14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.
|
|
- Fredrik Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen. Mens omverdenen lige efter dødsfaldet tænker i store følelser og mange ord, kan den efterladte være et helt andet sted. Måske i en følelse af uvirkelighed eller i chok. Lige efter dødsfaldet er der en række gøremål, ritualer, højtideligheder og social aktivitet, som den efterladte skal forholde sig til. Efterladte fortæller derfor ofte, at de ikke oplever sorgen i de første måneder som den sværeste. En forklaring kan være, at der går tid, inden tabet erkendes. Desværre er den efterladtes omgangskreds ofte mest opmærksom på støtte i den første tid efter dødsfaldet. Herefter begynder hverdagen, og nogle gange bliver støtten og kontakten fra omgangskredsen mindre i takt med, at den efterladtes forståelse af, at ægtefællen er død, vokser. De erfaringer, Klaus fortæller om i sit brev til vennerne (i foregående kapitel), kan mange efterladte genkende. Klaus fortæller, at der gik måneder, hvor han ikke forstod, at Jette var død. Sorg er en stressende oplevelse, som påvirker hukommelsen. For Kirsten (kapitel 16) gik der to år, hvor hun huskede meget lidt af, hvad der skete i hendes liv. Jeg kan se mig selv stoppe op midt på kældertrappen og bare græde. Jeg aner ikke, hvad jeg lavede, det er helt væk. Børnene bor jo langt væk, og jeg syntes, jeg selv måtte finde ud af det, men den tid... Jeg aner ikke, hvad jeg gjorde. Lugede i haven, støvsugede, spiste? Og Jens fortæller (kapitel 10), hvordan hans tanker kørte i ring i det første halve år. Den sidste tid sammen, den sidste rejse og det efterfølgende dramatiske forløb omkring Elses sygdom og død blev gennemspillet igen og igen i mine tanker. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. En baggrundsgruppe af efterladte, som har været knyttet tilblivelsen af denne bog, kom med anbefalinger til bogen, og her var alle enige om: HUSK at fremhæve i bogen at efterladte vil findes. De havde erfaret, at de efter ægtefællens død havde brug for at mærke, at omgangskredsen var der. At de ikke var alene!
2 96 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE Støtte til efterladte handler både om det følelsesmæssige nærvær, praktisk hjælp, støtte til sociale aktiviteter og samtaler. Men hvad gør man helt konkret? Hvad består den følelsesmæssige støtte af? Hvad kan man hjælpe med? Hvad siger man? FØLELSESMÆSSIG STØTTE Støtten til den efterladte lige efter dødsfaldet kan tænkes som et beskyttende nærvær. Lige efter dødsfaldet har de fleste efterladte brug for nogen, der uden for mange ord viser indlevelse og lytter til det, der er sket. Nogle, der hjælper med at gennemføre og overskue de praktiske udfordringer, den efterladte står over for i det liv, der er tilbage at leve. Den følelsesmæssige støtte kan indeholde ord, men den kan også være ordløs. Mange efterladte har brug for en, der lytter og ikke nødvendigvis siger så meget. Hvis den efterladte er chokeret efter dødsfaldet, skal der være nogen omkring ham eller hende. Nogen, der passer på, at den efterladte ikke kommer til skade, og får søvn og nok at spise og drikke. Har ægtefællens sygdomsforløb været langvarigt med mangel på søvn, kan den efterladte i perioden efter dødsfaldet være overvældende træt. Følelsesmæssig støtte er her at være omsorgsfuldt tilstede. Måske holde om, holde i hånd, græde sammen, rumme de tanker og følelser, den efterladte fortæller om. Vise ro og tålmodighed og vise, at man bekymrer sig. Komme med aftensmad, blive natten over, bage en kage, sende blomster, læse et digt, tænde lys på gravstedet. Med omtanke og medfølelse. Og lade den efterladte være i fred og måske være sammen på en helt neutral måde, hvis det er det, der er brug for. PRAKTISK HJÆLP De fleste efterladte har brug for praktisk hjælp. Nogle efterladte er trætte og overkommer ikke dagligdags gøremål. Nogle efterladte har brug for, at personer i omgangskredsen flytter ind. Måske overtager de for en periode de daglige funktioner. Mange har brug for praktisk hjælp til begravelsen og til sammenkomsten efter begravelsen. Personer i omgangskredsen kan organisere sig i den periode, både for at spare på ressourcer så de selv undgår at blive udmattede og for at sikre, at støtten ikke kun er der lige efter dødsfaldet, men fortsætter over tid. Det er om muligt godt at løse de opgaver, der er naturlige for den enkelte i omgangskredsen og bede andre om at løse de opgaver, man ikke kan overkomme: Købe ind, lave mad, gå tur, vaske tøj, drikke et glas vin sammen, betale regninger, køre bilen til syn, plukke blomster, kontakte offentlige instanser og fagpersoner. Også gøre noget af det man før gjorde sammen, som gav livsglæde. Hyppige besøg ikke nødvendigvis langvarige. Måske har den efterladte brug for,
3 97 at omgangskredsen i en periode overtager de opgaver, ægtefællen stod for: Flytte havemøbler, rense tagrende, rulle tøj, køre bil, slå græsset, lave mad. Eller blot en håndsrækning eller en introduktion til selv at kunne gøre det. Efter de første og ofte meget uvirkelige uger, kan det være en god ide at opfordre den efterladte til mere udadvendte aktiviteter. Gerne aktiviteter, der har givet den efterladte glæde. Eller lystfyldte aktiviteter som den efterladte har ønsket sig tid til, men som der ikke tidligere har været tid eller mulighed for at få afprøvet. SOCIALE AKTIVITETER Når vi bliver gamle, ophører vores arbejdsliv. Det betyder, at vi ikke i hverdagen har den automatiske kontakt med mennesker, som et arbejdsliv giver. Omgangskredsen får derfor en helt særlig betydning og kan stimulere til at deltage i sociale aktiviteter. Aktiviteter kan være alt lige fra kaffebesøg til madklub, skovtur, biograf, teater, koncert, gudstjenester, aftenskole, frivilligt arbejde, fester og foredrag. Omgangskredsens unikke mulighed for at give social støtte handler om, at der måske allerede er et fællesskab omkring nogle aktiviteter. Og fordi personer i omgangskredsen kender den efterladte og godt ved, hvilke aktiviteter der er værdifulde. De sociale aktiviteter (og ikke-sociale aktiviteter) som at motionere, lave mad eller håndværksopgaver kan give den efterladte et frikvarter fra sorgens følelser. I det omfang der er overskud til det, kan omgangskredsen opfordre den efterladte til at gøre de ting, der føles rart og måske lindre den efterladte. Forskning viser, at angst og depression kan reduceres gennem lystbetonede aktiviteter, og at fysisk aktivitet øger produktionen af endorfiner (kroppens egne morfinstoffer). Ofte vil den efterladte med en depression ikke have lyst til at gå i gang med noget, men man ved, at lysten tit opstår, når man er kommet i gang, og det kan sætte en god spiral i gang. Derfor er det vigtigt for efterladte at gå i gang med aktiviteter, de tidligere holdt af, også selvom det ikke umiddelbart er noget, de har lyst til. Men blandt andet fordi det er svært for omgangskredsen at opleve den efterladte i sorg, kan de risikere at presse den efterladte lidt for hurtigt i gang. Det gælder om at gå forsigtigt til værks og langsomt få den efterladte med i sociale aktiviteter på den efterladtes betingelser. SAMTALE OM SORG Mange mennesker er usikre på, hvad de skal sige til den efterladte efter et dødsfald. En forklaring er, at vi i den vestlige kultur ikke har viden om eller tradition for at tale om sorg.
