IKA tænketank for e-handel. Indkøbsdatasamarbejdet - Nyt om e-handel. 20. marts Jonas Klinting Økonomidirektør

Transkript

1 IKA tænketank for e-handel Indkøbsdatasamarbejdet - Nyt om e-handel 20. marts 2019 Jonas Klinting Økonomidirektør

2 De kommunale indkøbsdata Nogle nøgletal mia. kr. 45 mio. 312 mio. Kommuner Samlet volume Antal fakturaer Antal varelinjer ,6 mia. kr ~10 UNSPCS Virksomheder E-handel årlige analyser 2

3 Indkøbsdatasamarbejdet kort 91 kommuner deltager i indkøbsdatasamarbejdet svarende til 97% af befolkningen (3 kommuner mangler dog data for 2014 og 1 kommune har ikke data med i 2017) Kommuner der har valgt slet ikke at deltage: Assens Brøndby Fanø Lemvig Lolland Læsø Ærø Kommunerne afleverer deres elektroniske fakturaer til SKI, som bl.a. bruger data til at udarbejde ledelsesinformationsrapporter til de deltagende kommuner En kommunal referencegruppe har siden efteråret 2017 sammen med SKI identificeret analyseemner med særlig interesse i forhold til at effektivisere det offentlige indkøb Der kommer en række fælles produkter til kommunerne, men der kan også efter aftale laves særlige analyser Når kommunerne i løbet af 2019 afleverer deres elektroniske fakturaer for 2018, vil der samlet være fakturaer for over 600 mia. kr. i databasen 3

4 Dagens fokusområde 1. Status på e-handel i kommunerne 2. E-handel på SKI-aftaler 3. Besparelser via e-handel 4

5 Status på e-handel i kommunerne 5

6 Fokus på e-handel E-handel er central i den fælleskommunale indkøbsstrategi Der har været arbejdet med e-handel i mange år I 2001 lavede KPMG en undersøgelse af de offentlige myndigheders forventninger til udbredelsen af e-handel De fleste kommuner forventede i løbet af 2 år en e- handelsgrad på 0-20% 6

7 2014 = indeks 100 Status på e-handel 150 Udvikling i e-handel fra % I 2017 var e-handelsstatus inden for vareområdet: 4 % af forbruget (målt i kr.) er e-handlet 10 % af handlerne (målt i fakturaer) er e-handlet % e-handel ses sjældent inden for tjenesteydelsesområdet 110 Kommunernes e-handel er vækstet med 45% siden Men det er altså fra et lavt niveau kommuner Forbrug Antal indkøb 7

8 Ikast-Brande Silkeborg Herning Frederikssund Aarhus Fredericia Vejen Holbæk Vallensbæk Randers Kommunernes e-handelsgrad i opgjort på forbrug En måde af sammenligne kommunernes e-handelsniveauer er gennem beregningen e-handelsgrad*. 18 % Forbrug (kr.) Den gennemsnitlige e-handelsgrad for varer er 4 procent for alle kommuner med e-handel. Det ses i figuren, der viser kommunens e- handelsgrad på varer i Graden er opgjort på forbrug (kr.). Der er stor forskel blandt kommunerne i hvor meget, der e- handles; Eksempelvis har en enkel kommune e-handlet lidt under 16 procent af deres varekøb. Mens en håndfuld kommuner kun har e- handlet under 1 procent af deres varekøb. 16 % 14 % 12 % 10 % 8 % 6 % *E-handelsgrad udregnes som: E-handlede varer (forbrug kr.) divideret med alle varer (forbrug kr.) i %. Her er data afgrænset til varekøb. 4 % 2 % 0 % Kommuner Gennemsnit 8

9 Vallensbæk Aarhus Randers Holbæk Silkeborg Herning Fredericia Frederikssund Vejen Ikast-Brande Kommunernes e-handelsgrad i 2017 opgjort på antal indkøb En anden og vigtig opgørelse af e- handel er at se på hvor mange gange, der e-handles. Og ligesom med e-handels-forbrug kan det også opgøres med en e-handelsgradsberegning*. Figuren viser alle kommuners e- handelsgrad* på varer i Graden er opgjort på antal indkøb. 35 % 30 % 25 % Antal indkøb Cirka 10 procent af alle varekøb er blevet foretaget som e-handel på tværs af kommunerne. Ligesom foregående figur er der stor forskel blandt kommunerne på, hvor meget der e-handles. I toppen er det lykkes seks kommuner at e-handle over 20 procent af deres varekøb. Mens seks kommuner kun har e- handlet cirka en procent af deres indkøb. 20 % 15 % 10 % 5 % *E-handelsgrad er udregnet ved: E-handlede varer (antal indkøb) / Alle varer (antal indkøb). Her er data afgrænset til varer. 0 % Kommuner Gennemsnit 9

10 E-handelsgrad (antal indkøb) e-handlen stiger med anciennitet 30 % Startede med e-handel i % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % E-handelsgrad (forbrug) 2017 Note: Starttidspunkt er første observation i data 10

11 E-handelsgrad (antal indkøb) e-handlen stiger med anciennitet 30 % Startede med e-handel i % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % E-handelsgrad (forbrug) 2016 Note: Starttidspunkt er første observation i data 11

12 E-handelsgrad (antal indkøb) e-handlen stiger med anciennitet 30 % Startede med e-handel i % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % E-handelsgrad (forbrug) 2015 Note: Starttidspunkt er første observation i data 12

13 E-handelsgrad (antal indkøb) e-handlen stiger med anciennitet 30 % Startede med e-handel i % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % E-handelsgrad (forbrug) 2014 Note: Starttidspunkt er første observation i data 13

14 E-handelsgrad (antal indkøb) e-handlen stiger med anciennitet 30 % Det samlede billede 25 % % 15 % 10 % 5 % % 0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % E-handelsgrad (forbrug) Note: Starttidspunkt er første observation i data 14

15 E-handelsgrad (antal fakturaer) Der er stor forskel på kommunernes e-handelsniveau (varer) 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % E-handelsgrad (forbrug) 15

16 E-handelsgrad (Antal indkøb) Udbredelsen af e-handel varierer meget inden for indkøbsområderne 45% Lille forbrug, Mange indkøb Kirurgiske produkter Stort forbrug, Mange indkøb 40% Kontorhold 35% 30% 25% Produkter til børn og unge Rengøringsmaterialer Sygeplejeartikler 20% 15% Sports og genoptræningsudstyr Husholdningsapparater og forbrugerelektronik Inventar Aftørrings og engangsartikler (forbrugsartikler) Byggematerialer og værktøj 10% Tekniske artikler Hjælpemidler til borgere Beklædning og værnemidler 5% IT og teleudstyr Fødevarer Diverse varekøb Transportmidler 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Lille forbrug, Få indkøb E-handelsgrad (Forbrug kr.) Størrelse på forbrug Stort forbrug, Få indkøb Note: Landsgennemsnit 16

17 E-handelsgrad (Antal indkøb) Er der potentiale for øge e-handelsgraderne yderligere? Hvor stort er potentialet for at øge e- handelsgraderne for hver indkøbskategori? I figuren har vi forsøgt at vise dette ved at sammenligne e-handelsgraderne for den bedste kommune inden for indkøbskategorien med landsgennemsnittet (som vist på foregående side) 90% 80% 70% Lille forbrug, Mange indkøb Kontorhold Holbæk Holbæk Produkter til børn og unge Holbæk Rengøringsmaterialer Stort forbrug, Mange indkøb Kirurgiske produkter Anonym De lyserøde cirkler viser niveauet for den bedste kommune inden for indkøbskategorien. De grå cirkler viser landsgennemsnittet for kategorierne. Og de stiplede pile viser forskellen mellem gennemsnittet og den bedste kommune. Figuren viser, at der er store forskelle mellem gennemsnittet og de bedste kommuner. Selvom der er forskellige i kommunernes indkøbsbehov, tyder figuren på, at der er et stort potentiale for at øge e- handelsgraderne yderlige for de fleste kommuner. Figuren viser, at det er muligt at e-handle over 50 procent i flere kategorier. Potentialet er eksempelvis særligt stort i kategorien fødevarer, som typisk er kendetegnet ved; stort forbrug, mange (små) fakturaer og ad hoc indkøbsadfærd. Note: En række indkøbskategorier er udeladt i figuren af grafiske årsager. 60% 50% 40% 30% 20% 10% Inventar Holbæk Ikast-Brande Sports og genoptræningsudstyr Husholdningsapparater og forbrugerelektronik Anonym IT og teleudstyr Anonym Sygeplejeartikler Frederikssund Fødevarer Randers Aftørrings og engangsartikler (forbrugsartikler) Holbæk 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Lille forbrug, Få indkøb E-handelsgrad (Forbrug kr.) Stort forbrug, Få 17indkøb

18 E-handelsgrad (antal indkøb) Hvad med e-handelssystemerne? 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% E-handelsgrad (forbrug) BUBO RK TT Mere end 1 system 18

19 E-handelsgrad (antal indkøb) Hvad med e-handelssystemerne? BUBO 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 10% E-handelsgrad (forbrug) BUBO 19

20 E-handelsgrad (antal indkøb) Hvad med e-handelssystemerne? RK 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% E-handelsgrad (forbrug) RK 20

21 E-handelsgrad (antal indkøb) Hvad med e-handelssystemerne? TT 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% E-handelsgrad (forbrug) TT 21

22 E-handelsgrad (antal indkøb) Hvad med e-handelssystemerne? 30% Mere end 1 system 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% E-handelsgrad (forbrug) Mere end 1 system 22

23 Opsummeret 23

24 E-handel på SKI-aftaler 24

25 SKI s rammeaftalers andel af kommunernes e-handel Brugen af SKI s rammeaftaler udgør en stor del af den enkeltes kommunes e-handel i % 73% 100% På SKI s rammeaftaler (varer) er den gennemsnitlige e-handelsprocent på 43 procent. Det svarer til, at det gennemsnitlige forbrug for kommunerne i 2017 var 2,6 mio. kr. Der er dog store forskelle på hvor meget kommunerne e- handler på SKI s aftaler. I alt har de 62 kommuner i 2017 e-handlet for 158 mio. kr. på SKI-aftaler (jf. figuren til højre). Det svarer til, at 27 procent af kommunernes samlede e-handelsforbrug er foretaget gennem SKI-aftaler. En forsigtig konklusion, der dækker de fleste kommuner, er: Hvis ens brug af e-handel er lav til middel, og man ønsker at hæve det. Så kan man plukke de lavt hængende frugter og opnå nemme gevinster ved at bruge SKI s aftaler/ehandelskataloger. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 43% (~2,6 mio. kr.) 27% 437 mio. kr. 595 mio. kr. Figuren til venstre viser hvor meget SKI-aftaler udgør af hver kommunens e-handelsforbrug i Den stiplede vandrette streg viser den gennemsnitlige andel for alle kommuner. 20% 10% 158 mio. kr. Figuren til højre viser kommunernes samlede e- handelsforbrug i 2017 opgjort på, hvorvidt det er købt på en SKI-aftale eller ej. Forbruget er for alle 62 kommuner under ét. 0% Kommuner Landsgennemsnit E-handlet gennem SKI Ikke e-handlet gennem SKI E-handel i alt 25

26 E-handel på SKI-aftaler opgjort på områder I 2017 blev der e-handlet for 158 mio. kr. på SKI-aftaler af de 62 kommuner. Ikke overraskende foregår det særligt inden for områderne forbrugsartikler, kontorartikler, computere, sygeplejeartikler m.fl. Det vil sige de områder, som er kendetegnet ved simple, standardiserede produkter og med gentagne, hyppige indkøb. Det er de samme områder, som kommunerne generelt e-handler på (også uden for SKI). Hvis man allerede køber varer på områderne gennem SKI, kan man overgå til e-handel og dermed opnå en højere e-handelsgrad. Figuren til venstre viser kommunernes samlede e-handel på SKI-aftaler opgjort på forbrug og områder* i Figuren til højre viser fordelingen af kommunernes samlede e-handelsforbrug på områder i Kopi/print Telefoni Kommunikationsudstyr Storkøkkenudstyr Bygge/el Tablets Møbler Fødevarer Sygeplejeartikler Det er ikke alle områder, som er lige e- handelsegnede (fx søjlerne fra midten mod Computere højre). Men figurerne viser, at det også er muligt at e-handle på andre områder end de meget e-handelsegnede områder. Og der Kontorartikler også her er et potentiale for de fleste kommuner for at øge e-handlen. Forbrugsartikler *Kun områder med e-handelsforbrug er medtaget i figuren. - kr kr kr kr kr kr. 26

27 Kommunernes brug af leverandører 27

28 E-handelsleverandørmarkedet og hvem der e-handles hos Kommunerne e-handler som vist tidligere mest inden for indkøbskategorierne fødevarer, aftørrings- og engangsartikler, IT og teleudstyr, sygeplejeartikler, kontorhold mv. Dette har også betydning for hvilke typer leverandører, som kommunerne e-handler hos. Figuren til venstre viser e- handelsforbruget fordelt på leverandørernes brancher i Det kommunale e-handelsleverandørmarked består af engroshandel. 95 procent af forbruget foretages hos engrosvirksomheder. Det vil sige virksomheder, som er kendetegnet ved at udbyde simple og standardiserede varer til lave priser gennem stordriftsfordele. Engrosmarkedet er kendetegnet ved høj grad af modenhed med lille leverandør-fragmentation. Figuren til højre viser de største leverandører opgjort på e- handelsforbrug i Figuren viser to ting; Størstedelen af forbruget samler sig på relativt få leverandører, samt at de fleste af de store leverandører også er SKI-leverandører. Igen understreges sammenfaldet mellem: 1) Hvilke varetyper, der er mest e-handelsegnede, og som handles mest, 2) SKI s forretningsområder og 3) hvilket leverandør, der udbyder disse varetyper. Abena A/S * AB Catering Aarhus A/S * Lyreco Danmark A/S * Atea A/S * Mediq Danmark A/S * Jacobs Douwe Egberts Dk ApS Hørkram Foodservice A/S * Multiline A/S BC Catering Herning A/S * Creativ Company A/S Stadsing A/S * BC Catering Skanderborg A/S * Scan Office A/S * Comm2ig A/S * AB Catering Aalborg A/S * Babysam A/S Dansk Nordenta A/S AV Form A/S BC Catering Kolding A/S * Bent Brandt A/S * Telenor A/S * Onemed A/S I.M. Frellsen K/S Lekolar Leika A/S * Nikostine ApS Forbrug (mio. kr.) Der kan argumenteres for: 1) Hvis man allerede bruger en af de oplistede leverandører, kan man i teorien overgå til e- handel. 2) Kan det købes hos en grossist, kan det e- handles. 3,9 47,3 38,0 29,0 20,4 19,2 18,9 18,0 16,8 16,8 15,3 9,4 9,1 8,6 7,6 7,3 6,5 5,3 5,3 5,2 5,2 4,7 4,0 100,7 98,5 Kilde: CVR-registeret * SKI-leverandør i

29 Bliver der også e-handlet hos små og mellemstore virksomheder? Det kræver ressourcer for virksomhederne at omsætte varesortiment til et elektronisk varekatalog, der er kompatibelt med diverse e-handelssystemer. Det kan derfor være svært for små og mellemstore virksomheder (SMV er) at blive en del af ehandelsleverandørmarkedet. Figuren viser forbrug og antal indkøb opgjort på virksomhedsstørrelsesintervaller i Data er opgjort som gennemsnittet på tværs af kommunerne. Figuren viser, at lidt over halvdelen af e-handelsforbruget foregår hos virksomheder med under 250 ansatte. Hovedvægten af både forbrug og antal indkøb foretages hos mellemstore og store virksomheder. En årsag til det kan være de varetyper, der e-handles: Simple, standardiserede varer, hvor der konkurreres hårdt på pris. Disse varetyper bliver som tidligere nævnt netop udbudt af virksomheder, der bruger deres størrelse til at opnå stordriftsfordele. Eksempelvis kræves det, at virksomheden 1) selv kan bringe varerne ud, 2) har it-systemer, der kan understøtte e-handel og kataloger, 3) kan sælge varer i store partier og opnå stordriftsfordele osv. Der kræves en vis virksomhedsstørrelse for at have alle disse. Man kan forvente, at leverandørbilledet ændrer sig i takt med at e-handel bliver mere udbredt i kommunerne og på tværs af flere varetyper og indkøbskategorier. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 53% 44% 41% 36% 7% 7% 7% 4% 2% 1% Forbrug (kr.) Antal indkøb Mikro (0-9) Små (10-49) Mellemstore (50-249) Store ( ) Meget store (1000+) 29

30 E-handel og besparelser 30

31 Er det vigtigt at e-handle? JA! Besparelsestrappen Lavere indkøb indbygger E-handel giver øget compliance Compliance Øget compliance giver besparelser E-handel 4/5 analyserede SKI-aftaler viser en statistisk signifikant sammenhæng mellem e-handel og compliance 6/10 analyserede SKI-aftaler viser en statistisk signifikant sammenhæng mellem compliance og lavere indkøb/indbygger 31

32 Øget e-handel giver besparelser Aftaleområdet Vi har testet effekten af e-handel på 5 forpligtende aftaler: e-handlet Ikke e-handlet 100 kr. På 4 aftaler kunne vi se en statistisk signifikant effekt af mere e-handel (forbrugsartikler, tablets, kontorartikler og fødevarer) på forbruget (indkøb/indbygger) 5%point mere e-handel På 1 aftaler kunne vi ikke se en statistisk signifikant effekt e-handlet Ikke e-handlet 99 kr. Besparelse for gennemsnitskommunen Aftaleområdet (ikke kun aftalen) E-handel i dag Scenarium: 5%-point Besparelse i kr. Besparelse i % Forbrugsartikler 32,7% 37,3% kr. 0,3% Tablets 22,3% 27,7% kr. 0,4% Kontorartikler 49,0% 54,0% kr. 0,3% Fødevarer 5,5% 10,5% kr. 1,0% Total kr. 0,7% 32

33 Øget e-handel giver besparelser Aftaleområdet Vi har testet effekten af e-handel på 5 forpligtende aftaler: e-handlet Ikke e-handlet 100 kr. På 4 aftaler kunne vi se en statistisk signifikant effekt af mere e-handel (forbrugsartikler, tablets, kontorartikler og fødevarer) på forbruget (indkøb/indbygger) 5%point mere e-handel På 1 aftaler kunne vi ikke se en statistisk signifikant effekt e-handlet Ikke e-handlet 99 kr. Besparelse for gennemsnitskommunen Aftaleområdet (ikke kun aftalen) E-handel i dag Scenarium: 50% mål Besparelse i kr. Besparelse i % Forbrugsartikler 32,7% 50,0% kr. 1,0% Tablets 22,3% 50,0% kr. 2,3% Kontorartikler 49,0% 50,0% kr. 0,1% Fødevarer 5,5% 50,0% kr. 9,1% Total kr. 5,4% e-handlet Mål: 50% e-handel Ikke e-handlet 95 kr. 33

34 E-handelsgrad (antal indkøb) Hvad kan man konkret gøre for at øge sin e-handel? 30% Har I i din kommune lokale, målbare målsætninger for brugen af e-handel? 25% 20% 15% 10% 5% Ja Nej 0% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% E-handelsgrad (Forbrug kr.) 34