Mulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret regnvand

Transkript

1 Mulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret Baggrundsrapport Udkast - oktober 2012 Søren Gabriel og Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S

2 Indholdsfortegnelse 1 Formål Baggrund Mulighedskort for nedsivning af Fysiske forhold nedsivningsegnethed og grundvandsfølsomhed Grund- og drikkevandsinteresser Forurening og kildestyrke Regnvandets forureningsgrad Fladebelastning - andel af oplandet til nedsivning Resulterende kildestyrke Risikoaccept Tre paradigmer for nedsivning i Allerød Kommune Det historiske nedsivningsparadigme Det restriktive nedsivningsparadigme Det forsigtige nedsivningsparadigme Yderligere vurderinger Referencer Bilag...21 Side 2 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

3 1 Formål Dette notat er udarbejdet som et led i projektet Teknologier til håndtering og rensning af separat, støttet af Miljøstyrelsens program tilskudsordning til miljøeffektiv teknologi, der er udarbejdet for Naturstyrelsen. Formålet med notatet er, med Allerød Kommune som konkret eksempel, at opstille og beskrive et operationelt koncept for myndighedens håndtering af ansøgninger om tilladelse til nedsivning af separatkloakeret. 1.1 Baggrund Klimaændringer betyder sammen med vandplanernes skærpede miljøkrav, at der er behov for at øge kapaciteten af afløbssystemet i mange kommuner. Meget af det overfladevand, der opsamles i kommunerne kan håndteres ved lokal nedsivning af fra tage og veje som et cost-effektivt alternativ til udbygning af kloaksystemet. Dette forudsætter, at nedsivningsløsningerne kan etableres uden risiko for grund- og drikkevandsressourcen og at kommunens miljømyndighed kan meddele tilladelse til nedsivning. Formålet med nærværende rapport er derfor at bidrage til det vidensgrundlag kommunerne skal bruge ved behandling af ansøgninger om nedsivning af overfladevand af forskellige kvaliteter. Rapporten rummer med udgangspunkt i Allerød Kommune som eksempel et konkret forslag til et koncept for, hvordan ansøgninger om nedsivning af overfladevand kan håndteres under hensyntagen til lokale geologiske og hydrogeologiske forhold og til forskelle i mængde og kvalitet af det opsamlede overfladevand. Målet med konceptet er at begrænse myndighedens arbejde med ansøgninger om tilladelse til nedsivning af separatkloakeret til de sager, hvor nedsivningen udgør en potentiel risiko for grundvandsressourcen. Konceptet udmøntes konkret i nedsivningskort, der viser, hvor separatkloakeret af forskellig kvalitet kan nedsives, uden at myndighed kræver yderligere undersøgelser. Kortene bygger dels på geologiske og hydrogeologiske data og dels på en vurdering af kildestyrken af den potentielle forurening. Desuden indarbejdes kommunens risikoaccept i kortene. Dette er illustreret ved udarbejdelse af tre forskellige sæt af paradigmer (kriterier) for hvilke typer af overfladevand, der kan nedsives hvor. De tre paradigmer fører til vidt forskellige scenarier for nedsivning og illustrerer derved nødvendigheden af, at kommunen lægger sig fast på nogle klare kriterier i sagsbehandlingen af ansøgningerne om nedsivningstilladelse. Side 3 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

4 2 Mulighedskort for nedsivning af Mulighedskort for nedsivning af er udformet, så der for forskellige typer af er udarbejdet kort, der viser, hvor vandet kan nedsives uden yderligere vurderinger. På mulighedskortet er fire overordnede tilgange samlet i et kort. Mulighedskortet er således langt mere end et kort over de fysiske nedsivningsmuligheder. 1. Fysiske forhold nedsivningsegnethed og grundvandsfølsomhed - Jordartskort nedsivningsegnethed - Nedsivningsegnethed baseret på boredata - Mægtigheden af den umættede zone - Områder med grundvandsspejl nær eller over terræn - Lertykkelse over det primære magasin - Bufferzoner omkring drikkevandsboringer - V1 og V2-kortlagte grunde 2. Grund- og drikkevandsinteresser - OSD-områder og indvindingsoplande - Afstand til recipienter, bygninger og skel håndteres i sagsbehandlingen 3. Forurening og kildestyrke - Arealanvendelse i tre kategorier åbent land, åben by og tæt by - Opdeling af overfladevand i tre kvaliteter tagvand, vand fra småveje og vand stærkt befærdede veje. 4. Risikoaccept - Opstilling af tre paradigmer for risikoaccept 2.1 Fysiske forhold nedsivningsegnethed og grundvandsfølsomhed Der er udarbejdet et baggrundskort, der viser mulighederne for nedsivning i Allerød Kommune. Kortet viser, hvor nedsivning er fysisk mulig og hvor nedsivning er acceptabel ud fra grundvandets sårbarhed. Nedsivningskortet baserer sig på kort, der hver især viser: 1. Jordbundens nedsivningsevne 2. Grundvandets sårbarhed (det primære magasin) 3. Tykkelse af umættet zone (Afstand til det primære magasin) 4. Forurenede grunde og beskyttelseszoner omkring indvindingsboringer Sårbarheden er vurderet ud fra den kumulerede lertykkelse og opdelt således, at 0-15 m ler er sårbart, m lettere sårbart og mere end 30 m ikke er sårbart. Lerlagstykkelserne er hentet fra NOVANA-modellen for Sjælland. Sårbarhedsklasserne er de samme som anvendes af Miljøcentrene for opdeling af sårbarheden af grundvandsressourcen Side 4 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

