Marie Louise Kjølbye TIL BORDS MED PARKINSON

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marie Louise Kjølbye TIL BORDS MED PARKINSON"

Transkript

1 Marie Louise Kjølbye TIL BORDS MED PARKINSON

2 Til bords med Parkinson Parkinsonforeningen Tekst: Marie Louise Kjølbye, journalist, mag. art. Tak for uvurderlig bistand og ekspertråd fra klinisk diætist Dorthe Colding, overlæge Tove Henriksen og sygeplejerske Anders Lundetoft Clausen, alle Bispebjerg Hospital, Region H. Desuden takkes Parkinsonforeningens sekretariat og frivillige, UCB og Norges Parkinsonforbund. Indhold Nyd maden! 3 Ernæring og måltider Generelt om kost 4 For dig med normal vægt og appetit: Planlæg dine måltider 6 Energibehov og energifordeling 8 Kost til parkinsonramte Særlige udfordringer 10 Hvordan bør jeg spise? - Udfordringer og løsninger Når motorikken driller 12 Forstoppelse 14 Mundtørhed 16 Ændret smags- og lugtesans 18 Spise- og synkebesvær 20 At spise så man holder vægten 24 Kost og medicin 26 Træning og kost 28 Foto: Dreamstime Layout: og jensen.dk Læs Mere 30 Oplag: 1.000

3 Nyd maden! At spise og drikke er en fornøjelse, også når man lever med Parkinsons sygdom. Mad skal smage godt, og et glas vin eller øl til maden i ny og næ kan være en festlig tilføjelse. Som parkinsonramt vil man som alle andre helst spise og drikke, så det passer med det liv, man vil leve. Måltider skal være rare og hyggelige og gerne nydes med mennesker, man holder af. At leve med Parkinsons sygdom kan dog være krævende, også energimæssigt. Man skal simpelt hen spise tilstrækkeligt for at passe godt på sin krop. Derfor har Parkinsonforeningen valgt at udgive denne kostbrochure, Til bords med parkinson, til inspiration for parkinsonramte og pårørende. Kostbrochuren er tænkt som et idékatalog, hvor læserne selv kan plukke praktiske tips og ideer. Sundhedspersonale er også velkomne til at læse med. Brochuren giver en række praktiske anvisninger på, hvordan kost og spisevaner kan lette nogle af Måltider skal være rare og hyggelige og gerne nydes med mennesker, man holder af. de motoriske og non-motoriske symptomer, som er mest udbredt hos parkinsonramte. Ikke alle parkinsonramte oplever dog de samme symptomer. Husk derfor altid at spørge læge, diætist og evt. ergoterapeut til råds. Brochuren er inddelt i afsnit, der gør det nemt at finde frem til de forskellige typer problemer og løsninger. Fra gode råd om kostens sammensætning til praktiske tips om hjælpemidler, der kan gøre det lettere at spise og drikke. Desuden rummer brochuren forslag til at stimulere appetit og fordøjelse. Gode råd samles i bokse under overskriften: Det kan du selv gøre. Bagest i brochuren findes en kort liste med links til bl.a. hjælpemidler og supplerende litteratur. God læselyst, og god appetit! Venlig hilsen Jorry Højer, landsformand, Parkinsonforeningen. 3

4 Ernæring og måltider Generelt om kost 4 Lækker og sund mad gør hverdagen lettere og bedre. Derfor har vi her samlet nogle enkle kostråd, som også er vigtige for virkningen af medicin mod Parkinsons sygdom. Mennesker er afhængige af, at vi får tilstrækkelig næring til udvikling og aktivitet samt til at holde kroppen ved lige. Kosten bliver omdannet til energi, som kroppen bruger til blandt andet muskelaktivitet og kemiske reaktioner i cellerne. Kroppen har brug for en vis mængde energi hver dag. Hvilestofskiftet udgør ca. 2/3 af kroppens totale energiomsætning. Hvilestofskiftet sikrer, at de indre organer holdes ved lige og kroppen holdes varm. Aktivitet øger energibehovet. Ikke kun træning, men også muskelspændinger og spontan aktivitet kræver energi. Feber, infektion og sårheling øger også vores behov for energi. Hvis kroppen får for lidt energi, begynder den at spise af sit eget væv. Kroppen bruger af sine fedtdepoter, men også af proteiner i muskler mm. Det betyder, at man taber sig. Protein og fedt er gode kilder til energi, som parkinsonramte skal sørge for at få tilstrækkeligt af. Parkinsonramte har den særlige udfordring, at protein og fedt konkurrerer med levodopa-medicinen om at blive optaget i kroppen. Derfor skal levodopa tages ½ til 1 time før måltidet sammen med et glas vand eller juice, så medicinen når at virke. Rigelig væske er vigtigt.

5 Aktivitet øger energibehovet. Ikke kun træning, men også muskelspændinger og spontan aktivitet kræver energi. Ernæring og måltider 5

6 Ernæring og måltider For dig med normal vægt og appetit Planlæg dine måltider 6 I løbet af en dag bør du spise tre velsmagende hovedmåltider. Spis desuden tre mellemmåltider i dagens løb. Spis, når du er sulten, og når det passer bedst. De tre hovedmåltider kan fx indtages kl. 08, kl 12 og kl 18. Mellemmåltider kan spises kl. 10, kl. 14 og kl eller når det passer ind. Morgenmad Morgenmaden sætter gang i krop og fordøjelse. Flere undersøgelser peger på, at parkinsonramte har bedst af at spise middelhavskost frugt, grønt, kornprodukter til morgenmad. Middelhavskost sætter gang i fordøjelsen og konkurrerer ikke så meget med medicinoptagelsen. Mælkeprodukter, som mange er glade for til morgenmad, forsinker fordøjelsen og kroppens optagelse af levodopa-præparater. Derfor er det bedst at gemme mælkeprodukter til senere på dagen. Serveringsforslag: Groft brød med fedtfattigt pålæg som mager ost; grød; nødder og (tørret) frugt. Juice. Hvis du er glad for mælkeprodukter, kan du evt. som formiddagsmåltid spise yoghurt eller andet syrnet mælkeprodukt med mysli; havregryn med fedtfattig mælk. Drik juice eller fedtfattig mælk til (skummet-, mini- eller letmælk). Mælkeprodukter er en vigtig kilde til protein og energi, som forebygger vægttab. Frokost Forslag: Fuldkornsrugbrød eller groft rugbrød (ikke hvidt brød). Godt og lækkert pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, marineret sild, torskerogn mm. Grøn salat. Omelet, pastaretter eller fedtfattig paté. Hertil mager mælk. Aftensmad Lækre og nærende retter med kød, bælgfrugter og andre proteinrige fødevarer. Nogle trives bedre med lyst kød (svinekød, kylling) end med mørkt kød som lam og okse. Gerne fisk flere gange om ugen. Tilbehør: Brune ris, fuldkornspasta, groft brød, kartofler og andre fiberrige kulhydrater. Grøntsager: Gerne sunde og grove, fiberrige grøntsager som kål og rodfrugter (rødbeder, jordskokker, gulerødder, pastinak mm.). Tilberedning: Steg i olie med højt indhold af flerumættet fedt, som raps- eller olivenolie. Mellemmåltider Lette mellemmåltider mellem hovedmåltiderne er

7 Ernæring og måltider 7 gavnligt for parkinsonramte. Forbrændingen holdes i gang og blodsukkeret holdes stabilt. Mellemmåltider bør være nærende og rumme fiber for fordøjelsen. Af hensyn til nattesøvnen (evt. også vægten) bør det sene aftensmåltid ikke være for tungt eller rigeligt. Velegnede og sunde mellemmåltider: Frugt og grønt i stykker eller som smoothies; groft brød; mysli med fedtfattig yoghurt; knækbrød med mager ost; rugbrød med banan eller frugtpålæg; klar suppe eller grøntsagssuppe; rester fra frokost eller aftensmad; fedt og sødt, hvis man har brug for ekstra næring. Hvis medicinen tages til mellemmåltidet, så husk, at mejeriprodukter og tørrede bønner mm. kan sinke optagelsen. Husk at drikke rigelig væske til og mellem måltiderne.

