Baggrundsstof angående Skulpturlandsby Selde 2015 og Selde

Transkript

1 Baggrundsstof angående Skulpturlandsby Selde 2015 og Selde ved Marianne Jørgensen/kunstner og kurator Selde har haft kunst tæt inde på livet tidligere, allerede i 1987 kom Richard Winter til byen og udstillede i det nyåbnede Galleri da Winti. Richard Winter kom til byen sammen med flere andre kunstnere i en årrække derefter. De boede i Selde om sommeren og arbejdede og udstillede på Galleri da Winti og det har Seldeborgerne aldrig glemt. De seneste års kunstneriske fremstød i Selde har derfor en naturlig forankring i fortiden. Det arbejde, der er lavet de seneste år, har desuden gjortbyen meget attraktiv for kunstnere, idet der er skabt fysisk plads til kunst og kunstnere ved at etablere et værksted og et kunstnerhus. Derudover giver de ca. 40 araler i det offentlige rum, som er frisat til kunstværker af Seldeborgerne og Skive Kommune, gode arbejdsmuligheder for kunstnere. Uden for metropolerne er der kun få muligheder for at møde samtidskunsten. Den stedsspecifikke kunst som Selde får i disse år, skaber et enestående samarbejde mellem kunstnerne og borgerne i Selde. Om kunsten er en katalysator i lokalsamfundet er svært at svare på, men den gør noget ved byen og borgerne der deltager, og den gør noget ved kunstnerne, som kommer til landsbyen. Om kunstens nærvær i Selde over tid vil give landsbyen flere tilflyttere eller turister, ved jeg ikke, men det giver en større aktivitet i byen, og tomterne går fra at være åbne sår til at være aktiver, hvor kunstnerne kan skabe skulpturelle rum. Jeg tror desuden, at kunsten er med til at skabe et større nærvær borgere imellem, da flere af projekterne er borgerindragende. Skivevej 13 (Birgitte kristensen) SKY (Marianne Jørgensen) Kunst i Selde i Samarbejdet mellem Skive Kommunes områdefornyelse i Selde og Århus Kunstakademi havde sin start i Lene Noer blev ansat som projektleder og stod for undervisningen af studerende fra Århus Kunstakademiet. Billedkunstneren Birgitte kristensen blev korttidsansat som kunstner på projektet og lavede i denne forbindelse værket Skivevej 13. De deltagende masterclasstuderende lavede forskellige overraskende, værker og især kunstneriske events, som fik mange ellers skeptiske borgere inddraget i kunstprojektet. Jeg blev ansat i andet semester og kom til Selde i slutningen af 2013, for at lave et kunstværk i det offentlige rum. Lene Noer var Projektleder på projektet. Jeg havde et nyt hold masterclasstuderende fra Åarhus Kunstakademi bag mig, som fulgte og støttede opførelsen af kunstprojektet. Desuden lavede de studerende egne værker, bl.a. et meget vellykket kunstevent Valborg Aften, som inddrog hele egnen i festlighederne. Jeg lavede to værkerne»sky«og»utopia«, som begge havde åbning d. 30. juni 2014.»UTOPIA«, blev til gennem et fantastisk samarbejde, over 6 måneder, mellem borgerne, projektlederen, masterclasstuderende og mig. Projektet involverede over 30 borgere fra Selde uden alles indsats havde dette store projekt ikke kunne realiseres. SKY blev til igennem et dejligt samarbejde mellem mig og en borger i byen som personligt ønskede værket og som siden har passet og plejet det.

2 Skulpturlandsby selde 2015 På de næste sider er der en gennemgang af alle kunstnere, arkitekter og deres værker. Hver kunstner eller arkitekt har skrevet et artist/arkitekt -statement og en værkbeskrivelse. Flere af værkerne er under udførelse, så der vil komme nye pressebilleder efter ferniseringen d. 5 september. Skulpturlandsby Selde Jeg blev meget glad for at arbejde i Selde og kunne se potientalet i både byen og borgerne, her var en mulighed for at arbejde borgerindragende på en måde jeg ikke tidligere havde oplevet. Derfor tilbød jeg mig selv som kurator på et to årigt projekt Skulpturlandsby Selde Jeg har valgt at tage den undervisnings relaterede del væk, som Århus kunstakademiet stod for, og har dermed adskilt projektet fra Århus kunstakademi. Ideen med Skulpturlandsby Selde er at etablere et projekt, hvor professionelle kunstnere kommer til Selde og udfører skulpturforsøg i det offentlige rum. Det er desuden en væsentlig del af projektet at flytte lidt af kunst-produktionen ud af de store byer, ud til områder som Selde. Desuden er det noget særligt at Selde er en by med borgere der har udtrykt ønske om at få kunst som deres fælles omdrejningspunkt. Kunstnerne får således mulighed for at arbejde i en landsby, hvor interessen for kunst er stor og hvor kunsten og diskussionen om værkerne, har betydning Skulpturlandsby Selde er et samarbejde mellem borgerne i Selde, kunstnerne og mig. En af årsagerne til at dette projekt kan realiseres, er at byen er godt forberedt og har etableret et kunstnerhus/residens og et kunstværksted. Disse to steder, som ligger tæt på hinanden, er vitale i forhold til kunstnernes arbejdsfrihed og desuden en væsentlig årsag til, at kunstnerne ønsker at tage helt til Selde for at arbejde. Desuden er det væsentligt, at der er stillet ca. 40 steder i det offentlige rum til rådighed af Celde borger og skive kommune til skulpturelle forsøg. Mentorordningen, hvor borgerne i Selde støtter kunstnerne, tager ansvar for værket og kunstnernes arbejdsvilkår og dermed hele kunstprojektet, er hjertet i Skulpturlandsby Seldes eksistens. Hver kunstner får en eller flere mentorer alt efter hvordan deres projekt udvikler sig. Desuden får hele projektet særlig støtte af en lille flok på 15 mennesker i Selde som hjælper mig og kunstnerne når det er vigtigt at samle flere folk eller finde en person med særlige kompetencer. Vi har en liste på over 100 mennesker i området, som vil give råd eller hjælp hvis det ønskes. Man skal huske, at Selde og de andre landsbyer på egnen har kun borgere tilsammen, så vi taler om en stor procentdel af befolkningen som er interesserede og involverede. Min funktion i projektet er at skaffe kunstnerne, pengene og etablere samarbejdet mellem kunstnere og borgere. Desuden står jeg for seminar, fernisering, presse og bogudgivelser. Jeg har været rigtig meget i Selde og nyder godt af byen og de gode folk. Uden den velvilje og støtte jeg modtager i Selde kunne et projekt af denne størrelse slet ikke lade sig gøre. 1 Camilla Berner 2 Cecilie Bendixen 3 Jørgen Carlo Larsen 4 Torgny Wilcke og Ellen Hyllemose 5 Karin Lorentzen 6 Eva Steen Christensen 7 Henrik Menné 8 Sophus Ejler Jepsen og Marianne Jørgensen 9 Gitte Juul 10 Karen Havskov Jensen og Klavs Weiss 11 Peter Olsen 12 Kasper Sørensen og Lauritz Rask Økonomi: Projektet er over en toårig periode, støttet af Statens Kunstfond med en nyoprettet projektstøtteordning for udstillings-platforme. Vi har desuden modtaget økonomisk støtte fra Skive Kommunes kultur- og fritidsudvalg og fra Landsbyudvalget. Marianne Jørgensen, Kurator og kunstner, tlf

3 Artist statement Projektbeskrivelse Vandrende Buket, Selde #2 1 Camilla Berner I min billedkunstneriske praksis er jeg optaget af kulturens samspil med naturen. Hovedparten af mine projekter involverer natur, det er mit materiale, helt bogstaveligt, men i lige så høj grad som repræsentation. Naturen er på sin vis konteksten for mine tanker, men det er kulturen, der har min egentlige bevågenhed. Jeg interesserer mig for vores værdisætning af naturen og for vilkårene for naturens og kulturens sameksistens. Hvorledes man italesætter begreber som naturlighed, hjemmehørende arter, biodiversitet, nyttebrug etc. Værdidiskussioner som er repræsentative udsagn for hvordan vi ser os selv som mennesker og kultur, og på hvilken måde vi tager bolig i denne verden. Gennem kunstens muligheder for at observere og mediere undersøges forståelsen af hvad det er, der styrer denne værdisætning. Med det billedkunstneriske sprog kan jeg fremstille poetiske udlægninger, der i en proces mod udsagn stiller nye spørgsmål og perspektiverer materialet. Fra 30 april til 10 juli i år (2015) fandt en stafet sted i byen Selde. En stafet bestående af buketter fra nabo til nabo i landsbyen. I byen, der består af ca. 147 husstande, har 68 heraf deltaget med en buket i stafetten, som blev startet af billedkunstner Camilla Berner selv med en buket til Østerled 1, hvor stafetten også sluttede. Af de 68 buketter er det blevet til fotogengivelse af 59 af dem. I udstillingen er alle billeder af buketterne gengivet på postkort. På ferniseringsdagen - og i løbet af udstillingsperioden - opfordres folk til at sende et postkort. På den måde fortsættes stafetten ud over Seldes grænser omend nu i et tilfældigt forgrenet netværk. Vandrende buket er et projekt hvor naboer giver hinanden en buket blomster. Plukket i egen have eller langs vejen. En ny buket mellem hver nabo. Buketter er dekoration, men det er også et sprog, det er noget man giver til nogen man kan lide, man gerne vil betænke, om det er af glæde, lykønskning eller sorg. Alt efter begivenhed har buketten forskellig karakter. Buketter har en lang kunsthistorisk tradition som stilleben motiv og gerne portrætteret med undertoner af symbolsk betydning for de forskellige arter. Vandrende buket er en undersøgelse af nabofællesskabet i Selde. I et lille samfund er man både meget bekendt med hinanden og samtidig i en vis udstrækning afhængig af hinanden. På godt og ondt. Der hersker et særegent og stærkt, men også meget skrøbeligt fællesskab i disse små samfund. Projektet er et manifest om at måtte værne om dette, men samtidig bliver stafetten også en lakmusprøve på, hvordan står det så egentlig til i Selde? En stafet om at give og modtage - Kan det lade sig gøre?... Forstærkes gode relationer og svinder betydningen af de dårlige? Skaber det fred og bånd eller udstiller det blot eventuelle stridigheder, som end ikke en lille buket midlertidigt kan være brobygger for? Vandrende buket giver desuden via Selde-borgerne selv et eksklusivt lille indblik i naturen i og omkring Selde, i haverne og langs vejene. Og hvilken af denne natur, der finder vej til en buket. Det giver en lille pejling af hvilke værdier de enkelte planter og natur tillægges, men lader også buketterne fungere som små arkiver og herbarieblade. Buketterne er derfor dokumenteret så vidt muligt med en hvid baggrund stillet til rådighed af kunstneren og som fulgte buketterne med rundt på stafetten - det er blomsterne og buketterne der er i fokus, ikke folks stuer. For hver enkel buket noterer Berner en komplet artsliste, som er med til at forstærke oplevelsen af dem som et herbarieblad. Trods den nøgterne fremstilling viser buketterne på poetisk vis en sand overflod af eksisterende ressource i Selde. De er hver og en et vidnesbyrd om fællesskabet som drivkraft i et samfund, et vidnesbyrd om udvekslingen og samarbejdet mellem mennesker, personen der har udvalgt og modtageren, der har arrangeret og dokumenteret buketten.

4 Artist statement Projektbeskrivelse Frejas Sal 2 Cecilie Bendixen Om morgenen ser jeg for mig hvordan hele verdenen, fornemmet som et rumligt volumen, kunne forstås og formuleres i en konstruktion. Med fingerspidserne mærker jeg på et stykke tekstil og undersøger dets struktur, krøller det forsøgvist, holder det op mod lyset, bevæger det gennem luften. Tråde og pindes elasticitet, brudstyrke og indbyrdes friktion afprøves. Om eftermiddagen bindes pindene sammen i kryds og konstruktionens geometriske principper tegnes i snit og plan. Geometrien udmåles og markeres på tekstilet, pindende monteres på dugen med tråden, sådan at de udspænder tekstilet, hvis trækstyrke omvendt bøjer pindene til buer. Konstruktionen udvider sig lidt efter lidt i alle retninger, vokser som en tanke om verden. Om natten overvejer jeg materialets tyngde i forhold til det rumlige volumen indeholdt i konstruktionen. Materialet er rummets modsætning men nødvendighed. Kun når rummet afgrænses bliver det til, selvom det egentlig er rummet, der gør materialets tilstedeværelse mulig. Konstruktionen skal bygges sådan, at den kun så vidt er tilstede. Sådan at også materialet i sig selv udgør en rumlighed. Freja Sal er enorm. Den er så høj, at det ikke er til at sige hvad, der er loft og hvad, der er himmel. Og så bred at man ikke stoppes af vægge, men af den salte sø! Også minderne og drømmene er vidunderlige: Grønne, frodige landskaber og samhørighed med livet selv! Alt det er beskrevet i første vers i Fædrelandssangen og det er også dét teltet Frejas Sal er bygget af og bygget omkring: Frejas Sal er båret af løvtræsstammer fra Sydjydske skove, dugen er gamle Dannebrogsflag og i teltet serveres økologisk, vegetarisk mad. Løvtræsstammerne og Dannebrogsflagene danner det størst mulige rum, idet det udvides af associationer til skovens sale og til flaget, der vejer i den vind, som har strøget hen over hav og land. Måltiderne fremstilles og serveres af Folkekøkkenet Kulturlandskabet, som er født og opvokset i Sydjylland og som nu har fået sit eget rum at turnere i og invitere til. Det tages for første gang i brug i Selde. Flaget skal vindes til det liv, som jorden i Danmark gør muligt! KONSTRUKTION OPSTALT PLAN 1: cm 236 cm 360 cm 318 cm A B C D E cm 234 cm 236 cm 287 cm cm cm A cm B cm C cm 1103 cm D E 1337 cm

5 3 Jørgen Carlo Larsen Artist statement Projektbeskrivelse Skulpturer til Selde Modsætninger af forskellig art, optræder ofte i mine værker. Det kan være mødet mellem et konkret/abstrakt billedsprog (modernisme)og elementer fra en folkelig kultur (fundne ting med en egen historie. Eller skulpturelle episoder fra en normal dagligdag).en nivellering af episoder og materialer fra det simple til det eksklusive. Der kan således optræde abstrakt kunst sammen med håndarbejde og gør det selv produkter. Ældre kultur/ ny virkelighed. Kunst/ ikke kunst. Kunst/mode, o.s.v. Egne erfaringer, blandes med andres, og bygges op herfra. Når jeg arbejder med installationer, er det vigtigt for mig, at være opmærksom på, så vidt det er muligt, alt. Alle former for referencer, der kan knyttes til arbejdet, kontekstuelle, kunsthistoriske, formmæssige osv. Udgangspunktet for mange af mine skulpturelle arbejder, udspringer desuden af noget jeg har set, i det man kan kalde virkeligheden. Det kan være måden en person har valgt at løse et eller andet problem, med nogle elementer der ikke umiddelbart har været inden for rækkevidde. Det kan for eksempel være et klassisk eksempel som at markere et område der gerne skal friholdes for parkering. Her er det meget almindeligt at bruge eksempelvis møbler til dette. Møbler der placeres i fortovskanten, på række, eller forbundet med andre for hånden værende materialer, bliver til et signal vi godt kan aflæse, nå her skal jeg nok ikke parkere tænker man. Men det bliver også en interessant abstrakt historie. En kommode kan transformeres til et påbudsskilt. Og for mig bliver det til en interessant historie. Den fortæller noget om de personer som har sat det ud. Det bliver også til en skulpturel oplevelse. En slags tilfældighedsskulptur. Tilfældigheder er et vigtigt element i skulpturarbejdet. Det er virkeligheden der trænger sig på. Jeg kan ikke forestille mig at arbejde i et lukket rum, uden forstyrrelser. Det er alle menneskers vilkår, at leve med forstyrrelser. Selde. En skulptur til Selde. Jeg har valgt et sted i udkanten af byen, op mod sportshallen. Her er en temmelig stor græsplæne, som omhyggeligt holdes i en højde på ca. 5 cm. Det er nu en gang vedtaget at denne højde er den rigtige for en græsplæne. Ned mod vejen står tre skulpturelle elementer: 1) Et falmet skilt der henviser til sportshallen 2) Et elskab. 3) En stophanebrønd. Tre elementer der ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre, men er her anbragt ved siden af hinanden. De er ikke udformet i forhold til hinanden, placeringen er lidt tilfældig. Men de står klart, på den store grønne flade. Elementer af denne slags står alle steder i Selde og i verden omkring. Ude og inde. Disse tilfældige elementer, kan undertiden blive til nogle interessante billeder. Nogle uventede møder. Selv den mest planlagte by, har disse forstyrrelser. Disse forstyrrelser og tilfædigheder har jeg mange fotografier af. Det er den menneskelige aldrig færdige eller endeligt afklarede begrænsning, der viser sig her. Ønsket om orden kommer til kort. Jeg har valgt at min skulpturgruppe skal bestå af 9 skulpturer. De tre som står der i forvejen, og seks nye, i rækker bag ved. Alle seks tilføjelser, har udgangspunkt i nogle af mine billeder af noget folk har sat op med forskellige begrundelser, og med forskellige funktioner. De tre på plænen i Selde, er blevet til en familie på 9.

6 Artist statement Ellen Hyllemose 4 Torgny Wilcke og Ellen Hyllemose Mit arbejde bruger ofte materialer jeg enten finder i butikker, på gaden tilfældigt eller i mine nære omgivelser. Det er ofte billige og let tilgængelige materialer. Materialerne kan være af forskellig karakter. Jeg vælger dem måske i kraft af deres farve og egenskaber, som f.eks sejler reb, snore. Farven kan bruges i en malerisk sammenhæng, og rebet binder sammen og kan være som en linje. Eller lycra stoffet, som har strækket som egenskab og materialet der nærmest er farven i sig selv, som der kan arbejdes med skulpturelt eller på fladen helt stramt som et malet lag. Dermed er også sagt at jeg arbejder med både rumlige og 2 dimensionelle værker, som bevæger sig frit gennem genrerne. Samtidig bruger jeg f.eks ofte direkte maleriske referencer såsom hørlærred, flader og lag på lag i skulpturer, og forskellige rumligheder og objekter på malerierne. Værkerne sættes i forhold til den kontekst eller form det aktuelle udstillings sted har. Kroppen er en del af værket, enten som konkret fysisk bevægelse og opbygning(min egen), eller som association. Jeg arbejder med basale begreber som udstrækning, forløb, højde/dybde., form/flade, Etc. og til sidst ikke mindst sammensætningens absurditet. Artist statement Torgny Wilcke Min arbejdstilgang er meget som at lave et maleri, jeg bruger en direkte metode på samme måde som når man sætter maling på et lærred. Det handler om at gå ind og rundt om maleri, om at installere maleri i rum, om maleri og funktion, om at lege med maleri som design og rytme. Jeg kan lide at lave et have-stue-hjemme miljø, med værelser og rum og kryds for de forskellige mennesker der kan komme forbi mit værk. Projektbeskrivelse Mærkelig frugt og siddestruktur Vores værk/værker skulle oprindeligt have været et fælles værk, men udviklede sig til 2 sammenhængende eller sammenflettede værker. Begge dele er enten et faktisk siddearrangement eller har sidde/ ligge- tanken i sig. Begge bruger materialernes egne farver på en malerisk og rumlig måde. Sidde arrangement i trapezplader står som et interiør foran drivhuset med enkelte pude objekter, der vokser ud af det og leder hen mod drivhuset. Det er bygget af udendørsbyggemateriale: trapezplader man bruger til facader og f.eks. lader eller skure etc. Materialets egenskaber bruges på en anden måde. Motivet og materialet fra landskabet eksteriøret som vi associerer til og de velkendte grove materialer er transformeret til de nære kropslige ting. Til et interiør. Et siddearrangement, man kan se som et fysisk form for maleri, hvor farven i materialet fra fabrikken bruges som den er. En Palet som er tilpasset nutidens landskab. Et sidde landskab, et have landskab, interiør man kan bruge. Man lægger mærke til bænk og materialer, farver og form på ny. I drivhuset er flere objekter blevet til et stort sammensat arrangement af bløde dele med forskellige brugsgenstande og materialer, som malelærred, lycra, kurve, trapezplader, parasol, lycrastof, etc. De danner også et slags landskab. Et 3 D maleri hvor forskellige strukturer og farver i materialer og objekter er et malerisk og formmæssigt billede. Farver og materialer dukker frem eller ses, lag på lag. De oprindelige enkelte objekter har samlet sig til en mærkelig frugt /strange fruit der er vokset ud fra druerne foroven og den er forbundet dertil men for stor til at hænge nærmere forvokset til noget andet. Med drueklasen som udgangspunkt er poser/puder eller andre enheder samlet til en komposition og er knyttet til stedet. Små applikationer af landskaber understreger eller markerer at det også er et landskab og et billede. Overgange mellem de forskellige elementer og former bindes sammen alt efter placering, strukturer og valg, som i et maleriets farve og lag. Måske kan man ligge på puderne og spise vindruer og plette på lærredet. Sækkene er udstoppet med halm og genstande fra Selde. Halmen er valgt som et oplagt materiale til at fylde i sækkene fra området og halm giver en anden struktur til sækkene end havde jeg lavet sækkene et andet sted hvor jeg måske havde udfyldt dem med noget andet. Med elementer- der kommer meget tæt på at være møbler, udhæng, lamper med funktionsmuligheder bruger jeg og leger jeg med de eksisterende omgivelser. Projektstedet med hække, mure og indhak bruges og småområder opstår med møbleringen. Småområderne må gerne have en intimitet, en hjemlighed, der kan associere til hjemmets værelser med forskellige funktioner - stuen til alle, rummet til de voksne, rummet til at læse og finde ro i, børneværelset, fritidsrummet med plads til sport, storkøkkenet eller alrummet.

7 5 Karin Lorentzen Artist statement Projektbeskrivelse Seldefadet - hænder der bærer Karin Lorentzens tilgang til skulpturer, installationer og udsmykninger er mennesket og det landskab, vi færdes i. Hun er optaget af menneskets relation til naturen, både den der er omkring os og den, der er iboende i os. Hun lader sig ofte inspirere af de vækstprincipper, som planter og naturen organiserer sig efter. I værkerne bruger hun således ofte det direkte aftryk fra naturen og mennesket i skulpturer af gips, bronze eller beton. Seldefadet - hænder der bærer. Indbyggerne fra Selde byder sine nye medborgere velkommen med en gave. En gruppe beboere fra Selde mødtes en aften i juli i Kunstnerhuset. De sad så tæt sammen, at de med deres hænder kunne danne et stort fad. Billedhugger Karin Lorentzen støbte et aftryk i gips af de fremstrakte hænder. Dette aftryk har hun herefter omdannet til en støbeform, som hun har overbragt til indbyggerne i Selde i forbindelse med åbningen af Skulpturlandsby Selde I denne støbeform kan Seldeborgerne fremover selv støbe fuglebade i beton. Fuglebadene forærer de, som velkomstgave, til de tilflyttere, der køber et hus i Selde. Viljen og ønsket om at stå sammen og bære i flok, blev på alle måder cementeret i den time, borgerne sad tæt sammen i dyb koncentration om tilblivelsen af værket. Der er mange symboler forbundet med hænder. At holde hånden under, at løfte i flok, at give en hånd og at række hånden frem. Hænder og aftryk - det at producere i fællesskab og at stå sammen - bliver næsten rituelt. Fuglebadet fungerer som et billede på fællesskab og på ønsket om at være et vedkommende lokalsamfund, en insisteren på at skabe et fælles initiativ og gøre en indsats for sin by.

8 6 Eva Steen Christensen Artist statement Projektbeskrivelse Sommerens blomster i Selde Mine skulpturer bygger ofte på systematiske principper. Det er givetvis en arv fra ungdommens år på jurastudiet. Principperne henter jeg fra geometrien og fra botanikkens verden. Det handler om at komme frem til en klarhed eller en lovmæssighed i værkets opbygning. Det systematiske afsæt overfører jeg på materialer og objekter fra vores nære tingsverden, hvor eksempelvis tæpper, paraplyer og hvid marmor indgår i en fælles forståelsesramme, der udover deres velkendte funktioner, bliver symboler - billeder og tegn - man kan bygge videre på. Ofte arbejder jeg med en omvending eller et vrid af logikken. Et naturmateriale sammenkobles med et konstruktionsprincip når jeg bygger små rum af rosers tornede stængler. Udvekslinger mellem flade og form finder sted, når præcise snit i et væg-til-væg tæppe åbner tæppefladen og blotlægger et underliggende lag. Blade skæres fri og sys sammen til meter høje vækster, der skyder op fra gulvet. Mange værker relaterer til den kontekst, som de indgår i. Det kan ske med udgangspunkt i stedets historie eller dets arkitektur. Andre gange er afsættet mere personligt forankret. Skulptur er bundet til materialernes konkrete karakter og tyngde. Stoffets muligheder og begrænsninger bliver en præmis og en modstand i værket, og indenfor disse rammer søger jeg efter andre betydninger, der griber fat i tilværelsens mere grundlæggende spørgsmål. Seldes borgere har over sommeren indsamlet blomster fra haver, potter og buketter. De mange tusind blomster har ligget til tørre i værkstedet, og de brændes til aske i min medbragte brændeovn. Asken drysses i en cirkulær blomsterornamentik på gulvet i byens nedlagte bank. At anvende det brændte blomsteraffald til at skabe en ny form og ny betydning for blomsterne, bliver en slags efterliv for alle sommerens blomster. Det bliver et billede på, at selv om ting/noget forgår, kan én afslutning åbne for en ny begyndelse. Banken knytter sig til en fællesfunktion, hvor byens borgere er kommet jævnligt. De forladte lokaler er derfor på én gang et tab for lokalsamfundet, men det åbner også for en ny mulighed. De tomme rum er i en tilstand af transition, og denne midlertidige funktionsløshed, kunne danne ramme om det flygtige værk. I tidsrummet for realiseringen af dette værk, er min Far desværre bortgået. Blomsterne fra hans begravelse er indlejret i værket. Brændeovnen (og de øvrige redskaber) er fra hans efterladte hjem.

9 7 Henrik Menné Artist statement Projektbeskrivelse Markeringsapparatur Proces, tilfældighed og kontrol er nogle af omdrejningspunkterne i mit arbejde, som ofte kommer til udtryk i bevægelige og procesorienterede skulpturer. Størstedelen af min værkproduktion består af maskinlignende konstruktioner eller apparater, som er sat til at arbejde i udstillingsrummet. Mange af skulpturerne har karakter af naturvidenskabelige forsøg og er under forandring i udstillingsperioden. Systemerne, hvori processerne finder sted, er ofte selvrefererende, men påvirkes samtidig af omgivelserne og er åbne overfor forandringer såsom temperatur, luftfugtighed og vind. Den fysiske konteksts ustabilitet er med til at forårsage marginale variationer i de former, som kommer ud af processen. Den integrerede low-tech og analoge karakter i værkerne synliggør det princip, som hver enkelt skulptur er organiseret ud fra. Det projekt, jeg planlægger at producere til Skulpturlandsby Selde, vil tage udgangspunkt i paradokset mellem det rationelle og det irrationelle. Projektet har karakter af noget meget praktisk og veltilrettelagt, men ved nærmere granskning vil det have en eftersmag af absurditet, hvor processen bliver en form for ritual, som nærmest bliver anstrengt langsomt i en rationel verden. Konkret vil jeg finde en stor sten i området og lave en maskine, der monteres oven på stenen. Maskinen vil over lang tid banke på stenen, hvorved der efterlades et spor i stenen. Maskinen vil blive selvforsynende med strøm via solceller. Udover det praktiske ved, at den får større frihed i forhold til placeringen, giver det også maskinen et udtryk af større autonomi og giver en sammenhæng mellem energikilden og det spor, der kommer i stenen. Sporet kan dermed minde om årringe eller aflejringer, der kan sige noget om omgivelserne i en specifik periode. Maskinen vil ikke være specielt effektiv, den vil nærmest være absurd langsom i forhold til hvad vi er vant til at forvente af en maskine. Konkret vil maskinen bestå af en metalarm, der kører rundt over stenen. På armen er monteret en mejsel, der slår ned i stenen i et tidsinterval, der afhænger af, hvor meget solen skinner. Da en enkel solcelle ikke producerer voldsomt med strøm, vil antallet af slag med mejslen på en solskinsdag om sommeren være omkring et slag hver 5. minut, og om vinteren måske et slag i timen. Maskinen vil være overdækket af en lille kasse med et vindue i den ene side og har en finish, der minder om en vejrstation eller en anden anordning med et praktisk formål. Skulpturen vil blive placeret i Selde by på en tom grund. Når der er gået et år vil maskinen blive flyttet, og stenen med sin indgravering vil stå tilbage i de næste par tusinde år.

10 8 Sophus Ejler Jepsen og Marianne Jørgensen Artist statement Sophus Ejler Jepsen Artist statement Marianne Jørgensen I den yderste skal af jordens skorpe har evolutionens vedholdende mutationer aflejret lag på lag af allerede forarbejdet materiale, der i stadigt nye konfigurationer genoptages i levende organismer som, østers og østers-spisere og deres børn, der blander ny-opgravede pigmenter med friskpresset olie og nylagte æg i østersskallernes skåle, før de med bundter af hår fra mårens hale maler galaxens helte i bunden af en skål eller på en nykalket væg. Jeg takker for som forhenværende barn, som underviser og østersspiser at være deltager i billedernes vedvarende mutation på toppen af køkkenmøddingens østersskallebjerg. Jeg arbejder med installationskunst, land-art, interventionskunst, skulptur, video og grafik. Jeg arbejder ofte med et processuelt værkbegreb, hvori forskellige stadier og processer inddrages. Jeg etablerer en ny virkelighed og lader denne blive diskuteret og dissekeret. Man kan sige, at jeg lader det store formmæssige og indholdsmæssige støde sammen med det intime og nærværende, og i flere af de projekter jeg har lavet, spiller den aktuelle politiske situation ind. Den tekstuelle tilgang er blevet udvidet i mit værkbegreb, både ved samarbejder med filosoffer og andre fagligheder og ved at arbejde direkte med tekster i landskabet. Jeg har udvidet min praksis med årelange kunstprojekter som giver tid til fordybelse i projekternes indhold og form og samtidigt giver tid til komplekse og arbejdskrævende opgaver. Jeg er optaget af at arbejde med rum, både indendørs og udendørs, hvor vækst og kaos giver plads til om rokering af tanker, form og orden. Derudover er jeg kurator.

11 Projektbeskrivelse Keramik på husvægge i Selde Sophus Ejler Jepsen Da jeg for nogen år siden gik og hjalp Marianne Jørgensen med opsætningen af hendes første store retrospektive udstilling på Vejen Kunstmuseum, gik det op for mig at der i hendes værker med ler og jord var et særegent sprog med erfaringer og viden som vi ikke kunne komme nærmere med ord. I nogen tilfælde var hendes jordværker monumentale indgreb i markerne udenfor, og i andre tilfælde var de små og forhåndenværende objekter fra hylden over køkkenbordet. Kun gennem et kollektivt arbejdet med netop ler og jord ville vi kunne udveksle erfaringer og viden i dette sprog. Skulpturlandsby Selde var en oplagt anledning til både at arbejde med graveredskaber ude i landskabets store skala, hvor leret er naturligt forekommende og i lille skala der hvor hænderne kan omslutte det og formulere mindre sætninger. Et sprog som formuleres i Ler og jord kan i første omgang forekomme mumlende, men efterhånden som vi opsøgte fundstederne og udgravede råmaterialerne, slemmede dem op med vand og æltede dem smidige, iblandede knuste teglsten og modelerede de første figurationer, som brændtes til klirrende lertøj i gule og rødlige nuancer; - efterhånden tegner sig et omfattende sprog og nye billeder bliver til. Marianne Jørgensen/ hvad betyder det at være to der deler tanker Vi har længe talt om at lave keramik sammen og nu kom lejligheden da Sophus inviterede mig ind i sit projekt på skulpturlandsby Selde. Egentlig er jeg jo blot kurator på projektet så jeg blev glad for invitationen til at deltage praktisk i Skulpturlandsbyen. Sophus laver skrøbelig keramik som i fine flager definerer form jeg arbejder organisk, enkelt og skulpturelt. Hvordan vil mødet blive. Vi har udviklet ideer sammen og givet den andens ideer en ny helhed som igen blev dissekeret og ændret. Vi har lavet en masse skitser sammen i ler og gips og trasket rundt ved strandene på fursund og samlet sten og ler. Vi har fået lov at hente ler, fra teglværket i Skive, som vi har æltet og givet form. Det tager lang tid at arbejde sammen og vi har fundet ud af at vi skal bruge tid så dette projekt vil som så mange andre af skulpturlandsbyens projekter komme til at strække sig over mere end et år. Vi er enige om at det der optager os er husvæggene i Selde at lave enkle udsmykninger til en murstensvæg eller en betonvæg. Sophus laver numre til husene, da han syntes de 9 tegn som definerer husnumrene er interessante, han tænkte at nogen i byen måske savnede et husnummer og så kan de 9 tal kombineres som ønsket. Jeg laver blomster i røde mursten som i deres skrøbelighed vil give husvæggene en sartere karakter. (Vi vil desuden lave et skilt sammen til kunstnerværkstedet: DaWinti art Faktory.) Arkitekt statement Projektbeskrivelse At bygge videre på Seldes fortælling 9 Gitte Juul Mit arbejde bygger videre på Seldes eget initiativ til at skabe ny cirkulation i landsbyen med fokus på fællesskabet og kunsten. Mit projekt tager afsæt i specifikke kontekster, - i dette tilfælde Jordemodergrunden og matrikelskel rundt om i Selde. Ved at pirke til nutiden er det hensigten at åbne for nye fremtider, der inddrager det vi endnu ikke kan forestille os. Udgangspunktet er at skabe lokal dialog om anvendelsen af skellene i Selde og derefter undersøge mulighederne for opførelse af et udsigtstårn og andre inkluderende opholdssteder, eksempelvis i forbindelse med det nedlagte gartneri. Ideen er at binde landsby og landskab bedre sammen ved at gøre skel til farbare passager, som vil kunne skabe en ny form for cirkulation i et mere kontinuerligt landskab på tværs af matrikelskel. Nye ruter i vekselvirkning mellem landsby og landskab vil gøre det muligt for besøgende og beboere i Selde i fremtiden at orientere sig efter udsigtspunkter, krydspunkter med fælles opholdssteder og kunstinstallationer - fremfor efter matrikelskel. Indbyggere i Selde er i fuld gang med at skabe ny cirkulation i landsbyen med fokus på fællesskabet. Private grunde er opkøbt og sat til disposition for opførelse af kunstprojekter og anlagte stier på private jorder inviterer til vandring og sanselige oplevelser. Selde har åbnet sine rum for nye muligheder. Måske er tiden moden til at diskutere potentialet for at etablere nye ruter og stier på tværs af matrikelskel med krydspunkter, der kan give indbyggere og besøgende nye oplevelser i Selde? Nye ruter kan binde landsby og landskab sammen Matrikelskel er ofte tydeligt markeret med hegn eller hæk. Gøres skel til farbare passager, vil der kunne skabes en ny form for cirkulation i et mere kontinuerligt landskab på tværs af matrikelskel. Nye ruter vil kunne binde landsby og landskab sammen og bringe fodgængere gennem Selde via et fletværk af stier, der byder på nye elementer som opholdssteder, udsigtspunkter, tomme transformerede huse og kunstinstallationer. En del af fletværket er allerede etableret. Ved værket SKY leder en sti rundt om Hans Jørgens Christensens ejendom, som vil kunne føre direkte over til den sti, som foreslås etableret i forbindelse med opførelse af et udsigtstårn på matriklen Skivevej 44, - også kaldet Jordemodergrunden. Fra udsigtstårnet kan stien føres videre til Stadionvej via markskel og Gartnerigrunden, som er opkøbt af Herman Jensen og som kunne blive til en fin botanisk have. Ved Stadium findes allerede planlagte ruter gennem landsbyen som en del af Programmet for Områdefornyelse i Selde. Det nye sammenflettende rutesystem og dets krydspunkter ville kunne bidrage til Seldes udvikling og skabe lokalhistorie ved at fortælle om fortiden og samtidig pege ind i fremtiden ved at skabe noget nyt. Ruterne behøvede ikke være permanente, men kunne være dynamiske og blive justeret løbende i takt med at krydspunkter skiftede karakter eller matrikler skiftede ejere. Dette ville betyde at lodsejere kunne hægte sig af og på rutesystemet efter behov. Forladte huse og Jordemodergrunden EU-og statsfinansierede støtteordninger muliggør nedrivning af bygninger der ikke længere har markedsværdi i de skrumpende landdistrikter. I mange affolkede landsbyer rives de forladte huse ned for ikke at skræmme potentielle tilflyttere væk. Denne strategi har udtyndede landsbystrukturer med mange græsbeklædte arealer til følge og kan have stor betydning for landsbyernes fremtidige identitet. I Selde har man valgt at samarbejde med kunstnere om skabelse af fremtidig identitet. I 2014 blev jeg inviteret til at skabe et udsigtstårn på matriklen Skivevej 44. Tidligere husede grunden landsbyens jordemoderklinik, - et hus som de fleste af byens borgere havde et forhold til. Huset var i to etager; den øverste med fin udsigt over landskabet og fjorden fra husets gavlvindue. Da huset havde stået tomt længe og var i forfald, blev det opkøbt og nedrevet. Grunden blev tilsået med græs og stillet til rådighed for kunsten og fællesskabet.

12 Kunne der være andre måder at omgås forladte huse, så husene og fortællingerne om dem ikke blev fjernet på én gang? 10 Karen Havskov Jensen og Klavs Weiss Udstilling Skulpturlandsby Selde 2014 I samarbejde med mine to lokale mentorer, Herman Jensen og Hans Jørgen Christensen, startede jeg en ny fortælling om Jordemodergrunden. Huset var væk, men erindringen om jordemoderklinikken og udsigten fra øverste etage var der stadig. For at komme i gang såede jeg 2958 solsikkefrø, så de gentegnede det felt som Jordemoderhuset tidligere okkuperede. Det nedrevne Jordemoderhus viste sig at være deponeret på grunden, så det lykkedes ikke for alle solsikkerne at komme op gennem murbrokkerne og blive mandshøje og rumdannende som planlagt. I stedet tog græsset over og et udstillingsrum blev derfor klippet ud i det høje græs med pletvise solsikker. Udstillingsrummet var placeret netop der hvor klinikkens undersøgelsesrum lå tidligere og med samme proportioner. En hvid væg præsenterede et luftfoto med indtegnede nye ruter gennem Selde, en fotofrise der indikerede særlige steder på ruterne og en collage der forestillede et udsigtstårn i et solsikkefelt på Jordemodergrunden med passage videre ud i landskabet. Mellem de små solsikker stod en model af udsigtstårnet i skala 1:10, bygget i trælister og bemalet krydsfinér. Et byggestillads i 5 meters højde blev opbygget for at skabe en fornemmelse af udsigten fra det fremtidige tårn. På stilladset var monteret et Vindue til Verden der indrammede udsigten med et blafrende gardin i farver der matchede de trækfugle som flyver forbi Selde. Området rummer attraktive ynglesteder for trækfugle på besøg henover sommeren. Fugle på træk orienterer sig efter floder, bjergkæder og kyststrækninger og ikke efter veje mellem økonomisk organiserede matrikelskel og private ejendomsforhold. Udsigtstårn Måske kunne besøgende og beboere i Selde i fremtiden orientere sig efter udsigtspunkter, krydspunkter med fælles opholdssteder og kunstinstallationer - fremfor efter matrikelskel og private ejendomsforhold. Et eksempel på et krydspunkt kunne være et udsigtstårn på Jordemodergrunden, som ligger i udkanten af Selde. Ved at gøre Jordemodergrunden til et punkt på det nye stisystem, kunne denne del af Selde blive mere integreret i landsbymiljøet. Tårnet kunne være et nyt offentligt sted i landsbyen, hvorfra man kunne nyde udsigten og samles om udvikling af nye idéer til Seldes fremtid. Artist statement Klavs Weiss er processer der bedst kan beskrives som bevægende sig imellem: Det retvendte og det spejlvendte Det positive og det negative Rummet og mellemrummet Formen og indholdet Det sorte og det hvide Det immaterielle og det materielle Det intuitive og det reflekterede Det individuelle og det kollektive Det legende og det alvorlige Det faktiske og det fantastiske Det bevidste og det ubevidste ind imellem på gyngende grunde, undersøgende nye samarbejdskonstellationer, ideer og færdigheder Læg der til: Det kendte og det ukendte Det forudsete og det uforudsete det være sig i min egenskab af både kurator og billedkunstner Artist statement Karen Havskov Jensen En afsøgning af identitet er - meget bredt betragtet - afsættet for mit arbejde. Kroppen, dens hylster / beklædning og de nære omgivelser er referencerammen for mange af mine skulpturer. Hverdagens ting som møbler, tøj, husgeråd og hvad vi ellers omgiver os med udsættes for forskellige forskydninger, og ambitionen er at gøre arbejderne til en art trojanske heste, der kan få dagligdagen til at overraske og åbne sig. Det seneste tiår hvor jeg selv er flyttet tilbage på landet efter mange år i storbyen har det især været livet i perferien, der har interesseret mig, både i mine skulpturer og i mit kuratoriske arbejde i foreningen ET4U Contemporary Visual Art Projects Vestjylland.

13 Projektbeskrivelse SELDE SELECTED 90 postkort fra Selde SELDE SELECTED 90 postkort fra Selde er et billedkunstprojekt, der består af både et fysisk produkt et utraditionelt og kunstnerisk vinklet postkortalbum -, og af en relationel proces, hvor vi først har indsamlet materiale til postkortalbummet vidt og bredt i lokalområdet og derefter leverer det færdige album og postkort tilbage til lokalområdet via en banko-aften med et efterliv. Igennem mere end et år har vi haft en redaktion i en skurvogn i Selde, og her ud fra har vi arbejdet i marken i fastlagte perioder med at indsamle materiale til postkortalbummet. Redaktionen har tilstræbt at komme i kontakt med så bredt et udsnit af Fursundegnens befolkning som muligt, ved at opsøge alle former for foreningsliv, gå på opdagelse med kameraet, og vi har modtaget et stort antal henvendelser med tips til gode/sjove/vigtige historier i området. Postkortalbummet indeholder vores personligt vinklede fortolkning og bearbejdning af interviews, fotos og tekstmateriale, opsamlet i Selde og omegn fra sommeren 2014 til foråret det være sig af historisk, kulturel, geografisk og på anden vis faktuel art såvel som rygter, gode historier, spin og almindelig akkumuleret viden mm. Et kalejdoskopisk mangfoldigt, nuanceret billede af livet på Fursundegnen personligt og kunstnerisk fortolket. Albummet er trykt på karton i formatet 38 x 29,7 cm, og de 54 sider fremstår med tekst, grafik og sort-hvidt bearbejdede fotos, hvori der på strategisk vigtige steder mangler 90 rektangulære felter på 8,8 x 13 cm. En samling på 90 forskellige postkort trykt i 4 farver passer til de tomme felter. Albummet lanceres den 18. september 2015 ved et bankospil i Fursund Hallen, arrangeret i samarbejde med Selde venne- og pensionistforening. Her udleveres ved indgangen 1 stk. gratis postkortalbum til hver af de fremmødte samt et par banko-plader at spille på. Et betragteligt antal lykkeposer med blandede postkort i udloddes som banko-præmier i løbet af aftenen, så alle deltagerne vil få påbegyndt fuldstændiggørelsen af deres album men næppe få det gjort komplet med alle 90 postkort! Ved banko-aftenen er der desuden musiske indslag festlig harmonikamusik v/ Salling-Trioen og spektakulære, kakofoniske lyde under selve banko-spillet v/ komponist og musiker Christian Risgaard samt et slideshow Selde Unlimited med noget af det billedmateriale, der ikke blev plads til i albummet. Der er lagt op til en festlig aften, som kan samle bredt alle aldre og socialgrupper, såvel garvede banko-gæster som folk, der aldrig før har været til banko. Hvad der efter banko-aftenen er tilbage af album og postkort overdrages til Foreningen for Fursundegnen, som - iht. en kontrakt, indgået mellem Foreningen for Fursundegnen og Selde Selectedredaktionen - forpligter sig til at distribuere restoplaget i lokalområdet på en sådan måde, at det skaber mest mulig leg og samvirke/interaktion. Det kan være i form af forskellige spil lykkeposer med postkort kan anvendes som præmier ved andre spil/konkurrencer (eksisterende eller til lejligheden arrangerede) i området og postkortene kan bruges til at spille med i sig selv, de kan anvendes som dividende i lokale butikker, og der kan arrangeres byttearrangementer, hvor man kan få byttet sine dubletter. Banko-aftenen sætter med andre ord en proces i gang, der fulgt op af andre tiltag gør det muligt for folk selv at spille/bytte/etc. sig til at få deres Selde Selected -album gjort komplet. En pdf-udgave af albummet kan efter den 18. september findes på projektets blog - hvor projektets videre forløb også kan følges. Projektet har modtaget støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, Kultur- og Fritidsudvalget Skive Kommune, Nordea-fonden og Den Jyske Sparekasses Støttefond. Artist statement Projektbeskrivelse 11 Peter Olsen I min praksis arbejder jeg med og interesserer mig for forskellige former for rum, materialiteter og tilstande. Både eksisterende såvel som konstruerede rum, samt de muligheder og overlapninger, der opstår når disse rum mødes. Jeg tager ofte udgangspunkt i offentlige og semi-offentlige rum, og er interesseret i forskellige og anderledes måder at opleve værker på, også i rum der på forhånd ikke er defineret som kunstrum. Her ser jeg nye muligheder for at lave en slags forskydning mellem det konstruerede og virkelige, og dermed en mulighed for at bevæge værket ud på et andet abstraktionsniveau. Heri arbejder jeg med en form for imitation og viderebearbejdelse af eksisterende systemer og materialiteter, som på et konkret formmæssigt plan efterlignes, rekonstrueres eller opløses, og dermed skaber et nyt og tvetydigt rum og materialitet. På en græs tomt mellem to huse på Skivevej overfor byens omdrejningspunkt, den lokale brugs, er der lagt et kvadratisk asfaltunderlag på 36 m2. Ovenpå og nede i dette asfaltunderlag er der installeret forskellige skulpturelle elementer. Der står en fabriksfabrikeret kopi af den neoklassiske skulptur La Baigneuse oprindeligt udhugget af Christophe-Gabriel Allegrain. Skulpturen er formstøbt af en blanding af hvid cement og marmorstykker og er 2 meter høj. Skulpturen er modificeret således, at stort set alle dens oprindelige former er ændret, og den nu står tilbage som en deform masse. Tre bronzekonstruktioner kommer op af asfalten. De er sammensat af forskellige fittings som man normalt ser i vandinstallationer. Der er støbt et kar i beton, hvorfra der kommer masse af døde koralsten op. Derudover er der støbt en retangulær betonsøjle som kommer op gennem asfalten. Og i asfalten er der trykket en kæde ned som ligger i niveau med asfalten. Efter et stykke tid vil der som følge af, at asfalten er blevet lagt med et tyndt lag, vokse græs og ukrudt op igennem asfalten, der vil skabe buler og krakeleringer. Karret, der hurtigt blev fyldt op med regnvand, vil langsomt skabe et økosystem i vandet, da det ikke vil blive renset eller vedligeholdt. Koralstenene, der er animalske, vil under vand blive aktiveret og komme til live igen. Materialerne og stedet bevæger sig derfor videre i nye former og tilstande. Heri ligger min interesse for at undersøge stadiet mellem den begyndende, færdige eller den evigt igangværende konstruktion. Intentionen med installationen er bl.a, at beskueren vil få en følelse af at befinde sig i en igangværende og abstrakt konstruktion, der befinder sig i en tilstand mellem det opbyggelige og nedbrydelige. Desuden er det et forsøg på at finde ud af, hvad der sker, når værket bliver efterladt og udvikler sig til nye former gennem naturens gang.

14 Arkitekt statement Kasper Sørensen 12 Kasper Sørensen og Lauritz Rask Jeg arbejder med landskabsarkitektur da jeg har hang til at skubbe til mine fysiske omgivelser. Det motiverer mig at kunne skabe bedre rammer for menneskers hverdag i det åbne land. Jeg arbejder for at muliggøre gode oplevelser og drage nytte af de mange smukke steder der findes rundt om i landet. Dermed er mit mål at udbytte de kvaliteter der allerede er til stede på lokationen og gøre dem til en del af nogles hverdag eller blot et besøg værd. Fraflytningen af vore landområder og de fortsatte strukturændringer i landbruget efterlader et rum som kalder på nye anvendelser. Her ser jeg et stort potentiale i at bidrage med strukturelle og konkrete bud på hvad der kan skabe et godt sted for lokale borgere. Har arbejdet praktisk med landskabsarkitektur, arkitektur og produktdesign, så planlægning i bred skala ligger dermed ligefor. At få fingrene i materialet er en stor drivkraft. Det giver mig en særlig fornemmelse for sted og materiale når vejr og mennesker er til stede. Arkitekt statement Lauritz Rask Det åbne land er et lukket land. Størstedelen af jorden bruges indenfor primærproduktionen og ejes af færre og færre jordejere. Den tiloversblevne jord er enten bebygget eller udlagt som beskyttet natur. Dengang landet var ensbetydende med landbrug udgjorde det ikke noget problem for da var man enige om hvordan landskabet skulle anvendes. Men befolkningssammensætningen på landet har ændret sig og de nye beboere stiller nye krav til landskabet herunder krav om øget adgang til naturen og muligheder for rekreation. Det er min overbevisning at produktion, natur, rekreation, turisme og bosætning skal kunne eksistere side om side og danne en helhed som kommer alle til gode. For mig er værket Konradsborg et konkret, fysisk bud på hvordan man kan give plads til mere natur, gøre bosætning mere attraktivt gennem bedre muligheder for rekreation og samtidig understøtte turismen - uden at produktionen lider under det. Det kan lade sig gøre hvis der udvises vilje fra alle sider og alle er villige til at give lidt af hensyn til det store billede. Derudover handler det om at skabe noget sammen som har værdi og at have det sjovt imens man laver det.

15 Projektbeskrivelse Konradsborg Værket Konradsborg er et nyt offentligt tilgængeligt område udenfor Selde på Jungetvej 33. Der er tale om et stykke landskabsarkitektur som opstår i mødet mellem natur, teknologi, kunst og anvendelighed. Det overordnede greb består i at tilføre nye funktioner til bygninger og strukturer som har mistet deres brug. Udgangspunktet er således at arbejde med det eksisterende. Helt konkret drejer det sig om en 200m2 stor ståltank (tidligere gyldebeholder), en lidt mindre rektangulær sø (tidligere møddingsplads) samt et større engområde. Udtrykket bæres af kontrasten mellem gammelt og nyt, mødet mellem natur og kultur og forholdet mellem forfald og ibrugtagen. Værket river både ned og bygger op, med det formål at øge kvaliteten af det fysiske miljø. Arkitekt Christian Utzon arbejder med at designe et shelter i ståltanken som bliver noget ud over det sædvanlige. Alene størrelsen på tanken og dens stramme form kræver et originalt design. Shelteret skal give glæden ved at overnatte i det fri: natteluften, mørket og hyggen omkring bålets gløder. Det er placeringen og udformningen der giver shelteret kant og en særlig oplevelsesværdi når man sammenligner det med mere traditionelle shelters. Vi ønsker at shelteret skal være et udflugtsmål for større og mindre grupper, lokale som turister og kunne understøtte både korte og lange besøg. Landskabet kommer til at bestå af et nyetableret vådområde, et udsigtstårn, en skjult høj, en frugtlund, stier, eventuelt græsning og en allé. Uderummene skal have arkitektonisk værdi, naturkvalitet og byde på oplevelser hele året. Det bliver et varieret og spændende landskab at gå på opdagelse i og et behageligt sted at gøre ophold. Designer Jakob Bue har tegnet udsigtstårnet og økolog Boris Šašić står for valg af planter og sammensætning af små, selvkørende økosystemer. Værket bliver gennemført i et samarbejde mellem lokale, udefrakommende frivillige, lodsejere, Skive kommune og os selv. Designet bliver resultatet af en tre år lang proces, hvor beslutninger er blevet truffet fra skrivebordet, men også på stedet mens arbejdet har stået på. I sommeren 2015 afholdt vi et prøve forløb hvor vi gjorde forberedelser til værkets endelige opførsel i sommeren Værket er blevet mødt med stor nysgerrighed, gæstfrihed og hjælpsomhed fra alle sider, hvilket vi er meget taknemmelige overfor. Vi glæder os derfor meget til at vende tilbage i 2016 med et større hold af frivillige for at opleve glæden ved at skabe noget sammen. Processen og fællesskabet omkring værket er en vigtig del af projektet og vi glæder os til at sætte folk sammen fra nær og fjern med forskellige baggrunde og bevæggrunde i en intensiv periode med et fælles mål, som er at skabe et aktiv for lokale beboere, foreninger og turister. Projektet er blevet støttet af LAG Skive med kr og af Friluftsrådet med kr. To flotte bidrag som vi er ovenud lykkelige for at modtage. Desværre var der også ansøgninger som vi ikke havde succes med og det efterlader et hul i budgettet som vi skal søge at dække i løbet af det næste år. Ud over at dække hullet i budgettet søger vi mellemfinansiering for de vi allerede har fået tildelt. Vi håber og regner med at alting løser sig. I mellemtiden er vi interesseret i at høre fra alle der kender til relevante fonde eller mellemfinansieringsmuligheder. Vi er også interesseret i at høre fra folk der kunne se et muligt partnerskab mellem værket og deres interesser det kunne være spejdere, idrætsforeninger, skoler, fugleobservatører, naturinteresserede osv. Og så er vi selvfølgelig interesseret i at høre fra alle der kunne tænke sig at bidrage på den ene eller den anden måde om det er at give en plante, udleje materiel eller deltage som frivillig i arbejdet.