Tegneseriefilmatiseringer en introduktion til analyse
|
|
- Caroline Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tegneseriefilmatiseringer en introduktion til analyse Af Hans-Christian Christiansen Fag: Dansk Niveau: Ungdomsuddannelser I artiklen gives en introduktion til en analyse af tegneseriefilmatiseringer og en sammenlignende analyse af film og tegneserier. En sammenligning mellem tegneserier og film kan fungere som en nyttig indgang til at forstå de grundlæggende mekanismer i billedmediernes betydningsdannelse bl.a. fordi de fleste elever har et godt kendskab til de to medier fra deres fritid. Ved fx at sammenligne det tegnede billede med filmens fotografiske billeder sættes på en tilgængelig måde fokus på hhv. fotografiets og tegningens troværdighed, ved at kigge på tegneseriens filmiske teknikker (montage, point of view m.m.) gives et indblik i filmens sprog på en let tilgængelig måde etc. Ligeledes vil den sammenlignende analyse af film og tegneserie kunne fungere som en nyttig og let tilgængelig indgang til mediekonvergens, dvs. den måde medier præger hinanden. Indledning De fleste Tintin-fans har modtager Steven Spielbergs og Peter Jacksons computeranimerede Tintin-film (Tintin: Enhjørningens hemmelighed) med begejstring og som en ny måde at formidle tegneserier på. Filmatiseringen af Tintin er imidlertid langt fra det første forsøg på at overføre tegneserier til film og de fleste lidt ældre læsere kan sikkert huske filmatiseringer som Tintin og de blå appelsiner (1964) og tegnefilmen Tintin og soltemplet (1969). Tintin og de blå appelsiner (1964)
2 Der findes således en lang række eksempler på denne form for udveksling mellem film og tegneserier som begyndte allerede i 1940 erne. Fænomenet har dog især fået kommerciel betydning i løbet af de sidste 25 år med filmatiseringer af klassikere som Superman, Batman, Spider-Man, The Hulk og Hellboy. Hvor det tidligere især var superheltene, der prægede billedet af tegneseriefilmatiseringer, tjener nu også de mere komplekse og afrundede grafiske romaner som forlæg for spillefilm: Ghost World (Terry Zwigoff, 2001), American Splendor (Pulcini & Berman, 2003), Sin City (Rodriguez, 2005), 300 (Zack Sny Hvordan analyserer man disse film? Når vi skal sammenligne en tegneserie og en tegneseriefilmatisering kan vi gøre det på meget forskellige måder men den mest traditionelle metode er nok at se på hvordan indholdet i de to medier skildres: er der overensstemmelse eller fjerner tegneseriefilmatiseringen sig markant fra forlægget? Hvordan er tegneserien blevet fortolket, hvorfor er de forskellige valg blevet foretaget, spiller tidsforskellen mellem tegneseriens udgivelsestidspunkt og filmens produktion nogen rolle, formår filmatiseringen at trodse tegneseriens berømmelse og bibringe en ny billedverden og hvor tæt lægger filmen sig på forlægget. Vi kan her tale om tre forhold mellem filmatisering og tegneserie: Hvor tæt lægger man sig på forlægget? - Oversættelsen som er den trofaste overførsel af et litterært værk til billeder (og fx brugte Robert Rodriguez ikke screenplay i sin filmatisering af Sin City, men brugte de faktiske rammer fra Frank Millers værk som storyboard nærmest som en direkte oversættelse). Filmen indarbejder da også i selve æstetikken stilelementer fra tegneserien, bl.a. split screens og samme tendens ser man i Hughes-brødrene filmatisering af From Hell og Ang Lee s filmatisering af The Hulk. - Anvendelsen af split screen i den afsluttende credit-scene i Ang Lees The Hulk (2003), der bevidst giver associationer til tegneseriemediet. Tegning: Stig Høybye-Olsen - Genfortolkningen, hvor man med udgangspunkt i et forlæg forsøger at fortolke og kommentere på det oprindelige værk på en personlig eller anderledes måde. - Inspirationen, hvor det oprindelige forlæg kun bruges som løst springbræt for filmen.
3 For at forstå hvordan filmen adskiller sig fra sit tegneserieforlæg kan det vær entydigt helt grundlæggende at kende til de to mediers fortælleform: Film og tegneserier: to forskellige medier Hvis vi skal se på forskelle og ligheder mellem film og tegneserier er det nødvendigt først helt grundlæggende at se på hvad der karakteriserer de to medier. Vi fortolker eksempelvis tegninger og fotografier meget forskelligt: typisk vil vi opfatte fotografier som langt mere troværdige end tegninger) og ligeledes har det at billederne i film er levende stor betydning for den måde historierne fortælles på. Som udgangspunkt for at vurdere forskelle og ligheder mellem en tegnesier og en film er det derfor nyttigt at se på hvad der karakteriserer medierne. Dette kan bruges som udgangspunkt for at lade elever diskutere hvordan filmen eller enkelte scener har transformeret den konkrete tegneserie til levende billeder. Filmens lærred vs. tegneseriens ramme Filmens lærred fungerer konventionelt som et vindue til verden, og vi glemmer ofte at filmlærredet faktisk er en ramme. Tegneseriens ramme har ligeledes som formål at føre læseren ind i handlingen og på denne måde give læseren en synsvinkel på den skildrede verden. Men i modsætning til filmen er rammen også en del af fortællingen. Variationen af billedrammens størrelse anvendes således som et element i dramatiseringen, og denne dynamiske brug af rammen er et særtræk ved tegneserien (se også Skabelon til tegneserieanalyse på dette site). Den dynamiske brug af billedrammer har altid været et vigtigt fortællemiddel i tegneserier anvendtes allerede i begyndelsen af århundredet af blandt andet George Herriman og Winsor McCay. George Herriman ( ) arbejdede i sin klassiske, lidt surrealistiske, tegneserie Krazy Kat som en af de første med dynamiske rammer. Variationer i rammens størrelse anvendes bl.a. til at skabe temposkift og fokusering.
4 Tegnede billeder vs. filmens fotografiske billeder Set i forhold til filmen er det selvfølgelig også en afgørende forskel mellem film og tegneserier, at der i tegneserien er tale om tegnede billeder bl.a. fordi tegnede billeder har en anden virkelighedsrelation end de filmiske fotografiske billeder. Vi tolker således et fotografi og en tegning af en nøgen kvinde helt forskelligt. Filmbilleder vil med forbehold for digital redigering altid være spor af en eksisterende virkelighed, mens tegneseriebillederne altid bærer præg af tegneren. Det er derfor det kan være svært at skelne de enkelte billeder i en Spielberg-film fra billeder i en Hitchcock-film mens det tilsvarende er temmelig let at skelne stregen fra et Tintinalbum (Hergé) fra stregen i et Asterix-album (Uderzo). Closure og montage i film og tegneserier Closure er et begreb, der anvendes i forbindelse med visuel kognition, og som betegner den måde, hvorpå vores bevidsthed sammenføjer tegneseriebillederne. Som understreget af blandt andet tegneserieteoretikeren Scott McCloud er dette essensen i tegneserien, da tegneserien består af forskelligartede, ofte skitseprægede billeder, som vi skal fuldende. Det er mellem tegneseriebillederne at betydningen skabes. Dette findes også i film (fx når der laves elliptiske klip, hvor man klipper fra et elskende par der lægger sig i sengen til den næste morgen). (Scott McCloud: Tegneserier fornøjelse, fremstilling, forståelse Billedsammensætningen i tegneserien er ofte blevet sammenlignet med den filmiske montage men der er afgørende forskelle:
5 Hvor tegneseriens montage sker i rum dvs. ved at tegneserieskaberen sammensætter to billeder på siden som vi så selv skaber bevægelsen i skabes filmisk montage i tid/bevægelse. Dette sker fx i den berømte montage-sekvens fra Potemkin, hvor de tre figurer af en løve sammensættes for at symbolisere folket rejser sig. Modsat i tegneserien (og i fremstillingen her) kan man dog ikke se de tre løver samtidigt. Sergei Eisenstein: Potemkin (1925) Montage i tegneserien er således meget forskellig fra montage i film. Billederne eksisterer side om side i rum modsat i filmen, hvor det ene billede erstatter det andet i et tidsligt forløb. Dog findes dog enkelte eksempler i filmen på brug af flere rammer. Den franske filminstruktør Abel Gance introducerede i Napoleon (1927) brugen af tre billeder der projiceredes op på lærredet og skabte på denne måde en slags analogi til tegneseriens billedsekvenser. Montage i film og tegneserier fungerer således forskelligt men alligevel er der også store ligheder i den måde filmen og tegneserien fortæller på og der har altid været gensidig inspiration mellem film og tegneserier.-
