3. min. vnagn Aage Hallig. 3 min. v/asbjørn Dehlie "Dilemma" ved Samfundstjenesten.

Transkript

1 Præsident 1991/92: Ame Gamcl Kongsvænget Virum Telefon: Sekretær 1991/92: Sven O. Pedersen Lundloftevej 149 B 2800 Lyngby Telefon: VIRUM. ROTARY KLUB Geels Plads Virum Telefon: Ugebrev nr.: 2 Møde nr. : 1294 Den: 12.juli 1991 møde 3. min. vnagn Aage Hallig Synspunkter vedr. erhvervsområdet vlerhvervs- og virksomhedsmesteren Sophienholm 19. juli 1991 Sophienholm 26. juli min. v/asbjørn Dehlie "Dilemma" ved Samfundstjenesten. 3 min. vlkai Frederiksen International Tjeneste arrangerer: G.S.E. besøg i Australien vilandinspektør Chr. Skadhauge. 3. august 1991 abs! Lørdag kj Rotary bil orienteringsløb. TILMELDING. 9. august august 1991 ~II. I 3 min. v/just Hartoft Ego-foredrag vlpræsidenten (lukket møde). 3. min vjniels Ole Jensen Gaard "Danmark er ikke noget kludetæppe" vlredaktør Ulrik HØY møde mødeprocent er opgjort til 67,3. Sidste uges mødeprocent er uforandret. Mødt i fremmede klubber Svend Aage Holm Knudsen var i Nykøbing Sj. ~/..,.. foradrags holder Debatoplæg: Palle Aarø-Hansen Vi sang 5. min. før tid Nr Jeg elsker de grønne lunde. Jørn Nedergaard havde besluttet at genudpakke sydfrugterne efteren uge på Skagen. Hvad der startede i regn, blev til en uge med hedebølge. Så ikke noget med sydpå i år. Det var dog ikke det han villefortælleos, men - at han havde været på besøg i Skagen Rotary Klub, en dejlig klub der er næsten lige så god som Virum. Her løb Jørn straks (selvfølgelig) ind i en del vanskeligheder med at overbevise "salen" om det sandfærdige i sin observation. Redaktøren observerede ytringer som "solstik" m. v., men efter flere gange at have udtalt "Det er rigtigt.. ", faldt salen atter til ro, og Jørn kunne fortsætte med at underbygge sin påstand, bl.a. med, at omgangstonen var "ikke langs fra vores". Skagen Rotary Klub har til huse på Brøndums Hotel, der nærmest oser langt væk af skagensmalerne, hvilken duft må være noget ganske ny, i forhold til andre spisesteder. Jørn følte sig straks hjemme der, bl.a. fordi han straks mødte Kristian Kjær. Jørn kunne samtidig berolige det tilstedeværende med, at har havde mødt Søren Jensen på havnen. Han havde det godt og bad Jørn hilse. Jørgen Galst kunne meddele at har var blevet formand for bestyrelse for Grønlandske Garverier ~_'"'- T"I~_ og derved fået ansvaret for alt indhandling "._1 _L _...J -1 ~ -J...J_.&._1 _.R af skind.~i.i.l_ på Grønland JI~_:....

2 Ugebrev nr.: 2 Møde nr.: 1294 Den: 12. juli 1991 side 2 så der skulle være muligheder for at gøre farven lidt mindre rød. Man havde også gjort ham til formand forderes handelsselskab i København (TradecenterGreenland). Man har bla. a. aftale med en fabrikant der sælger pelse på verdensmarkedet. Jørgen kunne godt forestille sig en erhvervsaften med modeopvisning, og på trods af at man, som bekendt, ikke skal sælge skindet før bjørnen er skudt, forventede Jørgen, at vi alle for fremtiden kun køber pelse fra Grønland. Jørgens beskedne honorar blev i øvrigt brugt til snaps. Johannes Green havde været ude at køre i Herdis og Johannes Møllehaves Mercedes i week-enden. Alt i vognen var automatisk. Møllehave havde været ude at køre meden 92-årigdame, og havde siddet og fingereret med alt automatikken: Vinduer op og ned og soltag frem og tilbage. Da han havde kørt med hende i 2 minuter sagde hus gravalvorligt: "Nu har De demonstreret at De kan køre vinduerne op og ned mekanisk, og De kan få det der soltag til at gå frem og tilbage ved at trykke på nogle knapper". "Er der andet De kan vise mig...?" Carl Emil Hansen var i det nostalgiske hjørne og genopfriskede historien om den lille pige på ca. 21hår der ventede en lillesøster (redaktionen går ud fra at det var moderen derrefereredes til i forbindelse med den glædelige begivenhed). Moderen havde selfølgelig informeret pigen om, hvordan sådan noget foregår. Men en eftermiddag spurgte pigen alligevel sin mor, hvordan barnet kon ud af maven. Nu var det ikke som i gamle dage, hvorpigen ville bliveaffærdiget med, atdet foregik inde på hospitales. Nej, moderen sagde: "Det skal jeg fortælle dig min lille pige. Nården tid kommerat barnet skal fødes, så åbnermors mave sigen lille snule, og så kommer barnet ud. Først kommer hovedet, og så kommer skluderne og armene, derefter kroppen og til sidst benene og de små fødder." Pigen sad med store øjne og lyttede. Så spurgte hun: " Skan man så selv samle den?" P.g.a. gentagelsesfaktoren blev bøde kassen straks taget i brug. De 5 min. afsluttedes redaktionen. med flere indlæg, der af hensyn til husfreden, er strøget af Præsidenten 3. min. emne Herefter bød Præsidenten velkommen til dagens møde. Redaktionen glæder sig over roserne og Præsidentens genvundne syn. Præsiden ten foreslog at man kunne samle et kryds eller to ved at tage til Sophienholm i den kommede tid, da der var flere klubberderholdt møde der, bl.a. Ballerup Rotary klub den kommede tirsdag. Jørgen Galst fik et tillykke med det nye job og pianisten Nikolaj Bentsen, Jesper Thilo, Benny Carter og Copenhagen Jazz Festival generelt, fik lidt god, gratis reklame. Se vedlagte bilag. Palle Aarø-Hansen havde overtaget hvervet som mødeleder p.g.a. formandens fravær. Man havde besluttet attaleom miljø og ville gerne have en dialog igang. Ordet blev givet til Vagn Aage for en uddybning af Galluptallene omkring de 52% der mente at Økologisk e fødevarer var sundere. Vagn Aage kunne fortælle at 92% af de der stemmer på SF, tror at det er sundere med økologiske fødevarer, hvorimod kun 44% af de, der stemmer borgerligt, har den samme mening. Der er altså politik i emnet. Der er intet belæg for, at de fødevarer vi normalt spiser er giftige. Vi er faktisk sundere end nogen sinde. 0klogiske førevarer indeholder ikke nogen mystisk "sundheds-kraft". Udvaskningen af gødning er faktisk højere ved brug af naturgødning end ved kunstig, da naturgødning skal omsættes. Dette sker langsomt og også i de perioder, hvor der ikke er planter. Vagn Aage går alligevel ind for det økologoske, fordi vi må holde op med, så hensynsløst, at udnytte vore marker. Han synes at økologerne hellere skulle slå på naturbevarelse end mystiske kræfter. I forbindelse med fuglelivet sagde Vagn Aage, at vor nuværende land-skabstype, hp'"t:'f".nrlf".:tf "tort> DToInnf" oirkf"nf"r mf"{i kom O<T<Tr~"nl~nf"r hvor folk i:1<tp.rnmrlt

3 Ugebrev nr.: 2 Møde nr.: 1294 Den: 12. juli 1991 side 3 Herefter fortalte Søren Bjerregaard en gruopvækkende historie om de gode og de onde insekter: Biologisk bekæmpelse i gartnerierne. Man begyndte at bruge biologisk bekæmpelse mod spindemider og mellus i Dette skete isæt i agurke- og tomatgartnerier. Der findes over 1 mia. insektarter. Nogle er skadelige og får planterne til at gå ud, andre lever af andre insekterog kaldet nyttedyr, og biologisk bekæm pelse er ganske enkelt at bruge nyttedyret til at bekæmpe skadedyret. Metoden er svær, fordi den kræver stor viden om insekternes udvikling. De tre mest almindelige nyttedyr er: 1. Rovmider - der lever af at æde spindemidernes larver. Hvis der ikke er spindemider, dør den af sult. Den dør ligeledes, hvis temperaturen kommer under frysepunktet (det gør spindemiden ikke) og skal have en fugtighedsgrad over 50 procent for at kunne formere sig, ligesom det ikke må være varmere end Snyltehvepse benyttes til at bekæmpe mellus, der suger saften af bladene og udskiller honningdug. Snyltehvepsen lever af honningduggen og læg ger sine æg i mellusens larver, der bliver ædt op indefra. 3. Bladlus-skalmyg bruges til bekæmpelse afbladlus. Den sover om dagen og flyver om natten, og lægger ca æg hver 8 dag. Larverne klægges i løbet af2 dage, og disse larver kravler hen til en bladlus, finder det sted hvor den er blød, prikker hul, sprøjter en gift ind og bedøver bladlusen. Herefter suger den al saften ud afbladl usen. I løbet aflarvestadiet på ca. 6-5 dage kan den slå 20 bladlus ihjel. Larven forpubber sig og bliver til en ny bladlus-ska1myg i løbet af 14 dage. Dette er eksempler på biologisk bekæmpelse, der idag benyttes i udstrakt grad i erh vervs gartnerierne. Palle spurgte om der også fandtes biologisk bekæm pelse på friland og Søren Bjerre sagde at det fandtes men endnu ikke var særligt langt, da man jo ikke kunne styre klimaet på firland. Man var også betænkelige ved, hvad det var man satte igang i naturen. Erik R. Nielsen syntes det lød så drastisk med boren hul i bladlus o.s.v., han følte sig helt utilpas. Han ville foretrække en vandstråle med koldt vand til at spule planterne med. Søren Bjerregaard gav ham ret. Man kunne også tage 1 liter vand, 20 gram brun sæbe og 10milliliter sprit i en blanding, og sprøjte med det. Det varmeget effektivt. Johannes Green ville gerne høre, hvor langt man var med gensplejsning, så nyttedyret kunne klare sit arbejde på skadedyrets betingelser. Det mente Søren var på vej 9g fortalte at specielt Novo var godt på vej inden for dette felt. Vagn Age sagdeatvi sel vfølgelig skulle bevare frygten forden kemiske sprøjtning, men de gifte vi benyttede i dag var hurtigt nedbrydelige og slet ikke så farlige som de, vi benyttede i "gamle dage". Han bad Søren fortælle lidt om kemisk sprøjtning i gartnerierne. Søren bekræftede, at kemien var lagt til had p.g.a. den grønne bølge vi har oplevet, og det mente han var uberettiget. Selvfølgelig skal man benytte kernien forsvarligt - også ud fra et økonomisk synspunkt. Den kemiske industri og de kontrolorganer der findes i den forbindelse var blevet dygtige til at udvikle og kontrollere, så man i dag havde nogle gode midler. Jørgen Galstmenteat vi også skulle passe på, at det hele ikke endte i miljøogmiljø. Vi er i stand til at bruge kemiske stoffer fornuftigt i dag. Jørgen mente ikke at Økologisk landbrug gavner noget som helst, der var tale om fup og svindel og gået over gevind. Man betaler dobbelt så meget for økologiske produkter uden at få noget for det. Han opfordrede Vagn Aage til at stå frem i medierne og sige: "Jeg har forstand på det, det er fup og svindel". AsbjØr:n Dehlie spurgte om det var rigtigt, at myrerne åd bladlus. Vagn Age sagde at dette var forkert. Myrerne levede af bladlusene da de malkede dem og flyttede dem rundt på bladene til nye grønne steder og sørgede for, at bladlusene fik masser at spise og ødelagde bladene helt. Myreren var et skadedyr. Arne Linderholm havde nogle sammenlignende betragtninger omkring skadedyr/nyttedyr og visse sammenlægninger inden for butikssek-toren m.v. Arne ro_ _ '1..",..._ A n.~..,., _ rt.<:>..... l,..,..,.11"'1>.,.,.;,pol--.o."ore...,..,~.1orrøct1t UlJln hljl,/~p it1nrtfnrclcpl1,op

4 Ugebrev nr.: 2 Møde nr.: 1294 Den: 12. juli 1991 side 4 Hertil kunne Vagn Aage fortælle en sand (bedyrede han) historie om engang har var oppe ved lammefjorden med nogle udlændinge for at se på gulerødder. Del sagde landmanden til selskabet at det var så dejligt nu tildags. l gamle dage havde man en 1. sortering til højeste pris, en 2. sortering til mellempris og en 3. sortering der ikke kunne sælges. ldag får vi den højeste pris for 3. sortering, for dem sælger vi som økologiske. Søren Nikolaj Pedersen ville gerne vide og det var rigtigt, at det røde farvestof i tomater var lige så giftigt som det røde farvestof i pølser. Vagn Aage sagde at farvestoffet i tomater ikke var giftigt med der var nogle små hår på frøene der var giftige. Der skulle dog mange kilo tomater til om dagen før man kunne tage skade. Carl Emil Hansen havde hørt en udsendelse fra Sverige, hvor man talte om udledningen af nitrater og gødningsstoffer. l denne udsendelse havde en gammel fisker bemærket man jo næsten ikke turde sige, at den ud-ledning havde givet meget mere foderstof til fiskene og derved skabt en meget bedre baggrund for fiskeriet i østersøen. Herefter løb båndet ud, hvilket er et bevis på, at der var en livlig debat, der fortsatte til mødet var slut. Med venlig hilsen, Vilhelm Kent

5 J minutter ved Vagn Aage Hallig (havebrugsforskning) For nogen tid siden stod jeg oppe hos grønthandleren i Sorgenfri. Der va: 2 damer før mig - en nydelig Virum-frue i pels, samt en yngre, mere al~ ternativ type med ble om håret. Hun Var først: "Jeg vil gern~ have et kg gulerødder - men det skal være af de giftfrie:" - hvorpå den nydelige frue vendte sig om mod grønthandleren og s~de: " - gud, jeg vidst.- slet ikke, at De også handlede. med giftige grøntsagert" Den historie handler om økolog:i. Ordet er græsk og betyder, at vi skal leve fornu:ftigt :s.ammenmed vores natur og medskabningev. Lad os nu først slå fast, at det ikkæ er muligt - selv med de- mest rafinerede og fintmærkende analysemetoder - at påvise, at økologiske :fødevarer er sundere~ end alm. d~rkede. Alligevel tror 52 % af den danske befolkning, at de er det. Det viser en gallup-undersøgelse. Det kunne jeg natur~igvis snakke længe: om. Men jeg vil hellere' tage jer ( med ud på en lang rejse år tilbage i tiden - den gang isen fr~ den sidste istid smeltede) og efterlod Danmark som en tundra uden liv. Det varede dog ikke~ længe.., så indvandrede- først planter, senere' også dyr og mennesker. Allerede for 8-900~ år siden var landet dækket af urskov fra kyst til kyst. Hvordan har vi så behandlet denne natur? De første,flere tus±nde år levede menneskene, fedt og godt, som samlere og jæger~. Der var mad nok. Skovene var jo uendelige - og vi var så :få. Men for ån siden blev vi agerbruger Det er utvivlsomt den største omvæltning, der er sket i menneskets udvikling. Først som svedjebru~. Dvs at man brændte et stykke' skov og dyrkede jorden, til den var udpint. Så brændte man et nyt stykke. Osv. Kreaturer, får og geder afgræssede den forladte jord~ så skoven ingen chancer havde for at genetablere sig. - Det gig naturligvis galt tilsidst. For et par hundrede år siden var mindre end J % af Danmark dækket af skov. Al jord var udpint. Bønderne og nationen var forarmet. Men så skete der noget. I løbet af l8oo~tallet begyndte man at anvende moderne landbrugsmetoder. Man brugte kunstgøds:ing, sprøjtede, drænede, opdyrkede heden og plantede skov. Denne proces havde en utrolig positiv effekt på naturen. Der kom ny frodighed, vi fik store udbytter, vi begyndte at eksportere landbrugsvarer, og vi fik :flere og flere vilde dyr og :fugle på markerne. Men så gik det galt igen: Landbruget beskyldes nu for at være den største forurener, når det gælde] især kvælstofudsivning til vore vandløb, søer og kystnær~havområder. De1 som giver iltsvind og fiskedød. Jeg tror det er rigtigt. Mekanisering, ændring af blandede småbrug til stordrift; for meget sprøjtning og for store kun stgødningsmængder har gjort vore marker til en slags ukrudts- og insektfri ørkener, ganske vis1 grønne, men næsten uden vilde dyr og fugle. Der er altså to måder at ødelægg~ naturen på - to former for ufornuft. Den ene er at udpine jorden - at fjerne mere end vi gi~ev tilbage. Den anden er at overdocere - at give mere end der er brug for. Ingen af delene er rig:tig:økologi: Jeg synes, det er tankevækkende, at en opgørelse over danske mænds gennemsnitshøjde - som blev offentliggjort i Berlingske Tidende forleden viser at vi i sxenalderen~var 180 cm høje. Fra vikingetiden og frem til 1800-tallet faldt gennemsnitshøjden helt ned til 160 cm. De sidst~ 100 åx er g:ennemsnitshøjden steget støt., og vi er nu igen 180 cm høje.