Hvorfor - Hvordan. Kort introduktion til. behandlingskoncepter brugt på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor - Hvordan. Kort introduktion til. behandlingskoncepter brugt på"

Transkript

1 Hvorfor - Hvordan Kort introduktion til behandlingskoncepter brugt på Geriatrisk afdeling 16 og afdeling

2 Forord Dette materiale er en kort teoretisk indføring og supplement til Afdeling 16/22 s forflytnings program. Materialet og samtlige illustrationer er udarbejdet af ergoterapeut Birgitte Christensen April 2002 og tager overvejende udgangspunkt i praksis på Vordingborg sygehus. Formålet er at give en let tilgængelig indføring i de ord vi ofte bruger i vores behandling. Der henvises til læsning af yderligere litteratur. Kommentarer til teksten bedes rettet til Birgitte på der efter behov vil ajourføre teksten. Mere uddybning om behandling samt længere litteraturlister kan hentes på Indholdsfortegnelse Hvorfor - Hvordan... 1 Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 2 Figuroversigt... 3 Hvad er Apopleksi... 4 Apopleksiens konsekvenser... 5 Hemiplegi... 6 Spasticitet... 8 Nøglepunkter til løsning af spasticitet... 9 Lejring efter Bobath principper Anbefalet døgnrytme Behandlingskoncepter ABC koncepterne Affolter konceptet Bobath konceptet Coombeskonceptet Johnstonekonceptet Forskelle på de to hjernehalvdele Skjulte handicaps Pushersyndromet ADL træning Ordliste:

3 Figuroversigt Figur 1: Apopleksityper... 4 Figur 2: Apopleksiens sværhedsgad... 4 Figur 3: Tegning over hele hjernen... 5 Figur 4: Hemiplegi rammer modsatte kropshalvdel... 6 Figur 5: Hjernelappernes funktion... 6 Figur 6: Kroppens "Atlas" i hjernen... 7 Figur 7: Blodkarsystemet i hjernen... 7 Figur 8: De spastiske bøje og strækkemønstre... 8 Figur 9: Nøglepunkter til løsning af spasticitet... 9 Figur 10: Håndgreb til løsning af spasticiteten i skulderen Figur 11: Nøglepunkter på hånden Figur 12: Lejring på paretisk side Figur 13: Lejring på rask side Figur 14: Alternativ lejring liggende Figur 15: Alternativ lejring siddende Figur 16: Anbefalet døgnrytme Figur 17: Siddestilling til spisning Figur 18: Begrundelser for brug af trykbandager Figur 19: Påsætning af trykbandage Figur 20: Aktiv brug af trykbandagen Figur 21: Oversigt over forskelligheden i de to hjernehalvdele Figur 22: Skjulte handicaps i venstre hjernehalvdel Figur 23: Skjulte handicaps i højre hjernehalvdel Figur 24: Tegning udført af person med Kropsproblemer Figur 25: Typiske træk / symptomer ved pushersyndromet Figur 26: Tips i behandlingen af pushersyndrom

4 Hvad er Apopleksi APOPLEKSI- Slagtilfælde lukker for ilt tilførslen til hjernecellerne Apopleksi er en forstyrrelse af blodgennemstrømningen i hjernen af mere end 24 timers varighed. BLODPROP Emboli 80% FORKALKNING Trombose 10% BLØDNING Haemorargi10% Cirkulationsforstyrrelser af mindre end 24 timers varighed kaldes TCI. Transistorisk Cerebral Iscæmi hvor hjernen har midlertidig svigt i blodgennemstrømningen. Figur 1: Apopleksityper Den hyppigste årsag til apopleksi er blodprop(emboli), der er revet løs et andet sted i kroppen. Uanset hvilken årsag der er til apopleksien, vil konsekvensen blive celledød. Når blodkarret bliver tilstoppet vil blodet være forhindret i at passere og de omkringliggende hjerneceller dør. Rundt om skaden ligger der hævelser, der forringer Penumbra= Menbranen mellem skaden og det raske væv. blodtilstrømningen og dette giver Kan overleve på 20% ilt Genoptager fuld funktion midlertidige lammelser. Hjernen i chok Spontan bedring hurtigt Hvis hjernecellerne får mindst 20% af iltforsyningen, kan de overleve i en dvaletilstand. Når hævelsen forsvinder, vil Varigt dødt område hjernecellerne genoptage deres normale Lillehjerne funktion. Dette forklarer den spontane Frem bedring i de første uger. Jo større område der er ramt, jo sværere er apopleksien. Figur 2: Apopleksiens sværhedsgad 4

5 Apopleksiens konsekvenser Hvis apopleksien rammer den midterste, udvendige del af hjernebarken vil der opstå lammelser og/eller føleforstyrrelser. Rammer den fortil, kan der opstå problemer med initiativ og planlægning. Rammer den bagtil, kan der komme problemer med at opfatte og bearbejde synsindtryk. Rammer den dybt i hjernen, bliver der problemer med bevidstheden og personen kan være i coma. Rammer den mellemhjernen, bliver der følelsesmæssige(emotionelle) forstyrrelser.( se figur5) Rammer den lillehjernen, bliver der styringsbesvær. Mellemhjernen ligger under hjernebarken Fortil Midterste udvendige del Baghjerne Lillehjerne Hjernestamme Figur 3: Tegning over hele hjernen Man kan have en apopleksi uden lammelser, og ofte er det de skjulte handicaps der forårsager de største problemer i forhold til at blive selvhjulpen. De skjulte handicaps er forskellige for højre og venstre hjerneskader. Se pjecen om Skjulte Handicaps der udleveres af ergoterapeuten. 5

6 Hemiplegi Hvis apopleksien rammer den motoriske del af frontallapperne(pandelapperne) opstår der lammelser i den modsatte kropshalvdel. Hvis apopleksien rammer i parietallappen (isselapperne) opstår der føleforstyrrelser. HEMIPLEGI = Halvsidig lammelse Problemer: Kroppen delt i to Lammelse- slap/spastisk Føleforstyrrelser Tab af balance Skjulte handicaps Behandling: Stimulation - Vægtbæring Orientering til paretisk side Undgå overaktivitet i rask side Den hyppigst forekommende apopleksi rammer den midterste hjernearterie (a. cerebri media). Den forsyner den udvendige side af hjernebarken. Den er delt i to grene. Den forreste gren af arterien (a. cerebri media) forsyner den forreste udvendige side af frontallappen og skade her giver lammelse. Figur 4: Hemiplegi rammer modsatte kropshalvdel Hvis lammelsen er total kaldes det Paralyse Er lammelsen kun delvis kaldes det Parese. Plegi er en anden betegnelse for lammelse. Den HJERNE LAPPER bageste gren af arterien (a.cerebri Media) forsyner den bageste udvendige del af storhjernens sider. Skade her giver føleforstyrrelser. Hvis begge grene rammes vil SET FRA SIDEN der både være lammelser og føleforstyrrelser. Det kaldes et Mediasyndrom. Lammelserne er sværest for ansigtet og armen. SET INDEFRA Se figur 6 om kroppens "atlas" i hjernen. Figur 5: Hjernelappernes funktion 6

7 Kroppens ATLAS i hjernen I Parietallappen (Isselappen)sidder sensibilitet/følesans - skade giver Føleforstyrrelse I Frontallappen (pandelappen) sidder motorikken - skade giver Lammelse Figur 6: Kroppens "Atlas" i hjernen Hvis apopleksien rammer den forreste arterie ( a. cerebri anterior), der forsyner den indvendige forreste del af hjernen, vil der opstå svær lammelse af ben, men ingen 1 lammelser af arm og ansigt A. Cerebri Anterior 2. A. Cerebri Media 3. A. Cerebri Posterior Hvis apopleksien rammer den bageste arterie ( a. cerebri posterior) i hjernen, vil der ingen lammelser være, men der kan opstå problemer med at bearbejde A.Carotis Interna A.Carotis A.Carotis Communis communis A. Basilris A. Vertebralis 1 2 synsindtryk. Aortha 3 Figur 7: Blodkarsystemet i hjernen 7

8 Spasticitet Tonus er spændingstilstanden i muskulaturen. Normalt er der ligevægt imellem muskelgrupperne, så bøjemuskler giver slip på spænding når strækmusklerne skal arbejde. Ved spasticitet vil denne hæmning ikke finde sted, og muskler på den anden side af leddet yder modstand mod udspænding. Dette kan i længden føre til fejlstillinger og er meget smertefuldt. En stor del af hemiplegi ramte patienter går igennem et stadie, der er spastisk. Nogen vil have dette problem resten af livet, og det er vigtigt at hjælpe personen til at få udspændt musklerne, så spasticiteten ikke fører til fejlstillinger og kontrakturer. Spasticiteten kan også beskrives som muskelens modstand mod passiv udspænding. Den indtræder hyppigst i de muskler der holder kroppen oppe imod tyngden (posturale muskler). Benets strækkemuskler, ryggens strækkemuskler og armens bøjemuskler. Der er forskellige grader af tonusøgning. Tonus er spænding i muskulaturen. Den letteste grad kan kun mærkes af personen selv, når musklen kommer til yderstillingen. Den mellemste grad kan tydeligt mærkes i det meste af bevægebanen. Den svære grad er massiv modstand mod bevægelse. SPASTISKE BØJEMØNSTRE SPASTISKE STRÆKKEMØNSTRE De spastiske stillinger udvikles efter hvilke muskler der er stærkest. Strækspasticitet udvikles stærkest ved for længe rygleje uden lejring Siddende Stående Bøjespasticitet forekommer hyppigst hos personer, der sidder for længe. Armfleksion/indadrotation/pronation Ben-flexion/adduktion Arm og ben for kort Siddende Stående - Eller ved brug af nakkestøtte Hemiplegisk arm og ben bliver lang - Kroppen kort. Ryggen stærk og bugen svag Figur 8: De spastiske bøje og strækkemønstre Spasticitet kontrolleres ved at lejre og håndtere personen i stillinger, der er modsat det spastiske mønster. F.eks. hvis benet/armen der er bøjet (flekteret), skal der strækkes, og hvis benet/armen er strakt (ekstenderet) skal der bøjes. Hånd til gulv i siddende stilling giver en god udspænding af rygstrækkerne og armens muskler. Undersøgelser har vist, at spasticitetsdæmpende medicin ikke har effekt på hemiplegi, det har kun udspænding, vægtbæring, lejring og håndtering i reflekshæmmende stillinger, der er modsat af de spastiske stillinger. 8

9 Nøglepunkter til løsning af spasticitet Ordet nøglepunkter skal ikke opfattes bogstaveligt som et punkt, men som områder hvorfra tonus kan kontrolleres. Ved håndtering fra nøglepunkter vil bevægelser lettere kunne føres igennem og spasticitet kan kontrolleres. Hermed nedsættes smerten ved for høj muskeltonus, og det bliver lettere at håndtere den hemiplegi ramte patient. NØGLEPUNKTER CENTRALE:Columna= rygsøjlen Bøje/strække Sidebøjning/forlængelse Rotation Sternum (Brystben) Th 8 PROKSIMALE=Tæt på krop: Scapula= skulderblad op/frem Bækken ned/frem/ Bækken Tommel Tæer DISTALE= yderste: Tommel strækkes ud Fodled vinkelret/fodsål vende nedad Tæer løftes op/storetå neutral Figur 9: Nøglepunkter til løsning af spasticitet Hele kroppens spændingstilstand vurderes og ved spasticitet skal de store nøglepunkter bevæges igennem, før det er muligt at bevæge de mindre nøglepunkter. Hvis en person med en spastisk hånd skal have løsnet denne for at kunne vaske sig, skal der først rettes på siddestillingen, så ryggen er ret (centrale største nøglepunkt), hoften bøjet og skuldrene bevægede (mellemstore nøglepunkter) før det er muligt at dreje armen i udadrotation. Først når dette er gjort, kan armen løftes op og hånden åbnes før der guides. Ved lejringer og forflytninger skal der arbejdes ud fra nøglepunkter, da det gør personen mere mobil og dermed lettere at håndtere. Der er således dobbelt effekt ved at håndtere fra nøglepunkter HVER gang. 9

10 Eksempler på nøglepunkter til løsning af spasticitet i armen. Start med skulderbladet og mobiliser det både op /frem og ned og ind mod rygsøjlen. Læg mærket til hvor meget rask side kan bevæges og hav det som mål for, hvornår skulderbladet er løsnet for spænding. Træk aldrig i arm men tag fat om skulderbladet som på tegningen her. Før løft af arm husk mobilisering af skulderblad (scapula) Scapula løftes frem og op. Skal også kunne komme ind og ned Obs. Løft ikke samtidig armen ud til siden Figur 10: Håndgreb til løsning af spasticiteten i skulderen Goddag til at styre hånd ved pålægning af trykbandage Distale nøglepunkter på hånd Baghånd Styring af hånd underguiding Tommelens grundled Ved spasticitet strækkes og abduceres Ved slap hånd Oposition - tommel til lillefinger Genskabe hulhånd Når skulderbladet er frit, kan armen udadroteres, albuen strækkes og hånden åbnes fra nøglepunktet tommelen. Det kan gøres med et greb ovenpå hånden, når det skal bruges til guiding, eller et "goddav" greb, hvis det skal bruges til at hjælpe tøj eller trykbandage på. Hjælpers højre hånd til personens højre hånd, og venstre hånd til venstre hånd. Figur 11: Nøglepunkter på hånden Hold helt ude på fingerspidser når grebet bruges til guiding. Undlad at komme ind imellem fingrene på personen, da det vil fratage personen føleoplevelsen. 10

11 Lejring efter Bobath principper Lejring er en vigtig del af Bobathkonceptet, da kroppen er i stillinger der modarbejder spasticiteten og dermed normaliserer tonus. Der skal lejres på en almindelig madras for at sikre tilstrækkelig stimulation. Undgå spenco eller vandmadrasser da de ikke giver nok stimulation. Hyppigere vending er derfor vigtig til den immobile person, så der ikke opstår tryk. Lejring på paretisk side er den vigtigste og giver stimulation, vægtbæring og Let mod rygleje Træk paretisk skulderblad frem- armens bøjefure op Træk paretisk hofte ned/tilbage= maleol fri Nakke i neutralstilling Puder bag ryg og foran paretisk ben. Armen kan lægges let bøjet - hånd under kind= Skulder i tonusnormalisering og bør benyttes ved middags hvil, som start på nat og som slut på nat. OBS. Spørg altid pt. hvordan han/hun ligger. Ganske få cm s ændring kan være udslagsgivende for om det er behageligt eller ubehageligt. En lejring er ikke tilendebragt, før personen har vist tegn på behag ved at kroppen slapper af. Figur 12: Lejring på paretisk side Der er behov for vending et par gange i løbet af natten, og det kan være til alternativ lejring på ryg, eller til rask side. Personer der er meget Let mod maveleje Træk skulder frem Træk hofte frem/ned Puder under paretisk arm og under paretisk ben evt lille pude i lænden, hvis pt. har brede hofter Sent i forløbet kan knæpuder undgås immobile skal vendes hyppigere. Lejring på rask side kan være problematisk, fordi personen kan risikere at dreje sig mod rygleje. Det vil skabe problemer med at holde skulderen og armen i den rigtige position. Bør derfor kontrolleres ofte og kan evt. helt undgås. Brug evt. maveleje, hvis personen gerne vil. Figur 13: Lejring på rask side 11

12 Lejring på ryggen vil stimulere strækning af kroppen (ekstension). Hvis rygleje bruges vil der være behov for at støtte under hele paretisk side, så skulderen og bækkenet løftes op. Denne lejring er imidlertid problematisk, fordi personen ligger asymmetrisk, og puderne glider ud kan der i stedet for bruges alternativ lejring. Alternativ lejring liggende Placer puderne mens personen er 2 i langsiddende, eller læg puderne I nogen tilfælde vil de almindelige lejringer ikke være tilstrækkelige. parat inden personen kommer op 5 F.eks. den preceptionsforstyrrede der i seng. Det er vigtigt at puderne skubber puderne væk og ikke kan forstå 3 4 sammenhængen. ligger korrekt. Lændepuden må 1 Eller den svært spastiske der ikke være for tyk, da det vil give afviser underlaget en ubehagelig strækning i 1. anbringes lige ved korsbenet (Os Sacrum) 2. er underste hovedpude - bukkes evt. når pt. ligger ryggen. 3 og 4. på skrå, så snipperne lapper over hinanden og pudehjørnerne ligger under Skulderbladet( Scapula) De ydre hjørner bukkes ind under pt. når han/hun ligger 5. Ekstra hovedpude - bukkes så meget at hovedet ligger neutralt Puden skal understøtte så personen får bøjet i hofteleddet og skulderbladene bliver hjulpet frem af puderne. Figur 14: Alternativ lejring liggende I løbet af dagen kan der være behov for at komme i seng og blive lejret, men det kan også være godt at blive lejret i siddende stilling. Især for personer der er præget af strækkespasticitet (ekstension). For perceptions forstyrrede personer kan lejringen foretages, så den ene side vender ind mod en væg. At mærke væggen giver "omverdenskontakt". Husk at stillingsskift er vigtige, for at forebygge fejlstillinger. Alternativ Lejring Siddende Skuldre foran hofter Albuer foran skuldre Skulder udadroteret Hovedet skiftevis til hø/ve Patienten med dårlig hovedkontrol kan med fordel sidde lænet frem over et bord Undgå nakkestøtte Denne stilling bryder Strækkespasticitet Figur 15: Alternativ lejring siddende 12

13 Anbefalet døgnrytme Den Apopleksiramte har behov for mange stillingsskift, og for stimulation over hele døgnet. Den daglige pleje bør derfor udføres terapeutisk med inddragelse af alle personens egne ressourcer og i spasticitets hæmmende stillinger. Dette er energikrævende, og derfor er der behov for mange pauser, der skal tilbringes i hensigtsmæssige hvilepositioner. Forflytning til spisestuestol bør foretages ved måltider, hvor det overhovedet er muligt. "Den bedste stilling er den næste" En anbefalet døgnrytme kunne være som nedenfor beskrevet: 7.30 Morgen ADL og mad 9.30 Stimulation -guiding Middagsmad, incl guiding Middagshvil - Lejring Specifik stimulation Besøg, Kaffe, køre tur Hvile i seng Aftensmad, guiding Besøg, T.V. spil Sengelægning 1. Lejring 01,00 2. Lejring Lejring 07.00: Vækning, sengeøvelser Figur 16: Anbefalet døgnrytme Eksempler på specifik stimulation kan være: Guiding af vask, påklædning, barbering, spisning. Guiding til at åbne for termokanden og hælde op. Guiding til at åbne sodavand/øl, skænke og drikke. Guiding til at vande blomster, lægge tøj sammen, samle tallerkener sammen efter måltidet. Guiding til at lægge tøj til vask, parre sokker, folde servietter. Øvelser med trykbandage Stimulation af ansigt/mund Sidde og gynge i gyngestol 13

14 Behandlingskoncepter ABC koncepterne indeholder Affolter, Bobath og Coombes koncepterne, og i praksis er disse smeltet sammen, da de er indbyrdes afhængige af hinanden. Samlet kan de læses i bogen Vejen frem. Her er kort beskrivelse af hvert koncept: Affolter Guiding gennem dagligdags aktiviteter Problemløsning gennem erfaringer med føle/bevægesans Bobath Tonusnormalisering: Facilitere= fremme normale bevægelser Inhibere= hæmme unormale bevægelser Coombes Face Oral Tract Terapi= Ansigt mund svælg træning. Spise/ vejrtrækning/stemme/ kommunikation Affolter konceptet er udviklet af den schweiziske audiologopæd og neuropsykolog Felicie Affolter. Det bygger på det normale barns sansemotoriske udvikling. Det er en psykologisk forståelsesramme og konceptet er meget anvendeligt til personer med perceptuelle vanskeligheder (problemer med at opfatte og bearbejde sanseindtryk) Grundstenene er at se på personens problemer, ikke som specifikke kognitive udfald, der skal trænes, men ved at betragte problemet som en skade på forudsætningen for perception. Det er ifølge Dr.Affolter Tactil/ Kinæstetisk information, altså føle og bevægesanserne. Affolter kalder disse sanser for "rødderne" der skal kunne modtage næring til forståelse gennem føle og bevægesansen. De er de vigtigste elementer, når barnet udvikler perceptuelle færdigheder, og for den hjerneskadede er Tactil/Kinæstetisk information en forudsætning for at genindlære tabte funktioner i relation til opfattelse og dermed bevidst sansning. 14

15 Hovedmålet er at hjælpe personen til at lagre informationer til problemløsning. Derfor skal det være personens aktuelle problem her og nu, der bruges som træning. Den praktiske udførelse sker gennem ordløs guiding af dagligdags aktiviteter. Der kan tales før og efter, men ikke under en guiding da sprog betragtes som et for højt niveau. I de fleste tilfælde virker sprog forstyrrende for læring, da personens kapacitet til at bearbejde flere samtidige informationer er nedsat. For at kunne problemløse må personen kunne mærke sig selv og sin omverden, så interaktionen starter med at give tactile (føle) informationer med formålet at øge opmærksomheden på: "Hvor er min krop". En person med perceptionsforstyrrelser vil spænde meget i kroppen, i et forsøg på at opnå information gennem kroppen. Dette kalder Affolter "informationssøgning" og personen bruger en masse energi på at øge muskelspændingen og bliver "Stiv af skræk". Al behandling starter med at få personen til at føle sin krop igen. Denne metode har fået navnet plejende guiding eller "Nursing guiding" Herefter kommer "Hvad er det jeg har med at gøre", og personens hænder hjælpes til at genkende genstande og genkalde sig erindringen om hvordan de skal bruges i aktiviteten. Ved at arbejde med problemløsning, i en konkret situation lærer personen sammenhænge mellem årsag og virkning. Dette kaldes "Hverdagsguiding". Ved at løse et problem, kan ny information lagres i hjernen, eller personen kan hjælpes til at finde informationer frem fra lageret. Terapeutisk intensiv guiding kræver meget koncentration både af bruger og terapeut/hjælper og benyttes ikke hele dagen, men som små kortere enheder på ca. 10 minutter lagt ind i relevante situationer. Træning skal foregå i den rette sammenhæng i forhold til aktiviteten. Bobath konceptet er udviklet af fysioterapeut Bertha Bobath og neurofysiolog Carl Bobath. Det bygger på forståelse af kroppens tonusforstyrrelser. Med udgangspunkt i normale bevægelser er målet at genskabe så smidige og normale bevægelser som muligt. Dette gøres gennem håndtering og lejring i døgnets 24 timer. Hovedessensen er tonusnormalisering gennem hæmning (inhibering) af kroppens stærkeste muskler og fremning (facilitering) af de svageste. Personer ramt af skader i hjernen får tonusforstyrrelser, og de første muskler der genvinder deres funktion er de stærke muskler, der holder personen oppe mod tyngden. De udvikler sig i synergier, der er massebevægelser. Hvilke af disse der bliver stærkest er afhængig af kroppens position i forhold til tyngdekraften. Således vil fleksion udvikles ved maveleje og ekstension ved rygleje. De spastiske stillinger har sammenhæng med de omgivelser der tilbydes i hvilestillinger, og af de måder personen håndteres på. Der tilstræbes 15

16 ligevægt i kroppen og minimering af kompensation, for at forebygge fejlstillinger og forkerte belastninger. Derfor udføres lejringer og forflytninger efter disse principper. Bobath konceptet har udviklet sig gennem årene og er i de seneste år smeltet meget sammen med Affolterkonceptet, så det er sjældent at de to koncepter står alene. De supplerer hinanden og begge koncepter tager udgangspunkt i læring gennem problemløsning. Coombeskonceptet eller F.O.T.T. (Facio Oral Tracht Therapy) er udviklet at den engelske talepædagog Kay Coombes og har til formål at bedre personens ansigt, mund- og svælgfunktioner. Behandlingen sigter mod normalisering af ansigtsmotorik (Facio) og bedring af nonverbal såvel som verbal kommunikation. Den nonverbale kommunikation trænes gennem specifik stimulation af de mimiske muskler i ansigtet, samt ved holdningskorrektion, så der skabes forudsætning for at kunne udtrykke sig. Endvidere sigter det på bedring af mundfunktion (Oral) for at kunne spise og tale, samt på svælgfunktionen (Tract) for at kunne synke føde og væske. Synke og spisefunktion er et af de vigtigste primære mål for dagligdags aktiviteter, og ud over at klienten ernæres tilstrækkeligt har dette en meget stor betydning for livskvaliteten. For at opnå optimale forhold i forbindelse med spise og synkefunktionen må udgangspositionen være i orden, og personen skal være så afspændt som muligt i kroppen. Derfor er Affolters principper med omverdenskontakt af altafgørende betydning, ligesom Bobaths principper med tonusnormalisering og symmetri er vigtige som grundlag. Det sidste sted kroppen giver slip på sin spænding er i ansigt og hals, så "fundamentet" skal være godt understøttet. En metode er terapeutisk spisning, som har til hensigt at give personen oplevelser og arbejde hen imod så normale forhold som muligt. Der kan være tale om en kombination af føde oralt (gennem mundhulen) og gennem sonde. På denne måde sikres der tilstrækkelig føde og væske samtidig med at vi kan stimulere normale funktioner. En sonde lagt gennem næsen bør ikke ligge i mere end 3 uger. Herefter bør der lægges en sonde direkte ind til ventriklen. Dette kaldes en PEG - mavesonde (Percutan Endoskopisk Gastronomi) hvilket betyder en sonde lagt gennem huden ind i maven. På denne måde undgås unødig irritation i næse og svælgområdet. 16

17 Personer der ikke kan spise og tale normalt, og som får nedsat mængde af stimuli til ansigt, mund og svælg, vil hyppigt oparbejde hypersensibilitet (overfølsomhed) i mundhulen og i ansigtet. Det vil her være en fordel, at stimulere områderne terapeutisk f.eks ved specifik mundstimulation og grundig mundhygieine (terapeutisk tandbørstning). Hypersensibilitet vil forsinke rehabiliteringen og derfor er daglig stimulation vigtig. I dagligdagen smelter de tre koncepter sammen. F. eks. når personen skal spise skal udgangsstillingen være korrekt. Fremad lænet stilling bryder spasticiteten (Bobath). At mærke omverden er vigtig for at kunne handle (Affolter). At kunne spise og synke kræver at kroppen er afslappet så Affolter og Bobaths koncepter forudsætninger for Coombes. Korrekt siddestilling skal være så opret som muligt. Der kan evt. sættes en skråpude i ryggen for at få Tæt på bordkant tilstrækkelig Hofte/knæ og fodled i 90 hoftefleksion. Placer vinkel kroppen tæt på bordkanten Fast stol Evt skråpude i ryg og sørg for at begge ben Evt packs til sidestøtte har fuld fodkontakt. Albuer skal være foran Albuer foran skuldre Skuldre foran hofte skuldre og skuldre foran Lang nakke hofter. Figur 17: Siddestilling til spisning Hvis personen er nødt til at blive siddende i kørestol skal fodstøtterne tages af og armlænene sænkes så stolen kan komme ind under bordpladen. 17

18 Johnstonekonceptet Konceptet bygger grundlæggende på viden fra Bobath med tonusnormalisering og generhvervelse af funktionelle bevægelser. Det er udviklet af den skotske fysioterapeut Margaret Johnstone. Konceptet bygger meget på personens aktive deltagelse og det er muligt for personen at kontrollere øvelser selv ved brug af hjælpemidlet trykbandage. I konceptet arbejdes der meget med stabilisering af de lammede ekstremiteter under vægtbæring. Derudover indgår der mange elementer af balancestimulation, f.eks. i form af brug af gyngestol og vippebænk, hvor personen selv er den aktive i udførelsen. Ved daglig brug af trykbandagen, hvor arm og eller ben er anbragt i spasticitets hæmmende stillinger kan den forebygge kontrakturer, og personen har ofte brug for at fortsætte med Spasticitetshæmmende Muskeltonus nedsættes og muskellængde bibeholdes Kan forebygge kontrakturer ved daglig brug Stabiliserer led og mobiliserer bløddele Intermiterende tryk koblet til: Øger føleimpulser på overflade og i muskler/led Trykket skal ikke overstige 40 mm hg. Kan bruges i forbindelse med aktive hvilepauser Figur 18: Begrundelser for brug af trykbandager trykbandagen også længe efter udskrivelsen. Før den lægges på, skal kroppen mobiliseres fra nøglepunkter, og skulderbladet være frit. Kan bruges til patienter der har lammelse, for at stabilisere leddene under træning. Kan bruges ved lejring for at nedsætte spasticitet. Kan være på i op til en time. Der kan tilsluttes en Flowpack pumpe så lufttrykket kan indstilles til at give vekslende tryk. På denne måde kan sensibiliteten stimuleres. Det er vigtigt at bandagen sættes rigtigt på, så hånden er så strakt som muligt og armen er drejet i udadrotation. Kan bruges aktivt af personen, der kan lave øvelser med bandagen på. 18

19 Lad aldrig personen sidde ude i direkte sollys, da luften udvider sig ved varme og den kan trykke, og varmen kan brænde. Kan lægges Lang arm Trykbandage uden på en tynd bluse. Læg et A. Lyn bandagen og træk den på egen stykke tubegaze på armen, hvis der A arm.tag Goddag greb og træk den på patientens arm. Lynlås ved lillefingerside. ikke er langt ærme. Bandagen gør ikke noget alene, men den holder B. Drej paretisk arm i udadrotation og hold paretisk armen fast i en stilling der er hånd åben med fingre strakt og B tommel strakt og ud til siden hæmmende for spasticiteten når den Der skal være ca 8 cm fra lægges som anvist. fingerspids til bandagens kant. Må ikke blæses for hårdt op da det C C. Blæs bandagen op med munden til 40mm hg tryk. Kan være på op til en time er ubehageligt. Maximalt 40 mm Læs mere om Johnstone på tryk i bandagen. Figur 19: Påsætning af trykbandage Det er vigtigt at personen også tager ansvar for sin behandling i den udstrækning det er muligt. Vi hjælper Skulderblad frem bandagen på og opfordrer personen til at lave øvelser, hvor armen drejes i Skulder udadrotation og udadrotation skulderen mobiliseres frem. Det er stimulerende for personen at lave øvelser sammen med andre. Figur 20: Aktiv brug af trykbandagen Brug Trykbandagen aktivt!!! Hjælpemiddel - korrekt brug en forudsætning for effekt!! Håndled bøjes bagover + Skulder skubbes frem 19

20 Movement Science Movement betyder bevægelse og Science betyder videnskab og nyere forskning har givet anledning til at ændre det teoretiske grundlag for de beskrevne koncepter. Hjernen er ikke hierakisk opbygget, så der er ikke højere centre der styrer. Udvikling følger KOMMANDO ikke bestemte faser. I dag KOORDINATION ved vi at når mennesket skal PLAN OMGIVELSER lære nyt, skal det ske i den REGULATION PRAKSIS MILJØ ORGANER rigtige sammenhæng og HORMONER MÅL have et mål som det centrale. Movement Science er MUSKEL SANSE således ikke et SKELET MOTORISK behandlingskoncept, men mange tværfaglige teorier SYSTEMISK TEORI der bygger på forskningsresultater. Kognition, der er den bevidste handling, perception og motorik er indbyrdes afhængige og stimulerer hinanden. Direkte træning af den konkrete funktion i den rette sammenhæng har størst effekt. Forskning i motorisk læring og motorisk kontrol er vigtige at tage med i behandlings-koncepterne og vi kan bruge følgende pædagogiske retningslinier: Træningen skal være målrettet og meningsfuld set med personens øjne. Personen skal være så aktiv. som mulig i sin egen læreproces Træn gerne de samme funktioner på forskellig måde. F.eks at sidde på forskellige stole, at gå på forskelligt underlag, at drikke af forskellige kopper. Undgå negativ feedback. Giv positiv feedback når noget lykkes, undgå ligegyldig "ros" Brug personens kropslige erindringer, f.eks.:" Bevæg dig som når du løber slalom/ danser vals" Brug billeder i instruktioner. Så snart det er muligt slipper de guidende hænder, da personen skal lære ved egen erfaring. Bed personen om at "lægge mærke til". F.eks. Hvor vil din krop hen når du rejser dig? Hvad kan du gøre for at undgå det? Sidder du lige? Hvordan vil du gøre? Opgaver skal være lige præcis så svære, at de er udfordrende uden at være umulige. 20

21 Forskelle på de to hjernehalvdele De to hjernehalvdele gemmer på vidt forskellige informationer og derfor kan vi se meget forskellige "Skjulte Handicaps" når Hemisfære forskelle Venstre - Højre Maskulin Feminin Sprog - Verbal Musik - Nonverbal læse-skrive-regne Billeddannelse -visuel Rationel Emotionel Digital -rækkefølge Spatial ( rumlig) Logisk Intuitiv Farvenavne Skelne farver Detaljer Helheder Problemløsning Spontanitet den ene hjernehalvdel er blevet beskadiget p.g.a. en apopleksi. Jo større skaden er, jo flere skjulte handicaps kan vi forvente at finde. Vi kan også bruge skemaet til at se på hvilke funktioner der sandsynligvis er intakte, og det er dem der skal bygges på under indlæring. Figur 21: Oversigt over forskelligheden i de to hjernehalvdele En person ramt i højre hjernehalvdel (venstresidig lammelse) har bevaret sproget, logikken, evnen til at være rationel og evnen til at se detaljer og rækkefølger. Derfor kan sproglig vejledning, samt skemaer med rækkefølgen i tekst være gavnlig. En person der er ramt i venstre hjernehalvdel (højresidig lammelse) har bevaret evnen til at se billeder, være intuitiv og vurdere i helheder. Derfor vil forevisninger og billedinstruktioner være at foretrække. OBS! Guiding hjælper ved skader i både højre og venstre hjernehalvdel og bør foretrækkes ved svære skader. Der kan sproglig vejledning ofte være et for højt niveau for indlæring. 21

22 Skjulte handicaps Når hjernen er ramt kan vi se følgende Skjulte handicaps: SKJULTE HANDICAPS HØJRE HJERNEHALVDEL Venstresidig lammelse NEGLECT glemmer venstre side af rum eller krop ANOSOGNOSI manglende sygdomserkendelse SPATIALE FORSTYRRELSER Rum/ retning defekt PROSOPSAGNOSI manglende ansigtsgenkendelse ASOMATOGNOSI defekt legemsopfattelse AMUSI problem med rytme og musik AFFEKTIV APROSODI- tab af følelser i talen Figur 22: Skjulte handicaps i venstre hjernehalvdel AFASI Sprogproblem opfattelse=impressiv Tale=Ekspressiv ALEKSI læseproblem AGRAFI skriveproblem ACALCULI regneproblemer KROPSSKEMA problemer APRAKSI SKJULTE HANDICAPS VENSTRE HJERNEHALVDEL Højresidig lammelse Handleproblem: IDEATIONEL mangler ide om hvordan MOTORISK ikke udføre handling på trods af intakt ide Figur 23: Skjulte handicaps i højre hjernehalvdel Se pjecen med Skjulte handicaps for at vide hvilke ændringer i adfærd der følger med. 22

23 Pushersyndromet Et syndrom er en samling af symptomer. Navnet kommer af det symptom der er dominerende for personerne at skubbe. Det er hyppigst personer ramt med store dybe skader i højre hjernehalvdel der får syndromet. Krop Med i syndromet er svære perceptionsforstyrrelser Hår Ansigt som oftest Massiv neglekt Rum / retningsforstyrrelser Defekt kropsopfattelse Manglende sygdomserkendelse Figur 24: Tegning udført af person med Kropsproblemer Når hjernen opfatter omgivelserne og lodlinien forkert reagerer kroppen med spænding. Pusher syndromet- typiske træk Arme og ben Billeder fra Skridt for skridt af Patricia Davies Skubber væk fra rask side Lang hemiside/kort rask side Hoved svæver i liggende Hoved fikseret mod hemiside Rask hånd klamrer og skubber Hemiben i fleksion/udadrotation Stående ingen vægt på hemiben Bananstilling til siden Al vægt på hemiside i liggende Tryk på yderste knyst Ansigt udtryksløst Stemme monoton/ taler meget Figur 25: Typiske træk / symptomer ved pushersyndromet 23

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård Kursuskatalog Interne kurser Gelerts gård Dette katalog indeholder beskrivelsen af de kurser pædagoger, terapeuter, assistenter og PAU etc. skal gennemgå som basis for at arbejde på Gelerts gård. Kataloget

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Guide til 15 typiske forflytninger

Guide til 15 typiske forflytninger Guide til 15 typiske forflytninger En visuel guide, som hjælper til at ungå forflytningsskader Guide til 15 typiske forflytninger 1. Højere op i sengen, 1 hjælper 2. Højere op i sengen, 2 hjælpere (tung

Læs mere

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Fysioterapeuter tilknyttet Ortopædkir. afd, RH RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Generelt Der er ventetid på at få foretaget en rygoperation.

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning)

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) Balancetræning 1. Hold kørestolen ca. 40 cm fra overligger og håndfang/ Bjørn. Lås kørestols hjul. Sæt fødder sikkert og vinkelret på kørestol. Tag

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sid godt foran. computeren. Find den rigtige position foran skærmen

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sid godt foran. computeren. Find den rigtige position foran skærmen Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sid godt foran computeren Find den rigtige position foran skærmen 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Patientoplysninger påsæt label Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for undersøgelse og vurdering:_ Vurderet af navn/titel: Afficerede

Læs mere

Løfteteknik i Agerskov Børnehus

Løfteteknik i Agerskov Børnehus 1 Løfteteknik i Agerskov Børnehus Løfteteknik i Agerskov Børnehus Introduktion til medarbejder i Agerskov Børnehus---------------------------------------------------------------side 3 Indledning for personalet------------------------------------------------------------------------------------------------side

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

EnkEl og EffEktiv lejring af sengeliggende OVERSKUD TIL OMSORG

EnkEl og EffEktiv lejring af sengeliggende OVERSKUD TIL OMSORG OVERSKUD TIL OMSORG Enkel og effektiv lejring af sengeliggende Stabilitet Tryghed afslapning nedsat tonus nedsat arousel Hvorfor er lejring vigtig? Lejring har afgørende betydning for borgerens komfort

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Lejring (og forflytning) af borger i særlige situationer

Lejring (og forflytning) af borger i særlige situationer 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Lejring (og forflytning)

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde Er dit arbejde farligt? KROP & FYSIK Skærmarbejde 1 Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen? spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte selvfølgelig ikke på

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Den store træningsbold

Den store træningsbold Den store træningsbold - træn hele kroppen Af Mette Mølgaard og Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP - en sund livsstil i udvikling Kært barn har mange navne Den store træningsbold er kommet for at blive,

Læs mere

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen (Dekompression og AC-resection) Regionshospitalet Randers Fysioterapien Du har i dag fået lavet en kikkertoperation pga. smerter i skulderen.

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Påsætning af Urias Johnstone bandager brugt i PANat USER GUIDE

Påsætning af Urias Johnstone bandager brugt i PANat USER GUIDE PRO-Aktiv tilgang til Neurorehabitering Integrering af airsplints* og andre terapeutiske redskaber tools (* Urias Johnstone bandager) Påsætning af Urias Johnstone bandager brugt i PANat USER GUIDE v05

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus Sendes til kommune/sygehus Personoplysninger Personnummer, navn, adresse og evt. telefonnummer Praktiske oplysninger F.eks. andet sprog end dansk, kørestol, handicaps, anden indkaldelsesadresse, særlige

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg Informationsmateriale til patienter med gigt Regionshospitalet Silkeborg I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager

Læs mere

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes Skaden sker ofte på grund af direkte tryk eller forskydning (shear)

Læs mere

Apopleksi og neuropædagogik Scandic Hotel Odense d. 3.oktober 2011 Videncenter for Handicap og Socialpsykiatri & ÆldreForum

Apopleksi og neuropædagogik Scandic Hotel Odense d. 3.oktober 2011 Videncenter for Handicap og Socialpsykiatri & ÆldreForum Apopleksi og neuropædagogik Scandic Hotel Odense d. 3.oktober 2011 Videncenter for Handicap og Socialpsykiatri & ÆldreForum Bente Juul, neuropædagog, PD psyk. Susanne Bommelund, fysioterapeut, SD formidling

Læs mere

Apopleksi og neuropædagogik Scandic Bygholm Park Horsens d. 12.oktober 2011. Menneskesyn. Menneskesyn

Apopleksi og neuropædagogik Scandic Bygholm Park Horsens d. 12.oktober 2011. Menneskesyn. Menneskesyn Apopleksi og neuropædagogik Scandic Bygholm Park Horsens d. 12.oktober 2011 Videncenter for Handicap og Socialpsykiatri & ÆldreForum Bente Juul, neuropædagog, PD psyk. Susanne Bommelund, fysioterapeut,

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere