Louis Petersens Børnegaard. Sammenlægning og udvidelse Byggeprogram

Transkript

1 Louis Petersens Børnegaard Sammenlægning og udvidelse Byggeprogram

2 1 Indhold 1. Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Projektets titel 1.3 Formålet med projektet 1.4 Succeskriterier 2. Organisation 2.1 Bygherren 2.2 Byggesagens organisation 3. Forudsætninger 3.1 Lovgrundlag 3.2 Politiske beslutninger 3.3 Tidsplan 3.4 Eksisterende forhold 3.5 Matrikulære forhold 3.6 Vedligeholdelsesstand 3.7 Myndighedsforhold 4. Værdiprogram 4.1 Værdigrundlag 4.2 Rum, organisation og udtryk 5. Funktionelle krav 5.1 Generelt 5.2 Rumoversigt 5.3 Hovedindgang/Foyer 5.4 Grupperum/Fællesrum 5.5 Puslerum/Toiletter 5.6 Elevator 5.7 Garderober 5.8 Vaske-/Tørrerum 5.9 Rengøringsrum 5.10 Personalerum/Tekøkken 5.11 Personalegarderobe 5.12 Personale-/Handicaptoiletter 5.13 Kontor/Møderum 5.14 Depoter 5.15 Liggehal 5.16 Udetoilet/Puslerum 5.17 Terrasse/Vuggestuelegeplads 5.18 Produktionskøkken 6. Inventar Produktionskøkken 6.1 Generelt 6.2 Produktionskøkken 7. Udearealer 7.1 Generelt 7.2 Legepladsen 7.3 Ankomstforhold/Adgangskontrol 7.4 Hegn 7.5 Cykelparkering, skure mm. 7.6 Parkering 7.7 Affald 8. Tekniske Forudsætninger 8.1 Forsyningsmæssige forhold generelt 8.2 Varme 8.3 Afløb 8.4 Ventilation 8.5 Kloak 8.6 Automatik/CTS 8.7 Brugsvandsforsyning 8.8 Sanitet 8.9 El 8.10 Internet 8.11 Brand 8.12 Konstruktioner 9. Miljø 9.1 Forundersøgelser 9.2 Øvrige miljøforhold

3 2 1 Indledning 1.1 Baggrund Frederiksberg Kommune har gennem de senere år oplevet en stigning i befolkningstallet, hvilket bl.a. har medført et øget behov for daginstitutionspladser. Kommunen planlægger derfor indenfor de næste 5 år at etablere ca. 650 nye daginstitutionspladser. Projekterne, der igangsættes for at opfylde behovet for flere pladser, spænder fra udvidelse af eksisterende institutioner, konvertering af allerede eksisterende bygninger og nybyggeri. Fælles for projekterne er en placering i et forholdsvist tæt bymiljø, som øger fokus på bygningens volumen kontra den øvrige bymæssighed og muligheden for at skabe gode opholdsarealer på grunden. I forbindelse med denne kapacitetsudvidelse er fokus rettet mod at skabe en forøgelse af pladskapaciteten, men samtidig at skabe de bedste rammer for børnenes hverdag. Intentionen med ombygningen af Louis Petersens børnegård er derfor at udvikle og etablere en rumligt udfordrende daginstitution ved en udvidelse af de eksisterende bygninger på grunden. Samtidig er projektet affødt af en sammenlægning af to tidligere institutioner, henholdsvis børnehave og vuggestue, hvilket nødvendiggør en samtænkning af husets arealer. 1.2 Projektets titel Projektets titel er Louis Petersens Børnegård sammenlægning og udvidelse

4 3 1.3 Formål med projektet Formålet med projektet er overordnet at levere den nødvendige pladskapacitet, samt skabe den nødvendige sammenhæng i husets funktioner. Udvidelsen består af 3 ekstra vuggestuegrupper, så vuggestueafdelingen samlet set komme til at rumme 6 nye grupper, med dertil hørende birum, ankomstarealer, elevator mm. Herudover etableres produktionskøkken, der kan bespise alle kommende vuggestue- og børnehavebørn. Der skal etableres liggehal til 70 børn. Derudover tænkes pavillonen på legepladsen nedrevet, og der skal etableres et nyt attraktivt sammenhængende legepladsareal. Institutionen skal fremover huse 176 børnehave- og vuggestuebørn, samt 50 skovbørnehavebørn, hvilket samlet set er en udvidelse med 26 vuggestuebørn. 1.4 Succeskriterier Det overordnede mål for projektet er at sikre optimale fysiske rammer for de 176 daginstitutionspladser fremover. Herunder følgende delmål: 2 Organisation 2.1 Bygherren Bygherre er: Frederiksberg Kommune Børn og unge Området Smallegade Frederiksberg & Louis Petersens legat Børne-Ungeområdet: Direktør: Inger Andersen Bygherrerepræsentant: Marie Køppen Tværgård Bygherres sagsnummer er BU10-37 Bygherrerådgiver: FK Ejendom Smallegade Frederiksberg Konstitueret bygningschef: Tina Brandt Projektleder: Rasmus Brodersen / Mads Laybourn 1. At skabe attraktive rammer for børn, forældre og personale på den fremtidige daginstitution. 2. At finde den rigtige balance mellem ønsket om at skabe en bygning med den komfort, herunder det energiforbrug som forventes af et moderne byggeri set i forhold til at skabe en sammenhæng med de eksisterende bygninger. 3. At udføre renoveringen og ombygningen på en sådan måde, at den eksisterende bygning så vidt muligt bibeholder eller forstærker sine arkitektoniske og rumlige kvaliteter. 5. At etablere udearealer og legeplads af høj funktionel og æstetisk kvalitet der kan bidrage positivt til børnenes leg og udvikling. 6. At overholde tid og budget. 7. At tilrettelægge en byggesag hvor der er så få gener for omgivelserne som muligt. 8. At få en byggesag, hvor alle parter har haft en god oplevelse af processen.

5 4 2.2 Byggesagens organisation

6 5 3 Forudsætninger 3.1 Lovgrundlag Gældende byggelovgivning Gældende arbejdsmiljølovgivning Gældende Fødevarelovgivning Gældende planlovgivning Lokalplan nr. 35 af Politiske beslutninger Frederiksberg Kommunes kommunalbestyrelse har vedtaget et anlægsforslag, der afsætter midler til renoveringen til og med Når der er afholdt licitation i efteråret 2014 fremsendes en indstilling om at frigøre resten af anlægssummen. Louis Petersens legat har i august 2013 givet tilsagn om at støtte ombygningen med 6,5 mio. kr. ex. moms. 3.3 Tidsplan Hovedtidsplan af 26/ er vedlagt som bilag 1 til byggeprogrammet. 3.4 Eksisterende forhold Beskrivelse af eksisterende bygninger, opførelsesår 1953, fodaftryk 744m2, etageareal 1039 m2, bygningernes materialer, vedligeholdelsestilstand, udearealernes størrelse 2016m2, andre bygninger end hovedbygningen. Bygningen ejes af Louis Petersens Legat.

7 BYGGEPROGRAM 3.5 Matrikulære forhold Børnegården er beliggende på matrikel 10gv, Frederiksberg. En del af de udearealer, der benyttes af institutionen er beliggende på matrikel 10gk, der ejes af E/F Godthåbsvej Vedligeholdelsesstand Bygningerne fremtræder udadtil rimelig velholdt. Klimaskærmen lever dog ikke op til nutidens isoleringskrav. Vuggestueafdelingen fremtræder slidt på de indvendige overflader. 3.7 Myndighedsforhold Lokalplan 35 fra 1983 foreskriver i en kortfattet vending at Til udvendige bygningssider samt tagflader må der ikke anvendes materialer, som efter kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende. For udearealer gælder endvidere at: Ubebyggede arealer for nybebyggelse skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende. Desuden må træer, der er mere end 25 år gamle ikke fældes uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Der skal foretages nødvendige anmeldelser og ansøgninger til Frederiksberg kommune bl.a. i forbindelse med at opnå byggetilladelse, kontakt med kommunens miljøkontor angående jordhåndtering, sikre anmeldelse af byggeaffald, ligesom kommunens Vejledning om miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder skal overholdes. 6

8 7 4 Værdiprogram 4.1 Værdigrundlag I vores arbejde med værdier har vi indtil videre defineret følgende fælles værdier: I Louis Petersens Børnegård er vuggestuen og børnehaven blevet sammenlagt i foråret 2012 efter i 59 år at have været to selvstændige institutioner med en fælles bestyrelse. Selvstændighed Anerkendelse og respekt Nærhed, tryghed og fællesskab Den nye sammenlagte institution arbejder med at skabe et fælles værdigrundlag, fælles læreplaner, virksomhedsplan og har sammen lavet et fælles grundlag i form af en forandringsteori i forbindelse med effektstyring, som er indført som redskab på dagtilbudsområdet. I forandringsteorien er hovedtemaerne livsduelighed og skoleparathed. Livsduelighed ses som en vigtig kompetence, der hjælper børnene i overgangen fra én institutionel virkelighed til en anden. Kreativitet er en central faktor i Louis P s forståelse af livsduelighed. Louis P s pædagogik bygger desuden på en viden om, at børn udvikler sig i relationer med andre. I den sammenhæng ser vi legen som det helt centrale omdrejningspunkt. Legen har i denne sammenhæng netop til formål at opbygge børns forestillingsevne, at bearbejde oplevelser og indtryk, at opbygge relationsdannelse og forståelse. Der er desuden fokus på overgangen mellem vuggestue og børnehave, hvor vi fremadrettet tænker de to tidligere institutioner smeltet sammen til en enhed, hviklet styrkes ved en ombygning, hvor både indgangsparti og legeplads, som de fysiske elementer er med til at fremme denne proces. Der er endvidere fokus på den motoriske udvikling, da man fra forskning ved, at fysisk stærke børn har en bedre indlæringsevne. Der arbejdes med motoriske udfordringer både inden- og udendørs. 4.2 Rum, organisation og udtryk Frederiksberg Kommune sammenlægger mange institutioner til større enheder og nybygger store institutioner. Der findes både forskning og erfaringer, der viser, at børn har brug for mindre rum og mindre sammenhænge i løbet af en dag. Derfor er det også vigtigt, at der, udover grupperummene, er mindre rum, således at man har mulighed for at tage små grupper af børn ud af det store fællesskab. Huset bør generelt fremstå med velproportionerede rumligheder, hvor bevægelsen rundt i bygningen gøres til et vigtigt omdrejningspunkt, der samler institutionen både lodret og vandret. Der ønskes en god visuel forbindelse mellem rummene. Det skaber samhørighed, at børnene kan følge med i institutionens liv samtidig med, at det giver overblik til personalet. I periode arbejdes desuden på tværs af stuerne i forskellige projekter i perioder af tre til fire uger. Her er et behov for at kunne dele børnene op i mindre grupper. Rummene skal indrettes med maksimalt lysindfald og med mulighed for at skabe fleksibilitet, f.eks. ved at lave ruminddelinger via flytbare reoler og borde.

9 8 5 Funktionelle krav 5.2 Rumoversigt God kommunikation mellem forældre og personale er en væsentlig parameter for en velfungerende institution. Der skal etableres steder og gives god plads til overskuelig information, så forældre kan orientere sig om børnenes dag på stuerne og om institutionen generelt. 5.1 Generelt Punkt rummer beskrivelse af de enkelte rumtyper herunder krav til anvendelsen, særlige behov, kontakt til øvrige rum mv. Børnearealer 216 m2 (6 stuer x12 børn x 3 m2) Stueplan: Hovedindgang/Foyer Grupperum(vuggestue)x3/Fællesrum Puslerum/Toiletterx2 Elevator Garderobe/Fordelingsgang Personalegarderobe Personale-/Handicaptoilet Produktionskøkken Rengøringsrum Teknikskakt 1.salsplan: Elevator Grupperum(vuggestue)x3/Fællesrum Garderobe/Fordelingsgang Puslerum/Toiletterx2 Tekøkken Kontor/Møderum Personale-/Handicaptoilet Rengøringsrum Teknikskakt

10 9 Kælder: Vaske-/Tørrerum Teknikrum(køkken) Depot Nyt ventilationsanlæg: Teknikrum(vuggestuen). 5.3 Hovedindgang/Foyer Der ønskes en stor fælles hovedindgang, der kan fungere som husets port, hvor alle børn, forældre og ansatte fra både børnehaven og vuggestuen kan møde hinanden på kryds og tværs og modtage fælles beskeder og informationer. Fra hovedindgangen/foyer ønskes en mere direkte og enkel forbindelse til alle afdelinger. Foyer tænkes også brugt til fællesrum udenfor myldretid. Liggehal(uopvarmet): 36 krybber i stueplan (m. tilhørende opvarmet madrasrum) 36 krybber på 1.salsplan (m. tilhørende opvarmet madrasrum) Terrasse afskærmet til vuggestue-legeplads Udgang fra fordelingsgang på begge etager Udvendig trappe Udgang til fælles-legeplads i stueplan Udetoilet Adgang fra fælles-legeplads 5.4 Grupperum/Fællesrum Grupperummet er det enkelte barns trygge ramme og tilhørssted, og skal kunne anvendes til mange forskellige former for leg og ophold. Grupperummene ønskes fleksible størrelsesmæssigt, så de både kan rumme små og store grupper af børn og voksne. Variationsmuligheden giver større frihed til det pædagogiske arbejde med børnene i hverdagen, og øger muligheden for samarbejde stuerne i mellem. Der skal være en visuel forbindelse i mellem grupperum og puslerum/toiletter. Der ønskes også visuel kontakt/ kig på den ene eller anden måde grupperummene i mellem, også gerne på tværs af etagerne. Den store fleksibilitet i forhold til grupperummenes størrelse åbner også op for muligheden til at kunne bruge grupperummene som et stort fællesrum. Det er bl.a. nødvendigt i forbindelse med forældremøder, foredrag mm. Dette kan evt. løses ved skydevægge imellem grupperummene.

11 Puslerum/ toiletter Der ønskes en nem adgang mellem grupperum og puslerum/toiletter, samt en direkte visuel kontakt. Rummene indrettes med god rummelighed og med plads til 2-3 hæve-/sænkeborde med vask. Vasken skal placeres i højre side af puslebordet, og bordet skal kunne sænkes ned til 300 mm over gulv. I forbindelse med puslepladsen skal der etableres opbevaringsplads til børnenes skiftetøj, bleer mv. Toiletterne forsynes med vaskerende m. armaturer, spejl, knager mv. Der skal etableres gulvafløb. 5.6 Elevator Der skal etableres elevator i den nye tilbygning og placeringen må gerne være centralt beliggende og i nærheden af foyer. Den skal placeres med fokus på arbejdsmiljø herunder transport af mad og transport af børn/voksne. Derudover skal den tilvejebringe tilgængelighed generelt i vuggestuedelen. Elevatoren skal kunne rumme en person med en madvogn på 600x1000mm. 5.7 Garderober Hvert barn skal have sin egen garderobeplads med bænk. De skal være rummelige med plads til taske, regntøj, støvler, skiftetøj mm. og have plads til at flere børn skifter tøj samtidig. Garderoberne placeres ved ankomsten til etagerne og bør tilstræbes, at det enkelte barns grupperum og garderobe ligger så tæt på hinanden som muligt.

12 Vaske-/Tørrerum 5.13 Kontor/Møderum Eksisterende vaske-/tørrerum bevares i kælderen. 5.9 Rengøringsrum Der ønskes et lille rengøringsrum til rengøringsvognen mm Tekøkken Der ønskes et lille tekøkken til personalet på 1.sal Personalegarderobe Personalegarderoben skal ligge i forbindelse med indgangen, og indeholde taskeskabe og bøjlestænger til ca. 25 ansatte Personale- /Handicaptoiletter Der skal etableres 1 personale/handicaptoilet pr. etage. Toilettet skal opfylde alle krav om tilgængelighed, og mindst 1 toilet skal være med bruse mulighed. Rummet skal have plads til et bord med 6 siddepladser, og må gerne placeres i nærheden af indgangen Depoter Depotplads ønskes placeret i forbindelse med grupperum og garderober evt. som skabs- og reol/hylde opbevarings mulighed. Et større depotrum til stort materiale bevares i nuværende kælderlokaler. Der ønskes også et lille depot i umiddelbar nærhed af vareindlevering Liggehal Der skal etableres liggehal for 72 børn. Liggehallen skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til transport af børn til og fra grupperummene, og bør derfor placeres i umiddelbar nærhed af disse. Liggehallen skal rumme 72 krybber af størrelsen 600x1200mm, og de placeres med en minimumsafstand i mellem langsiderne på 800mm. Liggehallen må gerne være uopvarmet og have en naturlig ventilation. Dog skal der afskærmes for direkte regn og sne. Der skal være tilknyttet et opvarmet madrasrum til liggehallen, hvor madrasser mm. kan opbevares Udetoilet/Puslerum Nyt udetoilet/puslerum etableres med direkte adgang fra legepladsen.

13 Terrasse/Vuggestuelegeplads Der ønskes en skærmet legeplads til vuggestuen, hvor de mindste kan opholde sig i deres eget tempo Produktionskøkken Køkkenet skal producere mad til hele institutionen både børnehaven og vuggestuen. Køkkenet placeres centralt i institutionen lige ved hovedindgangen og fungerer som omdrejningspunkt og bindeled i mellem børnehave-/og vuggestue bygningerne. Produktionskøkkenet er allerede tegnet og udviklet i den tidligere fase i byggeprojektet, men skal i forbindelse med den nye vuggestue-tilbygning gennemgås og tænkes ind i den nye bygningsmæssige sammenhæng. Udformningen og den funktionelle indretning af køkkenet ønskes også taget op til ekstra revision endnu engang, så alle arbejdsgange og processer i forhold til madlavningen og hygiejne i køkkenet bliver så optimal og gennemtænkt som mulig. I mellem køkken og vuggestuen er der et niveauspring, der ønskes løst evt. med elevator, så hverdagen med rulleborde, vareindlevering mm. kan foregå optimalt.

14 BYGGEPROGRAM 6 Inventar 6.1 Generelt Det er vigtigt, at der i hverdagen nemt og enkelt kan ændres i rummenes indretning og funktion. Desuden skal der tages hensyn til arbejdsmiljøkrav for ansatte, så der etableres høje borde med hjul (med låsemekanisme), samt reoler med hjul. Reoler skal være i forskellige højder således, at der kan etableres forskellige ruminddelinger, der kan ændres efter behov. Produktionskøkkenet skal kunne producere 176 portioner fordelt på 72 vuggestue- og 104 børnehavebørn. Inventar er bygherreleverance. 6.2 Produktionskøkken Køkkenet skal indeholde følgende. Opvaskekøkken: Tæt på indgang for at undgå krydsende rent / urent. Tankmaskine med ventilation, stor vask med spulehane. Afkalkningsfilter til tankmaskine placeres under bord. Grøntkøkken: Bordplade med dobbeltvask. H/S bordplade. Rustfrit stål. Grøntsags hakker, kartoffelskraldemaskine, pålægsmaskine. Opbevaring under bordplade. Varmt køkken: kogebord med 6 kogezoner H/S understel. 1 arbejdsborde rustfrit stål med dobbeltvask H/S understel. Fralægning under bord. Kipgryde med afløbsrist i gulv ( gulvgrube) Koldt vands hane. Ventilation over varmt køkken. 13

15 14 7 Udearealer Bagekøkken: Bagebord H/S med egetræsplade. Stor røremaskine med gryde. Køleopbevaring: Køle- fryse skabe, døråbner med fodpedal. 1 skab til grønt 1 til kød 1 til mælk + 1 fryseskab. Køkkendepot tæt på køkken med plads til konserves, mel og tørvarer. Opbevaringsplads til service. Køkkenet skal også have plads til rulleborde ( madvogne) ca. 10 stk. Ovne: 1 stk. 6 stiks combiovn 1 stk. 10 stiks combiovn Understel til begge ovne med opbevaring til gastronormbakker. Højt Rullestativ til bageplader. Ventilation kan påmonteres begge ovne(ultravent) som er et kondenserende emfang. Tilsluttes ovnens afløb. 7.1 Generelt Det er et ønske at fremtidige planer for disponering af udearealer udnytter dette til at etablere et attraktivt og sammenhængende miljø. Desuden påtænkes pavillion på legepladsen, der i dag rummer 1 vuggestuegruppe, nedrevet. 7.2 Legepladsen Legepladsen er en meget vigtig del af institutionens faciliteter og det er her børnene tager de første skridt i deres motoriske udvikling. Etableringen af ny legeplads er et af de vigtigste elementer i nærværende projekt og udformningen af pladsen ønskes løst på et højt landskabsarkitektonisk og funktionelt niveau. Følgende principielle overvejelser kan inddrages i udformningen af en ny legeplads: Landskab & beplantning. Legepladsen bør tænkes som et sammenhængende grønt rum med en overbevisende landskabelig karakter og udtryk. I disponering af udearealer skal det tilstræbes at der ved hjælp af terræn og beplantning skabes variation i store og små, åbne og lukkede rum.

16 15 Legepladsens rum. Legepladsen indgår som et pædagogisk udviklingsrum. Uderummene skal tilbyde oplevelser og udfoldelsesmuligheder. Udover legefaciliteter skal arealet give plads til udeophold. Legepladsen bør opdeles i forskellige rumligheder, der byder på forskellige oplevelsesmuligheder for børnene den skal udformes så den både inviterer til stille leg og fysisk udfordrende leg. Legepladsens rum bør være differentierede, så der både er rum, der appellerer til 0-3 årige og rum, der appellerer til 3-6 årige. Legepladsen bør indeholde områder, der forlænger tiden for udeophold i løbet af dagen ved f.eks. regn og blæst. Endvidere skal legepladsen inspirere til udeophold uanset årstiden. Rummene bør tænkes i forhold til årstiderne, ved karakterskift og forskellig anvendelse henover året. Rum til stille leg. Rum til stille leg bør placeres mellem de øvrige aktiviteter. Der bør være mulighed for stille leg for mindre børn tæt ved bygningen. Der bør være mulighed for leg med sand i forbindelse med stilleområde. Rum til aktiv leg. Der bør indrettes områder til gruppeaktiviteter, klatrelege og bevægelseslege.

