14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid."

Transkript

1 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen. Mens omverdenen lige efter dødsfaldet tænker i store følelser og mange ord, kan den efterladte være et helt andet sted. Måske i en følelse af uvirkelighed eller i chok. Lige efter dødsfaldet er der en række gøremål, ritualer, højtideligheder og social aktivitet, som den efterladte skal forholde sig til. Efterladte fortæller derfor ofte, at de ikke oplever sorgen i de første måneder som den sværeste. En forklaring kan være, at der går tid, inden tabet erkendes. Desværre er den efterladtes omgangskreds ofte mest opmærksom på støtte i den første tid efter dødsfaldet. Herefter begynder hverdagen, og nogle gange bliver støtten og kontakten fra omgangskredsen mindre i takt med, at den efterladtes forståelse af, at ægtefællen er død, vokser. De erfaringer, Klaus fortæller om i sit brev til vennerne (i foregående kapitel), kan mange efterladte genkende. Klaus fortæller, at der gik måneder, hvor han ikke forstod, at Jette var død. Sorg er en stressende oplevelse, som påvirker hukommelsen. For Kirsten (kapitel 16) gik der to år, hvor hun huskede meget lidt af, hvad der skete i hendes liv. Jeg kan se mig selv stoppe op midt på kældertrappen og bare græde. Jeg aner ikke, hvad jeg lavede, det er helt væk. Børnene bor jo langt væk, og jeg syntes, jeg selv måtte finde ud af det, men den tid... Jeg aner ikke, hvad jeg gjorde. Lugede i haven, støvsugede, spiste? Og Jens fortæller (kapitel 10), hvordan hans tanker kørte i ring i det første halve år. Den sidste tid sammen, den sidste rejse og det efterfølgende dramatiske forløb omkring Elses sygdom og død blev gennemspillet igen og igen i mine tanker. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. En baggrundsgruppe af efterladte, som har været knyttet tilblivelsen af denne bog, kom med anbefalinger til bogen, og her var alle enige om: HUSK at fremhæve i bogen at efterladte vil findes. De havde erfaret, at de efter ægtefællens død havde brug for at mærke, at omgangskredsen var der. At de ikke var alene!

2 96 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE Støtte til efterladte handler både om det følelsesmæssige nærvær, praktisk hjælp, støtte til sociale aktiviteter og samtaler. Men hvad gør man helt konkret? Hvad består den følelsesmæssige støtte af? Hvad kan man hjælpe med? Hvad siger man? FØLELSESMÆSSIG STØTTE Støtten til den efterladte lige efter dødsfaldet kan tænkes som et beskyttende nærvær. Lige efter dødsfaldet har de fleste efterladte brug for nogen, der uden for mange ord viser indlevelse og lytter til det, der er sket. Nogle, der hjælper med at gennemføre og overskue de praktiske udfordringer, den efterladte står over for i det liv, der er tilbage at leve. Den følelsesmæssige støtte kan indeholde ord, men den kan også være ordløs. Mange efterladte har brug for en, der lytter og ikke nødvendigvis siger så meget. Hvis den efterladte er chokeret efter dødsfaldet, skal der være nogen omkring ham eller hende. Nogen, der passer på, at den efterladte ikke kommer til skade, og får søvn og nok at spise og drikke. Har ægtefællens sygdomsforløb været langvarigt med mangel på søvn, kan den efterladte i perioden efter dødsfaldet være overvældende træt. Følelsesmæssig støtte er her at være omsorgsfuldt tilstede. Måske holde om, holde i hånd, græde sammen, rumme de tanker og følelser, den efterladte fortæller om. Vise ro og tålmodighed og vise, at man bekymrer sig. Komme med aftensmad, blive natten over, bage en kage, sende blomster, læse et digt, tænde lys på gravstedet. Med omtanke og medfølelse. Og lade den efterladte være i fred og måske være sammen på en helt neutral måde, hvis det er det, der er brug for. PRAKTISK HJÆLP De fleste efterladte har brug for praktisk hjælp. Nogle efterladte er trætte og overkommer ikke dagligdags gøremål. Nogle efterladte har brug for, at personer i omgangskredsen flytter ind. Måske overtager de for en periode de daglige funktioner. Mange har brug for praktisk hjælp til begravelsen og til sammenkomsten efter begravelsen. Personer i omgangskredsen kan organisere sig i den periode, både for at spare på ressourcer så de selv undgår at blive udmattede og for at sikre, at støtten ikke kun er der lige efter dødsfaldet, men fortsætter over tid. Det er om muligt godt at løse de opgaver, der er naturlige for den enkelte i omgangskredsen og bede andre om at løse de opgaver, man ikke kan overkomme: Købe ind, lave mad, gå tur, vaske tøj, drikke et glas vin sammen, betale regninger, køre bilen til syn, plukke blomster, kontakte offentlige instanser og fagpersoner. Også gøre noget af det man før gjorde sammen, som gav livsglæde. Hyppige besøg ikke nødvendigvis langvarige. Måske har den efterladte brug for,

3 97 at omgangskredsen i en periode overtager de opgaver, ægtefællen stod for: Flytte havemøbler, rense tagrende, rulle tøj, køre bil, slå græsset, lave mad. Eller blot en håndsrækning eller en introduktion til selv at kunne gøre det. Efter de første og ofte meget uvirkelige uger, kan det være en god ide at opfordre den efterladte til mere udadvendte aktiviteter. Gerne aktiviteter, der har givet den efterladte glæde. Eller lystfyldte aktiviteter som den efterladte har ønsket sig tid til, men som der ikke tidligere har været tid eller mulighed for at få afprøvet. SOCIALE AKTIVITETER Når vi bliver gamle, ophører vores arbejdsliv. Det betyder, at vi ikke i hverdagen har den automatiske kontakt med mennesker, som et arbejdsliv giver. Omgangskredsen får derfor en helt særlig betydning og kan stimulere til at deltage i sociale aktiviteter. Aktiviteter kan være alt lige fra kaffebesøg til madklub, skovtur, biograf, teater, koncert, gudstjenester, aftenskole, frivilligt arbejde, fester og foredrag. Omgangskredsens unikke mulighed for at give social støtte handler om, at der måske allerede er et fællesskab omkring nogle aktiviteter. Og fordi personer i omgangskredsen kender den efterladte og godt ved, hvilke aktiviteter der er værdifulde. De sociale aktiviteter (og ikke-sociale aktiviteter) som at motionere, lave mad eller håndværksopgaver kan give den efterladte et frikvarter fra sorgens følelser. I det omfang der er overskud til det, kan omgangskredsen opfordre den efterladte til at gøre de ting, der føles rart og måske lindre den efterladte. Forskning viser, at angst og depression kan reduceres gennem lystbetonede aktiviteter, og at fysisk aktivitet øger produktionen af endorfiner (kroppens egne morfinstoffer). Ofte vil den efterladte med en depression ikke have lyst til at gå i gang med noget, men man ved, at lysten tit opstår, når man er kommet i gang, og det kan sætte en god spiral i gang. Derfor er det vigtigt for efterladte at gå i gang med aktiviteter, de tidligere holdt af, også selvom det ikke umiddelbart er noget, de har lyst til. Men blandt andet fordi det er svært for omgangskredsen at opleve den efterladte i sorg, kan de risikere at presse den efterladte lidt for hurtigt i gang. Det gælder om at gå forsigtigt til værks og langsomt få den efterladte med i sociale aktiviteter på den efterladtes betingelser. SAMTALE OM SORG Mange mennesker er usikre på, hvad de skal sige til den efterladte efter et dødsfald. En forklaring er, at vi i den vestlige kultur ikke har viden om eller tradition for at tale om sorg.

4 98 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE Som erstatning for viden opstår myter, som vi som nævnt ofte udtrykker i form af klichéer. Det afspejles i talemåder som tiden læger alle sår, og vi skal ikke rippe op i sorgen. Samtale om sorg skal både tilpasses den enkelte og tidspunktet. Lige efter dødsfaldet er der ofte ikke brug for mange ord. Et stykke tid efter dødsfaldet, hvor erkendelsen af tabet begynder, vil der være brug for i højere grad at tale om den afdøde. På længere sigt ønsker mange efterladte at fortælle om den afdøde, at mindes og fremhæve betydningen af den afdødes liv. Lige efter dødsfaldet Alt kan være kaotisk lige efter ægtefællens død, uanset om dødsfaldet var ventet eller pludseligt. Mange efterladte oplever på det tidspunkt, at jo mindre der siges, jo bedre. Det, der siges, skal kunne lindre og signalere omsorg og nærhed. Man kan for eksempel sige det på denne måde: Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg har tænkt på mange forskellige ord, men ingen af dem rækker helt. Man kan også give et håndtryk, et knus eller en omfavnelse og lade en eventuel samtale udspringe herfra. Hvis man græder eller begynder at græde i situationen, gør det sjældent noget. Efterladte giver udtryk for, at det er godt for dem at se, at personer i netværket deler sorgen. Det kan være en god ide at fortælle den efterladte, hvordan man har det, være ærlig og give udtryk for, hvordan man forestiller sig at kunne støtte. På den måde er det lettere at tilpasse støtten til den efterladtes ønsker og samtidig også tillade sig selv at være personligt berørt af tabet. De mennesker, den efterladte har tæt på sig, er ofte selv i sorg. For eksempel kan man sige: Jeg er usikker på, hvordan du gerne vil have, at jeg skal være her. Vil du fortælle mig, hvad du synes er bedst? Skal jeg ringe eller kigge forbi? Hvor ofte ønsker du, at jeg ringer eller kommer forbi? Hver dag eller hver anden dag? Personer i omgangskredsen kan forsøge at få en udmelding fra den efterladte om, hvordan han eller hun ønsker støtten. Man kan supplere spørgsmålene ovenfor med disse: Hvad kan jeg gøre? Hvordan skal jeg gøre det? Hvem kan hjælpe med hvad? Hvem vil du have besøg af? Spørger jeg om for meget? Er der noget, du vil have mig til at gøre nu?

5 99 Når omgangskredsen får skabt klarhed om støtten, kan det reducere den usikkerhed, de føler, og det kan rydde misforståelser af vejen. Et stykke tid efter dødsfaldet Personer i omgangskredsen overvejer ofte, et stykke tid efter ægtefællens død, om de kan spørge den efterladte om, hvordan det går, eller hvordan de har det. Mange tror på baggrund af myten om, at man ikke skal rippe op i sorgen, at man skal afholde sig fra at spørge. Forskning viser imidlertid noget andet. De fleste efterladte fortæller, at det kræver åbenhed at kunne magte sorgen. De ønsker, at ægtefællens navn nævnes, og at samtalen om ægtefællen skal kunne foregå åbent og direkte. Også længe efter dødsfaldet. Det er (næsten altid) helt ok at nævne den afdødes navn, og det vil endda blive betragtet som en anerkendelse af og respekt for det liv, der har været. På sigt ønsker de efterladte selvfølgelig også at tale om andre ting end dødsfaldet. Når personer i omgangskredsen og den efterladte naturligt taler om dødsfaldet og ægtefællen, opstår der en slags fælles forståelse, der gør kontakten og samtalen lettere. Det kan føles som om, man har lært et nyt fælles sprog. Vi vil jo ikke rippe op i sorgen! HUSK TAL OM DEN AFDØDE NÅR DET ER NATURLIGT Som tiden går, kan samtalen opstå ud fra viden om sorg og viden om, hvordan den efterladte har det. Et par eksempler hvor vi har tænkt Klaus og Jette ind. Klaus mistede sin ægtefælle Jette, som vi omtalte i foregående kapitel: Jeg har hørt, at sorgen bliver værre efter et stykke tid, ikke bedre. Er det også sådan for dig? Jeg tænker tit på, hvor anderledes din hverdag må være nu, hvor Jette ikke er i huset. Har du fået nye rutiner, når du spiser aftensmad, efter at Jette er død? Nogle efterladte fortæller, at deres venner ikke vil tale om deres afdøde ægtefælle synes du, at vi taler nok om Jette? På længere sigt Kommunikation handler her om at forsøge at skabe et fællesskab omkring noget, som ikke tidligere var fælles. Hvis den efterladte ikke har lyst til at tale om sorgen, skal der tages hensyn til det. Det er ikke altid det bedste for efterladte og måske heller ikke for alle personer i omgangskredsen at tale om sorg.

6 100 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE Vi ved, at mange efterladte lindres, når de fortæller om den afdødes liv og deres relation, mens andre har mere behov for at tale om de udfordringer, der er i det liv, der er tilbage at leve. fortælling. Klaus understreger i sit brev, at han gerne vil tale om Jette: Jeg vil meget, meget gerne tale om Jette og bliver glad, når jeg hører hendes navn og forskellige fortællinger fra hendes liv. Hvis ingen spørger eller lytter til fortællinger om den afdøde ægtefælle, kan den efterladte opleve det som et dobbelttab både tab af ægtefællen og tab af fortællingen om ægtefællen. Hvis den afdøde ægtefælle er ukendt i omgangskreden, er det betydningsfuldt at få en fornemmelse af, hvem ægtefællen var, for eksempel navn, udseende og hvor og hvordan parret lærte hinanden at kende. Alt efter hvor stor interessen for at fortælle om den afdøde er, og hvor interesseret man selv er i at høre om ægtefællen, kan spørgsmålene udvides ægte interesse er nødvendig. Man kan spørge den efterladte om, hvad han forelskede sig i, da de mødtes; hvilke karaktertræk, han synes, var mest beundringsværdige hos den afdøde; hvordan han tror, at deres børn (eller venner) vil beskrive deres ægteskab? Med interesse og nysgerrighed. Hvis lysten er til det, så spørg om at få lov til at se et billede af ægtefællen. Spørg om at se ting fra ægtefællen, som den efterladte synes er særlig betydningsfulde. Nysgerrighed skaber HVAD VAR BETYDNINGSFULDT Da vi skulle i gang med de seks interviews til denne bog, var vi særlig interesserede i at få nogle fortællinger med om det, der var særligt betydningsfuldt i ægteskabet og i ægtefællens liv før og nu. For at give et indblik i de spørgsmål vi brugte, tager vi udgangspunkt i interviewet med Lars- Hugo (kapitel otte). Først bad vi Lars-Hugo om at give os en fornemmelse af, hvem Alice var. Herefter bad vi ham fremhæve nogen ting, der var særligt vigtige: Hvad satte Alice særligt pris på? Hvad satte Alice pris på, at de gjorde sammen? Hvad gjorde de sammen, som var særligt betydningsfuldt for Lars-Hugo? Hvilken betydning, mente Lars-Hugo, at han havde for Alice? Vi spurgte kun lidt ind til Alice s sygdomsforløb og hendes død: Hvilke karaktertræk beundrede Lars-Hugo hos Alice under hendes sygdom? Hvad var Lars-Hugo særlig glad for, at han havde gjort (på trods alt det svære), mens Alice var syg?

7 101 Vi var interesserede i, hvordan han magtede den forandrede hverdag. Vi spurgte for eksempel Lars-Hugo om, hvad han gjorde mere af, efter at Alice var død? Om der var noget af det, han nu gjorde, som han var særlig glad for? Lars-Hugo fortalte i den forbindelse, at han lærte sig at lave mad og holde hus. Vi bad om flere detaljer om det at lave mad: Hvad krævede det af ham; krævede det særlig forberedelse; krævede det et særligt humør; var han alene om at lave mad; om der var mad, han var særlig glad for, at han kunne lave; hvilken betydning det havde for ham at kunne lave mad; hvad han forestillede sig, at Alice ville sige til, at han var i gang med at lære at lave mad? Vores erfaring er, at det er en god idé at spørge så konkret som muligt! Det er de historier, vi fortæller, om det vi har gjort og oplevet, som viser, hvad der er vigtigt for os og som skaber relationer. Ved at gengive de spørgsmål vi stillede til Lars-Hugo, håber vi på at kunne inspirere til at spørge mennesker i sorg om, hvad der var mest vigtigt eller betydningsfuldt i deres ægteskab og tale om den fortsatte betydning, den afdøde ægtefælle har. Vi var også nysgerrige efter, hvordan Lars-Hugo mindes Alice og hans fornemmelse af hendes nærvær: Oplevede Lars-Hugo, at Alice var hos ham (det gjorde han); vi bad ham give nogle eksempler; gjorde han noget særligt for, at Alice blev tydeligere? Her fortæller Lars-Hugo om at sige godmorgen og godnat til Alice, fotografier af Alice samt besøg på kirkegård. Vi spurgte mere til Lars-Hugos besøg på kirkegården; hvornår på dagen valgte han at besøge den; hvordan forløb besøget helt konkret; hvorfor havde han lige præcis valgt kirkegården; hvad ville han kalde det, han kunne opnå, når han var på kirkegården; hvad forestiller han sig, at Alice ville sige til, at han valgt netop at besøge kirkegården?

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

13 STØTTE FRA OMGANGSKREDSEN

13 STØTTE FRA OMGANGSKREDSEN 88 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 13 STØTTE FRA OMGANGSKREDSEN Når ægtefællen dør, er der brug for støtte fra omverdenen, men mange viger udenom og er usikre på, hvordan de bedst kan støtte.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

50 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG

50 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 50 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 7 DEN AFDØDES USVÆKKEDE LIVSKRAFT Vi forstår i dag mere om betydningen af den afdøde ægtefælles nærvær. Modsat tidligere ved vi, at det er naturligt og kan

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Nå, er du kommet dig over det?

Nå, er du kommet dig over det? Tema Tab har ikke noget med alder at gøre Nå, er du kommet dig over det? Anné Høj Andersens datter, Merete, døde sidste år, 54 år gammel på grund af kræft i hjernen. Tiden læger ikke alle sår. Det ved

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:... Sorg og Krise 2009 Indholdsfortegnelse Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2 Information til børnegruppen/forældre/personale...2 Hvad gør vi hvis et barn dør:...2 Hvad gør vi hvis et barn

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Min morfar Min supermand

Min morfar Min supermand Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE Den, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleleder / souschef. Det er som udgangspunkt ledelsens ansvar at sætte omsorgsplanen

Læs mere

OMSORGSPLAN - FORORD. Den daglige kontakt med skolens elever danner selvfølgelig grundlaget for denne omsorg.

OMSORGSPLAN - FORORD. Den daglige kontakt med skolens elever danner selvfølgelig grundlaget for denne omsorg. OMSORGSPLAN - FORORD Denne plan skal opfattes som et "beredskab", der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker". På Gjellerupskolen vil vi bestræbe os på at være gode til at drage omsorg for vores elever,

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Krise- og sorgplan for Susålandets skole

Krise- og sorgplan for Susålandets skole Krise- og sorgplan for Susålandets skole Denne plan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Planen er opdelt

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid. Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere