade, hvor regnbedets opstuvningskapacitet er forøget ved etablering af en faskine under filtermulden. Rensning og forsinkelse af vejvand gennem en grøn overflade. Det rensede og forsinkede vand kan afledes til separat eller fælleskloak. Figur 1 eksempler på lokale anlæg til håndtering af vejvand ved nedsivning til grundvand og ved forsinkelse Figur 1 eksempler på lokale anlæg til håndtering af vejvand ved nedsivning til grundvand og ved forsinkelse og rensning før afledning til separatog rensning før afledning til separat eller fælleskloak eller fælleskloak Forskellige løsninger har forskellige kvaliteter Forskellige løsninger har forskellige kvaliteter Håndtering af regnvand fra veje og tage ved nedsivning kan gennemføres som eneste regnvandshåndtering i nye byområder eller indpasses i eksisterende by for at reducere den hydrauliske belastning af eksisterende fælleskloak eller separatkloak. Foruden at tage stilling til miljøforholdene ved nedsivning af regnvand er det Håndtering af regnvand fra veje og tage ved nedsivning kan gennemføres som eneste regnvandshåndtering i nye byområder eller indpasses i eksisterende by for at reducere den hydrauliske belastning af eksisterende fælleskloak eller separatkloak. Foruden at tage stilling til miljøforholdene ved nedsivning af regnvand er det vigtigt at tage stilling til en række andre potentielle muligheder og problemer ved lokal nedsivning af regnvand. Ved at gøre regnvandet synligt i bylandskabet skabes en forståelse af vandkredsløbet og af at vi skal passe på vandet. Regnvandet vil i de fleste lokale nedsivningsløsninger (LAR-anlæg) være noget, man kun ser, når det regner, men samtidig noget, der forandrer oplevelsen af landskabet for en stund. Der kan derfor med fordel tænkes i flere funktioner af de rekreative arealer og muligheder for tilgængelighed afhængig af vandsituationen. Når man vælger sin LAR-løsning, skal viden om metodens egenskaber suppleres med viden om forholdene på det sted, hvor løsningen skal etableres. Valget kræver således kendskab til så forskellige forhold som taghældning, plads- og terrænforhold omkring bygninger, trafikbelastning og andre forureningskilder, brugerinteresser etc. Forhold som god plads, kan f.eks. betyde, at en billig og god løsning, hvor tagvand ledes ud over græsset eller et regnbed kan vælges frem for en dyrere faskineløsning. Og tilsvarende er der ikke i samme grad behov for at fokusere på metodens renseeffekt ved nedsivning af uforurenet tagvand, som hvis man skal nedsive forurenet vand fra en tæt befærdet vej. Valget af den rigtige LAR-løsning kan altså ikke sættes på formel men må tages med udgangspunkt i det enkelte projekt. Når man bygger nyt kan de bedste og billigste løsninger opnås, hvis de integreres i byggeprojektet fra start. Forskellige LAR-løsninger har forskellige egenskaber og kvaliteter, som kan være afgørende for, hvor løsningerne er velegnede. Disse iboende egenskaber sammenfattes i tabel 5, hvor LAR-metoderne er vurderet i forhold til hinanden. Vurderingen omfatter metodernes kapacitet ved kraftig regn, deres evne til at rense vandet, de pladskrav, metoden stiller, driftsbehovet, anlæggets bidrag til ny grøn natur i byen eller haven samt anlægsøkonomien. I praksis vil man ofte kombinere flere LAR-løsninger, f.eks. sådan at nedsivning i en faskine eller et regnbed kombineres med, at vandet under ekstrem regn kan løbe videre ud på plænen og nedsive der. Side 11 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

12 at rense vandet, de pladskrav, metoden stiller, driftsbehovet, anlæggets bidrag til ny grøn natur i byen eller haven samt anlægsøkonomien. I praksis vil man ofte kombinere flere LAR-løsninger, f.eks. sådan at nedsivning i en faskine eller et regnbed kombineres med, at vandet under ekstrem regn kan løbe videre ud på plænen og nedsive der. De konkrete LAR metoder findes beskrevet kort i et baggrundsnotet i projektet Renere teknologi til De håndtering konkrete LAR-metoder og rensning findes af separat beskrevet regnvand kort i et i baggrundsnotet notatet Lokale i nedsivnings projektet Renere og renseløsninger teknologi til håndtering /8/. En mere og rensning detaljeret af separat gennemgang regnvand findes i notatet på Lokale nedsivnings- og /16/ renseløsninger og Århus Kommune /8/. En mere /10/. detaljeret gennemgang findes på /16/ og Århus Kommune /10/. Potentiale for håndtering af kraftig regn Renseevne Levetid Anlægsomkostninger Driftskrav Pladskrav Natur i byen og haven Vand fra tag og have Vand fra vej og parkering Nedsivning gennem en grøn overflade Udledning på græs Velegnet Velegnet Regnbed Velegnet Velegnet Render, grøfter og Velegnet Velegnet rabatter Andre nedsivningsanlæg Faskiner Velegnet Uegnet Permeable Uegnet Velegnet belægninger Fordampning Grønne tage Velegnet Uegnet Opsamling og anvendelse Regnvandsopsamling Velegnet Uegnet Tabel 5: Indbyrdes vurdering af LAR-metoder til håndtering af regnvand. + indikerer en stigende positiv effekt med antallet af + er og tilsvarende med -. Vurderingen 0 betyder, at metoden ikke gør nogen forskel i forhold til en traditionel kloakeringsløsning. Med kraftig regn menes regnændelser op til T=5-10 år. Miljøkrav og vilkår for nedsivning af tag- og vejvand Lovgivningen fastsætter ikke stofspecifikke kvalitetskrav eller specifikke krav til udformning af nedsivningsanlæg, bortset fra at anlægget skal dimensioneres, placeres og udformes så der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener i øvrigt. For at sikre en god rensning før nedsivning bør myndigheden dog stille funktionskrav til nedsivningsanlægget, der medvirker til at beskytte grundvandet. Alternativt kan myndighed stille vilkår for brugen af visse stoffer (f.eks. pesticider eller vejsalt) på de arealer, der afvandes. Et sådant vilkår dog være svært at håndhæve. Derfor vil information og frivillige aftaler i mange tilfælde være den bedste løsning Hovedparten af de forurenende stoffer i separatkloakeret regnvand omsættes og/eller sorberes i den øverste del af jordsøjlen ved nedsivning. Ingen af de analyserede organiske stoffer eller metaller i separatkloakeret regnvand vurderes med de fundne koncentrationer overordnet at udgøre en risiko for grundvandsressourcen som helhed, hvis nedsivningen designes hensigtsmæssigt. Således kan det konkluderes, at: Forudsat at tagbelægningen ikke er af bly, kobber eller zink udgør nedsivning af tagvand ikke noget miljøproblem i forhold til grundvandet. For vejvand udgør klorid fra salt anvendt til glatførebekæmpelse et problem ved udbredt nedsivning af vejvand i byområder. De tungere organiske stoffer som tung olie og tunge PAH forventes sammen med metallerne at blive tilbageholdt i de allerøverste jordlag. De lettere oliekomponenter, de lette PAH og blødgørerne forventes at blive biologisk omsat ud fra generelle observationer af disse stoffers generelle opførsel i nedbrydningsforsøg. Mikroorganismer reduceres erfaringsmæssigt voldsomt igennem nedsivningen i den umættede zone pga. af dels filtreringen og dels det relativt lave indhold af organisk stof, der favoriserer andre bakterietyper end E. Coli mv. Side 12 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

13 De lettere oliekomponenter, de lette PAH og blødgørerne forventes at blive biologisk omsat ud fra generelle observationer af disse stoffers generelle opførsel i nedbrydningsforsøg. Mikroorganismer reduceres erfaringsmæssigt voldsomt igennem nedsivningen i den umættede zone pga. af dels filtreringen og dels det relativt lave indhold af organisk stof, der favoriserer andre bakterietyper end E. Coli mv. Rensning af vejvand Rensning af vejvand Ved nedsivning af regnvand fra overfladen kan der generelt forventes at ske en rensning, der sikrer, at Ved grundvandet nedsivning af ikke regnvand forurenes fra overfladen ud grund kan der og generelt drikkevandskvalitetskriterierne. forventes at ske en rensning, Renseevnen der sikrer, at i selve grundvandet ikke forurenes nedsivningsanlægget ud over grund- afhænger og drikkevandskvalitetskriterierne. dog af anlæggets design. Renseevnen i selve nedsivningsanlægget afhænger dog af anlæggets design. Ved nedsivning af vejvand skal det sikres, at nedsivningsanlægget både har en god sorptionskapacitet og en Ved iltet nedsivning umættet af zone vejvand tilstede, skal det da sikres, der ellers at nedsivningsanlægget vil kunne forekomme både en har uacceptabel en god sorptionskapacitet lokal påvirkning og af en iltet umættet grundvandet. zone tilstede, Dette da opnås der ellers bedst vil ved kunne at nedsive forekomme vandet en uacceptabel gennem en lokal vegetationsdækket påvirkning af grundvandet. jordoverflade. Dette opnås bedst ved at nedsive vandet gennem en vegetationsdækket jordoverflade. Den del af forureningen, der ikke nedbrydes vil blive ophobet i overjorden i nedsivningsanlægget. Den Overjorden del af forureningen, skal derfor der med ikke mellemrum nedbrydes vil udskiftes blive ophobet for at i overjorden forhindre en i nedsivningsanlægget. dybere nedtrængning Overjorden af stoffer skal derfor med primært mellemrum fjernes udskiftes ved sorption. for at forhindre en dybere nedtrængning af de stoffer der primært fjernes ved sorption. Nedenstående tabel tabel indeholder indeholder en indbyrdes en indbyrdes vurdering vurdering af anlægstypers af sammenfatter renseeffekt forskellige over forskellige anlægstypers forureningskomponenter. renseeffekt over forskellige forureningskomponenter. Metaller PAH Oliestoffer Blødgørere Bakterier Klorid Drift og mm. driftsomkostninger Urenset separatkloakeret regnvand Injektion i primært /+ + 0 grundvandsmagasin Faskiner og nedsivningsbrønde Nedsivning gennem grus og permeable belægninger Nedsivning gennem grøn overflade Nedsivning gennem filtermuld med forbedret renseeffekt Tabel 6: Indbyrdes vvurdering af renseeffekten af forskellige metoder til nedsivning af separatkloakeret Tabel regnvand 6: Indbyrdes over vurdering for stoffer, af renseeffekten der udgør af forskellige et potentielt metoder forureningsproblem til nedsivning af separatkloakeret i grundvandet. regnvand over Urenset for stoffer, der udgør et potentielt separatkloakeret forureningsproblem regnvand i grundvandet. indgår Urenset som separatkloakeret reference, som regnvand kvaliteten indgår som af det reference, rensede som vand kvaliteten vurderes af det rensede i forhold vand til. vurderes 0 indikerer, i forhold til. at 0 tiltaget indikerer, at ikke tiltaget har ikke nogen har nogen renseeffekt, mens + + indikerer en stigende stigende positiv effekt positiv med antallet effekt af med + er. Tilsvarende antallet indikerer af + er. -, Tilsvarende at tiltaget er dyrere indikerer i drift end, referencetiltaget. at er dyrere i drift end referencetiltaget. Ansøgning og vilkår for nedsivning af tag- og vejvand Det er kommunens miljøafdeling, der skal meddele tilladelse til nedsivning af regnvand, både når det gælder nedsivning på privat grund og nedsivning af vejvand. Myndigheden har ingen væsentlige muligheder for at regulere borgernes adfærd, når tilladelsen er givet. Der kan således ikke indarbejdes forbud mod at anvende pesticider, vejsalt eller lignende i tilladelsen. Det er dog muligt for myndighed at sætte ind på flere niveauer for at reducere risikoen for grundvandsforurening. Det forventes, at kommunerne med revisionen af lov om lokalplanlægning i 2012 vil få hjemmel til at begrænse forurenende aktiviteter via lokalplanerne. Side 13 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

14 Tagvand Som tagvand betragtes vand fra tage og fra arealer, der ikke er forurenet af trafik og andre aktiviteter på overfladen. Nedsivning af tagvand er normalt ikke forbundet med risiko for grundvandsforurening og tagvand kan nedsives i både faskiner og gennem jordoverfladen i grøfter, regnbede eller gennem plænen. Bilag 1 indeholder et forslag til de oplysninger, der bør indgå i en ansøgning om tilladelse til nedsivning af tag- og vejvand. Giv ikke tilladelse til nedsivning af tagvand fra kobber, zink eller blytage. Nedsivningstilladelse skal følges af en opfordring til at tagrender og nedløbsrør med tiden skiftes til plast. Oplys samtidig om, at man skal undgå at bruge pesticider og midler mod mos og alger på taget. Indgå eventuelt aftaler med grundejer eller hele grundejerforeninger om dette. Vejvand På private veje kan borgerne oplyses om forureningsrisikoen ved nedsivning af vejvand og der kan indgås frivillige aftaler med grundejerforeninger og vejlaug. På kommunale veje kan disse begrænsninger besluttes politisk. Bilag 1 indeholder et forslag til de oplysninger, der bør indgå i en ansøgning om tilladelse til nedsivning af tag- og vejvand. Klorid fra vejsalt udgør den væsentligste risiko for forurening af grundvandet ved nedsivning af vejvand. Klorid er også et problem ved udledning af vejvand til sø eller vandløb. Undgå nedsivning af vand fra veje, der saltes traditionelt (2 kg salt pr. m2. pr. år), hvis vejarealet udgør mere end 5 procent af det opland, vejen ligger i /17/. Undgå nedsivning af vand fra veje, der vådsaltes (0,5 kg salt pr. m2. pr. år), hvis vejarealet udgør mere end 20 procent af det opland, vejen ligger i /17/. Stoffer, der bruges i stedet for salt (grus, CMA, urea m.fl.) bør vurderes mht. miljø- og driftsmæssige konsekvenser før de tages i brug. Vejvand bør nedsives i et grønt nedsivningsanlæg, dvs. gennem en vegetationsdækket overflade, for at opnå den bedst mulige rensning. Nedsivning af vejvand kan således ske i rabatten, i grøfter eller i regnbede. I den øverste del af nedsivningsanlægget kan udlægges cm filtermuld, der er karakteriseret ved at have en sammensætning, der ligner god muldjord med 5 procent organisk stof. Stil krav om at udviklingen i indholdet af metaller og tunge PAH i jorden hvert 10. år skal måles i overfladen og i 30 cm dybde og at mulden skal skiftes, når koncentrationen i 30 cm dybde overskrider forurenet jord i klasse 2. Under normal drift har olieudskillere ingen funktion i nedsivningsanlæg for vejvand, da renseevnen i jorden er langt bedre end i olieudskilleren. Et krav om at vejvand renses i olieudskiller før nedsivning vil i praksis fjerne muligheden for at nedsive vandet gennem en vegetationsdækket overflade. Spild fra uheld kan opsamles, hvis spildet rapporteres. I et grønt nedsivningsanlæg kan spildet opsamles ved at bortgrave det øverste muldlag. Side 14 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

15 Aktiviteterne på de veje, der afvandes har betydning for indholdet af forurening i det vejvand, der afledes: Vand fra stærkt befærdede veje indeholder højere koncentrationer af forurening end fra let befærdede veje Andre aktiviteter tankstationer, vaskepladser, oplag af affald og materialer kan også forurene vejvand. Lav aftaler og udarbejd anbefalinger om hensigtsmæssig brug og drift af vejen, herunder: Undgå at anvende pesticider, vaske biler og lignende aktiviteter på veje med afløb til nedsivningsanlæg Vejenes andel af det samlede oplandsareal har ligeledes betydning for risikoen for at forurene grundvandet. Nedsivende vand fra en enkelt landevej i det åbne land vil blive fortyndet mere end vand fra f.eks. vejsystemet i et parcelhusområde, hvor vejene udgør en større andel af oplandet. Mulighedskort for nedsivning af regnvand Hvis nedsivning af regnvand indgår som et virkemiddel i spildevandsplanen anbefales det, at miljømyndigheden gennemfører en risikovurdering af nedsivning af regnvand for deres kommune. Mulighedskortet for nedsivning er et eksempel på en sådan risikovurdering, der håndterer vigtige forhold som forskelle i lokal grundvandsfølsomhed, forurenede grunde, grund- og drikkevandsinteresser, regnvandets forureningsgrad og ikke mindst det beskyttelsesniveau, kommunen ønsker at administrere efter. Formålet med kortet er, at miljømyndigheden kan bruge det i en prioritering af deres indsats, så der kan afsættes ressourcer til at behandle de potentielt problematiske ansøgninger grundigt, mens de uproblematiske som udgangspunkt kan tildeles nedsivningstilladelser. Mulighedskortet for nedsivning er beskrevet i et selvstændigt baggrundsnotat under projektet Renere teknologi til håndtering og rensning af separat regnvand i notatet Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret regnvand /9/. Side 15 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

16 Referencer Følgende baggrundsnotater indgår i projektet Renere teknologi til håndtering og rensning af separat regnvand, som er udført for Naturstyrelsen af Jes Vollertsen fra Ålborg Universitet i samarbejde med Søren Gabriel og Thomas H. Larsen fra Orbicon samt Inge Faldager fra Rørcenter, Teknologisk. /1/ Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand /2/ Udledning af separatkloakeret regnvand til vandløb, sø og hav /3/ Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner /4/ Våde bassiner til rensning af separat regnvand /5/ Faktablad om dimensionering af større nedsivningsbassiner /6/ Større anlæg til overflade-nedsivning af separat regnvand /8/ Lokale nedsivnings- og renseløsninger /9/ Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret regnvand Øvrige referencer /10/ LAR-katalog for Århus Kommune: /11/ Dimensionering af LAR-anlæg - Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark, fagtekniskenetvaerk/energimiljooguland/spildevandskomiteen/documents/svk_lar-dimensionering_v1_0.pdf /12/ Regneark til dimensionering af LAR-anlæg - Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark, dk/netvaerk/fagtekniskenetvaerk/energimiljooguland/spildevandskomiteen/documents/svk_lar_dimensionering_v1_0. xls /13/ Regneark til dimensionering af regnvandsbassiner - Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark, Ver_3.1.xls /14/ Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund, Rørcenter, Teknologisk og Orbicon: vejledninger/31261 /15/ Vollertsen J, Juul MC, Nielsen AH, Veldt A, Hvitved-Jacobsen T (2012). Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning (Upgrading retention ponds for advanced treatment). Miljøministeriet, Naturstyrelsen (Danish Ministry of Environment), pp. 94, ISBN /16/ Hjemmeside til formidling af erfaringer med LAR /17/ Vejsalt og nedsivning af vejvand, Orbicon 2012 i udkast /18/ Vollertsen J, Lange KH, Pedersen J, Hallager P, Bruus A, Laustsen A, Bundesen VW, Brix H, Nielsen AH, Nielsen NH, Wium-Andersen T, Hvitved-Jacobsen T (2009). Monitoring the startup of a wet detention pond equipped with sand filters and sorption filters. Water Science and Technology, 60(4): /19/ Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedr. byudvikling og Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), Naturstyrelsen oktober /20/ Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedr. byudvikling og Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), Naturstyrelsen oktober Side 16 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

17 Bilag 1: Forslag til oplysninger i ansøgning om udledningstilladelse til separatkloakeret regnvand Ejerforhold Ansøger Ejerforhold for de arealer, der afvandes Karakterisering af recipient Beskrivelse af recipientens følsomhed, tilstand og aktuelle belastning mht. hydraulik, suspenderet stof, salt, temperatur, fosfor og miljøfremmede stoffer. Karakterisering af det afvandede opland og det afløbsopland, det indgår i Opmåling og indtegning af opland på kort Samlet areal, der afledes o Oplandstype (åbent land, tæt by, industri, osv.) o Opdel på vand fra tagflader, vand fra veje opdelt efter vejklasse Potentielle forureningskilder i oplandet o Oplag af affald og materialer o Andre aktiviteter (vaskeplads, påfyldning etc.) Området kortlagt som forurenet i oplandet Relevante ledningsoplysninger samt vurdering af anlæggets betydning for disse Beregning af belastning fra udledning Årligt afstrømmet volumen Beregn belastning med suspenderet stof, fosfor, salt og relevante miljøfremmede stoffer fra urenset separatkloakeret regnvand fra oplandet Beskrivelse af anlæg til forsinkelse og rensning af udledningen Skitse af anlæggets opbygning og beskrivelse af anlæggets funktion Anlæggets dimensionering (m2 bassin pr. ha befæstet opland og m3 vandfyldt bassin pr. ha befæstet opland) Andre renseforanstaltninger (nedsivning gennem filtermuld, videregående rensning andet) Beskrivelse af vandets vej under skybrud (indtegn på kort) Beskrivelse af andre tiltag til at reducere risiko for forurening Vejsalt o Fremtidig strategi for glatførebekæmpelse (saltning, vådsaltning, andre tø-midler, grus) o Anslået årlig spredt mængde (kg/m2) Andre begrænsninger i anvendelsen af arealet (forbud mod pesticider, vask af biler etc.) Procedurer for fejning af veje og tømning af sandfangsbrønde (hvor ofte) Forslag til drift og oprensning af anlæg Monitering af opbygning af forurening i anlægget (sedimenttykkelse) Tømning af sandfang Tømning af bassin Planlagt pleje af anlægget Eventuelle analyser på vand Side 17 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

18 txt Bilag 2: Forslag til oplysninger i ansøgning om tilladelse til nedsivning af tagvand Placering og ejerforhold Adresse, matrikel, ejerlav Grundejer Ansøger og kloakmester Afstandskrav Er afstanden til vandløb, sø eller hav større end 25 meter (ellers søges udledningstilladelse) Er afstanden til vandindvindingsanlæg større end 25 meter Vejledende afstandskrav fastlægges på baggrund af konkret vurdering Er afstanden til skel større end 2 meter Er afstanden til bygning med beboelse eller kælder større end 5 meter Er afstanden til bygning uden beboelse eller kælder større end 2 meter Beskrivelse af projektet Samlet areal, der ledes til nedsivning Tagmateriale Er området kortlagt som forurenet Beskrivelse af nedsivningsanlægget Skitse af anlæggets placering, opbygning og beskrivelse af anlæggets funktion Nedsivning gennem grøn overflade regnbede, grøfter etc. Nedsivning gennem permeable belægninger Nedsivning i faskine Anlæggets dimensionering Dimensionering af anlægget Beskrivelse af vandets vej under skybrud (indtegn på kort) Side 18 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

19 Bilag 3: Forslag til oplysninger i ansøgning om tilladelse til nedsivning af vand fra veje og parkeringspladser Placering og ejerforhold Adresse, matrikel, ejerlav Grundejer Ansøger Afstandskrav Er afstanden til vandløb, sø eller hav større end 25 meter (ellers søges udledningstilladelse) Er afstanden til vandindvindingsanlæg større end 25 meter Vejledende afstandskrav fastlægges på baggrund af konkret vurdering Er afstanden til skel større end 2 meter Er afstanden til bygning med beboelse eller kælder større end 5 meter Er afstanden til bygning uden beboelse eller kælder større end 2 meter Karakterisering af det afvandede opland og det afløbsopland, det indgår i Samlet areal, der ledes til nedsivning o Heraf vejareal Vejklasse Kapacitet af parkeringsplads (antal pladser) Belægningstyper (vej og tilstødende afvandede arealer) Oplag af affald og materialer Andre aktiviteter (vaskeplads, påfyldning etc.) Oplandstype (åbent land, tæt by, industri, osv.) o o Overslag over den afvandede vejs andel af det samlede afløbsopland Overslag over det samlede vejareals andel af det samlede afløbsopland Findes der eller er der planlagt med andre anlæg til nedsivning af tag- eller vejvand i afløbsoplandet Er området kortlagt som forurenet Relevante ledningsoplysninger samt vurdering af anlæggets betydning for disse Side 19 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

20 Beskrivelse af nedsivningsanlægget Skitse af anlæggets opbygning og beskrivelse af anlæggets funktion Nedsivning gennem grøn overflade regnbede, grøfter etc. Nedsivning gennem permeable belægninger Nedsivning i faskine Anlæggets dimensionering Dimensionering af anlægget og beskrivelse af dimensioneringskriterier Supplerende tilløb fra tilstødende områder Beskrivelse af vandets vej under skybrud (indtegn på kort) Hvor løber vandet hen ved skybrud (overbelastning af nedsivningsløsning og eventuelt kloaksystem) Beskrivelse af renseforanstaltninger Nedsivning gennem grønne overflader og belægninger Anlæggets dimensionering (m2 afvandet flade pr. m2 nedsivningsareal/grønt nedsivningsareal) Beskrivelse af filtermuld eller andre rensemedier (sammensætning, tykkelse etc.) Beskrivelse af andre rensetiltag (sandfang, rensning i filtermedier etc.) Beskrivelse af andre tiltag til at reducere risiko for grundvandsforurening Vejsalt o o Fremtidig strategi for glatførebekæmpelse (saltning, vådsaltning, andre tø-midler, grus) Anslået årlig spredt mængde (kg/m2) Andre begrænsninger i anvendelsen af arealet (forbud mod pesticider, vask af biler etc.) Procedurer for fejning af veje (hvor ofte fejes) Afskæring af saltbelastning ved at lukke anlægget af om vinteren Forslag til drift og oprensning af anlæg Vurdering af hvor længe anlægget (filtermulden) vil opretholde sin renseevne Tømning af sandfang Procedurer for fejning i fremtiden Planlagt pleje af anlægget Planlagt udskiftning af filtermuld i anlægget Eventuelle analyser på vand eller filtermedie Side 20 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand

Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand Baggrundsrapport Søren Gabriel, Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S

Læs mere

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand Lovgrundlag, grundvandsbeskyttelse og retningslinjer Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Lidt provokerende kan man sige om nedsivning, at vi nu begynder at

Læs mere

Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand

Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand Lovgrundlag, grundvandsbeskyttelse og retningslinjer Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Lidt provokerende kan man sige om nedsivning, at vi nu begynder

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Formålet med udarbejde retningslinjer for nedsivning af overfladevand er, at sikre ensartede ansøgninger, hvor sagen er fuldt belyst,

Læs mere

Myndighedshåndtering af LAR i praksis. LAR møde hos ATV Søren Gabriel, Orbicon

Myndighedshåndtering af LAR i praksis. LAR møde hos ATV Søren Gabriel, Orbicon Myndighedshåndtering af LAR i praksis LAR møde hos ATV 26 04 12 Søren Gabriel, Orbicon sgab@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Tilladelse til nedsivning af regnvand via regnbede

Tilladelse til nedsivning af regnvand via regnbede VUC Vestegnen Rødovre afdeling Højnæsvej 75 2610 Rødovre Tilladelse til nedsivning af regnvand via regnbede Klik her for at angive en dato. Arkitektfirmaet Bascon har på vegne af VUC Vestegnen Rødovre

Læs mere

Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer.

Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer. Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer. Tværfaglig spildevandsplanlægning ENVINA 02. juni 2015 Claus Frydenlund Gladsaxe

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand

Læs mere

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Grønne flokkulanter kan være fremtiden Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Risiko ved nedsivning af tag- og vejvand?

Risiko ved nedsivning af tag- og vejvand? Risiko ved nedsivning af tag- og vejvand? Pernille Palstrøm Foto: Finn Frandsen Med lånte fjer Oplæg holdes for Thomas H. Larsen 23. maj 2014 2 Rapporter og notater der har belyst problemstillingen de

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Bæredygtig håndtering af regnvand

Bæredygtig håndtering af regnvand OPGAVEEKSEMPEL Bæredygtig håndtering af regnvand Indledning: Formålet med opgaven er, at blive lidt mere konkrete om, hvordan lokal afledning af regnvand på forskellige måder kan bruges og indarbejdes

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer

Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer Byens Gulv 28. januar 2015 Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling Kvalitet af vand fra befæstede arealer Forskellige rensemetoder

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Vejvand- når regn giver oversvømmelse Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Overvejelser omkring nedsivning

Overvejelser omkring nedsivning Water Camp 2 VAND I BYER 2.- 3. december 2013 Overvejelser omkring nedsivning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune En udfordring håndtering af skybrud og sikring af rent grundvand Miljøbeskyttelsesloven Kapitel

Læs mere

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH

Læs mere

Mulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret regnvand

Mulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret regnvand Mulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret Baggrundsrapport Udkast - oktober 2012 Søren Gabriel og Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner

Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan våde regnvandsbassiner dimensioneres. Faktabladet er udarbejdet

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LARanlæg. LAR-inspirationskatalog

Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LARanlæg. LAR-inspirationskatalog Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LARanlæg LAR-inspirationskatalog Indholdsfortegnelse GENERELLE KRAV FRA MYNDIGHEDER VED ETABLERING AF LAR-ANLÆG. 3 1. INDLEDNING... 3 2. TILLADELSER EFTER

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Regnvand på taget og hvad så?

Regnvand på taget og hvad så? Regnvand på taget og hvad så? v/ Ove Johansen og Gunilla D. Ørbech, Assens Kommune Envina landbrugs årsmøde 2015 Indledning Assens Kommune 511 km 2 Ca. 41.000 indbyggere Ca. 3100 ansatte, heraf ca. 310

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Overblik over problemstillinger og lovgivning i forbindelse med udledning af regnvand til recipient. Christian Petersen, ALECTIA

Overblik over problemstillinger og lovgivning i forbindelse med udledning af regnvand til recipient. Christian Petersen, ALECTIA Overblik over problemstillinger og lovgivning i forbindelse med udledning af regnvand til recipient Christian Petersen, ALECTIA Stigende behov/ønsker for lokal afledning af regnvand medføre nye udfordringer.

Læs mere

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn 1/7 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken 2750 Ballerup +45 44 85 86 87 7643-0002350106

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient

Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient Version 1.4-31.03.2011. Sønderborg Kommune svni/msnl Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Lovgrundlag...3

Læs mere

Udledningstilladelser - rensning af regnvand i byer

Udledningstilladelser - rensning af regnvand i byer Udledningstilladelser - rensning af regnvand i byer Morten Ejsing Jørgensen, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune IDA Miljø 14. november 2016 Indledning Myndighed: Recipienter, der lever op til

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi Glatførebekæmpelse miljø og økonomi - selv om det bliver varmere, skal vi stadig kunne fjerne is fra vejen ATV Vintermøde 2015 Fagsession 3 Klimatilpasning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Søren Gabriel Rev: 04-09-15 sgab@orbicon.dk 1/8 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Nedsivningstilladelse

Nedsivningstilladelse Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra vejarealet i byudviklingsområdet Dyvelåsen Nedsivningstilladelse Egedal Kommune har nu behandlet jeres ansøgning modtaget d. 31. oktober 2016 om etablering

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand

Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Lasse Baaner lb@ifro.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Den EU-retlige regulering Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet

Læs mere

Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge

Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Forslag Stålmosen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 1 Indholdsfortegnelse LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 HVAD ER LAR?... 1 HVORFOR SKAL VI NEDSIVE REGNVAND?... 1 HVAD KOSTER DET AT NEDSIVE REGNVAND?... 1 FORURENING AF REGNVAND... 2 Forureningerne

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

LAR for kloakmestre. Gitte Hansen

LAR for kloakmestre. Gitte Hansen LAR for kloakmestre Gitte Hansen giha@orbicon.dk Regn i Danmark Ca. 700 mm/år Mest i vest og syd, mindst på Sjælland Stigende regn med klimaændringer Mere tørke og mere ekstrem regn Forventet 30% stigning

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium

Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Bo Skovmark, Naturstyrelsen 17. marts 2015 PAGE 1 Mulige løsninger for

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Vand på golfbaner - Vandkvalitet

Vand på golfbaner - Vandkvalitet Vand på golfbaner - Vandkvalitet Simon Toft Ingvertsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Indhold Forureningsprofilen af regnvand fra tage og veje Lidt om krav til jordkvalitet og vandingsvand

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Tilladelser til regnbetingede udløb

Tilladelser til regnbetingede udløb Tilladelser til regnbetingede udløb Lovgrundlag Datagrundlag til en tilladelse Opbygning af en udledningstilladelse U-skema PULS Bo Skovmark Oversigt over lovgivningen Miljømålsloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Tilladelse til nedsivning af regnvand fra tag- og befæstede arealer via græsplæner og regnbed fra Brøndby Boligselskab afdeling 601, Kirkebjerg

Tilladelse til nedsivning af regnvand fra tag- og befæstede arealer via græsplæner og regnbed fra Brøndby Boligselskab afdeling 601, Kirkebjerg Brøndby Boligselskab, afd. 601 Kirkebjerg Ved Kirkebjerg, Ved Østerbjerg, Kirkebjerg Allé Park Allé 2605 Brøndby Dato: 06-10-2016 Tilladelse til nedsivning af regnvand fra tag- og befæstede arealer via

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

Sagsnr K Dato: Tilladelse til nedsivning/udledning af regnvand

Sagsnr K Dato: Tilladelse til nedsivning/udledning af regnvand Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Horsens Kommune, Natur og Miljø Rådhustorvet 4 8700 Horsens Att.: Bo Karlshøj Riis E-mail: bri@horsens.dk Spildevand Sagsbehandler: Jakob Humaidan Direkte:

Læs mere