17 16 Mellemrum. Mellemrummet fungerer som adskillelse mellem de øvrige aktiviteter. Det kan bestå af legekrat, frugtbuske, græsareal eller små skovområder. I mellemrummet kan der foregå hulebygning og være gemmesteder, nicher og kroge, hvor man kan trække sig tilbage og søge hen, hvis man har behov for en pause. Befæstede arealer. Legepladsen bør indrettes med kørebaner til cykler, mooncars mm. De forskellige funktioner forbindes, f.eks. med stier. Delelementer. Følgende elementer kan indgå i legepladsen: 7.3 Ankomstforhold/ Adgangskontrol Ankomst til legeplads sker primært gennem bygningen. Mulighed for at hente børn uden at skulle igennem bygningen foregår via brandvejen på den nordvestlige side af institutionen. Denne indgang til legepladsen ønskes større. 7.4 Hegn Legepladsen bør være afgrænset af hegn i tilstrækkelig højde (normalt 1,6-1,8m). Mulighed for leg med vand Bålplads Mulighed for at spise ude Gemmesteder Bakke/kælkebakke Legefunktion i sandkasse Disk / udekøkken Toilet/pusleplads påtænkes placeret hvor der allerede er installationer i eks. pavillionbygning. Andet. Legepladsen skal opfylde gældende normer i DS/EN1176 del 1-7 og DS/EN1177. Legepladsen skal godkendes af en uvildig legepladsinspektør inden brug. Det skal sikres at den øverste halve meter jord på ubefæstede arealer består af dokumenteret ren jord. Ren overskudsjord kan genanvendes uden videre, mens genanvendelse af forurenet overskudsjord kan kræve en tilladelse efter 19 i miljøbeskyttelsesloven. Det er Frederiksberg Kommune, Bygge- plan og miljøafdelingen der afgør om en evt. genindbygning af forurenet jord kræver en tilladelse.

18 Cykelparkering, skure mm. Cykelparkering foregår mod Godthåbsvej, samt i kælder. Behov for ekstra cykelparkering afklares. Der er indledt drøftelse med Plejehjemmet Østervang om etablering af et muligt areal til cykelparkering mellem institutionen og plejehjemmet. 7.6 Parkering Parkering for forældre og ansatte sker på offentlig vej. Det anses ikke umiddelbart for muligt at etablere nye parkeringspladser på matriklen. Parkeringsforhold skal godkendes af Frederiksberg Kommunes afdeling for Byggeri & Arkitektur. 7.7 Affald Ændring af antallet eller placering af affaldscontainere aftales med Miljø & Affald, Frederiksberg Kommune.

19 18 8 Tekniske forudsætninger 8.1 Forsyningsmæssige forhold generelt Matriklen er på nuværende tidspunkt med offentligt kloakering, vandforsyning og el-forsyning. Der skal foretages udvidelse af nye el-hovedforsyning fra kabelskab i terræn til målertavle. 8.2 Varme Bygningen og den fremtidige 1. sal forsynes med varme fra eksist. varmecentral i kælder. I stueplan bevares eksist. opvarmningsform med radiatorer, eller der etableres gulvvarme. For 1. sal etableres der opvarmning med gulvvarme som giver en bedre mulighed for indretning af rummet og som samtidig sikrer en varm gulvoverflade til gavn for børnene. 8.3 Afløb Nye indvendige afløbsanlæg for spildevand og føringsveje herfor skal disponeres hensigtsmæssigt med hensyn til at undgå støjproblemer i forbindelse med installationerne. Der skal etableres let tilgængelige renseadgange til afløbsledninger især ift. at der skal arbejdes i krybekælder. Gulvafløb skal udføres i rustfri stål med sideindløb som fabrikat Blucher. Pungvandlås og afløbsrør fra håndvask udføres i forkromet materiale. 8.4 Ventilation Der etableres mekanisk ventilation i den nye vuggestuebygning med indblæs- og udsugningsanlæg med varmegenvinding og varmeflade. Det etableres 2 stk. ventilationsaggregater med modstrømsvekslere, som tænkes placeret enten indvendigt i den fremtidige vuggestuedel på begge etager, eller integreret samlet i den fremtidige tagkonstruktion. Ventilationsanlægget etableres som VAV-anlæg med variable luftmængder i afhængighed af personbelastningen. Der projekteres efter luftmængder iht. BR10, , og hvor ventilationsraten indrettes således, at CO 2 ikke i længere perioder overstiger 0,1 %. I produktionskøkkenet etableres mekanisk ventilationsanlæg på ca. 3700/4000 m 3 /h med indblæs- og udsugning med varmegenvinding og varmeflade. Ventilationsaggregat etableres med modstrømsveksler og placeres indvendig i bygningens kælder. Ventilationsanlægget etableres som VAVanlæg med variable luftmængder i afhængighed af funktionsbelastningen i produktionskøkkenet. Der etableres udsugning med kontrolventil i tekøkken. 8.5 Kloak Fra toiletkerner og tekøkken tilsluttes der til bygningens eksist. spildevandskloakering i krybekælder og terrændæk. Der skal foretages etablering af nye kloakledninger i terrændæk og krybekælder. Dimensionsgivende spildevandstrøm (q S, d) er 26,6 l/s og (q S, d) på 3,4 l/s. Pga. efterisolering af klimaskærmen skal der foretages omlægning af regnvandsafledning og brønde. Der etableres ikke afledning af regnvand til egen matrikel, da den der er tæt bebygget.

20 Automatik/CTS 8.10 Internet Samtlige automatik anlæg under Vvs, ventilation og el skal udformes og følge Frederiksberg Kommunes generelle krav til etablering af bygningsautomation. Der etableres trådløst netværk Brand 8.7 Brugsvandsforsyning Der foretages tilslutning til eksist. rørinstallation. Nye rør etableres som rustfrie rør. Der skal foretages udskiftning af varmtvandsbeholder til en model med større vandvolume pga. af flere tapsteder. 8.8 Sanitet WC er og håndvask på toiletter er i hvidt porcelæn, med stort/lille skyl. Sanitet for børn skal være tilpasses dem. Armaturer indrettes enten med manuel funktion eller som håndberøringsfrie armaturer. Der indgår hæve- /sænkeborde med pusleplads og vaske i højre side af bordene. 8.9 El Den nye tilbygning og sammenlægning er brandmæssigt under Anvendelseskategori 6, og skal opfylde de dertil hørende brandkrav. Brandsikringen af ventillationsanlæg skal udføres iht. DS 428, nyeste gældende udgave Konstruktioner Vuggestuen. Taget fjernes og ny 1. sal bæres dels af de eksist. forstærkede ydervægge og dels af nye bjælke-søjle linier. 1.salen opbygges med nye lette konstruktioner i etageadskillelse, vægge og tag. Eksisterende kælder og fundering forudsættes med enkelte forstærkninger at kunne bære den ombyggede vuggestue. Ved sammenbygning med forhuset ombygges det eksisterende tag, og der udføres elevatorskakt og trappe i stueplan. Der etableres nye el-installationer i vuggestuen. Belysning i vuggestue udføres med LED indbygningsarmaturer. Der etableres udvendig belysning Der etableres belysningsarmaturer i terræn i belysningsklasse E2. Liggehal. Liggehal og afskærmede legeterrasser udføres som uopvarmede, velventilerede, overdækkede bygninger og opbygges med lette stolpekonstruktioner. Funderes med nye dybe stribe-og punktfundamenter.

21 20 9 Miljø 9.1 Forundersøgelser Tidligt i projekteringsfasen udføres screening for miljøgifte. Dette omhandler jordforurening og eventuel forekomst af bl.a. bly, asbest og PCB i de eksisterende bygningsdele. Nødvendige arbejder til håndtering af eventuelle forureninger vil blive beskrevet i projektmaterialet og vil blive udført som en del af selve byggeprocessen. 9.2 Øvrige miljøforhold Frederiksberg Kommunes anvisning, Vejledning om miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder skal følges i projekteringen og udførelsen af ombygningen. Kildemateriale: Skitseeksempler: Realdanias og Erhvervs- & byggestyrelsens Modelprogrammer for Daginstitutioner Foto: FK Ejendom Modelprogrammer for Daginstitutioner