4 98 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE Som erstatning for viden opstår myter, som vi som nævnt ofte udtrykker i form af klichéer. Det afspejles i talemåder som tiden læger alle sår, og vi skal ikke rippe op i sorgen. Samtale om sorg skal både tilpasses den enkelte og tidspunktet. Lige efter dødsfaldet er der ofte ikke brug for mange ord. Et stykke tid efter dødsfaldet, hvor erkendelsen af tabet begynder, vil der være brug for i højere grad at tale om den afdøde. På længere sigt ønsker mange efterladte at fortælle om den afdøde, at mindes og fremhæve betydningen af den afdødes liv. Lige efter dødsfaldet Alt kan være kaotisk lige efter ægtefællens død, uanset om dødsfaldet var ventet eller pludseligt. Mange efterladte oplever på det tidspunkt, at jo mindre der siges, jo bedre. Det, der siges, skal kunne lindre og signalere omsorg og nærhed. Man kan for eksempel sige det på denne måde: Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg har tænkt på mange forskellige ord, men ingen af dem rækker helt. Man kan også give et håndtryk, et knus eller en omfavnelse og lade en eventuel samtale udspringe herfra. Hvis man græder eller begynder at græde i situationen, gør det sjældent noget. Efterladte giver udtryk for, at det er godt for dem at se, at personer i netværket deler sorgen. Det kan være en god ide at fortælle den efterladte, hvordan man har det, være ærlig og give udtryk for, hvordan man forestiller sig at kunne støtte. På den måde er det lettere at tilpasse støtten til den efterladtes ønsker og samtidig også tillade sig selv at være personligt berørt af tabet. De mennesker, den efterladte har tæt på sig, er ofte selv i sorg. For eksempel kan man sige: Jeg er usikker på, hvordan du gerne vil have, at jeg skal være her. Vil du fortælle mig, hvad du synes er bedst? Skal jeg ringe eller kigge forbi? Hvor ofte ønsker du, at jeg ringer eller kommer forbi? Hver dag eller hver anden dag? Personer i omgangskredsen kan forsøge at få en udmelding fra den efterladte om, hvordan han eller hun ønsker støtten. Man kan supplere spørgsmålene ovenfor med disse: Hvad kan jeg gøre? Hvordan skal jeg gøre det? Hvem kan hjælpe med hvad? Hvem vil du have besøg af? Spørger jeg om for meget? Er der noget, du vil have mig til at gøre nu?
5 99 Når omgangskredsen får skabt klarhed om støtten, kan det reducere den usikkerhed, de føler, og det kan rydde misforståelser af vejen. Et stykke tid efter dødsfaldet Personer i omgangskredsen overvejer ofte, et stykke tid efter ægtefællens død, om de kan spørge den efterladte om, hvordan det går, eller hvordan de har det. Mange tror på baggrund af myten om, at man ikke skal rippe op i sorgen, at man skal afholde sig fra at spørge. Forskning viser imidlertid noget andet. De fleste efterladte fortæller, at det kræver åbenhed at kunne magte sorgen. De ønsker, at ægtefællens navn nævnes, og at samtalen om ægtefællen skal kunne foregå åbent og direkte. Også længe efter dødsfaldet. Det er (næsten altid) helt ok at nævne den afdødes navn, og det vil endda blive betragtet som en anerkendelse af og respekt for det liv, der har været. På sigt ønsker de efterladte selvfølgelig også at tale om andre ting end dødsfaldet. Når personer i omgangskredsen og den efterladte naturligt taler om dødsfaldet og ægtefællen, opstår der en slags fælles forståelse, der gør kontakten og samtalen lettere. Det kan føles som om, man har lært et nyt fælles sprog. Vi vil jo ikke rippe op i sorgen! HUSK TAL OM DEN AFDØDE NÅR DET ER NATURLIGT Som tiden går, kan samtalen opstå ud fra viden om sorg og viden om, hvordan den efterladte har det. Et par eksempler hvor vi har tænkt Klaus og Jette ind. Klaus mistede sin ægtefælle Jette, som vi omtalte i foregående kapitel: Jeg har hørt, at sorgen bliver værre efter et stykke tid, ikke bedre. Er det også sådan for dig? Jeg tænker tit på, hvor anderledes din hverdag må være nu, hvor Jette ikke er i huset. Har du fået nye rutiner, når du spiser aftensmad, efter at Jette er død? Nogle efterladte fortæller, at deres venner ikke vil tale om deres afdøde ægtefælle synes du, at vi taler nok om Jette? På længere sigt Kommunikation handler her om at forsøge at skabe et fællesskab omkring noget, som ikke tidligere var fælles. Hvis den efterladte ikke har lyst til at tale om sorgen, skal der tages hensyn til det. Det er ikke altid det bedste for efterladte og måske heller ikke for alle personer i omgangskredsen at tale om sorg.
6 100 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE Vi ved, at mange efterladte lindres, når de fortæller om den afdødes liv og deres relation, mens andre har mere behov for at tale om de udfordringer, der er i det liv, der er tilbage at leve. fortælling. Klaus understreger i sit brev, at han gerne vil tale om Jette: Jeg vil meget, meget gerne tale om Jette og bliver glad, når jeg hører hendes navn og forskellige fortællinger fra hendes liv. Hvis ingen spørger eller lytter til fortællinger om den afdøde ægtefælle, kan den efterladte opleve det som et dobbelttab både tab af ægtefællen og tab af fortællingen om ægtefællen. Hvis den afdøde ægtefælle er ukendt i omgangskreden, er det betydningsfuldt at få en fornemmelse af, hvem ægtefællen var, for eksempel navn, udseende og hvor og hvordan parret lærte hinanden at kende. Alt efter hvor stor interessen for at fortælle om den afdøde er, og hvor interesseret man selv er i at høre om ægtefællen, kan spørgsmålene udvides ægte interesse er nødvendig. Man kan spørge den efterladte om, hvad han forelskede sig i, da de mødtes; hvilke karaktertræk, han synes, var mest beundringsværdige hos den afdøde; hvordan han tror, at deres børn (eller venner) vil beskrive deres ægteskab? Med interesse og nysgerrighed. Hvis lysten er til det, så spørg om at få lov til at se et billede af ægtefællen. Spørg om at se ting fra ægtefællen, som den efterladte synes er særlig betydningsfulde. Nysgerrighed skaber HVAD VAR BETYDNINGSFULDT Da vi skulle i gang med de seks interviews til denne bog, var vi særlig interesserede i at få nogle fortællinger med om det, der var særligt betydningsfuldt i ægteskabet og i ægtefællens liv før og nu. For at give et indblik i de spørgsmål vi brugte, tager vi udgangspunkt i interviewet med Lars- Hugo (kapitel otte). Først bad vi Lars-Hugo om at give os en fornemmelse af, hvem Alice var. Herefter bad vi ham fremhæve nogen ting, der var særligt vigtige: Hvad satte Alice særligt pris på? Hvad satte Alice pris på, at de gjorde sammen? Hvad gjorde de sammen, som var særligt betydningsfuldt for Lars-Hugo? Hvilken betydning, mente Lars-Hugo, at han havde for Alice? Vi spurgte kun lidt ind til Alice s sygdomsforløb og hendes død: Hvilke karaktertræk beundrede Lars-Hugo hos Alice under hendes sygdom? Hvad var Lars-Hugo særlig glad for, at han havde gjort (på trods alt det svære), mens Alice var syg?
7 101 Vi var interesserede i, hvordan han magtede den forandrede hverdag. Vi spurgte for eksempel Lars-Hugo om, hvad han gjorde mere af, efter at Alice var død? Om der var noget af det, han nu gjorde, som han var særlig glad for? Lars-Hugo fortalte i den forbindelse, at han lærte sig at lave mad og holde hus. Vi bad om flere detaljer om det at lave mad: Hvad krævede det af ham; krævede det særlig forberedelse; krævede det et særligt humør; var han alene om at lave mad; om der var mad, han var særlig glad for, at han kunne lave; hvilken betydning det havde for ham at kunne lave mad; hvad han forestillede sig, at Alice ville sige til, at han var i gang med at lære at lave mad? Vores erfaring er, at det er en god idé at spørge så konkret som muligt! Det er de historier, vi fortæller, om det vi har gjort og oplevet, som viser, hvad der er vigtigt for os og som skaber relationer. Ved at gengive de spørgsmål vi stillede til Lars-Hugo, håber vi på at kunne inspirere til at spørge mennesker i sorg om, hvad der var mest vigtigt eller betydningsfuldt i deres ægteskab og tale om den fortsatte betydning, den afdøde ægtefælle har. Vi var også nysgerrige efter, hvordan Lars-Hugo mindes Alice og hans fornemmelse af hendes nærvær: Oplevede Lars-Hugo, at Alice var hos ham (det gjorde han); vi bad ham give nogle eksempler; gjorde han noget særligt for, at Alice blev tydeligere? Her fortæller Lars-Hugo om at sige godmorgen og godnat til Alice, fotografier af Alice samt besøg på kirkegård. Vi spurgte mere til Lars-Hugos besøg på kirkegården; hvornår på dagen valgte han at besøge den; hvordan forløb besøget helt konkret; hvorfor havde han lige præcis valgt kirkegården; hvad ville han kalde det, han kunne opnå, når han var på kirkegården; hvad forestiller han sig, at Alice ville sige til, at han valgt netop at besøge kirkegården?
4 NY FORSTÅELSE AF SORG
32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,
Læs mere19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE
120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mere13 STØTTE FRA OMGANGSKREDSEN
88 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 13 STØTTE FRA OMGANGSKREDSEN Når ægtefællen dør, er der brug for støtte fra omverdenen, men mange viger udenom og er usikre på, hvordan de bedst kan støtte.
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mere15 RITUALER SMÅ OG STORE
102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet
Læs mereKære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder
Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning
Læs mereGode råd om hvordan man kommer af med stress
Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mere50 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG
50 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 7 DEN AFDØDES USVÆKKEDE LIVSKRAFT Vi forstår i dag mere om betydningen af den afdøde ægtefælles nærvær. Modsat tidligere ved vi, at det er naturligt og kan
Læs mereSorg- krisehandleplan. - når vi mister
Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereJespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré
Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereMin morfar Min supermand
Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereAlle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?
Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereHandleplan vedrørende sorg og krise.
Handleplan vedrørende sorg og krise. 1. Dødsfald af barn. 2. Dødsfald af forældre/søskende. 3. Dødsfald af bedsteforældre/andre nære voksne til børn i Nældebjerg. 4. Dødsfald af personale. 5. Alvorlig
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereHandleplaner. Virum Skole
Handleplaner Virum Skole Hvorfor? Mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte, at støtten fra det nære personlige netværk er den mest betydningsfulde. Skole, Sfo, klub m.v. er en
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mere2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.
2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereNy skolegård efter påskeferien.
FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård
Læs mere2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD
20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker
Læs mereSorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen
Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,
Læs mere18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede
Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit
Læs mereNår du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.
Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte
Læs mereMie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015
FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereSorgplan For Stentevang børnehave 2011
Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling
Læs merePlejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015
undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereOMSORGSPLAN FOR SOLSTRÅLEN
OMSORGSPLAN FOR SOLSTRÅLEN Omsorgsplanen skal betragtes som en vejledning og støtte. At tage del i omsorg kræver ikke et overmenneske blot et medmenneske. Det er legalt ikke at magte opgaven, bare man
Læs mere10 spørgsmål til pædagogen
10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereNå, er du kommet dig over det?
Tema Tab har ikke noget med alder at gøre Nå, er du kommet dig over det? Anné Høj Andersens datter, Merete, døde sidste år, 54 år gammel på grund af kræft i hjernen. Tiden læger ikke alle sår. Det ved
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1
Uge 8 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge8_familie.indd 1 06/07/10 11.25 Uge 8 l Familie og arbejde Ved
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereSTRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.
STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange
Læs mereGuide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv
Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side
Læs mereSankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.
Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereHandlemuligheder i forbindelse med sorg
Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under
Læs mereKrise- og sorgplan for Susålandets skole
Krise- og sorgplan for Susålandets skole Denne plan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Planen er opdelt
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mere1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21
1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereKvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø
Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent
Læs mereSagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp
Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereDen tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.
Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereIkke rigtig voksen, ikke rigtig barn
Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme
Læs mereFå alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder
Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereMødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
Læs mereDen sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer.
Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er
Læs mereGør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater
Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater Vejen til gode møder og bedre resultater HVORNÅR ER DU SIDST GÅET FRA ENDNU ET NYTTELØST MØDE? Slukøret, fordi I egentlig ikke kom frem til noget.
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god
Læs mere1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus
profil for ægtemænd 1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus 2. Jeg kan godt lide at være alene med min kone Jeg føler mig
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereJeg har fundet ud af, at det er helt normalt
Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke
Læs mere