Miljøgodkendelse af svinebruget. Charlottendal. Overgårdsvej Havndal

Transkript

1 Miljøgodkendelse af svinebruget Charlottendal Overgårdsvej Havndal

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Matrikel nr. Cvr. nr. P-nr. Ejer af ejendommen Driftsansvarlig Charlottendal Overgårdsvej Havndal 21 a mfl., Udbyneder by, Udbyneder Christian Gæmelke Overgårdsvej Havndal Christian Gæmelke Listebetegnelse I 101 a) Anlæg til husdyrproduktion for mere end 270 dyreenheder, hvis mindst 90 % af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise indtil 30 kg eller 750 stipladser. Tilsynsmyndighed Mariager Kommune Godkendelsens dato 8. november 2006 Næste revurdering af godkendelsen år 2014 BILAG Bilag 1 Situationsplan over ejendommens bygninger. Bilag 2 Placering af gyllebeholdere og naboafstande. Bilag 3 Udspredningsarealer. Bilag 4 Lugtberegning. ØVRIGE SAGSAKTER Ansøgning af 15. juni 2006 med bilag. VVM-redegørelse og regionplantillæg fra Århus Amt, november Miljøgodkendelse med jnr udarbejdet af Miljøcenter Østjylland I/S, Østergade 9, 8370 Hadsten Side 2 af 17

3 Indholdsfortegnelse: Registreringsblad 2 Indholdsfortegnelse 3 GODKENDELSE 4 VURDERING AF PROJEKTET 4 Baggrund 4 Beskrivelse af projektet 4 Placering 4 Bedste tilgængelige teknik 5 Forudgående offentlighed 5 Generelt 5 VILKÅR FOR GODKENDELSEN SAMT BEGRUNDELSE OG VURDERING 7 Generelt 7 Produktionsniveau 7 Husdyrgødning 7 Støj 8 Skadedyrsbekæmpelse 9 Luftforurening 9 Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 11 Spildevand 13 Affald 14 Uheld 14 Ophør 15 Egenkontrol 15 TILSYN 16 OFFENTLIGGØRELSE 16 KLAGEVEJLEDNING 17 Lovgrundlag 17 Side 3 af 17

4 GODKENDELSE Mariager Kommune godkender i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 33 svinebruget Charlottendal beliggende Overgårdsvej 2, Udbyneder, 8970 Havndal, under henvisning til de oplysninger, der er indkommet i sagen. Godkendelsen omfatter denne ejendom samt de udbringningsarealer, der er omtalt. VURDERING AF PROJEKTET Det vurderes, at svinebruget ved at overholde lovgivningen og de stillede vilkår kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne væsentlig forurening. Baggrund Mariager Kommune har modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af 15. juni Produktionen ønskes udvidet fra de nuværende 700 søer, smågrise og 500 polte svarende til 268,5 dyreenheder til 950 årssøer, smågrise 7,2 30 kg og 700 polte svarende til 403,8 dyreenheder. Grænsen for godkendelsespligt er 270 dyreenheder i årssøer med smågrise til 30 kg, og produktionen skal miljøgodkendes, inden udvidelsen må foretages. Den eksisterende klimastald udvides med 800 m 2, og der etableres to gyllebeholdere på hver 3000 m 3 i forbindelse med de to eksisterende beholdere i det åbne land Både nye og gamle stalde har delvise spaltegulve med 1/3 spalteareal. Beskrivelse af projektet Der henvises til ansøgningen af 15. juni 2006 (kan rekvireres som en sagsakt) samt oplysninger givet i forbindelse med VVM-sagsbehandlingen. Ansøgningen er udarbejdet af LandboCenter Randers-Viborg. Der har desuden været møde på ejendommen den 3. juli 2006 for indhentning af yderligere oplysninger. Ejer driver ikke andre ejendomme. Placering Svinebruget er beliggende i landzone nord for landsbyen Udbyneder. I kommunplanen for Mariager er det anført, at landzonebestemmelserne er af betydning for jordbrugserhvervene, befolkningens rekreative interesser og beskyttelsen af areal- og naturressourcer. En markparcel ligger i et område, der er udlagt til vindmøllepark med mulighed for udnyttelse til landbrugsdrift. Udbringningsarealene afvander til Mariager Fjord og til Randers Fjord, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde: Habitatområde 14, EF-fuglebeskyttelsesområde 15 samt Ramsarområde 11. Godkendelsen må ikke indebære forringelse af områdets naturtyper eller medføre betydelige forstyrrelser for de arter, området er udpeget for (ifølge 4 i bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder nr. 477 af 7. juni 2003). Ved at følge de stillede vilkår, som bl.a. indeholder Regionplantillæggets krav for at beskytte naturtyperne, er det Mariager Kommunes vurdering, at ovennævnte bekendtgørelse overholdes. Den eksisterende klimastald til smågrise udvides mod nord, og i den forbindelse etableres også en ny fortank (bilag 1). Desuden opføres to gyllebeholdere på hver 3000 m 3 i en større afstand fra anlægget, dvs. ca. 480 meter mod nordøst, hvor der i forvejen står to gylletanke. Side 4 af 17

5 Den korteste afstand fra en staldbygning til nabobeboelse er 350 meter (udkanten af Udbyneder by). Her ligger også den nærmeste samlede bebyggelse, landzonebyen Udbyneder. Byen er udlagt til blandet landsbybebyggelse i form af landbrug, boliger samt visse erhverv. Den korteste afstand fra en gyllebeholder til nabobeboelse er ca. 200 meter - fra Overgårdsvej 8 til en af de eksisterende beholdere. Afstanden fra de nye gyllebeholdere til nabobeboelser bliver ca. 300 meter. Afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens 4 og 6 for placering af ny stald og gyllebeholdere bliver overholdt. Bedste tilgængelige teknik Både de eksisterende og de planlagte svinestalde har delvist spaltegulv med 1/3 spalteareal i hele staldkomplekset. Herved nedsættes ammoniakfordampningen i forhold til traditionelle fuldspaltegulve (er beskrevet som et BAT-byggeblad fra dansk Landbrugsrådgivning). Desuden etableres overbrusning af gødearealet, hvorved udsendelsen af både lugt og ammoniak nedsættes. Fytase tilsættes hjemmeblandet foder, hvilket giver en bedre effekt af fytasen, end ved færdigkøbt tørfoder, hvor en del ville blive ødelagt af varmebehandlingen. Fytase øger grisens mulighed for at fordøje naturligt fosfor i kornet, så en reduceret mængde vil passere ufordøjet gennem grisen. Forudgående offentlighed Ansøgningen om udvidelse har været annonceret som en del af Århus Amts debatoplæg til regionplantillæg i marts Der indkom kommentarer fra naboer. Udkastet til miljøgodkendelse blev desuden sendt i partshøring den 14. august 2006 hos seks naboadresser. Der er bl.a. indkommet kommentarer angående: a. Lugt og ammoniakforurening fra gyllebeholderne, når der ikke er flydelag. b. Transport ad grusvej. Disse kommentarer vurderes under de enkelte punkter om vilkår. c. Beplantning omkring gyllebeholderne. Beplantning vil blive taget op i forbindelse med landzonetilladelse eller byggetilladelsen. Generelt Godkendelsen omfatter de miljømæssige forhold, der er beskrevet i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 1 og i godkendelsesbekendtgørelsen 2, samt i vejledningen i godkendelse af husdyrbrug 3 dvs. forhold af betydning for det eksterne miljø. Denne godkendelse er således ikke en godkendelse efter Arbejdsmiljøloven, der administreres af Arbejdstilsynet. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser, herunder byggetilladelse fra kommunen til stald og gyllebeholdere samt evt. landzonetilladelse til gyllebeholderne. Der gøres opmærksom på, at øvrig lovgivning, som ikke er nævnt i denne godkendelses vilkår - fx den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse - naturligvis også skal 1 Lov om Miljøbeskyttelse, lov nr. 358 af 6. juni 1991, Jf. bek. nr. 753 af 25. august Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, Bek. nr. 943 af 16. september Vejledning om godkendelse af husdyrbrug, Nr Side 5 af 17

6 overholdes. Vilkårene i godkendelsen er som hovedregel kun stillet for de punkter, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at kravene skal være mere vidtgående end de generelle bestemmelser. Inden etablering eller ændring af anlæg som fx stalde, afløb eller anlæg til gødningsopbevaring, skal der indgives anmeldelse til kommunen. Der skal ligeledes indgives anmeldelse, inden der foretages ændringer af dyreholdet, driften eller udspredningsarealet. Kommunen tager herefter stilling til, om ændringen er godkendelsespligtig. Århus Amt har udarbejdet et regionplantillæg med VVM-redegørelse, som offentliggøres samtidig med denne miljøgodkendelse. Forudsætningerne i regionplantillægget er indarbejdet i denne godkendelse: Krav om maksimalt overskud af kvælstof fordelt på oplandet til Randers Fjord og oplandet til Mariager Fjord og krav om fosforbalance. Der forekommer ikke oplag af stoffer i sådanne mængder, at virksomheden er omfattet af Risikobekendtgørelsen. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet sted. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens dato. Såfremt bedriftens størrelse derefter har været på et lavere niveau i mere end 3 år, vil det tilladte maksimum blive vurderet på ny. Godkendelsen gives under forudsætning af, at nedenstående vilkår overholdes: Side 6 af 17

7 VILKÅR FOR GODKENDELSEN VILKÅR GENERELT A1 Et eksemplar af nærværende godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig på landbruget, og driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. A2 Landbrugets indretning og drift skal miljømæssigt være i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen, dog med de eventuelle ændringer, der fremgår af vilkårene. VILKÅR FOR PRODUKTIONSNIVEAU B1 Godkendelsen omfatter en besætning på 950 årssøer med en årlig produktion af op til smågrise (7,2 30 kg) samt 700 polte, svarende til 404 dyreenheder. B2 Antallet af søer og vægten af smågrisene kan variere i mindre grad indenfor 404 dyreenheder efter anmeldelse til kommunen. Begrundelse og vurdering - produktionsniveau Miljøgodkendelsen og de miljømæssige vurderinger bygger på ovennævnte produktion. Af hensyn til fleksibiliteten i forhold til efterspørgselen er det accepteret, at afgangsvægten for smågrisene kan ændres lidt, forudsat at grænsen på 404 dyreenheder overholdes. VILKÅR FOR HUSDYRGØDNING C1 Opbevaringsanlæggene for husdyrgødning på ejendommen skal have en opbevaringskapacitet på mindst 9 måneder for gylle. Begrundelse og vurdering - husdyrgødning Opbevaringskapacitet Der stilles krav om 9 mdr. kapacitet for gylle, hvilket er en skærpelse i forhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens minimum på 6 mdr, for at tage højde for vanskelige udbringningsforhold om vinteren forårsaget af vejret. Gødningen håndteres hovedsageligt som gylle, og der forventes produceret ca t om året inkl. vaskevand og regnvand, hvilket er mere end normtallene i landbrugets byggeblad nr fra Grisene tilskyndes til at drikke mere vand af hensyn til besætningens sundhed. Gyllen pumpes fra de to fortanke ud til gyllebeholderne i en 600 meter lang pumpeledning. Der er på ejendommen to eksisterende gyllebeholdere på 2000 m 3 fra 1996 og på 3000 m 3 fra 2004, og der bygges i forbindelse med udvidelsen to nye beholdere på hver 3000 m 3. Med to fortanke og gyllekanalerne giver det i alt m 3. Dette svarer til ca. 12 måneders opbevaringskapacitet, som opfylder kravet. Der blev udført 10-års beholderkontrol på den ældste gyllebeholder i år. Dybstrøelse fra sostalden lægges direkte i gyllebeholder. Harmoniareal Husdyrgødningsbekendtgørelsen stiller et generelt krav om 1,4 DE pr. ha, hvorved det nødvendige udspredningsareal for dyreholdet er på 288,5 ha.

8 Århus Amt har i VVM-sagsbehandlingen accepteret disse arealer (bilag 3): Ejendommen ejer Anden ejet ejendom Gødningsaftaler I alt 153 ha (blå) 38 ha (gul) 171 ha (rød) 362 ha Harmonikravet er således opfyldt. Faktisk bliver gødningstrykket nedsat, så der udbringes 1,2 DE/ha på egne arealer og 1,0 DE/ha på aftalearealer. Plantedirektoratet er i øvrigt tilsynsmyndighed for harmoniforholdene. Der gøres opmærksom på, at eventuelle ændringer i udspredningsarealerne skal screenes i henhold til VVM-reglerne. Ejerkrav Ejerkravet i henhold til bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav nr. 824 af er på 187 ha. Heraf skal mindst 125 ha høre under adressen, medens resten kan høre til anden ejet ejendom eller være 5-årige tinglyste aftalearealer. Ejerkravet opfyldes med 153 ha, der hører til adressen og 38 ha på anden ejet ejendom. Jordbrugskommissionen er tilsynsmyndighed for disse regler. VILKÅR FOR STØJ D1 Svinebrugets bidrag til støjniveauet målt ved boliger i det åbne land eller ved skel til nabobeboelse i landsbyen Udbyneder må i intet punkt overstige følgende grænseværdier: Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Hverdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) ref. tid 1 time Nat Kl db(a) ref. tid ½ time D2 D3 Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige 55 db(a) ved boliger. Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne. Begrundelse og vurdering - støj Det vurderes, at svinebruget skal overholde støjgrænserne for Type 3. Blandet bolig og erhverv i støjvejledningen nr. 5 / 1985, både for naboejendommene i det åbne land og for landsbyen Udbyneder. Landsbyen er landzoneområde og er udlagt til blandet landsbybebyggelse. Støjkilderne vil hovedsageligt være ventilationsanlæggene og foderfremstillingen, samt højtryksrensning og kompressor. Desuden vil korntørring i sæsonen august-september give et højere støjniveau. De daglige aktiviteter omkring foderfremstillingen vil hovedsageligt foregå indenfor normal arbejdstid. Foderfremstillingen foregår i en lukket bygning. Side 8 af 17

9 Færdsel på ejendommens areal vil desuden bidrage til støjniveauet. Der er 350 meter fra foderladen til den nærmeste beboelse mod syd, og det vurderes, at støjgrænserne vil blive overholdt. Antallet af transporter om året forventes ændret således: FØR EFTER Afhentning af smågrise Afhentning af døde dyr Udbringning af gylle Levering af foder Handelsgødning, olie o.a I ALT Transportniveauet øges samlet med 40 %. En tredjedel af husdyrgødningen vil blive udbragt på arealer, der ligger syd for ejendommen og vil medføre transport gennem Udbyneder. Transportvejene er vist på bilag 3. Levering af foder og kørsel med grise vil så vidt muligt ske indenfor normal arbejdstid. Der er fra naboer fremsat ønske om, at en grusvej ikke må benyttes til færdsel med landbrugsmaskiner. Der er tale om en privat fællesvej, som vedligeholdes af både naboer og ansøger. Det vurderes imidlertid, at støjen ligger på et niveau, der må accepteres, når man bor på landet. VILKÅR FOR SKADEDYRSBEKÆMPELSE E1 Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse således, at der ikke opstår væsentlige gener i form af flueplage for de omkringboende. E2 E3 Fluebekæmpelsen skal foretages i overensstemmelse med de til enhver tid nyeste retningslinier fra Danmarks Jordbrugsforskning, skadedyrlaboratoriet. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Begrundelse og vurdering skadedyr Fluer i stor mængde kan give anledning til gener hos naboer. Gyllekanaler og strøelse er gode udklækningssteder for fluerne, så en særskilt bekæmpelse vil ofte være nødvendig og stilles derfor som krav. Retningslinierne angiver en række afprøvede metoder og opdateres løbende, se evt. hjemmesiden Retningslinier for fluebekæmpelse på gårde med husdyr. På ejendommen anvendes rovfluer i gyllekanalerne til bekæmpelse af stuefluens larver. Desuden vil overbrusning af gødearealet mindske fluernes udklækningssteder. VILKÅR FOR LUFTFORURENING F1 Lugt og støv Svinebrugets drift skal indrettes således, at der ikke opstår væsentlige lugt- eller støvgener for omkringliggende nabobeboelser. Tilsynsmyndigheden vurderer i forbindelse med en eventuel klage, om generne er væsentlige. F2 Der skal jævnligt gøres rent i staldene. Bund- og vægflader skal så vidt muligt holdes tørre for at mindske lugtgenerne. Side 9 af 17

10 F3 F4 Ventilationsfirmaets instruktioner for vedligeholdelse af ventilationsanlæggene skal følges. Ventilationsanlæggene skal rengøres jævnligt og justeres efter behov, fx en gang om året. Udover bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen 18 og i Skov- og Naturstyrelsens logbog gælder dette: Ved udbringning af gylle skal hver enkelt gyllebeholder tømmes på én gang, dvs. indenfor en samlet periode på 7 dage. Efter tømning af hver gyllebeholder skal der etableres et tæt flydelag i løbet af 3 arbejdsdage. F5 De to nye gyllebeholdere skal placeres, så der er mindst 300 meter fra en nabobeboelsesbygning til nærmeste væg på de nye tanke. De to gyllebeholdere skal dog af hensyn til VVM-screeningen stadig ligge i det byggefelt ved pumpeledningen, der er angivet på bilag 2. Begrundelse og vurdering - luftforurening Lugt Der vil hovedsageligt være tale om forurening i form af lugt fra staldene. Desuden vil det lugte i forbindelse med udkørsel af gylle, dog i begrænsede perioder forår og efterår. Gyllen udbringes med slæbeslanger eller nedfælder. Ventilationssystemet renses en gang om året. Lugt (og støj) gener i forbindelse med udbringning vurderes at være almindelige i et landbrugsområde og må tåles af de omkringboende. Der kan foretages en lugtberegning i henhold til FMK s model fra Beregningen viser, at lugtemissionen fra staldene vil stige således, at afstanden for væsentlige gener fra staldene hen til enkeltboliger i landsbyen øges fra 140 meter ved eksisterende drift til 180 meter efter udvidelsen (bilag 4). Geneafstanden hen til beboelse i landsby eller samlet bebyggelse (Udbyneder) øges fra 250 til 320 meter. Ingen beboelser ligger indenfor de to nævnte lugtgenegrænser. Nærmeste beboelse i det åbne land har en afstand på 460 meter til stalden, og nærmeste beboelse i landsbyen ligger 360 meter fra stalden. Det vurderes derfor, at svinestaldene ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener for naboerne. Der kan ydermere forekomme lugtgener fra opbevaringen af gylle i gyllebeholderne. Man har ikke beregningsmetoder, der kan sige noget om genegrænser for lugt fra gyllebeholdere. Der er imidlertid i det seneste år og i forbindelse med partshøring indkommet klager fra naboerne over lugt fra de to eksisterende gyllebeholdere - i de perioder, hvor der ikke var flydelag på beholderne. For at imødekomme naboklagerne bliver der derfor stillet vilkår, som a) skærper de generelle bestemmelser om flydelag og b) placerer gyllebeholderne længere væk fra beboelserne. Skov- og Naturstyrelsens logbog giver anvisninger på, hvad der skal til for at etablere et tæt flydelag på De eksisterende gyllebeholdere er placeret med hhv. 210 og 270 meter til nærmeste beboelse Overgårdsvej 8. De to nye gyllebeholdere skal placeres mindst 300 meter fra beboelse, hvilket er en skærpelse i forhold til den oprindelige ansøgning. Sammen med Side 10 af 17

11 vilkåret om hurtig tømning og re-etablering af flydelaget vurderes det, at lugtgenerne må være ganske kortvarige og ikke af væsentligt omfang. Der gøres opmærksom på, at husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om fast overdækning, hvis flydelaget ikke følger vilkårene, også er gældende. Ammoniak Der vil være en stigning i ammoniakfordampning fra stalde, lager og udbringning fra til kg N/år. Århus Amt har i regionplantillægget vurderet, at ejendommens bidrag til ammoniakdepositionen ikke vil medføre, at de nærmeste naturområder (strandeng, rigkær, skov, eng, overdrev og mose) bliver væsentligt påvirket. Amtet har vurderet, at den ændrede placering af gyllebeholderne ikke vil ændre påvirkningen af naturområderne. VILKÅR FOR BESKYTTELSE AF JORD, GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND G1 Gylle I forbindelse med påfyldning af gyllevognen må der ikke spildes flydende husdyrgødning på jorden således, at der er fare for forurening af jord, grundvand, vandløb eller dræn. G2 Sprøjtemidler Påfyldning af marksprøjten skal foregå på en befæstet plads med afløb til en opsamlingsbeholder. Hvis der ved et uheld løber sprøjtemiddel i opsamlingsbeholderen, skal indholdet straks fortyndes og udspredes på den mark, der skulle sprøjtes. G3 G4 Ved påfyldning af vand til marksprøjten skal der anvendes en særskilt mellembeholder, så tilbagesug til vandforsyningen forhindres. Tappehanen eller vandslangen skal være fjernet eller hævet over vandoverfladen, inden vandet iblandes sprøjtemiddel. Vask af sprøjteudstyret indvendigt skal foretages med medbragt rent vand, medens marksprøjten står på marken, og skyllevandet skal udspredes på marken. Vask af sprøjteudstyret udvendigt skal foregå på et befæstet areal med afløb til opsamlingsbeholder, og vaskevandet skal tilledes gyllebeholderen. G5 G6 G7 Flydende foder Flydende foder eller gødningsstoffer må ikke ved spild kunne afledes til dræn eller vandløb. Udleveringsrampen Gødning og vaskevand fra udleveringsrampen skal ledes til gyllekanalerne eller til en opsamlingsbeholder og videre til gyllebeholderen. Olietanke Opstilling, drift og sløjfning af nye, overjordiske olietanke skal mindst overholde kravene i olietankbekendtgørelsen, for tiden nr. 633 af og nr. 818 af Side 11 af 17

12 G8 Kvælstof Kvælstofoverskuddet på ejede udbringningsarealer i oplandet til Randers Fjord må ikke overstige det nuværende overskud på kg N/år, når den ikke-udnyttelige del af husdyrgødningen afsat til aftalearealer medregnes i kvælstofregnskabet. Kvælstofoverskuddet på ejede udbringningsarealer i oplandet til Mariager Fjord må ikke overstige 12 kg N pr. ha pr.år, når den ikke-udnyttelige del af husdyrgødningen afsat til aftalearealer medregnes i kvælstofregnskabet. Beregningen skal foretages efter de principper, der er anvendt i regionplantillægget. G9 Fosfor Fosforoverskuddet på udbringningsarealerne samlet set må ikke overstige 0 kg P/år. Beregningen skal foretages efter de principper, der er anvendt i regionplantillægget. Begrundelse og vurdering jord, grundvand og overfladevand Gyllen udbringes med en gyllevogn, der er udstyret med kran som rækker ind over gyllebeholderen således, at evt. overløb i forbindelse med påfyldning af vognen vil spildes i gyllebeholderen og ikke på jorden. Vilkårene om sprøjtemidler stilles, fordi der kun skal ganske lidt sprøjtemiddel til at forurene et vandløb eller en drikkevandsboring. Spild af sprøjtemiddel på grusbund eller ved et regnvandsdræn skal derfor forhindres. Tilsynet med opbevaring af sprøjtemidler er fra 1. april 2006 overgået til Plantedirektoratet, så der er ikke stillet vilkår om dette. Sprøjtemidlerne opbevares om vinteren i et aflåst rum uden afløb (fyrrum), og om sommeren i en svineboks i stalden. Der er ikke afløb fra boksen, som vil blive sikret med hønsetråd som aflukke og en lås på lågen. Påfyldning af marksprøjte foregår med brug af mellembeholder. Vask af marksprøjte foregår på en betonvaskeplads med sandfang og afløb fra pladsen til den pumpeledning, som fører til gyllebeholderne, og er i overensstemmelse med vilkårene. Det vurderes, at koncentrationen af sprøjtemidler i vaskevand efter opblanding med gylle er så lav, at udspredning på marker kan foretages uden miljømæssige konsekvenser. Vilkårene vedrørende udleveringsrampe og flydende foder stilles for at hindre udledning af næringsstoffer til dræn, hvor de vil virke som forurenende stoffer. På ejendommen anvendes flydende foder i form af fedt. Der skal stilles en tønde under indpumperøret, så overløb bliver opsamlet. Udleveringsrampen har rist med afløb til kanalerne. Risten skal holdes ren, eller lågen skal tætnes forneden, så vaskevand ikke løber ned i det nærliggende regnvandsafløb. Halmaske modtages ikke. Olietanke De eksisterende overjordiske olietanke samt både eksisterende og fremtidige nedgravede olietanke er automatisk omfattet af de to nævnte bekendtgørelser og skal følge kravene heri. Med vilkåret om nye tanke gælder bekendtgørelsernes krav om etablering, inspektion og sløjfningsterminer således nu for alle ejendommens olietanke. Der er på ejendommen: En 5900 liter overjordisk tank fra 1999 med nr , placeret i maskinhus på betongulv uden afløb. En 2500 liter tank samme sted fra 1984 med nr Side 12 af 17

13 Kvælstof Baggrunden for kravet er, at nogle af udbringningsarealerne afvander til Randers Fjord og andre til Mariager Fjord, som er internationalt naturbeskyttelsesområde, hvor naturtyperne ikke må forringes. Samtidig har Århus Amt vedtaget en handlingsplan for Mariager Fjord, der bl.a. drejer sig om, at den samlede udledning af kvælstof og fosfor til fjorden skal nedsættes til cirka det halve. Den ikke-udnyttelige del, dvs. 25%, af det kvælstof, der afsættes til gylleaftaler, skal indgå i beregningen. Kravet i regionplantillægget om maksimalt kvælstofoverskud på kg N/år forventes at blive opfyldt ved et ændret sædskifte, ved at halmen fra vinterbyg og hvede fjernes fra arealerne ved Mariager Fjord, og ved at mængden af råprotein i foderet nedsættes i forhold til normen. Overskuddet til jordpulje og udvaskning på arealerne ved Randers Fjord forventes herved at falde fra til kg N/år. Der er således ikke problemer med at overholde kravet. Overskuddet til jordpulje og udvaskning på arealerne ved Mariager Fjord forventes at falde fra til kg N/ år, svarende til 12 kg N pr. ha pr. år, hvilket svarer til kravet. Godkendelsen medvirker således til at opfylde handlingsplanen. Fosfor Baggrunden for kravet er, at udbringningsarealerne afvander til internationale naturbeskyttelsesområder, hvor naturtyperne ikke må forringes. Samtidig har Århus Amt vedtaget en handlingsplan for Mariager Fjord, der bl.a. drejer sig om, at den samlede udledning af kvælstof og fosfor til fjorden skal nedsættes til cirka det halve. Kravet i regionplantillægget om fosforbalance forventes at blive opfyldt ved tilsætning af fytase til hjemmeblandet foder, hvorved fosforindholdet i gyllen mindskes fra normtallet på 0,9 kg P/ton til 0,6 kg P/ton. Samtidig dyrkes en større del af bedriftens arealer med non-food raps, der optager store mængder fosfor, og eksporteres væk fra ejendommen. Overskuddet til jordpulje og udvaskning forventes samlet at falde fra 1680 kg P/år til 0. VILKÅR FOR SPILDEVAND H1 Sanitært spildevand fra mandskabsrum skal ledes til særskilt anlæg for husspildevand. H2 Spildevand fra vask af stalde betragtes som flydende husdyrgødning, som skal ledes til en gyllebeholder, da det kan indeholde rester af foder og gødning. Begrundelse og vurdering - spildevand Sanitært spildevand må ikke ledes til opbevaringsanlæg for husdyrgødning. Der er således ikke tale om spildevand ifølge definitionen i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Tilladelse til afledning af sanitært spildevand skal søges hos kommunen. Husspildevandet ledes til to septictanke. Vand fra vask af stalde afledes til gyllekanalerne og opfylder vilkåret. Side 13 af 17

14 VILKÅR FOR AFFALD I1 Affald skal opbevares på en måde, som ikke medfører forurening af omgivelserne, herunder jord, grundvand, vandløb eller luft. I2 I3 Der skal foreligge dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald fx i form af kvitteringer fra aftagende firmaer. I tidsrummet indtil afhentning skal døde dyr opbevares således, at de er afskærmet mod hunde og vilde dyr på en måde, så der ikke opstår uhygiejniske forhold. Døde dyr skal afhentes hurtigst muligt, større dyr senest efter 2 dage, mindre dyr senest efter 1 uge. Begrundelse og vurdering - affald Opbevaring og bortskaffelse af affald skal følge de gældende regulativer. For tiden gælder: Regulativ for Erhvervsaffald, udarbejdet af I/S Fællesforbrænding (tlf ) og Regulativ for Farligt Affald , udarbejdet af I/S Mokana (tlf ). Der er i regulativet bl.a. krav til opbevaring af farligt affald som fx spildolie: Affaldet skal opbevares under tag og på fast tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord eller vandløb. Farligt affald skal afhentes af en af de godkendte transportører. Der er dog mulighed for at bortskaffe affaldet til et andet firma, hvis kommunen har meddelt fritagelse. Desuden skal landbruget registrere alle affaldstyper på stamkort. Blanketter fås ved henvendelse til kommunen. Døde dyr og andet animalsk affald må ikke nedgraves eller opbevares sammen med gødning, men skal bortskaffes til en godkendt destruktionsvirksomhed i henhold til EUforordningen om animalske biprodukter (bekendtgørelse nr. 355 af 19. maj 2003). Fødevareregionen er kontrolmyndighed for bortskaffelsen. Døde dyr opbevares indtil afhentning i kølecontainer eller under kadaverkappe, som er placeret ved indkørsel nr. 2 til ejendommen (ses på bilag 1) og opfylder vilkåret. Olieskift foregår på et maskinværksted. Kanyler opbevares i kanylebeholder og medicinrester i køleskabet i staldrummet og afleveres på den kommunale genbrugsplads. VILKÅR FOR FOREBYGGELSE AF STØRRE UHELD J1 Landbruget skal indrettes og drives således, at spild og andet utilsigtet udslip af forurenende stoffer forhindres og forebygges. J2 J3 Pumpning af gylle fra stalden til gyllebeholder og fra gyllebeholder til gyllevogn skal ske under opsyn. Pumpeanlægget til og fra gyllebeholderen skal være udformet, så pumpen ikke kan aktiveres ved et tilfælde. Ved uheld der afstedkommer risiko for forurening af miljøet skal beredskabet straks orienteres via tlf Begrundelse og vurdering - uheld Gyllen pumpes fra fortanken til rørledningen, der fører ud til gyllebeholderen ved hjælp af en traktormotor og under opsyn. Aktiveringen kan således ikke ske tilfældigt. Der er propper mellem sektionerne i gyllekanalerne, og hver sektion tømmes for sig. Side 14 af 17

15 I tilfælde af strømsvigt på ventilationssystemet, vil alle spjæld åbnes automatisk af hensyn til grisenes velfærd. VILKÅR FOR OPHØR K1 Ved ophør af driften på ejendommen skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende tilstand. Begrundelse og vurdering - ophør Hermed menes fx fuldstændig tømning af gyllebeholder og bortskaffelse af diverse affaldstyper efter reglerne. Ved ophør af driften menes ophør af dyrehold og plantebrug salg af ejendommen medfører blot, at godkendelsen bevarer sin gyldighed. Det oplyses, at svinebruget ved ophør vil sørge for, at gyllekanaler og beholdere tømmes for gødning, at gødningen spredes på markerne og at olie, spildolie og andet affald vil blive bortskaffet. VILKÅR FOR EGENKONTROL L1 Der skal hvert år udarbejdes en journal, dvs. en samling af nedenstående oplysninger, så den er klar til 1. november. Journalen skal forevises til kommunen på forlangende, fx ved tilsyn. 1. Dokumentation for produktionens størrelse: En årlig opgørelse over antal producerede slagtesvin og afgangsvægt, fx fra slagteriet. En årlig opgørelse over antal producerede smågrise, fx salgsfakturaer med afgangsvægt eller E-kontrol. 2. Servicerapport for eftersyn og justering af ventilationsanlæg, når det er foretaget. 3. Beregning af bedriftens kvælstofoverskud, opdelt i 2 dele: a. Arealerne der afvander til Randers Fjord og b. Arealerne der afvander til Mariager Fjord. Beregning af bedriftens fosforoverskud. Beregningerne foretages efter principperne i regionplantillægget. Der kan anvendes løbende gennemsnit over 3 år. 4. Dokumentation for brug af fytase i foderet. 5. Dokumentation for bortskaffelse af affald. 6. Reparation af gyllebeholder. 7. Uheld, der har medført risiko for forurening af grundvand eller vandløb. Side 15 af 17

16 L2 Kontrol af støj Såfremt kommunen får begrundet mistanke om, at vilkår D1 om støjgrænser ikke er overholdt, forlanges det, at landbruget foretager de nødvendige tiltag og efterfølgende fremsender dokumentation for, at støjgrænserne ikke er overskredet. Udgifterne hertil afholdes af landbruget. Dokumentationen skal ske i form af målinger og/eller beregninger foretaget i en periode, hvor bedriftens støjniveau under normale forhold er maksimal. Dokumentation vedrørende støj skal udføres efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. nr. 5/1984, Målinger af ekstern støj og nr. 5/1993, Beregning af ekstern støj fra virksomheder eller Orientering nr. 9/1997. Måling og beregning skal udføres af et målefirma, der er akkrediteret eller en person, der er certificeret til miljømålinger ekstern støj. Begrundelse og vurdering - egenkontrol Egenkontrol som nævnt i punktet L1 skal foretages hvert år til løbende kontrol af, at driftsvilkårene overholdes. TILSYN Kommunen har som tilsynsmyndighed ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, at ovennævnte vilkår overholdes. Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelsen af godkendelsen, må tilsynsmyndigheden som hovedregel ikke ændre vilkårene heri. Egenkontrolvilkår er dog undtaget fra denne beskyttelse. Tilsynsmyndigheden skal mindst hvert 10. år tage den samlede godkendelse op til revurdering og om nødvendigt ændre vilkårene heri. Den første regelmæssige revurdering skal foretages 8 år efter denne godkendelses dato, dvs. i Herudover skal godkendelsen tages op til revurdering i tilfælde af, at forurening fra ejendommen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudsiges, eller der er skabt teknisk mulighed for at nedbringe emissionerne betydeligt eller andre forhold nævnt i miljøbeskyttelseslovens 41 a. OFFENTLIGGØRELSE Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering i Mariager Ugeavis onsdag den 8. november 2006, som er godkendelsens dato. Følgende er samtidigt hermed underrettet om godkendelsen: Christian Gæmelke, Overgårdsvej 2, 8970 Havndal Svend Nielsen, Overgårdsvej 4, 8970 Havndal Elsebeth og Niels Johnsen, Overgårdsvej 6, 8970 Havndal Birgitte og Andreas Svoldgård, Overgårdsvej 8, 8970 Havndal Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 4, Postboks 1228, 0900 København C Århus Amt, Natur og Miljø, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg Embedslægeinstitutionen for Århus Amt, Østergade 1, 8000 Århus C Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø Friluftsrådet ved Eske Thøgersen, Sennelsgade 12, 8900 Randers Side 16 af 17

17 KLAGEVEJLEDNING Godkendelsen kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen inden 4 uger fra annonceringens dato. Klageberettiget er ansøgeren, amtsrådet, embedslægen og enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald samt visse foreninger, der er nævnt i miljøbeskyttelseslovens 99 og 100. Eventuel klage stiles til Skov- og Naturstyrelsen, men skal indsendes til Mariager Kommune, Teknisk Forvaltning, Fjordgade 5, 9550 Mariager, som sender den videre med eventuelle supplerede oplysninger. Klagen skal være forvaltningen i hænde senest den 6. december Såfremt godkendelsen bliver påklaget, vil det straks blive meddelt ansøgeren. En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, med mindre Skov- og Naturstyrelsen bestemmer andet. Det betyder, at godkendelsen kan tages i brug fra annonceringens dato, men det sker på den pågældendes eget ansvar. Søgsmål kan i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 101 anlægges ved domstolene indtil 6 måneder efter godkendelsens dato. Mariager Kommune den Laurs Sommer Formand for Teknik- og Miljøudvalget Arne Hitz Madsen Teknisk chef LOVGRUNDLAG Udover de tre regelsæt, der er nævnt i fodnoten i starten af godkendelsen, indgår følgende i afgørelsen: FMK s lugtberegningsmodel 2002: Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Kaj Boye Frandsen, Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne. Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelsen for erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. nr. 814 af 13. juli Risikobekendtgørelsen: Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr af Støjvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning om Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Side 17 af 17