MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN
|
|
- Anita Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN
2 DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du skal spise og drikke, når du skal tage på i vægt eller har tabt appetitten. I forbindelse med sygdom og hospitalsindlæggelse er det ikke ualmindeligt, at man mister appetitten og taber i vægt. Et ufrivilligt vægttab er altid uhensigtsmæssigt også hos den overvægtige. Når man taber i vægt, er det ikke kun fedtdepoterne man taber, men man mister også muskelmasse og livsvigtigt væv fra de indre organer. Vægttabet resulterer i nedsat modstandskraft, øget risiko for infektioner, dårligere sårheling, øget træthed og forsinket genoptræning. PROTEIN TIL GENOPBYGNING Protein er kroppens byggesten: væv, muskler og organer er opbygget af protein. Når man er syg, øges kroppens behov for protein. Gode proteinkilder er mælkeprodukter, ost, æg, kød, fisk og fjerkræ. For at udnytte kostens protein til vedligeholdelse og genopbygning af muskler og væv er det vigtigt, at energibehovet er dækket. Er din vægt stabil eller opadgående, får du tilstrækkelig energi (kalorier). For at få proteinet bygget ind i musklerne, er det desuden vigtigt, at du bevæger dig og/eller træner så meget som muligt.
3 SUND MAD FOR RASKE ER IKKE SUND MAD FOR SYGE Når man er rask og rørig og har god appetit, skal man spise fedtfattig og fiberrig mad med mange grøntsager. Hvis man har været syg og har ringe appetit, er det svært at få energi nok, hvis man spiser fedtfattigt. Fedt giver meget koncentreret energi. Brug derfor gerne fede madvarer som fed ost, sødmælk, piskefløde eller andre fede mælkeprodukter samt fede pålægsvarer. Brødet bør smøres med rigeligt fedtstof og pålæg. Tilsæt gerne ekstra fedtstof i maden f.eks. i sovsen eller over grøntsagerne. SUKKERSYGE / FORHØJET KOLESTEROL / OVERVÆGT Hvis du har tabt i vægt i forbindelse med sygdom og samtidig har sukkersyge, forhøjede fedtstoffer / kolesterol i blodet eller er overvægtig er det også vigtigt, at du spiser en kalorie- og proteinrig kost. Dette vil gøre dig i stand til at genvinde de tabte kilo eller stabilisere vægten (ved overvægt). Når du har genvundet de tabte kilo og fået appetitten igen, skal du igen spise fedtfattigt og grønt. MELLEMMÅLTIDER Når man har nedsat appetit er mellemmåltider meget vigtige. Jo flere måltider man får i løbet af døgnet, jo mere mad og dermed energi vil man få. EKSEMPLER PÅ MELLEMMÅLTIDER, DER KAN TÅLE AT STÅ FREMME ELLER ER NEMME AT HAVE MED Chokolade Nødder, rosiner Kiks (salte eller søde) og chips Kakao, koldskål, milkshake (UHT-brikker) Spis rigeligt kød, fisk, fjerkræ, æg og ost. Spis dig ikke mæt i grøntsager, groft brød, frugt og kartofler, da de fylder uden at give tilstrækkeligt energi og protein.
4 SÅDAN GØRES MADEN PROTEIN- OG ENERGIRIG kostforslag til småtspisende Morgen Kog gerne grød på sødmælk og tilsæt en smørklat og sukker. Øllebrød serveres med piskefløde. Skær brød i tynde skiver og smør et tykt lag smør eller andet fedtstof på. Aften Kød, der er let at tygge eller benfri fisk. Kødet bør være mørt, evt. hakket eller som fars. Kartoffelmos lavet med sødmælk og smørklat. Brug gerne fedtstof, piskefløde, ost, æg m.m. til brasede og stuvede kartofler. Kartoffelgratin med fløde og revet ost. Rigelig sovs gerne med piskefløde. Frokost Skæreost 45+ (27%) eller derover, fløde- og skimmeloste, kødpålæg er bedre end marmelade og honning. Æg, blødkogt eller spejlæg med bacon. Lune- eller varme retter er ofte nemmere at spise f.eks. legeret suppe, omelet, æggekage, røræg, risengrød eller anden grød, lune middagsrester, tartelet med fyld. Brug tynde skiver brød med et tykt lag fedtstof. Fede pålægstyper i et tykt lag f.eks. leverpostej, frikadeller, kød- og pølsepålæg gerne pyntet med mayonnaisesalat, remoulade eller mayonnaise. Mayonnaisesalater (æggesalat, skinkesalat, makrelsalat etc.). Gerne fiskepålæg, marinerede sild, røget laks/ørred/hellefisk. Sardiner, tun, makrel. Skæreost 45+ (27% og derover), brie, camembert, flødeost etc. Lidt grøntsager med smørklat eller i stuvning er med til at gøre maden indbydende. Tilbehør som syltede asier, agurker, rødbeder, tyttebær, gelé er med til at give farve og smag til maden. Mellemmåltider Frugtgrød m/ piskefløde. Henkogt frugt m/ flødeskum. Flødeis. Fromage. Budding m/ flødeskum. Ymer med revet rugbrød og farin. Kage eller tærte med flødeskum eller creme fraiche. Koldskål med kammerjunkere. Varm kakao med flødeskum. Diverse mælkedesserter (Risi Frutti etc.). Nødder. Rosiner. Chokolade. Kiks, salte eller søde. Ost, alle former. Proteinrig drik (se opskrift på side 11). Drik sødmælk til måltiderne Vitaminer og mineraler Selvom maden også indeholder vitaminer og mineraler er det ikke tilstrækkeligt efter sygdom. Du tilrådes derfor at supplere med 1 multivitamin-mineralpille.
5 HVIS DU FÅR MAD FRA KOMMUNEN Hvis du får mad fra kommunen, vil visitatoren hjælpe dig med at bestille den mad, der er bedst for dig. Det er en god idé også at bestille biretter og proteinrig drik. Det kan anvendes som nærende mellemmåltider. Derudover er det vigtigt, at du selv sørger for at have f.eks. sødmælk, piskefløde, yndlingsoste og smør i køleskabet som supplement. KONTAKT EGEN LÆGE Hvis du fortsat taber dig efter udskrivelsen og din appetit ikke bliver bedre, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge. Han/hun kan give dig råd og vejledning og ved behov sørge for, at du får kontakt til og hjælp fra hjemmeplejen. HJEMMESYGEPLEJERSKEN Hjemmesygeplejersken kan være til god hjælp og støtte, når du skal komme til kræfter igen efter sygdom og vægttab. EKSEMPLER PÅ ENERGIRIGE MELLEMMÅLTIDER Is med henkogt frugt eller frugtsalat Tykmælk eller andet syrnet mælkeprodukt med revet rugbrød og farin Frugtgrød med piskefløde Færdiglavede desserter som fromage, budding med saftsovs, chokoladebudding med flødeskum m.m. Kage eller tærte (også færdigkøbt) serveret med flødeskum eller creme fraiche Koldskål med kammerjunkere eller tvebakker Varm kakao med flødeskum Saltkiks med flødeost, ostebjælker etc. Foto: Fødevaredirektoratet
6 DRIKKEVARER Det er vigtigt at drikke meget (i alt 1 1 /2-2 1 /2 liter pr. dag) selvom du ikke føler tørst også mellem måltiderne. Vand er godt, men indeholder ingen næring eller energi. Derfor er det bedre at drikke mælk, når det kniber med appetitten, fordi mælk indeholder mange næringsstoffer. Vælg de federe produkter, som også indeholder meget energi f.eks. sødmælk. Drik gerne 3/4-1 liter mælkeprodukt dagligt og derudover vand, saft, kaffe, te etc.. Det er desuden en god idé at komme ekstra fløde og sukker i kaffe og te. FORSLAG TIL GODE DRIKKE Sødmælk Kærnemælk med kaffefløde eller piskefløde eventuelt smagt til med juice eller frugtsaft Kærnemælkskoldskål gerne med fløde Drikkeyoghurt med fløde Kakao, varm eller kold med flødeskum eller flødeis Proteinrig drik (se opskrift på næste side) OPSKRIFT PÅ PROTEINRIG DRIK ca. 1 liter færdig drik Ingredienser: 3 pasteuriserede æg 2 3 spsk sukker 1 dl ymer 140 g Fromage Blanc 0,5% eller Fromage Frais 6 dl kærnemælk 1 /2 dl piskefløde Appelsin-, citron-, frugtsaft eller juice efter smag. Tilberedning: Æg og sukker piskes sammen. Ymer, fromage blanc, kærnemælk og piskefløde tilsættes. Smages til med friskpresset saft, koncentreret saft eller juice (appelsin, æble, ananas). Holdbarhed: 2 døgn i køleskab. FÆRDIGFREMSTILLEDE ERNÆRINGSPRODUKTER Det er muligt at købe færdigfremstillede ernæringstilskud på apoteket. I særlige tilfælde er der mulighed for at få tilskud fra det offentlige. Produkterne skal i så tilfælde ordineres af lægen og skrives på en særlig ernæringsblanket. Foto: Fødevaredirektoratet
7 SÅDAN STYRKER DU APPETITTEN Tag et lille glas juice eller en drink et kvarter før spisetid. Syrlige drikke stimulerer appetitten. Anret maden, så den ser indbydende ud. Spis mange små måltider i stedet for få store. Nyd den mad du kan lide og gerne i gode omgivelser og i godt selskab. Sørg for at holde maven i orden ved hjælp af regelmæssige måltider, rigelig væskeindtagelse og evt. afføringsmiddel. Frisk luft og motion styrker din appetit. Gå en tur før spisetid. Det holder også maven i gang. Udarbejdet af: Klinisk diætist Birthe Grønfeldt, Sygehus Vendsyssel og Klinisk diætist Ingeborg Andersen, Aalborg Sygehus April 2004 COMMUNIKANTEN / Er udgivet med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje»bedre mad til syge«
Når appetitten er lille
Når appetitten er lille er behovet stort Kost til småtspisende Du kan selv gøre meget for hurtigere at blive rask nemlig spise og drikke det rigtige Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du skal
Læs mereKostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Læs mereNÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.
NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereNår appetitten er lille
Hillerød Hospital Når appetitten er lille Gode råd til leverpatienter Patientinformation Forfatter: Kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn - Leverforeningen IntraNord Maj 2011 Hillerød Hospital
Læs mereEnergi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt
Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereNår du skal tage på. små energirige måltider hver dag.
Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereGode råd. - til dig med sparsom appetit
Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt
Læs mereKOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)
KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereMenukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015
Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereMere energi i mindre mad. Hæmatologisk Afdeling
Mere energi i mindre mad Hæmatologisk Afdeling Mere energi i mindre mad Mad er en vigtig del af behandlingen. Den mad der anbefales til syge er ofte anderledes end maden til raske. Ved sygdom og behandling
Læs mereGode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem
Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem Sundhedsfremmende appetit på livet Med pjecen ønsker vi at ruste dig og dine pårørende til at sikre den mest optimale ernæring efter
Læs mereSundhedsfremmende appetit på livet
Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereSkab måltidet på tallerknen
de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs merePatientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D
Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereMenukort. Holstebro/Herning
Menukort Holstebro/Herning - MANDAG Boller i karry (svinekød) serveret med årstidens økologiske salat og løse ris Kartoffel-porresuppe med bacon Kikærtepilaf serveret med årstidens økologiske salat Koldskål
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereMad under kræftsygdom og behandling
Mad under kræftsygdom og behandling Denne information indeholder vigtige oplysninger om, hvordan du får den bedste ernæring, når du er syg. Der er gode råd om, hvordan du kan undgå eller lindre forskellige
Læs mereTallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en
Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag
Læs mereDet handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.
FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereKostvejledning ved Bulimi
Kostvejledning ved Bulimi Indledning Denne pjece indeholder et dagskostforslag, som du bør spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af bulimi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereKLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereKostråd når du har fået ileostomi
Information til patienten og pårørende Kostråd når du har fået ileostomi Regionshospitalet Viborg De kliniske diætister Gode råd om mad og drikke når du har ileostomi Mens du er indlagt Hvordan fungerer
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereMadens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi
Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det
Læs mereMenukort. Uge 36 38 40 42 44 46 2015
Menukort Uge 36 38 40 42 44 46 2015 MANDAG Uge 36 38 40 42 44 46 2015 Kyllingefarsbrød med chili og krydderurter serveres med tzasiki, sæsonens salat og kartoffelrösti Stegt flæsk med persillesauce serveres
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereTræner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.
KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereOnkologisk Afdeling D, Århus Sygehus, Nørrebrogade. Patientvejledning. kost. ved kræftsygdom
Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus, Nørrebrogade Patientvejledning kost ved kræftsygdom Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus Det følgende materiale, der giver oplysninger om kost, i forbindelse med,
Læs mereTilhører. Navn Telefon Enhed. den lille kloge
Tilhører Navn Telefon Enhed den lille kloge appetit på livet kan komme af et godt måltid! Hvordan kan du bruge dette hæfte? Mad og måltider spiller en stor rolle i alle menneskers liv! Jo ældre vi bliver,
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mere/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereOpskrifter - småt og godt
Til patienter og pårørende Opskrifter - småt og godt Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hvorfor småt og godt? Før operation og efter sygdom har din krop brug for ekstra mad og drikke. For at
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereKost hånd bog.... for beboere i plejeboliger
Kost hånd bog... for beboere i plejeboliger Alle fortjener en god kost 2 Kosthåndbogen - for beboere i plejeboliger Op mod 60% af ældre beboere på plejehjem er i ernæringsmæssig risiko. At gøre en ernæringsmæssig
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereDu er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?
Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereHvordan kan jeg få mad nok?
Derfor er det vigtigt at få nok at spise Vægttab i forbindelse med sygdom betyder tab af vigtigt muskelvæv. Ved en slankekur tabes fortrinsvis fedtvæv, men dette er ikke tilfældet under sygdom på grund
Læs mereMad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg
Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange
Læs mereKost hånd bog. for hjemmeboende
Kost hånd bog for hjemmeboende Alle fortjener en god kost 2 Kosthåndbogen - for hjemmeboende Op mod 60% af ældre beboere på plejehjem er i ernæringsmæssig risiko. En ernæringsmæssig indsats er vigtig for
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereErnæring ved genoptræning
Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient
Læs mere1 stk. fisk. 1 stk. kød. Yoghurt. Aftenmåltid Y-tallerken. Aftenmåltid energitæt. Burger. Ekstra grønt. Ekstra kartofler. Ekstra sovs.
1 stk. fisk 1 stk. kød 1 stk. 1 g 75 2 1 stk. 52 g 546 7,8 HOV EDMÅLT ID 2 dl 744 6,6 Aftenmåltid energitæt 125 g kartoffel, 1 g grønt, 1 g kød, sovs 19 16,7 4,1 75 g kartofler, 5 g grønt, 7 g kød, 1 dl
Læs mereDen gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009
Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin
Læs mereMad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg
Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange
Læs merePortionerne i Menuplanen
Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Læs mereKostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg
Kostformer - til borgere med særlige behov Madservice Viborg FORORD Det nytter at gøre en ernæringsmæssig indsats, og derfor skal denne indsats optimeres i Viborg Kommune. Det er en meget vigtig faktor
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereKost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder
KOMMUNEN INFORMERER Kost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder En vejledning for borgere, pårørende og fagprofessionelle Hvad er synkevanskeligheder? Dysfagi er en samlet betegnelse
Læs mereLokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe
Nemme veje til mere energi i maden Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Kom smør eller olie i grød og kartoffelmos Kom fløde og pasteuriserede æggeblommer i færdigkøbt koldskål Kom fløde i kakaomælk
Læs mereKære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).
KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser
Læs mereDer er 25 forslag og andre gode ideer til mellemmåltider at hente i idéhæftet: Hvad skal jeg spise når appetitten er lille?
Idéhæfte til lette mellemmåltider Hvad skal jeg spise når appetitten er lille? Når appetitten er lille, kan det virke mere overkommeligt at spise nogle af sine måltider i form af mellemmåltider, der er
Læs mereEriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt.
Eriks Mad og Musik.september 00 Tema: Brunch Varm Chokolade l sødmælk - spsk kakao 00 g mørk chokolade på 0-70% spsk sukker Piskefløde Hæld mælken i en tykbundet gryde og læg forsigtigt et par teskefulde
Læs mereErnæring ved synkeproblemer (dysfagi)
Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereHvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?
Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mere1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Læs mereKost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter
Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for
Læs mereMenukort. Uge 10 14 16 18 20 22 2016
Menukort Uge 10 14 16 18 20 22 2016 MANDAG Uge 10 14 16 18 20 22 2016 Millionbøf af oksekød og løg og kartoffelmos Pizza med skinke og grøntsager Wokgryde med quorn (svampe) og løse ris Vaniljebudding
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereSmåt er godt, og rundt er sundt
Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere.
Læs mereEriks Mad og Musik 24. juli 2010 Sommermad
Eriks Mad og Musik. juli 00 Sommermad Rejemousse med røget laks Rejemousse: 00 g pillede rejer spsk hakket kørvel spsk hakket dild dl creme fraiche 8% blade husblas 0 g røget laks Dressing: dl ymer eller
Læs mereMenukort. Uge 49 51 2015 / 2 4 6 8 2016
Menukort Uge 49 51 2015 / 2 4 6 8 2016 MANDAG Uge 49 51 2015 / 2 4 6 8 2016 Flæskesteg serveret med skysauce, varm rødkål Moussaka af hakket oksekød og kartofler serveret med nordisk tzasiki Champignonpaté
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mereMadkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution
Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.
Læs mereMad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Læs mereKostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Læs mereDAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Læs mereMåltidspolitik januar 2011
Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have
Læs mereErnæring ved Neuroendokrin tumor
Ernæring ved Neuroendokrin tumor Mette Borre, Klinisk diætist, Aarhus Universitetshospital. Denne vejledning er til dig med neuroendokrin tumor. Den handler om kostens betydning for sygdomsforløbet og
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereOMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`
OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereOpskriftshæfte. - inspiration til energirige retter
Opskriftshæfte - inspiration til energirige Aarhus Universitetshospital Øre-Næse-Halsafdeling H Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Øre-Næse-Halsafdeling H Ambulatoriet: Tlf.: +45 7846 3194 09.00
Læs mereråd om mad og motion Når du bliver ældre
råd om mad og motion Når du bliver ældre 2 Når du bliver ældre Længe leve livet Den officielle pensionsalder er 65 år, og så kan man jo leve 40 år mere, og der sker jo egentlig meget, fra man er 0 til
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereEriks Mad og Musik Jordskok- og kartoffelsuppe. Persillepesto
Jordskok- og kartoffelsuppe Eriks Mad og Musik. 0. 0 00 g. jordskokker 00 g. kartofler (kan varieres med andre rodfrugter) ½ l mælk friskreven muskat salt friskkværnet peber Tilbehør: Bacon, forårsløg
Læs mere