Miljøansøgning Enighedsvej 3. Oplysninger ved ansøgning om godkendelse eller tilladelse efter 16a husdyrbrugloven

Transkript

1 Miljøansøgning Enighedsvej 3 Oplysninger ved ansøgning om godkendelse eller tilladelse efter 16a husdyrbrugloven Indsendt til Ikast-Brande kommune Den 14/

2 Indholdsfortegnelse A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold... 4 B. Oplysninger om husdyrbruget og det ansøgte... 5 Indretning og drift... 5 Anlægsfase... 6 Placering... 6 Ammoniak... 6 Afstand til sårbar natur... 6 Emission... 6 Lugt... 6 Afstande til omkringboende... 6 Emission... 6 Støj... 7 Rystelser... 8 Støv... 8 Fluer og skadedyr... 8 Til- og frakørsel inkl. transporter... 8 Lys... 9 Management og egenkontrol... 9 Reststoffer, affaldsproduktion og brug af naturressourcer... 9 BAT Eventuelle grænseoverskridende virkninger C. Oplysninger om IE-husdyrbruget IE-husdyrbrugets ophør BAT i forhold til råvarer, energi, vand, management m.v Ikke-teknisk resumé D. Miljøkonsekvensrapport Beskrivelse af det ansøgte Kumulative indvirkninger på miljøet Vurdering af virkning på: Befolkningen og menneskers sundhed Biologisk mangfoldighed med særlig vægt på kategori 1- og 2-natur samt bilag IV-arter Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima Materielle goder, kulturarv (arkitektoniske og arkæologiske aspekter) og landskabet

3 5. Samspillet mellem to, flere eller alle faktorer efter nr. 1-4: Risikohåndtering Alternativer Oplysning om konsulent Bilag 1. Situationsplan Bilag 2. Afstand til omkringboende Bilag 3. Afstand til natur

4 A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold Beliggenhed Enighedsvej Klovborg CVR NR CHR nr Ejendoms nr Matrikel nr. Ansøger og ejer af ejendommen Adresse, og telefonnr. 5a Gribstrup By, Klovborg Michael Vestergaard Nielsen Enighedsvej 3, 8765 Klovborg Mail: mvestergaard@hotmail.com Konsulent Adresse, og telefonnr. Tlf.: Louise Damgaard, LMO Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Mail: ldt@lmo.dk Godkendelsesbetegnelse Tlf.: a Ansøgningens skema nr Godkendelsesmyndighed Ikast- Brande Kommune 4

5 B. Oplysninger om husdyrbruget og det ansøgte Indretning og drift Ansøgningen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Enighedsvej 3, 8765 Klovborg. Der ansøges om lovliggørelse af eksisterende produktion, hvorfor al produktion foregår i eksisterende bygninger. Den nuværende godkendelse på ejendommen er en 12 miljøgodkendelse af 21. dec. 2009, hvor der blev givet godkendelse til en produktion på slagtesvin i vægtintervallet kg. Derudover var der tilladelse til 18 heste; 11 under 300kg og 7 fra kg. I alt var der godkendelse til 335DE i 2009 tal. Vægten på slagtesvinene er øget siden 2009 og der er derfor brug for en ny godkendelse. Der er ikke længere heste på ejendommen, hvorfor disse udgår i den nye ansøgning. Da der er mere end 2000 stipladser til slagtesvin er husdyrbruget klassificeret som IE-brug. Der er etableret gyllekølingsanlæg i stald 1. Produktionsarealet i stalden er delt i to da der er tilknyttet to gyllekølingspumper til stalden som kører med forskellig effekt. Driftstid og reduktionseffekt er sat ind i husdyrgodkendelse.dk på samme måde som det var skrevet ind i til den eksisterende godkendelse. I henhold til den eksisterende godkendelse er det i staldafsnit samt at der gyllekøling. Varmen fra gyllekølingsanlægget bruges til at opvarme stuehuset på ejendommen, samt nabohuset. Tilladt dyrehold i nudrift og ansøgt drift: Tilladt dyrehold Ansøgt drift Stald Dyre kategori Produktionsareal m2 Dyre kategori Produktionsareal m2 Stald 1 Slagtesvin 1525 Slagtesvin 1525 Stald 2 Slagtesvin 390,88 Slagtesvin 390,88 Stald 3 Slagtesvin 113,67 Slagtesvin 113,67 I alt 2029, ,55 Som det ses af skemaet er produktionsarealet i nudrift og ansøgt drift det samme. 8 års driften er per februar 2010 og eftersom den eksisterende godkendelse er fra 2009, er 8 årsdriften den samme som nudrift og ansøgt drift. Som følge af staldindretningen, der er drænet gulv og spalter, produceres der i dag udelukkende gylle, hvilket også er tilfældet i ansøgt drift. Gyllen opbevares i ejendommens gyllebeholdere. Staldene rengøres mellem to hold, hvor der iblødsættes, højtryksrenses og tørres og vaskevandet løber i gyllekanalerne. Stald 1 er udelukkende naturlig ventileret, mens stald 2 har en blanding af naturlig og mekanisk ventilation og stald 3 udelukkende er mekanisk ventileret. Markerne drives fra denne ejendom, hvorfor der er vaskeplads til marksprøjte, samt opbevaring af sprøjtemidler og øvrige markrelaterede kemikalier på ejendommen. Ejendommen hænger ikke driftsmæssigt sammen med andre ejendomme. Ejeren Michael Vestergaard Nielsen ejer også Hammervej 18, 7160 Tørring - slagtesvineproduktion 5

6 Hammervej 22, 7160 Tørring slagtesvineproduktion Anlægsfase Der skal ikke bygges. Placering Eftersom der ikke sker ændringer i eksisterende bygninger eller bygges nyt, er afstandskrav ikke relevante. Ammoniak Afstand til sårbar natur Kategori 1-natur: Ejendommen er placeret 4km nordøst for Natura 2000 område nr. 76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del, med stilkege krat 9190 og tør hede 4030 som nærmeste habitatnatur. Derudover er der 3,7km til Natura 2000 område nr. 53 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov, med et surt overdrev 6230, som nærmeste habitatnatur. Kategori 2-natur: Nærmeste kategori 2-natur er et overdrev på 6,8 ha der ligger 2,85km øst for ejendommen. Kategori 3-natur: Der er 476m til nærmeste kategori 3-natur der er en mose syd for ejendommen. Derudover ligger der et overdrev 890m nordøst og en mose 1km vest for ejendommen og en del små søer spredt rundt om ejendommen. Emission Beregninger foretaget i husdyrgodkendelse.dk viser at fordampningen af ammoniak i den ansøgte produktion udgør 5149 kg N/år. Afskæringskriterierne for natur er overholdt. Kategori 1 natur påvirkes ikke af det ansøgte, grundet den store afstand, hvilket også er gældende for kategori 2-overdrevet. Mosen påvirkes med 0,3 kg N/år i totaldeposition, og 0,0kg N/år i merdeposition, og dermed er afskæringskriteriet for kategori 3 natur også overholdt. Lugt Afstande til omkringboende Den nærmeste nabo uden landbrugspligt er Horsensvej 88, som ligger ca. 300 meter syd for staldanlægget. Nærmeste samlede bebyggelse er Krondal, som ligger i en af stand af 1,4 km vest for staldanlægget. Nærmeste by med byzone er Gribstrup beliggende 900 m sydøst for staldanlægget. Emission Ifølge lugtberegninger i Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem overholder projektet lugtgenekravene til enkeltboliger, samlet bebyggelse og byzone mv. Oplysninger vedr. kumulation er lagt ind i it-systemet under anlægsoplysninger. 6

7 Støj Der kan forekomme støj fra følgende kilder: Ventilationsanlæg Højtryksrensere Foderblander Fodermølle Aflæsning af foder Traktordreven gyllepumpe Transport til og fra ejendommen (se afsnit vedr. transport) Af følgende skema fremgår driftsperioderne og placeringen af støjkilder på ejendommen. Støjkilde Placering Tidsinterval Tiltag mod støjkilder Ventilationsanlæg I stald 2 og 3 Ventilationsanlæg kører alle døgnets 24 timer med varierende effekt Ventilationsanlægget er placeret inden døre og forventes derfor ikke at påføre omgivelserne støj. Højtryksrensere Brug af højtryksrenser til vask af stalde sker inden døre Rengøring sker i dagtimerne Fodermølle I foderlade 6-7gange i døgnet af 45 min fordelt over hele døgnet men mest om dagen. Foderblander I foderlade 6-7gange i døgnet. Aflæsning af foder Håndtering af gylle Transport til og fra ejendommen ved bl.a. aflæsning af foder og ved ind- og udlevering af grise Indblæsning af foder vil l have en varighed af max.30 min.pr. levering Der vil være periodisk støj ved omrøring og pumpning af gylle Der kan lejlighedsvis forekomme støj ved af- og pålæsning af grise Generelt vedr. støj: Der har ikke tidligere været klager over støj fra ejendommen De fleste støjkilder er placeret i lukkede bygninger Det forsøges så vidt muligt at holde støjperioden inden for normal arbejdstid. 7

8 Der forventes ingen driftsstøj i øvrigt, og de ansøgt vurderes ikke at give støjgener for omgivelserne grundet ejendommens placering Alt i alt vurderes det, at naboerne ikke vil blive udsat for væsentlige støjgener. Rystelser Virksomheder vil overholde grænseværdier for Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i ekstern og intern miljø fra Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 9, 1997 Tabel 1 og 2. Det vurderes at lavfrekvensstøj komme kun fra ventilationsanlægget, som normalt ikke giver støjgener til naboer. Støv I forbindelse med håndtering af foder kan der lokalt opstå lidt støv samt ved transporter på tørre dage om sommeren. Forhold, som kan medvirke til støv, er af begrænset karakter og varighed. Fra anlægget kan der fremkomme støvgener i forbindelse med levering af foder. Foderet indblæses dog direkte i siloer hvorfor støv vil være af begrænset karakter. Fluer og skadedyr Døde dyr opbevares under kadaverkappe indtil afhentning af DAKA. Der er lavet aftale med autoriseret skadedyrsbekæmpelsesfirma Rovfluen om rottebekæmpelse. Fluegener bekæmpes efter behov og ifølge vejledning fra Statens Seruminstitut. Der har ikke tidligere været klager over fluer, og det forventes derfor ikke at der vil være anledning til fluegener, da der ikke sker ændringer i driften. Til- og frakørsel inkl. transporter Produktionen på ejendommen vil medføre, at antallet af transporter forventes at blive 655 kørsler årligt. Det vurderes ikke, at antallet af transporter vil give anledning til væsentlige gener. Der sker ingen ændring i antallet af transporter. Type transport Ansøgt Foder 17 (Hver tredje uge) Sækvarer, løsvarer 12 (en gang om måneden) Korn 150 (i høst) Smågrise ind 20 gange, jævnt fordelt Slagtesvin ud 30 gange, jævnt fordelt Husdyrgødning 240 i sæson DAKA 182, ca. hver anden dag efter behov Strøelse til stalde Brændstof 4 gange I alt 655 DAKA afhenter døde dyr fra afhentningsplads, der er overdækket under kadaverkappe. Der afhentes ca. hver anden dag efter behov. Gyllekørsler foregår til dels gennem Krondal. 8

9 Lys Udendørs lys er kun tændt efter behov, og styres manuelt. Indendørs lyset slukkes manuelt, og der er intet vågelys i stalden om natten. Det forventes derfor ikke at naboer bliver påvirket af lys. Management og egenkontrol Management på husdyrbruget handler om at tilrettelægge arbejdet, så produktionen kører optimalt, samtidig med at forurening begrænses og anvendelsen af hjælpestoffer minimeres. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT-standardkrav vedr. management. I henhold til EU s BREF notat af juli 2003 er godt landmandskab en vigtig del af BAT. I henhold til dokumentet er det BAT at: Identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale. Føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne. Have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser. Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene. Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt Planlægge gødning af markerne korrekt. For at sikre den bedst mulige drift på ejendommen gøres følgende: Foder tilpasses løbende. Der er lavet beredskabsplan, der beskriver forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier eller brand mv. Staldene gennemgås dagligt med henblik på at opdage lækager. Der foretages løbende service på ventilationsanlæg/foderanlæg, elkabler og pumper af aut. installatør. Alle elinstallationer efterses hvert 5. år. Der foretages rengøring af stalde og ventilationsanlæg efter hvert hold slagtesvin Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad, at det sikre korrekt brug og effekt. Der føres sprøjtejournal. Alle aktiviteter planlægges grundigt. Affald fjernes løbende fra ejendommen. Aftale med firma om rottebekæmpelse på ejendommen. Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning i form af mark og gødningsplan. Planen anvendes til at dokumentere husdyrbrugets størrelse og forbrug af gødning. Reststoffer, affaldsproduktion og brug af naturressourcer Der produceres udelukkende gylle på ejendommen. Alt gylle opbevares i ejendommens gyllebeholdere. Gyllebeholderne rummer samlet 5860m3. Derudover er der 920m3 opbevaringskapacitet i gyllekanalerne. 9

10 Anvendelse Bygge år Kapacitet (m3) Beholderkontrol Overdækning Gyllebeholder Ingen Gyllebeholder Ingen Gyllebeholder Ingen Gyllekanal stald og 3 Gyllekanal stald Beholderne tilses dagligt for at sikre at flydelaget er intakt, og der føres logbog over flydelaget. Der laves beholderkontrol hver 10. år. Spildolie opbevares i plastikbeholdere i maskinhuset, og afhændes til Dansk OlieGenbrug A/S. Affald opbevares i container der tømmes af renovationsfirmaet Marius Pedersen. Døde dyr afhentes af DAKA ca. hver anden dag efter behov. Dyrene opbevares på spalter under kadaverkappe. Sanitært spildevand afledes septiktank, og derfra videre til Krondal Bæk. Bundfældningstankene tømmes 1 gang årligt af den kommunale tømningsordning. Tagvand ledes til Krondal Bæk via markdræn eller nedsives på jordoverfladen. BAT BAT emissionskravet vedr. ammoniak kan opnås ved en kombination af diverse teknikker/teknologier indenfor fordring, staldindretning og opbevaring af husdyrgødning. Valg af miljøteknologi: Der er installeret gyllekøling i hele stald 1 for at opfylde BAT-kravet. Gyllekølingsanlægget kører kun dele af året, og med en lav effekt. Opbevaring af husdyrgødning: Det er BAT at opbevare gylle i beholdere med flydelag. Fodring: for IE husdyrbrug er krav efter Husdyrlov (LBK 256, 2017) at det skal anvendes fasefodring, letfordøjeligt uorganisk fosfat eller som minimum enkelt dosis (100 pct.) fytase. BAT kravet er 5176kg N/år og ammoniakemissionen fra anlægget er 5149kg N/år. BAT kravet er dermed overholdt. Eventuelle grænseoverskridende virkninger Ikke relevant. C. Oplysninger om IE-husdyrbruget Eftersom der er mere end 2000 stipladser til slagtesvin er husdyrbruget klassificeret som IEhusdyrbrug. IE-husdyrbrugets ophør Ved ophør af produktionen, hvor denne ikke overdrages til ny ejer, vil stalden blive tømt og rengjort. Kemikalierester bortskaffes i overensstemmelse med det til enhver tid gældende affaldsregulativ i 10

11 Ikast-Brande Kommune. Restindholdet i olietanke fjernes og tanke renses. Overjordiske olietanke fjernes. BAT i forhold til råvarer, energi, vand, management m.v. Vand- og elforbrug følges løbende for at se hvor der eventuelt kan optimeres. Der laves en plan for miljøledelse der har til formål løbende at optimere på blandt andet råvareforbrug, vand- og elforbrug og affaldshåndtering. Forbruget af vand og el stiger ikke som følge af det ansøgte, da der hverken bygges eller kommer flere dyr. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT-standardkrav vedr. management. I henhold til EU s BREF notat af juli 2003 er godt landmandskab en vigtig del af BAT. I henhold til dokumentet er det BAT at: Identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale. Føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne. Have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser. Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene. Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt Planlægge gødning af markerne korrekt. Ikke-teknisk resumé Der laves ingen ændringer i det eksisterende byggeri og der bygges ikke nyt. Godkendelsen omhandler den eksisterende godkendte produktion, men eftersom udgangsvægten på slagtesvinene er steget grundet øget effektivitet, kræves en ny godkendelse af ejendommen. Gylle opbevares i ejendommens gyllebeholdere og køres ud i marken primært i foråret og lidt i efteråret. Markerne drives fra ejendommen. Krav om ammoniakdeposition på natur er overholdt, og det vurderes derfor ikke at det ansøgte vil påvirke den omkringliggende natur. Lugtemissionskrav til omkringliggende er overholdt. Der bliver ingen stigning i antallet af transporter. D. Miljøkonsekvensrapport Miljøkonsekvensrapporten indgår som en del af processen for ansøgninger om godkendelse og tilladelse omfattet af VVM-direktivets krav om miljøkonsekvensvurdering. 11

12 Beskrivelse af det ansøgte Se Punkt B Indretning og drift Kumulative indvirkninger på miljøet Lugt- og ammoniakkumulation er lagt ind i it-systemet under anlægsoplysninger, og dermed inkluderet i afsnittene Ammoniak og Lugt. Vurdering af virkning på: 1. Befolkningen og menneskers sundhed I forbindelse med befolkning og menneskers sundhed påvirker anlægget mest med støv, støj, lugt og ammoniakemissionerne. Reglerne for ammoniak og lugt er overholdt. Ved management og foranstaltninger, forventes det at støj og støv ikke vil give anledning til nabogener. 2. Biologisk mangfoldighed med særlig vægt på kategori 1- og 2-natur samt bilag IVarter Vurdering af projektets påvirkning på kategori 1- og 2-natur Eftersom afstanden til kategori 1 og kategori 2 natur er så stor, vurderes det at områderne ikke bliver påvirket af det ansøgte. Dette bakkes op af beregninger i husdyrgodkendelse.dk der viser en belastning på 0,0kg N i totaldeposition på både kategori 1 og kategori 2 natur. Vurdering af projektets påvirkning af arter på habitatdirektivets bilag IV Ca. 1 km sydvest for ejendommen er der registreret stor vandsalamander på Miljøstyrelsens Naturdata og 2,7 km øst for ejendommen er der observeret Odder i Mattrup Å på Fugleognatur.dk. Begge arter er at finde på Habitatdirektivets bilag IV, hvilket betyder at arterne og deres levesteder ikke må beskadiges eller ødelægges. Odderen der er tilknyttet Mattrup Å vurderes ikke at være nævneværdig påvirket af næringsstofbelastning. Odderen har brug for sammenhængende naturområder til yngle- og rastepladser. Den færdes typisk i moser, krat og skov eller lignende våde områder, hvor odderen kan finde skjul. Trusler mod odderen er opsplitning af bestande og levesteder, ødelæggelser eller forringelser af yngle og rasteområder, forstyrrelser ved anlægsarbejde og friluftsliv. Eftersom der er 2,6 km til nærmeste velegnede habitat for odderen, Mattrup å, vurderes projektet ikke at kunne påvirke odderen. Stor vandsalamander yngler i klarvandede og næringsfattige vandhuller, oftest uden fisk. De raster i løvskove, blandskove eller dybe søer. Arten er følsom over for forurening herunder næringspåvirkning. Derudover er den truet af opfyldning af vandhuller, tilgroning af vandhuller, oprydning i skove, øget trafik og overgødskning. Som det kan ses på beregningerne i husdyrgodkendelse.dk er søer inden for 1km radius af ejendom, som stor vandsalamander kunne forestilles at sprede sig til, kun påvirket af projektet i meget ringe grad. I værste fald modtager søerne 0,1kg N/år i merdeposition. Det er ikke vurderet hvorvidt søerne er klarvandende nok til i det hele taget at kunne være habitat for stor vandsalamander. Det vurderes derfor ikke at projektet vil påvirke stor vandsalamander. Ejendommen ligger ifølge DMU s Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning desuden inden for udbredelsesområderne for langøret flagermus, 12

13 vandflagermus, frynseflagermus, brunflagermus, sydflagermus, markfirben og spidssnudet frø, dog uden at der er registreret konkrete fund hverken på Miljøstyrelsens Naturdata eller fugleognatur.dk. Det vurderes, på baggrund af ovenstående, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. 3. Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima Jordbunden på ejendommen er delvis grovsandet jord og lerblandet sandjord. Eftersom der ikke bygges vurderes jordforholdene dog ikke at være yderligere relevant. Spildevand udledes efter kommunale regler og det vurderes at afskaffelsen ikke give anledning til påvirkning af miljøet. Ejendommet er placeret i et OSD-område (område med særlige drikkevandsinteresser), men eftersom der ikke bygges, og der via beredskabsplanen er lagt en plan, så der sikres en hurtig indsats ved uheld, vurderes grundvandet ikke at blive påvirket af det ansøgte. Der er ingen vandløb eller søer af høj kvalitet i nærheden af ejendommen. Der er via beregningerne i husdyrgodkendelse.dk taget højde for ammoniakemissionen og lugtemissionen fra ejendommen. Eftersom begge overholder afskæringskriterierne til omgivelserne vurderes det ikke at have en yderligere effekt på disse. Der er gyllekøling i stald 1, hvorfra overskudsvarmen bruges til at varme både stuehuset og nabohuset op. Af denne årsag bruges der ikke olie til opvarmning, hvilket har en positiv virkning på klimaet. 4. Materielle goder, kulturarv (arkitektoniske og arkæologiske aspekter) og landskabet Eftersom der ikke bygges, vurderes der ikke på ejendommens placering arkitektonisk og arkæologisk. Ejendommen er placeret udenfor områder af værdi udpeget i kommuneplanen for Ikast-Brande Kommune. Der er heller ikke et overlap med værdifulde områder udpeget i Regionsplanen tilhørende Vejle Amt. Det ansøgte vurderes derfor ikke at have en betydning for materielle goder, kulturarv eller landskabet generelt. 5. Samspillet mellem to, flere eller alle faktorer efter nr. 1-4: Det vurderes ikke at det ansøgte væsentlig påvirkning på området. Risikohåndtering Generelt Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad at der sikres korrekt brug og effekt For at minimere risikoen for uheld, udføres opgaver der kan give anledning hertil under opsyn Brand Forebyggende foranstaltninger: Alle elinstallationer efterses hvert 5. år. Produktions- og ventilationsanlæg rengøres jævnligt Akut håndtering ved uheld: 13

14 Ved brand kontaktes brandmyndighederne Uheld ved gylleudbringning Ved havari i marken forsøges gyllen omlastet til anden gyllevogn Ved brud på gylletank forsøges gyllestrømmen opdæmmet. Der er ikke risiko for at gyllen vil løbe til vandløb, da der er langt til nærmeste vandløb. Akut håndtering ved uheld: Ved uheld kontaktes miljømyndighederne Strømsvigt Akut håndtering ved uheld: Ved strømsvigt er ventilationssystemet designet således, at alle spjæld i staldene åbner automatisk for at sikre frisk luft til slagtesvinene. Oliespild Forebyggende foranstaltninger: Spildolie, smøreolie og dieseltank er placeret i maskinhuset i lukkede beholdere. Maskinhuset er indrettet med fast bund Der forefindes ikke afløb i maskinhuset. Der findes opsugende materiale (kattegrus, savsmuld mv.) i maskinhuset, som anvendes ved spild af olie. Diesel til maskinerne opbevares i overjordisk olietank. Tanken er på 2500 liter og er fra Påfyldning af traktor sker altid under opsyn. Akut håndtering ved uheld: Spild af olie vil straks det konstateres blive opsamlet med opsugende materialer. Kemikaliespild Forebyggende foranstaltninger: Kemikalier opbevares i aflåst kummefryser i maskinhuset/kemikalierum mv. Maskinhuset er indrettet med fast underlag bestående af (beton mv.) Der forefindes ikke afløb i maskinhuset. Der findes opsugende materiale (kattegrus, savsmuld mv.) i maskinhuset, som anvendes ved spild af kemikalier. Påfyldning af marksprøjten med vand og kemikalier foretages på vaskeplads, så eventuelt spild opsamles i gyllebeholderen. Akut håndtering ved uheld: Spild af kemikalier vil straks det konstateres blive opsamlet med opsugende materialer. Der er en eksisterende beredskabsplan på ejendommen og der sker ingen ændringer i forbindelse med det ansøgte, der kan give anledning til en ny beredskabsplan. I beredskabsplanen er telefonnumrene til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld nedskrevet. Beredskabsplanen indeholder forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalie- og oliespild, driftsmateriel, husdyrgødning, brand m.v., og er tilgængelig for alle på arbejdspladsen. Alternativer Ikke relevant, da det er en ansøgning om godkendelse af et uændret produktionsareal. 14

15 Oplysning om konsulent Natur- og Miljøkonsulent Louise Damgaard ved LMO Adresse: Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Mail: Tlf.: Bilag 1. Situationsplan Bilag 2. Afstand til omkringboende Bilag 3. Afstand til natur 15