3. s. e. Hellig Tre Konger // 28 salmepræd. // Giv os større tro

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro"

Tilde Madsen
9 år siden
Visninger:

1 1 3. s. e. Hellig Tre Konger // 28 salmepræd. // Giv os større tro Giv os en større tro! Siger apostlene til Jesus. Det virker som om de er på power shopping i tro. Hvor Jesus er ekspedienten, der svarer: Så gerne! Hvor mange centimeter, skal den tro være, hvor mange gram? Lidt over middel, siger de,! Så gerne. Skal den være med fornuft i? Skal troen være af den samme slags, som De har i forvejen? Ja, vel! Nå, en ny farve til Deres tro, En lilla, en grøn. De kan få hele paletten! Nå, den skal være grøn, Deres tro. Så gerne. Grønt er håbets farve, grønt græs, en grøntsag. Altså en grøn tro som sædvanlig, jamen den passer også godt til Dem. Så gerne! Værsgo og skyl!! Enhver kan vel høre ironien. Som jeg påtager mig på vor Herres vegne. Og det kan være sjovt og måske lidt bittert, (men sandt). Men det kan en hel prædiken ikke holde til. Og måske skulle vi også vende os fra den ironiske tilgang til et mere alvorligt svar på spørgsmålet. Giv os en større tro? For det kunne jo være, at det var udtryk for en ægte spørgen, som rækker ud over det selvoptagne, som jeg skildrede så ironisk for lidt siden. En spørgen efter det evangelium, hvorpå man kan leve og dø. Så derfor vil jeg undersøge, hvad tro er for noget. Hvad er det for en tilstand? Hvilken dimension i vores liv er tro for noget? Og det vil jeg gøre ved at udlægge en salme, som vi synger undervejs. DDS 28: De dybeste lag i mit hjerte (Jens Rosendal.). Her møder vi en stemme, der rækker ud over sig selv, ud mod den himmel, den Gud, som vil give os svar på vores Giv os en større tro? 1. De dybeste lag i mit hjerte Er længsel, umålelig stor. Jeg rækker mod vigende himle Og følger umulige spor. Et sted må det findes, det lærred, som spænder sit billede op,

Skal troen være af den samme slags, som De har i forvejen? Ja, vel! Nå, en ny farve til Deres tro, En lilla, en grøn. De kan få hele paletten! Nå, den skal være grøn, Deres tro. Så gerne.

2 2 et sted må dét være i verden, som fylder mit sind og min krop. At være religiøs er at komme ned i de dybeste lag. At være religiøs er at komme i dybden af tilværelsen. Ind til det inderste i tilværelsen. Til det som bærer. Eller rettere, som digteren siger, ind til uroen, til længslen. Det, som grundlæggende definerer os mennesker, er hjertets uro, længslen, som søger ud over selvet. På dansk hænger ordet længsel sammen med ord som lang og længe, der både betyder fysisk og tidslig udstrækning. I længslen rækker jeg både fremad og tilbage. Tilbage mod det, jeg har tab og mistet. Min kæreste, hende eller ham, som var mit liv. Eller fremad mod et nyt møde, en ny mulighed for kærlighedsforhold. Den dybeste længsel retter sit mod det, der er allerlængst væk. I længslen ligger nostalgien efter det tabte Paradis og smerten over at være adskilt fra Gud og livets dybeste sammenhænge. Kirkefaderen Augustin skrev i sin Bekendelser: Du har skabt os til dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig. Giv mig større tro. Giv mig at mit pulsslag bliver Guds pulsslag. 2. De dybeste lag i mit hjerte Har set et forklarelsens land, Hvor alt var et fuldkomment billed, Og lykken var evig og sand, Men kun som et glimt, som en lysning, Der strøg over marker og vand. I strejf lå mit landskab forklaret Som livets og kærligheds land. Længslen er ikke efter hvad som helst. Længselen er en permanent tilstand. Den holder aldrig op. Men den er ikke en søgen hid og did ud i det tomme rum. De dybeste lag i mit hjerte / har set et forklarelsens land. Jeg har været på tæt hold af dét, jeg længes efter. Jeg har mærket det. Set det. I et glimt. Som en lysning i mørket. Som en rød farve i et maleri. Som en et bestemt sted på en vej.

Det, som grundlæggende definerer os mennesker, er hjertets uro, længslen, som søger ud over selvet.

3 3 Længslen er lige der mellem fravær og nærvær. Hvis der kun var tomhed, ville længselen tørre ud. Den lever af et nærvær, der er så stærkt, at det får fraværet til at føles desto større. Det ved den, der elsker. Har man mødt kærligheden som en fylde - så ved man også hvad sorgen og savnet er altså fraværet. Det ene nærvær og fylde svarer overens med fravær og tomhed. Jo mere man savner og længes, jo mere har man elsket og holdt af. I længslen lever savnet efter genforening og helhed. Længselen er ikke selvoptaget, indadvendt eller indkroget i sig selv. Nej, den åbner, rækker ud og bliver ved med at gøre det, selvom den ikke ved, om forklarelsens land er drøm eller virkelighed. Giv mig større tro. Giv mig det, jeg længes imod. 3. Er billedet til som en kalden, Der rammer mig langvejsfra? Et paradis, fjernt og forsvundet Fra slægten, jeg stammer af? Er kaldet kun ekko af drømme, Den ø, som er intetsteds til, Så har den dog morgenens klarhed Og kræfter, som aldrig slår til. Taler længslen sandt? Drømmer jeg rigtigt? Man kan komme i tvivl, om længselen forløses! For vi oplever ofte, at vi ikke får et tegn på, at vores længsel taler sandt. At der er ikke er nogen beviser for det, som vi tror på? Er det hele bare en illusion? Et opspind? Et delirium? Et narkotikum? Abraham, stamfaderen, som vi hørte om for lidt siden. Han kom i tvivl, om Gud ville forløse hans drøm, hans længsel. Da tog Gud ham med ud under stjernehimmel, og sagde: Tæl dem, Abraham. For så får du at vide, hvor mange efterkommere du får! For det var det, han drømte om. Men det er jo absurd. Abraham får jo ikke så mange efterkommere som stjernerne på himlen. Guds lille astronomiske ekspedition med Abraham er at vise, at Abraham skal opdage, at det er fuldstændig udenfor hans menneskelige rækkevidde, det der med børnene. Det er kun op til Gud. Kun Gud kan give børnene.

Jo mere man savner og længes, jo mere har man elsket og holdt af. I længslen lever savnet efter genforening og helhed. Længselen er ikke selvoptaget, indadvendt eller indkroget i sig selv.

4 4 Det fatter Abraham, for der står, at Abraham troede på Herren. Og hvad tror han - han tror, at det er op til Gud og ikke til ham. Hans tro er ikke en mental evne, hvormed han måske ville kunne presse et barn ud af Guds skabende hænder. Hans tro er en tilstand. Abrahams tro er indstille sig på Gud. At have tillid til Gud. Have tiltro til at der gives nye muligheder. Giv os større tro. Giv os hengivelsens tilstand. 4. Min Gud, som jeg kalder den mester, Der maler mig morgenens drøm, Det spekter, jeg ikke behersker, Af længsel urolig og øm, Som spænder de strenge i hjertet, Der aldrig vil klinge ud, Som synger og smerter og kalder Og længes mod Herren, min Gud Gud nærer min længsel med mere end stjernehimle. Han maler mig morgenens drøm i de farvenuancer, som jeg slet ikke kan finde på. Jovist, kan jeg male billeder. Men vor Herre er bedre. Han fodrer min fantasi, som er længslens søster, med billeder, så længselen har noget at leve af. For uden fantasiens billeder, så indtørrer længslen, og dermed troen på Gud. For Gud vil males på vores øjenlåg, så vi kan se virkeligheden med Guds blik. Han vil være vores fantasifulde øjne. Her er et par smagsprøver på hans gode billeder. De er hentet fra Bibelen, som I har hørt den sidste måned. Jeg har kaldt dig i retfærdighed, jeg tager dig ved hånden Da skal blindes øjne åbnes, og døves ører lukkes op; da springer den halte som hjorten hver støvle, der tramper i larmen, og kappen, der er sølet i blod, skal brændes og fortæres af ild Det er bare nogle længselsbilleder. Billeder til at fodre din tro, så den bliver større. Giv os større tro. Giv os flere billeder.

Have tiltro til at der gives nye muligheder. Giv os større tro. Giv os hengivelsens tilstand. 4.

5 5 5. Du, skabelsens Gud, som vil bøje Dig ned til din verden i dag. Du, Skaber, som åbner mit øje Og kender mit hjertes slag. Din Ånd over lande og have, Din kalden på skabningen selv Er lyden i alt det, du skabte I blodets og flodernes væld. I længselen rækker vi ud. Og tror, at det vi længes efter, er langt, langt væk. Men det er det ikke. Det er os nærmere end vi tror. For Gud som forløser vores længsel har allerede givet tegn på, at vores længsel taler sandt. Han kender os, ja kender os måske bedre end os selv. For han er bag os, foran os, ja helt ind i vore blodårer er hans vilje. Lyt til din uro. Se dig omkring. Og du vil opleve og erfare, at du er på rette vej. Giv os en større tro. Giv os tiltro, at Gud er helt nær. Som et pulsslag. 6. Så mød mig en skabelsens morgen Her midt i mit goldeste land, Og knus mig i selviskheds ørken, Skab du så, som Skaberen kan. At uro kan vendes til glæde, Min længsel til det, jeg formår: at rejse mig nyskabt og leve På jorden, mens dagene går. Længselens forløsning afhænger af, om vore trosbilleder holder vand. Andet er der ikke at sige. Eller andet siger Jesus ikke: Er din tro som et sennepsfrø det er småt, men stort. Er din tro så stor at den kan flytte bjerge. Eller træer. Ja, så stor er den. For troen lever af længselens billeder, at man holder fast i dem, dvs. holder fast i billeder på nethinden, de bedste og de næstbedste: ---at sværd skal smeltes om til plovskær

Men det er det ikke. Det er os nærmere end vi tror. For Gud som forløser vores længsel har allerede givet tegn på, at vores længsel taler sandt. Han kender os, ja kender os måske bedre end os selv.

6 6 ---at den blindes øjne skal åbnes ---at størst af alt er kærligheden ---at der en engang skal dale en by fra himlen ---at engang skal hver tåre tørres af din kind. Sådan skaber Gud tro i dig, så din uro vendes til glæde. Gode billeder holder liv oppe. Og giver mod og lyst til at leve dagligdagen. Ja mere end det, de forpligter dig i dagligdagen til at gøre tjeneste for andre. Giv os en større tro. Gør forpligtede til at stå ved vores længsels billeder. Amen Kirkebøn Gud, Vi takker dig for, at du svarer på vores længsel og uro. Vi takker dig for, at vi kan komme her i din kirke og høre, at din tro på os er større end vores uro. Du hører vores suk, du skjuler os, du bjærger os. I dig finder vi fred og hvile. Tak for tegn på din fred. For evangeliet, der lyder her og alle vegne. For dåb og nadver, der trøster os og giver os mod til at leve. For fællesskab med hinanden. Gud, giv os nu tiltro til dig, At vi frit og ubekymret kan gå ud i dagligdagen Og dele glæde og sorg med hinanden. At vi tjener vores næste som du tjener os. Vi takker for de institutioner, som holder vores fællesskab oppe. For regering, folketing og kommunalråd. Giv alle, der magt og myndighed, indsigtens og skønsomhedens klarsyn. Vær med vor dronning Margr. II og hele hendes hus. Giv dem og os alle tro på dig i liv og død. Amen

Ja mere end det, de forpligter dig i dagligdagen til at gøre tjeneste for andre. Giv os en større tro. Gør forpligtede til at stå ved vores længsels billeder.

Relaterede dokumenter

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654: