ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen

Transkript

1 ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ vxi kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen

2 l^c»' op I/s ni UZE!' om opiiavz^ oz bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'izlilis, please consul^ vwvw.l<b.cjl<

3

4 O X0KI(^l_I(^ LILI_I()I5»<

5 En stion andelig Isalme, Uddragen af Det Sicttc Bud: Du stal ikke bedrive HoerZ vor udi forestilles og forkla- - res/ paa hvor mangemaader Horen begaaes, og hvad Seraf paafolgcr. Alle grove Syndere/ som stedse vandre paa Ukydstheds og Lssagtigheds Vey, til Omvendelse og Forbedring forfattet; Siunges som: ' Hjertelig mig nu lcrnges,?c. Imprimatur: I. 1. Lircliero6.?ipki h»s I >J.H.

6 M Horeri at tale Befaler Stctre Bud: Den Synd har langer Hale, End vel kand sigcs ud, Den oves cy allcne Paa to og tre flags Vils, Mn der t mange Greene Som tykkest Klynger NitS. 2. Part legger flg bos Skisger, Og bruger dem i Fleng, Part andres Koner foger, Og finitter Wgte-Seng, Et Parti sig befover Med ncrste Slægtninge, Part gior det, som er grover. Og blander sig med Fce. En Part med unge Enker Bedriver sin U tugt, Part ere Iomfru-Krcruker,?ar den forbudne Frugt, Part med hoeragtig Miner Forbrcrkker KyvskbedS Kar, Det var de stionne Lnncr, At Dalila.hun bar. 4. Et

7 4. En Deel sig og bemcrnger I Sodomiters Skam/ De paa sin Kramboe hcrnger En ret forbander Kram; En Deel og vel befugter Sit eget syndigt Kiod, O hvilke Satans Frugter! O! Vce! O Skam! O Nod! 5- Jeg mig nu forst henvender, Til dig, du kaade Dreng, Hvis Fod saa siittig render Til Horens Huns og Seng, Hvad har du der at gisre? Er det den rette Vey? Du stal det see og hore. Det gaaer ustraffet ey. 6. er glvcs big i Skrifter Erempler nok derpaa, Af gamledags Bedrifter Man kan det nok forstaae; et ionnet Daviv ilde, Som sov hos fremmed Viv,' Hvor mange maatte fpilde For famme Synd sit Liv? )-( 2 7. Slig

8 7- Stig mlg. hvad var Aarfage, O Samson! til din Dod? At du lodst dig bedrage Til Horens blode Skiov, Du roser lidt af Kiobet, Der Dalila dig bandt, Din' Svne g'k i Lobet Og Styrken flcr forsvandt. 8. Hun, som din' Kinder klapper, F^iin klipper og dit Haar, Den Win, Fru Venns tapper Vel blank i Glasset staaer, Den dog derefter giver Endodelig Forgift; Ach! ach! hvor mange bliver Forgiort ved flig Bedrift. 9- Se?, Gibea dm Stolte, Hvt blev den odelagt? Den Skioge det forvolte, Den de voldtog med Magt, End havde Troja standen, Har ey Helena v«rt. Dog flog en Heldt den anden Til Jorden u-forfardt.

9 I O. Den forste Verdens Dage Forgik i Flodens Lund, Der hver Mand vilde tage En Hore til sin Brud: Saa flukte GUD de Brande, Sig selv ey flnkke vil, Saa bar den glatte Pande Voldt mangt et blodigt Spill. ii. Hor nu du unge Daare Hvad btlder du dig ind! Hvi elfter du saa saare Den rode Noftns-Kind? Hvad ere Lcrber blede? Hvad vel-gestaltet Form i Det er jo kun en Fode For Jordens trybend' Orm. 12. Naar du din Fod vil dreye Til Horens Huus at gaae. Da ^caerdu vaa de Vcye, Der sticcr til Dodsens Vraae/ De hvide Marmor-Stotter, Hvorpaa du stodcr an, For dercs Skyld du flotter Til Polens brcde Plan. ^ ):( Z IZ. Du

10 » Du ikal der ikke hore Music og Jomfrue-Sang, Der andet er at giere. End gaae Spadsere-Gang; Udgangen vaa din Tlccdc Da bliver Ild og Becg, Forseent sta! du begrade, Vellystens kaade Leeg.. '4- Da bliver forst forbandet Den Dag, den Did og Stund, Du dig med Skisaen blandet, Og kyste hendes Mund; Du ril Razitzon da vilde Äld Verden byde Fal; Det bliver da forslide, Du det vel finde stal. 15. Dernest du lille Pige, Som smuk af Skabning est, Det bor mig og at sige, Hvad dig bcavemmer best; Det er af GUS en Gave, At veere dannet vel, Naar du derhcs kand have En kyvst og tugtig Sial. i6. Har

11 16. Har GUD tig vilder pryde Mcd Dcyligbcd i Kind, Da bor tiq frem at byde En DmUOcd i Sind; Da kand man om dig sige Og ter mcd god Bcsteed: See/ ice, der gaaer cn Pige Mcd dobbelt Dcylighcd! i?. Dct er vei smnkt at bcere Et Flcerre-Baand af Gulv, Mm smutter,?al dcn vcrre, Dcr lever dydesnld, Hvis det dig c» bcfalder, Da maa du sikker tro, At alle Mand dig kalder En Guld-bordyrct Soc. 18. Det Legem GUD dig ftienker. Et HErrcns Tempel er. Men hvo GUds Tempel kranker, Den straffer GUD i scrr, Det ladcr Pigcr ilde, At gaae for tidt i Dantz, De kand dcrved forspilde Jomftuens 2Ere-Kantz. )< 4!9> DU

12 Du burde dog betanke, At LEren er den Ting, Man ey jaa lcrt maa kromke Og lade staae paa Spring; Naar hnn engang bortlober, Og fcrldeö fta dlg vcrk, Du den igien ey kiober For Crcrsi Pcnge-Sak. ' 2O. Der staaer, om man vil agte En Lov l Moi'e-Bog Hvad Kar man ey tiltakte Og stod foruden Lang, Det ffulde Folket denune " U-reent og fuldt af Skam, Her nu, lwad dtg tnon somme, Som forer aaben Kram. 21. Vil man nu ret betmgte Det jamme Srriftens Sprog, Da bor enhver dig <?gte For et u-remligt Drog, U-reen og uden gere, U-reen cevindelig, U-reen din Krop ssal vcrre Til du omvender dig. 22.

13 Derfor hvis du befinder Dig styldig for din GUD, See til din' Taarer rinder Med Hierteus Anger ud/ Lad dig bedrevet senke" For JEsu Fodder ned, EU O stal dig det betcrnke Til ald Barmhjertighed. 2Z. Est du u-reen befunden Som en ford«rvet S<rk, See, JEfu Blod er runden, Der toer din Smitte vak, Naar du ved Troen foger Til hannem hierteiig, Du ffalt med alle Skioger Indgaae t Himmerig. 24. Du ZZgte-gifte Qvinde, Hor mig et Ord og to, Du som dig lader sinde El) mod din Hnusbond tro; Hvad har du at bestille I lose Fslkes Huus 5 Din Synd dig vist ssal ssille Fra GUds Ansigtes Lins. X Dll

14 25. Du LEgtestab v'l have Kun t!l et Syndc-Skinl, Og vil begierüg goave Af frcmwkt Brod og Suul» Den staalne Mad vcl smager For Munden ofre sod, Men mange derved tagcr Med Spor Im egen Dod. 26. Man kand med Konst vel temme En Hnnd at blive lroe, At han ftal boldes hienime, Og en til andre saoe; Mcn Or'.nde! du foragter Din Herres Ki«rlighed, Du el- s. m den der fragter Sil Skib ti! u fri Stev. 27. Men bvor dit Skib md vanker, Og bruger sin Seyiatz, Det pag de blinde Banker Dog eengang gaaer i Knaiz, Og senkcr ned ti! Grunden Med Gods og Vrag og alt, Og aldrig merre funden, Saa blir den Synd betalt Dm

15 Din' Born og stal unvgielde Din Synds U tugtighed. De stal sit Hoved hcclde For det af dig er skeed, Dem i?al af onde Tunger For din Skizld ffce Fortrccd, At k»ldes Hore-linger, Og cn n-lovlig S«d. 29. GUds Lov vil og forblide. At ingen Horc-Soed Skal noget Embed mide. End ei? i ttend' Leed, Og aldrig ind at komme For HErren GUD at staa Udi hans Helligdomme, Dertil at passe paa. ^ Zc>. Dern-rst dn Mands Perfone, Som i Hunsholvnmg boer, Og gaaer til andres Kone, Din Svnd er lige stor; Du bor ey meer undffyldes End fom et Ovinde-Kion, Naar Syndsens Skievpe fyldes,- Saa faaer du vel din Lon. zi. Du

16 Du handler med din Finte, «som Fanden med sin Sikd, Om Natten han sin Klinte I Jorden kastcd ned; Der andre Folk de sove, Da gik han hcn at saae Dog torde han ey vove Den Hierning ved at staae. Z2. Du og med Fanden kaster Din Scrd i frcmmct Jord, Og sidcn derfra haster, Naar Gicrnmgen er giort; Dn5iacr, som tu ey drister For «skams»skyld hoste ind See, hvor dig Satan frister, Og har forgiort dit Sind! ZZ- Du tilmed og ey tover, Til Tagen bryder frem, Fordi det Verk du sver, Er Nattens Handel flem; Du ligner rct en Ugle, Hun hader Soel og Dag, Hvi skulle jaadan Fugle Boe under smutte Tag Z

17 Vee vare deres Fodder, Zi> andrcs Qoinder gaaer! Veedig! dergaacrpaa Kloder, Bit Llv i Fare staaer; Om Mandcn i det samme Dig fandt, og du blev faldt, Da laac du til stor Skamme I eget Blod omvcrldt. Z5. Saa lad enhver Mand nyde Sin Hnltm sclv i Noe, Du skal det Baand en br»de, Dcr giort er mellem to; To kand i Seng og Scrde Forliges altiid vel, Men kommer her ben Trede, Da gieres stor U-stiel. z6. Du veedst vel, hvor den Slange, Der keob i Paradiis, Den giorde kraaget Gange Blandt Greener, Bark cg Mis, Men see! den var Aarsagen, Hvorfor at Adam falt, Og Eva blev bedragen Af samme Orms Gestalt. 37. Brug

18 Bevare GUD os alle Fra saadan Rytteri! Og om vcr nogen ralle Hen paa losagtig Sti, Paa rette Vey dem viisc, O HErrc! naadelig, Saa vtllc vi dig prise Her og i Himmerig.»

19 >

20