Intern revisions anvendelighed for ekstern revisor

Transkript

1 Erhvervsøkonomisk Institut Opgaveløsere: Thomas S. Kjærgaard Henrik Rasmussen Kandidatafhandling Vejleder: Niels Steenholdt Intern revisions anvendelighed for ekstern revisor Handelshøjskolen i Århus

2 1. Indledning Problemstilling Afgrænsninger Metode Revisionsprofessionerne Intern revision Kort historisk gennemgang af udviklingen Definition, formål og arbejdsopgaver Regelsættet for intern revision Ekstern revision Kort historisk gennemgang af udviklingen Definition, formål og arbejdsopgaver Regelsættet for ekstern revisor Corporate governance i sammenhæng med intern revision Sammenfatning Samarbejdet mellem intern og ekstern revisor Indledning RS 610 Stillingtagen til intern revisors arbejde PS Coordination Grundbegreber Revisors uafhængighed Ekstern revision Intern revision Sammenligning af intern- og ekstern revisors uafhængighed Revisoretik Ekstern revision Intern revision Sammenligning af intern- og ekstern revisors etiske regelsæt Revisors kompetence Ekstern revision Intern revision Sammenligning af intern- og ekstern revisors kompetence Revisoransvar

3 4.4.1 Ekstern revision Intern revision Sammenligning af intern- og ekstern revisors ansvar Sammenligning af revisionsstandarder Kommunikation m.v Indledning ASOBAC RS Kommunikation Ekstern revision Intern revision Sammenligning af regelsæt RS Indhold af revisionsaftaler Ekstern revision Intern revision Sammenligning af regelsæt RS Revisionsprotokollen Ekstern revisor Intern revision Sammenligning af regelsæt RS 700 og Revisionspåtegningen Ekstern revision Intern revision Sammenligning af regelsæt Grundbegrebernes rolle i sammenligningen Risiko og kontroller Indledning RS Forståelse af virksomheden og dens omgivelser Ekstern revision Intern revision Sammenligning af regelsæt COSO s Internal Control framework RS Besvigelser Ekstern revision Intern revision

4 Sammenligning af regelsæt Grundbegrebernes rolle i sammenligningen Planlægning og revisionshandlinger Indledning RS Planlægning Ekstern revision Intern revision Sammenligning af regelsæt RS 330 og Handlinger som reaktion på risici / bevis Ekstern revision Intern revision Sammenligning af regelsæt RS 560 Efterfølgende begivenheder Ekstern revision Intern revision Sammenligning af regelsæt Grundbegrebernes rolle i sammenligningen Kvalitetskrav til revisor Indledning Begrebsrammen og revisorloven RS 220 Kvalitetsstyring Ekstern revision Intern revision Sammenligning af regelsæt RS 230 Dokumentation Ekstern revision Intern revision Sammenligning af regelsæt RS 300 Planlægning Ekstern revision Grundbegrebernes rolle i sammenligningen Konklusion Intern og ekstern revision Grundbegrebernes indflydelse

5 6.3 Regelsættenes indflydelse Intern revisions anvendelighed for ekstern revisor Perspektivering Litteraturliste Bilagsoversigt...1 5

6 Forkortelsesliste Intern revisor IIA The Institute of Internal Auditors Inc. Interne standarder: PPF The Professional Practices Framework AS Attribut Standard PS Performance Standard PA Practice Advisory IS Implementation Standard Ekstern revisor FSR Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Eksterne standarder: RS Revisionsstandard BGR Begrebsrammen Lovregler LSRR AL ApL BEV Lov om Statsautoriserede og Registrerede Revisorer (Revisorloven) Aktieselskabsloven Anpartsselskabsloven Bekendtgørelse om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v. (Erklæringsbekendtgørelsen) Begreber CG OTR OTK CAE Corporate Governance Offentlighedens Tillids Repræsentant Opgave TilKnyttet Chief Audit Executive 6

7 Summary I Motivation The recent financial scandals have put focus on corporate governance which is enforced through an internal audit activity whose primary objectives is to manage risk and maintain the company s controls. Besides these areas of work the internal auditor also does financial auditing, which could be of benefit for the external auditor if the work performed by the internal auditor is done in compliance with the internal standards published by IIA. The Eight Council Directive furthermore demands that companies of public interest establish audit committees which again enforce the need for internal auditing. This forces the external auditor to consider whether he can use the work performed by the internal auditor, which leads to the statement of the problem of this thesis: What are the similarities and differences between the internal and external auditing regulations, and in which degree can the external auditor use the work performed by the company s internal audit? The answer to this question will be based on a comparison of the regulations for the external and the internal auditor respectively, as well as the main factors characterising the two professions. II Results The internal auditor works for the company while the external auditor is appointed to do an audit assignment on the company addressing external parties. The role of the internal auditor is to observe the internal controls to ensure their efficiency and regarding this matter even small deviations are of interest. The external auditor is appointed to audit the company s financial annual accounts and make sure this does not contain significant errors on the time of the audit. The regulations for the internal auditor are provided by the IIA. It is not mandatory to obey the internal standards but it gives the auditor a seal of approval. The external auditor is subject to the law and to respect the customs of the audit profession which is defined in the external standards. The next step in the thesis was to focus on the characteristics of the two professions through the 4 factors; independence, ethics, competency and responsibility. 7

8 Regarding independence both auditors have to obtain independence in appearance and of mind. It is more difficult for the internal auditor to be independent because he is an integrated part of the company. This is attempted corrected through the internal standards. The external auditor s independence is only jeopardized regarding the audit fee. The regulations concerning independence for the internal auditor is not as detailed as those for the external auditor but they are very wide and therefore it should be possible for the external audit to use the internal work if it is performed in compliance with the standards. The external auditor though has to be careful. Concerning the ethical guidelines there is not much different between the two profession s guidelines. Both sets of guidelines are based on the following principles; Integrity, objectivity/independence, confidentiality and competency. It is of high importance that the auditors are following these rules because both professions are dependent on the users trust in the work the auditor performs. The auditors also have to be trustworthy, because the auditors access confidential data to perform the audit. As it is mentioned in the paragraph about ethical guidelines the competency of the auditor is very important. The demand for competency is much higher for external auditors than for internal auditors. To become an external auditor you must have both theoretical and practical experience, while there are no such demands towards the internal auditor. The internal auditor only has to possess the necessary knowledge, skills and experience to perform the activity. The responsibility of the external and internal auditors is widely different. The external auditor has a responsibility toward the readers of the financial annual report that it presents a true and fair view of the financial position. The internal auditor only has a responsibility toward the board of the company. The responsibility of the external auditor is way more comprehensive than the internal auditor s which demands the external auditor to be careful when using internal auditor s work. The next objective of this thesis is to analyze the regulations of the two professions searching for differences. Regarding communication one of the main differences between the two professions is the demand for judgmental skills required by the external auditor. The external auditor shall estimate when the occurring incidents are of the board s interest while 8

9 the internal auditor is required to report continually to the board. When agreeing on the audit the external auditor has to be specific and in details agree with his client to avoid later disagreements. The internal auditor does not have to guard against the same level of responsibility. During the audit the internal auditor uses working papers which must only be presented the board on request while the external auditor uses an audit record that has to be presented the board. Concerning the finalizing phase of the audit the external auditor endorses the financial accounts with an answer on the correctness of this. The internal auditor does not have a similar standard requiring him to endorse the accounts. He uses his working papers communicating with the board about the executed work, the results of this and the possible solutions to occurring problems. The differences concerning the control and risk area arise due to the conditions the external and internal audit are based on. The regulations for the external auditor concerning the company and its surroundings is much more specified than those for the internal auditor because it is very important that the external auditor considers all the details before making an assessment on the controls and risks. The external auditor evaluates the controls in the company through the COSO-framework which is prescribed in RS 315. The internal auditor is a part of both the controls which the internal auditor maintains and monitors and the risk assessment and this admits to cooperation if the internal auditor observes the factors mentioned above. Regarding possible embezzlements mentioned in RS 240 none of the auditors is expected to reveal all embezzlements but they are both required to be able to identify potential warning conditions. The internal auditor has more knowledge on the company and therefore a better possibility of revealing fraud. The third category planning and auditor actions showed many similarities between the two professions regarding planning, RS 300. The regulations are very detailed for both professions giving instructions on the aim, extend, documentation etc.. There is one difference though and that is that the internal auditor regularly appears in the company and therefore has the opportunity to continually update the auditplan in response to changes. The external auditor only changes the auditplan once he notices that the conditions have changed. Concerning auditor actions and collecting evidence there is a big difference between the regulations for the professions because the external guidance is very detailed while the internal auditor basically is on his own determining the appropriate scope of the audit. The requirements on the internal 9

10 auditor s competency and integrity are high but the fact that the chief audit executive monitors the work brings some safety. RS 560 gives guidance on actions to be considered on occurrences happening after the expiration of the financial year. The internal auditor does not have a similar standard. The internal regulations only gives guidance on the auditors duty to make sure that management follow up on the advice it gets from the internal and external auditor. The primary difference in the regulations regarding the quality demands on the auditor is the formal demands for the work performed by the external auditor because he communicates with third parties. The work should therefore be comparable to work of other external auditors. Regarding quality management RS 220 both external and internal auditors have substantial regulations. Especially for the external auditor the maintenance of quality among others reliability is essential for the profession. Further more it is very important to comply with the quality requirements because of the potential responsibility if not. Regarding the documentation respectively working papers the external regulations focuses on the contents of the documentation while the internal regulations directs the attention towards safekeeping and guarding the working papers against unauthorized users. Based on the analyze it is possible to conclude on the utility of the work performed by the internal auditor. In the areas where high degrees of similarity between the regulations were identified, there is a foundation for the external auditor to use the internal auditors work. To be able to do this there has to be some similarities in the 4 main factors, which the external auditor has to investigate to gain confidence in work of the internal auditor. After the comparison of the regulations on communication the external auditor has to be hesitant to use internal auditors work, because internal auditor has to get his work approved by the board. However the internal auditor has to prepare working papers, which gives the external auditor an opportunity to check the internal auditors work. The area of control and risk is one of the internal auditor s primary work areas and strengths, which makes it possible for external auditor to take advantage of this work and lighten his work load. In the detection of fraud the external auditor has to be careful in the use of internal auditor s work about fraudulent financial reporting, but 10

11 in all other aspects regarding fraud the internal auditor is at least as attentive detecting fraud as the external auditor. There are great similarities between the two profession s regulations concerning planning, which gives the external auditor an indication on the quality of internal auditors work. The description of auditor actions for internal auditors is very limited. This causes that the external auditor has to investigate which actions the internal auditor has performed, to estimate the amount of evidence to collect. The lack of information in the regulations demands the internal auditor to possess a high level of integrity and competency. Regarding the regulations concerning the quality demands on the auditor, there are comprehensive rules about internal auditors quality control. This results that the external auditor can spend less time and resources in evaluating the internal auditing activity. The external auditor has to make sure though that the quality control is performed correct. The external auditor can use the work performed by the internal auditor in some areas but must be aware of the limitations of the internal audit profession. With these limitations in mind the work of the internal auditor could be of support and relieve to the external auditor in his audit. III Perspectives The primary objective of this thesis has been to make a comparison between the internal and the external auditors regulations. It could have been interesting to observe how the internal auditing activity is relating towards the internal standards issued by IIA. This is of course of high importance to the external auditor, because if the internal auditors are not using the internal standards then it does not matter that the standards are comparable. An investigation performed by Ernst & Young shows that in only 21 percent of the Danish companies with an internal auditing department, the department was reporting to the chairman of the board or to the chairman of the auditing committee. This indicates that only around a fifth of the Danish internal auditing departments follow the guidance on maintaining independence required in the internal standards. If this scenario occurs in a company, then the function of the internal auditing department is comparable to the function of a controller. Based on this discussion, it would be interesting to observe if the internal auditors actually follow the IIA standards or if they are guided by other regulations. 11

12 1. Indledning Åbenhed om virksomheders risici og deres styring deraf er de senere år kommet meget i fokus i forbindelse med forventningerne om bedre corporate governance opstået på baggrund af de senere års erhvervsskandaler. En god måde at fremme disse områder er ved at oprette en intern revisionsafdeling, da risikostyring og test af kontrollers effektivitet er nogle af intern revisors hovedopgaver. Samtidig med at en intern revisionsafdeling fremmer corporate governance i virksomheden, foretager intern revision også undersøgelser af virksomhedens finansielle præstationer. I denne sammenhæng vil der også for ekstern revisor være en gevinst at hente, såfremt denne kan anvende det arbejde, som intern revisor udfører i virksomheden. Hvis dette er muligt, vil det lette ekstern revisors arbejdsbelastning, og derved vil det være muligt for ekstern revisor at gennemføre revisionen billigere og hurtigere. Endvidere er der også i denne forbindelse skærpet opmærksomhed omkring revisionskomitéer, som er uafhængige af den daglige ledelse, og som er et mellemled mellem revisor og bestyrelsen. Disse komitéer skal forestå kommunikationen mellem bestyrelsen og revisor, samt hvis der findes en intern revisionsafdeling så også dennes kommunikation med ledelsen. Ifølge EU s 8. selskabsdirektiv er det et krav til virksomheder af interesse for offentligheden, at disse skal oprette en revisionskomité. Den måde hvorpå direktivet beskriver revisionskomitéens opgaver, er den med til at sætte fokus på behovet for intern revision, samt hvorledes disse fungerer 1. Hvis diskussionen omkring corporate governance og revisionskomitéer således kommer til at fremme antallet af virksomheder med en intern revisionsafdeling, vil det også være relevant for ekstern revisor at have en ide om i hvilket omfang, denne kan basere sin revision på arbejde, som er udført af intern revisor. Det er ud fra denne tankegang, at problemstillingen for denne afhandling er fremkommet, da ekstern revisor igennem de interne standarder må kunne danne sig et indtryk af, hvorvidt det er muligt at anvende intern revisors arbejde. 1 INFO 33/2006 s. 9 af Morten Egelund og Anni Haraszuk 1

13 1.1 Problemstilling Hovedspørgsmål Afhandlingen vil blive udarbejdet med henblik på at analysere forholdet imellem intern og ekstern revision, for derved at kunne identificere hvilke forskelle og sammenfald der er imellem de to professioner. Dette vil lede frem til, i hvilket omfang intern revision vil kunne lette arbejdsbyrden for den eksterne revisor, såfremt denne udøves effektivt i klientens virksomhed. Alt andet lige må det give den eksterne revisor større tiltro til virksomhedens kontroller og interne miljø, hvis der er en velfungerende uafhængig intern revisionsafdeling, som de kan støtte sig op ad. Dette leder frem til afhandlingens hovedspørgsmål: Hvilke forskelle og sammenfald er der imellem intern og ekstern revisions regelsæt og i hvilken grad kan ekstern revisor i forbindelse med revision basere sit arbejde på intern revisors arbejde? Underspørgsmål 1. Hvad definerer intern og ekstern revision, og hvilke forskelle er der mellem disse professioner, herunder corporate governance s betydning? 2. Hvilke forskelle eksisterer mellem intern og ekstern revision i relation til de grundlæggende begreber; uafhængighed, etik, kompetence, ansvar? 3. Hvilke forskelle og sammenhænge er der mellem regelsættene for henholdsvis intern og ekstern revision? 4. Hvilken indflydelse har de påpegede forskelle, og hvordan påvirker disse ekstern revisors udnyttelse af intern revisors arbejde? Der vil primært blive tale om en teoretisk afhandling, som har sit udgangspunkt i reglerne for intern og ekstern revision. Fokus vil blive lagt på de to professioners regelsæt, hvor de interne standarder udarbejdet af IIA vil udgøre afhandlingens centrale undersøgelsesobjekt. 2

14 1.2 Afgrænsninger I denne analyse af regelsættet for henholdsvis ekstern og intern revisor tages der for den eksterne revisor udgangspunkt i de danske revisionsstandarder, som udarbejdes af FSR. Den interne revisor efterlever, såfremt denne er medlem af IIA, de interne standarder som omfatter; interne revisionsstandarder, etiske regler for intern revision, en række vejledninger Practice advisories samt Development and Practice Aids. Afgrænsninger for det eksterne regelsæt Der tages udgangspunkt i ekstern revisors revisionsstandarder og disses anvendelse i Danmark, hvorfor afhandlingen kun vil beskæftige sig med de revisionsstandarder, som er gældende i Danmark. Dette skyldes, at fokus ligger på de danske eksterne revisorers brug af intern revision, hvorfor det kun er relevant at foretage sammenligningen med de regler, som er gældende for revisorerne i Danmark. Herunder følger en afgrænsning imellem de revisionsstandarder, der er fundet relevante for afhandlingens problemstilling, og hvilke der ikke er. Denne afgrænsning er foretaget under hensyn til, hvorvidt den enkelte standard er fundet væsentlig for afhandlingens formål, som er at belyse forskelle og ligheder imellem ekstern og intern revisors regelsæt for derigennem, at vurdere det af intern revisor udførte arbejdes anvendelighed for ekstern revisor. Det afgørende for om en standard er vurderet væsentlig for afhandlingens formål, er om der eksisterer en lignende standard for den interne revisor og dermed, om denne udfører arbejde på et område, som ekstern revisor potentielt kan anvende. På baggrund af dette afgrænses afhandlingen overfor de eksterne standarder, der ikke har en lignende intern standard, og hvor ekstern revisor derfor ikke kan drage nytte af intern revisors arbejde på området. De væsentlige revisionsstandarder fremgår af bilag 2. Afhandlingen afgrænses til kun at omhandle områder inden for revision, hvorfor kun de standarder som vedrører denne aktivitet, vil blive behandlet, hvilke fremgår af figur som primært værende; RS 100 til RS 999. Årsagen til denne afgrænsning er, at det er ekstern revisors primære arbejdsområde, samt det område hvor der stilles 3

15 de strammeste krav 2. Dvs. at hvis ekstern revisor kan anvende intern revisors arbejde i forbindelse med revisionen, vil ekstern revisor højest sandsynligt også være i stand til at anvende intern revisors arbejde i forbindelse med andre arbejdsopgaver, eksempelvis reviews. I bilag 1 findes en fuldstændig liste over de i Danmark implementerede revisionsstandarder 3. De standarder, der er fundet væsentlige, fremgår af bilag 2, hvor disse er stillet op overfor de(n) tilsvarende interne standard(er). I tilknytning til dette kan der i bilag 3 ses en kategorisering af de væsentlige standarder, hvilket danner grundlag for den senere standardsammenligning i afsnit 5. Denne oversigt kan også ses i afsnit 1.3; Metode. For den eksterne revisor findes der ud over revisionsstandarderne en række revisionsvejledninger, der løbende er ved at blive udskiftet med revisionsstandarder. De vejledninger, der stadig er gældende pr. august 2006, er 4 : - Vejledning: 3. Anvendelse af anden revisors arbejde - Vejledning: 11. Revision af koncernregnskaber - Vejledning: 15. Rådgivning Afhandlingen afgrænses overfor disse med følgende begrundelser: - Vejledning 3 omhandler primært moderselskabsrevisors anvendelse af datterselskabsrevisors arbejde, og er dermed relationen imellem 2 eksterne revisorer hvorfor denne ikke vurderes relevant. - Vejledning 11 omhandler revision af koncernregnskaber, og omhandler hovedsagligt primær revisors ansvar i forbindelse med revisionen af koncernen. Denne anses ikke for at være relevant i analysen af det interne og eksterne regelsæt. - Vejledning 15 omhandler revisors handlinger i forbindelse med rådgivning. Hvis revisors rådgivning kun er rettet imod klienten, falder denne ikke ind under det regelsæt som bliver behandlet i afhandlingen. Endvidere blev der 2 RS 610 art. 1: Denne standard omkring stillingtagen til intern revisions arbejde for ekstern revisor, skal kun anvendes ved revisionsopgaver. 3 Revisorhåndbogen 2006, FSR 4 Liste over gældende danske vejledninger pr. aug. 2006: %20januar%2006.pdf 4

16 tidligere afgrænset til kun at se på det eksterne regelsæt i relation til revision, hvorfor denne vejledning ikke anses for relevant. Afgrænsninger for det interne regelsæt I relation til de interne standarder vil der i afhandlingen kun blive set på standarderne samt tilhørende vejledninger Practice Advisories, og dermed afgrænses overfor de såkaldte Development and Practice Aids, som er en omfattende samling bestående af praktiske vejledninger med et højt specifikationsniveau, der løbende implementeres i de omtalte vejledninger 5. Disse Development and Practice Aids indgår ikke i analysen, da disse kan tage form af konferencer og seminarer, rapporter, osv., hvorved de mere er en støtte til intern revisor i forbindelse med styrkelse af dennes kompetence og vedligeholdelse deraf. I de interne standarder indgår en del implementeringsstandarder omkring konsultation/rådgivning, hvilke der afgrænses overfor i afhandlingen, da disse ikke hører ind under ekstern revisors erklæringsopgaver med sikkerhed, som det også er forklaret ovenfor, og derfor ikke udgør en del af sammenligningsgrundlaget. Nogle interne revisorer anvender andre supplerende standarder eller retningslinier til udførelsen af deres arbejde så som anvendelse af ISO-standardiseringer. Disse ISO standarder nævnes kort i afsnit 5.4, men vil derudover ikke indgå i analysen, da det primære regelsæt for interne revisorer er det som er udarbejdet af IIA. 1.3 Metode Som det fremgår af ovennævnte problemformulering, er afhandlingens overordnede formål at belyse forskelle imellem interne og eksterne standarder for derigennem at vurdere intern revisors arbejdes anvendelighed for den eksterne revisor. Indledningsvis i afhandlingen vil revisorgerningen for henholdsvis den interne og den eksterne revisor blive belyst for derved at definere de 2 professioners funktion og rolle 5 IIA: Internal auditing Guidance for the Profession s. 7 5

17 samt endvidere forskelle imellem de to professioner. Videre vil corporate governance og dettes rolle i samspillet med intern og ekstern revision blive præsenteret. Indledningsvis i analysedelen vil RS 610 blive præsenteret da denne giver et indblik i den mulige anvendelse af intern revisors arbejde for ekstern revisor. Efterfølgende vil der blive fokuseret på de i afhandlingen benævnte grundlæggende begreber, som omfatter; uafhængighed, etik, kompetence og ansvar. Revisorerhvervet bygger på tillid fra brugerne af det udførte arbejde, hvilket de 3 første af ovennævnte grundbegreber underbygger, hvorfor disse vil indgå i analysen. Ansvarsbegrebet er inkluderet i analysen grundet dette begrebs egenskab til at differentiere de 2 professioner samt dettes indirekte indflydelse på omfanget og kvaliteten af revisors arbejde, da et større ansvar medfører en større omhyggelighed. For hver af de nævnte begreber vil det blive belyst, hvilke forskelle der foreligger imellem henholdsvis ekstern og intern revisors funktion og rolle, og i tilknytning dertil vil der blive set nærmere på hvad disse forskelle betyder for det mulige samarbejde. Efter at være blevet introduceret for de 2 typer af revisorgerninger samt blevet gjort bekendt med de grundlæggende begreber der ligger rammerne for disses forskelle, vil der efterfølgende blive foretaget en analyse af regelsættene for henholdsvis ekstern som intern revisor. Analysen af regelsættene vil blive opdelt i følgende kategorier i afhandlingen; kommunikation, risiko og kontroller, planlægning og revisionshandlinger samt kvalitetskrav til revisor. Denne opdeling er opstået ved at samle de eksterne standarder i hensigtsmæssige grupper for derefter, at identificere de relevante interne standarder der omhandler samme områder. Hver kategori er opbygget med én primær ekstern standard, markeret med fed, der suppleres af øvrige tilknyttede eksterne standarder. Disse standarder stilles overfor det interne regelsæt i omtalte grupperinger i figuren herunder. 6

18 Figur 1.3.1: Kategoriseret oversigt over standardsammenligningen 6 Efter at have udspecificeret de centrale punkter i de enkelte standarder vil der blive analyseret på regelsættenes forskelle og ligheder. For hver af de opdelte kategorier i figuren herover; kommunikation, risiko og kontroller, planlægning og revisionshandlinger samt kvalitetskrav til revisor vil de grundlæggende begrebers rolle blive inddraget for at påvise disses indflydelse på afvigelserne imellem de to professioner. Ydermere vil der i forbindelse med afsnittet omkring kommunikation ske omtale af ASOBAC, da denne er velegnet til at understrege de to revisionstypers rolle i kommunikationsprocessen. I tilknytning til afsnittet omkring risiko og kontroller vil COSO s Internal Control framework blive inddraget, da dette er en grundlæggende teori for risikostyringen i en virksomhed, og derfor giver en indsigt i de bagvedliggende faktorer for kontrol og risikostyring. Med hensyn til de 2 resterende undersøgelsesområder fra figuren vurderes der ikke at være teorier og lignende, der kan bidrage væsentligt til analysen af standarderne. Afslutningsvis vil der på baggrund af ovennævnte sammenligning af ekstern og intern revision samt analysen af de karakteriserende grundbegreber for de 2 professioner og disses regelsæt blive konkluderet på afhandlingens problemstilling for derigennem, at afgøre i hvilket omfang ekstern revisor kan anvende intern revisors arbejde. 6 Findes også i bilag 3 7

19 Endvidere vil der blive perspektiveret omkring hvorvidt den interne revisorstand reelt efterlever det af IIA fremsatte regelsæt, eller om de følger andre standarder eller egenfremstillede procedurer, og hvilken indflydelse dette ville have haft på afhandlingens konklusion. 2. Revisionsprofessionerne 2.1 Intern revision Det vil i nærværende afsnit blive beskrevet en række forhold omkring den interne revision, hvilket vil give et overblik over professionen. Først vil udviklingen for den interne revision internationalt samt i Danmark kort blive omtalt. Efterfølgende vil intern revision blive defineret, samt vil formål og arbejdsopgaver for denne blive beskrevet. Endelig vil der blive set nærmere på regelsættet for den interne revision i Danmark Kort historisk gennemgang af udviklingen Den største organisation for intern revision er den amerikanske organisation The Institute of Internal Auditors Inc. (IIA), der blev stiftet i Denne organisation blev grundlagt af 25 interne revisorer og har i dag udviklet sig til, at være en international stadig voksende forening med ca medlemmer (2006) 8. Formålet med dannelsen var at styrke udviklingen inden for intern revision for derved at standardisere denne samt skabe anerkendelse af professionen intern revision. IIA har til opgave at varetage de interne revisorers interesser, hvilket fremgår af organisationens mission 9 : The mission of The Institute of Internal Auditors is to provide dynamic leadership for the global profession of internal auditing. Den danske filial til IIA blev stiftet i 1963 og hedder Foreningen af Interne Revisorer (FIR). Medlemstallet ligger på ca. 430 primo IIA har op igennem tiden udgivet en række standarder, hvilket i dag er repræsenteret ved Professional vælg: The IIA at a Glance

20 Practices Framework (PPF), der omtales yderligere i afsnit 2.1.3; Regelsættet for intern revision Definition, formål og arbejdsopgaver Intern revision er en del af den organisation, den reviderer, modsat den eksterne revisor som oftest er valgt af generalforsamlingen. Ekstern revision er i mange tilfælde lovpligtig, imens intern revision kun er lovpligtig for visse aktører i den finansielle sektor, samt er på vej imod at blive gjort lovpligtig for børsnoterede selskaber jf. 8. selskabs direktiv 11, hvor der pr stilles krav om revisionskomitéer, hvilket må anses for at være et skridt på vej imod etablering af intern revision. Følgende definition på intern revision opstilles af den amerikanske organisation The Institute of Internal Auditors (IIA) 12 : Internal auditing is an independent, objective assurance and consulting activity designed to add value and improve an organisation s operations. It helps an organisation accomplish its objectives by bringing a systematic, disciplined approach to evaluate and improve the effectiveness of risk management, control, and governance processes. Det følger heraf at den interne revisor skal udføre uafhængig og objektiv revisionsaktivitet, hvilket har til formål at tilføre klienten værdi samt forbedre dennes procedurer og kontroller. Endvidere er formålet at hjælpe organisationen til at opnå sine målsætninger gennem systematisk og disciplineret, at vurdere og forbedre risikostyring, kontroller og ledelsesprocesser. Det er den interne revisions opgave at overvåge følgende i forbindelse med risikostyringen 13 : The internal audit activity evaluates risk exposures relating to the organization's governance, operations and information systems, in relation to: Effectiveness and efficiency of operations