Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand"

Transkript

1 Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand Oktober 2012 Søren Gabriel, Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S

2 Indholdsfortegnelse Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand...3 Regler for afledning af regnvand...3 Miljøvurdering af regnvandshåndtering...3 Miljøfremmede stoffer i regnvand...3 Udledning af separatkloakeret regnvand...6 Forskellige løsninger har forskellige kvaliteter...6 Miljøkrav og vilkår for udledning af separatkloakeret regnvand...7 Rensning og renere teknologi...7 Ansøgning og vilkår for udledning af separatkloakeret regnvand...9 Nedsivning af tag- og vejvand...10 Naturstyrelsens holdning til nedsivning af tag- og vejvand...10 Forskellige løsninger har forskellige kvaliteter...11 Miljøkrav og vilkår for nedsivning af tag- og vejvand...12 Rensning af vejvand...13 Ansøgning og vilkår for nedsivning af tag- og vejvand...13 Mulighedskort for nedsivning af regnvand...15 Referencer...16 Øvrige referencer...16 Bilag 1: Forslag til oplysninger i ansøgning om udledningstilladelse til separatkloakeret regnvand...17 Bilag 2: Forslag til oplysninger i ansøgning om tilladelse til nedsivning af tagvand...18 Bilag 3: Forslag til oplysninger i ansøgning om tilladelse til nedsivning af vand fra veje og parkeringspladser...19 Side 2 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

3 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand Vilkår for udledning af separatkloakeret regnvand og nedsivning af tag- og vejvand skal i hver enkelt sag udarbejdes med udgangspunkt i et konkret kendskab til lokale forhold som forureningskilder og recipienternes følsomhed. Uanset hvor regnvand udledes eller nedsives vil der dog være nogle vilkår, som er vigtige at stille og andre, der er mindre relevante. I det følgende sammenfattes derfor en række anbefalinger til, hvilke generelle vilkår, der kan stilles til udledning og nedsivning af regnvand. I bilag findes desuden et forslag til, hvilke oplysninger, der kan indgå i ansøgning om udledning eller nedsivning af regnvand. Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af de baggrundsnotater, der indgår i projektet Renere teknologi til håndtering og rensning af separat regnvand. Projektet er udført for Naturstyrelsen af Jes Vollertsen fra Aalborg Universitet i samarbejde med Søren Gabriel og Thomas H. Larsen fra Orbicon. Regler for afledning af regnvand Det er kommunen, der meddeler tilladelser til både nedsivning og udledning af regnvand. Kun for listevirksomheder hvor Staten er tilsynsmyndighed skal tilladelse meddeles af Statens Miljøcentre. Ved dimensionering af både bassiner til forsinkelse og anlæg til nedsivning af regnvand anbefales det at tage stilling til behovet for at klimasikre dimensioneringen i forhold til eksisterende normer for dimensionering. Spildevandskomiteen har udarbejdet en vejledning i dimensionering af både bassiner og nedsivningsanlæg /11/, /12/, /13/. Rørcenter, Teknologisk og Orbicon har udarbejdet en praktisk anvisning i nedsivning af regnvand /14/. Miljøvurdering af regnvandshåndtering Uanset hvordan regnvand håndteres vil det føre til en belastning af miljøet. Ved nedsivning ophobes regnvandets indhold af forurening i jorden i nedsivningsanlægget, ved separat udledning ender forureningen i recipienterne og ved afledning til fælleskloak forurenes spildevandsslammet samtidig med at regnvandet skaber øgede økonomiske og miljømæssige omkostninger til spildevandshåndtering og øger risikoen for overløb af spildevand. Beslutningen om at etablere separat udledning eller nedsivning af regnvand frem for at udbygge fælleskloakken er derfor en strategisk beslutning, der tages, og som bør miljøvurderes i forbindelse med udarbejdelse af spildevandsplanen. Miljøfremmede stoffer i regnvand Projektet Renere teknologi til håndtering og rensning af separat regnvand rummer et baggrundsnotat med en sammenstilling af en stor mængde danske og udenlandske data, hvor indholdet af miljøfremmede stoffer i separatkloakeret regnvand er beskrevet og risikoen ved nedsivning og udledning vurderet /1/. I notatet karakteriseres separatkloakeret regnvand i tre fraktioner: tagvand, vand fra mindre veje og parkeringspladser og vand fra større veje og parkeringspladser, industri mm. De tre vandtyper er beskrevet på baggrund af en gennemgang af en lang række data fra udenlandske og danske datasamlinger med henblik på at fastsætte indhold af diverse miljøfremmede stoffer. Side 3 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

4 Som et robust mål (worst case) for koncentrationen er for hovedparten af stofferne anvendt 90 % fraktilen i den lognormalfordeling, der bedst beskriver de anvendte data. Denne koncentration er sammenlignet med recipientkvalitetskriterier, grundvandskvalitetskriterier og drikkevandskvalitetskriterier. På den baggrund er der sket en udpegning af de stoffer, der potentielt kan føre til forureninger, der gør, at grænseværdierne i recipienter eller grundvand overskrides. Vurderingen viser, at der i urenset separatkloakeret regnvand findes en række stoffer, der i et worst case scenarium har en overkoncentration i forhold til grænseværdierne. Det skal derfor sikres, at der sker en rensning for disse stoffer før eller i forbindelse med, at regnvandet nedsives eller udledes. Nedenstående tabel viser de stoffer, hvor koncentrationerne i separatkloakeret regnvand i worst case overskrider grænseværdierne for grund-, drikke- og recipientvand. Side 4 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

5 Stof Koncentrationsmaksimu m ved lav intensitet (Villavej etc.) Koncentrationsmaksimu m ved høj intensitet (Større veje) Koncentrations maksimum tagvand Korttidskrav ferskvand 3) Korttidskrav saltvand 3) Drikkevands krav Grundvands krav Total kulbrinter olie 1) <1.500 <2.000 < PAH, Enkeltkomponenter Sum PAH Dibutylphtatalat (DBP) 1) Bemærkninger < 1 < 3 <0,02 0,005 0,002 0,01 0,01 pyren det mest problematiske <10 <20 < 0,1 0,1 <2 <4 2,3 0,23 1 4) 1 <1 <2 7,5 0,75 4) 1 Butylbenzylphtalat <50 <120 1,3 1,3 1 1 Diethylhexylphtalat <4 <6 0,7 0,07 1 Diethylhexyladipat Diethylphtalat (DEP) 1) <2 <5 1 Nonylphenol 1) <15 <15 0,3 0, Blødgørere, sum <50 < PCE 1) <3 < Chrom, Cr, opløst 1) <5 < 10 < 1 4,9 3, Kobber, Cu, opløst 1) <20 <60 < Nikkel, Ni, opløst 1) <5 <10 <2 2,3 0, Bly, Pb, opløst 1) <1 <7 <1 0,34 0, Zink, opløst 1) <30 <120 <700 7,8 7, <100 <300 <15 udledningskrav mg/l 4) 4) Suspenderet stof 2) <10 <20 <5 15 Udledningskrav, renseanlæg BOD 2) Kemisk iltforbrug, COD 2) <50 <400 <25 75 Udledningskrav, renseanlæg <0,5 <0,5 <2 0,04 Ammoniak+ammoniu <2.500 <2.500 < Se særskilt afsnit om saltning Chlorid 2) Termotolerante Coli (#/100 ml) < < < Badevandskriterier for recipienter 1) Koncentration i g/l, 2) Koncentration i mg/l, 3)Laveste krav for stoffer i gruppen detekteret i vandet, 4)Sum af blødgørere ud over DEHP Tabel Tabel 1: Worst 1: Worst case koncentrationer case koncentrationer i vejvand ved forskellige i vejvand intensiteter ved forskellige sammenlignet intensiteter med worst case sammenlignet koncentrationer med for tagvand worst (metaltage case undtaget) koncentrationer og kriterier for for recipienter, tagvand grundvand (metaltage og drikkevand. undtaget) Værdier og der kriterier overskrider for et recipienter, recipientkvalitetskriterier grundvand er mærket og drikkevand. med gult, værdier der overskrider grundvand/drikkevandskvalitetskriterier er mærket med orange, værdier der overskrider både recipient- og grundvand/ drikkevandskriterier er mærket med rødt. Side 5 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

6 Værdier der overskrider et recipientkvalitetskriterier er mærket med gult, værdier der overskrider grundvand/drikkevandskvalitetskriterier er mærket med orange, værdier der overskrider både recipient og Udledning grundvand/drikkevandskriterier af separatkloakeret er mærket med rødt. regnvand Udledning af separatkloakeret regnvand sker normalt ved, at vand fra veje og tage i et større opland samles i en Udledning af separatkloakeret regnvand separat regnvandskloak, der leder vandet til vandløb, sø eller hav. I større afløbssystemer og før eller i forbindelse med Udledning udledning af etableres separatkloakeret normalt et regnvand eller flere sker regnvandsbassiner, normalt ved, at der vand tjener fra til veje at forsinke og tage afstrømningen. i et større opland Herved samles øges kapaciteten i en separat af regnvandskloak, den separate regnvandskloak der leder vandet samtidig til med, vandløb, at den sø hydrauliske eller hav. I belastning større afløbssystemer (målt i liter pr. sekund og før eller pr. ha i opland) forbindelse reduceres. med udledning etableres normalt et eller flere regnvandsbassiner, der tjener til at forsinke afstrømningen. Herved øges kapaciteten af den separate regnvandskloak samtidig med, at den hydrauliske belastning (målt i liter pr. sekund pr. ha opland) reduceres. Forskellige løsninger har forskellige kvaliteter Forskellige løsninger har forskellige kvaliteter Regnvandsbassiner etableres og dimensioneres traditionelt for at beskytte afløbssystem og recipienter mod hydraulisk Regnvandsbassiner etableres og dimensioneres traditionelt for at beskytte afløbssystem og recipienter mod overbelastning, men regnvandsbassiner kan også rense separatkloakeret regnvand og bidrage med både natur og hydraulisk overbelastning, men regnvandsbassiner kan også rense separatkloakeret regnvand og bidrage rekreative kvaliteter der, hvor de anlægges. Rensning af separatkloakeret regnvand i bassinløsninger er beskrevet med både natur og rekreative kvaliteter der, hvor de anlægges. Rensning af separatkloakeret regnvand i i baggrundsnotaterne Våde bassiner til rensning af separat regnvand /4/ og Større anlæg til overfladenedsivning af bassinløsninger er beskrevet i baggrundsnotaterne Våde bassiner til rensning af separat regnvand /4/ og separat regnvand /6/ hvor der også findes en kort gennemgang af, hvilke forhold, der har betydning bassinernes kvalitet Større anlæg til overfladenedsivning af separat regnvand /6/ hvor der også findes en kort gennemgang af, i forhold til natur og rekreativ kvalitet. De to baggrundsnotater er resumeret i Faktablad om dimensionering af våde hvilke forhold, der har betydning bassinernes kvalitet i forhold til natur og rekreativ kvalitet. De to regnvandsbassiner baggrundsnotater /3/ er og resumeret Faktablad i om Faktablad dimensionering om dimensionering af større nedsivningsbassiner af våde regnvandsbassiner /5/. /3/ og Faktablad Nedenstående om dimensionering tabel resumerer af større de nedsivningsbassiner kvaliteter, forskellige /5/. løsninger i separate regnvandssystemer har i forhold til hydraulisk belastning, rensning, drift og natur og rekreativ kvalitet. Nedenstående tabel resumerer de kvaliteter, forskellige løsninger i separate regnvandssystemer har i forhold til hydraulisk belastning, rensning, drift og natur og rekreativ kvalitet. Hydraulisk belastning Næringsstoffer Miljøfremmede stoffer Suspenderet stof Klorid Natur og rekreativ kvalitet Direkte udledning Olieudskiller 0 0 0/+ 0/+ 0 0 Tørre +++ 0/+ 0/+ 0/+ 0 0/+ 0 regnvandsbassiner Traditionelle våde regnvandsbassiner 1) Veldimensionerede våde regnvandsbassiner 2) Veldimensionerede våde regnvandsbassiner med fældning Veldimensionerede våde regnvandsbassiner med binding til fast medie Nedsivningsbassiner /++ Vådsaltning mm / Substitution af Vejsalt 1) Vådt volumen mindre end 200 m3/ha. 2) Vådt volumen større end 200 m3/ha Drift og driftsomkostninger Tabel 2: Vurdering af effekten af forskellige tiltag til forsinkelse og rensning af separatkloakeret regnvand før udledning til recipient. Direkte udledning til recipient indgår som en referencesituation, som de øvrige tiltag vurderes i forhold til. 0 indikerer, at tiltaget ikke har nogen effekt i forhold til det givne vurderingskriterium, mens + indikerer en stigende positiv effekt med antallet af + er. Tilsvarende indikerer -, at tiltaget er dyrere i drift end referencetiltaget. Side 6 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

7 vurderingskriterium, mens + indikerer en stigende positiv effekt med antallet af + er. Tilsvarende indikerer, at tiltaget er dyrere i drift end referencetiltaget. Miljøkrav og vilkår for udledning af separatkloakeret regnvand De miljømæssige konsekvenser af udledning af separatkloakeret regnvand afhænger af recipientens følsomhed for den belastning udledningen påfører. Nedenstående tabel rummer en vurdering af dette for Miljøkrav forskellige og recipienter vilkår for med udledning de typer af belastning, af separatkloakeret der er relevant regnvand ved vurdering af udledning af De separatkloakeret miljømæssige konsekvenser regnvand. af udledning Miljøkrav af separatkloakeret og vilkår for regnvand udledning afhænger separatkloakeret af recipientens følsomhed regnvand for findes nærmere beskrevet i baggrundsnotatet Udledning af separatkloakeret regnvand til vandløb, sø og hav /2/. den belastning udledningen påfører. Nedenstående tabel rummer en vurdering af dette for forskellige recipienter med de typer af belastning, der er relevant ved vurdering af udledning af separatkloakeret regnvand. Miljøkrav og vilkår for udledning NB Jonas. af separatkloakeret Mørk baggrundsfarve regnvand findes fjernes nærmere i alle beskrevet tabeller. i baggrundsnotatet Ellers kan teksten Udledning ikke af ses, separatkloakeret når den printes i Sorthvid til vandløb, sø og hav regnvand /2/. Hydraulisk belastning Næringsstoffer (P) Miljøfremmede stoffer Suspenderet stof Klorid Temperatur Små/øvre vandløb!!!!!!!!!!!!!! Større vandløb!!!!! (i sediment)!!!!! Små søer!!!!!!!!!!! Større søer 0!!! (i sediment)!! 0 Hav 0 0! (i sediment) Tabel 3: Vurdering af betydningen af forskellige typer af belastning ved udledning af separatkloakeret regnvand til forskellige recipienter. Antallet af! tegn viser hvor væsentlig påvirkningen er. Tabel 3: Vurdering af betydningen af forskellige typer af belastning ved udledning af separatkloakeret regnvand til forskellige recipienter. Antallet af!-tegn viser hvor væsentlig påvirkningen er. Rensning og renere teknologi Rensning og renere teknologi Udledning af separatkloakeret regnvand skal ifølge Naturstyrelsen reguleres som en diffus belastning. Udledning Naturstyrelsen af separatkloakeret har ingen regnvand forventninger skal ifølge Naturstyrelsen om konkrete reguleres krav til som løbende en diffus kontrol belastning. af forurenende Naturstyrelsen har stoffer på de ingen enkelte forventninger regnbetingede om konkrete udledninger krav til løbende (kvalitetskrav), kontrol af forurenende men stoffer anser på derimod enkelte funktionskrav regnbetingede udledninger til rensning, f.eks. (kvalitetskrav), krav om bassin, men anser for mere derimod hensigtsmæssigt. funktionskrav til rensning, Målet f.eks. er, krav at udledning om bassin, for af mere separatkloakeret hensigtsmæssigt. regnvand Målet er, ikke er til at hinder udledning for af vandplanernes separatkloakeret regnvand mål om ikke god er kemisk til hinder og for vandplanernes økologisk tilstand. mål om god kemisk og økologisk tilstand. I dette projekt anbefales det at administrere udledning af separatkloakeret regnvand ud fra intentionerne i Bekendtgørelse 1022, (Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet), således at: udledning af forurenende stoffer skal begrænses ved hjælp af bedste tilgængelige teknik (BAT) det ved beregning skal sikres, at miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer for det berørte vandområde kan opfyldes. Side 7 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

8 der i en blandingszone omkring udledningen kan accepteres en overskridelse af koncentrationerne af de regulerede stoffer, hvis de ikke påvirker det øvrige vandområdes opfyldelse af disse krav. I baggrundsnotatet Udledning af separatkloakeret regnvand til vandløb, sø og hav /2/ er gennemført en overordnet vurdering af, hvilke tiltag til rensning og renere teknologi, der kan anbefales ved udledning af separatkloakeret regnvand til forskellige typer af recipienter. Disse anbefalinger er samlet i nedenstående tabel. Anbefalingerne er i de fleste tilfælde en skærpelse af eksisterende praksis for rensning af regnvand. Det skal bemærkes, at anbefalingerne er generelle, og at lokale forhold omkring kvalitet og mængder af regnvand og følsomhed af recipienter altid skal vurderes. Mulighederne for videregående rensning er beskrevet i baggrundsnotaterne Våde bassiner til rensning af separat regnvand /4/ og Større anlæg til overfladenedsivning af separat regnvand /6/, der findes resumeret i Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner /3/ og Faktablad om dimensionering af større nedsivningsbassiner /5/. Endelig kan rensning ske i lokale grøfter eller regnbede som beskrevet i afsnittet om nedsivning af vejvand. Reduktion af belastningen med klorid via renere teknologi kan ske ved substitution af vejsalt med andre midler til glatførebekæmpelse eller ved vådsaltning, der kan reducere den anvendte saltmængde væsentligt. For både reduktion af kloridanvendelsen og rensning ved nedsivning gennem jord gælder, at det er en udvidelse af begrebet BAT for regnvandshåndtering, der traditionelt alene omfatter rensning i bassiner. Hydraulisk belastning Næringsstoffer (P) Miljøfremmede stoffer Suspenderet stof Klorid Små/øvre vandløb Forsinkelse Traditionelt vådt bassin Videregående rensning Traditionelt vådt bassin Renere teknologi Større vandløb Forsinkelse Traditionelt vådt bassin Traditionelt vådt bassin Traditionelt vådt bassin - Små søer - Videregående rensning Videregående rensning Traditionelt vådt bassin Renere teknologi Større søer - Videregående rensning Traditionelt vådt bassin Traditionelt vådt bassin - Hav - - Traditionelt vådt bassin - - Tabel 4: Anbefalinger for rensning og renere teknologi ved udledning af separatkloakeret regnvand til forskellige typer af recipienter. Tabel 4: Anbefalinger for rensning og renere teknologi ved udledning af separatkloakeret regnvand til forskellige typer af recipienter. Ansøgning og vilkår for udledning af separatkloakeret regnvand Side 8 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12 Det er kommunens miljøafdeling, der skal meddele tilladelse til udledning af separatkloakeret regnvand Myndigheden har ingen væsentlige muligheder for at reducere forureningen af regnvandet ved at regul

9 Ansøgning og vilkår for udledning af separatkloakeret regnvand Det er kommunens miljøafdeling, der skal meddele tilladelse til udledning af separatkloakeret regnvand. Myndigheden har ingen væsentlige muligheder for at reducere forureningen af regnvandet ved at regulere borgernes adfærd, når tilladelsen er givet. Der kan således ikke indarbejdes forbud mod at anvende pesticider, vejsalt eller lignende i tilladelsen. Det forventes dog, at kommunerne med revisionen af lov om lokalplanlægning i 2012 vil få hjemmel til at begrænse forurenende aktiviteter via bl.a. lokalplanerne. I det følgende findes et forslag til vilkår for udledning af separatkloakeret regnvand. Bilag 1 indeholder et forslag til de oplysninger, der bør indgå i en ansøgning om tilladelse til udledning af separatkloakeret regnvand. På private veje kan borgerne oplyses om risikoen for at forurene recipienterne med vejvand og der kan indgås frivillige aftaler med grundejerforeninger og vejlaug. På kommunale veje kan disse begrænsninger besluttes politisk. Under normal drift har olieudskillere ingen funktion i sammenhæng med et regnvandsbassin, da renseevnen i regnvandsbassiner er langt bedre end i olieudskilleren. Spild fra eventuelle uheld kan opsamles direkte i regnvandsbassinet. Forebyggelse af forurening: Giv ikke tilladelse til nedsivning af tagvand fra kobber, zink eller blytage. Hvis tagvandet alternativt afledes til separat regnvandskloak kan rensning ved nedsivning gennem jord dog være en miljømæssigt bedre løsning. Undgå, at regnvand fra tankstationer, vaskepladser og arealer med oplag af affald og forurenende materialer ledes til regnvandskloakken. Lav aftaler og udarbejd anbefalinger om hensigtsmæssig brug og drift af vejen. Undgå at anvende pesticider, vaske biler og lignende aktiviteter på veje med udledning til recipient. Undgå så vidt muligt, at vejarealer, der saltes traditionelt afledes til mindre vandløb og søer eller til recipienter, hvor regnvand udgør en væsentlig andel af vandtilførslen. Stoffer, der bruges i stedet for salt bør vurderes mht. miljø- og driftsmæssige konsekvenser før de tages i brug. Urea må ikke anvendes i områder, der afleder til separat kloak! Stil krav til rutiner for fejning og tømning af vejbrønde i oplandet Sørg for at ovenstående krav også indgår i miljøgodkendelser og tilsyn hos private virksomheder. Renseforanstaltninger: Stil vilkår for udformningen af renseløsningen og ikke til kvaliteten af det afledte vand. Der er ikke hjemmel for det, og det er uforholdsmæssigt dyrt at dokumentere. Stil relevante krav om forsinkelse før afledning til vandløb og mindre søer. Regnvandsbassiner dimensioneres hydraulisk efter Spildevandskomiteens anvisninger /13/. Stil krav om våde regnvandsbassiner eller bassiner med nedsivning. Tørre regnvandsbassiner har ingen væsentlig renseeffekt. Ved afledning til vandløb eller sø bør regnvandsbassinerne dimensioneres efter Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner /3/ eller Faktablad om dimensionering af større nedsivningsbassiner /5/. Side 9 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

10 Ved udledning til søer og små vandløb kan der som udgangspunkt være behov for en videregående rensning af det afledte vand. Det kan ske i våde regnvandsbassiner med fældning eller binding til fast medie (se /15/ og /18/) Disse teknologier er dog fortsat på udviklingsstadiet og kan endnu ikke betragtes som BAT, hvorfor der ikke er hjemmel til at stille krav til sådanne foranstaltninger. I stedet bør de implementeres som forsøgsanlæg i et konstruktivt samarbejde mellem forsyning og myndighed. Rensning kan også ske ved nedsivning i grøfter eller regnbede før afledning til separat kloak som beskrevet i afsnittet om nedsivning af tag- og vejvand. I udledningstilladelsen skal der indarbejdes vilkår for drift og vedligeholdelse af regnvandsbassinerne jf. baggrundsnotat om Våde bassiner til rensning af separat regnvand /4/. Nedsivning af tag- og vejvand Nedsivning af regnvand sker typisk for at aflaste den eksisterende kloak eller for at undgå at etablere kloak til håndtering af regnvand. Det betyder, at nedsivningsløsninger som regel er helt lokale, så vandet nedsives i umiddelbar forbindelse med det sted, det falder. Derfor giver det mening at håndtere tagvand og vejvand hver for sig i nedsivningsløsninger. I områder, hvor regnvand ikke kan eller må nedsives, kan nedsivningsløsninger etableres som lokale anlæg til forsinkelse og rensning. Det kan f.eks. ske i regnbede eller grøfter, hvor vejvand forsinkes og renses før det ledes til eksisterende separat eller fælleskloak. Naturstyrelsens holdning til nedsivning af tag- og vejvand Naturstyrelsen peger på nedsivning af regnvand fra befæstede arealer som et virkemiddel til at fremme grundvandsdannelsen for grundvandsforekomster, som er i risiko for ikke at kunne opnå god kvantitativ tilstand, jf. vandplanerne /19/. Løsningen kan være at minimere befæstelsesgraden, så der sker en så stor naturlig grundvandsdannelse som muligt i områder, hvor jordens evne til at binde eller nedbryde pesticider og andre miljøfremmede stoffer er stor. Som en anden løsning end minimal befæstelsesgrad nævnes rensning af vej- og overfladevand inden nedsivning. NST vurderer således /20/, at nedsivning af tagvand til grundvandet generelt ikke udgør en forureningsrisiko. Det vurderes, at nedsivning af vejvand og andet vand fra befæstede arealer kan udgøre et problem i sårbare områder og at vejsalt kan udgøre et lokalt problem i større byer og langs veje, der saltes intensivt. Naturstyrelsen skriver i øvrigt, at rensning af vej- og overfladevand inden nedsivning, f.eks. ved dobbeltporøs filtrering eller filterjord. Løsningen kan benyttes, hvor grundvandsressourcen er meget sårbar. Side 10 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

11 i umiddelbar forbindelse med det sted, det falder. Derfor giver det mening at håndtere tagvand og vejvand hver for sig i nedsivningsløsninger. I områder, hvor regnvand ikke kan eller må nedsives, kan nedsivningsløsninger etableres som lokale anlæg til forsinkelse og rensning. Det kan f.eks. ske i regnbede eller grøfter, hvor vejvand forsinkes og renses før det ledes til eksisterende separat eller fælleskloak. Nedsivning af vejvand med rensning gennem grøn overflade, hvor regnbedets opstuvningskapacitet er forøget ved etablering af en faskine under filtermulden. Rensning og forsinkelse af vejvand gennem en grøn overflade. Det rensede og forsinkede vand kan afledes til separat eller fælleskloak. Figur 1 eksempler på lokale anlæg til håndtering af vejvand ved nedsivning til grundvand og ved forsinkelse Figur 1 eksempler på lokale anlæg til håndtering af vejvand ved nedsivning til grundvand og ved forsinkelse og rensning før afledning til separatog rensning før afledning til separat eller fælleskloak eller fælleskloak Forskellige løsninger har forskellige kvaliteter Forskellige løsninger har forskellige kvaliteter Håndtering af regnvand fra veje og tage ved nedsivning kan gennemføres som eneste regnvandshåndtering i nye byområder eller indpasses i eksisterende by for at reducere den hydrauliske belastning af eksisterende fælleskloak eller separatkloak. Foruden at tage stilling til miljøforholdene ved nedsivning af regnvand er det Håndtering af regnvand fra veje og tage ved nedsivning kan gennemføres som eneste regnvandshåndtering i nye byområder eller indpasses i eksisterende by for at reducere den hydrauliske belastning af eksisterende fælleskloak eller separatkloak. Foruden at tage stilling til miljøforholdene ved nedsivning af regnvand er det vigtigt at tage stilling til en række andre potentielle muligheder og problemer ved lokal nedsivning af regnvand. Ved at gøre regnvandet synligt i bylandskabet skabes en forståelse af vandkredsløbet og af at vi skal passe på vandet. Regnvandet vil i de fleste lokale nedsivningsløsninger (LAR-anlæg) være noget, man kun ser, når det regner, men samtidig noget, der forandrer oplevelsen af landskabet for en stund. Der kan derfor med fordel tænkes i flere funktioner af de rekreative arealer og muligheder for tilgængelighed afhængig af vandsituationen. Når man vælger sin LAR-løsning, skal viden om metodens egenskaber suppleres med viden om forholdene på det sted, hvor løsningen skal etableres. Valget kræver således kendskab til så forskellige forhold som taghældning, plads- og terrænforhold omkring bygninger, trafikbelastning og andre forureningskilder, brugerinteresser etc. Forhold som god plads, kan f.eks. betyde, at en billig og god løsning, hvor tagvand ledes ud over græsset eller et regnbed kan vælges frem for en dyrere faskineløsning. Og tilsvarende er der ikke i samme grad behov for at fokusere på metodens renseeffekt ved nedsivning af uforurenet tagvand, som hvis man skal nedsive forurenet vand fra en tæt befærdet vej. Valget af den rigtige LAR-løsning kan altså ikke sættes på formel men må tages med udgangspunkt i det enkelte projekt. Når man bygger nyt kan de bedste og billigste løsninger opnås, hvis de integreres i byggeprojektet fra start. Forskellige LAR-løsninger har forskellige egenskaber og kvaliteter, som kan være afgørende for, hvor løsningerne er velegnede. Disse iboende egenskaber sammenfattes i tabel 5, hvor LAR-metoderne er vurderet i forhold til hinanden. Vurderingen omfatter metodernes kapacitet ved kraftig regn, deres evne til at rense vandet, de pladskrav, metoden stiller, driftsbehovet, anlæggets bidrag til ny grøn natur i byen eller haven samt anlægsøkonomien. I praksis vil man ofte kombinere flere LAR-løsninger, f.eks. sådan at nedsivning i en faskine eller et regnbed kombineres med, at vandet under ekstrem regn kan løbe videre ud på plænen og nedsive der. Side 11 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

12 at rense vandet, de pladskrav, metoden stiller, driftsbehovet, anlæggets bidrag til ny grøn natur i byen eller haven samt anlægsøkonomien. I praksis vil man ofte kombinere flere LAR-løsninger, f.eks. sådan at nedsivning i en faskine eller et regnbed kombineres med, at vandet under ekstrem regn kan løbe videre ud på plænen og nedsive der. De konkrete LAR metoder findes beskrevet kort i et baggrundsnotet i projektet Renere teknologi til De håndtering konkrete LAR-metoder og rensning findes af separat beskrevet regnvand kort i et i baggrundsnotet notatet Lokale i nedsivnings projektet Renere og renseløsninger teknologi til håndtering /8/. En mere og rensning detaljeret af separat gennemgang regnvand findes i notatet på Lokale nedsivnings- og /16/ renseløsninger og Århus Kommune /8/. En mere /10/. detaljeret gennemgang findes på /16/ og Århus Kommune /10/. Potentiale for håndtering af kraftig regn Renseevne Levetid Anlægsomkostninger Driftskrav Pladskrav Natur i byen og haven Vand fra tag og have Vand fra vej og parkering Nedsivning gennem en grøn overflade Udledning på græs Velegnet Velegnet Regnbed Velegnet Velegnet Render, grøfter og Velegnet Velegnet rabatter Andre nedsivningsanlæg Faskiner Velegnet Uegnet Permeable Uegnet Velegnet belægninger Fordampning Grønne tage Velegnet Uegnet Opsamling og anvendelse Regnvandsopsamling Velegnet Uegnet Tabel 5: Indbyrdes vurdering af LAR-metoder til håndtering af regnvand. + indikerer en stigende positiv effekt med antallet af + er og tilsvarende med -. Vurderingen 0 betyder, at metoden ikke gør nogen forskel i forhold til en traditionel kloakeringsløsning. Med kraftig regn menes regnændelser op til T=5-10 år. Miljøkrav og vilkår for nedsivning af tag- og vejvand Lovgivningen fastsætter ikke stofspecifikke kvalitetskrav eller specifikke krav til udformning af nedsivningsanlæg, bortset fra at anlægget skal dimensioneres, placeres og udformes så der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener i øvrigt. For at sikre en god rensning før nedsivning bør myndigheden dog stille funktionskrav til nedsivningsanlægget, der medvirker til at beskytte grundvandet. Alternativt kan myndighed stille vilkår for brugen af visse stoffer (f.eks. pesticider eller vejsalt) på de arealer, der afvandes. Et sådant vilkår dog være svært at håndhæve. Derfor vil information og frivillige aftaler i mange tilfælde være den bedste løsning Hovedparten af de forurenende stoffer i separatkloakeret regnvand omsættes og/eller sorberes i den øverste del af jordsøjlen ved nedsivning. Ingen af de analyserede organiske stoffer eller metaller i separatkloakeret regnvand vurderes med de fundne koncentrationer overordnet at udgøre en risiko for grundvandsressourcen som helhed, hvis nedsivningen designes hensigtsmæssigt. Således kan det konkluderes, at: Forudsat at tagbelægningen ikke er af bly, kobber eller zink udgør nedsivning af tagvand ikke noget miljøproblem i forhold til grundvandet. For vejvand udgør klorid fra salt anvendt til glatførebekæmpelse et problem ved udbredt nedsivning af vejvand i byområder. De tungere organiske stoffer som tung olie og tunge PAH forventes sammen med metallerne at blive tilbageholdt i de allerøverste jordlag. De lettere oliekomponenter, de lette PAH og blødgørerne forventes at blive biologisk omsat ud fra generelle observationer af disse stoffers generelle opførsel i nedbrydningsforsøg. Mikroorganismer reduceres erfaringsmæssigt voldsomt igennem nedsivningen i den umættede zone pga. af dels filtreringen og dels det relativt lave indhold af organisk stof, der favoriserer andre bakterietyper end E. Coli mv. Side 12 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

13 De lettere oliekomponenter, de lette PAH og blødgørerne forventes at blive biologisk omsat ud fra generelle observationer af disse stoffers generelle opførsel i nedbrydningsforsøg. Mikroorganismer reduceres erfaringsmæssigt voldsomt igennem nedsivningen i den umættede zone pga. af dels filtreringen og dels det relativt lave indhold af organisk stof, der favoriserer andre bakterietyper end E. Coli mv. Rensning af vejvand Rensning af vejvand Ved nedsivning af regnvand fra overfladen kan der generelt forventes at ske en rensning, der sikrer, at Ved grundvandet nedsivning af ikke regnvand forurenes fra overfladen ud grund kan der og generelt drikkevandskvalitetskriterierne. forventes at ske en rensning, Renseevnen der sikrer, at i selve grundvandet ikke forurenes nedsivningsanlægget ud over grund- afhænger og drikkevandskvalitetskriterierne. dog af anlæggets design. Renseevnen i selve nedsivningsanlægget afhænger dog af anlæggets design. Ved nedsivning af vejvand skal det sikres, at nedsivningsanlægget både har en god sorptionskapacitet og en Ved iltet nedsivning umættet af zone vejvand tilstede, skal det da sikres, der ellers at nedsivningsanlægget vil kunne forekomme både en har uacceptabel en god sorptionskapacitet lokal påvirkning og af en iltet umættet grundvandet. zone tilstede, Dette da opnås der ellers bedst vil ved kunne at nedsive forekomme vandet en uacceptabel gennem en lokal vegetationsdækket påvirkning af grundvandet. jordoverflade. Dette opnås bedst ved at nedsive vandet gennem en vegetationsdækket jordoverflade. Den del af forureningen, der ikke nedbrydes vil blive ophobet i overjorden i nedsivningsanlægget. Den Overjorden del af forureningen, skal derfor der med ikke mellemrum nedbrydes vil udskiftes blive ophobet for at i overjorden forhindre en i nedsivningsanlægget. dybere nedtrængning Overjorden af stoffer skal derfor med primært mellemrum fjernes udskiftes ved sorption. for at forhindre en dybere nedtrængning af de stoffer der primært fjernes ved sorption. Nedenstående tabel tabel indeholder indeholder en indbyrdes en indbyrdes vurdering vurdering af anlægstypers af sammenfatter renseeffekt forskellige over forskellige anlægstypers forureningskomponenter. renseeffekt over forskellige forureningskomponenter. Metaller PAH Oliestoffer Blødgørere Bakterier Klorid Drift og mm. driftsomkostninger Urenset separatkloakeret regnvand Injektion i primært /+ + 0 grundvandsmagasin Faskiner og nedsivningsbrønde Nedsivning gennem grus og permeable belægninger Nedsivning gennem grøn overflade Nedsivning gennem filtermuld med forbedret renseeffekt Tabel 6: Indbyrdes vvurdering af renseeffekten af forskellige metoder til nedsivning af separatkloakeret Tabel regnvand 6: Indbyrdes over vurdering for stoffer, af renseeffekten der udgør af forskellige et potentielt metoder forureningsproblem til nedsivning af separatkloakeret i grundvandet. regnvand over Urenset for stoffer, der udgør et potentielt separatkloakeret forureningsproblem regnvand i grundvandet. indgår Urenset som separatkloakeret reference, som regnvand kvaliteten indgår som af det reference, rensede som vand kvaliteten vurderes af det rensede i forhold vand til. vurderes 0 indikerer, i forhold til. at 0 tiltaget indikerer, at ikke tiltaget har ikke nogen har nogen renseeffekt, mens + + indikerer en stigende stigende positiv effekt positiv med antallet effekt af med + er. Tilsvarende antallet indikerer af + er. -, Tilsvarende at tiltaget er dyrere indikerer i drift end, referencetiltaget. at er dyrere i drift end referencetiltaget. Ansøgning og vilkår for nedsivning af tag- og vejvand Det er kommunens miljøafdeling, der skal meddele tilladelse til nedsivning af regnvand, både når det gælder nedsivning på privat grund og nedsivning af vejvand. Myndigheden har ingen væsentlige muligheder for at regulere borgernes adfærd, når tilladelsen er givet. Der kan således ikke indarbejdes forbud mod at anvende pesticider, vejsalt eller lignende i tilladelsen. Det er dog muligt for myndighed at sætte ind på flere niveauer for at reducere risikoen for grundvandsforurening. Det forventes, at kommunerne med revisionen af lov om lokalplanlægning i 2012 vil få hjemmel til at begrænse forurenende aktiviteter via lokalplanerne. Side 13 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

14 Tagvand Som tagvand betragtes vand fra tage og fra arealer, der ikke er forurenet af trafik og andre aktiviteter på overfladen. Nedsivning af tagvand er normalt ikke forbundet med risiko for grundvandsforurening og tagvand kan nedsives i både faskiner og gennem jordoverfladen i grøfter, regnbede eller gennem plænen. Bilag 1 indeholder et forslag til de oplysninger, der bør indgå i en ansøgning om tilladelse til nedsivning af tag- og vejvand. Giv ikke tilladelse til nedsivning af tagvand fra kobber, zink eller blytage. Nedsivningstilladelse skal følges af en opfordring til at tagrender og nedløbsrør med tiden skiftes til plast. Oplys samtidig om, at man skal undgå at bruge pesticider og midler mod mos og alger på taget. Indgå eventuelt aftaler med grundejer eller hele grundejerforeninger om dette. Vejvand På private veje kan borgerne oplyses om forureningsrisikoen ved nedsivning af vejvand og der kan indgås frivillige aftaler med grundejerforeninger og vejlaug. På kommunale veje kan disse begrænsninger besluttes politisk. Bilag 1 indeholder et forslag til de oplysninger, der bør indgå i en ansøgning om tilladelse til nedsivning af tag- og vejvand. Klorid fra vejsalt udgør den væsentligste risiko for forurening af grundvandet ved nedsivning af vejvand. Klorid er også et problem ved udledning af vejvand til sø eller vandløb. Undgå nedsivning af vand fra veje, der saltes traditionelt (2 kg salt pr. m2. pr. år), hvis vejarealet udgør mere end 5 procent af det opland, vejen ligger i /17/. Undgå nedsivning af vand fra veje, der vådsaltes (0,5 kg salt pr. m2. pr. år), hvis vejarealet udgør mere end 20 procent af det opland, vejen ligger i /17/. Stoffer, der bruges i stedet for salt (grus, CMA, urea m.fl.) bør vurderes mht. miljø- og driftsmæssige konsekvenser før de tages i brug. Vejvand bør nedsives i et grønt nedsivningsanlæg, dvs. gennem en vegetationsdækket overflade, for at opnå den bedst mulige rensning. Nedsivning af vejvand kan således ske i rabatten, i grøfter eller i regnbede. I den øverste del af nedsivningsanlægget kan udlægges cm filtermuld, der er karakteriseret ved at have en sammensætning, der ligner god muldjord med 5 procent organisk stof. Stil krav om at udviklingen i indholdet af metaller og tunge PAH i jorden hvert 10. år skal måles i overfladen og i 30 cm dybde og at mulden skal skiftes, når koncentrationen i 30 cm dybde overskrider forurenet jord i klasse 2. Under normal drift har olieudskillere ingen funktion i nedsivningsanlæg for vejvand, da renseevnen i jorden er langt bedre end i olieudskilleren. Et krav om at vejvand renses i olieudskiller før nedsivning vil i praksis fjerne muligheden for at nedsive vandet gennem en vegetationsdækket overflade. Spild fra uheld kan opsamles, hvis spildet rapporteres. I et grønt nedsivningsanlæg kan spildet opsamles ved at bortgrave det øverste muldlag. Side 14 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

15 Aktiviteterne på de veje, der afvandes har betydning for indholdet af forurening i det vejvand, der afledes: Vand fra stærkt befærdede veje indeholder højere koncentrationer af forurening end fra let befærdede veje Andre aktiviteter tankstationer, vaskepladser, oplag af affald og materialer kan også forurene vejvand. Lav aftaler og udarbejd anbefalinger om hensigtsmæssig brug og drift af vejen, herunder: Undgå at anvende pesticider, vaske biler og lignende aktiviteter på veje med afløb til nedsivningsanlæg Vejenes andel af det samlede oplandsareal har ligeledes betydning for risikoen for at forurene grundvandet. Nedsivende vand fra en enkelt landevej i det åbne land vil blive fortyndet mere end vand fra f.eks. vejsystemet i et parcelhusområde, hvor vejene udgør en større andel af oplandet. Mulighedskort for nedsivning af regnvand Hvis nedsivning af regnvand indgår som et virkemiddel i spildevandsplanen anbefales det, at miljømyndigheden gennemfører en risikovurdering af nedsivning af regnvand for deres kommune. Mulighedskortet for nedsivning er et eksempel på en sådan risikovurdering, der håndterer vigtige forhold som forskelle i lokal grundvandsfølsomhed, forurenede grunde, grund- og drikkevandsinteresser, regnvandets forureningsgrad og ikke mindst det beskyttelsesniveau, kommunen ønsker at administrere efter. Formålet med kortet er, at miljømyndigheden kan bruge det i en prioritering af deres indsats, så der kan afsættes ressourcer til at behandle de potentielt problematiske ansøgninger grundigt, mens de uproblematiske som udgangspunkt kan tildeles nedsivningstilladelser. Mulighedskortet for nedsivning er beskrevet i et selvstændigt baggrundsnotat under projektet Renere teknologi til håndtering og rensning af separat regnvand i notatet Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret regnvand /9/. Side 15 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

16 Referencer Følgende baggrundsnotater indgår i projektet Renere teknologi til håndtering og rensning af separat regnvand, som er udført for Naturstyrelsen af Jes Vollertsen fra Ålborg Universitet i samarbejde med Søren Gabriel og Thomas H. Larsen fra Orbicon samt Inge Faldager fra Rørcenter, Teknologisk. /1/ Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand /2/ Udledning af separatkloakeret regnvand til vandløb, sø og hav /3/ Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner /4/ Våde bassiner til rensning af separat regnvand /5/ Faktablad om dimensionering af større nedsivningsbassiner /6/ Større anlæg til overflade-nedsivning af separat regnvand /8/ Lokale nedsivnings- og renseløsninger /9/ Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret regnvand Øvrige referencer /10/ LAR-katalog for Århus Kommune: /11/ Dimensionering af LAR-anlæg - Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark, fagtekniskenetvaerk/energimiljooguland/spildevandskomiteen/documents/svk_lar-dimensionering_v1_0.pdf /12/ Regneark til dimensionering af LAR-anlæg - Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark, dk/netvaerk/fagtekniskenetvaerk/energimiljooguland/spildevandskomiteen/documents/svk_lar_dimensionering_v1_0. xls /13/ Regneark til dimensionering af regnvandsbassiner - Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark, Ver_3.1.xls /14/ Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund, Rørcenter, Teknologisk og Orbicon: vejledninger/31261 /15/ Vollertsen J, Juul MC, Nielsen AH, Veldt A, Hvitved-Jacobsen T (2012). Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning (Upgrading retention ponds for advanced treatment). Miljøministeriet, Naturstyrelsen (Danish Ministry of Environment), pp. 94, ISBN /16/ Hjemmeside til formidling af erfaringer med LAR /17/ Vejsalt og nedsivning af vejvand, Orbicon 2012 i udkast /18/ Vollertsen J, Lange KH, Pedersen J, Hallager P, Bruus A, Laustsen A, Bundesen VW, Brix H, Nielsen AH, Nielsen NH, Wium-Andersen T, Hvitved-Jacobsen T (2009). Monitoring the startup of a wet detention pond equipped with sand filters and sorption filters. Water Science and Technology, 60(4): /19/ Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedr. byudvikling og Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), Naturstyrelsen oktober /20/ Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedr. byudvikling og Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), Naturstyrelsen oktober Side 16 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

17 Bilag 1: Forslag til oplysninger i ansøgning om udledningstilladelse til separatkloakeret regnvand Ejerforhold Ansøger Ejerforhold for de arealer, der afvandes Karakterisering af recipient Beskrivelse af recipientens følsomhed, tilstand og aktuelle belastning mht. hydraulik, suspenderet stof, salt, temperatur, fosfor og miljøfremmede stoffer. Karakterisering af det afvandede opland og det afløbsopland, det indgår i Opmåling og indtegning af opland på kort Samlet areal, der afledes o Oplandstype (åbent land, tæt by, industri, osv.) o Opdel på vand fra tagflader, vand fra veje opdelt efter vejklasse Potentielle forureningskilder i oplandet o Oplag af affald og materialer o Andre aktiviteter (vaskeplads, påfyldning etc.) Området kortlagt som forurenet i oplandet Relevante ledningsoplysninger samt vurdering af anlæggets betydning for disse Beregning af belastning fra udledning Årligt afstrømmet volumen Beregn belastning med suspenderet stof, fosfor, salt og relevante miljøfremmede stoffer fra urenset separatkloakeret regnvand fra oplandet Beskrivelse af anlæg til forsinkelse og rensning af udledningen Skitse af anlæggets opbygning og beskrivelse af anlæggets funktion Anlæggets dimensionering (m2 bassin pr. ha befæstet opland og m3 vandfyldt bassin pr. ha befæstet opland) Andre renseforanstaltninger (nedsivning gennem filtermuld, videregående rensning andet) Beskrivelse af vandets vej under skybrud (indtegn på kort) Beskrivelse af andre tiltag til at reducere risiko for forurening Vejsalt o Fremtidig strategi for glatførebekæmpelse (saltning, vådsaltning, andre tø-midler, grus) o Anslået årlig spredt mængde (kg/m2) Andre begrænsninger i anvendelsen af arealet (forbud mod pesticider, vask af biler etc.) Procedurer for fejning af veje og tømning af sandfangsbrønde (hvor ofte) Forslag til drift og oprensning af anlæg Monitering af opbygning af forurening i anlægget (sedimenttykkelse) Tømning af sandfang Tømning af bassin Planlagt pleje af anlægget Eventuelle analyser på vand Side 17 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

18 txt Bilag 2: Forslag til oplysninger i ansøgning om tilladelse til nedsivning af tagvand Placering og ejerforhold Adresse, matrikel, ejerlav Grundejer Ansøger og kloakmester Afstandskrav Er afstanden til vandløb, sø eller hav større end 25 meter (ellers søges udledningstilladelse) Er afstanden til vandindvindingsanlæg større end 25 meter Vejledende afstandskrav fastlægges på baggrund af konkret vurdering Er afstanden til skel større end 2 meter Er afstanden til bygning med beboelse eller kælder større end 5 meter Er afstanden til bygning uden beboelse eller kælder større end 2 meter Beskrivelse af projektet Samlet areal, der ledes til nedsivning Tagmateriale Er området kortlagt som forurenet Beskrivelse af nedsivningsanlægget Skitse af anlæggets placering, opbygning og beskrivelse af anlæggets funktion Nedsivning gennem grøn overflade regnbede, grøfter etc. Nedsivning gennem permeable belægninger Nedsivning i faskine Anlæggets dimensionering Dimensionering af anlægget Beskrivelse af vandets vej under skybrud (indtegn på kort) Side 18 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

19 Bilag 3: Forslag til oplysninger i ansøgning om tilladelse til nedsivning af vand fra veje og parkeringspladser Placering og ejerforhold Adresse, matrikel, ejerlav Grundejer Ansøger Afstandskrav Er afstanden til vandløb, sø eller hav større end 25 meter (ellers søges udledningstilladelse) Er afstanden til vandindvindingsanlæg større end 25 meter Vejledende afstandskrav fastlægges på baggrund af konkret vurdering Er afstanden til skel større end 2 meter Er afstanden til bygning med beboelse eller kælder større end 5 meter Er afstanden til bygning uden beboelse eller kælder større end 2 meter Karakterisering af det afvandede opland og det afløbsopland, det indgår i Samlet areal, der ledes til nedsivning o Heraf vejareal Vejklasse Kapacitet af parkeringsplads (antal pladser) Belægningstyper (vej og tilstødende afvandede arealer) Oplag af affald og materialer Andre aktiviteter (vaskeplads, påfyldning etc.) Oplandstype (åbent land, tæt by, industri, osv.) o o Overslag over den afvandede vejs andel af det samlede afløbsopland Overslag over det samlede vejareals andel af det samlede afløbsopland Findes der eller er der planlagt med andre anlæg til nedsivning af tag- eller vejvand i afløbsoplandet Er området kortlagt som forurenet Relevante ledningsoplysninger samt vurdering af anlæggets betydning for disse Side 19 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

20 Beskrivelse af nedsivningsanlægget Skitse af anlæggets opbygning og beskrivelse af anlæggets funktion Nedsivning gennem grøn overflade regnbede, grøfter etc. Nedsivning gennem permeable belægninger Nedsivning i faskine Anlæggets dimensionering Dimensionering af anlægget og beskrivelse af dimensioneringskriterier Supplerende tilløb fra tilstødende områder Beskrivelse af vandets vej under skybrud (indtegn på kort) Hvor løber vandet hen ved skybrud (overbelastning af nedsivningsløsning og eventuelt kloaksystem) Beskrivelse af renseforanstaltninger Nedsivning gennem grønne overflader og belægninger Anlæggets dimensionering (m2 afvandet flade pr. m2 nedsivningsareal/grønt nedsivningsareal) Beskrivelse af filtermuld eller andre rensemedier (sammensætning, tykkelse etc.) Beskrivelse af andre rensetiltag (sandfang, rensning i filtermedier etc.) Beskrivelse af andre tiltag til at reducere risiko for grundvandsforurening Vejsalt o o Fremtidig strategi for glatførebekæmpelse (saltning, vådsaltning, andre tø-midler, grus) Anslået årlig spredt mængde (kg/m2) Andre begrænsninger i anvendelsen af arealet (forbud mod pesticider, vask af biler etc.) Procedurer for fejning af veje (hvor ofte fejes) Afskæring af saltbelastning ved at lukke anlægget af om vinteren Forslag til drift og oprensning af anlæg Vurdering af hvor længe anlægget (filtermulden) vil opretholde sin renseevne Tømning af sandfang Procedurer for fejning i fremtiden Planlagt pleje af anlægget Planlagt udskiftning af filtermuld i anlægget Eventuelle analyser på vand eller filtermedie Side 20 af 20 Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand 30/09/12

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi Glatførebekæmpelse miljø og økonomi - selv om det bliver varmere, skal vi stadig kunne fjerne is fra vejen ATV Vintermøde 2015 Fagsession 3 Klimatilpasning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand indeholde?

Læs mere

BAT - Lokale nedsivnings- og renseløsninger

BAT - Lokale nedsivnings- og renseløsninger BAT - Lokale nedsivnings- og renseløsninger Baggrundsrapport Udkast oktober 2012 Søren Gabriel, Thomas H. Larsen og Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

LAR- metodeguide 2010. Kanalholmen 28-2650 Hvidovre - Tlf: +45 3634 3800 - epost@spildevandscenter.dk. Spildevandscenter Avedøre

LAR- metodeguide 2010. Kanalholmen 28-2650 Hvidovre - Tlf: +45 3634 3800 - epost@spildevandscenter.dk. Spildevandscenter Avedøre LAR- metodeguide 21 Kanalholmen 28-265 Hvidovre - Tlf: 45 3634 38 - epost@spildevandscenter.dk Spildevandscenter Avedøre 1 INDLEDNING Spildevandscenteret er stiftet i 1965 og ejes af 1 kommuner: Albertslund,

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Tilladelser til afledning af spildevand fra Arwos Landsby

Tilladelser til afledning af spildevand fra Arwos Landsby Teknik og Miljø Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Arwos Service A/S Tlf. : 73 76 76 76 Trondhjemsvej 6 6230 Rødekro Dato: 28-10-2011 Sagsnr.: 11/2512 Dok.nr.: 19 Kontakt: Mogens Søndergaard Nielsen Direkte

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling Odder Kommune Planafdeling Rådhusgade 3 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fornyet landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin, matr. 24 d Torrild by, Torrild Sagens baggrund I forbindelse

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

NOTAT. Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022

NOTAT. Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022 NOTAT Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022 Projektleder Gitte Hansen Sagsbehandler Søren Gabriel og Niels Lützen Revisionsnr. 13. marts 2013 Godkendt af Gitte Hansen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

LAR og grundvand. Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand. Envina Natur og Miljø konference 2015

LAR og grundvand. Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand. Envina Natur og Miljø konference 2015 LAR og grundvand Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand Envina Natur og Miljø konference 2015 Morten Ejsing Jørgensen, Center for Miljøbeskyttelse, Københavns Kommune 19. maj 2015 LAR og

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg 1. Generel information ejer og beliggenhed af anlæg Adresse for minerenseanlæggets

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? 1 FORORD Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det åbne land er betegnelsen for områder med spredt bebyggelse,

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand Rev. 01.2014 Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand 1. Placering af nedsivningsanlæg for regnvand: Adresse: Matrikeloplysninger: Ejers navn:

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Fra England til Skotland

Fra England til Skotland Fra England til Skotland - KLIKOVANDs projektledelse på studietur med Vand i Byer 22.-26. oktober 2013 I det følgende kan du læse hele vores beskrivelse af studieturen og om de tanker, vi gjorde os undervejs.

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det?

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Rensning af dit spildevand Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Indhold Hvorfor skal dit spildevand renses?.......................... 3 Hvordan? Du har 3 muligheder.............................. 4 Hvad koster

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere