Udvikling af Tønder Kommune. Tøndersjælen

Transkript

1 Udvikling af Tønder Kommune Tøndersjælen 11 CityDesign A/S - Oktober 2011

2 Indhold: side 1. Formål 2 2. Metode 3 3. Sammenfatning 3 4. Den fælles sjæl i Tønder Kommune området 5 5. Tønder 7 6. Højer 8 7. Skærbæk 9 8. Rømø 9 9. Toftlund Løgumkloster Bredebro Bilag 14 Notat 11CityDesign 1 of 25

3 1: Formål Analysen Tøndersjælen er en del af det analyse kompleks der omfatter: Tønder Sjælen Tønder Det kreative potentiale Tønder Stakeholder Tønder omdømmet Tønder profilen Tøndersjælen beskriver de sociologiske/antropologiske forhold som kan læses ud af historien fra før 1864 og til nutiden. Motivet for at inddrage analysen i Tønders strategiudvikling er at en solid udvikling må tage udgangspunkt i det der er, det der er skabt igennem historien : Naturen, kulturen, menneskene, erhvervene.. Er der ikke forbindelse imellem fortid, nutid og fremtid, så vil en strategisk udvikling og særlig en markant ny udvikling næsten altid blive kortvarig alene fordi det nye udstødes af samfundet. Det virker fremmed og kunstigt på de der bor der, hvorfor det hurtigt vil ebbe ud og kun stå som endnu et forsøg på at skabe udvikling. Analyse af Tøndersjælen skal med andre ord danne afsæt for en holdbar strategi. Tøndersjælen kan læses som en selvstændig analyse, men værdien kommer først frem når analysen sammenholdt med de øvrige analyser, bliver oversat til Tønder Strategien. TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

4 2: Metode Tøndersjælen hviler i overvejende grad på historiske kilder (se bilag) som beskriver området Tønder Kommune og de enkelte byer/steder i området. Kilderne er udvalgt i samråd med områdets bibliotekarer, H. E. Sørensen, Skærbæk og andre med særligt kendskab til området. Personlige oplevelser og samtaler med borgere indgår i analyse. Vi har tilbragt en uge i området i sommeren Analysen prætenderer ikke at være en dybtgående sociologisk/historisk analyse. Analysen skal udelukkende tjene som udgangspunkt for formulering af strategi og handlingsplan for Tønder Kommune. 3 : Sammenfatning Det er naturen og forandringerne af naturen samt det dansk/tyske forhold som mere end noget andet har præget udviklingen af Tønder Kommune området. Resulatet er et samfund, hvor landbrug stadig spiller en betydelig rolle, men hvor der foregår en glidende overgang i retning af turisme og særlige fødevarer. Handel og håndværk er de store erhverv. Industriudviklingen blev hæmmet af tilhørsforholdet til det stærke tyske industrisamfund. De få industrier der er dukket op har, ganske få på nær, ingen særlig tilknytning til området. Kniplinger er det ene af de to industrieventyrer og det er til gengæld både stort og særligt for området. ECCO sko er det andet det havde udspring i Bredebro der, målt i forhold til indbyggertal har sat meget erhverv i gang. Der er kun få eksempler på handlekraftige personer. Forsigtighed, omtanke og en ulyst til store forandringer har præget området - måske netop fordi de store TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

5 uberegnlige og udefrakommende kræfter : naturen og den dansk/tyske ubalance har påvirket livsrammerne stærkere end noget andet sted i Danmark. Fællestræk imellem områdets byer/steder er tydeligere end forskelligheder dog sådan at forskellighederne træder tydeligere frem med afstanden fra havet og fra grænsen. Men det ændrer ikke ved, at i Tønder Kommune området er der mere der samler end der deler. TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

6 4: Den fælles sjæl i Tønder Kommune området. Baggrunden for væksten i de små byer findes i den store samfundsomstilling der blev kaldt den industrielle revolution. Det var ikke alene industrier der revolutioneredes, det var hele samfundets vareudveksling handel, landbrug. Nordslesvig var en lille afsides liggende provins i en stor industristat. Derfor hæmmedes den industrielle udvikling af den stærke tyske konkurrence og af beliggenheden og der opstod ikke den samme industrielle udvikling i Sønderjylland inden 1920 som i den danske provins. Til gengæld nød landbruget godt af den toldbeskyttelse som Tyskland indførte 1879 for at beskytte tysk landbrug for den begyndende internationale krise. Den dybe krise 1880-erne afløstes pludseligt i 1895 fremgangen varede helt til Opsvinget satte fart i landbruget og det var i den forbindelse at de mange små stationsbyer blev til andelsbevægelsen med mejerier og smøreksport. Sideløbende steg mekaniseringen af landbruget. De penge der kom bønderne til gode blev brugt i stationsbyerne og så voksede de med nye virksomheder: Mejeri, maskinhandel, købmænd, bygningshåndværkere. Tønder Kommune området er sammenbragt af en række byer/og steder med hver deres identitet og særpræg. Under de lokale særpræg ligger imidlertid en strøm af naturskabte forhold og historiske begivenheder som binder sammen og udgør det gods som kommunens fællesskab kan bygges på i respekt for stedernes forskelligheder. Det fælles gods er indkredset igennem en række begivenheder som særligt har præget udviklingen : TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

7 - Fundet af Guldhornene (1639/1734) - Naturens krav. Det er naturen (Marsken) der mere end noget andet har skabt menneskenes identitet. - Nødvendigheden. Det karske og det barske. Fællesskabet omkring digerne. - Beliggenheden, grænselandet, hvad ud ad tabes skal indad vindes. - Den pietetiske vækkelse - Schlesvig Holstein kulturen : - Den Slesvig-Holstenske kultur er lige så lidt tysk, som de nuværende hjemmetyskers kultur er tysk, eller de danske sydslesvigeres kultur er dansk. Der er mere tale om en slutning til foreliggende, ydre alternativer, - end en faktisk, indre overensstemmelse (Uwe Thomsen 1984) - Kniplingeindustrien - De betydningsfulde igangsættere der rejste: - Olufsen (B&O), Peter Mærsk Møller, Willum Kann Rasmussen, Hans J. Wegner - De tunge årstal : 1848, 1864, 1914, 1920, 1939, 1945 der har skabt de skiftende - balancer i mellem det tyske og det danske, mindretallene og forståelsen for andre. - De mange små virksomheder industrien der aldrig fik fat. Den industrielle - udvikling gled forbi ( ) - Turismen der tager rigtig fat omkring 1880-erne - De få, enkeltstående industrierhverv : - Europa Jensen (bilerne), Nick, Højer Tæppefabrik, Andels - Katoffelmelfabrikken (AK). Ecco Sko, Tøma TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

8 5. Tønder Sjælen 1861 Grundstensdokument, nedlagt under den første Schweizerhalle af bygherren, ølbrygger Johann Peter Paulsen: På denne tid, da dette skrives, kan Tønder med henblik på velstand og erhvervskilder nok måle sig med andre små byer i landet. I social henseende kan der i sandhed siges, at borgerskabet er bravt og godt, åbent, godmodigt, velgørende og selskabeligt. Klikevæsenet kendes kun af navn, om tyveri hører man intet, bevidste bedrageri er sjældent. Foretagsomheden er ret ringe, kapitalisterne sætter deres penge på sikre renter eller stikker dem i landerier. Byggelysten er ringe, dog har byen i de sidste år udvidet sig og er blevet forskønnet. Selv i forstaden til Vestergade er der blevet opført en række smukke huse. Byens velstand baserer sig ikke så meget på borgernes handlekraft og soliditet, men mere på fædrenes milde stiftelser og byens herlige landerier. Hertil kommer det vidtstrakte, velhavende opland og beliggenheden mellem gest og marks, som gør Tønder til landhandelens naturlige midtpunkt Kniplingeformuerne skabes 1820 Sparekassen : Der var forandring i luften og det manede til forsigtighed. Den smukke by (og det er Tønder den dag i dag) Den tyske overklasseturisme kniplinger som den store souvenir Tønder Østbanegård (Jyske Længdebane) Turismens og bryggeriernes store epoke indbyggere 80 værtshuse 1912 Første danske forening Tøndermarskens afvanding egnens forvandling. Ingen havn. TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

9 års jubilæum. Tønder Brugsforening, RITAS supermarked Borgmester Poulsens Epoke. Tornerosesøvnen System Abstracta, Tøma, Hartmann, Nordisk Hydro, DSB, kasernen. Ribe Jernstøberi Gågaden 1971 Årets By Tønder Festival Grænsehandel 2006 Danmarks Mest Attraktive handelsby 6: Højer Fiskeri, Sejlads Havnebyen til Tønder, vejen til havet Vidå Pigerne lærte at kniple drengene skulle tjene Tyske og danske dør om dør 1877 Højer Tæppefabrik starter (konkurs 1992) 1887 Stadt Tonder Hotellet : Musikere fra Wien og New York og bio! 1896 Afholdsorganisationen IGOT. Højer Station 1897 Familien Müller starter Højer Pølser som lige siden har været det vigtigste element i at udbrede kendskabet til Højer Europa Jensen med biler frem til Turismen, Damperen til Sild. restaurant Hoyer Schleuse 1918 Vidå fabrikken (største bygningsværk i Højer). Søgræsfabrikken der fejlede og siden har været brugt til meget Folkeligt Samfund 1945 Byrådsprotokol overgår fra tysk til dansk 1957 Højer Bio (lukker 1985) 1963 Tom Juhl : men byrådet har desværre endnu ikke fattet at turister er TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

10 en indtægtskilde 1964 Digeskolen 1969 Snopperup bygges uden for gamle Højer 1970 Turistforeningen 1982 Seminaret ofr Tekstildesign og brugsgrafik 1992 Sejlruten Højer- Sild (genåbnet) 1995 Kurby med det hele projektet 7: Skærbæk Hovedstaden for Rømø 1860 Spare- og Lånekassen (nu Danske Bank) Landbrugets gode kår > mange udvandrer til Kongeriget og til USA Provst Peter Jacobsen. Meget foretagsom. Grundlægger turismen på Rømø sporvogn over øen til Lakolk. bank mv ind til det hele rabler. Han er bannerfører for tyskheden mod den danske bannerfører Timmermann 1900 Opgang på alle områder. Det gå godt Danskheden får overtaget (altså meget før Højer/Tønder blot få kilometre borte.) 1935 Dæmningen 8. Rømø - Skibsfarten: Grønlandstiden , Islandstiden Svenskerne tog flåden. De blev i stedet skibsfører (kommandanter) TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

11 de bygger og køber de store gårde på fastlandet. - Søfolk, uddannet i Hamburg, Flensborg emigrerede til USA, Australien. - Der har altid været landbrug, men altid noget andet end landbrug Fødes Peter Mærsk Møller i Østby. Grundlægger med sønnen A.P.Møller Dampskibsselskabet Villum Kann Rasmussen fødes på Manø Landbruget er hovederhvervet 1900-erne Turismen som kommer alle til gode. Start Pastor Jacobsen (se Skærbæk). Landbruget bliver starten på turismen (camping) 1964 Havnen i havneby indvies. Havneby bliver udviklingsbyen 1964 Rejefiskeriets start Øko landbrug Rømø produkter Mange unge forlader øen. 9. Toftlund Nogle udvandrer udsigterne er dårlige, men det rammer ikke Toftlund særlig hårdt. Byen var inde i en god udvikling En gammel landsby med vokseværk. En handelsby. Jernbanen 1904 kom først da udviklingen var godt i gang 1900 Amtsret, postkontor, skattekasse, dyrlæge, apotek mv. > To hoteller i Toftlund > Embedsmændene bor i Toftlund (Amstretten) og det gør de nye branchers folk også. > Magasin du Nord har afdeling i Toftlund 1933 Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland (AKS) 300 andelshavere, har prøvet meget nyt, men ringe succes. TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

12 1990 Stanken fra AKS endnu? 1990 Energispareprojekt med Slesvig-holstenske Bredstedt (EU støttet) 2000 Studenterkursus, teaterhøjskole, golfklubben, Brundlandcenteret, SunSil 2005 AKS fusionen er kiksede. 10. Løgumkloster 825 Grundlagt af munke 1173 Selvstændigt sogn 1600 Byen dannes Kniplingeindustrien i 1741 er der 611 kniplersker En streng tid. Om det lykkedes danske og tyske at leve side om siden afhænger af hvem man spørger. Der er både spænding og fællesskab Byen vokser langsomt. Ingen industri. Kultur skal bære turisme 1960-erne Refugiet det nye kulturcenter. Holmen med Olivia Holm Møller? - Klostermarked - Det røde hjerte - Det sted i Danmark hvor der bor flest præster. 11. Bredebro - Mest kendt for kniplinger - Den sammenvoksede by (Bredebro og Brede) i folkemunde Bredekro efter landevejskroen TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

13 1861 Den nye bro af den mest foretagsomme mand Jens Peter Petersen som ogås fik æren for at vestbanen kom til Bredebro 1887 Jenbanen indvies trafikknudepunkt 1900 Opblomstringeperioden eneste landsby i Tønder Amt Nord med befolkningsfremgang Mange tyske tilflyttere Den hårde tid Sønderjylland som prøjsisk provins, det svejsede danskene sammen 1909 Forsamlingshuset bygget af en kreds af danskere 1913 Det Danske Årsmøde største Bredebro begivenhed nogensinde? Vesterhavsdiget. Krigen, de russiske krigsfanger Kongebesøget 1927 Jernbanen Rødekro via Bredebro til Ballum nedlagt De yderliggående DNSAP ¼ af kommunens stemmer. Partiets højborg igennem mange år verdens krig God tid for håndværkere. Landbruget på vej til mekanisering 1961 Bredebro Industri A/S med 97 lokale aktionærer Regn i Regn bestiller en fabriksbygning 450 m2, men bruger den ikke. Mange viste interesse (gode trafikforhold, billig arbejdskraft). Solgt til Karl Toosbuy og J. Jensen for kr Bredebro Skofabrik, A/S Ecco-Let. Flere småskofabrikker kom med. Det var ideen med Industrihuset 1961 L. Nielsen Jepsen limtræsfabrikation : LNU-Spændtræ der blev Danmarks største i branchen Åspe : 4000 træsko pr dag TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

14 1973 Ecco må hente arbejdskraft i Skotland produktionsareal Kvm 1975 Bredebro Mejeri med Havarti og Fynbo ost ECCO som den helt dominerende virksomhed som trækker meget andet, men som også flager hele produktionen ud, men beholder innovationen TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

15 BILAG Uddrag af kilder til intern brug/dokumentation Tønders historie i hovedtræk : Uwe Thomsen Guldhornene ved Gallehus. Oldtidsvejen 42 Gl. Rådhus fra Pietistisk vækkelse der holder frem til vore dage. Vajsenhuset Kniplingeformuen Nørre Alle Tondernscher Intelligenze Blatt (ugeblad) 1820 Sparekassen Der var forandringer i luften og det manede til forsigtighed 63 Niels Nicolaj Falck (professor Kiels Universitet) Uwe Jens Lorensen (1795) 64 Slesvig-Holstein Oprørsbevægelse treårs krigen Slesvig-Holstein Forklaring : Forskellen er, at kulturarven har forudsætninger i alle verdenshjørner og den slesvig-holstenske kultur er lige så lidt tysk, som de nuværende hjemmetyskeres kultur er tysk, eller de danske sydslesvigeres kultur er dansk. Der er mere tale om en til slutning til foreliggende, ydre alternativer end en faktisk, indre overensstemmelse. 66 God folkesjæl forklaring (se printkopi) 67 Tønder Seminarium får dansk afdeling Embedslægen Frederik Ferdinan Ulrik satte han for meget i gang? 69 Olufsen familien fra Tønder, stifter af Bang & Olufsen 70 Tønder Østbanegaard S-H indlemmes i Kejserriget 1870 Prøjsisk Provins 72 Den tyske overklasse turisme kommer til Tønder 73 Vesterland på Sild søbadeanstalt Bismark kommer til kaj i Tønder Havn. Badelivet. 75 Bryggerierne: Tønder-Bru 1889 Bock Bier Tønder er øl og turisme telefon 1912 rutebil Zeppeliner luftskibet Viktoria Luise Hangarskibe skyder luftskibene i brand 82 9/11 krigen slutter i Tønder 84 Nye grænse 1920 TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

16 89 Tønder Museum 90 Tønder Bibliotek Tønderhus Retsopgøret sagen 95 Kun små erhvervsvirksomheder 96 Tønder kafferisteri Rømø dæmningen indvies 98 Tønderfestivallen 100 Erhvervslivet vokser ikke 1950-erne 101 Meget stilfærdig erhvervsvækst, filialer kommer udefra 102 Brd Hartmann 103 Nordisk Hydro, Hans J. Wegner 104 Aventoft (tysk) grænsehandel 105 Det nye rådhus med den helt uacceptable placering. Tøndermarsken det grænseløse landskab Forord Menneskets arbejde med digebygning, grænselandet.. Vidå Region Sønderjylland, Schleswig 16 Digemuseet, Neukrichen skører Tønder Amt over i 2 58 Digelauet med Digegreven afvanding af Tønder Marsken Vidå projektet EU for at redde Snæblen 66 Digegreve D. Dethleffsen Digebrud halvdelen af Tønder oversvømmet Digebrud 70 Digepasning tillægges Tønder Kommune hele Tønder evakueres pga. forhøjet vandstand 1982 Vidå slusen indvies af dronningen 104 Hvad ud ad tabes skal ind ad vindes behovet for arbejde/boliger til dem fra øst. 111 Galleskog Naturopretning generationsbeboere (tilflytning efter krigen) kaldes Energilandmænd (vindmøllerne) 186 Marsk turen : Lægan pumpestation Gotteskog 199 Grænsevejen Siltoft 200 Nørremølle og Hjørnekro TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

17 Byen ved grænsen. Tønder Henrik B-Christensen Smukke bygninger Anseelige forretninger, 5 banker, 2 banegårde, markedspladsen, mange, mange gæstgiverier, - manglende kloak Vandtårnet Zepelinerbasen 18 Tønder by det skarpe skæl mellem by og land 19 Storkenes by Tøndermarskens afvanding egnen forandres totalt Skibsbroen og Skibborgade ingen havn mere. 27 Topograf H. V. Clausen: Bar ansvaret for at Tønder blev dansk To sprog og blandingssproget første danske forening 38 Valg : ¼ danske ¾ tyske 1920 Lensgreve Schack Amtmand 45 Hjemmetyskerne (bopæl i flere generationer)og indvandrede tyskere. 49 Overgangen, samlivet gå glimrende. Man mødes privat og til Schackenborg Selskaberne Nacifiseringen. Møder i Deutches Haus 57 Hostrup Hotel, mødested for tyske møder dansk flertal i byråd 95 + de tunge tider 82. verdenskrig Tønder 700 år 117 retsopgøret Dømt over personer - i 45 fik det tyske mindretal et knæk som det aldrig kom over udrensning i kommune administrationen erne det tyske mindretal kommer igen langsomt 134 Borgmester Poulsens epoke (bankdir og borgmester) 144 Den samlende skikkelse i Tønder Erhvervsråd (nu Tønder Erhvervsforum?) 161 Kommunesammenlægningen 1972 : Systemskifte fra Konservativ til Venstre (landet med) 167 Erhverv og konjunkturer: 1920 Studerende og Stude 171 Ind til 1950-erne gik den industrielle udvikling forbi Tønder. 181 Politimester i Bølling (1958) : Vis initiativ i stedet for at vente på at Stat og Kommune gør noget!. æ Rummel pot. Tal med H.E. Sørensen, Skærbæk forfatter til TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

18 mere end 100 titler. Grænseforeningen Erhvervskonferencen i Tønder. Maskinfabrikken TØMA blev resultatet. I dag B&W energi 209 Industrialiseringen : TØMA System Abstrcta (Cadovius) 1961 Hartmann (1962) Ribe Jernstøberi (afdeling) Entreprenører, lidt møbler DSB Kasernen 271 Flyvepladsen. 306 Det meget aktive foreningsliv som altid har været der og er der endnu. 317 Josephine Becker på Kristkirkens prædikerstol 319 Kino 324 Året By 1971 Tønder Handel 100 år tilløb til stiftelse Start Handelsskolen som vigtigste initiativ 20 Forstander Ejnar Mortensen : 70 medlemmer Tønder Brugsforening RITA-Supermarked 29 Olie søges igen. De meget, meget stor markedsdage der får vores markedsdage til at blegne 42 Første danske købstad Banen til den Jyske længdebane kroer til indbyggere (1900) Kniplingeindustrien vigtigere end handel med stude, og heste tallet : kniplingsindustriens hovedby stort knipling salg til badegæster stor tilbagegang som handelsby 65 Victoria bryghus konkurs Ind til 1920 tilbagegang er vendepunktet 75 grænsehandel Tyskland 7% moms fødevarer DK 25% Dagligvarer købes i Tyskland udvalgsvarer i DK TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

19 Moms fidusen (købe i DK, få leveret i D) de tyske butikker er et plus for Tønder som indkøbsby, grænseandel og turisme støtter hverandre 86 De tyske møbelkunder 91 Schmidt im- og eksport Süderlügum erfaring fra grænsehandel har medført eksport. 98 frimærket med den sovende Poulsen Byen hvor der aldrig sker noget Tøma 1968 Abstracta 1978 Hartmann Ribe Jernstøberi 1975 Norsk Hydro Aluminium 1970 gågaden se æ rummelpot Tønder festival Danmarks mest attraktive Handelsby 115 Strategiplan Tønder Handel handel - parkering - gammel bydel forbedres - Mølleparken Skibsbroen? - Multicenter - Tønder Museum - formand interviewes: Thygesen??? Tønder Festival gennem 25 år Intro Musikglad by. Jazz klubben Noldes Nabo og Tønder Beatclub. Folkemusikklubben Visemøllen med 1974 Vandmøllen omdøbes til Visemøllen. Det blev pulsen i Tønder Festival 10 Pavillonen i Nørrealle : Libestemplet danner i mange år rammen. --- Alex Campbell bærende kraft. Carsten Panduro bærende kraft (endnu). 19 Fonden 24 Festivalkontoret over Hagges Pub års købstadsjubilæum 28 Lagerhallen med kr. fra Brd. Hartmann fond TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

20 Tønder Gennem Tiderne II Flere forfattere 326 Den tyske skole Den danske skole Statsskolen 379 Tønder Seminarium 1788 (Nordens ældste Lærerskole 388 Det tvesprogede seminarium Det prøjsiske seminarium Tønder Statsseminarium Sproget gennem tiderne. - det officielle sprog var plattysk som borgerne ikke forstod meget af. Mere Nedertysk. Man lærte tysk af praktiske grunde der taltes mest dansk, men tvesproget fungerede. Om Højer By Folmer Christensen (11CD) 9 Havneby til Tønder Vidå. Tyske danske altid dør om dør. 10 Sønderjylland kaldes også Slesvig. Landet mellem Kongeåen og Ejderen afstemningen : 71 danske..185 tyske.. 11 Tysk byråds protokol frem til Jernbanen Højer Tønder 27 Højer Tæpper 34 Foto _ Digeskolen 47 Marskhallen indviet (1975?) Tennisbanen (Marsk Hallen) 48 Turismen: Køber Kries Gård med planen : Europæiske Kunstakademi. Intet sted at bo i byen ud over motellet. Intet for turister. 49 Sejlruten Højer Sild. Fåremarked i september. 51 Højer Borgerforening 53 Digeskolen Pigerne lærte at kniple drengene skulle tjene : Afholdsorganisationen IGOT 61 Europa Jensen. Vognfabrikant fra Fabrikerede bilkarosser 19o4. Kong Chr X bil er på Egeskov 1959 standser produktionen 74 Parcelhusbyggeriet Snopperup (som i Billund..) 76 Hotel Stadt Toender, Nørregade 5. Der sker meget. Kulturcentrum, musikere fra NYC Bio fra Højer Station 89 Leben op torvet 92 Hotel Sylt nedrives Søfart og fiskeri TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

21 Restaurant Höyer Schleuse 1912 (meget flot, foto) 209 Vidå fabrikken 1918 Søgræs til fodermel, men 1937 Europa Jensen. Adler Biler og Krup Biler 1946 Købt af Nicolaj Christiansen (Nick Kolding), autoværksted. 229 Højer Handels- og Industriforening Højer-Sild ruten 1963 Planer om flyvebådsforbindelse Tom Juhl : Men Byrådet har desværre endnu ikke fattet at turister er en indtægtskilde. 233 Højer Handels- og Håndværkerforening 234 Turistforeningen 1970 Kurby med det hele 1995 projektet 236 Højer Tæppefabrik. Start Wilton 240 Højer tæppe samarbejder med designere ny start Konkurs 242 Mask møbelfabrik Elmo Kontormøbler 306 Seminaret for Tekstildesign og brugsgrafik Helga Højlyck fra Skodsborg Folkeligt Samfund VIGTIGT Borgerverin i dag? rally Godt dansk/tysk naboforhold. Vadehavsbønderne på Rømø 1986: Gunnar Solvang 7 Set gennem landbruget øjne 12 Danmarks største sandstrand 19 Søfarten har til alle tider suppleret (landbrugs) udkommet med markedsrettet indtjening. Søfart blev hovederhvervet Besat og plyndret af svenskerne Grønlandstiden Islandstiden fragtfart (inspirerede APM) - Læs Thade Petersen : Rømø Navigationsskolen i Sønderby Kommandør = Kaptajn, de købte, byggede de store gårde også på fastlandet. 26 Søfolk, uddannet i Hamburg, Flensborg emigrerede til Australien, USA (Som Fanø) 36 Der har altid været noget andet end landbrug Landbruget er hovederhvervet. TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

