AFSENDER (INSTRUKTØR/PRODUCER)

Transkript

1 Titelsekvenser i spillefilm - som introduktion til genre- og filmanalyse Af Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose Som et værktøj i dansk- og mediefagets filmanalytiske arbejde med genre, tema, form og stil kan det være en god idé at tage udgangspunkt i en spillefilms titelsekvens da denne ofte giver en komprimeret introduktion, der sammenfatter filmens tematik, handling og genre. Titling your movie involves more than conveying information to your audience. The opening credit sequence should be an integral aspect of the film as a whole. Good titling sequences immediately spark interest in the story to come. Titelsekvensen er tilskuerens første møde med filmen og dens funktion er således foruden at præsentere kredits at etablere stemning og antyde genre, karakterudvikling og handling for det forventningsfulde publikum. Netop samspillet med publikums forventninger er essensen i genrekommunikation og derfor egner titelsekvenser sig fremragende som oplæg til diskussion af filmens genrer. Analyser af titelsekvenser kan desuden inddrages i fagdisciplinen billedanalyse, hvor sekvensens samspil mellem grafik, font, billeder og musik kan fungere som inspiration i forhold til analyse af multimodale udtryk. Titelsekvenser og filmgenre Film der tilhører den samme genre har noget til fælles, fx eksempel handlingsgang, karakterer og stil og det er disse fællestræk i filmværket man ofte fokuserer når man foretager genreanalyse. Men genren er også de forventninger som tilskueren har til værket på baggrund af alle de film som han/hun tidligere har set og desuden det indhold som producenten sender som markedsføringsmateriale og som fortæller os tilskuere hvad vi kan forvente os. Dette kan illustreres således: AFSENDER (INSTRUKTØR/PRODUCER) PUBLIKUM FILM Genren som publikumsforventning Især nyere filmgenreteori fokuserer på genren som mentale skabeloner som hjælper os til at forstå filmen: vi forstår således umiddelbart at Humphrey Bogart er helten i Casablanca da han går klædt i hvidt. Vi har set film tilstrækkeligt mange amerikanske film til at vide at i

2 eventyrfilm er helten altid klædt i hvidt. Genren er på denne måde en slags kommunikationssystem mellem instruktøren og publikum. Også farvebrugen på bogstaverne er bundet til genren. Rød symboliserer fare og blod mens gul symboliserer action og derfor præger disse farver action-genren (som fx i 60 sekunder Dominic Sena, 2000). Ofte anvender action film også kursiver da dette understreger dynamikken i handlingen. Titelsekvenser gennem historien Hvor filmtitler tidligere blot var en kedelig del af filmens efter-produktion er præsentationen af titler og kredits i dag en vigtig del af filmens design og der kastets i dag mange ressourcer og meget kreativitet ind i at producere effektive filmkredits. Historisk set kan vi tale om en udvikling der er gået t meget simple tekstpræsentationer til mere komplekse sekvenser der indgår i samspil med hele filmens design, handling og tematik. I filmens barndom havde man ofte slet ikke titelsekvenser: filmen bestod simpelthen af små minisekvenser af autentiske scener fra (ofte) bylivet, fx et tog der ankom på perronen (Toget ankommer, 1895) eller duer på Rådhuspladsen. Ofte var instruktøren selv tilstede ved fremvisningen og det var derfor slet ikke nødvendigt med kredits. Lumiere: Toget ankommer (1895) I de følgende år blev filmene mere avancerede og komplekse og krediteringen skulle præsentere et større filmteam og dette skete først med simple titelkort. Titelkortene var håndlavede og ofte trykte på glasplader. Det var muligt at male skygger på bagsiden for at skabe dybde og at gøre bogstaverne mere tredimensionelle ved at fx putter glimmer på bogstaverne. Senere (med lydfilmen) udvikledes med mere avancerede titelsekvenser der skabte samspil mellem billeder, lyd og også typografi. Og de fleste af os kan da også i dag let afkode om en film er en western eller en romance alene på baggrund typografien:

3 Fonten/typografien signalerer følelser og medbetydninger og vi afkoder let forskellen i stemning mellem præsentationen af en komedie (med væltede, skæve bogstaver) og en romance, fx i romancens elegante og kvindelige håndskrift i Dirty Dancing (Emile Ardolino, 1987) Produktionsselskaberne skabte også mere dynamiske titelsekvenser hvor teksterne præsenteredes på baggrund af levende billeder som Troldmanden fra Oz (Fleming, 1939) hvor teksten blev vist på baggrund af drivende skyer og i Moderne Tider (Chaplin, 1936) på baggrund af et stort ur (der tematisk antyder den industrielle tidsalder). Efter 2. verdens krig udviklede teknikken til produktion af titelsekvenser eksplosivt, hvilket blandt andet hang sammen med at kredits blev længere og nu mere kom til at fungere som et selvstædigt element i filmen - som vi fx kender fra James Bond filmene, hvor den ikoniske åbningssekvens nærmest er blevet et logo for filmen. Titelsekvenserne fik desuden ofte en symbolsk karakter skabt gennem et komplekst samspil mellem tekster, grafik, lyd og billede (se fx de berømte intros til Hitchcocks klassikere som Psycho, Menneskejagt og En kvinde skygges og den berømte indledningssekvens til Verden ifølge Garp (Hill, 1982), hvor vi ser en baby svæve over himlen) De vertikale streger i titelsekvensen til Psycho (Hitchcock, 1960) antyder hovedpersonens splittede sind.

4 Den digitale tidsalder I 1970 erne og 1980 erne revolutioneredes titelsekvenserne på grund af de muligheder for design som digitaliseringen skabte, fx dtp, og dette kunne man fx opleve i titelsekvensen til Superman (1978) hvor der skabtes en animeret 3D-illusion gennem digital teknologi. Desuden skete der ændringer i forlængelse af behovet hos publikum for mere dynamiske introduktioner tilpasset den nye MTV generation (der var vant til lynhurtig klipning og meget dynamiske billedspring). I 1990 erne bidrog CGI (computer generated image) til endnu flere innovative elementer I produktionen af titelsekvenser, og fx var Adobe After Effects publiceret i 1993 og gav designere mulighed for at producere titelsekvenser på computeren langt billigere end tidligere. I Se7en (Fincher, 1995) introducerer titlen på baggrund af levende billede med grafisk forfaldsæstetik, filmet med et uroligt kamera der tematisk understreger uroen og forfaldet. Med musik af Nine Inch Nails og en række nærbilleder og forvrængede, håndskrevne bogstaver skabes en to-minutters sekvens præget af sindsyge. Titlen har erstattet bogstavet V med 7 der refererer til de 7 dødssynder, men også skaber en slags visuel poesi. Brud på konventionerne Konventionen har været at titelsekvensen skulle introducere filmen men der har selvfølgelig også været instruktører som har tænkt anderledes. I Once upon a time in the West valgte Sergio Leone at vente med at introducere titlen til filmens slutning (hvilket giver god mening da titlen antyder at handlingen jo er sket). I 1979 fravalgte Francis Ford Coppola titelsekvensen fuldstændigt i hans mesterværk Dommedag nu som introduceredes med billeder af junglen underlagt musik af Doors (hvilket skulle understrege fatalismen). Andre vælger kun at bringe titlen i i kredits, fx Spielberg med Hook (1991), Minority Report (2002) og Terminalen (2004). Nogle fravælger helt at bruge titelsekvenser hvilket går helt tilbage til Orson Welles i Den store mand. Godard valgte i Jeg elskede dig i går (1963) simpelthen at indtale kredits over åbningsindstillingen der fremviser produktionen af filen. Sekvensen afsluttes med at kameraet selvbevidst kigger på publikum.

5 De forskellige kategorier Vi kan overordnet skelne mellem følgende kategorier: 1) Titler på tom baggrund Dette er den simpleste form for titelpræsentation typisk hvide bogstaver på en sort skærm. Formen er faktisk stadig brugt i dag, fx i Klædt på til mord (De Palma, 1980) samt en række film af Woody Allen ofte for at give det en autentisk eller gammeldags tone og stemning. I 1970 erne begyndte Woody Allen at anvende den klassiske form for titeldesign i film som Sleeper. 2) Titler på baggrund af stillbilleder Titler på baggrund af fx tegninger var et af de første kreative elementer i udviklingen af mere avancerede filmtitler og sekvenserne blev med lydfilmen nu ofte akkompagneret af underlægningsmusik. Dette kan vi i moderne film se i Sidste tango i Paris (Bertolucci, 1972) hvor titelsekvensen en kombinerer musik med to malerier af Francis Bacon der symbolsk repræsenterer de to hovedkarakterer i filmen. 3) Titelsekvenser på bagrund af levende billeder Titler over levende billeder blev i 1930 erne et fremtrædende æstetisk fortræk ved titelsekvenser fx de simple drivende skyer i Troldmanden fra Oz (Fleming, 1939). De levende billeder kan også direkte være en del af handlingen som i Den gode, den onde og den grusomme (Leone, 1966), hvor vi titelsekvensen introduceres til de tre hovedkarakterer. I den digitale kultur ser vi selvfølgelig mere komplekse varianter på titelsekvenser i levende billeder, fx i Forrest Gump (Robert Zemeckis, 1994) hvor vi i følger en digitaliseret fjer som begynder og lukker filmen. Fjeren symboliserer skæbnen som er temaet i filmen samtidigt med at den faktisk også indgår som handlingselement i filmen (altså på handlingsplan).

6 4) Titler bygget op omkring animation I 1990 erne blev det meget populært at animere titelsekvensen men det er noget vi allerede kender fra en klassiker som Den lyserøde panter (Blake Edwards, 1968). Animationer er populære i komedier, men findes også i actionfilm som fx Spider-Man (Raimi, 2002) og Mission Impossible (De Palma, 1996) Øvelse: få kendskab til produktionsprocessen i film gennem titelsekvenser Udarbejd en liste over de aktører som har medvirket til at skabe en film: instruktør, skuespillere, filmklipper, producent etc. Vær opmærksom på at alle bidragydere til en film skal præsenteres i sekvensen. Selve produktionen af titelsekvensen vil kræve udstyr: Du kan producere en helt simpel organisk titelsekvens ved at skrive/tegne på papir og herefter filme disse. Hvis du ønsker et mere avanceret udtryk kan du anvende software som Photoshop, After Effects ligesom også klippeprogrammet Final Cut Pro også har et titelmodul. Vælg en passende font til titlerne som passer i form og farve til genren. Planlæg designet til baggrunden på dine titler: skal de overtones på eksisterende film eller præsenteres på andet materiale (fx billeder eller grafik). Planlæg også hvilken lyd du vil have tilføjet til sekvensen. Vis din titelsekvens for et publikum for at få feedback og juster hvis det er nødvendigt.