Fælles pædagogiske læreplan Østerdalen. Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus og Skårup Børnehus.

Transkript

1 Fælles pædagogiske læreplan Østerdalen Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus og Skårup Børnehus.

2 Indledning: Denne første udgave af fælles pædagogisk læreplan for Østerdalen er fremkommet ved at ledelsesteamet i Østerdalen har arbejdet ud fra fælles pædagogisk læreplan for det kommunale dagtilbud i Svendborg kommune. Se denne, som er i alle Børnehusene, hvor barne -, læringssyn med mere er beskrevet. Den fremadrettede plan er: Inden sommer: Østerdalens pædagogiske læreplan, punkt til bestyrelsesmøde : Tiltagene i de enkelte Børnehuse er færdiggjort og sendes til dagtilbudslederen. September 2012: Oktober 2012: Maj 2013 Maj 2013 Fremlæggelse i ledelsesteamet for Østerdalen. Forslag om et bestyrelsesmøde med de pædagogiske teamledere, hvor der er dialog omkring de pædagogiske læreplaner og tiltagene. Intern evaluering i Børnehusene vedr. alle temaer Ekstern evaluering i Børnehusene vedr. sprog og børn i udsatte positioner. Beskrivelse af proces/produkt sendes til dagtilbudslederen. D Inklusionsgruppen mødes D Sproggruppen mødes Juni 2013 Evaluering i ledelsesteamet.

3 Gudme s SMTTE: Alsidig personlig udvikling Dagtilbud Østerdalen. Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Dato: SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Hvad er situationen: Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. I forhold til dagtilbuddets mission og fælles referenceramme samt Østerdalens vision Cittaslow har vi i ledelsesteamet fået mere øje for betydningen af, at der skabes rum for nærvær og fordybelse i mindre børnefællesskaber. Vi har fået øje på vigtigheden i struktur og organisering. Kvalitet frem for kvantitet. At give børnene mulighed for at udtrykke basale behov, og få dem anerkendt. Skabe rum for fordybelse og nærvær.

4 Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Personalets positionering: Vi har sætningen Alle kan noget, som andre kan lære af med i vores dagligdag. Vi fortolker barnets intentioner, signaler og kommunikation, og arbejde i nærmeste udviklingszone med udgangspunkt i, at vi er forskellige. Vi positionerer os ved at være foran, bagved og ved siden af, så barnet trygt kan udvikle sig. Vi skaber miljøer, hvor der er rum for barnets udvikling i samvær med andre børn og voksne gennem struktur, organisering, opdeling i mindre grupper. Vi møder barnet på dets udviklingsniveau, så det bevare lyst og nysgerrighed til at lære, og derigennem udvikle sig. Vi skaber forudsigelighed ved at have faste pejlemærker, såsom samling, aktivitet, frokost, siesta, frugt. I nogen sammenhæng benytter vi piktogrammer og dagen i dag tavle i forhold til at skabe forudsigelighed for barnet. Vi vil give barnet mulighed for: At føle sig anerkendt, mødt, forstået, betydningsfuldt med smil, varme, omsorg samt åbenhed. At få medindflydelse/medbestemmelse, og være opmærksomme på dets interesser og spontanitet (ex. ved at børnene skiftes til at bestemme, hvad der skal ske ex. til samling, holde børnemøder). At dets individuelle behov tilgodeses, og derfra tænke mindre fællesskaber ind. At alle ikke nødvendigvis skal det samme, kvalitet frem for kvantitet (ex. siestastund, spisestund, samlingsstund, aktiviteter, mindre legegrupper m.m.). At udvikle selvværd, selvtillid og selvhjulpenhed (ex. ved at synliggøre barnets kompetencer samt rose/opmuntre og ikke være fejlfinder ). Se bilagene omkring børnefællesskaber og inklusion samt et godt børnemiljø. Organiseringen af mindre børnefællesskaber skal være synlige. At man kan se, høre og mærke at der tages hensyn til individuelle behov. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.

5 Gudme s SMTTE: Sociale kompetencer Dagtilbud: Østerdalen Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Sociale kompetencer Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Sociale kompetencer fra den fælles læreplan: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Hvad er situationen: Det opleves, at børn kan komme i en udsat position, hvis de ikke understøttes i at udvikle sociale kompetencer. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Alle børn får mulighed for at tilegne sig sociale kompetencer. Alle børn får mulighed for at være aktiv deltager i fællesskaber. Personalets positionering: Vi skaber rum/ rammer, så alle børn får lige adgang til at være aktive deltagere i det lille/store fællesskab (ex. ved små legegrupper med forskellig fokus og formål, så som relationer, samarbejde, sprog, motorik, individuel beskyttelse osv. Vi er ude på noget ). Vi inddrager og opmuntre barnet til deltagelse ved selv at være aktive deltagere, og være bevidste om vores tilgang, forholdemåde,

6 kropssprog, mimik, engagement samt spejling. Vi ser bag om barnets handlinger ved at italesætte, det vi tænker, er dets intentioner. Vi vil præsentere børnene for materialet Trin for trin. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Vi vil give barnet mulighed for: At dets kompetencer kommer i spil, så disse synliggøres overfor de andre børn. At lære de sociale spilleregler gennem egne og andres handlinger, herunder empati, respekt, tilsidesættelse af egne behov, opmærksom på andres behov, legekoderne m.m. så de udvikler gode og sunde venskaber. Se bilagene omkring børnefællesskaber og inklusion samt et godt børnemiljø. Voksne der leger med børn. At børnene kan invitere sig selv ind i leg. At børnene kan invitere hinanden ind i leg. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.

7 Gudme s SMTTE: Sprog Dagtilbud Østerdalen Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? dato: SMTTE på: sprog Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Sproglig udvikling Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Hvad er situationen: Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Vi er blevet opmærksomme på, at vores fokus især skal rettes mod de børn, der har et lille sprog, da sproget er betydningsfuldt for børns trivsel og udvikling. Skabe sproglige læringsmiljøer. At børnene får en forståelse for samtalens spilleregler. At børnene med et lille sprog understøttes til at deltage i kommunikation. Personalets positionering: Vi sætter ord på barnets og egne handlinger (ex. hvis et barn slår, kunne vi sige du slår nu, er du vred, eller er det fordi, du gerne vil lege med, og efterfølgende italesætte at det ikke er hensigtsmæssigt at slå ). Vi er bevidste om, at vores kropssprog og ansigtsudtryk er i overensstemmelse med, det vi siger. Vi er bevidste om at skabe en god omgangstone. Vi bevidstgør samtalens spilleregler i forhold til barnet, ved at italesætte og guide omkring det at tale, lytte, stille spørgsmål og

8 give svar. Vi opmuntrer de børn, der viser interesse for skriftsproget (ex. et kort i skuffen med deres navn på). Vi er opmærksomme på at de børn der har et lille sprog, får mulighed for at ytre sig (ex. små grupper, gør de andre børn opmærksomme på, at de skal give plads). Ud fra TRAS-materialet har vi lavet en oversigt over, hvad vi skal være særlig opmærksom på i de enkelte aldersgrupper. Vi vejleder hinanden Personale Personale. Personale Forældre. Vi sprogscreener de børn, vi vurderer, der har behov. Vi vil give barnet mulighed for: At det støttes i at sætte ord og begreber på dets oplevelser og følelser (ex. hvis barnet har svært ved at sætte ord på, så hjælper vi, f.eks. ved at foreslå to ord). At dets sproglige udvikling understøttes ex. ved at klappe stavelser, bevægelse på ord og rim/ remser, spille spil (ex. billedlotteri hvor barnet selv råbe op, eller den voksne beskriver billedet uden at sige, hvad det er). Daglig historielæsning (ex. dialogisk læsning og fortælle eventyr). Daglig fokus på sproget til samling, gennem tilrettelagte aktiviteter (sang, sanglege, rim og remser m.m.). Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Følgende tiltag har vi i huset: Et børnebibliotek stillet til rådighed i børnehaven fra Svendborg bibliotek. Således at forældre har mulighed for at låne bøger med hjem. Materialet Hit med lyden (Håndfonemer, bogstavtæppe). Tilgængeligt materiale til personalegruppen inden for forskellige sprogområder (ex. mundmotorik og udtale). Skrivedans til de største børn gennem vores alternative sprogpædagog på svampe. Sprogstimulerende spil på Ipad (ex. Fusentasterne og Ling app s). Piktogrammer, dels til børn med et lille sprog, og dels på stuen gennem dagen i dag tavle. Ophængt ord kort i forskellige sammenhænge (ex. kort der benævner ting, navnekort til spisning). Se bilagene omkring børnefællesskaber og inklusion samt et godt børnemiljø. At der er færre børn med et lille sprog. At børnene synger, leger med sproget og gerne vil fortælle. Interesse for skriftsproget. At børnene overholder samtalens spilleregler. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt.

9 Hvordan kommer vi videre? Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Evalueringsspørgsmål til øjnene ude fra: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Kan du få øje på noget fra dit eget Børnehus, som vi evt. kan lære af? Hvornår og hvordan: Der vil i maj 2013 blive en evaluering på tværs imellem Børnehusene i Østerdalen. Susanne fra Skårup Børnehus er tovholder. Gruppen ligger selv deres strategi for evalueringen.

10 Gudme s SMTTE: Krop og Bevægelse Dagtilbud: Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: krop og bevægelse Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Hvad er situationen: Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tilbyder vi en børnehave kun for de stillesiddende? Hvor kan der skabes flere muligheder for motorisk udfoldelse? Tilbyde et udfordrende miljø der er foranderligt, såvel inde som ude. De ting som barnet kan selv, skal de gøre selv. Øget kropsbevidsthed. Personalets positionering: Vi skaber foranderlige legemiljøer ude som inde, der tilgodeser barnets motoriske udfoldelse (ex. forhindringsbaner, hængekøjer, aktivitetsspande/kurve, bevidsthed om at de mindre rum i huset ikke er stationære mht. aktivitet og indretning). Vi bruger naturen og er bevidst omkring dens muligheder i forhold til motorisk udfoldelse (skov, sportspladsen, ture ud af huset). Vi bruger os selv som rollemodeller og viser selv glæde ved fysisk aktivitet (aktivt deltagende i aktiviteterne). Vi har fokus på at understøtte barnets primære sanser, og har de nødvendige redskaber hertil (kontorstole, hængekøjer, fodbad,

11 massagebolde m.m.). Vi indretter os bevidst ude som inde i forhold til, hvad de forskellige rum/ legeplads skal indeholde, således at disse miljøer understøtter/udfordre barnets motorik. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Vi vil give barnet mulighed for: At få tilfredsstillet dets bevægelsesbehov, og styrke dets glæde ved kropslig udfoldelse gennem forskellige bevægelseslege, sanglege, dans, ugentlige gåture, motionsdage m.v. Bevægelsesudfordringer i hverdagens aktiviteter og samvær ved at bl.a. bevægelse i ujævnt terræn, klatremuligheder, gymnastiksalen m.m. At lære kroppens styrker og muligheder at kende. Se bilagene omkring børnefællesskaber og inklusion samt et godt børnemiljø. For 3-6 årige: Børn gives mulighed for bevægelse. Børn der viser glæde ved bevægelse, ude som inde. At der ses foranderlige miljøer. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.

12 Gudme s SMTTE: Naturen og naturfænomener Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Naturen og naturfænomener Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Hvad er situationen: Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Østerdalens beliggenhed i naturskønne områder. Fælles beslutning om at inddrage naturen som en del af Cittaslow visionen. At give børnene mulighed for at sanse naturen. Glæde og ansvarlighed ved at være og færdes i naturen Eksperimentere, udforske og bruge naturen. Få kendskab til natursammenhænge. Personalets positionering: Vi går hver eneste dag med glæde ud i al slags vejr, og får på den måde kendskab til årstidernes skiften, gennem diverse oplevelser i naturen. Vi besøger forskellige naturmiljøer (ex. skov, strand, sø m.m. for at bevidstgøre forskeligheden for barnet). Vi griber barnets ideer, for at anerkende dets påhitsomhed. Vi går foran og udfordrer barnet, så grænser kan flyttes. Vi skaber plads i vores daglige struktur/planlægning til, at gøre brug af, og opleve naturens luner (ex. den første sne, iagttage lyn, tordenvejr, skybrud m.m.).

13 Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Vi benytter os af naturens alsidighed til at udfordre barnet fysisk/motorisk. Vi er tilmeldt Grønne Spirer, og herigennem kommer to personaler hvert år på kursus. Vi bringer ting fra naturen ind i børnehaven, samt flytter inde aktiviteter til uderummet. Vi har tilgængeligt litteratur omkring natur i huset, adgang til internet/bibliotek, således at der er mulighed for at finde svar. Vi vil give barnet mulighed for: Pædagogiske aktiviteter i naturen bl.a. med hensigt på hvert år at opnå det Grønne Flag. Kreative udfoldelser såsom klip, sang og leg m.m. inspireret af oplevelser i naturen. At sanse naturen dvs. føle, smage, lugte m.m. samt bruge naturens råvarer. Aktiviteter omkring bålet. Kendskab til forskellige planter og dyr. At følge nedbrydningen af døde dyr gennem vores dødekasse. At tilegne sig viden omkring det at passe på naturen og vores miljø, idet vi hvert år arbejder med temaet skrald i forbindelse med Dansk naturfredningsforenings affaldsindsamling. Se bilagene omkring børnefællesskaber og inklusion samt et godt børnemiljø. At alle huse får de Grønne Spirers Flag. At børnene er nysgerrige og stiller spørgsmål vedr. naturen. At børnene udviser ansvarlighed over for dyr og natur. At børnene i deres sprog og andre udtryksformer viser kendskab til naturen. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.

14 Gudme s SMTTE: Kulturelle udtryksformer Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Kulturelle udtryksformer Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Hvad er situationen: Det fælles projekt Det Naturlige Eventyr inspirerede både børn og voksne i det enkelte hus samt på tværs i området. Det vil vi gerne bygge videre på. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? At børnene oplever danske traditioner. At understøtte projektet Det Naturlige Eventyr - med fortælling, udklædning, rekvisitter så læring og erfaring videreudvikles. Således at børnene fortsat præsenteres for forskellige kulturelle udtryksformer og understøttes i deres egen kreative udvikling. At skabe æstetiske børnemiljøer. Personalets positionering: Vi er medskabere af, at børnene får tid og rum til at blive fortrolige med huset værdier. Vi er synlige og bevidste kulturbærere samt formidlere. Vi lægger vægt på husets egne traditioner samt forskellige danske traditioner. Så som fødselsdag, jul, fastelavn, bedsteforældredag, sommerfest m.m. I de sammenhænge laver vi kreative og skabende tiltag, og fortæller om, hvorfor disse fejres. Vi har fokus på, at det især er barnets udsmykning som træder frem i huset. Vi vil give barnet mulighed for: At eksperimentere og lege med forskellige materialer og

15 Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? udtryksformer. At dets kreationer værdsættes og ophænges præsentabelt samt i nogen sammenhænge udstilles bl.a. på biblioteket. At deltage i gruppens/huset mange projekter (efteråret 2012 fælles projektuger i huset omhandlende sang, musik og bevægelse). Kendskab til fortælling og sang m.m. i flere sammenhænge med udgangspunkt i projektet Det naturlige eventyr. Se bilagene omkring børnefællesskaber og inklusion samt et godt børnemiljø. Børnene kender til danske traditioner, f.eks. jul og fastelavn. Børnene bruger forskellige udtryksformer så som fortælling, sang, teater og musik. Børnene er åbne over for forskelligheder kulturelt og æstetisk. At børnene får mulighed for kreative aktiviteter. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.

16 Gudme s SMTTE: Børn i udsatte positioner Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Børn i udsatte positioner. Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Dagtilbuddenes hverdag og pædagogik skal tilrettelægges således, at alle børn kan opleve sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Den pædagogiske opgave er at tilpasse de konkrete behov den enkelte børnegruppe måtte have. Ved inkluderende tænkning i den pædagogiske praksis må dagtilbuddet kontinuerligt samarbejde med et særligt fokus på børnefællesskaber. Børn i udsatte positioner er ikke et læreplanstema, men det er et lovkrav, at dagtilbud beskriver, hvilke aktiviteter og metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Hvad er situationen: Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Alle børn skal gives mulighed for at trives og udvikles i vores Børnehuse. Bevidsthed om at alle børn oplever at være i en sårbar situation i kortere eller længere tid. Der skal arbejdes inkluderende og anerkendende. Mål for det pædagogiske personale: Der nedsættes en gruppe med 6 pædagoger og en pædagogisk teamleder som tovholder. De mødes efter aftale Understøtte alle børns mulighed for læring og udvikling i børnefællesskaber, så en evt. sårbarhed ikke bliver en hindring for børn. Videns deling og opkvalificering. At det pædagogiske personale udvikler sig inden for faglighedsblomsten. Personalets positionering: Vi bestræber os på at have et tæt samarbejde med alle forældre omkring deres barn, hvor vi deler iagttagelser, indsigt og viden om barnets ressourcer. Vi samarbejder tæt med talepædagog, psykolog, ergo og fysioterapeuter, ressourcepædagoger, sundhedsplejerske samt

17 familieafdelingen. Vi benytter praksisfortællinger som refleksionsmetode i forhold til børnene. Vi vil bruge refleksionsmetoden de fire hjørner ved at reflektere omkring børn/børnegrupper på gruppemøder samt personalemøder. En pædagog samt teamleder deltager i en kursusdag omkring Krap, hvorefter disse metoder skal igangsættes på forsøgsbasis i huset samt i inklusionsgruppen. Vi har opmærksomhed på, hvilke børn/børnegrupper, der befinder sig i en udsat position. Vi forholder os til vores organisering og praksis i forhold til børnegruppens aktuelle sammensætning. Vi har en opmærksomhed på, at børn med særlige behov også udfordres med ambitiøse forventninger. Inklusionsgruppen igangsættes efterår Vi vil arbejde med bladene kommunikation samt refleksiv kompetence i faglighedsblomsten både sammen i huset og hver for sig (læse relevant litteratur og artikler, dialoger på p-møder). Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Vi vil give barnet mulighed for: Se tiltag under de fem ovenstående temaer. Se bilagene omkring børnefællesskaber og inklusion samt et godt børnemiljø. Personalet i Børnehusene tilegner sig mere viden omkring anerkendende og inkluderende praksis. Børnehusene imellem videns deler. Det pædagogiske sprog afspejler den inkluderende tilgang. Mangfoldige og inkluderende børnefællesskaber. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Evalueringsspørgsmål til øjnene ude fra: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Kan du få øje på noget fra dit eget Børnehus, som vi evt. kan lære af? Hvornår og hvordan: Der vil i maj 2013 blive en evaluering på tværs imellem Børnehusene i Østerdalen. Charlotte fra Gudme Børnehave er tovholder. Gruppen ligger selv deres strategi for evalueringen.

18 Østerdalen æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Østerdalen er foråret 2012 blevet Cittaslowcertificeret- Østerdalen består af : Ca. 320 børn fordelt på 6 Børnehuse. Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus, Skårup Børnehus. Der er tilknyttet to naturområder: Oasen og Præsteskoven. Der er en dagtilbudsleder, et lederteam med 6 pædagogiske teamledere. Der er et medudvalg og en bestyrelse. I hvert børnehus er der et husråd af forældre, som mht. tiltag også er behjælpelige med at sætte fokus på Cittaslow. Rammer: Dagtilbudsloven Mission og fælles referenceramme. Faglighedsblomst Fælles pædagogiske læreplaner Østerdalens vision: Østerdalen - Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Hvorfor: Cittaslow har ikke et facit, men er vejen til refleksion over hverdagen. Giver øget fokus på trivsel og kvalitet i såvel børnenes dagligdag som i forhold til personalets arbejde og trivsel. Cittaslow giver retning og fokus på det vi kan, og hvad vi kan gøre mere af i en tid med mange forandringer og besparelser. Endvidere ser vi Cittaslow som en øget og mere bevidst mulighed for at indlede samarbejde med private/frivillige organisationer, skoler, dagpleje m.m. Hvordan: Østerdalens Børnehuse arbejder i 2012 og 2013 med: 1."Det naturlige eventyr", fælles tema og projekt for hele områdets børn og personale. Her vil vi skabe rum til fordybelse og nærvær, således skynd dig langsomt mærkes i børnehøjde. Lade børnene opleve kunst og kultur, og lade dem udtrykke sig æstetisk. 2. Alle huse vil arbejde med naturoplevelse og forståelse af naturfænomener, hvor målet er at alle huse får De Grønne Spires flag. Børnene leger dagligt ude i al slags vejr.

19 3.Fokus på det psykiske, fysiske og æstetiske arbejdsmiljø for børn og voksne. F. eks. lyddæmpende filt under og over bordene, belysning, indretning, farver m.m. 4. Øget fokus på arbejde med inklusion i forhold til at børn og voksne føler sig set, hørt og anerkendt. Temadag for hele personalegruppen d Øget fokus på at skabe rum for nærvær og refleksion, f.eks. siesta, mindre legegrupper, børnemassage m.m. 6. Øget fokus på at bruge lokale friske råvarer, og hvis muligt økologisk. 7. Vi forholder os kritisk og reflekteret i forhold til at købe og modtage legetøj. Vi udfaser legetøj der er fra før Fokus på at bruge elsparerpærer og andre A-mærker. Øget fokus på genbrug. 9. Bevidsthed om at få luftet ud over middag. 10. Inddragelse af forældre og bedsteforældre i børnenes liv i dagtilbuddet. F.eks. bedsteforældredag, sommerfest, arbejdsdage, juleklip, deltagelse i udflugter, maddage m.m. 11. Øget bevidsthed om at åbne ud til omverdenen. F.eks. udstille i nærmiljøet, m.m. Med venlig hilsen Østerdalens Cittaslow- udvalg. Bestående af 6 pædagoger, 1 forældre, 1 pædagogisk teamleder og dagtilbudsleder. Louise (Bakkehuset), Lasse (Skårup Børnehus), Pia (Vejstrup), Lene (Hesselager Børnehus), Sanne (Gudme Børnehave), Karina (Oure Børnehus), Aase (Eventyrhuset), Jørn (bestyrelsen) Mai-Britt Strøm. Dagtilbudsleder Østerdalen

20 Bilag 1. Børnefællesskaber/inklusion Formål: at få begreberne børnefællesskaber og inklusion reflekteret i forhold til pædagogens position i Gudme Børnehave Hvem: Hele personalegruppen i Gudme Børnehave Hvorfor: Fælles refleksion og opkvalificering af hinanden Skabe klarhed ifht. retning for den pædagogiske praksis Hvad forstår vi ved børnefællesskaber: Hvad forstår vi ved inklusion: herunder mission og referenceramme Store, små og forskelligartede fællesskaber Frie (selvvalgt) og tvungne fællesskaber (vi vælger for børn) Vi er alle en del af et fællesskab uanset, hvor vi befinder os De er bevægelige og dynamiske, men også konfliktfyldte ind imellem Det er en proces, hvor børn er sammen og udvikler noget sammen Udgangspunkt for dannelse af de sociale kompetencer Børns trivsel og muligheder for deltagelse knytter sig til fællesskabets måde at fungere på Fællesskab om børn skabe fællesskaber mellem børn Inklusion har betydning på flere planer - det politiske niveau hvor inklusion ses som en overordnet vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til dets ressourcer og fællesskaber, og - det pædagogiske niveau hvor inklusion er et mål for en faglig bestræbelse på at skabe udviklings og læringsmiljøer som inkluderer alle børn Inklusion handler overordnet om frihed til forskellighed og om at sikre, at alle uanset behov har lige ret til deltagelse i sociale fællesskaber Inklusion et fokus på miljø og samspilsprocesser Inklusion er ikke noget man arbejder med isoleret i forhold til en gruppe børn, men noget der kan arbejdes med i forhold til alle børn i dagtilbuddet Inklusion er en proces, der skal bidrage til at minimere eksklusionsprocesser for børn Inklusion er en forholdemåde, et menneskesyn og ikke kun en metode At flytte fokus fra barnets udvikling til fokus på børns og fællesskabers udvikling gennem deltagelse At flytte fokus fra individets læring til organisationens læring At flytte fokus fra det udsatte barn til fokus på, at vi har børn, som befinder sig i udsatte positioner At se mangfoldighed, forskellighed som en ressource, frem for et problem At problemet ikke er iboende i barnet, men i vores praksis og omgivelser Fra passiv til aktiv læring gennem deltagelse Fra fejlfinding til ressource- og mulighedssyn Fra at barnet skal tilpasse sig miljøet til at miljøet skal

21 forandre/tilpassse sig barnet Hvordan skal jeg arbejde pædagogisk med at skabe og udvikle børnefællesskaber med inklusion som retning Jeg skal være fagligt bevidst omkring: Hvad kræver det set fra min position som pædagog: At jeg er/har: At understøtte forskellige typer af fællesskaber (differentierede og forskelligartede) At være bevidst omkring hvilke roller vi er medskaber af at give børnene At børn er forskellige og skal derfor behandles forskelligt At være iagttagende og guide børnene i at omgås hinanden, og ikke være/blive dommer i en ulige kamp De fire hjørners betydningen for den pædagogiske praksis (*. Faglighed herunder børnesyn, læringssyn, voksen/barn relationen, *Børnemiljø herunder børns adgang til børnefællesskaber, * Samarbejde herunder organisering af praksis, * Det enkelte barn herunder lærings og deltagelsesmuligheder Relationernes betydning børnene imellem (vigtigt at vi får talt højt omkring relationerne på gruppemøder og evt. bruge relationsskema) At være foran, bagved, ved siden af og bevidst positionerer sig ifht. hvad opgaven kalder på At alle der kommer i vores hus har værdi og er betydningsfulde At legen og børnehaven skal kunne bevæges af sine deltagere (børn, forældre, pæd.) At alle børn er en del af mere end et fællesskab At børn ikke er noget, men de gør noget (se bag om børns adfærd) At børn, forældre og jeg inviterer til fællesskab frem for at skulle banke på At handlinger har grunde når jeg går på jagt efter de grunde, ser jeg fællesskabets dynamikker og betydninger for den enkelte hvordan ser situationen ud fra de mange positioner At give børnene mulighed for indflydelse på deres hverdag (bmv) dvs. balance mellem hvor/hvornår jeg er bestemmende, og hvor/hvornår børn har indflydelse og valgmuligheder At der er forudsigelighed, tydelighed, overskuelighed i rammer og struktur, og at de tillige er fleksible og justerbar ifht. at støtte relationer, venskaber, børn i udsatte positioner m.m. (elastik i regler, rammer og retningslinjer) At børn er eksperter i deres eget liv/lege (vigtigt at jeg spørger ind til børns oplevelser i situationen) At børn deltager på forskellig vis og på forskellig måder Ikke at tage børn ud af fællesskaber, men at danne fællesskaber, der kan yde den individuelle beskyttelse, som barnet har brug for, mens det er i fællesskaber Nærværende, omsorgsfuld, og prioriterer tiden sammen med børnene Arbejdsglæde og engagement Tæt på børnene i deres hverdag og aktiv deltagende på gulvet Nysgerrig og undrende på egen og kollegaers pædagogisk praksis og forholdemåder, herunder børnesyn (egen tilgang til

22 børnene, egne holdninger og forståelser) Er bevidst omkring hovedbetingelsen for børnefællesskaber er personalets fællesskaber jeg/vi skal kunne samarbejde Flytter fokus samt handlemåde ifht. paradigmeskiftet (se vedlagte omkring social inklusion) Medvirker til en reflekterende kultur, hvor nye fælles indsigter og forståelser kan være med til at bane vejen for videreudvikling af praksis Professionel tilgang til det pædagogiske arbejde (hjælpe/støtte hinanden i at sige til og fra) Kan få øje på, udforske og systematisere fællesskabernes dynamikker Villig til opkvalificering gennem relevant faglitteratur samt refleksion selv og sammen med kollegaer Teoretisk grundlag for ovenstående: Charlotte Højholt: Børnefællesskaber Bent Madsen m.fl.: Inklusionens pædagogik Lene Iversholt: oplæg omkring inklusion og børnefællesskaber

23 Bilag 2. Et godt Børnemiljø Alle børn i dagtilbud har ret til et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og i det omfang det er muligt, skal børnenes oplevelser af børnemiljøet inddrages i børnemiljøvurderingen. Børnemiljøet skal ligeledes ses i sammenhæng med Gudme Børnehaves overordnede værdier samt pædagogiske læreplaner. For at skabe et godt børnemiljø er der nogle forudsætninger, vi mener, skal være til stede. Herunder har vi listet nogle punkter op, som vi i hverdagen arbejder for at optimere og styrke, så børnene oplever glæde ved at komme og være i Gudme børnehave. Fysisk: et sted med inspirerende rammer ude/inde et sted som ligger i et naturskønt område, tæt på skov, sø og mose et sted med udfordrende legemiljøer et sted hvor der er god plads til at bevægelse ude/inde et sted der er foranderligt et sted med rammer/rum til både vilde og stille lege et sted med plads/rum til fordybelse et sted hvor der er tænkt på de sikkerheds og sundhedsmæssige foranstaltninger Psykisk: et sted hvor børn, forældre og personale er glade for at komme et sted hvor man kan grine et sted hvor man bliver set og hørt et sted hvor der er plads til forskellighed et sted hvor der skabes gode venskaber og relationer et sted hvor der er omsorg, tryghed og nærvær et sted hvor der er forudsigelighed og genkendelighed et sted hvor der er plads til at have og vise følelser et sted hvor alle børn så vidt muligt inkluderes i mindre børnefællesskaber samt i det store fællesskab et sted hvor man møder smilende, positive, imødekommende og engagerede personaler Æstetisk: et sted med en hyggelig atmosfære et sted med god og imødekommende indretning et sted hvor især børnenes udsmykning træder frem et sted med legemiljøer der pirrer barnets nysgerrighed et sted hvor omverdenen kan ses fra børnehøjde et sted med mulighed for forskelligartede oplevelser et sted med gode traditioner