5 Forurenede grunde og 25 meter zoner omkring drikkevandsboringer friholdes for nedsivning og indikeres på nedsivningskortet med sort. 25 meter zone til recipienter indtegnes ikke på nedsivningskortene, men det forudsættes, at ansøgning om nedsivning inden for disse områder behandles som udledningstilladelser. Afstandskrav til bygninger og skel fremgår heller ikke af kortet. Baggrundskortet viser altså en opdeling af nedsivningsmulighederne i tre klasser, egnet, måske egnet og mindre egnet til nedsivning. Der må ikke nedsives i de områder, der er indtegnet med sort (forurenede grunde og 25-meterzoner til drikkevandsboringer). Figur 2.1: Kort over nedsivningsegnethed i Allerød Kommune på baggrund af jordbundsforhold og grundvandets følsomhed. Kortet viser, hvor nedsivning er fysisk mulig og hvor nedsivning er acceptabel ud fra grundvandets sårbarhed. Overfladejordens beskaffenhed Kortlægningen af jordarterne er foretaget af GEUS i målestoksforholdet 1: Kortlægninger før 1978 blev dog foretaget i målestoksforholdet 1: Informationerne er indsamlet ved feltarbejde, hvor jordprøver tages med meters mellemrum i ca. 1 meters dybde med et karteringsspyd. Den anvendte karteringsmetode indebærer, at en grænse mellem to jordarter kan ligge forskudt op til meter i forhold til de faktiske forhold. Side 5 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

6 Moræneler (ML) (till) er en sandet og siltet ler med spredte store sten og blokke. Hovedbestanddelen af sedimentet består af oparbejdet materiale fra ældre, sandede og lerede aflejringer samt andre sedimenter fra det danske område. Fremmede sten og blokke har kildeområde henholdsvis i det sydlige Norge og Sverige samt i Østersøområdet. Moræneleret er den dominerende jordart på Fyn, Sjælland og øerne. For moræneler gælder, at den hydrauliske ledningsevne kan være meget variabel. Moræneler kan have forholdsvis gode nedsivnings egenskaber, hvis der er tale om sandede typer, hvilket er tilfældet netop i dette område. Smeltevandssand og -grus (DS/DG) består af dårligt sorteret sand og grus afsat af smeltevandsfloder. Sandet er lagdelt og krydslejret, og kan stedvis være stærkt forstyrret af senere isoverskridelser. Grusforekomsterne kan optræde som åse og i forbindelse med israndsstrøg. Smeltevandssand og grus har gode nedsivningsegenskaber. Smeltevandsler (DL/DI) er velsorteret, lagdelt ler, silt og finsand. De overfladenære dannelser er knyttet til issøaflejringer og findes som talrige, mindre overfladenære forekomster. Smeltevandsler og silt har meget ringe nedsivningsegenskaber Postglaciale strandvolde (HG) består af grus og sten, og forekommer bl.a. som krumodder på det marine forland. Omkring Limfjorden afspejler strandvoldene en transport af grovkornet materiale langs tidligere kystlinjer. Strandvolde danner endvidere tanger og drag mellem glaciale øer. Postglaciale ferskvandsdannelser er både organiske (tørv og gytje, FT/FP) samt mineralske (ler og sand FS/ FL). Forekomsten af ferskvandsaflejringer er knyttet til nuværende og tidligere vandløbssystemer og søområder, og fordelingen af ferskvandsaflejringerne afspejler det overordnede dræneringsmønster eller beliggenheden af større forsumpningsområder enten knyttet til tidligere havbundsområder eller vandskelsmoser. Ferskvandsdannelserne er knyttet til det senglaciale erosionsmønster i det glacialmorfologiske landskab. Både fersvandssand og ferskvandstørv kan have gode nedsivningsegenskaber. Tørveaflejringerne er i enkelte boringer beskrevet som dyndede, hvilket stærkt reducerer den hydrauliske ledningsevne. Ferskvandsgytje og ferskvandsler her meget ringe nedsivningsegenskaber. De øvre dæklag På grund af jordartskortets fremstillingsmåde er dette ikke altid dækkende for en beskrivelse af nedsivningsmulighederne, idet de alene beskriver jordarten i én meters dybde. Der kan således findes egnede jordlag umiddelbart under dæklagene som ikke afsløres af jordartskortet. Der er derfor fremstillet et kort, der afspejler en vurdering af nedsivningsforholdene baseret på jordartsbeskrivelsen i de øvre jordlag på basis af GEUS boringsdatabase. Jordlagene i hver enkelt boring er vurderet, således at tilstedeværelsen af nedsivningsegnede jordarter i de øvre ca. 5 m bliver afspejlet. Afstand til grundvandsspejlet Potentialet i det primære kalkmagasin er bestemt i forbindelse med Region Hovedstadens synkronpejlerunde i Normalt regnes områder med dybder større end 3 m til potentialeoverfladen at være egnede nedsivning. Dybder på 1 til 3 meter regnes for måske egnede til nedsivning og dybder mindre end 1 meter regnes for mindre egnede til nedsivning. Vandløbsnære ådale regnes for egnede til nedsivning uanset grundvandets afstand til terræn. Side 6 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

7 Sekundært grundvandspejl og bluespots Erfaringsmæssigt kan nedsivningsanlæg til have problemer med afledning af vand i områder, hvor det sekundære grundvandsspejl står højt. Dette er særligt et problem om vinteren og i det tidlige forår og i faskineanlæg, hvor magasinvolumen er etableret under jorden. Placeringen og udbredelsen af det sekundære grundvandsspejl indgår ikke i mulighedskortet, da der som regel kun findes spredte og lokale data for dette. Bluespots er lavninger i terrænet, hvor vandet vil samle sig, hvis det strømmer på overfladen. Der er ofte sammenfald mellem bluespots og områder, hvor det sekundære grundvandsspejl står højt. Dimensionering af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæggets funktion afhænger af, at det er korrekt udformet og dimensioneret. Anlæg udformes og dimensioneres som beskrevet i Rørcenteranvisning 016 /7/. 2.2 Grund- og drikkevandsinteresser I lighed med andre kommuner er grundvandsinteresserne i Allerød Kommune kortlagt, og hele kommunen er i praksis udlagt som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Kort over drikkevandsinteresserne indgår i mulighedskortene for nedsivning. Nedsivning af er underlagt afstandskrav til recipienter, bygninger og skel. Disse zoner indgår ikke i mulighedskortene for nedsivning af, idet de forudsættes at indgå i sagsbehandlingen af nedsivningsansøgninger. 2.3 Forurening og kildestyrke Forureningsbelastningen fra nedsivning af vurderes på oplandsniveau som en kildestyrke. Kildestyrken er produktet af ets forurening og hvor stor en andel af oplandet, der afledes til nedsivning Regnvandets forureningsgrad Flere studier, der har sammenfattet danske analyser af viser, at der på trods af store variationer fra analyse til analyse er sammenhæng mellem oplandets karakter og forurenings-graden af det afledte. Vand fra tage er således generelt mindre forurenet end vejvand, lige som forureningen afspejler trafikintensiteten. Hertil kommer, at de materialer, der afvandes, kan forurene det afledte vand. Dette gælder f.eks. for metaltage. Som udgangspunkt for udarbejdelsen af nedsivningskort for Allerød Kommune ligger baggrundsnotatet Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret /1/ De foreliggende data for kan suppleres med en kvalitativ vurdering af vandets kvalitet i forhold til det opland, det stammer fra. På den måde kan der arbejdes med vand i flere kvaliteter ud fra belastningsforholdene i forskellige oplandstyper. Side 7 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

8 Orbicon anbefaler, at der i Allerød Kommune arbejdes med tre kvaliteter af, der omfatter: 1. Mindre forurenet - Tagvand og vand fra ikke trafikbelastede arealer, 2. Mellem forurenet - Vand fra småveje og parkeringspladser mindre end 20 biler og 3. Forurenet - Vand fra større parkeringspladser samt mellem og stærkt befærdede veje Fladebelastning - andel af oplandet til nedsivning Mængden af til nedsivning vurderes ud fra fladebelastningen, dvs. hvor stor en andel af oplandet, der opsamles til nedsivning (lav, mellem og høj befæstelsesgrad til nedsivning). Lav befæstet andel svarer til befæstelsesgraden fra ejendomme og veje uden for byerne Mellem befæstet andel svarer til befæstelsesgraden i parcelhusområder og åben by. Høj befæstet andel svarer til befæstelsesgraden i tæt by og tæt udbyggede industrikvarterer Figur 2.1: Befæstelsesgrad i Allerød Kommune. Befæstelsesgraden er vurderet ud fra arealanvendelsen. Side 8 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

