Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDELS- OG SØFARTSMUSEE" PÅ KRONBORG Q G, tr,, lw-='a """

2 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gallia. N Q G. Int. - 1, Bygget W. Gray & Co. Ltd., W. Hartlepool. 1 Stk. 188 NHK. - 7Io IHK. Tregangsmaskine Cylinderdiameter: " Slaglængde: 36" 2 Stk. enkeltbundede Kedler hver med 2 riflede Fyrgange. Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme. Risteflade 63 Kvadratfod. Hedeflade 3.Ho Kvadratfod. 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Central Marine Engineering Works, Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 29* Bro 72* Poop 17' 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtank 535 Tons Forpeaktank 45 - Agterpeak tank ,4 x 39,5 x 21,9 West Hartlepool. 153 / 3.ool dw brutto netto Ifølge Anmeldelse Nr. 135 / 1397 dat. 6/ er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Union, København. Registrering foretaget 6/3 1897*

3 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gallia. N W Q G.. Int Ifølge Anmeldelse Nr. 46o/l91o dat. 22/1o 191o har Sø- og Handelsrettens Sklfteretsafdeling, København, taget Selskabets Bo under Konkursbehandling. Registreret 22/lo 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 515/191o dat. l8/ll 191o har Sø- og Handelsrettens Sklfteretsafdeling solgt Skibet til: Aktieselskabet Dampskibsselskabet Hafnia A/S. (1), Kbhvn. Registreret 19/H 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 9o/1913 dat. 27/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Hafnia, Aktieselskab (2), Kbhvn, Registreret 3/ Ifølge Anmeldelse Nr. 143/1921 dat. 9/ er Skibet solgt til: Dampskibsselskabet Norden A/S., København. Registreret 23/ Ifølge Anmeldelse Nr. 423/1923 dat. 25/ kar Skibet forandret Hjemsted til Aalborg. Registreret 3o/ Ifølge Anmeldelse N r. 447/1923 dat. 8/ er Skibet solgt til: Rederi A/B. Viken, Viken, for Kr Intet Navneskifte. Udslettet af Register 8/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr Lloyd Gallia - Rederi A/B. Viken, Viken HernS - Rederi Å/B. Nord-Sverige, Hernosand. / kollideret med en Sluseport i Ymuiden. j 29/1 19oo grundstødt ved Nicolajeff.! 25/12 lfo4 Reddet 7 Mand af Besætningen fra norsk Bark i "Marpesia", der lastet med Petroleum var kommen i Brand i Atlanterhavet. Resten, 11 Man$, var omkommen.! 1 j 18/1o 19o7 ved Afsejling fra Sunderland til Stettin me^ Kul kollideret med Skonnert "Nairnshlre". ;

4 HANDtuo- OG SØFARTSMUSEET ss Gallia. N W Q G. - 1 Søforklaring i Kristiania 5/ Søforhør i København 30/4 1900: Den 29* Januar 1900 grundstødte "Gallia", Kaptajn L. N. Nielsen, fra Nikolajew til Kristiania ved Nikoj lajew i Taage: Omtrent Kl. 7 S 45 Fm. klarede det op, og "Gallia", som forinden havde gaaet med langsom Fart og loddet, førtes nu med halv Fart og Ifølge lodsens Ordre uden Lodning videre i Farvandet ud for Ochakan Fort. Kort efter løb "Gallia" ind paa Grunden. Maskinen kastedes "Fuld Kraft Bak", men "Gallia" blev staaende En Isbryder søgte forgæves at bringe Skibet flot, og da der den følgende Dag var Drivis i Farvandet, sluttedes Kontrakt med en større Isbryder om for at bringe "Gallia" flot og ind til i Ochakan Eed. Dette lykkedes om Eftermiddagen, og da, "Gallia" viste sig ubeskadiget og Bjergelønnenvar deponeret, fortsattes Rejsen den 3. Februar. j Aarsagen angives at være, at Lodsen forvekslede den næstsidste Afmærkaingsstage med den sidste i Farvandet.

5 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gallia. N W Q G. V Billeder: Arkiv Negativer: Arkiv Litteratur

6 HANUcué- OG SØFARTSMUSEET ss Garibaldi.!III Berlingske Tidende Mandag Aften 24. September 1860: Foruden Dampbaaden "Svalen", der stadig gjør sin; jævnlige Tour mellem Langebro og Toldboden, og som : for faa Dage siden ogsaa har begyndt, ved Havneau- ; toriteternes velvillige Imødekommenhed, at lægge bi ved Stormbroen, vil der.kort efter Nytaar blive ; sat to lignende Dåmpbaade igang: "Garibaldi" og ; "Steen Bille". De bygges i det Løwenerske Etablisse; ment, og deres Bestemmelse er deels at gaae de sam-; me Toure som "Svalen" og deels længere Eouter. Det! er at vente, at Entrepreneuren, der ikke synes at spare noget Offer for at imødekomme Publicums Øn- \ sker, vil finde sin Regning ved denne Udvidelse af ; en Entreprise, der allerede har viist sig saa tig og hensigtssvarende. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. Juli 1861: Skibs-Auction. Efter Vedkommendes Begjæring bliver Dampbaaden "Garibaldi" stillet til absolut Bortsalg ved en eneste Auction, der afholdes paa Kjøbenhavns Børs Løverdagen den 10de August førstkommende, Kl. 2 Eftermiddag, hvilket herved foreløbig bekjendtgjøres med Tilføiende, at Conditioner og Vurderingsforretning ville blive til Eftersyn paa Overretsprocurator, Cancelliraad d'auchamps Contoir, GI. Torv 18. Berlingske lidende jfredag Morgen 9- August 1861: Skibs-Auction. Efter Vedkommendes Begjæring bliver Dampbaaden "Garibaldi" stillet til absolut Bortsalg ved en eneste Auction, der afholdes paa Kjøbenhavns Børs Løverdagen den 10de dennes, middag Kl. 2. Baaden, der er forsynet med Høitryksdampmaskine af 8 hestes Kraft og Skrue, er bygget af Jern og har en Længde af 38 Fod samt en urede af 9 Fod 4 Tommer, den er 4 Fod dybgaaende og rummer 60.Passagerer. Til Baaden hører fornødent Inventarium. Den er beliggende ved Applebyes Plads og paavises fra ^omhuset ved Langebfo. Conditioner og Vurderingsforretning, hvorefter i-aaden er tazeret til Rigsdaler, ere til Eftersyn paa Oanceiiiraad, Procurator d'aucnamps oontoir, GI. Torv 18«

7 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Garibaldi. I III - 2. i Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 13. August 1861 s». _. _ _ _ _ _. _. ^ Skibs-Auction. Løverdagen den 17de August førstkommende, om j Middagen Kl. 2, bliver efter Vedkommendes Begjæ- i ring ved en eneste Auction, der afholdes paa Kjø- benhavns -sørs, stillet til absolut Bortsalg: j Dampbaaden "Garibaldi".. d'auchamp. i j Berlingske Tidende Torsdag Aften 10. Juli 1862: Dampbaaden "Garibaldi", en af de smaa Færger, der have faret her i Kanalen, foretog afvigte Fredag en Isengere Tour, idet den seilede med Fassagerer og Gods fra Kjøbenhavn til Eungsted. Omtrent Kl. 3 afseilede den fra Kallebodstrand ud for Gasværket og ankom til Eungsted Kl. 5? 50..faa Grund af Lavvande kunde den ikke, som Bestemmelsen var, lægge lige ind til Landgangsbroen, men maatte, efter at være stødt paa en Sandrevle, lade sine ses passagerer og åen ikke ubetydelige Masse Gods landsætte af en Fiskerbaad. Klokken 7 lettede den igjen og stod sydpaa. Baaden var leiet af en Privatmand til at foretage Touren. Berlingske Tidende Fredag Morgen 1. August 1862: Auction over Dampbaaden "Garibaldi". Løverdagen den 9de August førstkommende, Eftermiddag Kl. 2, bliver efter Vedkommendes Begjæring Dampbaaden "Garibaldi" opraabt til Bortsalg ved en eneste Auction, som afholdes ved Langebro, hvor Baaden er beliggende, naar den ikke er i sin sædvanlige Fart og hvor den vil være til Eftersyn. Dampbaaden, der egner sig saavel til Bugseer- som til Lystfart, er efter den iaar foretagne Besigtigelse i god og forsvarlig Stand. Dens Maskineri er paa 8 Hestes Kraft og af nyeste ConstruEtion. Maalebrevet og de øvrige Baaden vedkommende Docmmenter ere forinden til Eftersyn hos Undertegnede, der ogsaa er bemyndiget til at afslutte Salg underhaanden. C. Torp Sagførerfuldmægtig, Brolæggerstræde 13 i Stuen.

8 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Garm ex St. Enoder. NGDT./OTQ l *"i/

9 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Garm ex St. Enoder. NGDT. /OYQB. j»ni!^^^^wt"t ^w^r^ * *^-JB&" 1 ** ajabc.'^ssj-' *- h-lmm

10 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Garm ex St. Enoder. NGDT. /OYQB. III Berlingske Tidende 17. December 1946: I Følge Meddelelse fra Finland er Svitzers Bjergningsdamper "Garm" i Søndags i tæt Taage gaaet paa et Skær ud for Mantyluoto i Finland. "Garm" var paa Vej til denne Havn for at hente en engelsk Damper "La Fontaine Park", der skulde bugseres til Kielerkanalen. j "Garm" kom til at staa haardt og er læk. Da Vej-! ret samtidigt er uroligt, tilbringer Besætningen Nat ten i Land. To finske Bjergningsdampere er ude ved ; Strandingsstedet og vil, naar Vejret tillader det, gaa i Gang med Bjergningen. j Berlingske Tidende 19. December 1946; i Svltzer-Damperen "Garm", der forleden gik paa et \ Skær ved Indsejlingen til den finske Havn MSntyluo-j to, er nu bragt flot og slæbt ind i Havnen. j Bjergningsinspektør ved Svitzer, Kaptajn Fage Pe-4 tersen, er rejst op til Finland for at undersøge j Skaderne paa "Garm". i i

11 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Garm ex St. Enoder. NGDT. /OYQB. ; III Berlingske Tidende 9. Januar 1952: Den danske Hedningsdamp er "Garm", tilhørende Svit-i zer, ankom i Gaar til Famagusta for at hjælpe med til at bjerge den engelske Fragtdamper "Porlock Hill", ' Tons, der brækkede i to Stykker paa en Sandbanke under Stormen den 20. December f. M. Ved Grundstødningen omkom fem Mennesker. Man vil forsøge at bjerge de to Halvdele af Skibet hver for sig, tætte dem og slæbe dem til den nærmeste Havn, der har Dok, i der kan tage dem. \ Iøvrigt har Svitzer det sidste Par Maaneder været j beskæftiget med ved Hjælp af de fra Danmark hentede i Pontoner at hæve et rumænsk Motorskib "Midia", der var sunket ud for Beyrouth. Om alt gaar vel, skulde denne Bjergning være udført i Dag. I

12 M«.^_. - _.. -ta'ismusset HANDELS- CG SØFARTSMUSEELTII \ ss Garm ex St. Enoder. NGDT./OYQB. li "Søfart" Nr. 1. Januar 1954: Em. Z. Svitzers Bjergningsdamper "Garm" (ex St Enoder) er solgt til Ophugning i Odense. "Garm", der er bygget i Southampton i 1920 og maaler 435 brt., var Svitzers største Bjergningsfartøj i danske Farvande. Dens Dampmaskineri udviklede IHK.

13 ÆH '.; (,* ' ~*M i- LU LU W o E < o a. Q W O C/!) o. _j yj Q < o o \ > ^ i «1J * U*»f mmm ri ti o u

14 HANDLLS- OG SØFARTSMUSEET ss Garonne. NWVS. /OYDO.

15 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Garonne. N W V S / O Y D O. Int.-l Bygget 1899 ~ Robert Stephensen & Co., Newcastle. 1 Stk. NHK. - l.ooo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter 19,5~32,5~54 n Slaglængde 36 5T 2 Stk. skotske Kedler hver med 3 Kanaler. Risteflade 99 Kvadratfod Hedeflade Kvadratfod, Diameter 13*5 Fod. Længde lo Fod. Kedler og Maskine fra Robert Stephensen 8c Co. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Well Deck. 2 Master. 4 Luger: l4xl4, 2 a 26xl4 og 16x14 Fod. Bak 28' Overbygning midtskibs 62' Halvdæk 96' 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 335 Tons Agterpeaktank 12-25o,3 x 35,2 x 19,o' Kubik: lol.ooo cbf. Korn 93-ooo - Sække I69 / I.685 dw. 1.5o2 brutto 89o netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 423/1899 dat. 21/ er Skibet bygget til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Registrering foretaget 3o/ / Kollision i Kielerkanalen. "Garonne" sejlede for langsom Fart. Der blev styret Bagbord over for at komme ind midt i Løbet, men der opstod under Manøvren Fare for Kollision med tysk ss "Harald". Det viste sig ogsaa, at "Harald" gik uklar af "Garonne", hvis Agterskib blev tørnet. Umiddelbart efter gik "Garonne" paa Grund, men kom straks flot ved egen Hjælp. Kun ringe Skade ved Kollisionen. 15/ anmeldt solgt til Ophugning hos Nobels Explosive Co. Ltd., Irvine Harbour near Ardrossan, for 4.9oo Pund Sterling. Udslettet af Register 22/ Udslettelsesprotokol Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 14 Fa, 1?. 173.

16 -v> 'O: v VU V. S ui ^ U V 3' ^ *U U -U! U^i,Vi U- * U i -i! lv t i C! 5 1 -S i 1 T^'^1 1 1 i!k- K?~ Y 1^. 4 N^

17 r* X **>, e^ u ^y.vs fu t:l 4 M VI u~ 4 UA.% a s ^ O Vjf h u Y s R US o 1 V«i. rk 5 ^ I u u. > I \T ^ vi J &}? "bc? Y> %r\ <Y Y^ >-> v?

18 !-AJ\IJ I_O- '--O -U'.''i.-i i O ss Garonne ex Seine. 0 Y B H.! III - Berlingske Tidende 13. Februar 1949: I Sø- og Handelsretten er der afholdt Søforhør i Anledning af DFDS.s Damper "Garonnes" Grundstødning den 3- Februar paa "Koen" ud for Korsør Havn. Skibet v r 'paa Sejse fra Middelfart til Korsør. "Garonnes" Fører? Kaptajn H. M. Vejlin forklarede om Aarsagen til Grundstødningen, at Skibet var uden for Korsør Kl. 0,25? det blussede flere Gange efter Lodsj men der kom ingen. Da "Garonne" derefter skulde vige for en Færge? der kom ud fra Havnen? kom Skibet uden for Fyrlinien og haard Vind og sydgaaende Strøm satte yderligere Damperen ud af Kurs? saa den maatte gaa Sønden om i Stedet for Norden om "Koen", giens Færgen passerede paa den anden Side af Grunden. Kl. 0?50 tog "Garonne" Grunden. Skibet blev taget af Grunden af Svitzers "Bien". Dykkerundersøgelse viste at Skaden paa "Garonne" indskrænkede sig til? at der var skrabet lidt Bundfarve af. Berlingske Tidende 14. December 1949: Oslo? Tirsdag: Det BRT. store danske Dampskib "Garonne" er i Gaar stødt paa Grund ved Haugesund paa Norges Vestkyst. Skibet? der tilhører Det Forenede Dampskibs Selskab, var ved at lægge til Kajen I Haugesund, da det stødte paa Grund. Skibet tager ikke Vand Ind, og man har ikke konstateret større Skader. Da "Garonne* ikke kan klare sig af Grunden ved egen Hjælp, er der rekvireret Slæbebaadsassistance fra sn. Berlingske Tidende 4. Februar 1950: Det danske Dampskib "Garonne" paa Brutto Tons kom i Aftes til Stavanger efter i Gaar Morges at maatte opgive et Døgns Kamp mod Storm og Sø uden at komme ud af Stedet. En af Matroserne er saaret, og en Dækslast paa 270 Tons Tran er gaaet over Bord. i Døre er slaaet ind, Broens Gelænder er forsvundet, og Stormen har fejet Skibsklokken, Trosser, Wirer og Presenninger bort. j I Lukafet forude var der tiis ids t saa meget Vand,] at Mandskabet ikke kunde opholde sig der, og der ; lugter af Tran over hele Skibet. j "Garonne" tilhører DFDS. og har en Besætning paa i 22 mand. Det føres af Kaptajn Mortensen. i

19 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - ss Garonne es Seine. 0 Y B H. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 15. Juni 1954: Det Forenedes gamle Dampskib "Garonne", der gennem i et Aars Tid har været oplagt i København? blev i Gaar j hentet af den tyske Bugserbaad "Alk"? der skal slæbe! Skibet til Ophugning i Tyskland. Køberne er Firmaet j Eisen und Metall, Dehr & Co., Hamborg. "Garonne" er bygget i Newcastle , men det har gennemgaaet Ombygning og store Istandsættelser flere Gange, sidst efter den anden Verdenskrig. Skibet maaler Brutto-Eegistertons og laster Tons : dw. "Garonne" sejlede oprindelig i Frankrigsfarten, : men i de sidste Aar den var i Fart, gik den paa Vest- 1 norge. I den sidste Krig var d.en udenfor Danmark og sejlede under engelsk Flag.

20 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms G. C. Amdrup. 0 X X C. \ III - 1, Dansk Søfarts Tidende 11. Juli 1947: lørdag den 26. April 1947 søsattes ved A/S. Frederikssund Skibsværft det nye Grønlandsskib, som bygges til Grønlands Styrelse. Det nye Skib, som ved Afløbningen fik Navnet "G. C. Amdrup"? blev bestilt i Slutningen af 1943, efter at "Gertrud Kask" og "Hans Egede" var gaaet tabt under Krigen. Skibet er specielt konstrueret med Farten paa Kolonierne i Østgrønland for Øje og er bygget af Egetømmer med meget svære Materialedimensioner, saaledes at det kan modstaa Polarisens Tryk. Der er til Skibet medgaaet ca Kubikmeter Egestammer fra alle Landets Egne, Sønderjylland, Nørrejylland? Sjælland og Lolland-Falster. Det betyder en svære Egestammer, og kun de allersværeste Stammer kan anvendes til et Skib af denne Art? idet mange af de endelige Materialedimensioner paa Bundstokke? Kølsvin o. 1. er op til l/2 Meter tykke. Klædningen er 130mm tyk, og udenpaa den ligger en Ishud? der er 80 mm tyk, og som udvendig er beslaaet med Jern. Kølen er af Bøg i 3 Længder. Ogsaa den er ca. en ;! halv Meter dyb. Den bestaar af 3 Stykker. 1 Bøgestamme kom fra Dyrehaven, 1 fra Sorø og 1 fra Sønderjylland. I Længde overalt er ca. 55,0 Meter, Længden mellem j P.P. ca. 46," Meter, Bredde ca. 11,6 Meter? Sidehøj-; de til Hoveddæk ca. 5,2 Meter? Dødvægt (Lasteevne) ca. 800 Tons? Kubikindhold af Lastrum ca. 540 Kubik- meter, Brændselsoliebeholdning 12a. 100 Tons? Fersk- i vandsbeholdning ca» 40 Tons. j For at gøre Skibet saa velegnet som muligt til I Sejlads i svær Is, og hvor det er nødvendigt at kun- ne manøvrere med langsomt gaa ende Drivskrue med i stor Kraft, har man valgt at give Skibet diesel- j elektrisk Fremdrift. Maskineriet bestaar af 2 Stk. 7-cyl. Dieselmotorer hver koblet til 1 Stk. 246 kv/. Dynamo og 2 Stk. 5-cyl. Dieselmotorer hver koblet til 1 Stk. 40 kw. Dynamo. Skruen drives af 2 sammenkoblede Elektromotorer paa ialt 600 Hk. og er i Stand til at give Skibet en Hastighed paa ca. 10 Knob. '. Skibet blev straks efter Søsætningen bugseret tili Helsingør Skibsværft? hvor det udrustes med Maskine-I ri og Indretning for Mandskabet og 20 Passagerer. i Nationaltidende Søndag 17 August 1947: Det nye Grønlandsskib "G. C. Amdrup"? der er bygget paa Værftet i Frederikssund, kom efter endt Prøvetur i Gaar Eftermiddags til København, hvor det nu vil begynde at laste. Den 26. August gaar Skibet ud paa sin første Kejse med Scoresbysund som Bestemmelsessted.»G-. 0. Amdrup" maaler 908 Brutto-Tons. Maskine-

21

22 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET o rs> H i / Zisif *% - yp-p" y%^^\f-c-i^f^ie. ^ - */* - ^4 - '7/y ^ 7s - V, - «-»_? - w* _ ^ - ^*A -,/ ri-^. V,^ - *V/* -

23 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gautatyr ex Austa. NPSH. /OYDP. 3tOW", """*S<-wwS s

24 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gautatyr ex Austa. NPSH. /OYDP. Int. - 1, Bygget 19o6 - Sunderland Shipbuilding Co. Ltd., Sunderland. 1 Stk. 111 NHK. -?oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l6i~27-44" Slaglængde: 33" Fabrikat: North Eastern Marine Engine Co. Ltd., Sunderland. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 26 Fod. Brodæk 61 Fod. Poop 21 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 393 Tons. 229,o x 35,o x 18,1 Fod. lo? / dw brutto 693 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 3ol/19o6 dat. 3o/5 19o6 er Skibet som ss "Austa" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Frem, København. Indregistreret 31/5 19o6. Ifølge Anmeldelse Nr. 4lo/l912 dat. 17/lo 1912 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Gefion, Aktieselskab, Kbhvn.,, Registreret l?/lo Ifølge Anmeldelse Nr. 7/1913 dat. 4/ har Skibet forandret Navn til "Gautatyr". Registreret 6/l Ifølge Anmeldelse Nr. 779/191? dat. 13/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibs-Aktieselskabet Myren, København, for Kr. I.II Registreret 21/ Ifølge Anmeldelse Nr. Skibet solgt til: /1935 dat. 13/ er Skibsreder M. Utow, Hopsalu (Tallin), for Kr og omdøbt til "Heino". Udslettet af Register 13/ Udslettelsesprotokol Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr vend,

25 / grundstødt paa Hallands Vadero paa Pejse fra Methil til København med Kul og fik stor Bundskade.

26 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE ss Gautatyr ex Austa. NPSH. /OYDP. V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur.

27 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KR0N30RG ms G. C. Amdrup. 0 X X C. III - 2. Nationaltidende 17/ (2): riet er diesel-elektrisk, en Fremdrivningsform? der anses for særlig velegnet til Sejlads i isfyldt Far-i vand. Skibet har to Dieselmotorer? hver paa 385 HK. j der trækker hver sin Elektromotor, som igen trækker j Skruerne. Farten paa Prøveturen naaede 10,8 Knob. Skibets Lasteevne er 500 Tons dw., og det har Plads til 20 Passagerer. Besætningen er paa 22 Mand.! Skibet har to Master. Det er rigget som Skonnert, j men vil efter Bestemmelsen kun anvende Sejlene i Nødsfald. "G. C. Amdrup" har en Form, der menes at i gøre Skibet særlig velegnet til Sejlads I de isfyld-i te østgrønlandske Farvande. Det er meget stærkt byg-! get af Egetræ med Bovforstærkninger af Jernskinner, i Desuden har det under Vandlinien en Forhudning af 3 \ Tommer tykke Egeplanker. Berlingske Tidende 22. August 1947: Grønlands Styrelse kunde 1 Gaar for en indbudt, Kreds? mest bestaaende af Repræsentanter for de Sø- farendes Organisationer og Bladene? præsentere sit ' nye Skib "G. C. Amdrup", der er bygget specielt til ' den i alle navigationsmæssige Henseender vanskelige! Sejlads paa Østgrønland. "G. C. Amdrup" er en forbløffende - men til sit! Formaal sikkert uhyre hensigtsmæssig - Kombination! af det mest gammeldags og tradionelle i dansk Skibsbygning og det allermest moderne. For at kunne byg- i ge dette Skrog til et Skib paa ca. 900 Brutto Tons, i har man maattet plyndre Danmarks ældste og bedste Egeskove for deres største og fineste Træer. Set fra denne Synsvinkel er det forbavsende? at der endnu i Danmark findes saa megen haandværksmæssig Tra- j dition, at man kan bygge et Træskib af disse Dimen- ; sioner - ikke meget mindre end Nelsons "Victory". Paa den anden Side har dette Skib et Maskineri? ; der er saa hypermoderne, at der hidtil i Danmark kun findes to Skibe med tilsvarende Maskintype - den diesel-elektriske. Denne Fremdrivningsform har gennem Praksis - f. Eks. i de nyeste udenlandske Ssoryaere - Yj_ s^ Si ne fremragende Egenskaber? hvor ' det gælder Sejlads i Is? fordi den er i Stand til at spænde over enhver Kraftudfoldelse - fra den stør ste Udvikling paa Skruen til den mindste - ved den j letteste Manøvremaade og den mindste Eisiko for Ha-! vari paa Skrue, Maskineri og Skrog* Det er? saa vidt man kan skønne? den smidigste Fremdrivningsf orm, der findes for Skibe. "G. C. Amdrup" er bygget med det Formaal at for-! ene den bedste Sødygtighed med den største Evne til i at manøvrere i isfyldte og paa anden Maade vanskelige farvande. Naturligvis vil først Erfaringen vi- ; se, om de Forhaabninger, der stilles til Skibet? \ fuldtud kan opfyldes. Men efter alt at dømme, er der her bygget et Skib? som svarer til vore fine Tradi- i tioner i Grønlandsfartens Udvikling. "G. C. Amdrup", der afgaar paa sin Jomfrurejse

28 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! ms G. C. Amdrup. 0 X X 0. III - 3. B. T. 22/ (2) til Østkysten paa Tirsdag? føres af den veltjente Ishavsskipper i Grønlandsfarten N. P. Christensen? og dets Maskinchef bliver Eichard Nielsen. Foruden dette nyafleverede Skib har Grønlands Styrelse i øjeblikket under Bygning et noget mindre Træskib paa Holbæk Skibsværft og et større Søsterskib til "Disko" i Helsingør. Dette sidste, der ventes færdigt om et Aars Tid? vil træde ind foran "Disko" som Flagskib i Farten paa Vestgrønland. Men "G. C. Amdrup" er indtil videre - og forhaabentlig 1 mange Aar - Flagskibet i Østgrønlands-Farten.

29 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j j ms G. C. Amdrup. 0 X X C. III - Berlingske Tidende Onsdag Morgen 18. Juli 1951: Grønlands-Skibet "G. C. Amdrup" er i Gaar Aftes i Skagerrak, paa Hjemvejen fra Østgrønland til København? blevet ramt af en Ulykke. Ved 18-Tiden indløb der fra Skibet en Eadiomeld- Ing, hvori det opgav sin Position til ca. 15 Sømil Syd for Oksøy, uden for Kristianssand. - Positionsmeldingen blev til Bestyrtelse for den modtagende Telegrafist efterfulgt af et S 0 S. - Derefter blev "G. C. Amdrups" Eadio tavs, og ethvert Forsøg paa at kalde Skibet igen var forgæves. Der blev straks sat et omfattende Eftersøgningsarbejde i Gang. Grønlandsskibet "Sværdfisken", der ogsaa er paa Hjemvejen og kun befandt sig nogle faa Sømil fra "G. C. Amdrup" fik Ordre til at finde det nødstedte Skib. Den danske Marine sendte Kl. 18,30 en Catalina-Maskine af Sted fra København. Fra den norske Kyst blev der ligeledes udsendt Flyvemaskiner og desuden to Marinefartøjer. Den første Bekræftelse paa, at der var sket en Ulykke, kom fra "Sværdfisken"? som allerede Kl. lidt før 19 meldte til København, at den nu befandt sig paa den opgivne Position? men at den 1 første Øjeblik kun kunde se et mægtigt Baal, omgivet af en kæmpemæssig Eøgseøjle. Den maatte gaa ud fra - meldte "Sværdfisken" - at det var "G. C. Amdrup", der befandt sig i brændende Tilstand. Kl. 19,50 indløb til det danske Forsvarministerium et Telegram fra en af de norkske Flyvemaskiner, der var gaaet ud paa Eftersøgning. Den meldte, at det eftersøgte Skib var omgivet af Flammer. Men den tilføjede, at den i Nærheden af Ulykkesstedet kunde iagttage tre flydende Eedningsbaade. "G. C. Amdrup", der førtes af Kaptajn L. Coulet Svendsen? havde en Besætning paa 29 Mand, og om Bord befandt sig paa denne Rejse 14 Passagerer. Kl. ca. 20,30 i Aftes indløb fra "Sværdfisken" via Skagen Radio en Melding? der gik ud paa, at alle Mennesker fra "G. C. Amdrup" - baade Passagerer og Besætningsmedlemmer - befandt sig i Baadene. Samtidig kom Opklaringen paa Ulykkens Aarsag, idet "Sværdfisken" kunde meddele, at en Cylinder i "G. C. Amdrups" Maskine var sprængt. Fra Maskinrummet havde Ilden bredt sig med rivende Hast. Hele Midtskibet, hvori Maskinerne fandtes? stod ved Eadio meldingens Afsendelse stadig i Flammer. Omtrent samtidig meddeltes fra Frederikshavn, at Svitzers Bjergningsdamper "Garm", der havde faaet Ordre til at gaa til Assistance, nu havde faaet Kontraordre og bliver liggende. Dette betyder efter al Sandsynlighed? at man anser et Forsøg paa at bjerge det brændende Skib for at være haabløst. Grønlandsdepartementets Skibsinspektør E. K. Tving havde i Aftes en Telefonsamtale med "G. C. Amdrups" Fører, Kaptajn Coulet Svendsen. Det var ved den Lejlighed? det blev oplyst, at Katastrofen skyldtes en sprængt Cylinder i Maskinen. Ulykken skete Kl. 17,20. Hvordan de nærmere Omstændigheder ellers

30 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms G. C. Amdrup. 0 X X C. 1 III - I i B. T. 18/ (2): i har været, ligger endnu uvist; hen. Forbindelsen ved i den Slags Telefonisamtaler er sjældent fremragende. Coulet Svendsen fortalte, at alle var velbeholdne om; Bord i Grønlandsskibet "Sværdfisken". Redningsbaadene blev straks sat ud, og alle forlod hurtigt Skibet. j Kun enkelte var kommet lettere til Skade. Ingen af j Passagererne var kommet noget til udover en forvre- j det Ankel. Andenmester.feter Erland Hansen havde faaet nogle overfladiske Forbrændinger ved Eksplosionen; ellers var ingen kommet noget virkeligt til. Det lykkedes ikke at faa oplyst, om Passagererne havde reddet deres Ejendele. Lasten repræsenterer ; ikke stor Værdi. Det er fortrinsvis tomt Eeturgods fra Angmagssalik. Alle Passagerer befinder sig nu sammen med Mand- i skabet om Bord paa "Sværdfisken". Katastrofen ind-. ; traf under en frisk Vestenvind, der vilde give Mod- ; vind ind til Kristianssand. Derfor besluttede man at sætte Kursen mod Skagen? hvor "Sværdfisken" kan j være i Løbet af Eftermiddagen i Dag. Blandt Passagererne var åen kendte Sygepljerske Signe West? hvis Navn har virkelig Klang i Angmagssalik paa Østkysten af Grønland, hvor hun gennem mange Aar har gjort et Kæmpearbejde blandt Befolkningen. Civilingeniør Per Andersen Høyer vender efter to Aars Grønlandsophold hjem sammen med sin Hustru og deres to Børn. Han har været beskæftiget med Bygningen af Radiostationen i Angmagssalik. Desuden vender Ingeniørerne G. Eosendahl og K. Eauchenberger hjem efter endt Arbejde, ligesom Telegrafist P. Munk vender tilbage til Danmark efter endt Hverv i Grønland. Blandt Passagererne er en grønlandsk Kateket, Boas Jonathans en, med sin Hustru og tre Børn? og endelig er der en grønlandsk Patient, Nicolaj Korneliussen, med om Bord. Allerede tidligt i Aftes havde man opgivet alt Haab om at bjerge "G. C. Amdrup". Den voldsomme Brand om Bord har ikke været til at standse, saa Skibet vil synke paa det dybe Vand. i "G. C. Amdrup" er med sine 908 Brutto Eegister Tons Danmarks største Træskib. Det blev bygget ved det store Træskibsværft i Frederikssund, der havde stort Besvær med i de danske Skove at finde det svære Egetømmer, der skulde bruges til det. Det blev afleveret fra Værftet i Naar man valgte at bygge det som Træskib, staar det i Forbindelse med? ; at man vilde have et Skib, der i givet Tilfælde kun-, de tage en Overvintring i Østgrønlands-Isen og byde ' de ombordværende bedre Forhold, end de ville kunne faa i et indefrosset Staalskib. "G. C. Amdrup" er et af de faa danske Skibe, hvis Drivkraft er diesel-elektrisk? hvilket vil sige.' at der mellem Motoren og Skruen er indskudt et elektrisk Anlæg, der driver Skruen. Maskinkraften var paa 700 HK. Det var desuden indrettet til at føre Sejl. i Man var bestyrtet 1 Grønlandsdepartementet i Aftes. Store Planer blev kuldkastet ved Meddelelsen ; om, at et af de moderne og specielt byggede Isskibe j

31 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms G. C. Amdrup. 0 X X C.! III B. T. 18/ (5): ikke længere kunde figurere paa Besejlingsplanen. Man ved endnu ikke, om det i en vanskelig Tid vil lykkes at finde Tonnage til Erstatning for Skibet. "G. C. Amdrup" skulde i Aar som sædvanligt have foretaget syv Dobbeltture til Grønland. Den var paa fjerde Tur, efter tre Gange at have været paa Grønlands Vestkyst. Blandt de Ubehageligheder, der følger, er Aflysningen af en stort anlagt Rejse for et internationalt Selskab af ICAO-Repræsentanter? som skulde være rejst med "G. C. Amdrup" 1 Begyndelsen af August. Netop i Gaar blev Indbydelsen og de endelige Rejseplaner sendt til Montreal. Nu maa man aflyse. At der skal fremskaffes fremmed Tonnage til østkyst-besejlingen er uomtvisteligt. Stationerne i Dan-, markshavn og Daneborg skal have livsvigtige Forsyninger. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 19. Juli 1951: De var trætte? da de kom i Land, trætte, men lykkelige og næsten uskadte efter en Katastrofe, der kunde have kostet mange af dem Livet. De skibbrudne fra Grønlandsskibet "G. C. Amdrup" smilede og lo gennem Trætheden, flere af dem ribbede for alt deres jordiske Gods, da de naaede i Land i Skagen tidligt i Gaar Morges. Og det var Smil gennem Glædestaarer og lykkelige Gensynsscenerm der prægede Kvæsthusbroen! da DFDS.-Rutebaaden "H. P. Prior" bragte Besætningen, uden Skib og Passagererne uden Gods til København i Aftes. Alle, Passagerer og Besætning, var enige om? at ; det var en mirakuløs Redning. Allerede Humøret i Skagen viste, hvor glade de var for Hedningen? der ' for en stor Del skyldtes fremragende Sømandsskab hos Besætningen og en knusende Ro hos Passagererne selv, baade Grønlændere og Danske. Tidligt i Morges lagde Grønlandsskibet "Sværdfis-, ken" sig uden for Skagen, og to Marinekuttere førte ; den reddede Flok Mennesker Ind til Skagen? hvor en stor Omnibus ventede og førte alle 44 til Aalborg. I Frederikshavn forsynede Politimesteren Kaptajn Coulet Svendsen med ae nødvendigste Tenge til den videre Hjemfart mod København. Straks efter Ankomsten til Aalborg gik den trætte Skare om Bord i Rutebaaden "H. P. Prior". Og der berettede Kaptajn L. Coulet Svendsen om det Forlis, der i Gaar satte alle Sind i Bevægelse. Han fortalte jævnt og roligt, men vemodigt om det smukke Skib, Danmarks største Træskib? der nu ligger 500 Meter under Overfladen i Skagerrak. Den 54-aarige Mand, højt, stout Mandfolk? sejler paa 31. Aar paa Grønland. I disse 31 Aar har han ikke haft Forlis. Men det er alligevel tredie Gang? han kommer i Land uden andet Tøj? end det han staar i. Stilfærdigt og trist fortalte han, at "Amdrup" Kl. 23,50 stadig brændende var væltet om paa Siden og ved I-Tiden an-

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet:

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet: 20.02.1932 20.02.1932 Kontraheret som nybygning nr 207 ved Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri A/S 09.04.1932 09.04.1932 Køllagt på Helsingør værft 16.12.1932 16.12.1932 Afholdt afprøvning på prøveplan

Læs mere

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede

Læs mere

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt.

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt. HAMMERSHUS 1936 M/S HAMMERSHUS er helt igennem Skibet af 1936, saavel hvad Ydre som Indretning og tekniske Installationer angaar. Det er specielt indrettet for Farten på Bornholm, men er tillige bygget

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA 1912 Da Selandia sattes ind i Skibenes Række, sejrede det fuldkomment, mere overlegent og mere varigt end noget andet Skib. Det blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af H. C. TERSLIN REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af Rebslager Frederik Jensen Den største Oplevelse i hans Skoletid var Skolens Brand. Den gjorde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

127 sejl, men uden at avancere. Næste dag stormer det stadig kraftigt,

127 sejl, men uden at avancere. Næste dag stormer det stadig kraftigt, Strandinger Efter godt og vel to år på kysten indsender Heering en ansøgning om orlov, da det er ham»magtpaaliggende i Familieanliggende at foretage en Rejse til Fyn.«124 Emilie er gravid igen og er rejst

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

SELANDIA 1972. I am sailing, I am sailing, Home again cross the sea. I am sailing, stormy waters, To be near you, to be free

SELANDIA 1972. I am sailing, I am sailing, Home again cross the sea. I am sailing, stormy waters, To be near you, to be free SELANDIA 1972 I am sailing, I am sailing, Home again cross the sea. I am sailing, stormy waters, To be near you, to be free Sådan sang Rod Steward i 1972, i det samme år som Østasiatisk Kompagnis store

Læs mere

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

th tt- CO o U. CQ cc a. < o O* I H 1 W I ti t i'få ' 1 I

th tt- CO o U. CQ cc a. < o O* I H 1 W I ti t i'få ' 1 I i'få LU 3 cc a. < o U. CQ CO o < th tt- _J LU O 2: O* I o' ^ 0 0 40 fl H fh 1 1 t 1 1 1 I [ t 1 1 1 1 t 1 K 1 O 1 I 1 cd 1 c«1 (i) 1 bo I ti t O 1 tø 1 1 1 to i W I ' 1 I PÅ KROMBORG ss Kongeaa ex Tinto.

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

ss Chr. Christensen. N M J Q

ss Chr. Christensen. N M J Q HANDELS- OG SØFARTSMUSEET RÅ KRONBORG ss Chr. Christensen. N M J Q *d\ HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Chr. Christensen. N M J Q. Int. Bygget 19o3 - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft. 1 Stk. 169 NHK. -

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

"> O L 03. < o 3 2* t. cc. i O. tf O.' -SK -"SV.

> O L 03. < o 3 2* t. cc. i O. tf O.' -SK -SV. Q LU UJ n i O t. cc < o L 03 3 2* "> O E s tf O.' ^ -"SV. -SK HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dijmphna ex LinkQping. N 2 G 7. Begistreringsprotokoller: X-113 XI-244 Begistreringsdato; 15/7 1882. Københavns

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

MOMMARK. Fra: Til: Aktivitet:

MOMMARK. Fra: Til: Aktivitet: 25.10.1921 25.10.1921 Kontraheret ved Nakskov værft for 649.414 kr som byggenummer 17 17.01.1922 17.01.1922 Køllagt på Nakskov værft 24.06.1922 24.06.1922 Søsat og navngivet MOMMARK ved Nakskov værft 04.08.1922

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Film med Sebbe september 2006

Film med Sebbe september 2006 Film med Sebbe 1. - 3. september 2006 En skjalds rejse i Nordeuropa er temaet i en film hvor Sebbe fik en vigtig rolle - for rejse over havet i vikingetiden uden skib kunne jo ikke lade sig gøre. Planlægningen

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere

ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o.

ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o. HANDELS- OG" SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Int. - 1. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o. 2 Stk. 2lo NEK. - l.?oo IHK. Tregangsmaskiner.

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER.

SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER. Part of The Royal & Sun Alliance Insurance Group plc. SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER. Skibsteknisk Selskab 17.01.2011 NORDVESTPASSAGEN 2 NORDØSTPASSAGEN 3 FARE FORBUNDET MED SEJLADS I ARKTIS ARKTISK IS: Der

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Kl. 17:15 mødtes alle deltagerne i baren agter, hvor DFDS generøst bød på en drink. Foto: Hans-Henrik Fentz.

Kl. 17:15 mødtes alle deltagerne i baren agter, hvor DFDS generøst bød på en drink. Foto: Hans-Henrik Fentz. DFHS 1991-2016 I anledning af Dansk Færgehistorisk Selskabs 25 års-jubilæum den 20. april 2016 besluttede bestyrelsen at arrangere en jubilæumstur til Oslo for medlemmerne med ledsagere. Takket være stor

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. CATALOfi til Marinemaler ALFRED OLSENS Maleriauktion Mandag d. 13. November 1893, Kl. 11, i Kunstudstillingsbygningen paa Charlottenborg. EFTERSYN:

Læs mere

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklub Vi er rigtig glade for, at du vil være medlem af Odense Roklub. Vi håber, at du vil synes at Odense Roklub er et

Læs mere

Title. MAN Diesel & Turbo < 1 >

Title. MAN Diesel & Turbo < 1 > Title < 1 > Nationalt maritimt klenodie Title < 3 > Fortid og nutid Burmeister Wain 3335177.2007.10.17 (LS/OG) 4 Opfinderen Rudolf Diesel Første Patent 1893 3334511.2006.11.10 Den visionære praktiker

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

ARGENTINEAN REEFER og Torms TEKLA fotograferet under Anden Verdenskrig

ARGENTINEAN REEFER og Torms TEKLA fotograferet under Anden Verdenskrig ARGENTINEAN REEFER og Torms TEKLA fotograferet under Anden Verdenskrig ARGENTINEAN REEFER 1941 Vinteren har været lang, kold og mørk endnu engang, uden Smil og uden Sang, uden Bægerklang. Ingen Sko og

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Fjerde Søndag efter Trinitatis

Fjerde Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere