RAPPORTER. Nr TEMA: HISTORISKE TEKSTILE ØJEBLIKKE. fra tekstilernes verden

Transkript

1 RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr TEMA: HISTORISKE TEKSTILE ØJEBLIKKE

2 Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Lauget blev stiftet i 1946 (tidligere Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget). Laugets formål er at udbrede kendskabet til de tekstile håndværk og deres kulturelle forankring i Danmark. Som medlem af Lauget optages enhver, der er interesseret i at støtte dette formål. Lauget ledes af en demokratisk valgt bestyrelse, der arbejder til fremme af laugets formål over hele landet. Alle medlemmer har stemmeret ved generalforsamlingen, der afholdes hvert år i april måned. Laugets kursusvirksomhed varetages af S&V Tekstilkurser, der er en selvstændig organisation under NETOP - netværk for oplysning. Information om kursusvirksomheden kan ses på hjemmesiden Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Forsiden Dansk Gobelinkunst udstiller på Sophienholm t.o.m. 12. januar. Bla. dette tæppe af Annette Graae: Himlen over mig 2013, format 200 x 310 cm. Dansk Gobelinkunst udstiller også på Trapholt i Kolding Foto: Dorte Krogh Medlemsbladet ISSN: Rapporter - fra tekstilernes verden udgives af Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi. Bladet udkom mer 4 gange årligt: primo januar, april, juli, oktober. Stof, der ønskes optaget i bladet, skal være re daktionen i hænde 1½ måned før bladet udkom mer. Dead line for indsendelse af stof til næste blad er: 15. februar 2014 Bladet udsendes med Post Danmark. Husk at adresseændring skal meddeles til: Sekretær Kirsten Thomsen (se bagsiden). Redaktion Redaktør: Gina Hedegaard Nielsen. Artikler og meddelelser sendes direkte til: Gina H. Nielsen, Hollænderdybet 22, 5.tv Køben havn S. Tlf rapporter@mail.dk Bladets artikler & billeder er tilsendt redaktionen som pres semate riale, eller bringes efter aftale med ophavsmanden. Annoncer An noncer til bladet sendes til: Ella Bihl Christensen, mail: ellabihl@hotmail.com Annoncepriser: 1/1 side kr. 800 (kr ved min. 3 annoncer i træk) ½ side kr. 500 (kr. 800 ved min. 3 annoncer i træk) ¼ side kr. 200 (kr. 400 ved min. 3 annoncer i træk), 1/8 side kr. 150 (kr. 250 ved min. 3 annoncer i træk). Erhvervsmæssige kurser godkendt af Lauget er gratis. Andre kurser: priser som ovenfor. Små medlemsannoncer i blad eller på nettet kr for medlemmer og kr for ikke medlemmer Bestyrelsesmøde d 26. januar 2014 Godt nyt år! Dette nummer har temaet historiske tekstile øjeblikke. Vi sætter fokus på særlige events og særlige opgaver, som at Blindeinstituttets væveskole har fået til opgave at rekonstruere vikingesejl, at FN bygningen har været igennem en lang og krævende tekstilforskning for at kunne løse en tekstil udsmykning til en af rådssalene m.m. Der er indkaldelse til et større arrangement i marts med nordiske tekstilkunstnere. NTA (Nordic Textile Art) holder seminar her i København, og er du ikke medlem, så kan det nås endnu - se invitationen til årsmødet i bladet og se det deltajerede program på foreningens hjemmeside: I dette blad finder du også flere rapporter fra studierejsen til Polen og de sidste nye informationer om minitex14. Så endnu Indbetaling af kontingent kan ske ved at benytte medfølgende girokort eller ved overførsel til bankkonto: reg.nr kontonr (og senest udgangen af februar) Ved betaling fra udlandet benyttes: IBAN og SWIFT DABAD-KKK Vigtigt: Ved betaling med girokort HUSK at skrive medlemsnr., navn og adresse. Ved bankoverførsel husk at tilføje medlemsnr. foran navnet i adressefeltet. Foreningsmedlemskab: 340,00 kr. Personligt medlemskab: 340,00 kr. Bonusmedlemskab*: 290,00 kr. Elev medlemskab : 175,00 kr. Udenlandske medlemmer: 440,00 kr. (Æresmedlemmer betaler ikke kontingent). et år med udsigt til masser af gode oplevelser og nærvær med det tekstile landskab. Hilsen redaktøren * Bonusmedlemskab kan fås, hvis man er medlem af og betaler kontingent til en vævekreds eller er samboende med en, der er medlem af Dansk Tekstillaug. Hvis man gerne vil støtte lauget er man altid velkommen til at betale personligt kontingent. Til vore udenlandske medlemmer har vi oprettet en PayPal-konto, hvortil I uden bankomkostninger kan overføre beløbet. Kontoen har flg. data: Begunstigedes navn: BofAre: Paypal Pte Ltd Bank: SKANDINAVISKA ENSKILDA BANKEN Registrerings/kontonummer: Overførsels-id: A16B6UADNRC56UG Id-nummeret skal oplyses i feltet Noter eller Memo på overførselsformularen. Detalje af broderi fra den internationale udstilling i Lodz. Foto: Gina Nielsen 2 3

3 Dialogos - nyt scenetæppe til FN Bygningen Af Margareta Bergstrand, tekstilkunstner og konservator fra Rigsarkivet i Visby Den 22. april 2013 blev kunstværket Dialogos indviet i Forenede Nationers hovedkvarter i New York af Sveriges bistandsminister Gunilla Carlsson, overværet af FN s generalsekretær Ban Ki Moon og vicegeneralsekretær Jan Eliasson. Kunstværket er et stort scenetæppe/draperi i uldstof (7 gange 25 meter!), skabt af Ann Edholm og er udført hos HV Ateljé i Stockholm. Men før dette store øjeblik måtte man igennem en lang vandring med utallige forhindringer og beslutningsprocesser. Renoveringen af FN s hovedkvarter (fra 1952) i New York, blev påbegyndt i I begyndelsen af 2000-tallet var bygningerne svært nedslidte efter 50 års brug. The Capital Master Plan for the Renovation of the United Nations, CMP, havde en gigantisk og svær opgave foran sig - især da FN s daglige arbejde ikke måtte forstyrres under renoveringsarbejdet. I 2013 var de to bygninger klargjorte. Det drejer sig om Sekretariatsbygningen (selve FN-skyskraberen) og the Conference Building. Men renoveringen var ikke afsluttet med det, nu startede arbejdet med the General Assembly. FN s hovedkvarter blev tegnet af Wallace Harrison, som fik hjælp fra en gruppe bestående af ti verdensberømte arkitekter som Le Corbusier, Oscar Niemeyer og svenske Sven Markelius. Da rådssalene i The Conference Building skulle indrettes foreslog daværende generalsekretær Tryggve Lie, at de nordiske lande skulle bidrage med såvel udsmykning som indretning som en gave til FN. Norges Arnstein Arneberg gav udsmykningen til Sikkerhedsrådet og Forvaltningsrådet, indretningen blev skabt af danskeren arkitekt Finn Juhl. Den økonomiske og sociale rådssal (ofte bare kaldet ECOSOC) blev tegnet af Sven Markelius og blev indrettet med møbler, tæpper, marmorgulv og træpaneler fra Sverige. Men det største og vigtigste ved indretningen var det store scenetæppe/draperi i varme røde, orange og violette farver, som hang foran det store vindue mod East River. Det blev formgivet af Marianne Richter og vævningen tog ti vævere hos Märta Måås-Fjetterström AB i Båstad et helt år at udføre. Det var på den tid det største og det dyreste tekstile kunstværk som var udført i Sverige. Som alt andet materiel i FN og i overensstemmelse med byen New Yorks krav på brandsikring, så blev Marianne Richters scenetæppe/ draperi brandsikret med brandsikringsmidler, da det blev hængt op i Allerede efter et par år begyndte man at klage over draperiets udseende. Brandsikringen havde fået draperiet til at krybe og det begyndte at vise tegn på sammenbrud. Det blev sejlet til Sverige for at blive konserveret. På SP - Sveriges tekniske forskningsinstitut - konstaterede man, at der var anvendt midlet Flamex, der blandt andet består af ammoniumsulfamat, hvilket var hovedårsagen til draperiets dårlige tilstand. Sammen med varme, luftfugtighed og stærkt lys fra vinduet nedbrød brandsikringsmidlet det tekstile materiale med salte. Den vask med vand, som blev gennemført i Sverige, hjalp slet ikke, og draperiet var konstant en bekymring, til det til sidst blev taget ned for bestandigt i Det blev så erstattet med et draperi i fløjl med det kendte mønster Pythagoras, et mønster der blev af skabt af Sven Markelius, da han arbejdede med ECO- SOC. Nu var man forudseende i Sverige og behandlede det med det nye permanente brandsikringsmiddel Pyrovatex, inden det blev sendt til New York. Det skulle senere vise sig at også dette draperi var blevet skadet af brandsikringen. I 2008 henvendte FN sig til Sveriges Udenrigsministerium og bad om hjælp til at tage hånd om ECOSOC, når salen endelig skulle renoveres. FN mangler konstant penge og alle de lande, som har skænket gaver gennem alle årene til FN, bliver bedt om at sørge for vedligehold og konservering. Konservatorer fra Riksantikvarieämbetet og Moderna