Evaluering Fælles pædagogiske læreplan og første halvår Østerdalen

Transkript

1 Evaluering Fælles pædagogiske læreplan og første halvår Østerdalen Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus og Skårup Børnehus. 1

2 Indledning: Den første udgave af fælles pædagogisk læreplan for Østerdalen fremkom ved at ledelsesteamet i Østerdalen udarbejdede mål og tegn for Østerdalens Børnehuses læreplan, ud fra den skabelon der er udarbejdet for det kommunale dagtilbud i Svendborg kommune. Nedenstående vil kort beskrive det forløb der har været i området, siden ledelsesteamet udarbejdede mål og tegn for Østerdalens pædagogiske læreplan Forløb i Østerdalen August 2012 September 2012: Oktober 2012: Oktober 2012: Vinteren 2012/13 Januar 2013: Februar 2013: Februar/ Marts Maj 2013: September 2013 Tiltag i forhold til mål og tegn er lokalt udarbejdet i hvert Børnehus i forhold til den aktuelle kontekst. Ledelsesteamet - Fremlæggelse / spørgsmål/dialog vedr. lokale tiltag i det enkelte Børnehus. De pædagogiske teamledere deltog på bestyrelsesmødet, hvor Østerdalens læreplan blev fremlagt og reflekteret. Givende og lærerig aften. Pædagogiske læreplaner med tiltag på Børneintra. Den pædagogiske læreplan er fremlagt og drøftet på forældremøder i de enkelte Børnehuse. Målene under 0-2 og 3-5 år er genreflekteret, efter møde med dagtilbudschefen, hvor målet var større divergens. Endvidere blev det påtalt, at der ikke var fælles tiltag i alle Børnehusene, samt at målene er for børnene og ikke de voksne Der er udarbejdet ét fælles tiltag i forhold til målene, for alle Børnehusene. Ledelsesteamet i Østerdalen fandt at det fortsat gav mening, at det er i hvert enkelt Børnehus, at der udarbejdes lokale tiltag i forhold til Østerdalens fælles mål og tegn. Ledelsesteamet på rundtur i Østerdalens Børnehuse, hvor teamet videndelte og kvalificerede det æstetiske læringsmiljø i alle Børnehusene. Intern midtevaluering i Børnehusene vedr. alle temaer Der har været nedsat en inklusionsgruppe i Østerdalen. Gruppens medlemmer bestod af en pædagogisk teamleder og en pædagog fra hvert Børnehus. De har mødtes 6 gange, hvor der er læst og reflekteret omkring inklusion. Pædagogerne blev parret to og to var rundt i Børnehusene i forhold til at iagttage og kvalificerer Børnehusenes praksis vedr. inklusion. 2

3 Der skulle udarbejdes en praksisfortælling i forhold til hvor inklusion lykkes, samt hvor det kunne være bedre. Praksisfortællingerne er reflekteret efterfølgende i de enkelte Børnehuse. September 2013 Foråret 2014 Ligeledes har der været en sproggruppe, bestående af en pædagogisk teamleder og en pædagog fra hvert børnehuse. Sproggruppen har også mødtes ca. 6 gange, udvekslet idér, litteratur m.m. Sproggruppen byttede Børnehuse en dag, for at være sprogdetektiver hos hinanden. De gav efterfølgende feedback til Børnehusets sprogpædagog i forhold til, hvad der var godt, og hvad der kan gøres mere af. Den pædagogiske læreplan er evalueret i alle Børnehusene. Foråret 2014 Maj 2014 Juni 2014 Juni 2014 Læringsmiljøvurderinger i de enkelte Børnehuse. Alle Østerdalens Børnehuse ligger over gennemsnittet. Det er dog besluttet, at der i alle Østerdalens Børnehuse udarbejdes SMTTE r over de temaer, hvor man på et punkt ligger under gennemsnittet. Det har været en givende proces i forhold til at skabe refleksion og kvalificering af det aktuelle læringsmiljø. Visionsdag for Østerdalens ledelsesteam, bestyrelse og medudvalg. Der blev efterfølgende nedsat en lille gruppe med bestyrelsesformand, repræsentant for ledelsesteamet, repræsentant for medudvalget og dagtilbudslederen i forhold til at sammenskrive visionen og lave målsætninger frem til Vision og mål skal kvalificeres af ledelsesteamet, bestyrelsen og medudvalg august/september Cittaslowgruppen bestående af en pædagogisk teamleder og en pædagog fra hvert Børnehus har udarbejdet nye mål for Cittaslow i Østerdalen. Fælles evaluering i Østerdalens ledelsesteam. Opsamling på de lokale evalueringer, efter vækstmodellen. Alle pædagogiske teamledere fremlagde, de to områder der var gået bedst, samt de 2 områder, hvor de havde haft størst udfordringer. Derefter samlede man det sammen for området. Samtidig så vi på, mulighederne i forhold til den kommende pædagogiske læreplan for området. 3

4 Efterskrift på processen. Beslutningen om, at hvert Børnehus skal udarbejde lokale tiltag i forhold til ledelsesteamets beslutning omkring mål og tegn har givet engagement og haft en konstruktiv effekt lokalt i Børnehusene. Personalet i de enkelte Børnehuse, har arbejdet fagligt, lokalt, konkret og reflekterende med at skabe de bedst mulige læringsmiljøer i forhold til de aktuelle børnegrupper. Der er arbejdet målrettet med organisering af forskellige og differentierede Børnefællesskaber. Personalet har været meget foran og ved siden af i forhold til at skabe læring og deltagelsesbaner for alle børn og deres familier. Opsamlingen var givende men udfordrende. Vækstmodellen hjalp os godt på vej i forhold til hvad der er gået godt, hvilke udfordringer der er samt hvilke muligheder det kan give sammen og hver for sig i Østerdalens Børnehuse. En anden udfordring har været at ledelsesteamet har stillet krav til personalet i de mål der blev udarbejdet. Det er en pædagogisk læreplan for børn, og ikke for voksne. Ledelsesteamet har efterfølgende reflekteret, at det har været givende at indflette mål og forventninger til personalet, også i den pædagogiske læreplan. Det er personalet der er medskaber af læringsmiljøet og børnemiljøet i de enkelte Børnehuse. De læringsgrupper, sprog, børn i udsatte positioner, natur, Cittaslow og fælles pædagogiske temadage m.v. har klart været med til at bidrage til udviklingen af fagligheden til glæde for alle Østerdalens børn og forældre. 4

5 Østerdalen er et kommunalt dagtilbudsområde som dækker Gudbjerg, Gudme, Hesselager, Oure og Skårup. Området består af 6 Børnehuse. Børnehusene i Østerdalen: Bakkehuset: Klingstrupvej 5b 5881 Skårup. Børnehave med plads til 50 børnehavebørn. Åbningstid: mandag-onsdag: torsdag fredag: Eventyrhuset: Byvej Gudbjerg. Integreret Børnehus med plads til 10 vuggestuebørn og 47 børnehavebørn Åbningstid: Mandag-onsdag: , torsdag fredag Skovgruppe ved Præsteskoven Gudme Børnehave: Storkehavevej 8, 5884 Gudme Børnehave med plads til 56 børnehavebørn. Åbningstid: Mandag-onsdag: , torsdag , fredag Hesselager Børnehus: Skolevej 50, 5874 Hesselager Børnehave med plads til 55 børnehavebørn. Åbningstid: Mandag-onsdag: , torsdag , fredag Oure Børnehus: Hammesbrovej 11, 5883Oure Børnehave med plads til 50 børnehavebørn. Åbningstid: Mandag-onsdag: , torsdag , fredag , Skovgruppe ved Oasen, Elsehoved. Skårup Børnehus: Oluf Rings Vej 19, 5881 Skårup Integreret Børnehus med plads til 20 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn. Åbningstid: Mandag fredag:

6 Cittaslow Østerdalen æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne. Østerdalen arbejder ud fra det kommunale dagtilbuds mission og fælles referenceramme, faglighedsblomst samt pædagogiske læreplaner, som kan ses på dagtilbuddets hjemmeside. Østerdalens Børnehuse arbejder med Cittaslow i børnehøjde som vision og retningspile for udvikling. Alle børn i Østerdalen skal have en hverdag, hvor barnet oplever sig set og anerkendt af såvel de voksne som af de andre børn. Der er udarbejdet fælles mål og tegn for den pædagogiske læreplan i Østerdalen. Inden for hvert læreplansteam er der udarbejdet et fælles overordnet tiltag, gældende for alle Børnehuse. I hvert børnehus har der været afholdt pædagogiske dage, hvor hver personalegruppe har udarbejdet lokale tiltag i forhold til den aktuelle børnegruppe, samt i forhold til Børnehusets aktuelle udviklingsbehov. Tiltag i forhold til områdets pædagogiske læreplan kan læses under hvert Børnehus. Det er Børnehusenes opgave, at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation. Det er Børnehusenes opgave at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe. Mål for Cittaslow frem til sommer 2013: Der er udarbejdet mål for Cittaslow i Børnehøjde af et lokalt udvalg nedsat på tværs af alle Børnehusene med personale og repræsentant for bestyrelsen. 1. "Det naturlige eventyr", fælles tema og projekt for hele områdets børn og personale. Her vil vi skabe rum til fordybelse og nærvær, således skynd dig langsomt mærkes i børnehøjde. Lade børnene opleve kunst og kultur, og lade dem udtrykke sig æstetisk. 2. Alle huse vil arbejde med naturoplevelse og forståelse af naturfænomener, hvor målet er at alle huse får De Grønne Spires flag. Børnene leger dagligt ude i al slags vejr. 3. Fokus på det psykiske, fysiske og æstetiske arbejdsmiljø for børn og voksne. F.eks. filt under og over boderne, voksdug, belysning, indretning og farver. 4. Øget fokus på arbejde med inklusion i forhold til at børn og voksne føler sig set, hørt og anerkendt. Temadag afholdt for hele personalegruppen efterår 2011 omkring inklusion. 5. Øget fokus på at skabe rum for ro og refleksion, f.eks. siesta, mindre legegrupper, børnemassage m.m. 6. Øget fokus på at bruge lokale friske råvarer, og hvis muligt økologisk. 7. Vi forholder os kritisk og reflekteret i forhold til at købe og modtage legetøj. Vi udfaser legetøj der er fra før

7 8. Bevidsthed om at få luftet ud over middag. 9. Inddragelse af forældre og bedsteforældre i børnenes liv i dagtilbuddet. F.eks. bedsteforældredag, sommerfest, arbejdsdage, juleklip, deltagelse i udflugter, maddage m.m. 10. Øget bevidsthed om at åbne ud til omverdenen. F.eks. udstille i nærmiljøet, m.m. 11. Fokus på at anvende elsparerpærer og andre Aa-mærker. Øget fokus på genbrug. Østerdalen på tværs af Børnehusene - den fælles arena: Med fokus på at skabe bedst mulige vilkår for børnenes trivsel og udvikling i Østerdalen arbejder nedenstående for helheden og på tværs mellem Børnehusene. Dagtilbudsleder. Dagtilbudslederen har det overordnede ansvar for dagtilbuddet Østerdalen. Bestyrelse, som består af 7 forældrerepræsentanter og to medarbejdere. Der afholdes valg sidst i august først i september. Dagtilbudslederen er sekretær for bestyrelsen. Der afholdes ca. 6-8 møder årligt. Der er et ledelsesteam som består af dagtilbudslederen og 6 pædagogiske teamledere. Teamets opgave er at arbejde sammen og hver for sig, for at skabe kvalitet inden for lovgivningen, mission og fælles referenceramme, faglighedsblomsten samt den økonomiske ramme. Der er et medudvalg med 6 medarbejdere og 2 pædagogiske teamledere samt dagtilbudslederen. Der holdes et møde af 2½ time hver anden måned. Møderne holdes på skift i Børnehusene. Der er en PMF og en BUPL tillidsrepræsentant for alle medarbejderne i Børnehusene. I hvert Børnehus er der en arbejdsmiljørepræsentant. Endvidere nedsættes der arbejds/udviklingsgrupper med personale fra alle Børnehusene. 2012/2013 arbejdes der med inklusion, sprog, Cittaslow, natur og motorik. Samarbejde med dagpleje og skole. Der fokus på at skabe et tættere samarbejde mellem dagplejen og Børnehusene. I to af Børnehusene er der heldagslegestuer, og i de andre Børnehuse er der et tæt samarbejde med den kommunale dagpleje. Der er et udvidet et fagligt samarbejde omkring overgange mellem børnehusene og de to kommunale skoler - Stokkebækskolen og Skårup Skole. De er de to kommunale skoler, der er i Østerdalens område. Se mere om dette på Børneintra. 7

8 Østerdalens ledelsesteam: Dagtilbudslederen har det overordnede ansvar for Østerdalen. I hvert børnehus er der en pædagogisk teamleder, som har det daglige pædagogiske og personalemæssige ansvar. Østerdalen: Dagtilbudsleder: Mai-Britt Strøm tlf Østerdalen: Kontor: Christel Lund Årslev tfl Bakkehuset: Pæd. Teamleder: Susanne K. Andersen tlf: Hesselager Børnehus Pæd. Teamleder: Britta Børling tlf Eventyrhuset Pæd. Teamleder: Aase Nielsen tlf: Gudme børnehave Pæd. Teamleder: Charlotte Jørgensen tlf: Oure Børnehus Pæd. teamleder: Pia Drost tlf: Skårup Børnehus Pæd. Teamleder: Susanne Andersen tlf: Forældrebestyrelsen: Østerdalens forældrebestyrelse 2012/13 Navn: Hus: Mail: Jørn Drejsler Eventyrhuset jtdrejsler@gmail.com Formand. Stine Lilja Mette Romer Søborg Næstformand. Pernille Langelund Lene Krogh- Nielsen Hesselager Børnehus Oure Børnehus Oure Børnehus Gudme Børnehus sti@gmail.com mrs@oure.dk pernille@langelund.dk lenekroghnielsen@gmail.com Stine Loll. Bakkehuset Stineloll25@gmail.com Tatiana Hammer Skårup Børnehus dreemko@inbox.nu 8

9 Liste over Østerdalens bestyrelse Navn: Børnehus: Mailadresse: Telefon: 1. Formand: Bakkehuset Stine Loll 2. Næstformand Eventyrhuset Sarah Thygesen 1. Majken Sørensen Gudme Børnehave COM 3. Linda B. Madsen Oure Børnehus Tetiana Hammer Skårup Børnehus Stine Lilja Hesselager Børnehus 2. Sabine Nielsen Gudme Børnehave 6. Berit Thomassen Personale Søren Stenmann Personale Lund dk 8. Mai-Britt Strøm Dagtilbudsleder Suppleanter: 1. Anne Sørensen Skårup Børnehus 2. Mette Oure Børnehus 9

10 Østerdalens SMTTE: Alsidig personlig udvikling Dagtilbud Østerdalen. Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Hvad er situationen: I forhold til dagtilbuddets mission og fælles 10

11 referenceramme samt Østerdalens vision Cittaslow har vi i ledelsesteamet fået mere øje for betydningen af, at der skabes rum for nærvær og fordybelse i mindre børnefællesskaber. Vi har øje på vigtigheden i struktur og organisering. Kvalitet frem for kvantitet. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig Mål for de 0-2 årige børns læring: At give børnene mulighed for at udtrykke basale behov, og få dem anerkendt. At understøtte og udvikle børnenes spirende bevidsthed om sig selv. At understøtte børnenes integritet i fællesskaber. Mål for de 3-6 årige børns læring: At understøtte og videreudvikle børnenes bevidsthed om eget værd. At understøtte børnenes bevidsthed om egne styrker, positioner og handlinger i fællesskabet. Fælles tiltag i Østerdalen: Der vil blive et fælles oplæg for personalegruppen omkring dette tema. Evt. omkring tilknytning. Der skal læses fælles fag litteratur. Pædagogisk teamleder Charlotte Jørgensen undersøger nærmere, og det besluttes i ledelsesteamet. For alle tiltagene i Østerdalen, se Bilag 1. For 0-2 årige: Organiseringen af mindre børnefællesskaber skal være synlige. At man kan se, høre og mærke at der tages hensyn til individuelle behov. Organiseringen af mindre børnefællesskaber skal være 11

12 målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? synlige. At man kan se, høre og mærke at der tages hensyn til individuelle behov. Opsamling på evalueringerne juni 2014 Fælles: Der blev ikke et fagligt oplæg omkring tilknytning. Østerdalen afventer at blive koblet på projektet barnet i centrum med særligt fokus på de 0-3 årige børn. Der er blevet læst litteratur i alle Børnehuse Østerdalens ledelsesteam, har udvalgt artikler, som ligger på Børneintra. Alle personaler har mulighed for at læse og orienterer sig løbende i aktuelt fagligt materiale. Alsidig personlig udvikling Det, der er gået godt i forhold til de tegn, vi gerne ville se: For de 0-2 åriges læring: Organiseringen af mindre børnefællesskaber er i fokus. Der ses små spisegrupper og små aktivitets- og legegrupper. Det ses, at der tages hensyn til individuelle behov. Blandt andet ved at børnene er delt i mindre grupper med én voksen, så den voksne er tæt på det enkelte barn og dennes behov. Der er fokus på børns søvn, og hensynet til det enkelte barns soverytme. Der gives tid og nærvær til at understøtte børnenes selvhjulpenhed. Der arbejdes med spejling. For de 3-6 åriges læring: Der er fokus på kvalitet frem for kvantitet. Det ses blandt andet ved, at ikke alle børn skal det samme. De pædagogiske læringsmiljøer tilrettelægges i mindre fællesskaber, hvor det enkelte barns individuelle behov tilgodeses. Såvel aktiviteter som spisegrupper og lege er i en stor del af dagen organiseret med henblik på mindre børnefællesskaber med tid og rum til nærvær og fordybelse Cittaslow. Der er forudsigelig struktur og rammer til gavn for det enkelte barn. Vi ser børn, der kender dagens rytme og 12

13 finder tryghed i forudsigeligheden. Der er hensyn til individuelle behov, f.eks. ved at børn med behov for pauser fra fællesskabet gives mulighed for dette. Der arbejdes med spejling. Det, der fortsat er udfordrende: For de 0-2 åriges læring: Det er en udfordring i vuggestue at organisere og fastholde de små fællesskaber pga. få voksne (vuggestue med 10 børn) til børnegruppen og få rum til rådighed. For de 3-6 åriges læring: At skabe små nok børnefællesskaber, når man er få voksne. At tilgodese både det enkelte barns behov for nærvær og opmærksomhed og hele børnegruppen hensynet til den enkelte kontra fællesskabet. Østerdalens SMTTE: Sociale kompetencer Dagtilbud: Østerdalen Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Sociale kompetencer Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): 13

14 Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Sociale kompetencer fra den fælles læreplan: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Hvad er situationen: Det opleves, at børn kan komme i en udsat position, hvis de ikke understøttes i at udvikle sociale kompetencer. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre Mål for de 0-2 årige børns læring: At alle børn gives mulighed for at tilegne sig og øve sig i sociale kompetencer. Alle børn får mulighed for at være aktiv deltager i fællesskaber. Mål for de 3-6 årige børns læring: Alle børn understøttes i at videreudvikle sociale kompetencer og anvende dem i samspil med andre. Alle børn oplever sig som aktiv deltager i fællesskaber samt tilegner sig bevidsthed om betydningen heraf. Fælles tiltag i Østerdalen: Samme tiltag som under alsidig personlig udvikling. Derudover har der været oplæg med Karen Stougaard for personale og forældre omkring inklusion og forældreinvolvering Alle tiltagene i Østerdalens Børnehuse - se Bilag 2. 14

15 for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? For 0-2 årige: Voksne der leger med børn. Voksne der organiserer børnefællesskaber Voksne der leger med børn. At børnene kan invitere sig selv ind i leg. At børnene kan invitere hinanden ind i leg. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Opsamling på evalueringerne juni 2014 På hvilken måde kan det ses at børnehusene har arbejdet med målet?: Alle børnehusene arbejde med mindre legegrupper. Der er kommet mere fokus på børnefællesskabets betydning bl.a. efter pædagoger har været på uddannelse i "social inklusion" Personalet guider og i talesætte børnenes kompetencer igennem vejledt deltagelse. Personalet har en bevidsthed omkring hvor og hvordan de positionere sig. Der er kommet øget fokus på at inddrage læringsmiljøerne både ude og inde og igennem hele dagen. Vi ser børn der leger med voksne i såvel vuggestue som børnehave, men ser det også som noget, vi fortsat kan udvikle og gøre mere af. Der er kommet en øget fokus på forældredeltagelses betydning, som gør at alle omkring børnene har en større bevidsthed omkring børnefællesskabets betydning. Vi har haft inklusionsgruppe af pædagoger på tværs af husene, som har vidensdelt og inspireret hinanden, og understøttet praksis i alle børnehuse ift. dette læreplanstema. Inklusionsgruppen har tillige været rundt i hinandens børnehuse og iagttaget, hvorledes der arbejdes med inklusion, og de så mange eksempler på, at der skabes deltagelsesbaner for ALLE børn, 15

16 således at de uanset udfordringer, forskelligheder m.m. var aktiv deltager i et fællesskab. Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde?: Vi oplever børn der er aktive deltagende i børnefællesskabene Vi oplever børnene får mulighed for flere deltagelsesbaner Vi oplever børnene hjælper hinanden mere Vi oplever børnenes forældre har større fokus på at skabe relationer på tværs af forældre- og børnegruppen. Det der fortsat er ufordrende: Vi havde sat det tegn for børnehavebørnenes læring, at børn inviterer sig selv i leg og at de inviterer andre i leg. Vi tænker, at det sker, men vi har ikke mulighed for at måle om det sker mere nu. Det er for os at se et konstant arbejdspunkt at have med omkring børnenes sociale læring. Det kan fortsat udvikles og ske endnu mere, at voksne er i leg med børn, i forhold til at skabe deltagelsesbaner, med fokus på barnets/børnenes nærmeste udviklingszone. Østerdalens SMTTE: Sprog Dagtilbud Østerdalen Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: sprog Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Sproglig udvikling 16

17 situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Hvad er situationen: Vi er blevet opmærksomme på, at vores fokus især skal rettes mod de børn, der har et lille sprog, da sproget er betydningsfuldt for børns trivsel og udvikling. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Mål for de 0-2 årige børns læring: At sætte fokus på sproglige læringsmiljøer, der understøtter børnenes sproglige udvikling. Børnene udvikler et impressivt og ekspressivt sprog. Børnene oplever at sproget giver mening. Mål for de 3-6 årige børns læring: At sætte fokus på sproglige læringsmiljøer, der videreudvikler og inspirerer børnenes kommunikative kompetencer. At børnene får en forståelse for samtalens spilleregler. Øget fokus på børn med et lille sprog, og understøtte at de udvikler deres kompetencer i forhold til kommunikation. Fælles tiltag i området: Der er nedsat en pædagogisk gruppe med en pædagog fra hvert Børnehus. Pædagogisk teamleder Susanne Andersen er tovholder. Målet er vidensdeling og opkvalificering inden for sprog på tværs af Børnehusene. Der arbejdes med dialogisk læsning i alle børnehuse. 17

18 Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Oplæg omkring: Hjernen og sprogtilegnelse med Bo Steffensen april 2013 Sprogpædagogerne til fælles temadag med de andre sprogpædagoger i Svendborg kommune. Tema dialogisk læsning. Alle tiltagene i Østerdalens Børnehuse - se Bilag 3. For 0-2 årige: At der er færre børn med et lille sprog. At der er færre børn der skal sprogscreenes som 3 årige. At der er færre børn med et lille sprog. At børnene synger, leger med sproget og gerne vil fortælle. Interesse for skriftsproget. At børnene overholder samtalens spilleregler. Opsamling på evalueringerne juni 2014 De fælles tiltag: Sproggruppen var en succes stor effekt at se i det sproglige læringsmiljø i alle Børnehuse. Gruppen er således indtil videre nedlagt, for at give plads til at andre grupper kan opstå. Sproglig udvikling Det, der er gået godt i forhold til de tegn, vi gerne ville se: For de 0-2 åriges læring: Vi sprogscreener færre børn Vi kan ikke se direkte, om der er færre børn med lille sprog, men vi kan se at der er større opmærksomhed på at skabe sproglige læringsmiljøer bl.a. i mindre børnefællesskaber. Vi har haft sproggruppe af pædagoger på tværs af husene, som har været rundt og iagttaget sproglige læringsmiljøer i hinandens huse og de så mange eksempler på denne opmærksomhed på sprog. For de 3-6 åriges læring: Vi har ikke så ofte talepædagoger ind over, men arbejder med et højt fagligt niveau med sprog i alle børnehuse. Vi ser og hører børn, der synger og leger med sproget. 18

19 Vi ser børn have interesse for skriftsproget. Sproggruppen på tværs af husene iagttog skriftsprog synligt i husene. De så dialogisk læsning blive brugt mange steder og de så børn i samtaler med voksne. Det, der fortsat er udfordrende: Vi havde et mål omkring at lære børn forståelse for samtalens spilleregler. Dette er et fortløbende mål, som skal tilpasses børnenes udvikling og alder. Østerdalens SMTTE: Krop og Bevægelse Dagtilbud: Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: krop og bevægelse Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Hvad er situationen: 19

20 Tilbyder vi en børnehave kun for de stillesiddende? Hvor kan der skabes flere muligheder for motorisk udfoldelse? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Mål for de 0-2 årige børns læring: Børnene bliver opmærksomme på sin krop, her er jeg, og udvikler en spirende opmærksomhed på sig selv og andre. Børnene begynder at blive selvhjulpne og viser glæde ved at kunne selv. Børnenes sanser stimuleres. Mål for de 3-6 årige børns læring: Børnene oplever glæde ved at udfordre sig selv fysisk. Børnene får øget kropsbevidsthed og selvhjulpenhed. Børnene får en bevidsthed om kroppens formåen og sansernes påvirkning. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, Fælles tiltag i Østerdalen: Der er motorikansvarlige pædagoger i alle Børnehuse. De motorikansvarlige mødes 2 gange om året. Pædagogisk teamleder Britta Børling er tovholder for gruppen Alle tiltagene i Østerdalens Børnehuse - se Bilag 4. For 0-2 årige: Børn gives mulighed for bevægelse. Børn der viser glæde ved bevægelse. At der ses foranderlige miljøer. Børn gives mulighed for bevægelse. Børn der viser glæde ved bevægelse, ude som inde. 20

21 høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? At der ses foranderlige miljøer. Opsamling på evalueringerne juni 2014 Evaluering af fælles tiltag: Det blev efterfølgende besluttet, at de motorikansvarlige ikke skulle mødes på tværs. Der var i forvejen inklusionsgruppe, sproggruppe og naturgruppe i gang. Det blev besluttet, at den gruppe skal afvente. Endivdere har ledelsesteam og bestyrelsen besluttet, at vi vil søge om, at alle Østerdalens Børnehuse deltager i projekt Aktive Børn. Det som er gået godt! 0-2 årige Flere børn har en god grund motorik Børn der hjælper til i pusle- og garderobe situationer Børn der motorisk udfordrer egne grænser ude/inde 3-6 årige Børn tilbydes differentieret motoriske aktiviteter både ude og inde. Nær området er inddraget til brug for børns læring (skole, sportsplads, skov m.m.) Indførsel af siesta i nogle børnehuse Børnene opleves i stigende grad som aktive aktører i forhold til såvel praktiske som personlige gøremål (selvhjulpen) Udfordringer (her for begge aldersgrupper) De fysiske rammer inde og ude i forhold til børns aktivitet 21

22 Østerdalens SMTTE: Naturen og naturfænomener Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle SMTTE på: Naturen og naturfænomener Østerdalen Dato: Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Hvad er situationen: Østerdalens beliggenhed i naturskønne områder. Fælles beslutning om at inddrage naturen som en del af Cittaslow visionen. Mål for de 0-2 årige børns læring: At give børnene mulighed for at sanse naturen. Præsentere og give børnene mulighed for at udforske natur, dyr og naturfænomener Mål for de 3-6 årige børns læring: At børnene skaber sig bevidsthed ved at være og færdes i naturen, samt ansvarlighed for denne. At børnene skaber sig fundament til at eksperimentere, 22

23 Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? udforske og bruge naturen. At børnene får kendskab til natursammenhænge. Fælles tiltag i Østerdalen: Alle Børnehuse skal have de Grønne Spirers Flag. For at hejse Spirerflaget og modtager Spirerdiplomet skal man: 1) Institutionen skal lave en grøn handleplan 2) To af de ansatte skal deltage i Spirerkurset 3a) Børn og voksne skal sammen gennemføre to temaforløb udfra aktivitetsarkene eller 3b) Institutionen skal gennemføre to eller flere selvvalgte natur- /miljøprojekter 4) I skal fortælle om jeres arbejde til os og til andre Der er en naturansvarlig pædagog i hvert Børnehus. Naturgruppen mødes 2 gange årligt. Pædagogisk teamleder Aase Nielsen er tovholder. Alle tiltagene i Østerdalens Børnehuse - se Bilag 5. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig For 0-2 årige: At børn og voksne er ude i alt slags vejr. Børn der undersøger og eksperimenterer. At børnene i deres sprog og andre udtryksformer viser kendskab til naturen. 23

24 målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? At alle huse får de Grønne Spirers Flag. At børnene er nysgerrige og stiller spørgsmål vedr. naturen. At børnene udviser ansvarlighed over for dyr og natur. At børnene i deres sprog og andre udtryksformer viser kendskab til naturen. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Opsamling på evalueringerne juni 2014 Det som er gået godt! 0-2 årige Børnene kommer mere og længere ud i naturen, nu på Christiania cykler. Børnene har mulighed for at sanse naturen og er ude i alt slags vejr. 3-6 årige Børnene kommer på skift i mellem Børnehusene, ud til forskellige naturområder med Østerdalens bus. Skov og strand samt ikke mindst til de naturområder, der er tilknyttet Østerdalen. Alle børn har deltaget i projekter i forhold til Grønne spirer og erhvervelse af flaget bl.a. samlet skrald, komposteret, dyrket grønsager og plantet blomster Børnene er nysgerrige og søger viden om krible/krable dyr. De eksperimenterer sammen med voksne og på egen hånd med ting fra naturen og muligheder for anvendelses måder. Udfordringer 0-2 årige Børn der ikke har tøj med som passer til årstiderne Udfordringer 3-6 årige Muligheden for at børnene får flere alsidige naturoplevelser eks. ved skov og strand og andre naturområder. Østerdalens Børnehuse ligger naturskønt, men der er behov for at kunne transporterer sig oftere i forhold til alsidigheden. 24

25 Østerdalens SMTTE: Kulturelle udtryksformer Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Kulturelle udtryksformer Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Hvad er situationen: Det fælles projekt Det Naturlige Eventyr inspirerede både børn og voksne i det enkelte hus samt på tværs i området. Det vil vi gerne bygge videre på. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når Mål for de 0-2 årige børns læring: At børnene oplever danske traditioner. At børnene oplever og er medskaber af æstetiske børnemiljøer. At børnene præsenteres for forskellige kulturelle udtryksformer. F.eks. musik, fortællerkasser m.m. Mål for de 3-6 årige børns læring: At understøtte børnenes bevidsthed om danske traditioner. At børnene tilegner sig betydningen og er medskaber af æstetiske børnemiljøer. 25

26 forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? At børnene får mulighed for at udtrykke sig gennem forskellige kulturelle udtryksformer. F.eks. teater, musik, kreativitet m.m. Fælles tiltag i Østerdalen: At understøtte projektet Det Naturlige Eventyr - med fortælling, udklædning, rekvisitter så læring og erfaring videreudvikles. Værdierne Cittaslow-æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Der vil blive en fælles Cittaslow uge 38. Pædagogisk teamleder Britta Børling er tovholder. Alle tiltagene i Østerdalens Børnehuse - se Bilag 6. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Opsamling på evalueringerne juni 2014 Evaluering af temaugen. Der var en spændende og læderende uge. Hvorfor man havde valgt hvilket land, skulle have været mere tydeligt. Børnene var optaget af temaet og det land de arbejdede med. Mange var optaget af verdenskortet, og bruger det stadig. Der var flere steder lidt for meget fokus på produkt, frem for proces. Det vil blive tænkt ind i næste års fælles temauger, efteråret For 0-2 årige: Børnene kender til danske traditioner, f.eks. jul og fastelavn. Børnene bruger forskellige udtryksformer så som fortælling, sang, teater og musik. At give børnene mulighed for kreative aktiviteter. Børnene kender til danske traditioner, f.eks. jul og fastelavn. Børnene bruger forskellige udtryksformer så som fortælling, sang, teater og musik. Børnene er åbne over for forskelligheder kulturelt og æstetisk. 26

27 At give børnene mulighed for kreative aktiviteter. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive reflekteret i ledelsesteamet og i bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Det som er godt 0-2 årige Børn oplever de faste traditioner og er aktivt deltagende Børnene har og er aktivt deltagende i forhold til husets udsmykning (malerier, skulpturer og andet børnekunst) 3-6 årige Børnene oplever de faste traditioner både i børnehusene og på tværs i hele Østerdalen Børnene har mulighed for at vælge mellem forskellige kulturelle læringsmiljøer f.eks. historiefortælling, teater/udklædning, sang/musik og dans. Børnene deltager aktivt i forhold til børnehusenes æstetiske udsmykning. Det være sig i forhold til malerier, skulpturer, plant en blomst, men også i forhold til oprydning både ude og inde. (ansvarlighed og selvhjulpenhed) Udfordring 0-2 årige Aktiviteter der rammer alle, når alders spredningen er stor i en lille børnegruppe 3 6 årige At finde mulighed for at børnene kan deltage mere i kulturelle arrangementer uden for nærområdet. 27

28 Østerdalens SMTTE: Børn i udsatte positioner Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Østerdalen SMTTE på: Børn i udsatte positioner. Dato: Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Dagtilbuddenes hverdag og pædagogik skal tilrettelægges således, at alle børn kan opleve sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Den pædagogiske opgave er at tilpasse de konkrete behov den enkelte børnegruppe måtte have. Ved inkluderende tænkning i den pædagogiske praksis må dagtilbuddet kontinuerligt samarbejde med et særligt fokus på børnefællesskaber. Børn i udsatte positioner er ikke et læreplanstema, men det er et lovkrav, at dagtilbud beskriver, hvilke aktiviteter og metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Hvad er situationen Alle børn skal gives mulighed for at trives og udvikles i vores Børnehuse. Bevidsthed om at alle børn oplever at være i en sårbar situation i kortere eller længere tid. Der skal arbejdes inkluderende og anerkendende. Mål for det pædagogiske personale: Der nedsættes en gruppe med 6 pædagoger og en pædagogisk teamleder som tovholder. De mødes efter aftale Understøtte alle børns mulighed for læring og udvikling i børnefællesskaber, så en evt. sårbarhed ikke bliver en hindring for børn. 28

29 Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse Videndeling og opkvalificering. At det pædagogiske personale udvikler sig inden for faglighedsblomsten. Fælles tiltag i Østerdalen: Der er nedsat en inklusionsgruppe med en pædagog fra hvert Børnehus. Pædagogisk teamleder Charlotte Jørgensen er tovholder. Målet er at videndele og opkvalificerer på tværs af Børnehusene i Østerdalen Personalet i Børnehusene tilegner sig mere viden omkring anerkendende og inkluderende praksis. Børnehusene imellem viden deler. Det pædagogiske sprog afspejler den inkluderende tilgang. Mangfoldige og inkluderende børnefællesskaber. Opsamling på evalueringerne juni 2014 På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Der er flere børn i udsatte positioner, med fysiske eller psykiske udfordringer er nu inkluderet i Østerdalens børnehuse. Flere Børnehuse med fleksresursepladser. Flere børn der inkluderes i nærmiljøet. Det har været krævende for personalet, i forhold til at tilegne sig faglig viden, organisering af differentierede børnefællesskaber i forhold til at skabe 29

30 og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? deltagelsesbaner for alle børn. Der er delt viden i børnehusene omkring inklusion i den nedsatte gruppe på tværs af Børnehusene. Der er læst og lagt relevant faglitteratur på Børneintra, så alle personaler kan opdaterer sig. Der arbejdes med vækstmodellen i forhold til at inddrage og involverer forældrene tidligere og mere. Oplæg forår og efterår til alt personale, samt resursepædagoger i Østerdalen. Der har været holdt forældreoplæg vedr. forældreindvolvering med Karen Stougaard. Der har været nytårskur for alle husråd, bestyrelse og ledelsesteam i forhold til øget forældredeltagelse i dagtilbuddet. Husrådene videndelte, og der er taget flere forskellige tiltag i forældrekredsen, hvor der er fokus på at inddrage alle forældre og børn til engagementer. Der er et udvidet fagligt samarbejde omkring overgange til skole fra dagtilbuddet i forhold til alle børn. Fokus på mere fagligt samarbejde med dagplejen, det er godt i gang i alle Østerdalens Børnehuse. Målet er at understøtte børnenes overgange fra dagpleje til børnehave. Der er flere personaler der har en koordineret faglighed og sprogbrug efter at have været på efteruddannelse. Der er fortsat brug for efteruddannelse og opkvalificering vedr. social inklusion. Det æstetiske læringsmiljø er blevet opkvalificeret. Der skabes forskellige børnefællesskaber i forhold til interesser, alder, køn, relationer og behov i forhold til børnenes nærmeste udvikling. Forældre, der har fokus på at inkluderer alle børn og forældre. 30