9 2.3.3 Resulterende kildestyrke Kildestyrken Resulterende af forureningen kildestyrke angives som produktet af vandets forureningsgrad og fladebelastningen fra oplandet. Kildestyrken Med en opdeling af forureningen af vandets angives forureningsgrad som produktet af efter vandets tre forureningsgrad oplandstyper og kan flade belast-ningen nedenstående tabel fra oplandet. over Med kildestyrken en opdeling opstilles: af vandets forureningsgrad efter tre oplandstyper kan nedenstående tabel over kildestyrken opstilles: Kildestyrketabel Lav befæstet andel Mellem befæstet Høj befæstet andel andel Mindre forurenet Lav kildestyrke Lav kildestyrke Lav kildestyrke Mellem forurenet Lav kildestyrke Mellem kildestyrke Høj kildestyrke Forurenet Mellem kildestyrke Høj kildestyrke Høj kildestyrke Tabel 2.1: Kildestyrke for nedsivning af vurderet som produktet af befæstelsesgraden og ets forureningsgrad. Tabel 2.1: Kildestyrke for nedsivning af vurderet som produktet af befæstelsesgraden og ets forureningsgrad Risikoaccept En aktivitet, i dette Risikoaccept tilfælde nedsivning af, har altid en miljøpåvirkning og rummer altid en forureningsrisiko. Formålet med udarbejdelsen af mulighedskortet for nedsivning er at udpege de områder, hvor nedsivning kan ske uden En aktivitet, uacceptabel i dette risiko tilfælde for, at miljøpåvirkningen nedsivning af bliver, til et miljøproblem har altid en problem. miljøpåvirkning Vurderingen og af miljøpåvirkningens rummer altid og forureningsrisiko. risikoens størrelse er Formålet en teknisk med vurdering, udarbejdelsen der er indbygget af i mulighedskortet. for Men nedsivning i sidste ende er er at det udpege en politisk de områder, hvor nedsivning kan ske uden uacceptabel risiko for, at miljøpåvirkningen bliver til et beslutning, om miljøpåvirkningen er et problem og om risikoen er uacceptabel. En beslutning, der altid har konsekvenser miljøproblem problem. Vurderingen af miljøpåvirkningens og risikoens størrelse er en teknisk for aktiviteten eller for miljøet. vurdering, der er indbygget i mulighedskortet. Men i sidste ende er det en politisk beslutning, om Behovet miljøpåvirkningen for at lægge sig er fat et på problem en risikoaccept og om (eller risikoen et beskyttelsesniveau) er uacceptabel. gælder En beslutning, uanset, om der altid skal tages har stilling til konsekvenser et enkelt nedsivningsanlæg for aktiviteten eller til eller en samlet for miljøet. strategi for nedsivning som den, der er præsenteret i mulighedskortet. Mulighedskortet er udviklet for at løfte beslutningen op til et strategisk niveau, så den enkelte sagsbehandler ikke Behovet for at lægge sig fat på en risikoaccept (eller et beskyttelsesniveau) gælder uanset, om der skal sidde og tage den i hver enkelt sag. Formålet med mulighedskortet er således at der for af forskellig skal tages stilling til et enkelt nedsivningsanlæg eller til en samlet strategi for nedsivning som den, forureningsgrad der er præsenteret udpeges i mulighedskortet. nogle områder, hvor Mulighedskortet nedsivning accepteres er udviklet så der umiddelbart for at løfte kan beslutningen gives tilladelse op til til et nedsivning. strategisk Herved niveau, får så myndighed den enkelte mulighed sagsbehandler for at bruge ressourcerne ikke skal sidde på vurdering og tage af ansøgninger den i hver enkelt i om nedsivning sag. i områder, Formålet der med kræver mulighedskortet en nærmere vurdering. således at der for af forskellig forureningsgrad udpeges nogle områder, hvor nedsivning accepteres så der umiddelbart kan gives tilladelse til nedsivning. For at illustrere, hvad det beskyttelsesniveau, kommunen vælger for grundvandet, betyder for mulighederne Herved får myndighed mulighed for at bruge ressourcerne på vurdering af ansøgninger i om for at nedsive, præsenteres i det følgende tre forskellige nedsivnings-paradigmer, det historiske nedsivning i områder, der kræver en nærmere vurdering. nedsivningsparadigme, det restriktive nedsivningsparadigme og det forsigtige nedsivningsparadigme. Paradigmerne For at illustrere, beskrevet hvad det som beskyttelsesniveau, nogle krav til, hvornår nedsivning kommunen med vælger forskellig for kildestyrke grundvandet, kan accepteres betyder for uden mulighederne for at nedsive, præsenteres i det følgende tre forskellige nedsivningsparadigmer, det historiske nedsivningsparadigme, det restriktive nedsivningsparadigme og det yderligere vurderinger. forsigtige nedsivningsparadigme. Paradigmerne er beskrevet som nogle krav til, hvornår nedsivning med forskellig kildestyrke kan accepteres uden yderligere vurderinger. Side 9 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

10 3 Tre TRE paradigmer PARADIGMER FOR for NEDSIVNING nedsivning I ALLERØD i KOMMUNE Allerød Kommune De opstillede nedsivningsparadigmer rummer en accept af mulighederne for lokal nedsivning af forskellige fraktioner af (mindre forurenet, mellem-forurenet og forurenet ) i De områder opstillede med nedsivningsparadigmer forskellig sårbarhed rummer og drikkevandsinteresser en accept af mulighederne (OBD: for lokal Områder nedsivning med af forskellige begrænset fraktioner af drikkevandsinteresse, (mindre forurenet, OD: mellem-forurenet områder med og drikkevandsinteresse forurenet ) i områder og OSD: med Områder forskellig sårbarhed med særlig og drikkevandsinteresser drikkevandsinteresse). (OBD: Som Områder baggrundskort med begrænset benyttes drikkevandsinteresse, baggrundskortet OD: områder for nedsivningsmuligheder. med drikkevandsinteresse og OSD: Områder med særlig drikkevandsinteresse). Som baggrundskort benyttes baggrundskortet for For hvert nedsivningsparadigme er udarbejdet tre kort, der illustrerer mulighederne for nedsivning nedsivningsmuligheder. af hhv. mindre forurenet, mellem-forurenet og forurenet. Mulighederne for at meddele For tilladelse hvert nedsivningsparadigme til angives er udarbejdet på nedsivningskortene tre kort, der illustrerer inden mulighederne for en af for nedenstående nedsivning af hhv. tre mindre kategorier: forurenet, mellem-forurenet og forurenet. Mulighederne for at meddele tilladelse til nedsivning angives på nedsivningskortene inden 1. for Nedsivning en af nedenstående kan etableres tre kategorier: uden yderligere vurderinger 2. En eventuel tilladelse til nedsivning kræver yderligere vurderinger eller 1. Nedsivning kan etableres foranstaltninger uden yderligere vurderinger 3. Beskyttede områder - Nedsivning kan ikke etableres 2. En eventuel tilladelse til nedsivning kræver yderligere vurderinger eller foranstaltninger 3. Beskyttede områder - Nedsivning kan ikke etableres 3.1 Det historiske nedsivningsparadigme 3.1 Det historiske nedsivningsparadigme Det historiske nedsivningsparadigme repræsenterer Orbicons sammenfatning af den tidligere Det praksis historiske i kommuner, nedsivningsparadigme der ligesom repræsenterer Allerød i vidt Orbicons omfang sammenfatning har betjent af sig den af tidligere nedsivning praksis af i kommuner, der for ligesom at reducere Allerød belastningen i vidt omfang har af betjent kloaksystem sig af nedsivning og renseanlæg. af I for dette at reducere paradigme belastningen arbejdes af kun kloaksystem med og i to kvaliteter. Derfor udarbejdes også kun to mulighedskort for nedsivning til dette renseanlæg. I dette paradigme arbejdes kun med i to kvaliteter. Derfor udarbejdes også kun to mulighedskort paradigme: for nedsivning til dette paradigme: 1. Mindre forurenet og mellem-forurenet (Tagvand og vand fra 1. Mindre forurenet og småveje mellem-forurenet og parkeringspladser (Tagvand til færre og vand end fra 20 småveje biler) og parkeringspladser til færre end 20 biler) 2. Forurenet (Vand fra større parkeringspladser samt mellem og stærkt befærdede veje) 2. Forurenet (Vand fra større parkeringspladser samt mellem og stærkt befærdede veje) De De resulterende resulterende kildestyrker kildestyrker fremgår fremgår af nedenstående af nedenstående tabel. tabel. Kildestyrketabel Åbent land Parcelhusområder Tæt by og åben by Mindre forurenet og Lav kildestyrke Mellem kildestyrke Høj kildestyrke mellem-forurenet Forurenet Mellem kildestyrke Høj kildestyrke Høj kildestyrke Tabel Tabel 3.1: Kildestyrke 3.1: Kildestyrke for for i tre typer af oplande. i tre Regnvandet typer af er oplande. opdelt i to forskellige Regnvandet kvaliteter med er opdelt udgangspunkt i to forskellige i aktiviteterne på det kvaliteter med udgangspunkt i aktiviteterne på det afvandede areal. afvandede areal. Side 10 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