Museet samarbejde med Statens Konstråd og udenrigsdepartementet. Nu blev det besluttet at erstatte det gamle draperi med et helt nyt tekstilt kunstværk. Fire kunstnere blev indbudt til en konkurrence om udformningen af et nyt draperi, hvilket skulle blive Sveriges gave til FN. Norge valgte en total rekonstruktion af Sikkerhedsrådet og i Danmark udskrev man en designkonkurrence for at erstatte Finn Juhls stole i Forvaltningsrådets sal, hvilken blev vundet af Casper Salto og Thomas Sigsgaard. Men hvordan skulle man håndtere FN s meget høje sikkerhedskrav som blandt andet indebar en brandsikring? På Riksantikvarieämbetets enhed for konserveringsvidenskab i Visby havde man tidligere erfaringer med andre tekstile kunstværker, som var blevet ødelagt af brandsikringsmidler. Fra svensk side ønskede man, at det nye draperi skulle have en stor holdbarhed, og skulle holde i mindst 60 år - altså når det var det tid til næste renovering af bygningerne. Det gik ikke op med de erfaringer, man havde fra, hvordan tekstilkunst bliver behandlet med brandsikringsmidler. Det var fortsat samme type middel, som ødelagde Marianne Richters draperi, som blev anvendt ved brandsikring. Riksantikvarieämbetet indledte projektet Hållbar textilkonst? En undersøgelse af brandsikringsmidlers konsekvens for tekstiler i offentlige rum. Undersøgelsen tog udgangspunkt i rådgivningen om det nye draperi og var en udarbejdelse af en plan for hvordan draperiet skulle vedligeholdes og behandles. Billedvævninger og skitse af Marianne Richter. Foto: Margareta Bergstrand 4 5

4 Den 15. november åbner en udstilling på Skissernas museum i Lund. Der kan man se de fire kunstneres forslag men også prøver fra det første FN draperi med de farvestrålende skitser af Marianne Richter ( ). Kunstnerne som deltog i konkurrencen fik forslag om, hvilke materiale der var bedst at arbejde med ud fra et brandsikringssynspunkt. Naturmaterialerne uld og silke har gode brandegenskaber og den vindende kunstner Ann Edholm bestemte sig for et draperi i ren uld med et for af Trevira CS (en polyesterfiber med indbygget brandsikring). For yderligere at sikre sig at draperiets materialer ikke er letantændeligt, besluttede man at udsætte det for en brandtest i form af en prøve i fuld skala kaldet Steiner Tunnel testen, en test der kun udføres hos South Western Research Institute i San Antonio i Texas. Da den 7 x 1,5 meter store prøve havde været igennem brandtesten, som viste sig at materialet klarede en høj brandklassifikation, så kom klartegnet fra FN. Draperiet behøvede ikke at blive brandsikret! De, som besøger New York, må absolut tage en guided tour i FN komplekset og se de tre nyrenoverede skandinaviske rådssale. Billeder fra opsætningen af det nye scenetæppe i FN bygningen. Arbejdsbilleder og det endelige resultat. Foto: Margareta Bergstrand Nu kunne Kirsi Mattila og Gun Aschan på HV- Ateljé begynde at sy det 226 kvadratmeter store draperi. De store triangler i orange og lyssandfarvet uld blev syet sammen på maskine. Monteringen blev udført på Konstnärernas kollektivverkstad i Nacka udenfor Stockholm. Værkstedets monumentale atelier var det eneste lokale, som havde tilstrækkelig stor plads for at kunne brede tekstilet ud og prøveophænge det store draperi. Men stadig var der meget arbejde at gøre, store udfordringer som pakningen, transporten over Atlanten og monteringen af draperiet på sin plads i New York. Da var det godt at få hjælp af udenrigsdepartementets diplomater! Efter flere års arbejde genindviedes den nu helt restaurerede ECOSOC sal og det nye draperi, som kunstneren Ann Edholm har givet navnet Dialogos, er en opfordring til samtale. Det er i øvrigt Ann Edholms første tekstile værk, hun er ellers kendt for sit abstrakte maleri - ofte i meget stort format - og har været ansat som professor vid konsthögskolorna i Stockholm, Göteborg og Umeå. 6 7

5 Venstre billede: Væveskolens sejltur i Oselven. Foto:Arne Nielsen Højre billede: Søren Nielsen fra Vikingeskibsmuseet fortæller om Gokstadbådens tilblivelse. Foto: Lars Peter Neve Blinde væver sejl til Vikingeskib Af Berthe Forchhammer, væveskolens faglige leder på Instituttet for Blinde og Svagsynede. Når Vikingetidens skibe lagde fra land og sejlede ud på åbent hav på togter, var det i store sejlskibe med plads til ca.100 mænd og flere mindre medfølgende både. Skibene havde sejl lavet af kraftig vævet uldstof, der kunne modstå vand, vind og hastigheder op til 12 knob, svarende til 22,2 Km./t. Sejlene på de nordiske skibe var primært vævet af uld, men også hør og senere hamp har været brugt til sejlfremstilling. Uldsejlet er dog det foretrukne materiale, uldgarnet blev spundet på håndten, så det nærmest var overdrejet for at få det stabilt og fast nok til formålet. Stoffet til sejlene blev vævet i baner, der igen blev syet sammen med en rundsøm i det samme materiale som vævningen og til sidst monteret med ligtovet, det reb der er påsyet kanterne, som har været fremstillet af lindebast, heste-eller kohalehår. Al denne viden og mere til har man forsket i og afprøvet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor man siden 1984 har undersøgt og ikke mindst afprøvet forskellige kvaliteter af uldsejl til rekonstruktioner som Roar Ege, Embla, Ottar, Oselven og sidst Skjoldungen. De to sidst nævnte sejl har museets medarbejder væveren Anna Nørgård vævet. Sejldugen til Oselven måler 25 m 2 og er vævet i en uldkvalitet med trendtråde og 8-9 islætstråde pr. cm. Stoffet er vævet i 2/1 kipper, hvor forsiden af sejlet er i trendeffekt. Stoffet er blevet vævet på en opretstående vægtvæv (på norsk en oppstadvev). Vævens sidestykker læner sig op ad væggen, øverst er monteret en tøjbom og nederst er trenden jævnt fordelt på vævevægte, der er præcis afbalancerede for at give netop den nødvendige modstand og tyngde på trendtrådene. Garnet til Oselven er maskinspundet hos Hoelfeldt Lund og er overvejende dækhårsuld fra Spelsau. Tykkelsen på tråden, snoningsantal og retning S og Z er fundet efter analyse af tråde fra gamle sejl, så garnet kunne blive så tæt det anvendte garn på de gamle sejl som muligt. Trendgarnet til Oselven er NM 5,13 Z snoet med ca. 417 sno/meter og islætsgarnet er NM 2,8 S snoet ca. 246 sno/meter. Selve vævningen af de mtr. stof tog timer, hvor der på de bedste vævedage blev vævet 30 cm. på 7 timer. Det er hårdt fysisk arbejde, der kræver meget af væveren både hvad angår arbejdsstilling og fysik, for at kunne holde den tætte kvalitet og med vævesværdet kunne banke islættene sammen til den helt rigtige tæthed. I gennemsnit blev sejlet vævet med 8,2 islæt pr. cm.. Anna Nørgård viser den opretstående vægtvæv og kvaliteten af sejlet. Foto: Lars Peter Neve I 2012 tog man fat på en rekonstruktion af Gokstadbåden. Denne båd er en rekonstruktion af en af de tre mindre både, der blev fundet sammen med Norges største bevarede vikingeskib nemlig Gokstadskibet, der oprindelig blev bygget i år 890, udgravet næsten 1000 år senere og er siden rekonstrueret flere steder i verden. Planen er at Gokstadbåden skal vises på udstillinger om Vikingetiden i ind- og udland. Båden er ved at blive bygget af egetræ og fyrretræ på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, et imponerende arbejde, hvor alle processer foregår med redskaber, der svarer til datidens værktøj. For at båden skal være så tæt på det oprindelige som muligt skal det derfor udstyres med et håndvævet uldsejl på i alt 16 m 2. Uldsejlet skal fremstilles i 6 baner á 4 mtr. der skal sys sammen og til sidst forsynes med et ligtov af lindebast. For at udføre det vævede projekt blev Væveskolen på Instituttet for Blinde og Svagsynede spurgt om vi ville samarbejde med museet og Anna Nørgård om at fremstille de 16 m 2 uldsejl. Det er selvfølgelig en ønskeopgave for de blinde vævere, der for et par stykker ved kommende har mere end 25 års væveerfaring. Opgaven er sjov og anderledes end de opgaver væveskolen normalt udfører, som primært består af tørklæder, viskestykker, tasker, puder og kludetæpper. Derfor var der en stor udfordring i denne opgave, hvor vi både skulle ramme en bestemt tæthed, bredde og længde og en ensartet kvalitet, alt sammen udfordringer for en blind væver. På væveskolen arbejdes der ikke på opretstående vægtvæv, men på almindelig kontramarchvæv. Vi kalkulerede, at vi dermed kunne gøre det en anelse hurtigere, dog med det forbehold, at en blind væver føler sig frem islæt for islæt og derfor ikke kan væve meget hurtigt og at der jævnligt skal kontrolleres for at holde kvaliteten. Samtidig er 24 meter vævet stof noget af en mundfuld, så vi besluttede at sætte 2 skaftevæve op på samme tid, og så væve 12 meter på hver væv. Væveskolen har 7 uddannede vævere og pt. 2 praktikanter. Birgit ved den opretstående vægtvæv, hvor hun prøver Annas væveredskaber. Foto: Lars Peter Neve 8 9

6 Birgit ved skaftevæven på Instituttet for Blinde og Svagsynede Foto: Berthe Forchhammer diskussion, der er vigtig af tage i disse år, hvor man netop er begyndt at blive opmærksom på, hvorledes håndværket og håndværksfærdigheder langsom siver os af hænde. Et godt eksempel herpå er, at der i Danmark siden 2009 ikke mere uddannes skomagere. Et ikke uvæsentligt område, da vi ikke kunne færdes på denne jord uden fodtøj. Og uden vikingernes udfarende aktiviteter på de store have omkring os, havde vi måske heller ikke haft den indsigt og viden om sejlads på havet, som vi har i dag. Kilde: Et uldsejl til Oselven, en arbejdsrapport af Erik Andersen og Anna Nørgård, Vikingeskibsmuseet i Roskilde En broderet fortælling om den nedlagte Juelsminde bane der lukkede i 1957 Fortalt af Emmy Hansen Fra ide til handling. For længe siden gik jeg og syslede med tanken om at brodere et tæppe, som jeg synes skulle hænge på Glud museum. Jeg har siden 1999 været frivillig på museet, hvor jeg i sin tid startede med at arb, med håndsyet læder, og senere filtede jeg med musetes gæster. Især børn kan man let få til at filte, og det er dejligt når jeg får givet nogen en oplevelse, ud over alm. museumsbesøg. Selvom væverne Birgit og Flemming har stor væveerfaring, har hver væveopgave alligevel sine helt egne udfordringer og løsninger og denne opgave har budt på utallige. Den meget tætte uld kvalitet 14 tråde pr. cm. gør, at trådene har en tilbøjelighed til at klistre sammen, så det er vanskeligt at få et godt væveskel, men heldigvis havde Anna et råd for det, nemlig skummetmælk, som vi nu sprayer på trenden om aftenen, så væven er klar til næste dags vævning. Det aktive stof kasein i mælken virker som en let stivelse og det vaskes også let ud efter vævning. Sammentrækningen af stoffet i bredden var en anden udfordring, så selvom vi væver med spreder, så trækker stoffet sig 2 cm. sammen under vævningen, men ca. 1 cm. kommer retur, når stoffet klippes ned og det får lov til at sætte sig. Det samme med længden, nu væves der 52 cm. for hver 50 cm. for at det skal passe med stoffets sammentrækning i længderetning. Stoffet vokser nu langsom frem på vævene og Birgit kan væve ca. 30 cm. om dagen, hvis det går uden de store problemer. Stoffet skal være færdigt til årsskiftet, hvorefter det bliver syet sammen med en rundsøm i de rigtige proportioner af en sejlmager. Efter syning bliver sejlet monteres med ligtovet af lindebast. Til sidst bliver sejlet behandlet med fedt og okker for at gøre stoffet vindtæt og vandskyende. Alt i alt beviser dette projekt, hvor dygtige håndværkere, der fandtes i vikingetiden. En Øverste billede: Baktiar og Aksel ved sejlet på væveskolens sejltur i Oselven Foto: Lars Peter Neve Nederste billede: Her ses en prøve til ligtovet af Lindebast Foto: Berthe Forchhammer Da jeg så efter nogle år, fik spurgt Rasmus Kretz museumsleder om ikke det var en god ide at forevige en historie om noget fra egnen fortalt i billeder/broderi. Jeg tænkte på smukke gårde, kirker, landskaber, bygninger osv. Vi talte om at Børge Hede formand for museet ville kunne bidrage med noget lokalt, så jeg kontaktede ham, og vi fik en aftale om en tur ud i det blå. Ingrid Loft og jeg kørte så ud i vores smukke natur sammen med Børge Hede, som mente at Juelsmindebanen ville være noget der binder egnen sammen. Efter en fin tur med mange indtryk, og set noget som jeg ikke vidste fandtes lige rundt om hjørnet, ja så var jeg/vi solgt. Næste skridt var så at få penge til projektet, Glud museum har ingen penge til det, fik jeg at vide, men jeg fik lovning på at museet ville lade tæppet have hjemsted der, og at det kunne lånes udstilles ud til anden side. Ingrid og jeg talte om hvordan det skulle gribes an. Så kørte vi igen turen, fotograferede nogle motiver, som er egnet til broderi. Vi fandt så ud af hvor stort, det endelige resultat kunne blive. Processen er at motiverne skulle males i akvarel og overføres på stof, så vi kunne broderer efter motiverne osv. Jeg kontaktede en lokal kunstner Jette Lyse, og spurgte om hun ville male billederne i akvarel. 10 billeder i alt. Fortællingen starter i Juelsmine og kører ud over Bjerre Herred forbi landskaber, gårde og huse for at slutte ved Stenderup Kirke. I jernbanes spor. Det er så tanken at de malede akvareller skal overføres på stof via et trykkeri. Jeg har tidligere fået lavet et farvetryk hos et firma i Århus, broderet på det og synes det var ok. Inden vi så kunne gå i gang med at bestille billeder hos Jette Lyse, købe stof og garn og få lavet tryk, ja så måtte vi have nogle penge. Ingrid loft gik så i gang med at søge fonde, kommunen, firmaer, virksomheder mm og ventetiden trak ud inden vi fik positivt svar. Nu er der så gået det første ½ år. Vi samlede 9 damer som gerne ville brodere på billedtæppet. Alle skulle sy en prøve, så jeg kunne se de forskelliges broderier, for at bedømme hvem der kunne sy på det samme billed. Man skulle til en slags til optagelsesprøve. Hvert billede består af 4 billeder som så skal syes sammen til et stort billed. Der skal i alt 10 motiver/billeder til ( for at kunne lave en fortælling af banen) For til sidst at blive syet sammen til et stor billed der bliver ca 8 m x 63 cm. Vi kontaktede avisen for at gøre lidt reklame for vores projekt, og da det have været i avisen, kom der yderligere 5 damer som gerne ville være med. Efter ½ år mere kunne vi så få billederne overført på stof. Der kom så den næste forhindring

7 Tekstil studietur til Polen oktober stærkt tekstilt interesserede rejsedeltagere blev opsamlet af Hanstholm Turistfart dels i Skanderborg, Odense og Næstved af vores dygtige og hjælpsomme chauffør. Flere deltagere havde rejst med Dansk Tekstillaug før, så der var genkendelses glæde hos mange deltagere. De få ganske nye rejsende blev hurtigt draget ind i gruppen bl. a. fordi der var god plads så alle undervejs kunne skifte sidemand. Første stop var i Tyskland på hotel Ramadan, kort før den polske grænse. Efter en udmærket middag med tre retter mad viste jeg et Power Point show med fotos fra de 2 forrige internationale tekstile Triennaler dels i 2007 og Alle fik en idé om, hvor stor en udstilling der ventede forude i Lodz. Ja, egentlig er det en række udstillinger, der vises på den kæmpestore tidligere tekstilfabrik. Ud fra erfaringer på de 2 forrige ture havde jeg i planlægningen valgt at satse på en mere Zenagtig (langsom og inderlig ) tur, hvor længere tid blev afsat til hvert besøg og antallet af aktiviteter derfor blev færre. Denne idé viste sig at være god også fordi, der var mere at se på end nogensinde på The Central Museum of Textiles in Lodz. På andendagen ankom vi til Lodz, indlogerede os på hotel Novolet tæt på byens centrum (hotellet var netop åbnet, så vi følte os nærmest som de første gæster). Inden middagen kunne vi nå at vandre i det centrale område, hvor flere havde minder fra en god butik eller café mv. Næste dag blev formiddagen afsat til museet og eftermiddagen til et besøg på the Academy of Fine Arts and Design. For første gang fik vi en medarbejder fra museet til at vise os rundt i den kæmpestore museumsbygning. Det gav alle et overblik over de mange udstillinger som: Den tekstilhistoriske faste udstilling / Minitekstiludstillingen / Den polske tekstiludstilling / en udstilling med værker af polske tekstilstuderende og så endelig den meget store Internationale Tekstiludstilling. Yderligere var et par bygninger helliget til andet bl.a. et Multimedie museum, som omtales andetsteds i Rapporter af Rikke Ruff. Som tidligere på Akademiet i Lodz blev mange af os imponeret over de fantastiske muligheder som Polen giver de tekstile fag på det højeste uddannelsesniveau, fx sammenlignet med Det Danske Kunstakademi, hvor det tekstile området slet ikke har en afdeling. Det lykkedes os at få lidt mere at vide om arbejdsgangen i de vævede udsmykninger udført på Jacquard maskiner (væve) fra den fransk / polsk sprogede leder, idet Ulrikka Mokdad kunne udspørge hende på fransk. Her forstod vi så, at de studerende ikke udfører deres designede værker selv, men mestervævere (mænd så det ud til) væver dem. En interessant oplysning der kan sætte spørgsmålstegn ved den enkelte studerendes faktiske håndværksmæssige færdigheder. På 4. dagen brugte vi al tid på The Central Museum of Textiles. Vi gik dels i mindre grupper og om eftermiddagen samledes dem (der ønskede det) for sammen at studere og drøfte udvalgte værker. Der opstår mange spørgsmål der er værd at drøfte. Hvor langt kan man gå materialemæssigt og stadig kalde det et tekstil værk? Er de store jacquardvævede tæpper unika kunst når de udføres på maskiner på professionelle værksteder? Vises broderi som selvstændige kunstværker eller er teknikken mere et supplement til andre tekstile teknikker? Om aftenen fik vi den herligste afslutning på opholdet i Polen med en festmiddag a la kongeligt taffel og midt under menuen åbnedes to store fløjdøre og et ungt par med harmonika og harpe spillede de skønneste tangoer (ja, I læser rigtigt det var de 2 instrumenter). Koncerten var opdelt i 2 halvdele, så inden aftenen afsluttede hørte vi endnu nogle dejlige musikstykker. Næste dag gik rejsen hjemad med overnatning på endnu et nyt hotel Hotel am Rhin Om af- tenen fortalte jeg om mit brogede liv med tekstiler. Hotellet lå nær vores sidste arrangement et besøg på Modemuseum Meyenburg. Her bestemte færgeafgangen fra Rostock hvor lang tid vi havde (knapt 2 timer) og det viste sig at være meget for lidt. Et fantastisk sted med en usædvanlig overdådig samling af modetøj og tilbehør fra 1900 til Den private samling overskygger i nogen grad mange museers samlinger, og Josefine Edle von Krepl der ejer samlingen var en begejstret rundviser på det lille slot med sit viltre røde hår og store leopard kjole. Vi ville alle gerne have tilbragt endnu et par timer på stedet, hvor der også serveres kaffe og te med hjemmebagte kager i en skøn butik hvor brugte og usædvanlige fine historiske klæder og tilbehør blev solgt. Kører I i retning Berlin så sæt tid af til et besøg på dette fascinerende sted læs mere på: Alt i alt en skøn tur for os alle med usædvanlig få fejl og mangler et godt oplæg til endnu en tur til Polen i 2016, hvor næste Tekstile Triennale afholdes. Mette Lise Rössing Øverste billede: et kongeligt måltid Midterste: Lise Frølund modtog en ærespris på udstillingen med sit unikke værk Nederste: Et kik ind i udstilingen Foto: Mette LIse Rössing 18 19

8 Udstillingskalender København Designmuseum Danmark. Bredgade 68. KBH. Snedkernes efterårsudstilling Helligånds Huset, Amager Torv, KBH. K. Kunstnersammenslutningen Maj 93, m. bl.a. Lena Bidstrup Officinet, Bredgade 66, København Det Dobbelte, Væver Lotte Dalgaard, tøjdesigner Ann Schmidt-Christensen og fotograf Ole Akhøj udstiller beklædning og fotos i dialog Rundetårn, Købmagergade, Kbh Tusind og en Hat. Foreningen Danske modister og hattemagere præsenterer: en rundtur i modist og hattefagets forunderlige univers Sjælland Frederiksborg Slot. Det Nationalhistoriske Museum, Hillerød Den affotograferede kopi af Bayeux Tapetet vises for første gang i 100 år Skovhuset. Ballerupvej 60. Værløse Relationer kulturudveksling over Øresund. Lars Ly og Åke Andersson Bornholm Grønbechs Gård Kunst Akademiets Designskole Bornholm Fyn H.C. Andersens Hus, Bangs Boder 29. Odense Havfruer & Frøkner, ni kvindelige kunstnere anvender havfruens tvetydige univers for at belyse kærlighedens væsen Kig forbi: Jylland Kunstmuseet Brundlund Slot. Åbenrå Lucky Pieces af Mette Winckelmann. Provokeret af kunstens hierarkiske inddeling tekstilerne har lavere rang end maleri blander hun de forskellige elementer & udfordrer derved gyldigheden af det klassiske hierarki Museum Silkeborg. Blicheregnen. Blichervej 30. Thorning. Strømpetema / Norsk strikketradition vises af Annemor Sundbø. Sokker, tæpper, badedragter & trøjer. -varer til 1. Februar 2014 ( evt. forlænges) afsluttes med foredrag af Annemor Sundbø. tjek Sverige: HV Galleriet. Djurgårdslätten 82. Stockholm. UR HV LICIUMS ARKIV handmålede Mässhaker Akvarel malede skitser til messehagler fra første halvdel af 1900-tallet, bl.a. Sofia Widen, Ruth Hallberg & Elin Pettersen Øvrige Udland: Musee de Jean Lurcat et de la tapisserie contemporaine, 4 Boulevard Arago, Angers, Frankrig. Titel: Angers / Artapestry 3 Allers-Retours - danske deltagere: Anette Bredstrup, Lise Frølund, Ane Henriksen, Grethe Sørensen, Randi Studsgarth & Ulrikka Mokdad. Messe Alt om Håndarbejde stor kreativ messe i Rødovre Hallen Udland Eunique 2014 Karlsruhe NW. Messe i Tyskland : mode, smykker, accessories & brugskunst En flot udstilling! Væver Gudrun Pagter viser serie tæpper i Åparken i Kolding til Tæpperne passer perfekt til huset, som er tegnet af Tegnestuen Mejeriet. De fine farvespil og interessante rum, som man oplever fra etage til etage og tæpprne i mellem, giver en harmonisk ro og nogle spændende nye arkitektoniske konstruktioner, som går i samklang med byggeriets arkitektur. Meget flot og overbe visende visning som burde blive en permanent ophængning. Gina Hedegaard Nielsen 36 37

9 Så er Trådens gang i billedvæv udkommet. Den består af 140 sider fordelt på tre afsnit: teknik, kultur og teori i praksis, sidstnævnte afsnit med fotografier af vævninger. Hovedafsnittet om teknik indeholder 240 principtegninger for trådens gang i en vævning - vist retvendt og spejlvendt. Bogen er på dansk og engelsk. Tekst og teoritegninger er af Mette Lise Rössing, der udgiver bogen på eget forlag. Bogen koster kr ekskl. forsendelse og kan bestilles hos Mona Lise Martinussen på mail: ribevaev@post6.tele.dk eller telefon fra juli kan oplysninger om teoribogen findes på ISBN Annoncer i Rapporter Kontakt for annoncering Ella Bihl Christensen mail: ellabihl@hotmail.com tlf: Assistance til grafisk layout: Gina Hedegaard Nielsen, mail: ginahn@mail.dk tlf: / Salg af kompendium Kompendium til den faglige uddannelse i skaftevævning koster 350 kr. + porto Kan købes hos: Mona Lise Martinussen tlf: mail: ribevaev@post6.tele.dk Strandalléen 50, 5800 Nyborg tlf: Garn i høj kvalitet sjell.dk Serica silke Pagoda silke Tussah silke Chenillesilke Kamgarn/Silke Merceriseret bomuld Kamgarn Hørgarn Tura-Bast: viskose Papirgarn Kunstvævgarn: spelsau Åklegarn: ryagarn Brodergarn: spelsau Finuld m.m. me sjell (tidl. Tingvad) Uhre Byvej 30, Uhre, 7330 Brande Mobil rita@mesjell.dk Butik åbent: torsdage eller efter aftale Broderi Bureauet VÆVESKOLEN PÅ FYN Håndbroderet navnetræk på Dåbskjoler Brodeuse Rikke Ruff mobil: mail: rikke-ruff@sol.dk Undervisning i skaftevævning for begyndere og lettere øvede. Individuel undervisning. Undervisning hver onsdag fra kl samt hver den første week-end i måneden fra kl Ella Bihl, mobil:

10 Afsender: Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi c/o Kirsten Thomsen Thulevej Vejle B PP DANMARK Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Hjemmeside: - CVR nr Henvendelse vedr. Dansk Tekstillaug: Formand Mette Lise Rössing, billedvæver, Slagelse Lan de vej 115, 4242 Boeslunde. roessing@ mail.dk Tlf.: Næstformand Mona Lise Martinussen, billedvæver og farver, Koldingvej 29, 6760 Ribe. ribevaev@post6.tele.dk Tlf.: Henvendelse vedr. ind- og udmeldelse af foreningen, adresseændringer, udeblevne/ be skadigede blade m.v.: Sekretær sekretær Kirsten Thomsen, væver, Thulevej 13, 7100 Vejle. designkirsten@gmail.com Tlf.: Henvendelse vedr. betaling: Kasserer Lise Frantzen, væver, Violvej 27, 3500 Værløse lise.s.frantzen@gmail.com Tlf.: Henvendelse vedr. annoncer: Ella Bihl Christensen, professionsbachelor i tekstile fag, Sdr. Højrupvej 6, 5750 Ringe ellabihl@hotmail.com Tlf.: Henvendelse vedr. udstillinger: Rikke Ruff, broderi, Bag Poplerne 6, 3390 Hundested. rikke-ruff@sol.dk Tlf.: Henvendelse vedr. lørdagsmøder: Kirsten Klie, stoftrykker, Lauggårdsalle 58, 2860 Søborg. kirstenklie@hotmail.com Tlf.: Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Ulrikka Mokdad, gobelinvæver, Kbh, Mai-Britt Bille Nielsen, væver /broderi, Sjælland, Amy Lyngaa, broderilærer, Midtjylland, / Suppleanter til bestyrelsen: Anne-Mette Heie Kjær, væver, Sjælland, Kirsten Klie, stoftrykker, Kbh, Medlemskon tingent giro- og banknummer: Alm. medlemskab kr. 340 pr. år, bonusmed lemskab kr. 290 pr. år, værkstedselever/tekstilstuderende kr. 175 pr. år. Udland kr. 440 pr. år Bank: reg.nr kontonr Betaling fra udlandet: BIC (SWIFT): DABADKKK, IBAN: DK Angiv tydeligt dit navn og medlemsnummer. Grafisk design: Gina Hedegaard Nielsen Tryk: CENTERTRYK A/S Oplag: 800 Udsendelse via Københavns Postcenter ISSN: