Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune

Transkript

1 Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Formålet med udarbejde retningslinjer for nedsivning af overfladevand er, at sikre ensartede ansøgninger, hvor sagen er fuldt belyst, til sagsbehandling hos myndigheden. Retningslinjerne i dette paradigme er rettet mod større anlægsprojekter (byggeri/ beboelse ejendomme, dvs. arealer større end 200 m 2 ) for nedsivning af overfladevand. Mindre projekter, såsom tagvand og faskiner fra private hjem eller lignende projekter er ikke omfattet. Indledning Frederiksberg Kommune er en tæt bebygget kommune og hele Frederiksberg er beliggende i indvindingsoplandet for Frederiksberg Vand A/S, og størstedelen inden for område med særlig drikkevandsinteresser (OSD). Vi skal derfor være særligt opmærksomme på grundvandsbeskyttelse, også når der meddeles tilladelse til nedsivning af regnvand på Frederiksberg. Der kan derfor være tilfælde hvor der stilles vilkår om renseforanstaltninger af regnvandet i forbindelse med meddelelse af tilladelse til nedsivning. Nedenfor er kommunens retningslinjer specificeret i forhold til nedsivning af forskellige typer regnvand fra tage, P-pladser og veje. Generelt Når man vælger sin regnvandsløsning (LAR), skal man være bevist om løsningens fordele og ulemper. Dette skal suppleres med viden op den konkrete lokaliteten hvor anlægget skal etableres. Det kræver kendskab til så forskellige forhold som nedsivningspotentialet, hvilken type tag, plads og terrænforhold omkring bygninger, trafikbelastning, jordforurening og andre forureningskilder, bruger interesser mv. Nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener, eller gener i øvrigt, Fokuspunkter til ansøgning: Jordbundsforhold Jordbundsanalyser Jordforurening: Er der forurenet (V1 el. V2) i området Hvor tæt er vi på en indvindingsboring (Tjek GIS) Lerlags tykkelse (Tjek GIS) Er det et OSD område (Tjek GIS) Risiko for grundvandsstigning (kort er på vej) Er det muligt at nedsive? (Tjek GIS) Undersøgelse af området Afstandskrav til skel og bygninger (se generelle regler)

2 Tagmateriale (se under tagflader) Vandes vej ved skybrud, overskrider det skel Nedsivningspotentiale Ledningsoplysninger (el, gas, fjernvarme, telefon mv.) lokalplaner og anden lovgivning Miljømæssige påvirkninger VVM screening Risikovurdering af stof i overfaldevandet Vand fra tage, vej og P-arealer Trafikmængde (fås hos Vej og Park) Vejstandard Vej kategori Tilgængelighed Forurening og glatførebekæmpelse Sker der saltning af vejen Brug af alternative glatførebekæmpelse Rensningsmetode Type af befæstelse Genbrug af jord Tjek om jorden kan genbrugs et andet sted i kommunen Tjek om de omkring liggende kommuner kan bruge jorden

3 Jordbundsforhold Jordbundsanalyser, dokumentation for ren bund I forbindelse med etablering af større nedsivningsanlæg, skal det forventes at der skal foreligge dokumentation for at jorden i bunden af anlægget er ren. Det vil sige dokumenteret ved jordprøve(r). Det specifikke omfang aftales med Miljøkontoret, men det kan forventes at der skal udtages en prøve pr. 50 m 2 af udgravningens bund og evt. fra udgravningens side. Analyseparametre aftales ligeledes med Miljøkontoret. Jordforurening Der kan som udgangspunkt ikke nedsives fra forureningskortlagt på V1 eller V2, idet der hermed kan skabes øget udvaskning og mobilisering af forureningsstoffer for lokaliteten. Hvis det ønskes at etablere nedsivningsanlæg på sådanne lokaliteter, kræver dette derfor yderligere undersøgelse, såsom jordanalyser for at dokumenterer at jorden er ren nok til at nedsive igennem, samt en grundvandspejling. Hvis nedsivningsområdet støder op til en V1- eller V2 kortlagt grund skal det vurderes om nedsivningsanlægget kan påvirke eventuel grundvandsforurening på nabogrunden. Kræver individuel vurdering. Kontakt Jordteam (Tjek forureningskort på medarbejder GIS) der blive foretaget en individuel vurdering. Hvor tæt er vi på en indvindingsboring Nedsivning af overfladevand via nedsivningsanlæg kan i uheldige tilfælde forurene grundvandet. Derfor er der sat følgende regler: Afstanden til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav til drikkevandskvalitet, er mindst 25 meter, (Se GIS) Kildepladszone 300 meter (se GIS) Det er vigtig at grundvandskvalitetskriterne er overholdt lige under nedsivningsanlægget Derfor skal der i ansøgningen redegøres for, hvor tykt er et lerlag der er. Der skal minimum være 10 meter dæklag, hvis det er tættere end 300 meter til boring. Der skal ligeledes redegøres for rense foranstaltninger således at der ikke sker forurening af grundvandet. Kontakt Grundvandsteam (Tjek placering af boringer på GIS). Der bliver foretaget en individuel vurdering. Lerlags tykkelse Lerlagstykkelsen er det lag der ligger mellem overfladen og det sekundære grundvandspejl. (Se GIS) OSD område Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er de områder, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen af drikkevand. Tilsammen kan OSD'erne dække det fremtidige behov for rent drikkevand på en bæredygtig måde. Her er der taget hensyn til

4 grundvandets naturlige beskyttelse, kvalitet og bæredygtig indvinding, så der stadig er vand i vandløb og moser. Risiko for grundvandsstigning Nedsivning af regnvand vil påvirke grundvandsforholdene, så der vil etableres en stigning i vandspejlet samt en forøget tilstrømning til dræn. Desuden vil vandbalancen blive påvirket således, at en øget nedsivning i et område vil kunne medføre en stigning i vandspejlet i et andet område. Beregninger viser endvidere, at øget vandspejl i områder med forurenede grunde, vil kunne medføre en påvirkning af forureninger i jord og grundvand, således at der kan forekomme en utilsigtet mobilisering af forureninger på forureningskortlagte ejendomme. I områder med en sandsynlighed for høj grundvandsstand, bør grundvandsforholdene undersøges nærmere, inden der etableres et nedsivningsanlæg. I områder med høj grundvandsstand bør håndteringen af regnvand ske på andre måder end ved nedsivning via faskiner. Er det muligt at nedsive? Ved håndtering af regnvandet på egen grund er det vigtigt at finde ud af, om der kan nedsives. Det afhænger blandt andet af jordbundsforholdene. I nogle områder nedsiver vandet meget langsomt, hvis der er meget lerjord, eller hvis grundvandet står højt. Det gør det mere vanskeligt at håndtere regnvand på egen grund. Jordbundsforholdene kan være meget lokale, og det er derfor en god ide at udføre en nedsivningstest, og gerne tæt på det sted, hvor du ønsker at nedsive. En nedsivningstest viser, hvor egnet jorden er til at nedsive regnvandet (sivehastigheden bestemmes). Nedsivningspotentiale Nedsivningstest på lokaliteten skal udføres for at vurdere lokalitetens egnethed til nedsivning og til brug for anlægsdimensionering. Se vejledning på Udformningen af anlægget skal som udgangspunkt dimensioneres efter gælden krav i kommunens spildevandsplan. (henvisning til spildevandsplanen) I spildevandsplanen ses afløbskoefficienten. Anlægget skal dimensioneres i henhold til Spildevandskomiteens regneark, Ved større anlæg skal ansøger beskrive eller redegøre for, hvor vandet løber hen i en skybrudssituation dvs. når nedsivningsanlægget må forventes at være fuld af vand. Hvis du ikke kan nedsive regnvandet, kan du vælge en alternativ løsning, hvor der i stedet opsamler, fordamper eller forsinker regnvandet. Ved større projekter ved byggeri/ beboelse ejendomme dvs. arealer større end 200 m 2 skal der redegøres for, at anlægget ikke giver sætningsskader. Tjek nedsivningskort i GIS Undersøgelse af området

5 Afstandskrav til skel og bygninger Vejledende afstandskrav iht. SBI 185 eller DS 440 Til naboskel: 2 m Til beboelseshus: 5 m Til hus uden beboelse: 2 m 10 meter til jernbane 30 meter til metro Tagmateriale Nedsivning af tagvand fra uglaserede tegltage, tagpap-tage (flere) er normalt ikke forbundet med risiko for grundvandsforurening. Tagvandet kan nedsives både genne regnbed, faskine, grøfter eller plænen. Problematiske tagmaterialer er f.eks. EPDM- og PVC-tage, glaserede tegl etc. Fra disse tage kan der ske afvaskning af blødgørere PAH, DEHP samt tungmetal såsom tin, bly og zink. Hvis der ønskes nedsivning fra disse tage, skal der tage en vandprøve, der vedlægges ansøgningen, samt en beskrivelse af rensemetode. Der gives ikke umiddelbart tilladelse til nedsivning af tagvand fra kobber, bly og zinktage. Hvis der ønskes nedsivning fra disse tage, skal der tage en vandprøve, der vedlægges ansøgningen, samt en beskrivelse af rensemetode. Oplysninger til brug ved ansøgning se bilag 1. Vej og p-pladser Nedsivning af regnvand må som udgangspunkt ikke medføre negativ påvirkning af grundvandskvaliteten. Påvirkning ved nedsivning af regnvand fra områder, der glatførebekæmpes med kloridholdige produkter, fx almindeligt vejsalt (vej, fortov, p- pladsen, kunstgræsbaner) er i særlig fokus, da klorid udgør en trussel for grundvandsressourcen og ikke tilbageholdes i jorden. Klorid fra vejsalt udgør på Frederiksberg den væsentligste risiko for forurening af grundvand ved nedsivning af vejvand. Hvis der ønskes nedsivning af kloridholdigt vejvand, skal det sandsynliggøres, at de koncentrationer, der nedsives ikke vil medføre en øget forurening af grundvandet. På Frederiksberg er baggrundskoncentrationen for klorid XXXX mg/l, og vand der nedsives må ikke have en højere kloridkoncentration end baggrundsværdien. Dette kan sandsynliggøres ved beregninger, hvor man tager den forventede mængde af udbragt klorid og relaterer den til den forventede nedbørsmængde på ejendommens areal. Mange af de alternative tømidler, herunder calciummagnesiumacetat (CMA), kaliumformiat og urea, bruger ilt når de nedbrydes. Det betyder, at regnvand med disse stoffer ikke uden videre kan udledes til recipienter, da det medfører en risiko for at skabe iltfrie forhold. Urea fungerer desuden som kilde til næringsstoffet nitrat og kan medføre øget algevækst.

6 Overfladevand fra veje og P-pladser bør indledningsvis føres gennem sandfang (forfang) for bundfældning af partikler, blade mv. samt fjernelse af forureningsstoffer, bl.a. PAH er og tungmetaller, der binder sig til partikler. Der skal ske rensning af overfladevandet fra vej og p-arealer hvis der skal kunne meddeles tilladelse til nedsivning og der må ikke nedsives overfladevand der indeholder klorid. Dog kan der som udgangspunkt meddeles tilladelse nedsivning på mindre befærdede veje svarende til klasse 3 og 4 veje, hvis der benyttes et alternativ til vejsalt eller at der laves omkobling til kloak i perioden hvor der glatførebekæmpes med kloridholdige produkter saltes, samt at vandes renses via filtermuld, alternativt rensebrønd med tilsvarende egenskaber eller lignende medie. Der vil blive foretaget en individuel vurdering fra projekt til projekt. For at sikre filterjordens rensekapacitet skal filterjorden udskiftes hvert 10 år med mindre jord- og vandanalyse kan godtgøre, at jordens rensekapacitet ikke er opbrugt. Det skal undgås at der anvendes pesticider, vaskes bil og lignende forurenende aktivitet på vej med afløb til nedsivningsanlæg. Vandes vej ved skybrud, overskrider det skel Det kan blive ansvarspådragende, hvis der sker oversvømmelse på naboarealer. Derfor er det vigtig, at man i sin projekter har styr på hvordan vandet løber på overfladen, hvis der er skybrud eller når regnvandsløsningen løber fuld af vand. Ledningsoplysninger (el, gas, fjernvarme, telefon mv.) Veje og fortove er fyldt med diverse ledninger og det er vigtigt at have styr på, hvor de ligger, samt hvem der ejer ledningen. Lokalplaner og anden lovgivning Det er vigtig at få et overblik over hvilke planer og lovgivninger der kan lægge eventuelle begrænsninger på udvalgte arealet. Det kan blandt andet være lokalplaner, fredninger, beskyttelseslinjer (Å, Sø, fortidsminder, kirker mv.), handicap tilgængelighed med mere. Miljømæssige påvirkninger Uanset hvordan regnvandet håndteres vil det føre til en belastning af miljøet. VVM screening Det er vigtigt at tjekke om ens projekt er underlagt VVM-bekendgørelsen. Anmeldelsen skal indgivet i henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Spørg i miljøafdelingen. Risikovurdering af stof i overfaldevandet Ved nedsivning ophobes regnvandets indhold af forurening i jord i nedsivningsanlægget. Derfor skal mængden af forurenende stoffer vurderes i forhold til grundvandskvalitetskriterier og den samlede kvantitative påvirkning af grundvandsressourcen. Det største problem i vejvand udgøres f..eks. af Klorid fra salt anvendt til glatførebekæmpelse, da klorid ikke tilbage holdes i jorden.

7 Overfladevand der kommer offentlige veje, jernbaner eller befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler kan der gives ikke umiddelbart gives tilladelse til nedsivning af. Hvis der ønskes nedsivning fra disse arealer, skal der tage en vandprøve der vedlægges ansøgningen, samt en beskrivelse af rensemetode. Vand fra tage, vej og P-arealer Trafikmængde, samt antal parkerede biler på p-arealer er en vigtig oplysning for at kunne vurdere forureningsrisikoen og stofbelastning fra overfladevandet. Vejstandard En vigtig oplysning for at kunne vurdere forureningsrisikoen og stofbelastning fra overfladevandet. Vej kategori Vejene deles op i flere kategorier efter hvor belastede de er, dette er ligeledes en vigtig oplysning for at kunne vurdere forureningsrisikoen og stofbelastning fra overfladevandet. Tilgængelighed Når der ændres på belægninger mv. skal der tages højde for handicapvenlighed, samt tilgængelighed for f. eks en brandbil. Forurening med glatførebekæmpelse Da klorid fra salt der benyttes til glatfører bekæmpelse ikke bindes i den jord det nedsives igennem, udgør det en forureningsrisiko for grundvandet. Det en vigtig oplysning, om der benyttes salte ved glatførerbekæmpelse. Brug af alternative glatførenekæmpelse I dag anbefales det at anvende enten Kaliumformiat eller Calciummagnesiumacetat som et alternativ til vejsalt. Kaliumformiat (KF) Rimelig uproblematisk ved nedsivning i forhold til grundvandet og KF påvirker kun jorden begrænset. Der er usikkerhed omkring påvirkning af træer og planter Calciummagnesiumacetat(CMA) Rimelig uproblematisk ved nedsivning i forhold til grundvandet og CMA påvirker kun jorden begrænset. Der er usikkerhed omkring påvirkning af træer og planter Rensningsmetode Når man vælger sin regnvandsløsning skal viden om metodens egenskaber suppleres med viden om forholdene på stedet, hvor løsningen skal etableres. Det kræver derfor kendskab til forhold, som terrænforhold, trafikbelastning og andre forureningskilder. Forskellige løsninger har forskellige egenskaber og kvaliteter, som kan være afgørende for, hvor løsningerne er velegnede. Type af befæstelse

8 Permeabel belægning er en belægning, der som andre belægninger sikrer en plan overflade velegnet til gang eller kørsel, men har derudover den funktion at regnvand kan sive igennem. Belægningens infiltrationskapacitet afhænger dels af belægningens design, dels af den hydrauliske kapacitet af bærelaget og jorden neden under og ved siden af. Nogle permeable belægninger opbygges med et forsinkelsesvolumen under belægningen. Erfaringer viser, at der benyttes mindre glatførerbekæmpelse på permeablebelægninger, da disse belægninger udnytter jordens varmen bedre. Bilag 1 Oplysninger i ansøgning om tilladelse til nedsivning af tagvand (Benyt ansøgningsskema på Frederiksberg kommune selvbetjeningssystem) Placering og ejerforhold: Adresse, matrikel Grundejer Ansøger og kloakmester Afstandskrav: Afstanden til vandindvindingsanlæg Kildepladszone Beboelse og skel Beskrivelse af projektet Samlet areal, der ledes til nedsivning Tagmateriale Jordforurening Beskrivelse af nedsivningsanlægget Skitse af anlæggets placering, opbygning og beskrivelse af funktion Nedsivning gennem grøn overflade regnbed, grøft mv. Nedsivning i faskine Anlæggets dimensionering Beskrivelse af vandets vej under skybrud (indtegn på kort)

9 Bilag 2 Oplysninger i ansøgning om tilladelse til nedsivning af vand fra veje og P-pladser Placering og ejerforhold Adresse, matrikel Grundejer Ansøger og kloakmester Afstandskrav Afstanden til vandindvindingsanlæg Kildepladszone Beboelse og skel Karakterisering af det afvandede opland og det afløbsopland det indgår i Samlet areal, der ledes til nedsivning o Heraf vejareal Vejklasse Kapacitet af p-pladser (antal pladser) Belægningstype (vej og tilstødende afvandede arealer) Er området kortlangt som forurenet Findes der eller er der planlagt andre anlæg til nedsivning i afløbsoplandet Relevante ledningsoplysninger samt vurdering af anlæggets betydning for disse. Beskrivelse af nedsivningsanlægget Skitse ad anlæggets opbygning og beskrivelse af anlæggets funktion Nedsivning gennem grøn overflade (regnbed, grøft mv), permeable belægninger, faskine mv. Anlægges dimensionering og beskrivelse af kriterier Nedsivningstest Beskrivelse af vandets vej under skybrud (indtegnet på kort) Beskrivelse af renseforanstaltninger Beskrivelse af filtemuld eller anden rensemedie (sammensætning, tykkelse etc.) Beskrivelse af andre rensetiltag (sandfang, rensning i filtermedier, rensebrønd etc.) Beskrivelse af andre tiltag til at reducere risiko for grundvandsforurening Vejsalt o Fremtidig strategi for glattfører bekæmpelse (hvilket alternativ benyttes) Andre begrænsninger i anvendelse af arealet (forbud mod pesticider, vask af biler etc.) Afskæring af saltbelastning ved at lukke anlægget om vinteren Drift og oprensning af anlæg Beskrivelse af drift (fejning, tømning af sandfang, pleje) Analyser af vand eller medie