8 Ernæring og måltider Energibehov og energifordeling 8 Kulhydrat: Generelt anbefaler Sundhedsstyrelsen, at % af den daglige kost stammer fra kulhydrat (stivelse). Kulhydraterne i kosten bør især bestå af grove kornprodukter, frugt og grøntsager, kartofler, brune ris og fuldkornspasta, som også giver vitaminer, mineraler og fibre. De langsomme kulhydrater i fiberrig kost gavner fordøjelsen og bidrager til at holde blodsukkeret stabilt. Sukker giver derimod kun tomme kalorier dvs. hurtig energi, men ingen vigtige næringsstoffer. Sukker bør derfor højst udgøre ca. 10 % af kosten. Protein: Protein bør udgøre pct. af den daglige kost. Kød, mejeriprodukter, fisk, æg samt bønner, linser og kikærter er gode proteinkilder. Fedt: % af kosten bør bestå af fedt. Især bør man spise umættet fedt, som findes i fede fisk som sild, makrel og laks, samt i olie, nødder, mandler og plantemargarine. Smør, svine- og oksekød, smør samt kager og kiks er rige på mættet fedt, men er gode for energien og for mange en nydelse i sig selv. Vitaminer og mineraler: De fleste får dækket det daglige vitaminbehov ved at spise sundt og varieret. Spis rigeligt frugt og grønt, dvs. 2-3 frugter og ca. 300 g grøntsager dagligt, fordelt over hele dagen. Skift mellem mørkt og lyst kød og spis rigelig fisk. Jern, calcium (kalk) og D-vitamin er sværest at dække ind, især hvis appetitten er beskeden. Energibehov og energifordeling Kosten består af forskellige næringsstoffer, som er livsnødvendige for os. De kan inddeles i seks hovedgrupper: Kulhydrat, protein, fedt, mineraler, vitaminer og vand. Protein 10-20% Fedt 25-35% Kulhydrat 50-60%

9 Ernæring og måltider Ud over den væske, der indgår i kosten, bør man drikke mindst 1 ½ liter væske om dagen. 9 Leverpostej, rødt kød og grove kornprodukter er rige på jern. C-vitaminer i juice og frugt gør det lettere for kroppen at optage jern. Kalk findes i mælkeprodukter, men også i stærkgrønne bladgrøntsager som broccoli og spinat. D- vitamin gør det lettere for kroppen at optage kalk. D-vitamin er det vitamin, man lettest kommer til at mangle. Fed fisk og sollys tilfører kroppen D-vitamin. I vinterperioden har ikke mindst de ældre gavn af fiskeolie eller D-vitamin i tabletform. Vand: Vi kan overleve i ugevis uden mad, men kun få døgn uden vand. En voksen har brug for to-tre liter væske om dagen. Ud over den væske, der indgår i kosten, bør man drikke mindst 1 ½ liter væske om dagen.

10 Kost til parkinsonramte Særlige udfordringer 10 Parkinsons sygdom er en kronisk neurodegenerativ sygdom, som medfører et gradvist tab af nerveceller i hjernen. De ramte hjerneceller indeholder og producerer signalstoffet dopamin, populært kaldt hjernens smøremiddel. Hjernens lavere produktion af dopamin påvirker kommunikationen mellem hjerne og muskler og giver bevægeforstyrrelser som muskelstivhed, rystelser og træge bevægelser. Parkinsonramte indtager forskellige slags medicin for at kompensere for de motoriske og non-motoriske problemer. Medicinen skal normalt tages mellem hovedmåltiderne, da fedt og protein konkurrerer med levodopa-præparater om optagelse i kroppen. For dig, som har parkinson Parkinsonramte har ofte et stort energibehov på grund af sygdommens motoriske problemer. Mange risikerer at få for lidt at spise og drikke. Mennesker med Parkinson har derfor lidt større risiko for underernæring. Desuden kan rystelser, stivhed og overbevægelser gøre det sværere at spise. Mange har synkebesvær, og fordøjelsen kan være påvirket af træghed, præcis som kroppens andre muskler. Medicinen kan give bivirkninger som mundtørhed, nedsat madlyst og kvalme. Sygdommen kan medføre reduceret smags- og lugtesans samt forstoppelse. Appetitten kan også blive påvirket, hvis man føler sig klodset og handicappet af sine motoriske problemer, eller måske af sløret syn og problemer med afstandsbedømmelsen, som rammer nogle parkinsonramte. Enkelte kan dog have gavn af at tabe sig. Det gælder især nattespisere samt nogle af dem, der har gennemgået en DBS-operation. Læs mere om hyppige problemer og løsninger side

11 Kost til parkinsonramte Særlige udfordringer 11 Parkinsonramte har ofte et stort energibehov på grund af sygdommens motoriske problemer

12 Når motorikken driller 12 Rystelser, langsomme bevægelser (bradykinesi) og muskelstivhed kan gøre det svært at holde på bestik og glas, skære maden ud og føre den op til munden. Tungt bestik med solidt skaft er lettere at holde på, og tyngden dæmper rystelserne. Brug steak-knive, som skærer bedre. Madens konsistens bør hverken være for fast eller for flydende. Mad bør være let at håndtere på tallerkenen og sidde ret fast på ske eller gaffel, når en bid føres til munden. Jo mere ensartede bidder, jo nemmere er maden at synke. Modsat kan fx rugbrødskrummer komme i den gale hals, hvis de skylles ned med vand. Tunge glas, krus og kopper dæmper rystelser. Hanken skal give plads til et fast greb om koppen med flere fingre. Glas og kopper bør kun fyldes halvt, så man ikke spilder, hvis hånden ryster lidt. Man kan prøve drikke med tykkere konsistens, som smoothies, milkshake, kakaomælk, koldskål og drikkeyoghurt. Tudkop og sugerør kan bruges, hvis alt andet er for besværligt. Stress kan forværre de motoriske problemer. Stemningen ved bordet bør derfor helst være rolig og afslappet. Før man spiser ude, kan det derfor være en god idé at bede om værternes hjælp til planlægningen. Mange parkinsonramte udarbejder en lille liste til venner og familie, som gør det lettere at hygge sig sammen til julefrokost mm. Andre spiser hjemmefra og nipper kun, når de fx er på restaurant.

13 Det kan du selv gøre Sæt dig til bords med bagdelen tilbage på sædet og rank ryg. Ryk stolen helt ind til bordet. Sørg for, at maden er let at håndtere på tallerkenen og ikke falder for let af ske eller gaffel. Bøj hagen ned mod brystet når maden skal synkes. Det letter synkebevægelsen. Tilpas madens konsistens (fx mere tyktflydende eller ensartet). Køb tungt bestik med solidt skaft, og knive med takket skær, som gør det lettere at skære maden ud. Fyld kun glas og kopper halvt op. Brug kopper og krus med hank i begge sider og plads til flere fingre, evt. tudekop eller sugerør. Brug tallerken med kant. Tallerkenen bør stå på skridsikkert underlag. Skriv en liste til venner og familie, som gør det lettere for dem at have dig som gæst. Få hjælp fra en ergoterapeut til at finde de helt rigtige hjælpemidler. Næsten alt findes! Tal med kommunen om hvilke hjælpemidler/forbrugsgoder, der findes, og kig selv på Hjælpemiddelbasen: 13

14 Forstoppelse 14 Kosten bearbejdes i tarmen, hvor enzymer nedbryder den til enkle næringsstoffer. Næringsstofferne transporteres videre rundt i kroppen via blodbanerne. Processen styres af nervetråde, som kommunikerer med musklerne i tarmen. Når man har Parkinson, svækkes kommunikationen mellem muskler og nervetråde. Nervesystemets lavere dopaminniveau gør musklerne i tarmen stive og træge ligesom kroppens øvrige muskler, så tarmen bearbejder maden mindre effektivt. Derfor får parkinsonramte lettere forstoppelse. Forstoppelse skal helst undgås, og det er vigtigt, at tarmbevægelserne ikke standser helt. Fiberrig kost, rigelig væske og ikke mindst træning og motion bidrager til at forebygge forstoppelse. Rigelig væske vil sige mindst 1 ½ liter og gerne 2 ½ liter daglig. Desuden skal kosten indeholde tilstrækkeligt fiber, evt. som kosttilskud, der kan købes på apoteket eller i Matas. Mange har gode erfaringer med et dagligt tilskud af hørfrø, svesker eller tørrede figner, abrikoser o. lign. Lad svesker eller hørfrø trække i et glas vand natten over, så de er spiseklare om morgenen. Hvis man alligevel får forstoppelse, virker Movicol (fås i håndkøb på apoteket) som regel hos parkinsonramte. Der kan søges tilskud hos kommunen til Movicol. Hvis forstoppelsen varer ved, og du får meget ondt i maven eller kaster op, så søg straks læge.

15 15 Det kan du selv gøre mod forstoppelse Drik rigeligt med væske, 1 ½-2 ½ liter dagligt. Spis fiberrigt, evt. med kosttilskud. Spis hørfrø, svesker o. lign. Vær fysisk aktiv. Movicol er effektivt mod forstoppelse.