22 83 Turismen starter 1900 Nordseebad, Lakolk Pastor Jacobsen, Skærbæk Rømøs gennembrud : Dæmningen. 135 Dæmningen: Start Møde i Skærbæk dec. åbner dæmningen 139 Befolkning/erhverv efter sep fødes Peter Mærsk Møller på Rømø i Østerby Grundlægger med sønnen A.P. Møller Dampskibsselskabet Svendborg 1904 Villum Kann Rasmussen. Manø Størstedelen af turistindtægterne kommer folk ude fra til gode 1964 Havnen i Havneby indvies 1969 rejefiskeriet starter Turismens vækst i 50-erne Mange unge forlod øen de arbejder på fastlandet Landbruget bliver til turist investeringer (Campingpladser) Øko landbrug Rømø produkter Kathrine Thuesen et liv med kniplinger : Inger Lauridsen Føde tæt på Højer 10 Startede som 7 årig Den københavnske Damekreds for Tønderkniplinger Oprettes Det tønderske Kniplingesdepot, konflikt med den københavnske, de fleste kniplere i T. foretrak den københavnske - bedre betalinger 1934 Demonstration af knipling i Klampenborg og i Magasin du Nord Gift i Højer Kirke Den Københavnske skifter navn til : Foreningen til bevarelse af Tønderkniplinger Storværket vises på kniplingefestival i Tønder 20 Hun blev dansk kniplingshåndværks Grand Old lady Møgeltønderkniplingen til Joachim og Alexandras Nicolais dåbskjole Hun bortgår. Om Toftlund (Gyldendal) 1510 Toftlund. Mellemstore virksomheder (navne). Syd for Katoffelmelsfabrikker Energispareprojekt sammen med slesvig-holstenske by Bredstedt, EU støtte.udnævnt til første danske TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

23 Brundlandby. Brundtlandcenteret 2001 (hvad sker???) SunSil solceller T har studenterkursus samt musik-og teaterhøjskole og golfbane. Andels-Katoffelmelsfabrikken Sønderjylland AKS Thomas Schmidt Nørgaard/ Kristian Dalsgaard En konsekvens af Kanslergadeforliget. Den store udbygning, satsning tdr. kartofler en fordobling 20 Crackfree ved hjælp af en Handelshøjskolestuderende fik man tillid til at det kunne lade sig gøre.. men måtte lukke.. 22 Man har prøvet med mange andre stivelsesprodukter..og andet fx drivhuse (lukket) 29 ca. 300 andelshavere 42 Miljøet : Stanken i 1990 op i byen. Det lugtede helt forfærdeligt. Det prøvede for alvor naboforholdet til byen også i årene efter. 45 Problemet med lugten er næppe løse endnu 48 EU har været livredder med mange støttekroner pengene strømmede fra Centralbanken i Frankfurt til avlernes lommer i Sønderjylland 57 En mulig lukning, men redning ved indbetaling af 15 kr. pr andel Fusionen (fra 3 til 2) som ikke blev til noget. 71 Jørgen Outzen, fmd. igennem mange år 1987 nu + (interview?) Stationsbyer i Sønderjylland Toftlund og Hjordkjær: Christian Kaatmann 34 Baggrunden for væksten i de små byer søges i samme forhold, nemlig den store omstilling i samfundsøkonomien: den industrielle revolution Det var ikke alene industrierne der revolutioneredes, det var hele samfundets vareudveksling også handel og landbrug. Nordslesvig var en lille afsides liggende provins i en stor industristat. Derfor hæmmedes den industrielle udvikling af den stærke konkurrence fra tysk industri o gaf beliggenheden og der opstod ikke den samme industrielle udvikling i Sønderjylland inden 1020 som i den danske provins. Til gengæld nød landbruget godt af den toldbeskyttelse, som Tyskland indførte i 1879 for at beskytte tysk landbrug for den begyndende internationelle krise. Den dybe krise i 1880-erne afløstes pludseligt af et stort opsving fra 1895 det varede helt frem til Opsvinget satte fart i omlægning af landbruget og det var i den forbindelse at de mange små stationsbyer blev til samt TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

24 andelsbevægelsen mejerier og smøreksport Sideløbende stigning i mekanisering af landbrug. De penge der kom til bønderne blev brugt i stationsbyerne og så voksede de med nye virksomheder : Mejeri, maskinhandel, købmænd, bygningshåndværkere.. 53 Toftlund en gammel landsby med vokseværk en handelsby. Jernbanen kom først da udviklingen var godt i gang.. 56 To hoteller i Toftlund 58 Embedsmænd i Toftlund og nye branchers folk.. Og en lokal afdeling af Magasin du Nord. 61 De nye erhverv kom udefra :Elværket. 62 Den centrale beliggende og jernbanen trækker. 63 Amtsretten trak folk til. Midtsønderjylland : H. E. Sørensen. 64 Toftlund Toftlund og Omegns Sparekasse : Olav Christensen. 7 Den ulykkelige krig og følgerne udvandringen fordi udsigterne til dansk var meget dårlige. 14 Udvandringen ramte ikke Toftlund særligt hårdt. Byen var inde I en god udvikling. Havde opnået bymæssig karakter. I 1900: amtsret, postkontor, skattekasse, dyrlæge, apotek, forretninger, håndværkere.. og elektrisk lysanlæg banen indvies. (Haderslev-Toftlund) juli Kong Chr. X ridder over grænsen. Toftlund den 15. juli. Løgumkloster : Guide igennem historie og nutid. Jens Kristian Krarup 12 Byen dannes ca tallet Kniplingeindustrien store betydning 1864 Prøjsen genforeningen, byen vokser langsomt. Ingen naturlige muligheder for Industri. Man er indstillet på at det er kulturen der skal trække med turismen. 17 De pietistiske kredse. ( ) 21 Kniplingetiden (fra 1600 tallet op til 1800 tallet) 1741 var der TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25

25 611 kniplersker. Det var vist nok fra Belgien at de lærte det. 26 Første verdenskrig en streng tid Alle måtte deltage i krigen Om det er lykkedes Tysk og Dansk at leve side om siden efter 1920 afhænger af hvem man spørger..der er både spænding og fællesskab. 28 Refugiet et nyt kulturcenter fra 1960-erne, Højskolen, klokkespillet 1973 Museet med Olivia Holm-Møller. (Holmen) fejre 800 år jubilæum Løgumkloster en by i rødt og hvidt : Henry Voss år Munkene 1173 Klosteret (Munkene Locus Dei ) Selvstændigt sogn 1864 Den tyske tid byen skifter karakker. Tyskheden breder sig : jernbane, småindustrier 27 Bork-Hansen æraen den usædvanligt initiativrige præst. Tiltræder i begyndelsen af 50-rne og blev ved de næste 40 år. 28 For Løgumkloster har det årlige Klostermarked været vigtig. 39 Det røde hjerte 51 Højskolen 55 Folkekirkens pædagogiske institut 63 Alice Buchhaves Gøglerstatue Spare- og Lånekassen i Skærbæk og Omegn : Nicolai Svendsen Sparekasser i Slesvig ( 72 i Danmark) oprettes Spare- og Laanekassen, Skærbæk Timmermanns gård Kro og sparekasse landbruget gode kår 73 Mange danske udvandrer til Kongeriget og USA 91 Provst Peter Jacobsen. Den meget foretagsomme mand som grundlægger Lakolk med sporvogn over øen, bank og meget mere. Ind til det hele ramler. Han var fører for Tyskheden og dermed modstander til danskhedens bannerfører Timmermann Danskheden får overtaget (i stemmer) Opgang på alle områder TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober of 25