SKITSEPROJEKT RÅDHUSSTRÆDET OG STATIONSPLADSEN. 18. marts 2019 ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE

Transkript

1 SKITSEPROJEKT RÅDHUSSTRÆDET OG STATIONSPLADSEN 18. marts 2019 ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE

2 2

3 VISIONEN 4 HOVEDGREBET 6 HOVEDDISPONERING 7 MATERIALITET 8 HELHEDSPLAN 10 UDSNITSPLAN A & B 12 BILAG HELHEDSPLAN, 1:300 VISUALISERINGER (Fremsendes digitalt senest 5. april) 3

4 VISIONEN SAMMENFLETNING AF BYEN BYENS FORTÆLLING Byen har en lang historie, og en helt særlig karakter og identitet, som skal styrkes og bevares, når byen vokser. Det er derfor vigtigt at skabe et slægtskab, der kan flette byen sammen på tværs af områder og årtier. Projektområdet udgør et vigtigt krydsfelt, da det til den ene side har den gamle købstad og til den anden baneterrænet og dernæst havnearealerne, som i fremtiden skal byudvikles. Det nye belægningsprojekt tager afsæt i de to områders karakterer, og sammenfletter belægningen, så den har et klassisk udtryk, men imødekommer nutidens krav om funktionalitet og robusthed. Nørregade Rådhusstræde ET ENSARTET TÆPPE Rådhusstrædet er den gennemgående gade, og udgør sammen med Nørregade handelsbyens to hovedstrøg og -akser. Slipperne er strædets tværgående fangarme, der binder hovedaksernes forløb sammen. Ikke alle steder danner slipperne fysisk adgang, men en visuel sammenhæng og retning en sammenhæng, som skal tydeliggøres i belægningen. Den nye belægning skal danne et gennemgående og ensartet gulv, som tilfører ro til de spraglede facader, og sammenfletter hele byen. Det er vigtigt, at der først og fremmest tænkes i helheder og dernæst detaljer. STATIONSPLADSEN SOM MØDESTED Stationspladsen bliver et vigtigt hængsel, når byen udvikles på den anden side af baneterrænet, og det er vigtigt at gentænke dens udtryk i relation til dens funktion. Det skal være en plads, der indbyder til ophold og samtidig faciliterer transporten på tværs af byen og broen. Den nye belægning på Stationspladsen skal derfor i særlig grad hængsle områdernes karakterer sammen. På grund af pladsens centrale placering i byen og relation til stationen er tilgængelighed, funktionalitet og robusthed i fokus. 4

5 KONTEKSTEN Diagrammet viser de to hovedakser; Nørregade og Rådhusstrædet. Her ud over er slipperne markeret som tværgående fangarme, der binder hovedaksernes forløb sammen. Ikke alle steder danner slipperne fysisk adgang, men en visuel sammenhæng og retning. På højre side af broen er Collstropgrunden indtegnet som byudviklingsområde, hvilket synliggør Rådhusstrædes centrale forløb. Sammenkobling til den gamle købstad Broen binder bydelen sammen med havnen Rådhusstræde Slipperne er (visuelle) sammenbindere til den gamle købstad og øvrige gågade 5

6 HOVEDGREBET EN KLASSISK BELÆGNING MED MODERNE KANT KØGE - DEN KLASSISKE KØBSTAD Belægningerne inde i Køge midtby består primært af granit, et sammenbindende tæppe, der i detaljering og udtryk understøtter bygningernes alder og historie. Belægningen er en blanding af brosten og chaussésten i røde blandinger. EN KLASSISK OG MODERNE BELÆGNING Den nye belægning tager afsæt i den klassiske brostensbelægning og tones af havnens og den moderne bys sammenhængende flader. På den måde genfindes midtbyen. En kombination af chaussésten og brosten giver et sammenhængende, ensartet udtryk gennem hele forløbet, og binder projektet sammen med både den gamle købstad og de nye, moderne bydele. Der arbejdes med slebne sten, som forbedre tilgængeligheden og giver en god komfort. Her ud over bruges lyse sten, der tilfører det klassiske udtryk en moderne kant. De små formater øger belægningens styrke, gør det nemmere at tilpasse belægningen til facader og gadeforløbets vinkler, og gør belægningen nem at vedligeholde. 6

7 HOVEDDISPONERING STRÆDET Strædet udgør det nye hovedforløb, og det er vigtigt, at den fremtræder som en helhed og hierarkisk står øverst. Der arbejdes derfor med en gennemgående brostensbelægning (partielt asfalt) i lyse granitter, som sammenbinder forløbet, og skaber identitet. Der arbejdes i hele forløbet med retningsskift i belægningen, som understreger rummenes rytmer og projektområdets karakteristiske vinkler. Tilgængelighed løses med komfortsten. SLIPPERNE Slipperne sammenkobler og formidler overgangen fra Køges gamle middelalderstruktur med snævre, intime, brolagte gader til projektområdets moderne pladser og handelsstrøg. De brolægges med lyse chaussésten (partielt asfalt), som fremhæver deres tværgående forløb og understøtter strædet, som hovedforløb. PLADSEN De fine regulære dimensioner understreges og styrkes ved at udspænde et ensartet felt; en plads. Pladsen skal naturligt indgå som en del af forløbet langs Rådhusstrædet, men samtidig fremtræde som et selvstændigt rum. Pladsen består af fliser, som imødekommer en god komfort og tilgængelighed. Forbindelser Brosten, her varieres overfladens forarbejdning Chaussésten Flisebelægning i forskellige formater Asfalt 7

8 MATERIALITET BELÆGNINGER EKSEMPLER PÅ BROSTEN Eksempel fra gågaden i Viborg. En blanding af slidte og jetbrændte brosten. Brosten med jetbrændt overflade/komfortsten. Alm. slidt brosten. Eksempel fra torvet i Svendborg. En blanding af granit og betonfliser i forskellige størrelser. EKSEMPLER PÅ FLISER Betonflise med hvid cement og afsyret/fritlagt tilslag. Det fritlagde tilslag giver en mere robust overflade overfor snavs og et spil i belægningsoverfladen. Vådstøbt betonflise med 20% grå cement og 80% hvid cement. Vådstøbt betonflise med 40% grå cement og 60% hvid cement. Kinesisk lys granit med finhugget overflade. Kinesisk lys granit med jetbrændt overflade. 8

9 MATERIALITET INVENTAR OG MARKERINGER De eksisterende møbler, lysmaster, armaturer og cykelstativer, samt afvandingsriste genbruges. På pladsen er omfanget det samme, men med ny placering. Ledelinjer, opmærksomhedsfelter og parkeringspladser markeres med metalsøm og -elementer. Ledelinjeelementet skal dog være kortere end det på billedet. Eksempel på markering af opmærksomhedsfelt med metalsøm i brostensbelægning (øverst) og afvandingsrende til pladsen (nederst). 9

10 HELHEDSPLAN x 3.15 Ekst. chaussésten x 2.87 x 2.91 x 2.92 x 3.08 x 3.06 x 2.96 x 2.75 x 2.75 x 3.01 x 3.05 x 3.13 x 3.20 x 3.20 x 3.05 x 3.05 x 3.11 x 3.05 x 3.15 x 3.15 x 3.08 x 2.96 Langs facaden sættes 3 rk. chaussésten Plantebed Plantebed Plantebed Plantebed 13 stk. e fortov Langs facaden sættes 3 rk. chaussésten 29 stk. 16 stk. 5 stk. Langs facaden sættes 3 rk. chaussésten 20 stk. Ekst. lindetræ Elevator Lysmast Lysmast Springvand 5 stk. 15 stk. Grænsen tilpasses med eksiste 10

11 SIGNATURFORKLARING Projektafgrænsning Projekteret kote Parkeringskælder Grænsen tilpasses mod eksisterend x x Flisebelægning x 2.93 Chaussésten x 2.94 Jetbrændte brosten x stk. 26 stk. x stk. Brosten Asfalt x stk. 36 stk. Belysningsamaturer x 2.89 x 2.89 x 2.80 x 2.91 x 2.84 x 2.83 x 3.22 x 2.82 x 2.75 x 2.68 x 3.22 rende chaussésten Planudsnit A x stk. 12 stk. 18 stk. x 2.80 Planudsnit B Chaussésten i bueforbandt Videreføring af Antoniestrædet Bænke Vandrende Ledelinje Eksisterende træer Tilføjede træer Handicapparkering markeret med søm 11

12 x 3.01 x 3.06 UDSNITSPLAN A 5 stk. PLADSEN x stk. Brostensbelægningen i strædet trækkes med rundt på pladsen, for at underbygge pladsens naturlige del af Rådhusstrædet. Selvom pladsen er en del af handelsforløbet, er det vigtigt, at den fremtræder som et selvstændigt rum. Den flisebelagte flade gør netop det, samtidig med at den understreger rummets regulære dimensioner og former. Pladsens vinkler og retninger iscenesættes og broen integreres og bliver en mere naturlig del af pladsens geometri. x 3.08 Elevator x 3.15 x 3.15 Feltet er flisebelagt med fliser i forskellige dimensioner. Kanten består af store formater, som med mindre udposninger griber fat i pladsens inventar og opholdszoner. Flisebelægningen er hovedsaligt beton, men granitfliser tænkes indarbejdet for at opnå en mere levende og spændende overflade. Det er vigtigt, at pladsen har et ensartet og roligt udtryk, men det skal ikke forveksles med at være kedelig! Det store træ er bevaret, mens fire nye er tilføjet. De er placeret i relation til bænke og danner mindre rum, hvor det er behageligt at tage ophold. Belysningsamaturer og bænke genbruges, hvorom sidstnævnte har fået nye placeringer. Lysmast x 3.20 x 3.05 x 3.08 Der er lavet ny kotering af pladsen og afvanding sker gennem afvandingsriste i flisefeltets kant, og bliver en integreret del af pladsens formsprog. Springvandet er flyttet, så det integreres på pladsen, som en visuel markør fra alle tilstødende gader. Der er taget højde for kørekurver og tilgængelighed. x 2.92 x 2.75 Lysmast x 3.20 x 3.05 x 2.96 x 2.87 x 2.89 x 2.91 x 2.75 Springvand x 2.93 x x Grænsen tilpasses mod eksisterende fortov Planudsnit A 12

13 26 stk. x 2.94 UDSNITSPLAN B STRÆDET OG SLIPPERNE Brostensbelægningen i strædet er gennemgående, hvilket tydeliggør hierarkiet i forløbet og Rådhusstræde, som den primære gade. For at opnå fuld tilgængelighed, arbejdes der med en kombination af slidte og jetbrændte brosten. Der løber en komfortzone med jetbrændte brosten i midten af strædet og indtil alle indgangspartier. De forskellige overfladebehandlinger giver forløbet større detaljering og beriger oplevelsen. 10 stk. x 2.93 Belægningen tager igennem hele forløbet retning af bygningerne, tydeliggør områdets særkende med skæve vinkler og mange retninger. x 2.83 Belægningen i slipperne skyder sig ind i strædet, og danner på den måde små invitationer, som synliggør slippernes tværgående forbindelser. Det lille fremryk er samtidig med til at markere strædets belægning, som den gennemgående. Der er placeret træer, hvor tilgængeligheden muliggør det, hvilket underbygger byens grønne udtryk. Inventaret, herunder bænke, belysningsamaturer og cykelparkering, genbruges. Handicapparkering markeres med nye søm, men placering fastholdes. Afvandingsprincippet i stræde og slipper fastholdes, og vandrenderne genbruges i det omfang, det er muligt. x 3.22 x 3.22 x stk. 36 stk. Planudsnit B 13