Plantesundhed for gartnerlinjen

Transkript

1 Plantesundhed for gartnerlinjen Sundhedsfare i forbindelse med sprøjtning Fare ved udbringning af bekæmpelsesmidler Ved overholdelse af sikkerhedsforskrifter og korrekt brug af de rigtige værnemidler, vil der normalt ikke være nogen risiko forbundet med sprøjtning. Ulykker og uheld sker som regel på grund af: Ubetænksomhed Manglende påpasselighed Ukendskab Uheld 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 2 Døesvej Holstebro. Telefon

2 De almindeligst forgiftningsveje De mest almindelige forgiftningsveje: Oral indtagelse Cutan eller dermal påvirkning Indånding Medfører skader i hele kroppen Ved optagelse i øjne, skades kun disse. Alvorlige akutte forgiftninger: Oral indtagelse: Bevidst eller ubevidst, er hyppigste årsag Cutan og dermal, samt indånding: Mindre udbredt 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 3 Sundhedsfare for andre Situationer hvor der kan opstå fare for andre: Opbevaring af bekæmpelsesmidler sammen med madvarer. Omhældning af bekæmpelsesmidler til uoriginal emballage. Sprøjtemidler eller sprøjte står uden opsyn. Tømt, ikke rengjort emballage efterlades frit tilgængeligt. Spild. Ikke rengjort materiel som er sendt til reparation. Re-entry i lukkede rum og udendørs afgrøder Vær opmærksom på at børn og fritgående dyr er i størst fare for kontakt med bekæmpelsesmidlerne. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 4 Døesvej Holstebro. Telefon

3 De almindeligste forgiftningssymptomer Akut forgiftning (afhænger af type og påvirkning): Utilpashed (svimmelhed, kvalme, koldsved, svedeturer og hovedpine) Mavesmerter Let åndenød Uro/angst Tankemæssig forvirring (omtåget) Senere i forløbet: symptomer forstærkes, der indtræder bevidstløshed. Til slut koma og evt død, hvis forgiftningen ikke behandles. Langtidseffekt: Kræft Nedsat Reproduktionsevne Nedsat nyre- og leverfunktion Hjerneskade Lidelser i nervebanerne 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 5 Forvekslingsmuligheder Hvis man ikke er fuldstændig sund og rask, bør man ikke gå i gang med at sprøjte, da symptomer på forgiftningen kan forveksles med sygdommen. Det kan dreje sig om: Influenza Salmonellaforgiftning Forkølelse Nældefeber Osv. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 6 Døesvej Holstebro. Telefon

4 Førstehjælp I forbindelse med ulykker ved sprøjtning er det vigtigt at følge etikettens forskrifter, samt: Yde førstehjælp hurtigt efter ulykken er sket. Undgå selv at komme i berøring med bekæmpelsesmidlerne. Undgå brug af mund-til-næse-metoden ved forgiftning med Meget giftige midler. Anvend mund-til-maske-metoden. Følg den vejledning i førstehjælp der skal stå på etiketten, leverandørbrugsanvisningen eller i APB en Hvis en person under eller efter sprøjtearbejdet føler sig dårlig, søges omgående læge eller skadestue. Medbring APB, etikette, leverandørbrugsanvisning eller emballagen, så lægen ved hvilken modgift der skal anvendes. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 7 Gravides arbejde med sprøjtemidler Gravide må ikke arbejde direkte med pesticider, dvs. de må ikke: sprøjte, håndtere pesticider arbejde med planter, hvor der sidder pesticider på overfladen Der gælder særlige re-entryregler og retningslinjer for gravides arbejde og ophold i væksthuse, se 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 8 Døesvej Holstebro. Telefon

5 Personlige værnemidler Personlige værnemidler og specielt arbejdstøj skal anvendes i følgende situationer: Ved alt arbejde med væsker, maskiner og redskaber der er forurenet med sprøjtemidler. Det er fx: Fremfinding og tilbagestilling af bekæmpelsesmidler Ved opblanding af sprøjtemidler Ved udbringning af sprøjtemidler Ved rengøring af materiel der har været i kontakt med bekæmpelsesmiddel eller sprøjtevæske, fx sprøjte og traktor. Ved reparation og vedligeholdelse af sprøjten (dyserensning, dyseskift, filterrensning, skift af utætte slanger) 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 9 Værnemidler ved udbringning Ved valg af personlige værnemidler til udbringning er det følgende kriterier der bestemmer hvad der skal bruges: Hvor midlet udbringes Hvordan det udbringes Fareklasse og H-sætninger Indhold af organisk opløsningsmiddel For at finde de rigtig værnemidler skal man bruge: Etiketten, leverandørbrugsanvisningen/apb og Folde-udskema Ved sprøjtning med traktor, med lukket førerkabine, skal ventilationen være slukket, da luftfilter kan afgive giften senere. Ellers skal der bruges særligt kulfilter. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 10 Døesvej Holstebro. Telefon

6 Værnemidler ved opblanding og udbringning ny model 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 11 Handsker 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 12 Døesvej Holstebro. Telefon

7 Typer af åndedrætsværn: Åndedrætsværn Halvmaske, filtrerende Helmaske, filtrerende Luftassisteret, filtrerende åndedrætsværn Luftforsynet åndedrætsværn, med tank Luftforsynet åndedrætsværn med slange Der må max. arbejdes 3 timer om dagen med filtrerende åndedrætsværn. Hvis man inden start kan se at arbejdet tager mere end 3 timer, skal der fra start anvendes åndedrætsværn med blæser eller hjælpemotor. Der skal altid anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved brug af tågegenerator. Det skal slutte tæt og afprøves med jævne mellemrum Det skal være helt og intakt. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 13 Filtre Partikelfiltre (støvfiltre, P-filtre) : Er delt op i 3 grupper efter deres effektivitet: P1= Lav effektfilter, fjerner groft støv, anvendes ikke til sprøjtning P2=Middeleffektfilter, fjerner de fleste typer støv P3=Højekkektfilter, fjerner de fleste typer støv, samt bakterier, virus og radioaktivt støv. Gasfiltre, Filtertype mærket med bogstav og farvekode, beskytter mod: A, brun = organiske opløsningsmidler B, grå = Klor, cyanbrinte, svovlbrinte o.lign. E, gul = Svovldioxid o.lign. K, grøn = Ammoniak, o.lign Et gasfilter nedbrydes langsomt når det udsættes for dampe og luftarter. Filtrene er delt ind i klasser: Klasse 1: Lavkapacitetsfilter Klasse 2: Middelkapacitetsfilter Klasse 3: Højkapacitetsfilter 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 14 Døesvej Holstebro. Telefon

8 Luftforsynet åndedrætsværn Forsynet med luft fra kompressor / stationær trykbeholder. Luftforsyningen er ikke tidsbegrænset Lav vægt Begrænset bevægelsesfrihed Begrænset aktionsradius Forsynet med luft fra personbårne trykflasker. Stor bevægelsesfrihed Ingen begrænsning i aktionsradius Er tungt at gå med over længere tid, 5-18 kg Tidsbegrænsning på luftbeholdningen, typisk på minutter 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 15 Værnemidler i øvrigt Fælles for alle: Må kun bruges til sprøjtearbejde, rengøres hver gang efter brug eller kasseres Støvler, tætte, arbejdsbukser i støvle, sprøjtedragt udenpå, skiftes hver sæson Forklæde, vandtæt, gå ned over støvlekant Sprøjtedragt: Vandtæt, gerne lidt for stor, kan være engangs, eller til brug flere gange. Beskyttelsesbriller/beskyttelsesskærm: Skal være gennemsigtige, slutte tæt til ansigt, have stort synsfelt, sidde ordentlig fast på hovedet, antidugbehandlet 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 16 Døesvej Holstebro. Telefon

9 Værnemidler ved rengøring af sprøjter Ved rengøring af sprøjter, med vandslange, bruges mindst: Støvler Handsker Beskyttelsesbriller Evt. forklæde Hvis der under udbringningen er brugt mere udstyr, brug det. Ved rengøring med højtryksrenser bruges mindst: Støvler Handsker Overtræksdragt Beskyttelsesbriller Halvmaske med P2-filter Hvis etiketten anbefaler andet skal man altid rette sig efter etiketten. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 17 Rengøring og opbevaring af værnemidler Brugte værnemidler må ikke opbevares i førerkabine mv, men skal opbevares i kasse udenpå køretøj. Værnemidler skal rengøres efter brug, også selvom de skal bruges i morgen. Rengøres efter leverandørens anvisninger, ellers rengøres i vand og sæbe (ikke filtre) Tørres bagefter omhyggeligt Alle rester fjernes fra indersiden af tøj, støvler, beskyttelses-tøj og handsker Åndedrætsværn opbevares mørkt og lufttæt, for at sikre smidighed og undgå at filtre nedbrydes. Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj opbevares i et separat skab. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 18 Døesvej Holstebro. Telefon

10 Personlig hygiejne Grundig håndvask, med vand og sæbe, hver gang der er pause i arbejdet og der indtages føde, drikkevarer eller ryges. Ved spild af sprøjtevæske på huden vaskes straks, grundigt med vand og sæbe. Forurenet tøj fjernes og vaskes hurtigst mulig separat fra andet tøj. Medbring derfor altid rent vand, sæbe og skiftetøj ved sprøjtning ude i marken. Efter sprøjtearbejdet: Gå i bad Vask arbejdstøjet og skift til rent tøj. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 19 Plantesundhed for gartnerlinjen Traktorsprøjten Døesvej Holstebro. Telefon

11 Anvendelsesområde Store udendørsområder, fx: Marker i landbruget Juletræskulturer, bredsprøjtning Planteskolekulturer, mark- og containerkulturer Grønne områder, bredsprøjtning Boldbaner og golfbaner Selektiv sprøjtning med lanse 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 21 Marksprøjter/traktorsprøjter 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 22 Døesvej Holstebro. Telefon

12 Sprøjtearmatur 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 23 Dele i sprøjtearmaturet Hovedhane Trykindstilling, proportional Trykfilter Manometer Sektionsventil, evt. med ligetryksventil Evt. trykindstilling fjederbelastet 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 24 Døesvej Holstebro. Telefon

13 Filtre 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 25 Nødvendig omrøring af sprøjtemidler 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 26 Døesvej Holstebro. Telefon

14 Bomophæng Pendulophængt: Stiller bommen vandret, god i fladt terræn Trapezophængt: god til skarpe ujævnheder, har hurtig reaktion Centerophængt: Stiller sig hele tiden parallelt med bagakslen Censorstyring: måler og sammenligner hele tiden målinger og korrigerer løbende bomhøjden over terræn via servomotorer 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 27 Fyldning og rengøring af marksprøjter 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 28 Døesvej Holstebro. Telefon

15 Forholdsregler ved funktionsvanskeligheder Kør traktoren 5 meter frem med standset sprøjte, eller gå til et område hvor der ikke er sprøjtet (kærre- og håndsprøjter). Vær sikker på at traktor og sprøjte ikke kan startes utilsigtet. Anvend altid handsker og værnemidler som ved opblanding Brug altid trykluft til rensning af dyser Brug rent vand til rensning af dysefiltre Hvis reparatør er påkrævet, informer om at sprøjten er forurenet Ved sprøjtning med tågesprøjte, automatisk sprøjtebom mv., skal man sikre at sprøjten ikke utilsigtet kan gå igang 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 29 Rengøring af sprøjter Rengøres altid udvendig og indvending efter hver arbejdsdag for at undgå indtørrede rester, der kan skade dyr og mennesker (udvendige rester), indvendig pga. indtørrede rester kan skade den næste afgrøde/kultur der sprøjtes. Rengør umiddelbart efter sprøjtning, da indtørrede rester kan være meget svære at få af sprøjten. Hvis det ikke er muligt at rengøre sprøjten dagligt, skal den (og køretøjet) som minimum skylles grundigt udvendigt, samt indvendig grundig gennemskylles og fyldes med vand. Ved indvendig rengøring anvendes tankspuledyse, hvis den er monteret, ellers anvendes slange med strålespids. Der bruges mindst 3 hold skyllevand. Udvendig anvendes slange med strålespids eller højtryksrenser. Skyllevand må ikke løbe i kloakken, eller ud i vandmiljøet Skyllevand fra sprøjtetanken sprøjtes ud på den behandlede afgrøde/kultur, eller kommes i opsamlingsbeholder fra vaskeplads/gylletank Der anvendes enten forskellige vaskepladser i marken eller vaskeplads med støbt bund og opsamling af skyllevand fx til gylletank Hvis der på etiketten er beskrevet en særlig rengøringsprocedure, benyttes denne. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 30 Døesvej Holstebro. Telefon

16 Rengøring af sprøjter 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø 31 Døesvej Holstebro. Telefon