AFGØRELSE OM GODKENDELSE AF ENER-

Transkript

1 AFGØRELSE OM GODKENDELSE AF ENER- GINETS ANMELDELSE VEDRØRENDE ME- TODEN TIL FORDELING AF UDGIFTERNE TIL BELASTNINGSOMFORDELING OG MODKØB FOR CCR 14. januar 2019 Engros & Transmission 18/18967 PEFA/CAHE AFGØRELSE Forsyningstilsynet godkender hermed Energinets anmeldelse af 14. november 2018 vedrørende metoden til fordeling af udgifterne til belastningsomfordeling og modkøb for kapacitetsberegningsregion Nordic, jf. artikel 74 i Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (CACM GL). SAGSFREMSTILLING I denne sag tages der stilling til Energinets metodeanmeldelse af fælles regler i CCR Nordic (Capacity Calculation Region Nordic) til metoden til fordeling af udgifterne til belastningsomfordeling og modkøb, jf. artikel 74 i CACM GL. Anmeldelsen er vedlagt i bilag 1. CACM GL trådte i kraft den 14. august CACM GL har til formål at skabe et velfungerende og indbyrdes sammenkoblet indre marked for energi. Med det for øje er hensigten med forordningen at fastsætte harmoniserede minimumsregler for kapacitetstildeling, håndtering af kapacitetsbegrænsninger og handel med elektricitet i EU for at fremme udviklingen af en fælles day-ahead- og intraday-kobling, jf. betragtning nr. 3 i præamblen til CACM GL. Energinet sendte den 16. marts 2018 under henvisning til CACM GL artikel 74 anmeldelse af metoden til fordeling af udgifterne til belastningsomfordeling og modkøb for kapacitetsberegningsregion Nordic (CCR Nordic) til Sekretariatet for det tidligere Energitilsyn (nu Forsyningstilsynet). Denne første version af anmeldelsen er vedlagt som bilag 2. Alle regulatorer i CCR Nordic samt den norske regulator NVE vurderede i fællesskab denne anmeldelse og anmodede den 14. september 2018 om en revideret anmeldelse. Den reviderede anmeldelse er dateret 14. november 2018 og er bilag 1. Anmodningen om revision er vedlagt som bilag 3. Ændringsanmodningen vedrørte primært: FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej Valby Tlf post@forsyningstilsynet.dk

2 Side 2/10 - spørgsmål omkring sammenhæng mellem den ansvarlige for den koordinerede kapacitetsberegning (CCC Capacity Calculation Coordinator) og den regionale sikkerhedskoordinator (RSC - Regional Security Coordinator). - spørgsmål til sammenhæng med Kommissionens Forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (SO GL). - spørgsmål til sammenhæng med anmeldelse under CACM GL art. 35 vedrørende planlægning i planlægningsfasen. - ønske om præcisering af cross border relevance. - ønske til præcisering af, hvordan koordinering og samarbejde foregår. - Availability Payments Art 2(2) b ii. indgik i den oprindelige anmeldelse som en omkostningsart, hvilket de nordiske regulatorer havde en række opklarende spørgsmål til. Fastlæggelsen af CCR Nordic er sket ved ACER beslutning nr. 06/2016 af 17. november CCR Nordic består af transmissionsforbindelserne for el mellem: Jylland/Fyn (DK1) og Sjælland (DK2) Jylland/Fyn (DK1) og Sverige (SE3) Sjælland (DK2) og Sverige (SE4) Interne svenske budområder Finland og Sverige Som EU-medlemslande er Danmark, Sverige og Finland forpligtet til at følge EU-forordninger, hvorimod Norge som EØS-land først skal vedtage national lovgivning om, at en eller flere EU-forordninger finder direkte anvendelse i Norge. Det norske parlament, Stortinget, har vedtaget lovgivning om, at Norge tiltræder EU s 3. energipakke, som CACM GL er en udløber af. Imidlertid skal alle EØS-lande samlet set tiltræde 3. energipakke, før den norske lovgivning kan træde i kraft, og EØS-landet Island har endnu ikke tiltrådt 3. energipakke. For nuværende samarbejder Norge på frivillig basis med de andre lande i CCR Nordic om at udarbejde de regionale forslag, idet det forventes, at Norge og dermed forbindelserne mellem budområderne i Norge og budområderne i henholdsvis Danmark, Sverige og Finland i nær fremtid vil blive optaget formelt i det regionale samarbejde i CCR Nordic i ramme af CACM GL. Det gælder både for metoden for koordineret belastningsomfordeling og modkøb efter CACM GL artikel 35 og for metoden til udgiftsfordeling ved belastningsomfordeling og modkøb efter CACM GL artikel 74, at disse metoder har sammenhæng med den generelle kapacitetsberegningsmetode (CCM Capacity Calculation Methodology), der efter CACM GL artikel 21 er vedtaget til at gælde for CCR Nordic. Metoden efter CACM GL artikel 74 har sammenhæng med metoden til regional koordination af belastningsomfordeling og modkøb efter CACM GL artikel 35, idet begge metoder hver især og til sammen har til formål at indføre økonomiske virkemidler i forhold

3 Side 3/10 til de nordiske TSO ers udfordringer med en reduceret fysisk kapacitet på kritiske netværkselementer af relevans for import-eksport mellem de nordiske lande. De nordiske TSO ers oprindelige anmeldelse af den generelle kapacitetsberegningsmetode blev modtaget 16. maj 2018 og blev godkendt 16. juli 2018 af alle regulatorer i CCR Nordic samt af norsk regulator NVE 1. Anmeldelsen af metoden vedrørende fordeling af udgifterne er gældende for følgende situationer, når der anvendes belastningsomfordeling eller modkøb i realtid: 1) Hvis anvendelsen skyldes ønsket om at øge day-ahead eller intraday kapaciteter ifølge CCR nordisk kapacitetsberegningsmetode og vedrører et kritisk netværkselement (Critical Network Element - CNE) eller en eltransmissionskorridor (Power Transmission Corridor PTC) hos en af de nordiske TSO er. 2) Hvis anvendelsen skyldes ønsket om at øge day-ahead eller intraday kapaciteter ifølge CCR nordisk kapacitetsberegningsmetode og vedrører et CNE eller PTC hos mere end en af de nordiske TSO er (fx interkonnektorer). 3) Hvis anvendelsen er med henblik på at sikre allerede udmeldt kapacitet i dayahead eller intraday markederne på interkonnektorer. 4) Hvis anvendelsen er med henblik på at løse flaskehalse hørende til en TSO s netværk i day-ahead- eller intradaymarkederne. 5) Hvis der kommer en anmodning fra en anden kapacitetsberegningsregion. Formuleringen vedrørende realtid bunder i den nordiske praksis med at lave en nettoberegning netop før driftstimen og på dette tidspunkt beregne behovet for regulering af produktion. Til sammenligning anvender det tyske marked en praksis, hvor der i højere grad indgås aftaler om ned- og opregulering løbende før driftstimen, herunder muligheden for at der først reguleres op og på et senere tidspunkt reguleres ned for den samme driftstime. Den foreslåede omkostningsfordeling er: a) Omkostninger og indtægter ifølge punkt 1 ovenfor dækkes af den TSO, der anmoder herom. b) Omkostninger og indtægter ifølge punkt 2 og 3 ovenfor dækkes ligeligt af TSO erne, som opererer det CNE eller PTC eller interkonnektor. c) Omkostninger og indtægter ifølge punkt 4 og 5 ovenfor dækkes af den TSO, der anmoder om modkøb/belastningsomfordeling. 1

4 Side 4/10 Prisen vedrørende aktivering af modkøbs- og belastningsomfordelingsressourcer til brug for at beregne omkostningerne, der skal deles, skal være de aktuelle budpriser på det marked, hvor budene er aktiveret i følge sædvanlige aftaler og principper. Der har ikke været krav om en høring af forslaget og Energinet har ikke foretaget nogen høring. SAGENS PARTER Retsgrundlag for afgrænsning af sagens parter Det følger af artikel 51, stk. 1, i EU s Charter om grundlæggende rettigheder (herefter Chartret ), at når Forsyningstilsynet som national myndighed træffer afgørelse efter en EU-forordning, her CACM GL, skal Forsyningstilsynet iagttage Chartret. Relevant for forvaltningssager er Chartrets artikel 41, hvis stk. 2 indeholder bestemmelser om partshøring og partsaktindsigt samt en berørt parts ret til at få begrundet en afgørelse. Chartret og den danske forvaltningslov (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 med senere ændringer) tillægger hver især en række beføjelser ved behandling af en sag og en sags afgørelse til den, over for hvem der træffes en individuel foranstaltning (Chartrets ordlyd) eller den der er part i den pågældende sag (forvaltningslovens ordlyd). Men hverken Chartret, EU-retten generelt eller forvaltningsloven indeholder en definition af part. Det antages dog med støtte i forarbejderne til forvaltningsloven, dansk forvaltningsretlig praksis og dansk juridisk litteratur, at partsbegrebet i afgørelsessager omfatter ansøgere, klagere, og andre med væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Dansk forvaltningsrets almindelige partsbegreb kan anvendes ved afgørelse af en sag, som en dansk myndighed behandler og afgør efter direkte anvendelig EU-ret. Forudsat en sådan anvendelse af dansk forvaltningsrets almindelige partsbegreb ikke medfører forskelsbehandling i forhold til de regler, der gælder for rent nationale tvister af samme art, ikke i praksis umuliggør anvendelsen af EU-reglerne, og sker i respekt for EU s rettens grundrettigheder ifølge Chartret. Forsyningstilsynets vurdering af sagens parter Forsyningstilsynet har vurderet, hvem der kan anses som part i sagen. Energinet Jura og Myndighed, der ifølge Energinets hjemmeside udgør en del af koncernstaben i Energinet som selvstændig offentlig myndighed (CVR nr ), har sendt anmeldelsen til Forsyningstilsynet som led i sin rolle som systemansvarlig virksomhed ( TSO ) for det danske elsystem. Anmeldelsen omhandler en metode for grænseoverskridende transmission af el. Forsyningstilsynet vurderer, at Energinet Eltransmission A/S (CVR) A/S (CVR nr ) er part i sagen i forvaltningsretlig forstand og anser Energinet som selvstændig offentlig myndighed (CVR nr ) som partsrepræsentant.

5 Side 5/10 Ud fra de foreliggende oplysninger finder Forsyningstilsynet ikke grundlag for at anse andre som parter i sagen. FORSYNINGSTILSYNETS HØRING Sekretariatet for det tidligere Energitilsyn sendte Energinets oprindelige anmeldelse af metoden i høring i perioden 16. marts 2018 til 14. april Sekretariatet for Energitilsynet modtog ingen høringssvar. RETSGRUNDLAG KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1222 AF 24. JULI 2015 OM FASTSÆT- TELSE AF RETNINGSLINJER FOR KAPACITETSTILDELING OG HÅNDTERING AF KA- PACITETSBEGRÆNSNINGER (POPULÆRTITEL CACM GL UNDER HENSYN TIL FORORDNINGENS OFFICIELLE TITEL PÅ ENGELSK) Artikel 3: Mål for samarbejdet om kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger Denne forordning har til formål at: a) fremme effektiv konkurrence inden for produktion af, handel med og forsyning af elektricitet b) sikre optimal udnyttelse af transmissionsinfrastrukturen c) sikre driftssikkerheden d) optimere beregningen og tildelingen af overførselskapacitet e) sikre at TSO'er, NEMO'er, agenturet, regulerende myndigheder og markedsdeltagere får en fair og ikke-diskriminerende behandling f) sikre og forbedre oplysningernes gennemsigtighed og pålidelighed g) bidrage til effektiv og langsigtet drift og udvikling af elektricitetstransmissionssystemet og elektricitetssektoren i Unionen h) sørge for, at behovet for retfærdig og ordentlig markeds- og prisdannelse respekteres i) skabe lige vilkår for NEMO'er j) sørge for ikke-diskriminerende adgang til overførselskapacitet. Artikel 9, stk. 7, litra h: Forslagene til følgende vilkår, betingelser og metoder godkendes af alle regulerende myndigheder i den berørte region: h) metoden til fordeling af udgifterne i forbindelse med belastningsomfordeling og modkøb, jf. artikel 74, stk. 1. Artikel 74: Metoden til fordeling af udgifterne til belastningsomfordeling og modkøb

6 Side 6/10 1) Senest 16 måneder efter at afgørelsen om kapacitetsberegningsregionerne er truffet, udarbejder TSO erne i hver kapacitetsberegningsregion et forslag til en fælles metode til fordeling af udgifterne til belastningsomfordeling og modkøb. 2) Metoden til fordeling af udgifterne til belastningsomfordeling og modkøb skal omfatte løsninger for deling af udgifter til tiltag, der har grænseoverskridende betydning. 3) Udgifter til belastningsomfordeling og modkøb, der er egnede til fordeling mellem de relevante TSO er, beregnes på en gennemsigtig og revidérbar måde. 4) Metoden til fordeling af udgifterne til belastningsomfordeling og modkøb skal som minimum: a) fastlægge, hvilke udgifter som følge af anvendelsen af afhjælpende tiltag, for så vidt angår udgifter, der er taget i betragtning ved kapacitetsberegningen, samt tiltag, for hvilke der er fastlagt en fælles ramme for anvendelse, der er egnede til fordeling mellem TSO erne i en kapacitetsberegningsregion, jf. den i artikel 20 og 21 omhandlede kapacitetsberegningsmetode b) definere, hvilke udgifter som følge af belastningsomfordeling og modkøb, som har til formål at garantere bindende overførselskapacitet, der er egnede til fordeling mellem TSO erne i en kapacitetsberegningsregion, jf. den i artikel 20 og 21 omhandlede kapacitetsberegningsmetode c) fastsætte regler for fordeling af udgifter i hele regionen i henhold til litra a) og b). 5) Den metode, der udarbejdes i henhold til stk. 1, skal omfatte: a) en mekanisme til verificering af de faktisk behov for belastningsomfordeling og modkøb blandt de involverede TSO er b) en mekanisme til efterfølgende overvågning af anvendelsen af omkostningskrævende afhjælpende tiltag c) en mekanisme til vurdering af virkningen af de afhjælpende tiltag på baggrund af driftssikkerheden og økonomiske kriterier d) en proces, der gør det muligt at forbedre de afhjælpende tiltag e) en proces, der gør det muligt for de kompetente regulerende myndigheder at overvåge hver kapacitetsberegningsregion. 6) Den metode, der udarbejdes i henhold til stk. 1, skal også: a) give incitamenter til effektivt at håndtere kapacitetsbegrænsninger, herunder afhjælpende tiltag og incitamenter til investeringer b) være i overensstemmelse med de involverede TSO ers ansvar og forpligtelser c) sikre en retfærdig fordeling af omkostninger og fordele mellem de involverede TSO er d) være i overensstemmelse med andre relaterede mekanismer, herunder som minimum: i) metoden til fordeling af flaskehalsindtægter, jf. artikel 73 ii) mekanismen for kompensation mellem TSO'erne, jf. artikel 13 i forordning (EF) nr. 714/2009 og Kommissionens forordning (EU) nr. 838/2010 e) fremme en lønsom udvikling og drift af det forbundne europæiske system på lang sigt og en lønsom drift af det fælleseuropæiske elektricitetsmarked f) fremme overholdelsen af de almindelige principper for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, der er fastsat i artikel 16 i forordning (EF) nr. 714/2009 g) muliggøre fornuftig finansiel planlægning h) være kompatibel på tværs af tidsrammerne for day-ahead- og intradaymarkederne og

7 Side 7/10 i) overholde principperne om gennemsigtighed og ikke-diskrimination. 7) Inden den 31. december 2018 harmoniserer TSO erne i hver kapacitetsberegningsregion yderligere, og så vidt som det er muligt mellem regionerne, de metoder til fordeling af udgifterne til belastningsomfordeling og modkøb, der skal anvendes i de respektive kapacitetsberegningsregioner. FORSYNINGSTILSYNETS BEGRUNDELSE FOR AFGØRELSEN Når det gælder sagens processuelle aspekter, er Forsyningstilsynet kompetent myndighed til at træffe en national afgørelse om den nærmere metode til udgiftsfordeling ved belastningsomfordeling og modkøb inden for CCR Nordic, der individuelt retter sig til Energinet Eltransmission A/S som part. På samme vis er regulatorerne i de øvrige nordiske lande hver især afgørelsesmyndighed i forhold til hver deres respektive TSO. Forsyningstilsynets nationale afgørelse i forhold til Energinet Eltransmission A/S som part har som grundlag, at alle regulatorer CCR Nordic samt norsk regulator NVE har rådført, samarbejdet og koordineret med hinanden for at nå til enighed om godkendelsen af metoden, som er fælles for CCR Nordic samt Norge. Denne fælles godkendelse fra alle regulatorer CCR Nordic samt norsk regulator NVE er vedlagt som bilag 4 og udgør en del af begrundelsen for denne afgørelse. Kompetencen for alle regulerende myndigheder inden for en kapacitetsberegningsregion til at træffe en fælles afgørelse om en metode til udgiftsfordeling ved belastningsomfordeling og modkøb i relation til kapacitetsberegning, og hvor denne fælles afgørelse har virkning for den pågældende region i dens helhed, fremgår af CACM GL artikel 9, stk. 7, litra h. Dertil fremgår det af sagens faktiske forhold, at den generelle kapacitetsberegningsmetode for CCR Nordic blev godkendt 16. juli 2018 af alle regulatorer i CCR Nordic samt af norsk regulator NVE, og at Energinet 14. november 2018 indgav anmeldelse af metoden til udgiftsfordeling ved belastningsomfordeling og modkøb til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan derfor konstatere, at tidsfristen på 16 måneder fra godkendelsen af den generelle kapacitetsberegningsmetode for CCR Nordic til anmeldelse af en metode til udgiftsfordeling ved belastningsomfordeling og modkøb for CCR Nordic er overholdt efter CACM GL artikel 74, stk. 1. I forhold til Energinets første version af anmeldelsen vurderer Forsyningstilsynet, at Energinet har præciseret forholdene mellem den ansvarlige for den koordinerede kapacitetsberegning og den regionale sikkerhedskoordinator. Dette er sket både i præambelbetragtningerne og i hovedteksten (artiklerne). Sammenhængen mellem den anmeldte metode og Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer ( SOGL ) er også beskrevet bedre og præciseret. Energinet har

8 Side 8/10 også ensrettet anmeldelserne under CACM artikel 35 og 74, så de bedre følger hinanden. Cross border relevance er defineret via henvisning til definitionen i forslaget under CACM GL artikel 35. Forsyningstilsynet finder, at dette er en tilfredsstillende løsning. Når det gælder sagens materielle aspekter, omfatter den anmeldte metode til udgiftsfordeling ved belastningsomfordeling og modkøb løsninger for deling af udgifter mellem de berørte TSO er. Udgifterne til belastningsomfordeling og modkøb vil blive pålagt den eller de TSO er, der har udfordringer med fysiske kapacitetsbegrænsninger i eget systemområde, og som er søgt afhjulpet ved hjælp af belastningsomfordeling og/eller modkøb. Der er 3 tilfælde: Omkostninger vedrørende belastningsomfordeling og modkøb, som er aktiveret i realtid med henblik på 1. at øge day-ahead eller intraday kapacitet og hvor der kun er en ejer af det kritiske netværkselement eller PTC skal betales af den anmodende TSO 2. at øge day-ahead eller intraday kapacitet eller for at garantere firmness, og hvor der er mere end en ejer af det kritiske netværkselement eller PTC skal fordeles ligeligt blandt de TSO er, der opererer det pågældende kritiske netværkselement eller PTC. 3. at afhjælpe kapacitetsbegrænsninger ejet af en TSO, skal betales af den anmodende TSO. I alle tilfælde gælder, at prisen for den aktiverede belastningsomfordeling og modkøb skal være de aktuelle budpriser betalt af den pågældende TSO på det marked, hvor buddene bliver aktiveret. Den anmeldte metode ses at indeholde gennemsigtige og revidérbare mekanismer for udgiftsfordeling for forskellige tilfælde, hvor de enkelte tiltag i form af belastningsomfordeling og modkøb vil finde anvendelse. Forsyningstilsynet skal herefter sammenholde den anmeldte metode og de nærmere materielle betingelser for en regional metode for CCR Nordic til udgiftsfordeling ved belastningsomfordeling og modkøb ifølge CACM artikel 74, stk Det følger således navnlig af CACM artikel 74, stk. 2 og 3, at metoden til udgiftsfordeling ved belastningsomfordeling og modkøb skal omfatte løsninger for tilfælde, der har grænseoverskridende betydning. Endvidere at metoden skal være egnet til fordeling mellem de berørte TSO er og skal beregnes på en gennemsigtig og revidérbar måde. Dertil anviser CACM artikel 74, stk. 4, litra a-c, stk. 5, litra a-e, og stk. 6, litra a-i, at der skal fastsættes detaljerede mekanismer for at fordele udgifterne mellem de berørte

9 Side 9/10 TSO er som følge af indførelsen af tiltag i form af belastningsomfordeling og modkøb i de enkelte tilfælde. I forhold til de nærmere og detaljerede mekanismer for udgiftsfordelingen mellem de berørte TSO er bemærker Forsyningstilsynet, at Agenturet for samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) den 14. november 2016 udgav en anbefaling 02/2016: On the Common Capacity Calculation and redispatching and countertrading cost sharing methodologies. Heri skriver ACER, som high-level principle nr. 3: Som et generelt princip, skal omkostninger til belastningsomfordeling og modkøb deles på basis af forureneren betaler-princippet, hvor ikke-planlagte flows anses som økonomisk forvridende eksternaliteter, og hvor der bør betales i forhold til, hvor meget forureneren bidrager til overload. ACER anbefaler også, at grænseoverskridende udvekslinger ikke skal betragtes som økonomisk forvridende eksternaliteter. Forsyningstilsynets bemærker, at den nævnte anbefaling retter sig mod ikke-planlagte flow, hvilket der fortrinsvis udfordringer med på kontinentet. I nordisk sammenhæng er hovedparten af de grænseoverskridende eltransmissionsforbindelser, DC- eller jævnstrømsforbindelser, hvilket indebærer, at flow på forbindelserne kan styres direkte af TSO erne. Modsat AC- eller vekselstrømsforbindelser, hvor flow ikke direkte kan styres. Forsyningstilsynet kan konstatere, at de nordiske TSO er, herunder Energinet, i anmeldelsen af metoden til udgiftsfordeling ved belastningsomfordeling og modkøb basalt set anvender en metode, hvor den eller de, der ejer det kritiske netværkselement, og som skaber behovet for belastningsomfordeling og/eller modkøb, betaler. Forsyningstilsynet vurderer, at dette er en hensigtsmæssig og pragmatisk metode, som ikke er i modstrid med ACER s anbefaling. Forsyningstilsynet vurderer, at det giver TSO erne de rigtige incitamenter, når det er den eller de parter, der ejer et kritisk netværkselement, som skal betale for belastningsomfordeling og/eller modkøb. Forsyningstilsynet finder det ligeledes tilfredsstillende, at begrebet availability payments, som indgik i det oprindelige forslag, ikke indgår i det senest anmeldte forslag. Hvis betalinger for at stå til rådighed skulle fordeles blandt nordiske TSO er ville dette kunne give anledning til mange usikkerheder og tvister, hvis for eksempel en produktionsenhed modtager rådighedsbetalinger af hensyn til flere formål, hvorledes skal disse rådighedsbetalinger så fordeles på retfærdig vis og på en måde, der giver de rette incitamenter? På denne baggrund kan Forsyningstilsynet, som led i den aktuelle, nationale afgørelse i forhold til Energinet Eltransmission A/S som part, konstatere, at den anmeldte metode til udgiftsfordeling ved belastningsomfordeling og modkøb opfylder de nærmere materielle betingelser og vilkår efter CACM GL artikel 74, stk Forsyningstilsynet skal dog bemærke, at den samlede økonomiske effekt af metoden først vil vise sig, når alle metoder med grænseflade til den aktuelle metode til udgiftsfordeling ved belastningsomfordeling og modkøb er implementeret. Herunder at TSO erne

10 Side 10/10 har tilvejebragt de nødvendige IT-ressourcer og etableret de nødvendige organisatoriske enheder. Forsyningstilsynet skal også gøre opmærksom på, at metoden til udgiftsfordeling ved belastningsomfordeling og modkøb skal ses i sammenhæng med den anmeldte metode for koordination af belastningsomfordeling og modkøb for CCR Nordic efter CACM artikel 35. Metoden i medfør af CACM artikel 35 godkendes parallelt med nærværende metode. Der henvises til Forsyningstilsynets afgørelse af 14. januar Forsyningstilsynet forventer derfor alt andet lige, at der med en sammenhængende godkendelse af begge de aktuelle metoder efter CACM artikel 35 og artikel 74 vil blive taget et skridt i retning af øget samarbejde inden for CCR Nordic om ressourcer til belastningsomfordeling og modkøb. Herunder at TSO erne afdækker alle ressourcer til mulige tiltag, og at der foretages en central anbefaling af relevante tiltag. Samlet set vurderer Forsyningstilsynet, at anmeldelsen af den aktuelle metode til udgiftsfordeling opfylder de specifikke bestemmelser, der følger af artikel 9 og 74 i CACM GL samt bidrager til, at formålene i artikel 3 i CACM GL kan nås. Forsyningstilsynet kan derfor som led i denne nationale afgørelse, der retter sig til Energinet Eltransmission A/S som part, godkende den anmeldte metode til udgiftsfordeling ved belastningsomfordeling og modkøb. Med venlig hilsen Peter Fausbøll Specialkonsulent Tlf pefa@forsyningstilsynet.dk Bilag 1: Anmeldelsen Bilag 2: Første version af anmeldelsen Bilag 3: Anmodning om ændring af første version af anmeldelsen Bilag 4: Fælles nordisk positionspapir