Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for

Transkript

1 Bilag 21. Ordliste. Arbejdsbælter Beskrivelser af (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bundkote Ejendomsforhold Bælter langs vandløbene, hvor vandløbsmyndigheden må køre i forbindelse med vedligeholdelsen Arbejdsbælternes bredde fastlægges i regulativerne. Hermed menes forhold, som fastlægges i vandløbsloven eller gennem afgørelser, og som derefter indføres i regulativet Eksempler: vandløbenes skikkelser, vandføringsevner, 2 meter bræmmer, hvad der er reguleringer Hermed menes forhold, som vedtages gennem vedtagelse af regulativet Eksempler på specifikke bestemmelser i de enkelte regulativer: strømrendebredder, antal grødeskæringer Eksempler på generelle bestemmelser i fællesregulativet: tidspunkter for terminer for grødeskæring, arbejdsbælter, hegning ved løsdrift Punkter i vandløbsbunden er angivet med beliggenhed i forhold til Dansk Normal Nul Bredejerne ejer vandløbene uanset vandløbenes klasse. Grødeskærebåd i Susåen. Grødeskærebåden har en arm, hvorpå fingerklipperen er monteret. Grøden opsamles med en grødespærer ved en grødeoptagningsplads. Side 1 af 6

2 Grødeskærebådens hoved med fingerklipper. Fingerklipperen føres henover vandløbets bund, hvor grøden klippes af. Grødeskæring Slåning af vand- og sumpplanter i vandløbene Hydraulisk beregning Beregninger af vandet: hvor stort opland hvor meget vand der kan komme pr. tidsenhed ved store afstrømninger om vinteren hvor stor gnidningsmodstand bund og grøde giver det løbende vandvandet Der findes formler til beregningerne Kote Et tal, der angiver et punkts højde over et givet udgangsniveau. Dette er i Danmark oftest Dansk Normal Nul (DNN). Maskinel grødeskæring med mejekurv. Mejekurven er en fingerklipper, der er monteret på en arm på en maskine med larvefødder. Maskinen bevæger sig langs vandløbet. Grøden lægges op på marken. Mejekurvens hoved med fingerklipper Nabokommuner Slagelse. Sorø, Ringsted, Faxe, Vordingborg Side 2 af 6

3 Kommuner Næstved Kommune - antal Overhængende brinker Pletgrødeskæring Næstved Kommune kom ved kommunesammenlægningen d til at bestå af 5 gamle kommuner: Fladså Kommune Fuglebjerg Kommune Holmegård Kommune Suså Kommune Næstved Kommune Den nye kommune kom desuden til at indeholde dele af 2 amter: Storstrøms Amt Vestsjællands Amt De vandløb, som er optaget som offentlige De vandløb, som vandløbsmyndigheden beslutter at optage som offentlige Vedligeholdelsen påhviler vandløbsmyndigheden 80 offentlige vandløb i Næstved Kommune Heraf vedligeholdes de 73 af Næstved Kommune og de 7 af nabokommunerne Brinker, hvor den nederste del er udhulet af vandet. Fisk og smådyr holder til under de overhængende brinker. Vandløbsmyndighedens mulighed for på korte strækninger og på alle tider af året at bekæmpe usædvanligt store eller uønskede grødemængder for at sikre eller fremme miljøet i vandløbet De vandløb, som ikke er optaget som offentlige vandløb af vandløbsmyndigheden Vedligeholdelsen påhviler bredejerne Projekt Gensnoning af Jydebækken Side 3 af 6

4 Regulativ Alle offentlige vandløb skal have regulativer, som skal indeholde: Beskrivelser af skikkelse og/eller vandføring Bestemmelser om bredder af strømrender og antal grødeskæringer Bestemmelser til gennemførelse af vedligeholdelse Regulativerne er retsgyldige dokumenter Regulativer - antal Næstved Kommune administrerer der 73 offentlige vandløb efter 77 regulativer. De 7 offentlige vandløb, som vedligeholdes af nabokommunerne, administreres efter hvert sit regulativ. Regulativer - Typer Teoretisk skikkelse Geometrisk skikkelse Naturvandløb Teoretisk geometrisk skikkelse Dynamisk geometrisk skikkelse QH Teoretisk skikkelse Vandløbet er beskrevet ved skikkelser og/eller vandføringsevne. Vandløbet behøver ikke overholde skikkelsen, hvis vandføringsevnen er opfyldt. Hvis vandføringsevnen ikke er opfyldt, skal skikkelsen overholdes inden for de rammer, der angives i de enkelte regulativer. Geometrisk skikkelse Vandløbet er beskrevet ved skikkelser, som skal overholdes inden for rammer, der angives i de enkelte regulativer Naturvandløb Har ingen krav til skikkelser eller vandføringsevne Kan have angivelse af bundkoter Teoretisk geometrisk skikkelse Fastlagte bundkoter. Over disse skal forefindes et mindste tværsnitsareal, som er defineret ud fra de teoretiske skikkelser, der er angivet i regulativet. Dynamisk geometrisk skikkelse Angivelse af et teoretisk profil, som kan være dynamisk, men som skal have en vandføring, der svarer til et trapezformet profil. QH Vandløbet er beskrevet ved vandføringsevne. Vandløbet kan antage vilkårlige former, hvis vandføringen er overholdt Side 4 af 6

5 Rørlagt vandløb med rødder rodskæring Stenet, snoet bund Stenene giver: 1. Bevægelser i vandet, så indholdet af ilt i vandet bliver bedre 2. Leve- og skjulesteder for smådyrene 3. Skjule- og ynglesteder for fiskene Strømrende, snoet, Grøden er slået i strømrenden, som er næsten grødefri medmindre grødebanker Grøden unde for strømrenden er ikke skåret Vedligeholdelsen er udført i overensstemmelse med regulativet Strømrende, kanalagtig Termin Tidsperiode inden for hvilken vedligeholdelsen udføres Vandløbs klasser Vandløbene opdeles i 2 klasser: Skal have regulativ Vedligeholdes af vandløbsmyndigheden Side 5 af 6

6 Vedligeholdelsen betales af skatteborgerne Kan ikke have regulativ Vedligeholdes af bredejerne Vedligeholdelsen betales af bredejerne For både offentlige og private vandløb gælder at: Bredejerne ejer vandløbet Vandløbsloven gælder Vandløbsmyndigheden Kommunalbestyrelsen er vandløbsmyndighed for de vandløb, der er omfattet af vandløbsloven. Vandranunkel En bøjelig vandplante med bløde stængler og opdelte blade. Planten følger strømmen og lægges helt ned ved store afstrømninger. Giver gode leve- og skjulesteder for smådyr og fisk En god vandplante, som ikke hindre afledningen af vand Side 6 af 6