6 Gensidig inspiration: Winsor McCay der bl.a. skabte tegneserien Lille Nemo i drømmeland, var en af de første tegneserieskabere, der anvendte filmiske teknikker (synspunkt, montage, kamerabevægelse m.m.) og har sandsynligvis inspireret en række filmskabere. Bl.a. er det svært ikke at se paralleller mellem denne scene fra Lille Nemo i drømmeland og King Kong (1933) At se film er at opleve bevægelsen at læse tegneserier er at skabe bevægelse Levende billeder defineres som teknologi som optagelse og fremvisning af en række stillbilleder, hvor billedrækkefølgen opleves som et kontinuert forløb. Filmens statiske billeder projiceres op på lærredet med 24 billeder i sekundet, dvs. et fotogram projiceres op på lærredet 1/48 sekund efterfulgt af 1/48 sekunds mørke. Filmen er således et medie, der skaber tidslig fremdrift og er i den forstand et handlingsorienteret medie. I filmen ser vi ikke kun ting der bevæger sig (mennesker, dyr, blade på et træ), men også billeder der bevæger sig ved at kameraet bevæger sig. Vi er derfor som publikum ikke kun vidne til et syn af bevægelse, men selve det syn, vi ser, bevæger sig også. Bevægelsen bidrager på denne måde til at skabe en særlig virkelighedsoplevelse, og til trods for at bevægelsen ofte kan synes naturstridig så er illusionen af bevægelse så overbevisende, at den ikke er mulig at skelne fra rigtig bevægelse. Den filmiske forførelse af tilskueren. Filmtilskueren i konstant mental bevægelse gennem identifikationen med kameraet, og på denne måde underlagt filmens fremvisning og konstante fremdrift. I modsætning hertil er læsning af tegneserien helt styret af læseren. Tegning: Stig Høybye Olsen
7 Selve læsningen af tegneserier er bundet til at vi selv puster liv i tegneseriens figurer og skaber enhed ud af tekst og billeder. Idet vi lader blikket glide fra den ene tegneserieramme til den næste, fabulerer vi så at sige videre på de ofte spinkle streger som kunstneren har lagt i billedrammerne og skaber vores egen lille film. Læseren kan når som helst stoppe fortællingen og på denne måde skabe pusterum og distance til indholdet og netop denne mulighed for at sætte fortællingen på stand by og fordybe sig i enkeltbillerne fremholdes af mange tegneserieteoretikere som et særtræk ved tegneseriemediet. Mediernes særtræk og deres betydning for filmatiseringen Film formidler sin fortælling primært i tid (gennem de levende billeder) og er tvunget til at skabe fremdrift for at fastholde tilskuerens interesse i mørket. Tegneseriefilmatiseringer er derfor ofte langt mere handlingscentrerede end deres tegneserieforlæg og fx er Hughes-brødrenes filmatisering af Moores stemningsmættede puslespil af menneskeskæbner From Hell blevet transformeret til et whodunit-drama med også en romantisk tråd. Tilsvarende var Tim Burtons Batman fra 1989 delvist inspireret af Alan Moores grafiske roman Batman: den der ler sidst (1988) men det psykologiske drama fra et mellem Jokeren og Batman (der i den grafiske roman i høj grad formidles gennem en samtale) transformeres i filmen til medrivende action. Og i samme film bliver Jokeren fremstillet som forældrenes drabsmand, hvilket så Batman hævner og hvor dette måske nok passer til actionfilmens entydige hævntema, bryder det med seriens mytologi og kontinuitet (hvor det er den lurvede gangster, Joe Chill, der er morderen). Handlingen i tegneseriefilmatiseringer tilpasses på denne måde filmmediets krav om spilletid, fortællekonstruktion, spændingskurver og medrivende fortællinger Til forskel fra filmen, der gennem den gennem bevægelsen fra projektoren dikterer fortællingens tempo, så lader tegneserien det være op til læseren selv at bestemme, hvor lang tid, hun eller han vælger at bruge på hvert billede. Her ligger grunden til en af de fundamentale fortællemæssige forskelle mellem film og tegneserier: Tegneserien er ikke bundet til normaltid, og kan uden problemer trække et sekund ud over 5 sider. Denne introduktion til forskelle og ligheder mellem tegneseriens og filmens sprog kan bruges som udgangspunkt for at diskutere hvordan en tegneseriefilmatisering har filmatiseret sit forlæg. Undervisningsspørgsmål: Hvorfor har filmskaberen valgt at fjerne nogle scener og bibeholdt andre? Hvilke scener tror du har været mest besværlige at overføre fra tegneserier til levende billeder? Hvordan forholder filmen sig som helhed til tegneserien: inspiration, oversættelse eller genfortolkning (se ovenfor)?
8 Hvad betyder det for vores oplevelse af fortællingen at den nu er transformeret fra statiske tegninger til levende fotografiske billeder. a) Giver det andre skildringer af personerne, b) Hvad sker der med eventuelle indre monologer, c) Og hvordan transformeres de særlige fortællermæssige virkemidler i tegneserier, fx fortællerstemmer i fortællerbokse? Læs mere: Læs kronik om Spielbergs filmatisering af Tintin: Tintin i bevægelse:
Filmatiserede tegneserier en introduktion til analyse
Filmatiserede tegneserier en introduktion til analyse Af Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose Illustration: Stig Høybye-Olsen Indledning De fleste Tintin-fans har modtager Steven Spielbergs og Peter
Læs mereFilmatiserede tegneserier teori og analyse
Filmatiserede tegneserier teori og analyse Af Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose Illustration: Stig Høybye-Olsen Indledning De fleste Tintin-fans har taget imod Steven Spielbergs og Peter Jacksons
Læs mere1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for to personer
1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for to personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,
Læs mereForestillinger 2004 - Værk i kontekst
INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereÅben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017
Åben skole s tilbud til skolerne 2016/2017 Kære skoler i Ringsted kommune s Åben-skole-katalog indeholder i år både nye og velkendte tilbud. Fælles for dem alle er, at der er fokus på læring, viden og
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereMørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd
Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle
Læs mereSORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by
SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Fotos fra Skagen omkring 1900 Undervisningsmaterialet
Læs mereAUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole
AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereKunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra
Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe
Læs mereÅrsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk
Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Velkommen i 7. kl. Årsplan introduceres, mål, indhold og visioner for
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereNÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 3
NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 3 Jean Voigt - Mørkets og Lysets Mester 1 4/09-20/1 0 Næstved Kunstforening inviterer til fe rnisering af Jean Voigt lørdag den
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mereARABISK. Valgfagsundervisning
ARABISK Formålet med valgfaget er, at det skal være anvendelsesorienteret, så eleverne opnår forståelse for, hvordan deres sproglige færdigheder umiddelbart kan bruges i en faglig eller social kontekst.
Læs mereHELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen
1/6 HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6. klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med fænomenet helte. Der er mere til begrebet end
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereKAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen
Gitte Rose og H.C. Christiansen (red.) ANALYSE AF BILLEDMEDIER en introduktion KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen Samfundslitteratur 1 KAPITEL 1 INDLEDNING Gitte Rose og H.C. Christiansen
Læs mereSurroundings Surrounded & Light Extension
I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer
Læs mereÅrsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse
Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,
Læs mereKom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael
Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt
Læs mereKUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereLokalbanken fylder 90 år
Lokalbanken fylder 90 år og forærer kunst til borgerne tid til nærvær Forord Lokalbanken har fornøjelsen af at præsentere 11 kunstværker, der er blevet indkøbt i anledning af bankens 90-års fødselsdag.
Læs mereNyhedsbrev fra MidtLab
Nyhedsbrev fra Oktober 2011 Kultursammenføring i psykiatrien i Silkeborg De kommende medarbejdere i Psykiatriens Hus i Silkeborg tog kreativt tilløb til det kommende samarbejde Innovationstræf Find penge
Læs mereUgebrev. Nr. 3, skoleåret 2013-14. 30. august 2013. Østerskov i denne uge har været den helt store filmkulisse.
Ugebrev Nr. 3, skoleåret 2013-14. 30. august 2013 Østerskov i denne uge har været den helt store filmkulisse. Det er føget om ørerne med rappe replikker, modige stuntmen og flotte effekter. De forskellige
Læs mereSvend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion
Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereFordyb dig i. Bibelens fortælling. Videoer med. Studiehæfte
gdette hæfte giver ad ang til videoerne Fordyb dig i Bibelens fortælling Videoer med Bibelens fortælling Studiehæfte til samtale og fordybelse 50 år med Bibellæser- Ringen Studiemateriale til Bibelens
Læs mereKarmakonti? Hvad er det her pædagogiske værktøj...? Vi elsker at swipe, multitaske mens vi er online - altid..! Hvornår har vi fri?
Karmakonti? Vi elsker at swipe, multitaske mens vi er online - altid..! Hvornår har vi fri? Vores ipad og synkroniserede smartphone er livliner. Vi har private mails og apps der hjælper os med ugens tilbudsaviser
Læs mereLærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.
Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle
Læs mereBILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet.
BILLEDANALYSE FAKTA Det allerførste du skal gøre, er finde ud af fakta om billedet. Kunstneren - Hvad hedder kunstneren? - Hvornår levede hun? - Fra hvilket land stammer hun? Billedet - Hvad er billedets
Læs mereFRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål
1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er
Læs mereFaaborg-Midtfyn Bibliotekerne
Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne Benchmarkrapport 2014 27. maj 2014 Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A - 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 BIBLIOMETERMÅLINGEN
Læs mereManga Crossover: Visuelle skriveværksteder i Helsingør
Manga Crossover: Visuelle skriveværksteder i Helsingør Formål og baggrund Formålet med projektet Manga Crossover var at stimulere interessen for kreative skrive og tegneprocesser hos unge samt at fremme
Læs mereFilmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier
Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereSÆRIMNER. Historien om Hen
SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie
Læs mereForum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk
Forum for sproglærere 1. september 2010 Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen Anslag Dramatisk Action og eventyrfilm Gådefuldt Krimier
Læs mereDe hvide mænd - af Kenneth Bøgh Andersen
Viborg, december 2009 Du er nøjagtig, hvad dette samfund behøver Kenneth Bøgh Andersens De hvide mænd er noget så sjældent som en nyere science-fiction-ungdomsroman. Forfatteren kalder selv bogen for en
Læs mereADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE
ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE Baggrund Processen med at lave filmen: Grader af Åbenhed i Adoption - 2 mødre & 2 fædre Erfaringer med at lave filmen for Ankestyrelsen Adoption, Tilgængelighed
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 1. semester og 2. semester Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereCoraline en introduktion til sammenlignende analyse mellem film, grafisk roman og bog
Coraline en introduktion til sammenlignende analyse mellem film, grafisk roman og bog Fag: Dansk Niveau: Mellemtrin/udskoling Artiklen er baseret på oplæg v. CFU seminar I Viborg d. 16/11-2016 (med input
Læs mereEn refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.
1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der
Læs mereAfrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015.
Afrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015. I foråret 2014 indledtes et samarbejde mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark.
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK
VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK INDHOLD 4 Introduktion til vejledningshæftet 5 Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvor skal I mødes?
Læs mereUndervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater
Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige
Læs mereMusikvideo I undervisningen
Musikvideo I undervisningen Definition af musikvideoen Man kan ikke uden videre karakterisere billedsidens stil efter den ledsagende rockmusiks stilart. Det skyldes at visuel stil er noget ganske andet
Læs mereÅrsplan for billedkunst 3. kl. 2011-2012. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl.
Årsplan for faget billedkunst i 3.kl. Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereWorkshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf
Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse
Læs mereBILLEDSKOLEN HORSENS SOMMER/EFTERÅR 2016
BILLEDSKOLEN HORSENS SOMMER/EFTERÅR 2016 BILLED SKOLEN Billedskolen tilbyder i sommeren/efteråret 2016 en fritidsundervisning, hvor begreber som design, illustration, tegneserier og animation nu bliver
Læs mereAnalytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011
Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereLæseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereSkolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks
FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.
Læs mereDen magiske krystalkugle
Den magiske krystalkugle En historie i 12 kapitler Af Hans Ole Herbst & Henriette Langkjær Illustreret af Katrine Clante Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser:
Læs merePETER LUNDBERG OLIEMALERIER
PETER LUNDBERG OLIEMALERIER 2 Oliemaleri str. 150 x 150 cm. 2012. Millingbæk fantasi / A Closer Look A Closer Look At The World Behind Siden 1969 har maleren Peter Lundberg håndteret lærred, farver og
Læs mereMin far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand
Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereVi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder
Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder 2 3 1. Hvad kommer du til at tænke på, når du ser bygningerne? 2. Er det bygninger, som du har lyst til at komme
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereCykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til indskolingen
Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mere4.2 Du må også være discipel
42 Du må også være discipel - Lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 5 42 Du må også være discipel Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften skal handle om, at Guds plan stadig involverer os Disciple
Læs mere18. Effektiv Medlemskommunikation
18. Effektiv Medlemskommunikation Det ser let ud, når det virker kommunikationen. Men når det ikke gør, kan det være svært at spotte, hvor det går galt. Men forskellen på, om man når og engagerer målgruppen,
Læs mereMaterielt Design 2. 6. klasse
Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle
Læs mereTV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over tv-reklame for Kvickly sendt på TV 2
TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 31. januar 2012 Sagsnr: 2011-015714 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereTro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året
Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige
Læs mereUGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål
Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereJeg tror vi alle sammen ved, at ham her - Buster lærte os, at nørder og rødhårede drenge er følsomme små helte.
Jeg hedder Signe Lindkvist. Jeg har arbejdet med Børne-tv & Radio i ca. 20 år for store børn og små til både DR og på Tv2. I dag vil jeg prøve at svare på hvornår dansk børne-tv og børnefilm har betydning
Læs mereNår en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Læs mereDrengen der tegnede. Frederik von der Hude. Frederikhude@gmail.com tlf. 28 59 12 12
Drengen der tegnede af Frederik von der Hude Frederikhude@gmail.com tlf. 28 59 12 12 1 SC. EXT. PARK. DAG Det er en sjælden varm efterårsdag, solen skinner, luften er helt ren og de rød-gule blade dækker
Læs mereMålet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer
Læs mereAnalyse af episke tekster
Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i
Læs mereØjnene der ser. Vejledningen henvender sig til aldersgruppen ca. 5-10 år. Materialet er gratis og frit tilgængeligt på www.afrikaforbørn.
Øjnene der ser Dette undervisningsmateriale er udviklet af Louisiana Børnehus til projektet Afrika for børn. Materialet er gratis og frit tilgængeligt på www.afrikaforbørn.dk Skulpturer set med forskellige
Læs mereIndhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12
smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere
Læs mereHammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence
Hammershøis Æstetik Sublime is beyond reason and discourse - it is silence KunstKritik & Formidling ved Mette-Marie Zacher Sørensen, D. 280915 af Charlotte Holm Mortense, Koncept samt vægtekst til udstilling
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereÅrsplan for billedkunst i 3. klasse 2015-2016
Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2015-2016 Fagligt emne Læringsmål Hvordan Evaluering Fotografi og Eleverne skal selv tage et Fotografierne ramme Tage et billede med digitalkamera billede af hinanden
Læs mereFILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn
FILM-X ANIMATION - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X animation består af: Et produktionsværktøj, hvor man optager billeder, lyd og klipper filmen færdig Film om animationsteknikker
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs merekommunalbestyrelse et forsikringsselskab medlemsblade
PRØVEKLAR side 8 KOPIARK 01 Paropgave Notér så mange eksempler på modtagere, som I kan komme i tanke om. Tal derefter i klassen om, hvad man kan henvende sig til de forskellige modtagere om. Offentlige
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mere