16 Mundtørhed 16 Mundtørhed generer en del parkinsonramte. Tit hjælper det at sluge pillerne i juice eller saft. Spis evt. en kiks eller frugt til. For lidt spyt gør det sværere at tygge og synke. Sukkerfrie pastiller/ bolsjer eller frosne bær samt vand med en citronskive stimulerer spytsekretionen. Spis også gerne bløde, saftige madvarer, som kan moses med sovs, fx findelt kød eller fisk. Drik rigeligt til og mellem måltiderne. For lidt spytsekretion betyder, at mundhulens beskyttelsesmekanismer ikke fungerer, som de skal. Det øger risikoen for huller i tænderne og betændelsestilstande i mundhulen. God tandhygiejne er vigtig. Anskaf en elektrisk tandbørste og børst tænder tit. Munden kan skylles med saltvand, som desinficerer, med desinficerende mundskyllemiddel eller kamillete, som mange er glade for. Brug evt. sukkerfri pastiller og tyggegummi efter måltider. Reducer forbruget af sukker, alkohol og cigaretter, som irriterer mundslimhinden. På apoteket kan fås pastiller, gel eller spray, som øger spytsekretionen og heler mundslimhinden. Læs mere på: hvor man kan søge på mundtørhed og tandsundhed.

17 Det kan du selv gøre mod mundtørhed Drik juice/ saft og spis en kiks eller frugt, når du tager din medicin. Sut på sukkerfrie pastiller/ bolsjer, syrlige druer, frosne bær eller citrusfrugter opdelt i både. Drik vand tilsat citronskive eller andet syrligt. Hæld rigeligt med sovs på maden. Drik rigeligt til måltiderne, og indimellem. Spis blød mad, som fisk, frikadeller eller hakkebøf, der kan moses. Rens munden ved at skylle i saltvand (1 tsk salt koges med 1 liter vand og afkøles). Børst tænder tit, og brug el-tandbørste. Spørg på apoteket efter midler, der øger spytproduktionen. Undgå alkohol, cigaretter og sodavand med kulsyre, som irriterer mundens slimhinder. Tyg gerne sukkerfrit tyggegummi. 17

18 Ændret smags- og lugtesans 18 Fordøjelsen går i gang, allerede før vi får maden ind i munden. Bare duften og synet af mad, man kan lide, stimulerer sultfornemmelsen og kroppens produktion af spyt og enzymer. Mange parkinsonramte har reduceret smags- og lugtesans. Hvis smagssansen er svækket, bør lugtesansen stimuleres mest muligt og omvendt. Er både smags- og lugtesans nedsat, kan synssansen stimuleres med indbydende farver og små, men næringsrige portioner. Hvis lugtesansen er påvirket, kan smagskomponenterne surt, sødt, bittert og stærkt øge smagsoplevelsen. De opleves gennem tungen, ikke næsen. Varm mad fremhæver smagen og bør serveres så tit som muligt, hvis smagen er nedsat. Parkinsons sygdom kan også ændre smagsoplevelsen i sig selv. Måske smager en gammel livret pludselig anderledes? Hvis smagsoplevelser er forvrængede eller forstærkede, bør maden ikke være for krydret, og mad kan smage bedst afkølet eller ved stuetemperatur. Undgå madvarer, som er svære at spise eller giver ubehag. Erstat dem med noget andet fra samme sted i madpyramiden, eller med madvarer fra en anden producent.

19 19 Det kan du selv gøre ved ændret smags- og lugtesans Stimuler de sanser, som fungerer bedst. Spis surt og sødt samt stærkt og bittert krydret mad (fx hvidløg), hvis lugte- og smagssans er nedsat. Spis maden varm, så den smager af mere. Hvis din smag er forstærket eller forvrænget, kan maden modsat spises let afkølet og ikke for krydret. Erstat madvarer, som pludselig smager forkert. Undgå mad, som giver ubehag eller er svær at spise.

20 Spise- og synkebesvær 20 Spise- og synkebesvær dysfagi er ret udbredt ved Parkinson. Mellem 45 % og 75 % af alle parkinsonramte får problemer med at tygge og synke, især i sygdommens fremskredne faser. Kronisk synkebesvær kan give alvorlige komplikationer som vægttab og dehydrering, i værste fald underernæring. Hvis man har synkebesvær, kommer mad og drikke lettere i den gale hals, dvs. i luftrøret i stedet for i spiserøret, eller mad kan blive liggende i munden. Synkebesvær kan også give spytflåd, hvis munden samler spyt. Synkebesvær har flere årsager: Dårlig koordination mellem mund og tunge; svækket muskulatur i kæben eller svækket synkerefleks. Det er en god idé at få undersøgt præcis, hvor problemet er størst. Dysfagi kan udredes og trænes af en ergoterapeut eller logopæd. De almindelige symptomer på dysfagi er hoste, når mad eller drikke kommer i luftrøret, eller irriteret hals efter måltidet. Dårlig ånde, hyppige luftvejsinfektioner, utydelig stemme eller spytflåd kan også være tegn på dysfagi. Når man har dysfagi, bør man spise, når effekten af medicinen er størst. Tygge- og synkeprocesserne går lettere, når kroppen fungerer mest muligt som hos raske, hvor synkerefleksen fungerer af sig selv. Ro om måltidet er vigtigt, hvis dysfagi er et stort problem. Mange parkinsonramte har svært ved at spise og føre en samtale samtidig. Manglen på dopamin i hjernen gør det sværere at koncentrere sig og holde fokus på mere end én opgave ad gangen. Tegn på synkebesvær Utydelig stemme. Får ofte mad og drikke galt i halsen. Maden sætter sig fast i halsen. Madrester bliver liggende i munden. Dårlig ånde. Hoste efter indtagelse af mad og drikke. Hyppige luftvejsinfektioner. Vægttab.

21 21 Maden kan være hakket (fx kød med almindeligt tilbehør), findelt/blød, blendet eller flydende.

22 22 For at få næring nok kan man bruge nogle enkle teknikker: Tilpas madens konsistens. Faste madvarer kan blødgøres. Flydende madvarer kan tilsættes fortykningsmidler, så de ikke kommer i luftrøret. Justér sidde- og hovedstilling, så det er så let som muligt at spise og drikke. Sid tilbage i stolen med lige ryg og lændestøtte, som giver plads til lunger og mavemuskler. Det gør det lettere at trække vejret og evt. hoste mad op, som er kommet i den gale hals. Bøj hagen lidt nedad. Det gør det lettere at synke maden og mindsker risikoen for, at noget kommer i luftrøret. Madens konsistens bør tilpasses synkebesværet, alt efter om det er tygge- eller synkefunktionen, der giver flest udfordringer. Jo mere ensartet kost, jo lettere er den at synke. Maden kan være hakket (fx kød med almindeligt tilbehør), findelt/blød, blendet eller flydende. Det er praktisk at prøve sig frem. Tyndtflydende kost og drikke kan jævnes med Maizena, kartoffelmel eller husblas. Færdige fortykningsmidler kan købes på apoteket eller på nettet. Små mundfulde og rigeligt at drikke mellem bidderne gør maden nemmere at synke. Sovs, smør eller olie gør maden lettere at mose, så den lettere glider ned. Hvis synkebesværet giver store problemer med vægttab og med at indtage medicin, kan lægen tage stilling til, om næring bør tilføres via en mavesonde/ PEG-sonde. På hospitalet hjælper personalet med at passe og bruge sonden. Derhjemme kan hjemmeplejen hjælpe. Mennesker med PEG-sonde kan stadig spise og drikke normalt også. En PEG-sonde kan være et godt supplement, hvis man som parkinsonramt i en periode oplever stor træthed på grund af spiseproblemer. Sonden sikrer tilstrækkelig væske og næring, så der bliver overskud til andre aktiviteter. Sonden kan også være primær kilde til næring, hvis det er meget svært at synke. Kommunen giver tilskud til sondeernæring, når lægen ordinerer det ( grøn ernæringsrecept ).

23 Det kan du selv gøre mod synkebesvær Spis mens medicinen virker bedst. Sid i en god siddestilling med begge ben på gulvet og bagdelen tilbage i stolen, gerne en almindelig spisestuestol. Læn overkroppen lidt ind over bordet. Bøj hagen lidt nedad under synkning. Tilpas madens konsistens. Brug rigelig sovs, smør eller spiseolie. Brug fortykningsmiddel til tyndtflydende væsker. Spis små mundfulde, og synk helt før næste mundfuld. Skab ro om måltidet og giv dig god tid. Spørg lægen om evt. mavesonde, hvis du har vægttab og spise-/synkeproblemer. 23

24 At spise så man holder vægten 24 Parkinsonramte risikerer at få for lidt mad. Det er der flere grunde til. Sygdom og højere alder påvirker hjernens sultcenter. Madlysten er mindre og mæthedsfølelsen kommer hurtigere. Mange parkinsonramte oplever, at maven føles fuld, før de begynder at spise, og nogle oplever ligefrem kvalme. Det skyldes ofte forsinket tømning af maven. Samtidig kræver Parkinsons sygdom meget næring. Kroppens hvilestofskifte er øget. Muskler kan være spændt, selv når kroppen er i ro. Overbevægelser dyskinesier bruger også energi. Det betyder, at mange risikerer at spise for lidt i forhold til kroppens reelle energibehov, især, hvis man også lider af mundtørhed, synkebesvær, nedsat smagssans og har behov for mad med særligt tilpasset konsistens. Så kan det være vigtigt at kompensere med mange små, men næringsrige måltider. En diætist kan vejlede i den rette kost. Generelt bør undervægtige personer dog spise mod de generelle kostråd, altså sørge for at få rigeligt med fedt og sukker. Sødmælk, smør, fløde, æggeblommer, creme fraiche, chokolade, spiseolier samt fedt og sødt pålæg er gode supplementer til kosten. Hvis kosten mangler protein, kan æg og proteinpulver tilsættes. Apoteket forhandler desuden proteindrikke med tilskud efter recept fra lægen. Fedt rummer dobbelt så mange kalorier som kulhydrat og protein. Fede mejeriprodukter, fx i form af flødesovs og stuvning, er nemme måder til at tilføje næring til kosten. Det kan være lettere at drikke end at spise sig til kalorier. Fede drikke som milkshake, piskefløde, sødmælk og kakaomælk eller proteindrikke egner sig godt. Spar derimod på energitomme drikke som vand og kaffe, hvis appetitten er meget lille. Nogle parkinsonramte har andre sygdomme, der Tegn på underernæring Huden bliver tør, slap, måske kløende. Vægten falder over en længere periode. Det kan være svært at opdage, hvis det sker langsomt. Du mangler energi og er generelt nedstemt. Du har kvalme, fordi du får for lidt næring. Kroppen gør ondt her og der på grund af mangel på næringsstoffer. Parkinsonsymptomerne bliver tydeligere og medicinen virker ringere end tidligere.

25 som sukkersyge (diabetes mellitus) eller forhøjet kolesterol også stiller krav til kosten. Disse krav kan opleves i konflikt med kost, der bekæmper vægttab. Vægttab bør dog prioriteres over de nævnte lidelser. Mod vægttab hjælper kun næring, mens medicin hjælper mod både sukkersyge og forhøjet kolesterol. Tal med lægen og gerne andre behandlere herom. Undervægtige bør desuden spise en daglig tablet med vitaminer og mineraler. Vitaminer og mineraler fås også i flydende form. Aftal nærmere med lægen. Hvis appetitten er lille Nedsat appetit kan have mange årsager. Kvalme kan være en bivirkning til medicinen. Mange parkinsonramte mister lugtesansen og får ændret smagssans. Man får måske svamp i munden, som bevirker, at maden smager anderledes. Også depression kan give appetitløshed. Tal med lægen om den nedsatte appetit, så du får hjælp til at afklare årsagen og finde den helt rigtige løsning. Det kan du selv gøre mod undervægt Spis mod Sundhedsstyrelsens kostråd og berig maden med sukker- og fedtholdige madvarer. Især fedt, der rummer dobbelt så mange kalorier som kulhydrat og protein. Spis lidt, men tit. Tag medicinen med lidt mad eller juice. Helst uden at indtage for meget protein samtidig, da det nedsætter virkningen af medicinen. Planlæg, hvad du vil spise og drikke. Gør spisningen så let og behagelig som muligt. Spar på energitomme drikke som vand og sort kaffe. Drik i stedet sødmælk og kakaomælk. Tal med en diætist. 25

26 Kost og medicin 26 Medicinen er i høj grad med til at bestemme, hvordan parkinsonramte har det i det daglige. Derfor er det vigtigt at spise, så det passer bedst muligt med medicinen, især levodopa. Sæt evt. medicin-alarm på. Medicinen bør indtages på faste tidspunkter, gerne med lidt juice og en kiks eller andet, der ikke rummer fedt eller protein. Fedt forsinker optagelsen af levodopa i kroppen. Hos mange kan protein nedsætte kroppens og hjernens optagelse af levodopa, så medicinen ikke optages optimalt. Som rettesnor bør medicinen indtages en halv time før måltidet og en time efter. Medicinen bør altså normalt ikke indtages samtidig med proteindrik eller proteinrige måltider og mellemmåltider. Dog generer det ikke alle parkinsonramte. Enkelte trives med at indtage størstedelen af det daglige proteinbehov i ét måltid ved dagens slutning. Det forhindrer proteinet i at forstyrre levodopas virkning i dagens løb. Normalt er det dog ikke gavnligt at begrænse indtagelsen af protein i løbet af dagen. Forsøg viser, at det får mange parkinsonramte til at tabe vægt og muskelmasse samt vise andre tegn på underernæring. Pas på i begyndelsen mærkes et lille vægttab ikke! Mærk efter, hvordan kost og medicin spiller sammen i lige præcis din krop. Hvis noget ikke fungerer, så drøft situationen med lægen.

27 27 Det kan du selv gøre for at få bedst virkning af medicinen Følg neurologens anvisninger om kost og indtagelse af medicin. Vær opmærksom på protein og fedt i sammenhæng med medicinindtag. Tag medicinen på faste tidspunkter. Rådfør dig altid med neurologen, hvis medicinen ikke virker som tilsigtet.

28 Træning og kost 28 Motion og træning gavner alle. Det gælder også parkinsonramte. Træning og fysioterapi styrker hjernen og kan både forebygge og forhale skader i hjerne, nervesystem og muskler. Også non-motoriske symptomer kan dæmpes med træning. Træning forebygger forstoppelse, styrker muskler og åndedrætsorganer samt stimulerer og regulerer appetitten. Det er vigtigt at drikke rigeligt før, under og efter træning. Det hjælper mod lavt blodtryk, som mange parkinsonramte har. Desuden hører det med til et vellykket træningsforløb at spise fornuftigt før og efter. Læs mere om træning: i folderen Træning og Parkinsons sygdom og på hvor man kan søge på Træning og Parkinson.

29 29 Det kan du selv gøre Spis et hovedmåltid gerne 2-4 timer før træning. Drik rigeligt før, efter og mens du træner. Spis et restitutionsmåltid umiddelbart efter træning.

30 Læs mere Udgivelser på print: Generelt: Livet med Parkinsons sygdom non-motoriske symptomer. Parkinsonforeningen (køb i webshop). Offentlige støttemuligheder Parkinsonforeningen (køb i webshop). Træning og Parkinsons sygdom. Parkinsonforeningen (køb i webshop). 30 Kogebøger: Med parkinson på kjøkkenet. Norges Parkinsonforbund Spis sundt. En kostvejledning til Parkinsonpatienter, 15 s sider. Lundbeck u.å. Jean Carper: Mirakelkost til din hjerne (Haase, 2. udg. 2002). Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg: Food for Brains. Helene Elsass Center Links: Hjælpemiddelbasen Søg på Mundtørhed Søg på Tandsundhed MSA-foreningen: Klik på Gode råd. Rul ned til Synkebesvær, også kaldet Dysfagi.

31

32 parkinsonforeningen 2014 ogjensen.dk Blekinge Boulevard Taastrup Telefon Vil du være på forkant med kommende arrangementer, nye initiativer og den nyeste, spændende forskning, kan du tilmelde dig Parkinsonforeningens nyhedsbrev på

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer Kostråd Kræftens Bekæmpelse Gode råd ved mund- og synkeproblemer Gode råd ved mund- og synkeproblemer Mange kræftpatienter oplever mundproblemer, enten som en følge af kræftsygdommen eller som en bivirkning

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS DELIKAT, SMAGFULD OG ENERGITÆT MAD, UDVIKLET SPECIELT TIL MENNESKER MED TYGGE- OG SYNKEBESVÆR EN FORM FOR HAPPY MEALS Toft

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

start Forord mineraler Institution og undgå magtkampen overvægtigt undervægtigt ved medicinsk behandling En god Ulvetimen på dagen

start Forord mineraler Institution og undgå magtkampen overvægtigt undervægtigt ved medicinsk behandling En god Ulvetimen på dagen ADHD og kost Forord 04 Pres ikke dit barn til at spise og undgå magtkampen 09 En god start på dagen 10 mineraler Vitaminer, & fedtsyrer 13 Ulvetimen 17 Institution og skole har et medansvar 18 Nedsat appetit

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere