EU s politik på menneskerettighedsområdet

Transkript

1 EU s politik på menneskerettighedsområdet Udarbejdet af Mads Carstensen BA i Engelsk & Europæiske Studier Undervisningsgruppe: Europæiske Studier BACHELORPROJEKT MAJ 2010 Vejleder: Jøren Jes Humlum Tegn uden mellemrum:

2 Abstract The enlargement policy has often been described as the most powerful foreign policy that the European Union possesses. Through the enlargement policy the EU puts up a set of criteria that the candidate countries have to fulfil if they want to achieve full membership of the Union. These criteria are also known as the Copenhagen criteria. This study takes a closer look at the most important instrument that the Union possesses for promoting human rights, namely conditionality. It does so by examine the European Union s use of human rights conditionality towards the Union s foreign policy. The paper will try to answer the question of enlargement fatigue. Can the Union handle more member states? Furthermore, the study will examine what challenges political conditionality causes for candidate states who wish to enter the European Union. The main focus will be on Turkey because Turkey s accession to the European Union often has been described as an unusual candidacy. Which challenges are Turkey facing in their bid to become a permanent member of the Union and are Turkey ready? The conclusion suggests that Turkey is facing a number of problems when fulfilling the Copenhagen criteria set out by the Union. Especially, minority s cultural right is an issue Turkey has to deal with if membership should be reality. Frank Schimmelfennig has developed a model for assessing the effects of conditionality. His main point is that the benefits gained from compliance must defeat domestic political costs. The conclusion also suggests that the men in power in Turkey are reluctant to handover their power to Brussels. One could serious doubt whether the progress required by the EU as to cultural autonomy for the Kurds is possible in the short run in Turkey. (Characters, no spaces: 1485) 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Afgrænsning Problemformulering Metode Baggrund EU s udvidelser i et historisk perspektiv Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Københavnerkriterierne Menneskerettighedsbetingelser Politiske betingelser Menneskerettighedsbetingelser og udvidelse Ansøgerlandes overvejelser ved optagelse Udfordringer for ansøgerlande Historiske relationer mellem Tyrkiet og EU Ytringsfrihed i Tyrkiet Militærets indflydelse De indenrigspolitiske omkostninger ved optagelse Konklusion Bibliografi Bilag

4 1. Indledning Menneskerettigheder og demokrati er en vigtig del af Den Europæiske Unions værdisæt og lande der søger optagelse i fællesskabet, skal overholde og respektere disse centrale værdier. Værdierne er forankret i den oprindelige traktat og blev styrket i 2000, da et charter om grundlæggende rettigheder blev vedtaget. Charteret samlede for første gang alle personlige, civile, politiske, økonomiske og sociale rettigheder i en tekst og var en stor bedrift for EU, da den involverede alle EU s institutioner og nationale regeringer på en gang 1. Den internationale anerkendte Human Rights Watch World rapport fra 2007 som hedder; Filling the Leadership Void: Where is the European Union, konkluderer, at da USA begyndte krigen mod terror, var EU den eneste samling af stater, der var stærk nok til at forsvare menneskerettighederne på verdensplan 2. EU s menneskerettighedsbetingelser, de såkaldte Københavnerkriterier, er ofte blevet beskrevet som EU s stærkeste udenrigspolitiske kort og bliver igennem EU s udvidelsespolitik implementeret til ansøgerlandene. Målet med denne opgave er, at belyse EU s brug af menneskerettighedsbetingelser i forhold til EU s udvidelsespolitik. Ydermere, vil opgaven undersøge, hvilke udfordringer disse menneskerettighedsbetingelser skaber for ansøgerlande med særlig henblik på Tyrkiet. Hvilke konsekvenser og udfordringer står ansøgerlande overfor, når de ansøger om medlemskab i EU? 1 Kommissionen i EU (1) 2 Roth, Kenneth, side 1 4

5 Tyrkiet er et interessant land i denne forbindelse, fordi dets medlemskab af EU er et meget diskuteret og kontroversielt emne. Tyrkiet er et Middelhavsland, der grænser op til den Europæiske Union. Hovedstaden Ankara ligger i den vestlige del af Tyrkiet, 2514 km fra Bruxelles. Debatten om Tyrkiet startede allerede tilbage i 1959, da Tyrkiet søgte om associering i det dengang nyetablerede EF. Denne aftale skaber et fundament for Tyrkiets senere ansøgning om fuldt medlemskab af unionen i Ansøgningen resulterede i, at Det Europæiske Råd besluttede at anerkende Tyrkiet, som kandidatland på topmødet i Helsinki i I 2005, 46 år efter den første associerings ansøgning, gik optagelsesforhandlingerne i gang 3. Aldrig har et land skulle vente så længe med at kunne påbegynde optagelsesforhandlingerne. Disse forhandlinger er dog langtfra færdige og det er stadigt et meget omdiskuteret og følsomt emne. Ved nærmere undersøgelse af menneskerettighederne i Tyrkiet, konkluderes det, at landet står overfor en betydelig udfordring. Freedom Houses rapport fra 2009 kalder landet for delvist frit og kritiserer specielt artikel 301 i straffeloven 4. Denne lov er en tydelig trussel for ytringsfriheden i Tyrkiet og anses af mange, som grunden til, at få tyrkere i dag anerkender det armenske folkedrab i Derfor er det ikke uvæsentligt at undersøge, hvilke udfordringer EU s menneskerettighedsbetingelser skaber for Tyrkiet. 1.2 Afgrænsning Indledningen fremhæver, at Tyrkiets medlemskab af EU er et meget kontroversielt og omdiskuteret emne med mange udfordringer og komplicerede aspekter. Denne opgave vil ikke prøve at forudse, om Tyrkiet en dag vil blive optaget i Den Europæiske Union, ligesom den heller ikke vil undersøge, om Tyrkiets optagelse er en fordel for EU. I stedet belyser opgaven EU s menneskerettighedsbetingelser over for udvidelsespolitikken og undersøger samtidig de udfordringer, Tyrkiet står overfor i deres kandidatur til medlemskab af EU. 3 EU oplysningen. (1) 4 Freedom House Lande Rapport om Tyrkiet fra Artikel fra folkedrab.dk, Artikel 301 Når ytringsfriheden tilsidesættes 5

6 1.3 Problemformulering Følgende problemformulering er blevet udarbejdet: I denne opgave vil jeg undersøge EU s brug af menneskerettighedsbetingelser i forhold til Den Europæiske Unions udvidelsespolitik. Dernæst vil jeg undersøge, hvilke udfordringer disse menneskerettighedsbetingelser skaber for potentielle medlemslande med særlig henblik på Tyrkiet. 1.4 Metode Metoden til denne opgave er bygget op omkring et empirisk materiale såsom bøger, artikler og officielle EU rapporter. På baggrund af dette empiriske materiale vil problemstillingerne blive belyst og analyseret. Opgaven er inddelt i to hovedafsnit. Det første afsnit er et baggrundsafsnit, som vil redegøre for EU s udvidelser i et historisk perspektiv, samt gøre rede for den europæiske menneskerettighedskonvention. Derudover vil afsnittet belyse Københavnerkriterierne og baggrunden for disse. Andet afsnit omhandler det vigtigste instrument i EU s udenrigspolitik, nemlig menneskerettighedsbetingelserne. Disse betingelser vil blive undersøgt i forhold til EU s udvidelsespolitik, som ofte er blevet kaldt EU s stærkeste udenrigspolitiske kort. Denne politik opstiller en række krav, som ansøgerlande skal overholde. Der vil specielt være fokus på menneskerettighedsbetingelserne, som nævnes i Københavnerkriteriernes punkt et. Afsnittet vil belyse, hvordan EU bruger disse menneskerettighedsbetingelser og forsøge at svare på, om EU kan blive ved med at bruge denne succesfulde politik i fremtiden. Ydermere, vil afsnittet også undersøge, hvilke udfordringer menneskerettighedsbetingelserne skaber for kandidatlande. Fokus vil være på Tyrkiet, fordi deres kandidatur til medlemskab er helt ekstraordinært og et yderst debatteret emne. Til at belyse dette vil Frank Schimmelfennigs artikel, European Political Organizations, Political Conditionality, and Democratic Transformation in Eastern Europe, blive anvendt. Han konkluderer i artiklen, at fordelene ved optagelse i EU skal være højere end de indenrigspolitiske omkostninger, der er forbundet overholdelsen af EU s krav. Begrebet Political Conditionality fra bl.a. Frank Schimmelfennigs artikel er i denne opgave blevet oversat til politiske betingelser. 6

7 2. Baggrund I det følgende baggrundskapitel vil der blive redegjort for den Europæiske menneskerettighedskonvention, samt skabt et overblik over EU s udvidelser i et historisk perspektiv. Ydermere vil Københavnerkriterierne blive belyst, da disse betingelser fungerer som kernen i EU s udvidelsespolitik. Hvis kandidatlande ikke overholder disse kriterier, er optagelse i EU utænkeligt. Det er relevant at beskrive EU s udvidelser i et historisk perspektiv, fordi disse udvidelser har været en integreret del af EU s historie siden grundlæggelsen af kul og stålunionen i Den Europæiske menneskerettighedskonvention er interessant, da det er denne konvention EU s medlemslande retter sig efter. 2.1 EU s udvidelser i et historisk perspektiv Dette afsnit vil beskrive EU s udvikling fra at være et Kul- og Stålfællesskab med kun 6 medlemslande i efterkrigstiden, til at blive et omfattende politisk samarbejde med 27 medlemslande i dag. Udvidelser har været en integreret del af fællesskabet siden oprettelsen i 1951 og der er ingen tegn på, at disse udvidelser ikke vil fortsætte i fremtiden. EU s udvidelseshistorie er interessant, da den beviser at fremtidige optagelser af medlemslande ikke er enkeltstående begivenheder. Europa har op gennem historien været plaget af krige og interne stridigheder de store lande i mellem. De første initiativer til fred og et samlet Europa blev dog begyndt i 1951, da Kul og Stål traktaten bliver underskrevet af Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland 6. Samarbejdet blev oprettet med det formål at sikre fred og stabilitet i et Europa der, var hårdt medtaget af krigen. Med Kul- & Stålfællesskabet begyndte de Europæiske lande inden for rammerne af samarbejdet, at nærme sig hinanden politisk og økonomisk og kunne på den måde sikre varig fred 7. 6 EUROPA Internetportalen til EU. (1) 7 EUROPA Internetportalen til EU. (2) 7

8 På baggrund af Kul- og Stålfællesskabets succes, udvider de seks medlemslande I 1957 deres samarbejde til at omfatte nye områder. Med Rom-traktaten bliver der skabt det såkaldte Fællesmarked eller det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), hvor hensigten er, at personer, varer og tjenesteydelser frit skal kunne krydse grænserne 8. Dette er medvirkende til en økonomisk optur i 60 erne, hvor medlemslandene nyder godt af de åbne grænser og de ikke eksisterende toldafgifter 9. Fællesskabet bliver i 1973 udvidet med tre nye medlemslande, da Danmark, Irland og Storbritannien bliver optaget i EF. Anden optagelsesrunde blev en realitet i 1981, da Grækenland blev optaget. Grækenland havde været underlagt militært styre helt frem til 1974, hvor demokratiet blev genindført og dermed var de politiske omstændigheder for Grækenlands optagelse til stede 10. Tredje optagelsesrunde følger fem år efter Grækenlands optagelse i 1986, hvor landene Portugal og Spanien optages. Disse var ligesom Grækenland også relative unge demokratier. Nu talte fællesskabet tolv lande. I 1993 bliver Maastricht-traktaten underskrevet og Fællesskabet har nu udviklet sig til Den Europæiske Union. Hermed, indføres de fire friheder, dvs. fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og penge. Traktaten skabte ny energi i det Europæiske samarbejde og den medførte fjerde udvidelsesrunde, hvor Sverige, Østrig og Finland blev optaget i De nye medlemslande blev optaget i EU, fordi de var i stand til at overholde de såkaldte københavnerkriterier, der var blevet formuleret på et topmøde i København i Det politiske skel mellem Vest- og Østeuropa kan endelig anses for ophævet, da ti ud af tolv kandidatlande bliver optaget i De ti lande består af otte central- og østeuropæiske Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Cypern og Malta er de to sidste af de ti nye medlemslande. I 2007 bliver også Bulgarien og Rumænien optaget og EU tæller nu 27 medlemslande EUROPA Internetportalen til EU.(3) 9 EUROPA Internetportalen til EU.(2) 10 EUROPA Internetportalen til EU.(4) 11 EUROPA Internetportalen til EU. (2) 12 EU Oplysningen.(2) 13 EUROPA Internetportalen til EU.(1) 8

9 Tyrkiet, Kroatien og FYR Makedonien har alle status, som kandidatlande og står som de næste lande i rækken, til at blive optaget i fællesskabet. Det sker dog først, når landene kan opfylde og overholde de politiske og økonomiske kriterier, jf. københavnerkriterierne. 2.2 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention I følgende afsnit vil der blive redegjort for den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dens baggrund. Konventionen går også under navnet EMRK. Konventionen er vigtig, når man diskuterer EU og menneskerettigheder, fordi den i dag fungerer som et fælleseuropæisk rettighedskatalog for medlemslandene i EU. EMRK er fra 1950 og konventionens umiddelbare forbillede er FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra EU har traditionelt set ikke haft beskyttelse af menneskerettigheder som et mål. Efter anden verdenskrig indså man dog, at selv folkevalgte regeringer kan begå grusomme overgreb på sin egen befolkning. Derfor erkendte staterne i 1945, at der var brug for en international beskyttelse af individets menneskerettigheder. Som et resultat af dette, blev FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder udarbejdet i 1948 og EMRK blev underskrevet to år senere af Europarådets medlemmer 14. Konventionen trådte i kraft i 1953 og havde FN s Verdenserklæring som forbillede og bekræftede demokrati, retsstat og menneskerettigheder som fælleseuropæiske værdier 15. Selvom Europarådets medlemslande nu havde underskrevet EMRK, var det Europæiske Fællesskab stadig i høj grad kun et praktisk økonomisk samarbejde, dog med en langsigtet ambition om at udvikle sig til en slags føderal stat som i USA. Man skulle dog helt frem til 1969 før EF-Domstolen anerkendte europæiske menneskerettigheder, som uskrevne retsprincipper i EF-retten og domstolens praksis er nu nedfældet i EU-traktaterne 16. Dette er fastslået i Amsterdamtraktaten i Artikel 6(2). Unionen respekterer de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres i Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder ( ) og 14 Rytter, Jens Ole, side 21, 15 Ibid. side Ibid. side 25 9

10 således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsretlige traditioner, som generelle principper for fællesskabsretten 17. EU binder hermed medlemslandene, når de handler indenfor fællesskabets område, hvilket betyder, at rettighederne har del i fællesskabsrettens krav om forrang for national ret 18. Det er alligevel først med Lissabontraktatens ikrafttrædelse, at EU har mulighed for at tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Efter Lissabontraktaten er EU blevet til én juridisk person, hvilket medfører at Unionen kan indgå bindende aftaler med tredjelande eller internationale organisationer, som én enhed. Det er en målsætning for unionen at tiltræde EMRK, når det bliver muligt i henhold til konventionens bestemmelser jf. TEU art. 6, stk I 2000 udarbejdede EU et charter om grundlæggende rettigheder, som udgør borgernes grundlæggende rettigheder. Charteret blev udarbejdet som et politisk dokument, hvilket betyder at det ikke er juridisk bindende, men med godkendelsen af Lissabontraktaten er charteret juridisk bindende gennem en henvisning i Lissabontraktaten. Dette betyder, at EU s institutioner og medlemslandenes myndigheder i deres gennemførelse af EU-retten forpligtes til at overholde charteret. Hermed sandsynliggør charteret de grundlæggende rettigheder, som borgerne i EU allerede har ifølge EU-Domstolens praksis. Det skyldes, at charterets rettigheder ligger tæt op af f.eks. de rettigheder, som findes i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som alle EU s medlemslande er tilsluttet 20. Den Europæiske menneskerettighedskonvention har som sagt tidligere hentet stor inspiration i FN s Verdenserklæring. Dog vil det ses, at der på en række punkter i verdenserklæringen er bestemmelser, som ikke har deres modstykke i EMRK. Det omhandler bl.a. retten til social tryghed, til arbejde, til frihed og ferie, til velfærd, til undervisning, til deltagelse i det kulturelle liv og til en social og international retsorden, samt pligter overfor samfundet af hensyn til andres rettigheder 21. Årsagen til at f.eks. sociale rettigheder ikke kom med i Konventionen skyldes, at det daværende internationale klima var præget af den kolde krig. Under den kolde krig blev menneskerettighederne til en del af den ideologiske slagmark, hvor vestblokken og østblokken 17 Ibid. side Ibid. side EU oplysningen.(3) 20 EU oplysningen.(4) 21 Werlauff, Erik; side 20 10

11 hævdede at beskytte henholdsvis den politiske frihed og den sociale tryghed. Efter ophøret af den kolde krig blev menneskerettighederne befriet fra at være et ideologisk redskab, og i dag er politiske og økonomiske rettigheder principielt lige vigtige, og menneskerettighedernes faktiske gennemførelse er kommet stadig mere i fokus Københavnerkriterierne Københavnerkriterierne er et sæt kriterier, som blev vedtaget i København i 1993 ved et EU topmøde. Kriterierne er vigtige for denne opgave, da de opstiller en række krav, både økonomiske og politiske, som kandidatlande skal leve op til, hvis disse skal optages i Unionen. I følgende afsnit vil der blive redegjort for Københavnerkriterierne og baggrunden for disse. Ifølge traktaten om Den Europæiske Union artikel 49, kan ethvert europæisk land, der overholder principperne for frihed, demokrati, respekt for menneskerettigheder, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincipper, ansøge om at blive medlem af EU. Betingelserne for optagelse er fastsat i artikel Optagelsesprocessen til EU er en lang og nøje planlagt proces. Ansøgerlandet indgiver en officiel ansøgning til Rådet, hvorefter kommissionen afgiver en officiel udtalelse om ansøgerlandet, og derefter beslutter Rådet, om ansøgningen skal imødekommes. Hvis et enstemmigt forhandlingsmandat bliver vedtaget i Rådet, kan de officielle forhandlinger mellem medlemslandene og kandidatlandet begynde. Dette kræver dog, at landet lever op til Københavnerkriterierne, som blev vedtaget på topmødet i København i For at leve op til kriterierne skal et kandidatland 24 : have stabile institutioner, som sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal have en fungerende markedsøkonomi og kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU være i stand til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab og bl.a. tilslutte sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union. På topmødet i 1995 i Madrid blev det ydermere præciseret, at et land også skal være i stand til at efterfølge EU s regler og procedurer i praksis. Desuden skal et kandidatland have skabt de rigtige 22 Institut for Menneskerettigheder. 23 Kommissionen i EU.(2) 24 Kommissionen i EU.(2) 11

12 betingelser for sin integration, ved at tilpasse sine administrative strukturer. Til sidst, blev det vedtaget at EU også skal være i stand til at optage nye medlemmer. EU s institutioner og beslutningsprocedurer skal stadig fungere effektivt og ansvarligt efter optagelse 25. De nye lande skal ikke med for enhver pris. Unionen er nødsaget til at sikre sig, at den stadig er beslutningsdygtig og bæredygtig efter kommende udvidelser. Det er en stor udfordring at få nye medlemslande integreret i det europæiske samarbejde, så derfor var det magtpålæggende for EU at sikre sig, at kandidatlande lever op til de krav Unionen stiller til dem. Det er hovedsagligt punkt et i Københavnerkriterierne, som har relevans for denne opgave. Dette punkt fastslår, at potentielle medlemslande skal have stabile institutioner, som sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for beskyttelse af mindretal. Hvis det lykkes for et land, at få implementeret disse menneskerettighedsnormer, kan landet se frem til fuldt medlemskab af EU og dermed også en stor økonomisk bistand. Menneskerettighedsbetingelserne er yderst vigtige i EU udvidelsespolitik. Hvis Unionen kan fjerne den generelle negative holdning mod udvidelsen blandt befolkningen i EU, kan Unionen bruge denne politik til at fremme demokrati og respekt for menneskerettigheder i kandidatlande. 3. Menneskerettighedsbetingelser EU s udvidelsespolitik er ofte blevet kaldt Unionens stærkeste udenrigspolitik, da den igennem Københavnerkriterierne opstiller både økonomiske og politiske krav, som alle ansøgerlande skal overholde. Hvis det lykkes et ansøgerland at overholde disse krav, kan landet se frem til fuldt medlemskab af EU. Men hvordan bruger EU disse menneskerettighedsbetingelser? I dette afsnit vil EU s politiske betingelser blive belyst i forhold til EU s udvidelsespolitik. Kan EU blive ved med at bruge denne succesfulde politik i fremtiden og er Unionen ved at blive mættet af udvidelserne? Dernæst vil udfordringerne for potentielle medlemslande blive undersøgt med særlig henblik på Tyrkiet. Hvilke forhindringer ligger i vejen for et Tyrkisk medlemskab og er Tyrkiet og landets ledere parate til optagelse i EU? 25 Kommissionen i EU.(2) 12

13 3. 1Politiske betingelser Internationale og specielt Europæiske organisationer bruger mere og mere politiske betingelser i deres forsøg på, at fremme demokrati og vestlige værdier i ikke vestligelande. Karen E. Smith definerer politiske betingelser således: Political conditionality entails the linking, by a state or international organization, of perceived benefits to another state... to the fulfilment of conditions relating to the protection of human rights and the advancement of democratic principles 26. Politiske betingelser er et begreb, som beskriver den politiske proces, hvor et land opgraderer dets politiske standarder, krævet af f.eks. Den Europæiske Union. Alle større Europæiske organisationer har brugt politiske betingelser i deres forsøg på at skabe politisk forandring og fremme menneskerettigheder på regeringsniveau. Det er særligt EU, som opstiller politiske betingelser til ansøgerlande, der håber på fuldt medlemskab af Unionen. Dette medlemskab kan være meget attraktivt for kandidatlande, da der specielt følger mange økonomiske fordele med ved optagelse i EU 27. Politiske betingelser er udelukkende baseret på en belønningsstrategi, dvs. hvis ikke landet overholder de betingelser, der er opstillet af EU, får de ingen belønning. Det har vist sig, at især udsigten til et fremtidigt medlemskab af EU eller NATO har fået lande, som før krænkede menneskerettigheder og grundlæggende demokratiske normer til at overholde disse principper. Organisationer som f.eks. Organization for Security and Cooperation in Europe (OSCE) har ikke de samme politiske ydelser at tilbyde og kan derfor ikke fremme demokratisk forandring på sammen måde, som EU og NATO kan. Et godt eksempel på dette kunne være beskyttelsen af mindretal i Estland og Letland. OSCE s High Commissioner on National Minorities(HCNM) havde i mange år forsøgt at overtale regeringerne i disse to lande, til at liberalisere deres borgerskabslove og dermed sikre minoritetsrettigheder til det store russisktalende mindretal. Men det var først da EU 26 Karen E. Smith i Brusis, Martin, The Instrumental Use of European Conditionality: Regionalization in the Czech Republic and Slovakia, side Schimmelfennig, 2007, side

14 indskrev beskyttelsen af minoriteter i optagelsesprocessen, at Estland og Letland accepterede disse rettigheder 28. Forhandlingerne mellem kandidatland og EU kan beskrives som et to personers spil, hvor begge parter har mulighed for at forlade forhandlingsbordet. Det er ikke utænkeligt at forhandlingerne mellem de to parter kan bryde sammen. EU er måske ikke interesseret i at optage endnu et medlemsland og kandidatlandet er på den anden side måske ikke villig til at afgive national suverænitet. EU s interesse i disse forhandlinger er at udvide det indre marked, stabilisere og demokratisere landene omkring Den Europæiske Union og fremme EU s internationale indflydelse 29. Kandidatlandet kan se frem til EU medlemskab, når det indfører indenrigspolitiske forandringer. Dermed kan EU forvente at landet er parat til at implementere Københavnerkriterierne. Hvis man ser på forhandlingerne mellem EU og et kandidatland, kan udfaldet af disse forhandlinger variere på fire forskellige måder. I den første variation vil det pågældende land integrere EU s regler og normer, når kandidatlandet og EU samarbejder. Dette vil medføre optagelse af det pågældende land. Den anden mulighed er, at kandidatlandet ikke er parat til, at implementere EU s kriterier og EU ikke er klar til at støtte landet i dets reformproces. Dette fører ikke til optagelse. Den tredje mulighed indebærer, at EU støtter ansøgerlandet og fastholder muligheden for fremtidig optagelse, selvom landet ikke indfører de nødvendige reformer for at leve op til EU s krav. Den sidste mulighed der kan komme ud af forhandlingerne, er baseret på EU s afvisning af et kandidatland, på trods af at landet udfører og integrerer adskillige reformer i håbet om medlemskab 30. Optagelse i Den Europæiske Unions er en omfattende og besværlig proces, som strækker sig over en lang tidshorisont. Hvorvidt et ansøgerland vil blive optaget i fællesskabet er ikke kun et spørgsmål om landets evne til at opfylde EU s krav. Det er også et spørgsmål om Det Europæiske Fællesskab ønsker landet optaget i EU. EU s betingelser har dog sine begrænsninger. Når et land er optaget i EU, er der ingen, der kontrollerer landet eller stiller betingelser til landet. Ifølge Den Europæiske Unions Traktat artikel 28 Ibid. side Steunenberg, Bernard; Dimitrova, Antoaneta, 2007, side 5 30 Steunenberg, Bernard; Dimitrova, Antoaneta, 2007, side 5 14

15 7 stk. 1, er der en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder principper i artikel 6 stk EU er opmærksom på, at når et land er optaget i EU, er der ikke de samme høje krav, som når landet skal optages i fællesskabet og i teorien er alle medlemslande forpligtede til at overholde EU s betingelser, både de politiske og de økonomiske. En anden factor, der er vigtig, når man diskuterer de politiske betingelsers begrænsninger, er hvorvidt der er fastsat en specifik dato for optagelse af et kandidatland. Fra det tidspunkt der bliver sat en dato for optagelse, mister EU sin magt overfor kandidatlandet. Forhandlingerne kan udvikle sig til et envejsspil, hvor det kan være svært at fastholde et godt samarbejde parterne imellem. Politiske betingelser, som er blevet associeret med fælles samarbejde mellem EU og et kandidatland vil ikke længere være et effektivt redskab til at reformere ansøgerlande 32. En regering i et kandidatland kan bruge EU ansøgningen, som en strategi til at implementere indenrigspolitiske reformer, der kan modernisere landet og skabe vækst. På den måde kan regeringen reformere både institutioner og politikker i landet. I sidste ende er det regeringen i kandidatlandet, der står tilbage med valget om, at overholde de kriterier sat af EU eller at skabe dens egen politiske agenda Menneskerettighedsbetingelser og udvidelse EU s udvidelsespolitik og specielt betingelserne ved optagelse er et af EU s mest succesfulde udenrigspolitikker, da den opstiller en række krav som kandidatlande skal overholde ved indtrædelsen i Den Europæiske Union. Betingelserne fungerer som et centralt element i udvidelsespolitikken og har især én vigtig funktion. Betingelserne beskytter Det Europæiske Fællesskab ved at opstille en række krav til kandidatlande. På denne måde sikrer man sig et bestemt politisk og økonomisk niveau hos alle EU s medlemslande. 31 EU oplysningen. (5), artikel Steunenberg, Bernard; Dimitrova, Antoaneta, 2007, side Steunenberg, Bernard; Dimitrova, Antoaneta, 2007, side 5 15

16 Sovjetunionens kollaps i starten af 1990 erne skabte en hel ny verdensorden og åbnede samtidig op for indførelsen af demokrati i de tidligere Østlande. Vestlige organisationer som f.eks. EU og NATO stod i kø for at fremme demokrati og vestlige værdier i de nye stater mod Øst. Resultatet af denne demokratisering har dog vist sig at være forskelligt fra land til land. De baltiske lande har implementeret de nye regler uden de store problemer, hvorimod andre tidligere Sovjetregioner har indført autokrati i stedet for demokrati. Andre lande har været mere svingende i deres indførelse af demokrati og har vist en tilbøjelighed til at veksle mellem en demokratisk proces og tilbagefald til autokrati. Disse resultater viser at Europæiske organisationers indførelse af demokrati i kandidatlande er sandsynligt, men samtidig viser de også begrænsningerne ved de politiske betingelser 34. Det er på det seneste blevet hentydet fra flere sider, at EU ikke vil være i stand til at fortsætte den succesfulde udvidelsespolitik i fremtiden grundet den såkaldte enlargement fatigue, som synes at være den dominerende holdning i Bruxelles efter udvidelsesrunden i Denne enlargement fatigue på dansk udvidelsestræthed, har flere konsekvenser for EU s udvidelsespolitik. Ifølge EU s udvidelsesstrategi fra 2006, vil EU være forsigtige med at påtage sig nye forpligtelser. Et af EU s grundprincipper i udvidelsespolitikken er konsolidering af forpligtelser. Konsolidering af EU s dagsorden betyder, at EU er forsigtig med at påtage sig nye forpligtelser. Dog overholder EU deres forpligtelser over for de lande, som allerede har indledt optagelsesprocessen 35. Dette betyder, at EU er ved at være mættet og er derfor ikke længere så ivrig efter at optage nye lande, som man har været tidligere, hvilket yderligere medfører, at de forhandlinger som allerede er i gang med som Tyrkiet og Balkanlandene kommer under pres fra indflydelsesrige medlemsstater 36. EU s udvidelsespolitik er vigtig for fællesskabet, da gode naborelationer og regionalt samarbejde er vigtige områder. Fredelige løsninger af stridigheder prioriteres højt og er i alle parters interesse 37. Menneskerettighedsbetingelserne er et vigtigt instrument for EU til at sikre fred, stabilitet, konfliktforebyggelse og demokrati i ansøgerlandene. Lande som Tyrkiet og 34 Schimmelfennig, Frank, 2007, side Kommissionen i EU. (5), side 5 36 Kommissionen i EU. (5), side 3 37 Kommissionen i EU. (3), side 13 16

17 Vestbalkanlandene har fået stillet medlemskab i udsigt og vil blive optaget i EU, når de nødvendige betingelser er opfyldt. I kommissionens rapport, Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer , konkluderer kommissionen ydermere, at tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet fortsætter i et tempo, der modsvarer reformtempoet i landet, samt Tyrkiets opfyldelse af de relevante betingelser. Tyrkiet må altså sætte nyt liv i den politiske reformproces 38. EU ser det som en nødvendighed, at Tyrkiet fremskynder den politiske reformindsats, så man kan styrke demokratiet og menneskerettighederne i landet. Punkt et i Københavnerkriterierne omhandlende menneskerettighederne, er vigtigt, hvis ansøgerlande skal gøre sig forhåbning om optagelse i den europæiske klub. EU s udvidelsesrapport bemærker, at kandidatlandene skal fremskynde reformer for at styrke demokrati og menneskerettighederne og på den måde bringe sig tættere på EU. Reglerne for politiske partier, forfatningsreformer, ytringsfrihed og kvinders rettigheder kræver særlig opmærksomhed 39. Kommissionens rapport fastslår desuden, at de kommende år bliver afgørende for at takle udfordringerne i de vestlige Balkanlande 40. Disse lande står overfor store udfordringer, hvilket også skal ses i lyset af udvidelsestrætheden, som plager medlemsstaternes regeringer og ikke mindst befolkningen efter EU s store udvidelse i Ydermere, de politiske problemer såsom etniske konflikter og korruption i mange af de tilbageværende ansøgerlande i Øst- og Sydøsteuropa sætter spørgsmålstegn ved deres evne og vilje til at implementere de opsatte kriterier 41. Udsættelsen af tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien i 2005, suspensionen af forhandlingerne med Serbien i 2007 og frysningen af forhandlingerne med Tyrkiet i 2006 er tre eksempler på, at EU er blevet mere påpasselig med at optage nye medlemslande til Det Europæiske Fællesskabet. De seneste tilbageslag i forhandlingerne med disse lande er dog ikke direkte relateret til demokratiske institutioner, politiske institutioner eller borgerrettigheder. I Kroatien og Serbiens tilfælde skyldes tilbageslaget, at landene ikke samarbejder med ICTY 42, for at fange mistænkte krigsforbrydere, helt præcist generalerne Gotovina (Kroatien) og Mladic (Serbien). I Tyrkiets tilfælde skyldes 38 Kommissionen i EU. (3), side 3 39 Kommissionen i EU. (3), side 5 40 Kommissionen i EU. (3), side 2 41 Schimmelfennig, Frank, 2008, side International Criminal Tribunal for the former Yugoslavia 17

18 frysningen af forhandlingerne, at regeringen i Ankara nægtede at implementere EU s 2005 Additional Protocol til den allerede eksisterende tiltrædelsesaftale med Den Europæiske Unionen. Denne protokol giver skibe og fly som ankommer til Cypern, fri adgang til Tyrkiets havne og lufthavnen 43. Det er vigtigt for EU, at krigsforbrydere fra det tidligere Jugoslavien bliver fanget og bliver stillet foran en dommer. Siden EU s Regional Approach i 1996 har opgøret med krigsforbryderne været et vigtigt skridt mod demokratisk konsolidering og er hovedbetingelsen for Kroatien og Serbiens optagelse i fællesskabet. Tilsvarende problemer eksisterede ikke i udvidelserne i 2004 og Ansøgerlandes overvejelser ved optagelse Et land som ønsker at blive optaget i Det Europæiske Fællesskab, skal overveje fordele og ulemper ved optagelse i EU. Som nævnt tidligere opstiller EU en række krav i Københavnerkriterierne, som landet skal overholde hvis det skal gøre sig forhåbning om medlemskab. Frank Schimmelfennigs artikel, European Political Organizations, Political Conditionality, and Democratic Transformation in Eastern Europe slår fast, at et kandidatland kun er interesseret i optagelse, hvis de politiske omkostninger ved optagelse i fællesskabet ikke er større end de fordele, et land kan opnå ved optagelse. I følgende afsnit vil ansøgerlandenes overvejelser til optagelse blive belyst. EU s menneskerettighedsbetingelser er med til at skabe demokratisk stabilitet, respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter i kandidatlandene, da ansøgerlande skal overholde de tidligere nævnte Københavnerkriterier ved optagelse. Guleroden i sidste ende er fuldt medlemskab af EU, hvilket er vigtigt når et land skal implementere betingelserne. Perspektivet for medlemskab er en forudsætning, hvis EU skal skabe forandring i potentielle medlemslande. Frank Schimmelfennig opstiller i hans artikel, European Political Organizations, Political Conditionality, and Democratic Transformation in Eastern Europe, en række kriterier som skal overholdes, hvis de politiske betingelser skal være effektive. For det første, skal belønningen ved optagelse være større end omkostningerne. For det andet, skal de politiske betingelser være troværdige og anskuelige. Til sidst, skal et potentielt medlemsland være overbevist om, at når 43 Schimmelfennig, Frank, 2008, side Ibid. side

19 betingelserne er overholdt, vil belønningen blive udbetalt. Med andre ord, de politiske omkostninger ved optagelse i EU må ikke være større end de fordele et land kan opnå ved optagelse. Betingelserne må altså ikke være uoverskuelige for regeringer i ansøgerlande 45. Der kan argumenteres for, at det kun er lande som klart kan se fordelene ved medlemskab af EU, der indleder forhandlinger om optagelse med fællesskabet. Derfor hænger efterspørgslen for medlemskab af EU sammen med et lands type af statsstyre og dets vilje til at implementere økonomiske og politiske reformer. I et land med demokratisk statsstyre vil det være mere sandsynligt, at politikerne vil presse på for reformer, der er accepteret af de Europæiske institutioner, end i lande med et mindre demokratisk statsstyre 46. Man kan ligefrem sige, at lande med autoritære regeringer eller stærke nationalistiske oppositioner nedsætter og nogle gange blokerer for implementeringen af politiske betingelser. Autoritære regimer eller regeringer mister altså for meget magt og indflydelse, hvis de skal overholde EU s betingelser og er derfor ikke parate til at opgive deres suverænitet og magt, hvis ikke der er nogle fordele knyttet til dette. Det betyder, at det kun er udsigten til et fremtidigt EU medlemskab, der kan få disse regimer til at overveje at implementere de politiske betingelser. Et medlemskab af EU har store fordele, da det f.eks. giver adgang til de økonomiske fordele ved det indre marked, EU S landbrugsordning og regional politikken. Ydermere sikrer det lande en plads ved bordet, når der skal træffes beslutninger i Det Europæiske Fællesskab Udfordringer for ansøgerlande Indtil nu har opgaven hovedsagligt fokuseret på EU s brug af menneskerettighedsbetingelser overfor udvidelsespolitikken. Følgende afsnit vil behandle ansøgerlandenes udfordringer i forbindelse med deres optagelse i Det Europæiske Fællesskab. Hvilke udfordringer skaber EU s menneskerettighedsbetingelser for kandidatlandene? Fokus vil specielt ligge på Tyrkiets ekstraordinære optagelsesproces, som ofte er blevet beskrevet som et højst udsædvanligt kandidatur. Spørgsmålet om optagelse i Det Europæiske Fællesskab er desuden en af de vigtigste 45 Schimmelfennig, Frank, 2007, side Steunenberg, Bernard; Dimitrova, Antoaneta, 2007, side 4 47 Schimmelfennig, Frank, 2007, side

20 og mest følelsesladede problemstillinger i Tyrkiets udenrigspolitiske debat. Efter en kort redegørelse af Tyrkiet og EU s fælles baggrund, vil de udfordringer, som Tyrkiet står over for blive diskuteret med henblik på Frank Schimmelfennigs artikel om politiske betingelsers effektivitet Historiske relationer mellem Tyrkiet og EU For at blive fuldt medlem af Den Europæiske Union skal Tyrkiet accepteres fuldt ud som en vestlig stat. Hvis dette en dag sker, vil det markere over 80 års arbejde på at transformere og reformere den tyrkiske stat og det tyrkiske folk. I september 1963 blev Ankaraaftalen underskrevet. Den sigtede efter fuldt medlemskab til Tyrkiet. Forinden havde EF forsøgt at udskyde den tyrkiske ansøgning så længe som muligt, ved at tilbyde alternativer, såsom associationsaftalen, men Tyrkiet insisterede på fuldt medlemskab af fællesskabet. EF var dog heldige, da Tyrkiet kom i alvorlige økonomiske problemer i 1970erne og 1980erne og EF brugte dette til at fryse forholdet mellem de to parter 48. Efter den kolde krigs afslutning i starten af 1990erne optog Det Europæiske Fællesskab 10 nye medlemslande og det blev derfor sværere og sværere at se bort fra Tyrkiet, som havde været allieret med NATO under den kolde krig. Dermed formulerede EU Københavnerkriterierne, som en forudsætning for optagelse i fællesskabet og udsatte på den måde den endelige beslutning om Tyrkiets medlemskab endnu engang 49. Men Tyrkiet igangsatte en ambitiøs reformeringsproces, som EU krævede og tvang derpå EU til at tage stilling til problemet. I december 2004 i København kom så gennembruddet for Tyrkiet, da Det Europæiske Råd besluttede, at forhandlingerne med Tyrkiet om EU-medlemskab skulle påbegyndes den 3. oktober Dog ser fremtidsudsigterne for aftalen ikke så gode ud. Tyrkiet nægter at anerkende Cypern, som en republik og ledere fra fremstående medlemsstater i EU, har åbent erklæret deres modstand mod Tyrkiets optagelse i EU. Desuden er der en udbredt skeptisk holdning blandt borgene i EU, når Tyrkiets optagelse bliver debatteret. Indbyggertallet i Tyrkiet ligger på omkring 70 millioner, hvilket udgør en stor trussel på immigrationsområdet, hvor mange frygter for en enorm immigration fra Tyrkiet til 48 Faucompret, Eric og Konings, Jozef, 2008, side Ibid. side 48 20

21 medlemslandene. Ydermere, er Tyrkiet et relativt fattigt land, som ville have brug en massiv økonomisk hjælpepakke fra EU, hvis landet blev optaget 50. Siden starten af forhandlingerne i 2005 er reformtempoet i Tyrkiet faldet og flere og flere tyrkere er begyndt at tvivle på om forhandlingerne vil resultere i optagelse 51. Da en Tyrkisk diplomat blev spurgt om grunden til den langsomme optagelsesproces, svarede han, De finder (EU) på en ny grund hvert år Ytringsfrihed i Tyrkiet Frank Schimmelfennigs tidligere omtalte artikel, undersøger vestlige organisationers succes og ulemper ved deres brug af politiske betingelser overfor lande, som ansøger om medlemskab. Han konkluderer, at de politiske betingelsers succes afhænger af, hvor attraktivt medlemskabet er for ansøgerlandet, med henblik på militære og økonomiske egeninteresser. I Østeuropa har EU og Nato formået at få Østlandene til at implementere de vestlige normer og regler ved at tilbyde landene medlemskab af de to organisationer 53. Kommissionens rapport, Turkey 2008 Progress Report, fastslår, at der ingen positiv udvikling har været med hensyn til menneskerettigheder i Tyrkiet 54. Denne konklusion skal ses i lyset af, at der ikke har været en ratifikation af FN s protokol til konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (OPCAT) har været. Derudover har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i perioden fra den 1. oktober 2007 til 1. oktober 2008 fundet 266 eksempler, hvor Tyrkiet ikke har overholdt den Europæiske menneskerettighedskonvention 55. De institutionelle rammer for at fremme menneskerettigheder trænger altså til en opgradering, som det også bliver fastslået i Kommissionens landerapport om Tyrkiet 56. Ydermere har Tyrkiet ikke gjort fremskridt, når det kommer til mindretallets rettigheder, hvilket er et væsentligt problem for Tyrkiet, da der er langt til europæiske standarder. Tyrkiet 50 Carkoglu, Ali og Rubin, Barry, 2003, side 2 51 Faucompret, Eric og Konings, Jozef, 2008, side Carkoglu, Ali og Rubin, Barry, 2003, side 2 53 Schimmelfennig, Frank, 2007, side Kommissionen i EU. (4), side Kommissionen i EU. (4), side Kommissionen i EU. (3), side 63 21

22 anerkender ydermere ikke det muslimske mindretal i landet og debatten om mindretalsbeskyttelse handler hovedsageligt om behandlingen af kurdere 57. Derudover bemærker kommissionen, at der er konstateret et vist pres på pressefriheden og de elektroniske mediers frihed i landet 58. Det er derfor nødvendigt at kontrollere ekstra på dette område, da ytringsfriheden er et vigtigt element i de europæiske regler og normer. Ytringsfriheden i Tyrkiet lever ikke op til de standarder, som er krævet af fællesskabet. I 2006 blev en antiterrorlov vedtaget, hvilket medførte genindførelsen af fængselsstraffe til flere journalister. Tidligere straffede journalister blev efter vedtagelsen af denne lov fængslet igen. Dette skal ydermere ses i lyset af landets artikel 301 i straffeloven, som blev indført i juni 2005 og fik international opmærksomhed. Artiklen lyder oversat til dansk: Enhver tyrkisk person, som udtrykkeligt fornærmer republikken eller parlamentet, skal straffes med fængsel fra 6 måneder til 3 år 59. Denne lov inkluderer stramme restriktioner, som tillader myndighederne at retsforfølge journalister og borgere, for at diskutere emner, som delingen af Cypern og massemordet af armeniere i At anerkende det armenske folkedrab tolkes i Tyrkiet, som en fornærmelse mod staten. Denne artikel er selvfølgelig en stor trussel for ytringsfriheden i Tyrkiet og ikke acceptabel, hvis landet skal optages i Den Europæiske Union. Derfor presser EU selvfølgelig på for at få artiklen afskaffet. Flere er blevet retsforfulgt i henhold til artiklen for forbrydelser, som fornærmelse af militæret og nedgørelse af den tyrkiske identitet 61. Kommissionen konkluderer dog, at der har været små fremskridt i processen om, at styrke beskyttelsen af ytringsfriheden. Dette skal dog ses i lyset af, at der er brug for reformer for at sikre fuldt respekt af ytringsfriheden Faucompret, Eric og Konings, Jozef, 2008, side Kommissionen i EU. (4), side Artikel fra folkedrab.dk, Artikel 301 Når ytringsfriheden tilsidesættes 60 Freedom House Lande Rapport om Tyrkiet fra Freedom House Lande Rapport om Tyrkiet fra Kommissionen i EU. (4), side 16 22

23 Militærets indflydelse Det tyrkiske militær har traditionelt altid været provestligt og har støttet demokratiet i landet så længe regeringen handlede efter generalernes overbevisning. Militæret nyder desuden stor popularitet blandt befolkningen, fordi sejren efter frihedskrigen grundlagde det moderne Tyrkiet 63. Dette er dog et stort problem, set med Den Europæiske Unionens øjne, da militærets store indflydelse bliver set som en forhindring for demokratisk integration i landet 64. På grund af endeløse stridigheder de politiske partier imellem og den høje grad af korruption blandt politikerne i landet, ser mange tyrkere militæret, som den eneste institution i landet, som man kan stole på. Desuden er det et faktum, at hver gang militæret har været involveret i det politiske liv, har det resulteret i en succesfuld og fredelig tilbagevenden af magten til politikerne i landet. Tyrkiets præsident har altid, indtil 2007, været en tidligere præsident eller en person tæt på militæret. Herudover er den øverstbefalende general den næstmest magtfulde mand i landet efter præsidenten. Generalerne styrer også Det Nationale Sikkerhedsråd, hvilket kan beskrives som et skyggeparlament, hvor generalerne kan påvirke regeringen for at få deres krav gennemført 65. Militæret har dermed en enorm magt i landet og deres indflydelse er vigtig, når man ser på de forhindringer og udfordringer Tyrkiet står overfor, med henblik på optagelse i Den Europæiske Union. Kommissionen ser militærets indflydelse som et stort problem og hvis Tyrkiet skal optages skal denne indflydelse begrænses. Kommissionen bemærker desuden, at flere højtstående personer fra den tyrkiske hær, offentligt har udtalt sig angående både indenrigspolitiske og udenrigspolitiske emner 66. Hvis Tyrkiet skal optages i EU, skal militærets magt begrænses betragteligt, da denne institution ikke er demokratisk. Generalerne skal være villige til at afgive deres magt, hvis en optagelse skal finde sted. EU medlemskab er det ultimative mål for Tyrkiet og politikerne i landet. Disse skal dog være parate til at afgive magt til Den Europæiske Union, hvis medlemskab skal blive en realitet. De skal vurdere, om de politiske omkostninger ved optagelse i EU er større, end de fordele landet kan opnå ved optagelse af EU. Ifølge kommissionen står Tyrkiet 63 Faucompret, Eric og Konings, Jozef, 2008, side Ibid. side Faucompret, Eric og Konings, Jozef, 2008, side Kommissionen i EU. (4), side 9 23

24 overfor store udfordringer, hvis landet skal gøre sig forhåbning om optagelse i Den Europæiske Union. Den tidligere omtalte Artikel 301 i den Tyrkiske straffelov, Cypern problematikken og manglen på menneskerettigheder for minoriteter, er bare tre eksempler på de problemstillinger Tyrkiet står overfor De indenrigspolitiske omkostninger ved optagelse Omkostningerne ved overholdelse af Den Europæiske Unions betingelser og krav for optagelse, varierer fra land til land og hænger i høj grad sammen med det politiske system i kandidatlandet. I lande, hvor magten er koncentreret til en lille gruppe af personer, er de politiske omkostninger større end i lande, som bygger på et multipartisystem. Dette skal ses i lyset af den store reformering, optagelse kræver af ansøgerlande. Regeringer vil altid vægte statens sikkerhed og deres egen magt højere end medlemskab, af selv den mest attraktive europæiske organisation 67. Det er et grundlægende element i politik verden over, at magthavere er tilbageholdende med at opgive deres magt. I ikke frie eller delvis frie lande er risikoen for at miste magt stor sammenlignet med frie lande, hvor magthaverne er udfordret dagligt af oppositionen. Det tyrkiske vælgerkorps har høje forventninger til et potentielt kommende medlemskab af Det Europæiske Fællesskab og mens optimismen og forventningerne til medlemskabet vokser, stiger tendensen til at støtte medlemskab også 68. Der er altså en bred støtte til medlemskabet blandt den tyrkiske befolkning. Men er magthaverne i Tyrkiet klar til EU og implementeringen af Københavnerkriterierne? Magthaverne er ikke nær så interesseret i EU medlemskab, som den brede befolkning er. Den politiske elite er generelt mere EU skeptisk, da medlemskab vil medføre en afgivelse af suverænitet til Den Europæiske Union, når Københavnerkriterierne skal overholdes. Der eksisterer mange såkaldte følsomme emner i Tyrkiets hjemlige debat om optagelse i EU og de politiske partier imod optagelse kan bruge disse emner til at påvirke befolkningen til en mere EU skeptisk tilgang. Den politiske elite har nemt ved at manipulere befolkningen i en mere EU skeptisk retning 67 Schimmelfennig, Frank, 2007, side Carkoglu, Ali og Rubin, Barry, 2003, side

25 ved brug af misinformation og en generel fokusering på følsomme emner 69. Specielt emner som kurderes kulturelle rettigheder og afskaffelsen af dødsstraffen er følsomme emner, hvor Tyrkiet ikke lever op til EU s krav. Afskaffelsen af dødsstraffen hænger ydermere i høj grad sammen med det kurdiske problem, da Abdullah Öcalan, PKK s leder, har siddet på dødsgangen 70. Dertil skal det bemærkes, at Tyrkiet nærmede sig Københavnerkriterierne, da Tyrkiet afskaffede dødsstraffen i Abdullah Öcalans dødsstraf blev dermed ændret til en livsvarig fængselsdom 71. Disse emner er dog yderst følsomme blandt befolkningen i Tyrkiet og politikere og magthavere imod optagelsen kan bruge disse emner i kampen mod optagelse. EU vil ikke acceptere et land som ikke respekterer menneskerettigheder i form af manglen af kulturelle rettigheder for det kurdiske mindretal i landet. Den politiske elite i Tyrkiet er altså imod optagelse i Den Europæiske Union, hvilket er en kæmpe udfordring for landet i relation til optagelse i fællesskabet. En lille politisk elite styrer de tyrkiske partier 72, hvilket gør det svært for pro europæiske personer at penetrere disse partier og påvirke dem i en mere EU venlig retning. Den politiske elite er imod, at give kurderne de kulturelle rettigheder, som EU kræver, hvis landet skal optages i det europæiske samarbejde. EU medlemskab er derfor ikke interessant nok for de Tyrkiske magthavere, da det betyder afgivelse af magt, hvis menneskerettighedsbetingelserne skal overholdes. Københavnerkriteriernes punkt et bliver ikke overholdt af Tyrkiet og der kræves stadig en stor indsats, hvis ytringsfriheden og kulturelle rettigheder skal leve op til EU standarderne 73. Tyrkiets optagelse i EU afhænger af de tyrkiske magthaveres vilje til at implementere de nødvendige menneskerettighedsbetingelser, som krævet af EU. Er magthaverne villige til at opgive deres magt, for at opnå medlemskab af EU og de fordele, der er knyttet til dette? Som tidligere nævnt har militæret stor magt i det politiske system i Tyrkiet og skal betragtes som en institution, der fungerer uafhængigt af regeringen. Et godt eksempel på dette, var ved valget i 2007, hvor militæret blandede sig i valgkampen og udnævnte sig selv som vogter af den tyrkiske 69 Ibid. side Ibid. side The Economist: The wrongs and rights of minorities Mar 17th Carkoglu, Ali og Rubin, Barry, 2003, side Faucompret, Eric og Konings, Jozef, 2008, side