11 Nedenstående tabel sammenfatter i hvilke områder af forskellig kildestyrke kan nedsives Nedenstående uden yderligere tabel sammenfatter vurderinger i hvilke eller områder vilkår. af forskellig kildestyrke kan nedsives uden yderligere vurderinger eller vilkår. OBD OD OSD Lav sårbarhed Alle kildestyrker Alle kildestyrker Alle kildestyrker Mellem sårbarhed Alle kildestyrker Alle kildestyrker Mellem og lav kildestyrke Høj sårbarhed Alle kildestyrker Mellem og lav Lav kildestyrke kildestyrke Tabel 3.2: Det historiske nedsivningsparadigme. Tabellen viser kriterierne for i hvilke områder der Tabel 3.2: Det historiske nedsivningsparadigme. Tabellen viser kriterierne for i hvilke områder der uden yderligere vurderinger er givet tilladelse til nedsivning uden af yderligere af forskellig vurderinger kildestyrke (OBD: er givet Områder tilladelse med begrænset til drikkevandsinteresse, nedsivning af OD: områder med af drikkevandsinteresse forskellig kildestyrke og OSD: (OBD: Områder Områder med særlig drikkevandsinteresse). med begrænset drikkevandsinteresse, OD: områder med drikkevandsinteresse og OSD: Områder med særlig drikkevandsinteresse). Alle nedsivningsløsninger forudsætter, at jordbunden er nedsivningsegnet. I områder med dårlig nedsivningsevne skal der ske en yderligere vurdering af nedsivningsmulighederne (nedsivningstest). Alle nedsivningsløsninger forudsætter, at jordbunden er nedsivningsegnet. I områder med dårlig nedsivningsevne skal der ske en yderligere vurdering af nedsivningsmulighederne (nedsivningstest). Side 11 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

12 Kort for Mindre forurenet og mellem forurenet (Tagvand og vand fra småveje) De steder, hvor kortet ikke er skraveret, kan man frit nedsive mindre forurenet (tagvand). De steder, hvor kortet er skraveret, kræver nedsivning en yderligere vurdering eller opfyldelse af skærpede vilkår til nedsivningsanlægget. Begrænsninger for nedsivning (skravering) findes de steder, hvor et af følgende kriterier gælder: Der er OSD og mellem eller høj sårbarhed samtidig med at befæstelsesgraden er høj Der er OSD og høj sårbarhed samtidig med at befæstelsesgraden er mellem Der er OD og høj sårbarhed samtidig med at befæstelsesgraden er høj Figur 3.1: Det historiske nedsivningsparadigme: Nedsivningskort for mindre forurenet og mellem-forurenet, omfattende tagvand og vand fra mindre veje og parkeringspladser. Nedsivning af mindre forurenet og mellem-forurenet kan efter det historiske nedsivningsparadigme gennemføres over alt i Allerød kommune uden yderligere vurderinger. Side 12 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

13 Kort for Forurenet (befærdede veje og industri) De steder, hvor kortet ikke er skraveret kan man frit nedsive forurenet. De steder, hvor kortet er skraveret, kræver nedsivning en yderligere vurdering eller opfyldelse af skærpede vilkår til nedsivningsanlægget. Begrænsninger for nedsivning (skravering) findes de steder, hvor et af følgende kriterier gælder: Der er OSD og mellem eller høj sårbarhed samtidig med at befæstelsesgraden er høj eller mellem Der er OSD og høj sårbarhed samtidig med at befæstelsesgraden er lav Der er OD og høj sårbarhed samtidig med at befæstelsesgraden er høj Der er OD og høj sårbarhed samtidig med at befæstelsesgraden er høj eller mellem Figur 3.2: Det historiske nedsivningsparadigme: Nedsivningskort for forurenet, omfattende vand fra mellemstore og store veje og parkeringspladser. Nedsivning af forurenet kræver efter det historiske nedsivningsparadigme, at der i næsten hele Allerød Kommune gennemføres yderligere vurderinger før der meddeles tilladelse til nedsivning. Side 13 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

14 3.2 Det restriktive nedsivningsparadigme 3.2 I det restriktive Det nedsivningsparadigme restriktive nedsivningsparadigme er hensynet til beskyttelsen af grundvandet skærpet væsentligt i forhold til tidligere gældende praksis i f.eks. Allerød Kommune. 3.2 I det restriktive Det restriktive nedsivningsparadigme nedsivningsparadigme er hensynet til beskyttelsen af grundvandet skærpet væsentligt I paradigmet i forhold arbejdes til tidligere med tre gældende kvaliteter af praksis, i f.eks. og Allerød den resulterende Kommune. kildestyrke fremgår af I det restriktive nedsivningsparadigme er hensynet til beskyttelsen af grundvandet skærpet væsentligt i forhold til tidligere tabel 3.3. gældende praksis i f.eks. Allerød Kommune. I paradigmet arbejdes med tre kvaliteter af, og den resulterende kildestyrke fremgår af I paradigmet tabel Kildestyrketabel 3.3. arbejdes med tre kvaliteter Lav befæstet af, andel og den resulterende Mellem befæstet kildestyrke fremgår Høj af tabel befæstet 3.3. andel andel Kildestyrketabel Mindre forurenet Lav befæstet kildestyrke andel Mellem Lav kildestyrke befæstet Høj Lav befæstet kildestyrke andel andel Mindre Mellem forurenet Lav kildestyrke Lav Mellem kildestyrke kildestyrke Lav Høj kildestyrke Mellem Forurenet forurenet Mellem Lav kildestyrke kildestyrke Høj Mellem kildestyrke kildestyrke Høj kildestyrke Forurenet Mellem kildestyrke Høj kildestyrke Høj kildestyrke Tabel 3.3: Kildestyrke for nedsivning af vurderet som produktet af befæstelsesgraden og ets forureningsgrad. Tabel Tabel 3.3: Kildestyrke 3.3: Kildestyrke for nedsivning for af nedsivning vurderet af som produktet af vurderet befæstelsesgraden som produktet og ets af forureningsgrad. befæstelsesgraden og ets Nedenstående forureningsgrad. tabel sammenfatter i hvilke områder af forskellig kildestyrke kan nedsives Nedenstående tabel sammenfatter i hvilke områder af forskellig kildestyrke kan nedsives uden yderligere uden yderligere vurderinger eller vilkår. vurderinger Nedenstående eller vilkår. tabel sammenfatter i hvilke områder af forskellig kildestyrke kan nedsives uden yderligere vurderinger OBD eller vilkår. OD OSD Lav sårbarhed Lav og mellem Lav og mellem Yderligere OBD kildestyrke OD kildestyrke OSD vurderinger Lav Mellem sårbarhed sårbarhed Lav og mellem kildestyrke Lav og kildestyrke mellem kildestyrke Yderligere vurderinger Høj Mellem sårbarhed sårbarhed Yderligere Lav og mellem vurderinger kildestyrke Yderligere Lav kildestyrke vurderinger Yderligere vurderinger Tabel Høj 3.4: sårbarhed Det restriktive Yderligere nedsivningsparadigme. Yderligere Tabellen viser hvor Yderligere uden yderligere Tabel vurderinger 3.4: Det restriktive kan nedsivningsparadigme. gives tilladelse vurderinger til Tabellen nedsivning viser hvor af der vurderinger uden yderligere af vurderinger forskellig kan vurderinger kildestyrke. gives tilladelse til I dette nedsivning af af paradigme Tabel forskellig 3.4: kildestyrke. Det kræver I restriktive dette nedsivning paradigme nedsivningsparadigme. kræver af af af høj Tabellen af høj kildestyrke viser i i alle hvor tilfælde der yderligere uden yderligere vurderinger. yderligere vurderinger. vurderinger kan gives tilladelse til nedsivning af af forskellig kildestyrke. I dette Alle nedsivningsløsninger forudsætter, at jordbunden er nedsivningsegnet. I områder med dårlig nedsivningsevne skal Alle paradigme nedsivningsløsninger kræver nedsivning forudsætter, af at jordbunden af høj kildestyrke er nedsivningsegnet. i alle tilfælde yderligere I områder vurderinger. med dårlig der ske en yderligere vurdering af nedsivningsmulighederne (nedsivingstest). nedsivningsevne skal der ske en yderligere vurdering af nedsivningsmulighederne (nedsivingstest). Alle nedsivningsløsninger forudsætter, at jordbunden er nedsivningsegnet. I områder med dårlig nedsivningsevne skal der ske en yderligere vurdering af nedsivningsmulighederne (nedsivingstest). Side 14 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

15 Kort for Mindre forurenet (Tagvand) De steder, hvor kortet ikke er skraveret, kan man frit nedsive mindre forurenet (tagvand). De steder, hvor kortet er skraveret, kræver nedsivning en yderligere vurdering eller opfyldelse af skærpede vilkår til nedsivningsanlægget. Begrænsninger for nedsivning (skravering) findes de steder, hvor et af følgende kriterier gælder: Der er OSD Der er høj sårbarhed Som det ses af figur 3.3 er hele kortet skraveret, idet hele Allerød Kommune er udlagt til OSD. Figur 3.3: Det restriktive nedsivningsparadigme: Nedsivningskort for alle typer af, da nedsivning af efter dette paradigme kræver yderligere vurderinger i OSD-områder og da hele Allerød Kommune er udpeget til OSD. Kort for Mellem forurenet Begrænsninger for nedsivning af mellem-forurenet efter det restriktive nedsivningsparadigme omfatter de steder, hvor et af følgende kriterier gælder: Der er OSD Der er høj sårbarhed Der er høj befæstelsesgrad Der er OD og mellem sårbarhed samtidig med mellem befæstelsesgrad Begrænsninger for nedsivning af mellem-forurenet fremgår af figur 3.3. Side 15 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

16 Kort for Forurenet (befærdede veje og industri) Begrænsninger for nedsivning af forurenet efter det restriktive nedsivningsparadigme Kort Kort omfatter for for Forurenet de steder, hvor et af følgende (befærdede kriterier veje veje gælder: og og industri) industri) Begrænsninger Der er OSD for nedsivning af forurenet efter det restriktive nedsivningsparadigme Begrænsninger for nedsivning af forurenet efter det restriktive nedsivningsparadigme omfatter de steder, hvor omfatter Der de steder, er høj sårbarhed hvor et af følgende kriterier gælder: et af følgende Der kriterier OSD høj gælder: befæstelsesgrad Der Der er OSD er mellem høj sårbarhed befæstelsesgrad Der er OD høj befæstelsesgrad og mellem sårbarhed Der er høj sårbarhed Der er mellem befæstelsesgrad Begrænsninger for nedsivning af forurenet fremgår af figur 3.3. Der Der høj er befæstelsesgrad OD og mellem sårbarhed Begrænsninger Der er mellem for befæstelsesgrad nedsivning af forurenet fremgår af figur Det forsigtige nedsivningsparadigme Der er OD og mellem sårbarhed Begrænsninger 3.3 I det forsigtige Det nedsivningsparadigme forsigtige af forurenet nedsivningsparadigme er hensynet fremgår til af beskyttelsen figur 3.3. af grundvandet skærpet i forhold til tidligere gældende praksis i f.eks. Allerød Kommune. Paradigmet har dog fokus på, at nedsivning I det forsigtige af nedsivningsparadigme også i fremtiden er skal hensynet kunne til bidrage beskyttelsen til at løse af grundvandet kommunens skærpet i forhold 3.3 Det forsigtige nedsivningsparadigme til afledningsbehov. tidligere gældende praksis i f.eks. Allerød Kommune. Paradigmet har dog fokus på, at I det nedsivning forsigtige nedsivningsparadigme af også i fremtiden er hensynet skal til beskyttelsen kunne bidrage af grundvandet til at løse skærpet kommunens i forhold til tidligere gældende afledningsbehov. I paradigmet arbejdes med tre kvaliteter af, og den resulterende kildestyrke fremgår af praksis tabel i 3.5. f.eks. Allerød Kommune. Paradigmet har dog fokus på, at nedsivning af også i fremtiden skal kunne bidrage til at løse kommunens afledningsbehov. I paradigmet arbejdes med tre kvaliteter af, og den resulterende kildestyrke fremgår af I paradigmet tabel Kildestyrketabel 3.5. arbejdes med tre kvaliteter Lav befæstet af, andel og den resulterende Mellem befæstet kildestyrke fremgår Høj af befæstet tabel 3.5. andel andel Mindre Kildestyrketabel forurenet Lav befæstet kildestyrke andel Mellem Lav kildestyrke befæstet Høj Lav befæstet kildestyrke andel andel Mellem Mindre forurenet Lav kildestyrke Lav Mellem kildestyrke kildestyrke Lav Høj kildestyrke Forurenet Mellem forurenet Mellem Lav kildestyrke kildestyrke Høj Mellem kildestyrke kildestyrke Høj kildestyrke Forurenet Mellem kildestyrke Høj kildestyrke Høj kildestyrke Tabel 3.5: Kildestyrke for nedsivning af vurderet som produktet af befæstelsesgraden og ets forureningsgrad. Tabel 3.5: Kildestyrke for nedsivning af vurderet som produktet af befæstelsesgraden og ets forureningsgrad. Tabel 3.5: Kildestyrke for nedsivning af vurderet som produktet af befæstelsesgraden og Nedenstående ets tabel forureningsgrad. tabel sammenfatter sammenfatter i hvilke områder i hvilke områder af forskellig kildestyrke af forskellig kan kildestyrke nedsives uden kan yderligere nedsives vurderinger uden yderligere eller vilkår. vurderinger eller vilkår. Nedenstående tabel sammenfatter i hvilke områder af forskellig kildestyrke kan nedsives uden yderligere vurderinger OBD eller vilkår. OD OSD Lav sårbarhed Alle kildestyrker Alle kildestyrker Lav og mellem OBD OD OSD kildestyrke Mellem Lav sårbarhed Alle kildestyrker Lav Alle og kildestyrker mellem Lav og mellem sårbarhed kildestyrke kildestyrke Høj Mellem sårbarhed Alle kildestyrker Lav og mellem Lav kildestyrke og mellem sårbarhed kildestyrke kildestyrke Tabel Høj sårbarhed 3.6: Det forsigtige Alle nedsivningsparadigme. kildestyrker Lav Tabellen og mellem sammenfatter, Lav kildestyrke hvor der uden yderligere Tabel 3.6: Det forsigtige nedsivningsparadigme. Tabellen sammenfatter, hvor der uden yderligere vurderinger kan gives tilladelse til nedsivning af vurderinger kan gives tilladelse til nedsivning af kildestyrke af forskellig kildestyrke. af forskellig kildestyrke. Tabel 3.6: Det forsigtige nedsivningsparadigme. Tabellen sammenfatter, hvor der uden yderligere Alle Alle vurderinger nedsivningsløsninger nedsivningsløsninger kan gives forudsætter, tilladelse forudsætter, at til jordbunden nedsivning at jordbunden er af nedsivningsegnet. er nedsivningsegnet. af forskellig I områder kildestyrke. med I dårlig områder nedsivningsevne med dårlig skal nedsivningsevne skal der ske en yderligere vurdering af nedsivningsmulighederne der ske en yderligere vurdering af nedsivningsmulighederne (nedsivningstest). (nedsivningstest). Alle nedsivningsløsninger forudsætter, at jordbunden er nedsivningsegnet. I områder med dårlig nedsivningsevne skal der ske en yderligere vurdering af nedsivningsmulighederne (nedsivningstest). Side 16 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

17 Kort for Mindre forurenet (Tagvand) De steder, hvor kortet ikke er skraveret, kan man frit nedsive mindre forurenet (tagvand). De steder, hvor kortet er skraveret, kræver nedsivning en yderligere vurdering eller opfyldelse af skærpede vilkår til nedsivningsanlægget. På grund af de fysiske forhold i Allerød Kommune og de forudsætninger, der er opstillet i det forsigtige nedsivningsparadigme er der ingen områder med skraveringer og altså ingen begrænsninger for nedsivning af mindre forurenet (tagvand). Der må dog ikke nedsives inde for de områder, der er fremhævet med sort (forurenede grunde og 25-meterzoner omkring boringer). Figur 3.4: Det forsigtige nedsivningsparadigme: Nedsivningskort for mindre forurenet, omfattende tagvand og vand fra pladser uden trafikbelastning. Nedsivning af mindre forurenet i Allerød Kommune kræver ikke yderligere vurderinger efter det forsigtige nedsivningsparadigme. Side 17 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

18 Kort for Mellem forurenet (Småveje) De steder, hvor kortet ikke er skraveret kan man frit nedsive mellem forurenet. De steder, hvor kortet er skraveret, kræver nedsivning en yderligere vurdering eller opfyldelse af skærpede vilkår til nedsivningsanlægget. Begrænsninger for nedsivning (skravering) findes de steder, hvor et af følgende kriterier gælder: Der er OSD og høj befæstelsesgrad Der er OSD og høj sårbarhed samtidig med, at befæstelsesgraden er mellem Der er OD og høj eller mellem sårbarhed samtidig med, at befæstelsesgraden er høj Figur 3.5: Det forsigtige nedsivningsparadigme: Nedsivningskort for mellem-forurenet, omfattende vand små veje og parkeringspladser op til 20 biler. Nedsivning af mellem-forurenet kræver efter det forsigtige nedsivningsparadigme, at der i dele af Allerød Kommune gennemføres yderligere vurderinger, før der meddeles tilladelse til nedsivning Side 18 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

19 Kort for Forurenet (befærdede veje og industri) De steder, hvor kortet ikke er skraveret kan man frit nedsive forurenet. De steder, hvor kortet er skraveret, kræver nedsivning en yderligere vurdering eller opfyldelse af skærpede vilkår til nedsivningsanlægget. Begrænsninger for nedsivning (skravering) findes de steder, hvor et af følgende kriterier gælder: Der er OSD og højt eller mellem befæstet areal Der er OSD og høj sårbarhed samtidig med lav befæstelsesgrad Der er OD og høj eller mellem sårbarhed samtidig med højt eller mellem befæstet areal Figur 3.6: Det forsigtige nedsivningsparadigme: Nedsivningskort for forurenet, omfattende vand fra mellemstore og store veje og parkeringspladser. Nedsivning af forurenet kræver efter det forsigtige nedsivningsparadigme yderligere vurderinger i næsten hele Allerød Kommune. Side 19 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

20 4 Yderligere vurderinger I områder, hvor nedsivning af kræver yderligere vurderinger, kan disse f.eks. omfatte vurdering af jordbundens nedsivningsevne, af stofbelastningen, af risikoen for at forurene grundvandet og af nogle muligheder, der kan reducere risikoen for grundvandsforurening. Vurdering af nedsivningsevne - Nedsivningstest og boreprøver - Dimensionering - Risiko for afløb på terræn Vurdering af risiko for forurening af grundvand - Vurdering af massestrøm af f.eks. klorid og mulighed for at reducere denne - Vurdering af grundvandsflow og fortynding Opstilling af relevante vilkår - Krav til nedsivningsanlæg eller forudgående rensning (BAT) - Krav til aktiviteter på afvandede arealer saltning mm. 5 Referencer /1/ Baggrundsnotat om Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret. Udført for Naturstyrelsen under projektet Renere teknologi til håndtering og rensning af separat 2012 Side 20 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12

21 6 Bilag: Følgende bilag ligger til grund for udarbejdelse af nedsivningskortene. 1: OSD-områder og indvindingsoplande 2: Bufferzoner omkring drikkevandsboringer 3A: Jordartskort 3B: Jordartskort nedsivningsegnethed 3C: Nedsivningsegnethed baseret på boredata 4A: Mægtigheden af den umættede zone 4B: Områder med grundvansspejl nær eller over terræn 5: Lertykelse over det primære magasin 6: V1 og V2-kortlagte grunde 7: Arealanvendelse 8A: Konklusivt kort det historiske nedsivningsparadigme 8B: Konklusivt kort det forsigtige nedsivningsparadigme 8C: Konklusivt kort det restriktive nedsivningsparadigme Side 21 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret 25/10/12