UDGIVES AF FORENINGEN AMA RØSTEN NR ÅRGANG DECEMBER 2012

Transkript

1 AMA RØSTEN Hustandsomdeles i bydelen Amager Øst UDGIVES AF FORENINGEN AMA RØSTEN NR ÅRGANG DECEMBER 2012 NY AMAGERBROGADE SKAL KUNNE TILTRÆKKE FLERE MENNESKER Der er foreløbig afsat 40 mio. kr. til omdannelsen af Amagerbrogade til strøggade. Strøggaden er ikke en gågade, som det kendes fra Strøget i Middelalderbyen, men en gade som både rummer et attraktivt handelsmiljø, gode forhold for busser, cykler og gående og stadig med adgang for biltrafik. AF CHRISTINA BECH GODSKESEN ANDERSEN CENTER FOR TRAFIK TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN I fremtiden skal det være mere attraktivt at komme til at opholde sig på Amagerbrogade. Derfor er der overvejelser om bedre opholdsmuligheder, et mangfoldigt byliv og gadetræer. Målet er en endnu bedre Amagerbrogade. Ikke en kopi af andre gader, men en gade som tager det unikke ved Amagerbrogade og dets brugere seriøst og tilpasser løsningerne, så det passer til netop Amager. Frem mod sommeren 2013, vil der blive udarbejdet en helhedsplan med løsningsforslag til, hvordan dette kan indfries. Arbejdet er allerede gået i gang med møder med lokaludvalget og med repræsentanter for handelslivet, men der kommer til at være flere og bredere arbejdsmøder, som primært kommer til at foregå i februar, marts og april Det er her de lokale inviteres til et samarbejde om at finde de bedste løsninger for en endnu bedre Amagerbrogade. Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal har været fortaler for at få sat processen i gang og finde finansiering til den første etape: Vi starter med at udarbejde en helhedsplan for Amagerbrogade. Her er det vigtigt, at vi inddrager beboere, handelslivet, lokaludvalg, lokale organisationer og alle andre, der bruger og kan komme til at bruge gaden. Jeg har fra starten haft nogle visioner, men de lokale ønsker er mindst lige så vigtige, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF). ATTRAKTIVT HANDELSLIV PÅ AMAGERBROGADE I september blev partierne bag budgetforliget for 2013 er enige om, at Amagerbrogade skal bygges om til en strøggade. Målet er at skabe et mere attraktivt handelsmiljø, bedre opholdsmuligheder, et mangfoldigt byliv, gadetræer og bedre forhold for fodgængere og cyklister. Bussernes fremkommelighed og buspassagerens komfort ved stoppesteder skal også prioriteres højt. En storby som København udvikler sig hele tiden. Det er vigtigt, at vi afsætter midler, så byrummene kan følge med udviklingen. På Amagerbrogade skal vi skabe en gade, der kan gøre det attraktivt at komme her for at handle og opsøge fællesskabet. Samtidig skal vi sikre, at gaden passer til den trafik, vi gerne vil fremme, fordi den er til gavn for miljøet, klimaet og vores sundhed. Hvad den præcise fordeling mellem fodgængere, cyklister, byliv og bilister skal være, har jeg ikke et færdig svar på. Det skal vi finde i fællesskab, siger Ayfer Baykal, som glæder sig til at følge arbejdet med Amagerbrogade. Fra torsdag 22. november kan man finde yderligere oplysninger om Ny Amagerbrogade på Københavns Kommunes hjemmeside ByOgTrafik/ByensTrafik.aspx NØGLEN TIL DET NYE BØRNEKULTURHUS AMA R ER OVERDRAGET MUSICAL BLEV EN STOR SUCCES SPISER TARZAN BILLER? SIDE 3 SIDE 9 SIDE 14

2 2 AMA RØSTEN AMA RØSTEN Jemtelandsgade 3,2 Tlf: Fax: UDGIVER: FORENINGEN AMA RØSTEN BESTYRELSE: JAN KYRSTING (FORMAND) OLE PEDERSEN MADS JUNGSHOVED ANSVARSHAVENDE: JAN KYRSTING REDAKTION OLE PEDERSEN GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: JENS BURAU (SUPERGREEN.DK) FOTOGRAF: BJØRN TVERSTED TRYK OTM AVISTRYK HERNING-IKAST A/S. DISTRIBUTION: POST DANMARK OPLAG: UDKOMMER I HELE AMAGER ØST BYDEL HJEMMESIDE: BESØG HER KAN DU DOWNLOADE DE SENESTE UDGIVELSER AF AMA RØSTEN AMA RØSTENS FORMÅL ER: STYRKE BYDELENS IDENTITET INFORMERE OM NYE AKTIVITETER OG PLANER SKABE DEBAT OM BYDELENS UDVIKLING STYRKE DEN DEMOKRATISKE PROCES AMAGER ØST EN BYDEL UNDER UDVIKLING Amager øst lokaludvalg har netop færdiggjort sin nye bydelsplan i samarbejde med borgere i Amager Øst bydel spændende projekter er på vej. AF OLE PEDERSEN København vokser, og det gør befolkningen også i de enkelte bydele. I Amager Øst er vi i dag indbyggere. Siden 2008 har vi haft en befolkningstilvækst på indbyggere, og denne udvikling fortsætter. EN UNIK BYDEL I KØBENHAVN Amager Øst er en unik bydele med en fantastisk beliggenhed ved Øresund, og en stor forskellighed i boligmasse og indbyggerskare. I Amager Øst finder man storbyens liv, såvel som naturens ro og poesi. I Amager Øst tager man vare på hinanden. Man vil en bydel der kan leve op til borgernes ønsker og behov for en god tilværelse. Lokaludvalget ønsker et godt børneliv, et aktivt liv med kultur og idræt, og et AF OLE PEDERSEN Den 1. december sætter SF-politikeren m.m. Bjarne Fey sig i stolen som leder af Amagerbro Kultur Bjarne Fey er i dag direktør for Rabarberlandet, en privat organisation, der i tyve år har stået for aktiviteter på Indre Nørrebro sammen med og for beboerne i bydelen. Han er desuden medlem af Borgerrepræsentationen valgt for SF og har også en plads i Kultur- og Fritidsudvalget. Det er et gammelt drømmejob, jeg har fået. Jeg har arbejdet som frivillig både inden for idræt og kultur, så jeg vender til- ældre liv, hvor man bevarer den aktive tilknytning til bydelen. 15 VIGTIGE KONKRETE PROJEKTER Der skal være plads til alle. Nogle borgere er helt selvkørende og har et både menneskeligt og økonomisk overskud, andre har brug for samfundets og medborgernes hjælp til at klare sig. De specielt udsatte grupper skal mærke, at også de får gavn af bydelens udvikling. Lokaludvalgets bydelsplan rummer alle disse visioner og planer. Bydelsplanen er udviklet i et tæt samarbejde med forskellige borgergrupper i bydelen og med forvaltningen i København. Processen har været intensiv og fremadrettet og munder ud i 15 konkrete projekter, som vi nu beder politikerne tage stilling til. Alle 15 projekter er vigtige for lokaludvalget, og de vil alle bidrage til at bydelen bliver endnu bedre at bo og arbejde i. DEMOKRATISK BYDELSPLANLÆGNING Vi har i bydelen gode erfaringer med demokratisk bydelsplanlægning med Kvarterløftet i Holmbladsgade, Områdefornyelsen på Øresundsvej og Amager Øst lokaludvalgs bydelsplan for Disse erfaringer giver os god grund til at tro, at også lokaludvalgets nye bydelsplan vil komme til at sætte sig spor i bydelens udvikling. Lokaludvalget takker alle der har bidraget til udvikling af bydelsplanen og glæder os til samarbejdet fremover. Se mere om bydelsplanen på: page251.html BJARNE FEY NY LEDER AF AMAGERBRO KULTUR BJARNE FEY: Direktør for Rabarberlandet på Nørrebro gennem de sidste ni år Medlem af Borgerrepræsentationen og Kultur- og Fritidsudvalget valgt for SF AMA RØSTENS STØTTES AF: BYDELENS BEBOERE, FORENINGER, INSTITUTIONER ORGANISATIONER, ERHVERVSLIV LOKALUDVALG AMAGER ØST Formand for fodboldklubben B1908 på Amager Uddannelse: Cand. polit. Tidligere job (bl.a.): Kontorchef i DGI Storkøbenhavn, Leder af Grøndal Centret, konsulent i Kulturministeriet bage til udgangspunktet, og det glæder jeg mig vanvittig meget til, udtaler Bjarne Fey på Kultur- og Fritidsforvaltningens nyhedsside. Når Bjarne Fey starter i det nye job 1. december, træder han ud af Kultur- og Fritidsudvalget, men fortsætter som medlem af Borgerrepræsentationen. AMAGERBRO KULTUR 1. januar 2010 blev Kvarterhuset, Prismen, Sundby Bibliotek og Bibliotekshuset Rodosvej lagt sammen til en driftsenhed med navnet Amagerbro Kultur. Fusionen skete for at skabe én stor kulturorganisation, som er bedre rustet til at tilbyde borgerne i Amager Øst flere og bedre kulturtilbud. Invitation til 70 års fødseldags reception Ole Pedersen Hvis du venter længe nok, og i øvrigt ikke undervejs stiller træskoene vil du opleve at du på et tidspunkt har levet 70 år på denne jord. Dette oplever jeg d. 14. januar 2013 og denne særprægede og måske uhyggelige oplevelse og vil jeg gerne dele med min familie, min venner, bekendte og samarbejdspartnere. Derfor inviterer jeg til en fødseldagsreception Fredag d. 11. januar i salen i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3. Receptionen er fra kl til Hvis man efter receptionen har lyst til at blive hængende er der mulighed for dette frem til kl Der vil selvfølgelig blive sørget for at man undervejs i hele forløbet ikke kommer til at undvære mad og drikke. Har man lyst kan man undervejs bidrage med optræden og underholdning til almindelig glæde og fornøjelse. Således er der lagt op til nogle uhøjtidelige timer helt i fødselarens ånd. Påklædning: Ja tak

3 December KØBENHAVN HAR FÅET NYT ÆLDRERÅD Så er kandidaterne til det nye Ældreråd i Københavns Kommune valgt. 25 ældre københavnere over 60 år skal i de næste fire år tale de ældres sag over for politikerne i København. AF OLE PEDERSEN Alle ældre borgere over 60 år har stemt til Københavns Kommunes ældrerådsvalg Onsdag eftermiddag den 7. november kl. 17. var sidste frist. Stemmerne er nu talt op og navnene på de 25 kandidater, der har fået flest stemmer, er offentliggjort Jeg vil gerne sige til lykke til de nyvalgte medlemmer. De bliver medlem af et Ældreråd, som kommer til at tale med endnu større vægt, end det forrige gjorde. At der kun er ét råd, tror jeg, betyder, at der bliver lyttet endnu mere til de holdninger og anbefalinger, som rådet kommer med, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen. AMAGER GODT REPRÆSENTERET Amager stillede 6 kandidater op til ældrerådsvalget, og alle 6 blev valgt ind i det nye ældreråd. Svend Åge Sørensen, som blev valgt i Amager Øst bydel udtaler i den anledning: Jeg glæder mig til arbejdet i det nye ældreråd og til at samarbejde med de øvrige valgte kandidater til ældrerådet, om at forbedre livsvilkårene for de ældre i København. Det glæder mig også, at så mange har stemt på Amager kandidaterne. Det fortæller, at engagementet på Amager blandt de ældre er stort. ET BINDELED MELLEM BORGER OG KOMMUNE. Ældrerådet fungerer som bindeled mellem ældre borgere i kommunen og politikerne i København. Rådet er med til at sikre, at byens borgere over 60 år kan give deres mening til kende og blive hørt i sager, der vedrører dem. Derudover rådgiver Ældrerådet Borgerrepræsentationen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og Borgerrepræsentationen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre.borgerrepræsentationen skal høre Ældrerådet i alle forslag, der vedrører gruppen af københavnere over 60 år. Ældrerådet kan af egen drift stille forslag og udtale sig om ethvert emne, der har betydning for de ældre i kommunen. Ældrerådet kan behandle generelle spørgsmål, men må ikke beskæftige sig med konkrete personsager eller konkrete personalespørgsmål. Det er en styrke, at vi kan høre Ældrerådet om de større beslutninger, der bliver truffet på ældreområdet i København. Ældrerådet er en vigtig del af vores demokratiske proces, siger Ninna Thomsen. DET NYE ÆLDRERÅD I KØBENHAVN: Kandidat Bydel Antal stemmer Mona Sillemann Amager Øst 1475 Hanne Simonsen Bispebjerg 1463 Annette Hellmann Østerbro 1194 Birgitte Vind Valby 1074 Sven Frøik-Petersen Vanløse 935 Tina Nørløv Amager Vest 887 Ulla Skærved Indre by 817 Bent Johansen Christianshavn 647 Jette Nielsen Nørrebro 570 Per Schrader Vesterbro 505 Gylna Guldbrandsen Kongens Enghave 374 Hans Thomsen Vanløse 895 Torben Knud Østerbro 743 Bente Hansen Valby 715 Benna Lis Jacobsen Østerbro 566 Lise Helweg Indre by 525 Arne Mikkelsen Amager Vest 506 Arne Bjørn Nielsen Amager Vest 500 Jørgen Melskens Amager Vest 479 Svend Aage Sørensen Amager Øst 470 Hjørdis Espensen Østerbro 460 Johnn Lagermann Østerbro 459 Merete Råschou Indre by 442 Iris L. Nielsen Vanløse 428 Kirsten Nissen Indre by 424 Mona Sillemann og Svend Åge Sørensen blev valgt i Amager Øst til ældrerådet NØGLEN TIL DET NYE BØRNEKULTURHUS AMA R ER OVERDRAGET Kulturen er så småt ved at flytte ind i det nye hus på Øresundsvej, som snart vil danne rammerne for Børnekulturhus Ama r. De fleste må dog vente til den officielle åbning i februar 2013, inden de kan besøge huset. AF FRANZ M.H. BOMBERG Vi er så glade. Efter 18 års arbejde får vi endelig de rammer, som vi har håbet på. Der er ingen tvivl om, at lederen af Børnekulturhus Ama r, Nild Regout, er glad. Og det er da også til at forstå. Efter mange måneder med møder, byggerod og kreative workshops med børn fra lokalområdet har hun og hendes medarbejderne fået overdraget nøgle og brugstilladelse til det nye Børnekulturhus Ama r. ÅBNING TIL FEBRUAR Selvom medarbejdere og håndværkere snart kan se en ende på de mange måneders byggearbejde, er der stadig mange ting, der mangler, før huset står helt klar til brug, forklarer Nild Regout. Derfor er der også en masse forberedelse, der skal klares før den officielle åbning af det nye børnekulturhus, som er fastsat til d. 2. Februar Åbningen vil blive fejret med et imponerende program, hvor alle er inviteret, dvs. såvel politikere, arkitekter, tilskudsgivere, naboer, samarbejdspartnere, medarbejdere som selvfølgelig børnene og deres forældre. I kan glæder jer til en uforglemmelig dag, siger hun og tilføjer: Lige efter åbningen starter et projekt i hele huset, hvor alle rum og finurligheder danner rammen for et arbejde med Kærlighed som tema. Dette store projekt tilbyder arrangementer og aktiviteter for, med og af børn. Alle kunstgenrer vil blive tilgodeset i denne kærlighedsverden. BØRNENES KULTURHUS PÅ BØR- NENES PRÆMISSER Huset har været længe undervejs, fordi planlægningen har krævet mange års arbejde. Byggeriet har også grebet om sig, hvilket blandt andet skyldes, at selve bygningen er meget kompliceret i sin form. Børnene havde ønsket trapper og huler, og det har de fået i allerhøjeste grad. Huset er blevet, præcis som børnene har ønsket det. I foråret 2006 lavede billedkunstneren Kerstin Bergendahl forskellige høringsworkshops med børn fra 8 til 13 år fra Børnekulturhus Ama r. Hun sammenfattede børnenes ønsker som ni principper for husets arkitektur. Tegnestuen Dorte Mandrup Arkitekter ApS brugte derefter børnenes ni principper som omdrejningspunkt i skitseprojektet: Mulighed for udfoldelse, åbenhed og foranderlighed. Fordybelse og møde med professionelle kunstnere, hvor alt i bygningen understøtter det uforudsigelige og mobiliteten. Arkitektur, der understøtter børnenes opmærksomhed, så deres sanser skærpes af eksempelvis bygningens møbler, farver og lyde. Omskiftelighed og multifunktion: Inventar og rum skal hurtigt kunne transformeres Der skal være plads til leg og brug af møblerne i fantasilege. Det uventede: ting der dukker op et helt forkert sted f.eks. sort toilet med tavlekridt og musik på toilettet. Mindre rum i større rum, huler, modstand til krop og sjæl til eksempelvis rollespil. Muligheder for flere baner i huset f.eks. trapper med plads til leg. Tosomhed: Mulighed for at være alene sammen to og to i små huler efter at have fremlagt skitserne for børnene, som godkendte dem,, kunne arkitekterne fortsætte arbejdet med at tegne det nye hus. Efter at huset er blevet færdigt, har børnene på forskellige hold dekoreret vinduesnicherne, så hvert vindue har sit eget udtryk.der venter med andre ord børn og voksne en helt særlig oplevelse, når huset åbner til næste år.

4 4 AMA RØSTEN IDEALISTISKE ILDSJÆLE På Gerbrandskolen findes en særdeles aktiv forældreforening. Den skaffer penge til kulturelle og sociale arrangementer for skolens elever. Og foreningen, der består af en flok idealister, arbejder på at fremme det gode samarbejde mellem skole og hjem. AF ELLEN GRØNBORG Selv om Gerbrandskolens forældreforening er idealistisk, skal det understreges, at foreningen både er uafhængig og upolitisk. Vi ønsker udelukkende at fremme det sociale og kreative liv på skolen samt det gode samarbejde mellem skole og hjem, fortæller Sascha Henriksen, formand for Forældreforeningen, og forsætter: Vi tjener penge på vores medlemskaber og på vores arrangementer, og overskuddet bruger vi på at støtte klasseudflugter og fritidsarrangementer for eleverne på skolen, f.eks. biograf-, teaterture og foredrag. Vi har også investeret i et årskort til Zoo og til Eksperimentarium, som klasserne kan låne, og vi planlægger at investere i et til Den blå Planet. STYRKER SAMMENHOLDET Forældreforeningen afholder minimum to arrangementer årligt, der henvender sig til familien. I september måned afholdt foreningen dragedag, hvor ca. 150 forældre og børn kom og byggede, drager, som de satte til vejrs på græsplænen bag skolen. Og i november arrangerede Forældreforeningen markedsdag med kæmpe indendørs loppemarked med 35 boder som blev opstillet i skolens aula. Et arrangement, der var rigtig godt besøgt. Skoleleder Jens Lund har kun ros tilovers for det arbejde, som Forældreforeningen gør: Foreningens arrangementer er med til at styrke sammenholdet mellem forældre og skole. Og de kulturelle og sociale arrangementer, som foreningen støtter, har en enorm betydning for vores børn, siger han. REMTIDEN TEGNER LYS Foreningen blev stiftet i 1952, fire år efter Gerbrandskolen blev grundlagt i 1948, og Sascha Henriksen har været formand for i 4 år. Jeg kan lide at engagere mig der, hvor mine børn er, fortæller Sascha og fortsætter: Vi gør meget ud af at formidle til forældrene, det vi laver i foreningen, og det bærer frugt. På markedsdagen den 10. november tjente vi kassen, dels fordi forældre og elever fra skolen havde betalt 50 kroner for at have en bod, dels på vores café, hvor vi solgte kaffe og kage. Og så fik også vi en hel masse positiv feedback fra folk, og det var selvfølgelig rigtig skønt. Om fremtiden fortæller Sascha, at hun håber foreningen vil få endnu flere medlemmer Jeg brænder virkelig for at skabe noget, og de nye, der er kommet ind i foreningen, er ivrige efter at lave noget, så det lover godt, slutter hun. Sacha brænder for forældreforeningen arbejde. Julefest i Børnekulturhus Ama r Søndag d. 16. december kl Juleværksted ved Maria Lau Krogh Det lille verdensteater: En julehistorie Besøg af julemanden 50 kr. pr. barn inkl. godtepose, æbleskiver og børnegløgg 20 kr. pr. voksne inkl. æbleskiver og gløgg Andre drikkevarer kan købes Billetter købes på forhånd senest d. 10. december i Børnekulturhus Ama r tlf eller på kontoret Obs nyt sted: Det nye Børnekulturhus, Øresundsvej 8b, 2300 København S

5 December HAR DU ET STORT JULEHJERTE? Har du et stort julehjerte?, spørger Frivilligcenter Amager i deres julekampagne. Formålet er, at få folk til at skrue ekstra op for julestemningen og gøre juleaften til en uforglemmelig aften for beboerne på Amagers plejehjem ved at spise, synge og hygge med dem. AF ANNE BALLING JACOBSEN Spørger man folk, hvad der hører en rigtig juleaften til, så vil mange nok nævne maden, juletræet, at danse om træet, gaverne og ikke mindst det at være sammen med familien. Det er formentlig den sidste del, der er den mest betydningsfulde, for hvad er gaver, mad og juletræer, når der ikke er nogen at dele det med? Derfor tilbyder Frivilligcenter Amager, at man juleaften kan være med til at gøre juleaften til en aften ud over det sædvanlige, ikke kun for en selv, men også for beboerne på Amagers plejehjem. Det kræver bare man har et stort julehjerte og du har lyst til at gøre en lille forskel der har stor betydning. Til gengæld får man som frivillig godt selskab, julehygge, god julemad og en uforglemmelig jul. DET GØR EN FORSKEL FOR BEBOERNE Frivilligcenter Amager formidler til dagligt frivillige til foreninger og projekter på Amager. Op mod jul oplever frivilligcentret en markant større interesse for at gøre noget for andre. Derfor opstod idéen med et samarbejde med plejehjemmene og flere år i træk har folk nu glædet de ældre med deres besøg. Ikke bare enkeltpersoner, men også familie og venner har valgt at bruge et par timer juleaften på at skabe en god julestemning. Sidste år deltog flere end 25 og plejehjemmenes personale kan se, at det gør en forskel for beboerne. Det gør, at vi har nogle mennesker, der kan blive siddende og være selskabelige og hyggelige, holde hånd eller synge julesange. Det gør noget ved den nærværsfølelse og den samhørigheds-følelse, der er sådan en aften, udtaler Mette Olsen, der er centerleder hos Peder Lykke Centret. I alt 5 plejehjem på Amager modtager frivillige juleaften. Det er Højdevang Sogns Plejehjem, Peder Lykke Centret, Ørestad Plejecenter, Plejecenter BOMI-Parken og Plejecentret Hørgården. Kunne du tænke dig, at gøre en forskel juleaften og glæde beboerne på Amagers plejehjem? Få mere at vide på ring på eller kom forbi frivilligcentrets lokaler på Amagerbrogade 12. PRAGS HAVE HAR FÅET NYE KRÆFTER Udviklingsdagen d. 11 nov. har givet Prags have nye kræfter. Arbejdet er allerede i fuld gang og man kan løbende tilslutte sig projektet. AF HEIDI DURHUUS Søndag den 11.nov blev der afholdt udviklingsdag i Prags Have. Der var næsten skyfri himmel og havefolk mødte op til arrangementet. Heraf var omkring halvdelen nye ansigter. Vi startede kl 11 og de sidste gik kl 18. Da dagen var ovre var Prags Have 7 engagerede frivillige rigere. I tillæg til mailhenvendelser tæller listen over de frivillige som på en eller anden måde er involveret i et projekt i haven nu 30 stykker. I løbet af dagen blev der sat vindue i køkkenet, lavet kompostkasser, plantekasserne blev forhøjet og Skelethovedet blev demonteret. Nogle af materialerne blev genbrugt til låg til kompostkasserne. Nogle børnefamilier var også indenom og de hængte fuglefoder op. I en af plantekasserne fandt vi fandt en kæmpegulerod, som har undsluppet den sidste fællesspisningen. De større børn lavede snobrød og Madgruppen havde lavet en lækker linsesuppe, som blev nydt udendørs til de sidste solstrålerne. PRAGS HAVE OPFATTES SOM ET FRIRUM Fælles for de fremmødte var at de havde lyst til at lave noget praktisk og ville bruge noget tid på at være tovholder på projekter i haven. Prags Have opleves som et frirum, hvor der ikke kræves fagbrev for at deltage. Her lærer vi hinanden om det man måtte have interesse for. En af kvinderne stod med stor vellyst og savede, da hun lige havde lært at håndtere en elektrisk rundsav for første gang. Nogle kom kun for at arbejde, uden at egentlig være optaget af afkastet - en uselviskhed vi sjældent ellers møder i samfundet. Der var stor enighed om at Udviklingsdagen var startskuddet for en række arbejdsdage henover vinteren. ET ØKOSYSTEM I LOKALOMRÅ- DET Det er et stærkt ønske at projekterne i haven så vidt muligt kan opretholdes af det der findes i lokalområdet. Det betyder at planterne skal næres med kompost som er lavet i haven. Komposten vil bestå af utilberedte frugt- og grøntsagsrester fra madlavning i haven. Det arbejdes med at lave det muligt for de omkringboende at aflevere sine utilberedte frugt- og grøntsagsrester også. Naboværkstedet vil aflevere savsmuld og så er der en stor mængde blade at finde på gaderne i disse dage. De er rigtig gode til kompost. Flere af de frivillige ønsker sig høns.. Hønsene vil hjælpe til med at omsætte vores ressourcer, det vil sige brød- og middagsrester, til æg og hønselort. Æggene vil vi selvsagt bruge til madlavning, og hønselorten er god til kompost. Nogle byggeentusiaster er gået igang med at designe hønsehus med tilhørende gård til Prags Have. Vi forventer at bygge det i løbet af vinteren. HAVESÆSONEN VARER HELE ÅRET I PRAGS HAVE Selv om få planter vokser nu, så er der liv i haven. Som nævnt skal der bygges videre. Kompostkasserne skal bygges færdige og så skal der bygges et hønsehus med tilhørende hønsegård. Vintersæsonen skal også bruges til at definere mere tydeligt hvad Prags Have er, så det bliver lettere for lokale at finde ud af hvad Prags Have kan bruges til. For eksempel er der et bålsted, så måske nogen har lyst til at medbringe nogen brænde og sidde rundt bålet og hygge. NY STRUKTUR NY KOMMUNIKATION OG ORGA- NISERING I kraft af at ny kræfter er kommet til, er der også nye betingelser for hvordan kommunikationen og organiseringen skal foregå fremover. Der er oprettet grupper, som afspejler de projekter der er i gang i haven, f.eks. Jordgruppen og Hønsegruppen. Men der er også en række opgaver som skal løses, som ikke involverer at få jord under neglene, f.eks. at skrive artikler og besvare spørgsmål, eller søge om penge til nye projekter. Hertil er der oprettet en Kommunikationsgruppe og en Fondsansøgningsgruppe, således at nogle kan blive udpeget til at være tovholdere på de initiativer som måtte komme i fremtiden. Har du ikke mulighed for at møde op i Prags Have men gerne vil bidrage, så er du meget velkommen i Kommunikationsgruppen eller Fondsansøgningsgruppen ved at skrive til pragshave@gmail.com. Måske du vil afsætte lidt tid at lære korrektur, undersøge kriterier for en bestemt pulje, alt er et velkomment bidrag. NYT FRA AMA R BUTIKKERNE AF OLE FOLDBERG Den 24/9 holdt vi endnu et møde om E-handel, deltagerne var meget interesserede i denne nye form at sælge på, som helt sikkert er en del af fremtiden, og vi vil i Ama r Butikkerne fortsat lave nogle tiltag for at hjælpe vore medlemmer på vej. En del er stadig skeptiske og usikre over for E-handel, som helt givet er en del af fremtiden. Når dette nummer af Ama røsten udkommer stråler julebelysningen over Amagerbrogade, og vi kan igen i år glæde os over den miljørigtige belysning med LED-pærer, som vi fik sidste år, bl.a. takket være hjælp fra Lokaludvalgene Vest og Øst, og vort traditionsrige juleoptog blev afviklet den 24/11. Ama r Butikkerne er meget interesserede i og involveret i mødeaktiviteterne omkring Amagerbrogades fremtid som miljøprioriteret handelsgade, der er den arbejdstitel vi i foreningen helst ser. Der er ikke så meget konkret nyt, men fra Ama r butikkernes side fastholder vi at: 1. Amagerbrogade holdes åbent for gennemkørsel, naturligvis reguleret med hensyn til cyklister og gående 2. Det gøres lettere for gående at krydse gaden. 3. Der oprettes kortidsparkering i dagtimerne 5 første pladser i sidegaderne for at fremme handelslivet. 4. Amagerbrogade som helhed forskønnes og gøres attraktiv bl.a. ved at oprette indbydende opholdspladser. Bestyrelsen ser frem til at der snart kommer helt konkret forslag på bordet, så der noget at forholde sig til og arbejde videre ud fra. Vore medlemmer vil løbende blive holdt orienteret om udviklingen, ligesom vi løbende opdatere vor hjemmeside opdateret om Amagerbrogade som miljøprioriteret handelsgade og andet aktuelt for alle med interesse for Amagerbrogade. Ama r Butikkerne ønsker alle læsere en rigtig glædelig jul samt et godt nytår 2013, med tak for året der gik.

6 6 AMA RØSTEN RØDEGÅRDSPARKEN Området mod Øresundsvej er goldt og kedeligt. AF RANDI SØRENSEN, TOVHOLDER BYDELSGRUPPE VEDR. RØDEGÅRDSPARKEN. Rødegårdsparken er en offentligt park, som ligger ud til Øresundsvej. I maj 2008 var parken nyrenoveret som en del af områdefornyelsen Øresundsvej. Der blev brugt omkring 6. mio på projektet, og selv om det umiddelbart lyder som mange penge, så var der ting man ikke fik råd til, og ting som man ikke vidste, man fik brug for, og derfor ikke tog højde for. En park bliver aldrig helt færdigrenoveret, for der vil hele tiden opstå nye ønsker og behov, og den bliver slidt af brug. Siden da er der blevet opført et læskur i parken i et forsøg på at funktionsopdele parken, så dem, der dagligt samles om at drikke øl i parken, havde deres sted og dem, der ikke synes, at det er så hyggeligt, at der drikkes øl, kan have deres sted i parken. Læskuret og øldrikkeriet har været genstand for mange diskussioner, og vil nok altid være det. Nogen synes det skal helt væk, og andre synes, at det skal gøres mere indbydende og vindtæt at sidde i skuret. EN DEL AF BYDELSPLANEN Lokaludvalget Amager Øst har taget Rødegårdsparken med i bydelsplanen, fordi man på den måde vil henlede borgerrepræsentationens opmærksomhed på, at der stadig er store opgaver at løse i parken, og at man skal vedligeholde det nye, man har fået, hvis det skal blive ved med at være pænt. I denne park, som så mange andre steder i byen, kan man virkelige mærke, at kommunen har flere penge til oprettelse af noget nyt end til den daglige vedligeholdelse. Det virker ikke altid som en fornuftig måde at bruges vores fælles skattekroner på. Alt forgår, hvis det ikke bliver løbende vedligeholdt. MANGLER VED BOLDBURET En af de ting, der ikke blev gjort noget ved i 2008, var boldburet. Det er blevet mere nedslidt siden den gang og boldene flyver ud og rammer biler, mennesker og vinduer. Det kunne være rart at gøre noget ved. Enten ved en stor modernisering eller ved reparation. Alt efter, hvad der kan skaffes penge til. Det har vi stillet som ønske i bydelsplanen. Det offentlige toilet kunne også godt trænge til en kraftig make-over. Området ud mod Øresundsvej er blevet lige vel goldt og kedeligt. Her kunne det være spændende med et fx et kunstværk, gerne af den slags børn kan klatre på. LOKALUDVALGET GØR NOGET VED SAGEN Amager Øst lokaludvalg har på sit møde i oktober måned bevilliget penge til, at nogle af manglerne kan blive udbedret allerede nu: Foto: Ole Pedersen Læskuret bliver tætnet lidt mere, så det ikke trækker, så meget. Det vil ikke blive lukket helt af i enderne, for politiet vil kunne se ind, når de kører forbi. Der bliver oprettet 1-2 borde bænkesæt mere, så flere har mulig for at sidde ned. Park og Natur, som vedligeholder parken, opsætter ikke borde/bænkesæt på græsplæner, for så kan man ikke slå græsset under dem. Derfor kommer der grus areal neden under. Der bliver opsat et hundeposestativ og skraldespand mere på den side af parken, hvor toilettet er. Så håber vi at endnu flere hundejere vil bruge dem, og lægge posen i affaldsspanden, for der er godt nok mange hunde hømhømmer på plænen. Der bliver købt bolde til fodboldspillet i håb om at flere vil bruge det, og vi vil forsøge at etablere en udlånsordning med en kiosk i nærheden. Det er altså kun en lille del af de ønsker, der kommet for Rødegården, men det er et skridt på vejen. Til sommer vil en gruppe af aktive borgere forsøge at afholde et loppemarked i parken, og her tager vi gerne imod flere ideer og ønsker, ligesom man er velkommen til at kontakte mig på: randiprivat@ webspeed.dk. ØNSKER DU AT BIDRAGE TIL AMAR ØSTEN? Synes du Amar østen er et godt blad som også skal udkomme fremover har du mulighed for at støtte bladet på flere måder: Du kan blive medlem af foreningen Amar østen, som er ansvarlig for bladet Du kan bidrage med artikler mv. Du kan bidrage økonomisk ved annoncering eller ved at blive sponsor for bladet. Er du interesseret kontakt os venligst på: Ole Pedersen - ole@olep.dk AmA røsten røstentidligere holmbladet u d G i v e s A F h o l m B l A d s F o r e n i n G e n n r å r G A n G A p r i l 0 9 FestliG dåb i det Aritime ungdomshus shus nye motorbåd blev døbt s Kjeldgaard i gere. hustandsomdeles i bydelen amager øst en BydelsplAn Bliver til af sofie andersen frem til februar 2010 udvikler amager øst lokaludvalg sammen med bydelens borgere og brugere, en Bydelsplan for amager øst. amager øst strækker sig fra refshaleøen til femøren på den østlige side af amagerbrogade og rummer både industriområder, rekreative arealer, karrébebyggelser og parcelhuse - hertil hører en lang række forskellige brugere og borgere. initiativet kommer fra Københavns Kommune og finder sted i Københavnske bydele i løbet af de næste to år. Bydelsplanen er baseret på en lokal proces hvor bydelens borgere og brugere inviteres til udvikle projekter, man som borger gerne bydelens fremtid. visionen for derfor til debat. er og

7 December FAGRE DIGITALE VERDEN FRIVILLIGHED HAR SIN PRIS AF OLE PEDERSEN Igen i år uddeler Amager Øst lokaludvalg sin frivillighedspris til en foreninger, bestyrelse, eller enkeltperson, der har gjort sig særligt bemærket i Amager Øst i Ved at uddele prisen ønsker lokaludvalget at inspirere de frivillige til at yde en ekstra indsats og på den måde inspirere andre til det frivillige arbejde i bydelen. Prisen blev indstiftet i 2011 og uddeles altså nu for 2. år i træk. AF ELLEN GRØNBORG Efter sommerferien indførte Københavns kommune smartboards på de københavnske folkeskoler. På Gerbrandskolen er brugen virkelig slået igennem. På Gerbrandskolen er smartboard blevet en værdig konkurrent til den grønne tavle. Smartboard har nu slået igennem på alle klassetrin. Lærerne har været på kursus i brugen. De har været glade for det og har været indstillet på at bruge smartboard, fortæller lærer og it-vejleder Martin Obitsø Asp fra Gerbrandskolen. Skoleleder Jens Lund er yderst tilfreds med den udvikling: Det er vigtigt, vi som skole følger med tidens udvikling. Og med smartboard tager vi et stort spring ind i den digitale fremtid, siger han INTERNET OG YOUTUBE I UNDERVISNINGEN Et smartboard er en storskærm som fungerer i samspil med en computer og en projektor, der forstørrer computerens aktivitet op på skærmen. Og på Gerbrandskolen har samtlige klasse og faglokaler fået installeret smartboard. Martin Obitsø Asp kan nævne mange fordele ved brugen af smartboard. Smartboard er et kæmpe fremskridt i forhold til den grønne tavle. Smartboard bringer IT og medier ind i undervisningen. BØRNEMADEN ER POPULÆR PÅ AMAGER I 2010 fik København et af landets bedste madvalg, da byens forældre skulle stemme for eller imod en frokostordning i deres barns daginstitution. På Amager sagde hele 87 procent ja tak til fælles frokost og nej tak til hjemmesmurte rugklapper. AF PERNILLE HELLEDIE ISAKSEN I hele 87 procent af Amagers vuggestuer og børnehaver bliver der dagligt serveret fælles frokost ofte bestående af varm mad tilberedt i institutionernes egne køkkener. Det blev nemlig et stort ja tak til den københavnske frokostordning for byens yngste, da forældrene i 2010 skulle vælge den hjemmesmurte madpakke til eller fra. Det betyder, at 89 procent af byens børn hver dag får serveret fælles frokost, når de er i daginstitution. Nu skal byens forældre endnu engang tage et (mad)valg. Den fælles frokost i daginstitutionen er mere end bare mad. Børn skal have energi til at lege og være i gang i daginstitutionen, og her er et sundt måltid mad Det gør, at undervisningen bliver mere levende. Internettet og You Tube er blevet en del af undervisningen. Vi kan streame film og tv-udsendelser. Og hvis du f.eks. skal fortælle om aborren, kan du samtidig vise et billede af den på dit smartboard, siger han og fortsætter: Smartboard skaber også kontinuitet og aktualitet i undervisningen. Kontinuiteten opstår, fordi vi f.eks. kan gemme noter og hente dem frem i undervisningen fra gang til gang. Vi kan på den måde tage tråden op fra det, vi gennemgik sidst, i stedet for at viske tavlen ud, som vi gjorde det før. Personligt har jeg haft den glæde i forbindelse med min gennemgang af det amerikanske valg i samfundsfag at kunne vise eleverne Barack Obamas og Mitt Romneys valgvideoer. Undervisningen blev på den måde brand aktuel VISUEL, AUDITIV OG TAKTIL LÆRING Det er Københavns kommune, der står bag installering og finansiering af smartboards på 60 københavnske folkeskoler, hvilket har kostet 21 millioner kroner. Indførslen af smartboards er selvfølgelig en politisk beslutning og er led i, at politikerne i Københavns kommune ønsker at prioritere IT og den digitale verden. Vi skal i gang med en evaluering af området. en grundlæggende forudsætning. Derfor håber jeg, at opbakningen til børnemaden fortsat vil være stor, siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang. Hun er ikke i tvivl om, hvorfor den københavnske madordning har været så stor en succes. Forældre vil gerne have kvalitet til deres børn. Den kvalitet leverer vi i Københavns Kommune, fordi vi har valgt at investere over 80 millioner kroner i frokostordningen. Resultatet fra København viser, at forældrene gerne vil bakke om op et sundt måltid mad til deres børn, når de er sikre på, at kvaliteten er i orden. Derudover giver vi giver tilskud til fripladser og rabat til søskende, så alle familier uanset økonomi kan få glæde af maden, siger Anne Vang. Men på baggrund af vores foreløbige evaluering, hvor vi via et snifferprogram kan indhente data om computernes adfærd på skolerne, kan vi se, at smartboards bringer noget taktilt, visuelt og auditivt i spil, så eleverne også kommer mere i spil. Det er en motivationsfaktor i læringsprocessen, ligesom undervisningen bliver mere differentieret, fortæller Mathilde Skjøth fra Pædagogisk IT under Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. TABU ER BRUDT Martin Obitsø Asp mener, at skolerne med indførslen af smartboardet vil kunne øge brugen af IT og medier hos lærerne. Med installationen af smartboards, er IT er blevet en integreret del af klasselokalerne. Det fæstner læreren, der har berøringsangst for IT, til at bringe IT og medier ind i undervisningen. Og det er også som om, at tabu om at læreren skal kunne det hele, er brudt. Hvis en lærer er usikker, henter han eller hun bare hjælp hos eleverne. De er jo alle eksperter på IT. Om fem år har alle børn formentlig en ipad med i skolerne. Så vil endnu mere af undervisningen blive online. Men fordi smartboardet blæser undervisningsmaterialet op i stort format, vil det altid udgøre et fælles samlingspunkt i klasselokalet, slutter Martin Obitsø Asp. FAKTA: Madvalget foregår i perioden 1. november til 31. december 2012, og resultatet ligger klar i januar Det er forældrene i de næsten 450 kommunale og selvejende daginstitutioner, der nu skal træffe beslutningen. Beslutningen berører derved over børn i alderen 0-5 år. Der er obligatorisk morgenmad og mellemmåltider i alle daginstitutioner. Det betyder, at hvis forældrene siger ja til fælles frokost, så får barnet alle de måltider, det har brug for i daginstitutionen. HVEM KAN SØGE FRIVILLIG- PRISEN? Alle organisationer, foreninger og institutioner i Amager Øst, som anvender frivillige i arbejdet for og med andre inden for et bredt frivillighedsbegreb, kan søge Frivilligprisen. Borgere kan også indstille alle organisationer, foreninger og institutioner i Amager Øst, som anvender frivillige i arbejdet for og med andre inden for et bredt frivillighedsbegreb til modtagelse af Frivilligprisen Frivilligprisen overrækkes ved Amager Øst Lokaludvalgs årlige julearrangement, mandag den 10. december 2012 kl i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3 (salen). Alle er velkomne til at deltage i arrangementet. KØBENHAVN LÆSER 2012 AF ANDREAS BRIX Uge 45 var den årlige litteraturfestival i København Kbh læser. Som noget nyt blev der i år indført et tema for ugen et tema som var Byen og alle de fortolkninger af københavnerlivet, der findes i litteraturen. Vanen tro deltog Sundby Bibliotek med en række børnearrangementer. Mandag eftermiddag spillede det københavnske børneteater Teatret på hjul H. C. Andersens Den standhaftige tinsoldat for de mindste børn og deres forældre. 45 gratis billetter blev på en dag givet ud til det kendte eventyr, der blev fortalt på en ny overraskende måde med dukker, objekter og musik. Torsdag formiddag kom den kendte børnebogsforfatter Daniel Zimakoff i Kvarterhuset og underholdt 190 elever fra 4. klasserne fra hhv. Amager Fælled Skole, Sønderbro Skole og Lergravsparken Skole. Zimakoff fortalte bl.a. om sin opvækst i Tingbjerg-området og om hvordan han har omskrevet mange af hans barndomsoplevelser til børnebøger. Særlig vægt lagde han også på sin serie Team A, som netop foregår på Amager (hvor han i øvrigt også har boet) og som handler om 3 venner der opklarer mysterier sammen. Han læste udvalgte passager op fra et par af bøgerne og tog imod masser af spørgsmål fra de meget engagerede elever.

8 8 AMA RØSTEN DEN BLÅ FORENINGSBY KAN VÆRE PÅ VEJ TIL AMAGER STRAND Der afholdes brainstormmøde vedr. den blå foreningsby hvor interessenterne mødes d. 6. december kl på Islands Brygge 37. Via midler fra Amager Øst Lokaludvalg kan endnu et projekt være på vej til Amager Strand. Det drejer sig om Den Blå Foreningsby, som hvis der kan skaffe anlægsmidler kan blive udgangspunktet for mange flere foreningsaktiviteter på Amager Strand. Sundby Sejlforening Amager Strandpark AF LENE JENSEN - UDVIKLINGSMEDARBEJDER I AMAGER STRANDPARK I/S Amager Strand lægger areal til en lang række udendørsaktiviteter både til lands og til vands. Også mange foreninger bruger stranden, men en del af foreningerne hæmmes i dag af, at det ikke i særlig høj grad er muligt at opbevare udstyr og grej Det Maritime Ungdomshus Øresundsstien Lagunen på stranden. På den baggrund opstod projektet Den Blå Foreningsby under et brainstormmøde mellem Amager Strandpark I/S og DGI Storkøbenhavn. Hovedidéen i Den Blå Foreningsby er at skabe et sted, hvor foreningerne på en simpel måde kan opbevare grej i en fælles bygning, og samtidig nyde godt af adgangen til omklædningsrummene og de indendørs Nyt naturcenter (åbner i efteråret 2013) Den Blå Foreningsby Fælles bådbro Klitter Naturcenter Legeplads Byggefelt til fremtidige projekter Strandsport Afgrænsning af byggefelt lokaler, som det kommende naturcenter fra efteråret 2013 kan stille til rådighed. Foreninger med børne- og ungdomsaktiviteter har særlig høj prioritet i Den Blå Foreningsby, men foreninger med voksenaktiviteter er ikke udelukket fra at være med. Ved lokaludvalgsmødet d. 25. oktober besluttede Amager Øst Lokaludvalg at støtte Den Blå Foreningsby med Strandstation 1 Strandbred Badeanstalten Helgoland Øresund kr. til udarbejdelse af et arkitektprojekt, som kan være det første skridt på vej mod en realisering af projektet. MØDE MED FORENINGER OM INDHOLDET Projektet er på nuværende tidspunkt i sin allertidligste opstartsfase, og det er endnu ikke fastlagt, hvordan Den Blå Foreningsby skal finansieres. Københavns Kommunes Klubhuspulje blev søgt, men projektet blev desværre ikke udvalgt i denne omgang. Arkitektprojektet er derfor nu det vigtigste middel til at få fonde og puljer i tale, så det kan afsøges, om der ad den vej er anlægsmidler at finde. Før Den Blå Foreningsby kan skitseres i arkitektprojektet, skal der udarbejdes et program for, hvad huset skal kunne rumme. For at få en fornemmelse af behovene, inviterer initiativtagerne Amager Strandpark I/S og DGI Storkøbenhavn derfor til et brainstorm møde for alle interesserede foreninger i den første uge af december. Ud fra inputtene, der gives ved dette møde, vil arkitekternes skitseprojekt blive udarbejdet. Information om mødet vil bl.a. blive opslået i lokale medier og i Kvarterhuset. Kan man ikke deltage i det første møde, har man ikke mistet chancen for at blive en del af Den Blå Foreningsby, for først når der er skaffet anlægsmidler, skal projektet tegnes helt færdigt. I den forbindelse vil der blive afholdt flere møder for interesserede foreninger, og der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal føre projektet fra tegnebordet til realisering. Med bevillingen til arkitektprojektet til Den Blå Foreningsby er et første og meget vigtigt skridt taget for at gøre livet lettere for de mange foreninger, der gerne ville kunne tilbyde deres medlemmer endnu flere aktiviteter til lands og til vands på Amager Strand. Vi glæder os til at tage hul på processen sammen med jer! PEBERKAGER OG SVEDNE KNOGLER Schweizisk gæstespil gæster ZeBU i julemåneden med moderne fortolkning af Grimms eventyr om Hans og Grete AF CLAUS GEORG KJÆR Du skal gennem ni rum, før du helt forstår, hvordan det føltes, hvordan det lød og hvordan der så ud, da Hans og Grete blev sendt alene ud i skoven, for vild i mørket om natten, lod sig lokke af et duftende pandekagehus, blev taget til fange af en ond heks og endeligt fandt modet til at kæmpe for at slippe fri og komme hjem Sådan står der i beskrivelsen af forestillingen.h.g, der er lavet af det schweiziske teater Trickster-p. H.G er en fysisk tur gennem eventyret om Hans og Grete. Allerede ved billetbestillingen får man en følelse af, at det er noget særligt man skal nemlig reservere et bestemt tidspunkt, og får at vide at man bliver lukket ind med tre minutters mellemrum mellem hver tilskuer. Den italienske skuespiller og instruktør, Christina Galbiati, tager selv imod alle tilskuere og giver dig en ipod og en lommelygte. Derefter bliver man sluset ind i et mørkt rum, hvor man møder forestillingens anden instruktør, Ilija Luginbühl, der med et stopur sørger for, at der er nøjagtigt tre minutter mellem hver. Stopuret tikker, spændingen stiger og så er man i gang. I labyrinten er man helt alene med sig selv, med sine følelser og sanser, samt de lyde og stemmer, der høres i høretelefonerne. Inde i labyrinten kan det være svært at afgøre om lydene kommer fra Ipoden eller udefra? Instruktionerne kommer fra en kvindestemme, der aldrig fortæller, hvad du skal føle, men derimod hvad du skal gøre. Alligevel vælter erindringer frem i hvert et rum ingen af dem er ens og de understøttes af dufte, lyde, instruktioner og visuelle indtryk. Hvad er virkeligt og hvad er eventyr? En oplevelse alle bør unde sig selv hvis du har nerver, fantasi og nysgerrighed i behold. KUNSTNERISK FORSKNINGSPRO- JEKT Trickster-p er grundlagt som et kunstnerisk forskningsprojekt, der skal udforske grænser og forskellige kunstformer. Teatret har til huse i Novazzano, Schweiz og har deres primære fokus på tilskueren og tilskuerens oplevelse. Dette har bl.a. resulteret i installationen.h.g. En anmelder skrev: man kommer både rystet og renset ud af.h.g.: Nu ved jeg, hvordan det rent faktisk FØLES at gå rundt i skoven om natten og sidde foran døren til heksens hus, mens duften af friskbagte pandekager blandes med stanken af svedne knogler. Gys!. Forestillingen er for børn fra 9 år og deres voksne. Billetter kan købes på tlf eller spiller fra dec. Der er julehygge i foyeren før, under og efter forestillingen.

9 December MUSICAL BLEV EN STOR SUCCES (Nyfortolkning af en gammel folkevise Ebbe Skammelsøn) AF: LIMA ABBASI OG LAILA RAHMAOUI Sønderbro skole har haft rigtig travlt med at opstille en musical på 2 uger. Alle eleverne fra udskolingen, altså og 9 klasse, har været med til at skabe musicalen Ebbe Skammelsøn, som er en gammel folkevise. Musicalen blev en kæmpe succes mennesker kom for at se forestillingen, klapsalverne ville ingen ende tage. FORSKELLIGE WORKSHOPS Meningen er at eleverne skal prøve at have noget ansvar og arbejde selvstændigt. Men på samme tid udvikle musikalske og kreative kompetencer. Eleverne kom på forskellige workshops afhængigt af deres talent og interesse. De forskellige workshops var: Skuespil: hvor en professionel skuespiller hjalp eleverne med deres fremtræden på scenen. Lyd og lys: Her var en professionel også indblandet. Han hjalp med det tekniske. Eleverne fra udskolingen som var på lyd og lysholdet, skulle stå for det tekniske under premieren og de andre dage der blev optrådt. Kostume: kostume holdet stod for at designe skuespilleres, sangeres og dansernes tøj. Her skulle eleverne være kreative. Restaurant: Restaurantholdet stod for at lave maden, som blev serveret inden forestillingen i skolens kantine. Eleverne lavede selv maden, og fik et mini kursus i madlavning. Her kunne hele familien få en god smagsoplevelse inden forestillingen. Scenografi: På scenografiholdet gjaldt det fysisk arbejde. Eleverne lavede kulisserne fra bunden dvs. at de ikke købte nogle af kulisserne færdiglavet. Dans: På danseholdet havde eleverne en professionel danseinstruktør, der skulle vise dem koreografien til de forskellige sange der var indblandet i musicalen. Sang: De elever der var kommet på denne workshop, skulle synge alle sangene. I år blev det en gammel folkevise Musical avis: På musical avisen skulle eleverne skrive forskellige artikler angående musicalen og de medvirkende. De har arbejdet meget hårdt og skabt en meget fin avis. PR og Kommunikation: Her lavede eleverne primært, en facebook side om forestillingen hvor alle informationer blev sat ind. F.eks. hvad indgangsbilletten samt mad billetten kostede osv. Der blev også lavet plakater som blev hængt op på nogle forskellige skoler og eleverne havde også lavet logoet til stykket selv. Billetterne trykkede eleverne også selv. AMAGERBROGADE ET EKSEMPEL PÅ DIALOG I GENSIDIG FORSTÅELSE Amagerbrogade er hjerteblod for mange af os. Derfor fortjener den, at vi følger dialogens vej, og at man på rådhuset ikke bare kan sidde og slå krydser og streger. Og dermed basta. AF LARS WEISS, MB, MILJØORDFØRER - SOCIALDEMOKRATERNE PÅ AMAGER Det blev bekræftet allerede under projektets første behandling på rådhuset, hvor det oprindelige forslag om en løsning i stil med Nørrebrogade blev afvist, så Amagerbrogades fremtid først og fremmest afhænger af dialogen mellem alle gode kræfter i vores lokalsamfund. Det er flere gange hævdet, at budgetflertallet på 43 ud af 55 medlemmer i Borgerrepræsentationen inkl. Liberal Alliance skulle være erhvervsfjendtligt i modsætning til mindretallets 12 VKO-medlemmer. Det er bl.a. sket med henvisning til en rapport fra Dansk Industri (DI), der placerer København på en 70.-plads i erhvervsvenlighed. Men undersøgelsen bygger på en lang række parametre, bl.a. velfærd, som trækker ned i Københavns regnskab, fordi netop storbyen tiltrækker mange med sociale problemer, som skal løses. I stedet vil jeg citere formanden for Dansk Industri i hovedstaden, Søren Larsen, som om sin egen rapport siger: Københavns indsats for at forbedre forholdene for virksomhederne i kommunen begynder nu at bære frugt. Nu gælder det om at holde den gode dialog og arbejde AMAGER ØST LOKALUDVALG ØNSKER ALLE EN GOD JUL OG ET GODT NYTÅR. videre med de initiativer, der er taget, og de forslag, der er til forbedringer. Formanden for Københavns stærkeste erhvervsorganisation forstår dialogens muligheder. Et helt aktuelt resultat blandt flere er Københavns beslutning om at fjerne afgifterne for brug af kommunale arealer til udendørs servering. Det sparer restaurationsbranchen for 12 mill. kr. om året og medvirker til et spændende miljø i byen. Til sammenligning fastholder f. eks. de to Venstre-ledede kommuner, Helsingør og Frederikshavn, en afgift på henholdsvis 776 kr. og 600 kr. pr. kvadratmeter. Julens glade budskab af Ole Pedersen Glade jul, dejlige jul klokker kimer, kirken fuld et barn er født, halleluja men tusind dør i Afrika julen har velsignet bud i gaden høres skud på skud på bordet er der julesul dødens købmænd spinder guld trængsel er der og alarm hvorfor bliver kinden varm barnlille kan du se det sner eller mærkes intet mer dans du barn på moders skød spis af julens bagte brød dans om træet med dets glans dans du nu din sidste dans stille nat, mørke nat nu tar ilden atter fat julen står på gravens rand verden fyldt med uforstand julens fred, evig fred jul helt uden bitterhed er det kun en utopi fred på jord, helt uden krig Efter Tove Lauridsens digt: Fokus på jul

10 10 AMA RØSTEN NY AMAGERBROGADE EN MODERNE HANDELSGADE Endnu en butik er nu lukket på Amagerbrogade. For at vende udviklingen skal der ske noget drastisk. Lokaludvalgene på Amager kender deres besøgelsestid og indgår derfor i projektet om fremtidens Amagerbrogade. AF RANDI SØRENSEN - TOVHOLDER FOR LOKALUDVALGENE I ØST OG VESTS AD HOC GRUPPE AMAGERBROGADE-STRØG OG HANDELSGADE. Så lukkede Tøj og Sko, og endnu en butik står med tomme vinduer på min del af Amagerbrogade, som er omkring Øresundsvej. Det er desværre ikke den eneste tomme butik. Der er mange, mange flere. Så Borgerrepræsentationens beslutning om at bevillige penge over en årrække til at sparke liv i gaden, er virkelig velkommen, for jeg har endnu ikke mødt den politiker, der synes, at Amagerbrogade er fin, som den er nu. Men hvad forventer jeg mig egentlig af en moderne handelsgade anno 2015? Og er det det samme, som andre kunne tænke sig? Hvorfor lukker butikkerne? Er det på grund af dårlig købmandsskab eller troløse kunder? Er vi overhovedet nok mennesker på Amager til at holde liv i Nordens længste handelsgade. Hvilken slags butikker vil vi Ama rkanere handle i? Hvordan lokker vi andre ud til os handler. Og ikke mindst, hvad ønsker du dig af Amagerbrogade? Og hvis du får dit ønske opfyldt, vil du så handle i gaden? Eller skal vi bare erkende at supermarkeder, indkøbscentre og inter-net handel er vejen frem, og droppe butikslivet i gaden? Få noget andet ind i lokalerne? NU SKAL SVARENE FINDES Under alle omstændigheder kræves der nu, at alle gode, kreative kræfter samler sig om at løse denne vanskelige opgave. Og her nytter det ikke noget at man forfalder til lettere hysteriske påstande om, at gaden bliver lukket for gennemkørende biltrafik. Jeg forstår simpelthen ikke de politikere, der vil være bekendt at forplumre den så vigtige debat om Amagerbrogades udvikling med påstande, der ikke er korrekte. Jeg er træt af, at alt vores samfund skal gøres op i rødt og blåt, mens vigtige sager ligger mørbanket gule og blå tilbage. Som så meget andet i livets forhold handler det nu om at indgå fornuftige kompromisser. Det hedder demokrati, og det synes jeg, vi skal bevise, vi kan på Amager. PROCESSEN ER I GANG Center for Trafik, Københavns Kommune har andetsteds i bladet beskrevet, hvordan forløbet bliver med hensyn til bl.a. borgerinddragelse. Det er det næste halve år, du skal være vaks ved havelågen, hvis du vil være med i processen. Når først gravemaskinerne holder i gaden, er det for sent at påvirke udviklingen og beslutningerne. Tænk hvis vi borgere på Amager sammen med fagfolk, der ved noget om byudvikling, handelsliv, trafikafvikling, kan genskabe Nordens længste og mest levende - handelsgade. Det er da værd at bruge et par aftener på, ikk? Jeg glæder mig til at møde alle jer, der vil være med i arbejdet med at udvikle Amagerbrogade. Hold øje med Amagerbladet, Ama røsten og lokaludvalgenes hjemmesider, hvor møder vil blive annonceret. Amager Øst lokaludvalg: amageroestlokaludvalg.kk.dk/ Amager Vest lokaludvalg: HAVNETUNNEL PÅ VEJ AF AF JAKOB NÆSAGER (MB ) FOR C. - GRUPPEFORMAND OG TRAFIKORDFØRER Borgerrepræsentationen har nu taget stilling til, hvor en havnetunnel skal ligge. Visionen om en havnetunnel blev født for mange år siden, og der har været mange og lange diskussioner om, hvor den skulle ligge. Transportministeren er nu kommet med et forslag, som han har bedt Københavns Borgerrepræsentation om at behandle. Borgerrepræsentation er enig med ministeren i, at det er godt med en havnetunnel, der kan lede trafikken ned under jorden. Der er enighed om, at havnetunnellen skal kobles på motorvejsnettet ved Sjællandsbroen, gå under Islands Brygge og Christmas Møllers Plads og videre til Refshaleøen og til Nordhavnen, hvorfra den skal kobles til Lyngbyvejen og Helsingør-motorvejen. Det er vigtigt for Amager og København, at der bliver mange til- og frakørsler, så havnetunnellen også kan bruges af os fra Amager. Det er vigtigt, at vi kan køre på havnetunnellen flere steder, så vi kan få aflastet Knippelsbro og Langebro - og ikke mindst den meget trafikerede Amager Boulevard. Med en havnetunnel vil man kunne lede megen trafik ned under jorden. På den måde kan vi fjerne op til biler i døgnet fra overfladen og ned under jorden. Det vil give meget plads over jorden til gående, cykler og lokal trafik. En havnetunnel vil også gøre luften væsentligt renere, for i en havnetunnel vil man kunne opfange udstødningspartiklerne i stor filtre. Det vil skåne miljøet over jorden for megen forurening. En havnetunnel vil give mere plads, bedre luft og bedre fremkommelighed. Der er meget at glæde sig til.

11 December UNDER ET ÅR TIL ÅBNINGEN AF DET NYE NATURCENTER PÅ AMAGER STRAND I 2011 bevilgede Københavns Kommune hovedparten af anlægsmidlerne til et naturcenter på Amager Strand. Lige siden har arbejdsgrupper og projektledelse arbejdet videre med projektet, så huset kan blive klar til åbningen i efteråret AF LENE JENSEN, UDVIKLINGSMEDARBEJDER I AMAGER STRANDPARK I/S Med sine over 1,3 mio. besøgende om året er Amager Strand et af byens mest benyttede grønne områder. Badesæsonen i Danmark er kort, men dejlig men hvem siger egentlig, at en strand kun kan bruges om sommeren? Når naturcenteret på Amager Strand åbner i efteråret 2013 får stranden et nyt og spændende udflugtsmål, som er et besøg værd hele året. Naturcentret bygges med strandstation 1 som nabo i den nordligste ende af stranden. Om dagen vil børneinstitutioner og skolens yngste klasser kunne booke sig ind i huset, hvor de med eller uden naturvejleder kan lære mere om naturen, naturfænomener og miljøet. Senere på dagen vil de ældre børn og unge få samme mulighed, og om aftenen åbnes naturcentrets lokaler for det frivillige foreningsliv. I ferier og weekender vil huset være udgangspunkt for offentlige arrangementer med natur og bevægelse som fællesnævner. Og har børnene mere energi, der skal fyres af, så bygges der også en ny legeplads for de yngste strandgæster, hvor man kan spise madpakken og afslutte en dejlig dag på stranden. MAN KAN RØRE VED FISK FRA ØRESUND Naturcentret er indrettet med en våd og en tør afdeling. I den våde afdeling er der store bassiner, hvor man kan røre ved vanddyr og fisk fra Øresund. Tør man ikke røre, kan man i stedet beskue dem i husets akvarier. Den tørre afdeling er base for andre typer udendørs aktiviteter på stranden. Her kan man fx samles og studere sine fund, og foreninger kan bruge Udarbejdet for Amager Øst Lokaludvalg og Amager Strandpark I/S af JJW ARKITEKTER, Januar 2011 rummet til mødeaktiviteter om aftenen. VANDKIKKERTER, WADERS OG FISKENET I naturcentrets gårdrum kommer der til at foregå mange aktiviteter. Der røgtes garn på stejlepladsen, og dagens fangst studeres nærmere, inden den måske ender på stegepanden over bålfadets gløder. På den anden side af gårdrummet ligger depotbygningen. Her er god plads til vandkikkerter, waders og fiskenet, og i bygningen er der også to offentligt tilgængelige omklædningsrum, så strandens motionister kan få sig et bad efter veludført dåd. FULD FART PÅ PROJEKTERINGEN Med under et år til åbningen af naturcentret er der tryk på alle kedler. Arkitekterne og ingeniørerne tegner og regner, arbejdsgrupperne leverer input omkring bl.a. organisering, drift og vedligehold, Børneog Ungdomsforvaltningen i København planlægger aktiviteter og bemanding, og projektledelsen holder alle trådene samlet. Projektet har undervejs været berørt af en Illustration: Visualisering udført af JJW arkitekter, januar 2011 NATURCENTER PÅ AMAGER STRAND klagesag omkring en ny pleje- og udviklingsplan for Amager Strand. Sagen er dog netop afgjort, og alt tyder på, at naturcentret nu kan opføres efter den fastlagte tidsplan. Til foråret, når frosten går af jorden og solen igen begynder at få magt, vil bygningerne begynde at rejse sig på stranden. Og herefter vil alle strandens gæster ved selvsyn kunne følge med i, hvordan byggepladsen forandrer sig uge for uge, indtil bygningerne og de udendørs faciliteter til sidst er færdige, og naturcentret åbnes i efteråret ØNSKEBIBLIOTEKET PÅ AMAGER ER BLEVET ET ÅR Ønskebibliotekets 1. års fødselsdag blev i hele uge 43f fejret med rød løber, balloner, flag og gratis kaffe sidst nævnte sponsoreret af Fairtrade By København, idet denne uge officielt er blevet udnævnt til Fairtrade-ugen. AF STINE HOFFMEYER I november 2011 åbnede Bibliotekshuset på Amager op for en helt ny og udvidet profil i form af Ønskebiblioteket, og gav dermed samtlige husets brugere mulighed for at komme med alverdens ønsker mellem himmel og jord til alt, der måtte omhandle bibliotekets daglige drift og virke. Ønskebiblioteket var fra starten tænkt som noget permanent, men ingen var på forhånd i stand til at forudse, om konceptet ville opnå den ønskede effekt og popularitet. 500 ØNSKER ER BLEVET NOTERET Hele idéen med Ønskebiblioteket er kort fortalt, at brugerne kan komme til biblioteket med alle deres ønsker. Dette kan ske enten mundtligt til personalet eller ved at ringe til biblioteket. Man kan også sende sine ønsker online via hjemmeside, mail, blog og Twitter, eller man kan vælge at skrive sine ønsker på en post-it fysisk i biblioteket. Sidstnævnte har været den metode, som langt de fleste har benyttet sig af, og samlet set har Ønskebiblioteket siden opstarten modtaget i omegnen af 500 ønsker, hvoraf samtlige er blevet noteret og diskuteret blandt personalet i forsøg på at opfylde dem på bedste vis. En del af ønskerne er gået igen, men det opfatter personalet blot som et tydeligt signal om, at der her er at gøre med noget, som mange brugere ville nyde godt af at få indført i biblioteket. Visse ønsker lader det sig ikke umiddelbart gøre at opfylde i praksis, men det var fra starten blevet lovet, at samtlige ønsker ville blive taget alvorligt, og personalet har flere gange forsøgt at twiste en del af dem, så de på en eller anden sjov, skør eller fornuftig måde alligevel kunne opfyldes i praksis. EN KOP DEJLIG VARM KAFFE Eksempler på opfyldte ønsker er: Udstillinger med materialer omhandlende alt fra biler til fodbold, hunde, engelsk faglitteratur, diverse musikstjerner m.m. Indkøb af specifikke materialer (nogle af disse er blevet købt af brugerne selv). Arrangementer som neglebar, Expat-dinner, diverse forfatterforedrag, film med teenageidolet Justin Bieber og oprettelse af to nye klubber; Planteklubben og Fagbogslæseklubben. Men det allerstørste ønske blandt bibliotekets brugere har nu engang været at kunne købe sig en kop dejlig varm kaffe eller kakao evt. med en lille kage til. Dette ønske blev det endelig muligt at opfylde, takket være Marianne Steiness, der til daglig driver sin nystartede advokatvirksomhed fra Amagerbrogade 184. Hun valgte at sponsorere et beløb, der gjorde det muligt for biblioteket at få installeret en kaffe- og kakaoautomat i biblioteket til glæde for samtlige husets brugere. PERSONALET ER STOLTE AF ØNSKEBIBLIOTEKET Ønskebiblioteket har fra starten vakt opsigt rundt omkring i det danske bibliotekslandskab, og har været omtalt og beskrevet i både lokale medier på Amager, fagbladet Perspektiv, flere steder på nettet samt beskrevet på en amerikansk blog - et indlæg, der efterfølgende blev oversat til en artikel på en indonesisk hjemmeside. Personalet er både glade for og stolte af, at Ønskebiblioteket stadig har god vind i sejlene og fortsat giver husets brugere et smil på læben, når de må være med til at bestemme, hvad der skal ske på deres lokale bibliotek!

12 12 AMA RØSTEN LIDT FOR PO- PULÆRE IPADS De stjålne ipads har været savnet, men er nu blevet udskiftet, så man igen kan bruge de lækre tablets i Læringscenteret og Lektiehjælpen. AF LINE BIGUM MARQVERTSEN OG SØREN HØYER Kvarterhuset havde en god nyhed. Et fundraisingprojekt havde båret frugt og Nordea havde bidraget økonomisk til, at huset kunne indkøbe fire af de nyeste ipads. Projektet blev igangsat for at give bedre vilkår for de lokale borgere, der til dagligt bruger Kvarterhusets tilbud om lektiehjælp og it-læringscenter. De to gratis undervisningstilbud deles til daglig om fem bærbare computere, så udsigten til nyt udstyr skabte glæde og høje forventninger i hele huset. For to måneder siden kom de nye ipads til huset og blev straks fyldt med nyindkøbte undervisningsprogrammer og andet software. Glæden blandt brugerne var stor, og en kvindelig borger i itlæringscenteret var så begejstret for at AMAGERBROGADE SET FRA DET ANDET FORTOV At omdanne Amagerbrogade til en unik handelsgade i København er et fælles projekt for både Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg. AF LARS RIMFALK JENSEN, FORMAND FOR AMAGER VEST LOKALUDVALG Vi har ikke et behov for en kopi af andre handelsstrøg i København, vi har behov for en løsning der gavner både butikkerne og brugerne på Amagerbrogade. Løsningen skal være en Amar-løsning, hvor der både er plads til fodgængere, cyklister, busser og alle de biler som har et ærinde på gaden. Vi vil gerne reducerer den trafik der blot benytter Amagerbrogade som en gennemførende vej - og det gælder både bilister og cyklister. Amagerbrogade skal ikke omdannes til en Supercykelsti. Vi ønsker cyklister der har ærinde på gade og ikke cyklister som tror de befinder sig på en cyklist motorvej. Vi ønsker hensynsfulde cyklister, som forsat giver mulighed for handlende og andre fodgængere at krydse gaden. INDDRAGELSE AF SIDEGADERNE Af hensyn til parkering, både for biler og cyklister, ønsker vi sidegaderne inddraget. Der skal findes løsninger som er til gavn for alle, herunder også de borgere som bor i sidegaderne. En løsning kunne være at omdanne sidegader mellem Amagerbrogade og Sundholmsgade til ensrettede veje. Dette kunne betyde skråparkering på sidegader og dermed flere parkeringspladser. Men det er også vigtigt at vi etablerer cykel parkeringspladser, således at vi ikke får cykler der flyder på gadens fortov. De fjollede sommerfugle, der blot giver to cykel p-pladser, men skaber problemer for barnevogne, handicapbrugere, blinde m.m., skal vi skabe cykelparkering på de første 10 meter af sidegaderne. HENSYN TIL GADENS BUTIKKER Ombygning af Amagerbrogade skal ske med størst hensyn til gadens butikker. Dette medfører at vi gerne ser at ombygningen sker i små etaper, f.eks. fra sidegade til sidegade. Det vil gøre arbejdsprocessen længere, men skade handelslivet mindre. Endelig har begge lokaludvalg krævet den bedste oplysning om hvad der sker både før og under ombygningen. Dette kan ske via en særlig hjemmeside, men også med opslagstavler på gaden, således at alle brugere af Amagerbrogade altid har mulighed for at vide hvad der sker lige nu! Amager Vest Lokaludvalg ser frem til et godt samarbejde om en enestående løsning for vores fælles handelsgade, både med Øst, men også med butikker, brugere, borgere og forvaltningerne. PARKRUN OG REGAMA RUNNING GIVER LØBESKO TIL MÅNEDENS LØBER benytte sådan en ipad, at hun straks købte en til sig selv. Vi stod med andre ord med lidt af en succeshistorie og gjorde derfor klar til at gå i pressen med den glade nyhed. TYVE PÅ SPIL Men nogle gange overhaler den dårlige nyhed den gode. Vi havde i forbindelse med et stilladsarbejde desværre indbrud i Kvarterhuset, og tyven eller tyvene rendte med alle de nye ipads samt de sikkerhedsmærkede og dermed usælgelige bærbare computere. Andreas Brix, der underviser i læringscentret, udtaler: Vi har været glade for de nye ipads og vores brugere har været meget begejstrede for dem, så det er super ærgerligt, at en flok barylere har stjålet dem. Det går både ud over læringscentrets brugere og alle de børn, der dagligt benytter lektiecafeen. Der er blevet arbejdet hårdt på at erstatte det stjålne udstyr, så undervisningstilbuddene kunne fortsætte som før. Og nu kan vi altså med glæde berette, at alt udstyr er genanskaffet og blevet installeret med den samme software som før. Lektiehjælpen og it-læringscenteret vil derfor gerne byde alle borgere velkommen til sjov, moderne og lærerig undervisning på ipads igen. AF OLE PEDERSEN Amager Strandpark Parkrun har indgået en sponsoraftale med den lokale løbebutik Regama Running, der træder i kraft i Aftalen betyder, at en løber eller frivillig hjælper, der har gjort sig særligt positivt bemærket vil blive begavet med et gavekort til et par løbesko. Der vil blive uddelt gavekort månedligt, første gang lørdag den 5. januar. Parkrun er et gratis løb, hvor der er plads til løbere på alle niveauer. Både de meget hurtige, og de, der tager sig god tid til at komme rundt på den fem kilometer lange rute. Derfor er det ikke nødvendigvis de hurtigste, der løber med gavekortet. Parkrun handler om at hygge sig sammen, udfordre sig selv og skabe gode rammer for hinanden. For at komme i betragtning til løbeskoene, skal man altså have gjort sig særligt positivt bemærket ud fra de kriterier. Løbsleder Henrik Beck er rigtig glad for opbakningen fra den lokale specialbutik FACADEPRISEN ANNO 2012 AF RANDI SØRENSEN, AMAGER ØST LOKALUDVALG For 3. år i træk uddeler de to lokaludvalg på Amager en pris til årets facade på Amagerbrogade. Initiativet kom i gang, fordi ad hoc gruppen Amagerbrogade som strøg- og handelsgade gerne på en positiv måde ville sætte de mange ikke så kønne facader på Amagerbrogade til debat ved at fremhæve de gode eksempler. Flotte butikker kan måske være med til at trække flere kunder og butikker til gaden. Den 16. november, samme dag som Amagerøstens deadline, cykler bedømmelsesudvalget med Københavns Stadsarkitekt Tina Saaby i spidsen rundt og kikker på facader. Det er til stor irritation for andre cyklister på gaden, for vi fylder lidt, når vi stopper og kikker, men forhåbentlig til stor for løbere Regama Running. Det betyder meget, at vi får opbakning omkring Parkrun. Og ekstra dejligt, når opbakningen kommer fra lokale kræfter, der om nogen ved noget om løb og løbere, siger han. FAKTA: Der bliver løbet Amager Strandpark Parkrun hver lørdag kl. 9 med start på pladsen ved hjørnet Øresundsvej/Amager Strandvej på en 5 km. rute Det er gratis at deltage, men løbere skal have registreret sig på dk senest dagen før deres første parkrun og medbringe en stregkode, de får efter registrering. Der vil blive uddelt gavekort på Nike løbesko fra Regama Running den første lørdag i måneden, første gang den 5. januar 2013 Læs mere Amager Strandpark Parkrun på og Parkrun Yderligere oplysninger: Løbsleder Henrik Beck på telefon: glæde for den butiksejer, der ender med at få prisen. Bedømmelsesudvalget har i år modtaget 25 forslag til en vinder, og det er betydelig flere forslagsstillere end vi har fået før. Nogle foreslår de samme butikker, men alligevel er det dejligt at mærke interessen. Vinderen bliver offentlig gjort den 30. november, hvor vi kommer ned i butikken og overrækker plaketten og en check på kr. Lokaludvalgene havde i første omgang besluttet at uddele prisen i 3 år, og skal i det kommende år beslutte om man fortsætter med det. Vinder år 2010 Urforretningen Kvart Over, Amagerbrogade 61 Vinder år 2011 Caféen Te & Kaffe, Amagerbrogade 78

13 December MUSIK, MUSIK OG MERE MUSIK For tredje år i træk afholdte Børnekulturhus Ama r i samarbejde med lokale musikforeninger og institutioner Musikkens Dag i Amager Bio. Arrangementet løb af stabelen den 7. november og næsten børn og unge benyttede sig af dagens mange musikalske oplevelser. AF FRANZ M.H. BOMBERG Allerede fra morgenstunden emmede Amager Bio af liv, skæve rytmer og masser af grin. Institutioner og skoler trodsede det regnvåde vejr for at deltage i startskuddet af en helt særlig dag, Musikkens Dag Fra morgenen og helt frem til de sene aftentimer bød Børnekulturhus Ama r indenfor i Amager Bio til tonerne af lokale unge musiktalenter og professionelle optrædende i et fantastisk virvar af forskellige genrer. MUSIKALSK ØJENÅBNER OG TA- LENTUDVIKLING Børnekulturhus Ama rs musikansvarlige medarbejder, Tryggvi Gudmundsson beskriver Musikkens Dag som et tilbud for alle, der har lyst, et tilbud der skal være med til at højne musikaliteten på Amager. Musikkens Dag er med til at fremme vækstlaget. Det skal være med til at få fat i de unge og præsentere dem for forskellige musiske genrer. Det er med til at løfte musikken, forklarer han. En af Børnekulturhusets største stoltheder er en række coachinggrupper, hvor unge musikalske talenter i selskab med en erfaren musiker får muligheden for at stifte bekendtskab med nye genrer. I et intenst forløb på tre måneder komponerer grupperne egne sange, og forløbet kulminerer under Musikkens Dag, hvor grupperne optræder om aftenen. Dette års coachinggrupper bestod af et sangskriverværksted med talentfulde piger, en groovy omgang dubstep fra The Reggae System og fuldfed rock fra The Wanted Jacks. MUSIK FOR ALLE Musikkens Dag er både for de udøvende og for de lyttende. Derfor bød Musikkens Dag på mange forskellige genrer for alle aldre. Dagen startede i det små bogstaveligt talt. For om formiddagen var der koncert for de mindste med den erfarne slagtøjspiller Thomas Sandberg, der med lyde, loops og en smittende energi fik børnene til at grine og klappe med på de underligste rytmer. De forskellige deltagende institutioner og skoler var blevet opfordret til at tage ting med som slagtøjspilleren kunne brug til sin musik, og det resulterede i de særeste numre med blandt andet sko, kuglerammer og en haveslangetrompet. Om eftermiddagen og aftenen gav Amager Bio den op til fede beats, rap og masser af talentfulde unge musikere, der til venner og familiers begejstrede klapsalver, kunne få lov til at fyre den af og være stjerner for en dag. Eftermiddagen stod i institutionernes tegn og programmet bød blandt andet på pigepop fra Amager Lille Skole, skønsang fra Sundbyøster Fritidshjems kor og rockklassikere fra både Ørestad Musikskole og Alhambra Park. Aftenen bød på de førnævnte coachinggrupper samt energisk rock fra bands fra Musikskolen KBH og Ungdomsskolen Amager og eksperimentende balkanpunk af Beostær fra øveforeningen RUSK. For natteravnene fyrede Ghetto Gourmet den af med deres sædvanlige fede attitude og coole beats. Musikkens Dag markerede sig som en dag, hvor nye venskaber opstod på tværs af musikalske genrer. Arrangementet blev støttet af Amager Øst og Amager Vest lokaludvalg. FILMKLUBBEN NICHOLSON HÆVER KVALITETEN AF: BENT BJØRNSKOV OG DITTE LØNDAHL FARUP Tuborgfondet har skænket Filmklubben Nicholson en ny projektor, som hæver kvaliteten af filmvisningerne i de mørke vintermåneder i Kvarterhuset. Filmklubben viser både spille- og dokumentarfilm, ofte med gæstebesøg af instruktører, filmfolk og forfattere. FILMKLUB MED GÆSTEBESØG Filmklubbens vision er at give borgerne mulighed for at opleve og komme i dybden med kvalitetsfilm, der eksempelvis sætter fokus på politiske emner i både ind- og udland. Filmklubben kører nu på tredje år, og har gradvist tiltrukket et stigende antal filminteresserede. Der vises både spille- og dokumentarfilm, og det forsøges, så vidt muligt, at invitere filmfolk eller andre relevante personer ud til arrangementerne, således at publikum kan få en ekstra berigende oplevelse med hjem. I år har klubben bl.a. haft besøg af filminstruktør- og kone til Svend Auken - Anne Wivel, samt forfatteren Thorstein Thomsen, som hentede inspiration fra filmens verden til sin bog Rock Hudson skal ikke dø i Ukraine. NY PROJEKTOR NY KVALITET KOM OG VÆR MED Filmklubben Nicholson er en åben filmklub som hver måned i vinterhalvåret fra og med oktober til og med marts viser film gratis for alle filminteresserede. Det er Filmklubben Nicholson, som har ansøgt Tuborgfondet og efterfølgende fået tildelt projektoren. Den nye projektor blev formelt set overrakt tirsdag d. 20. november i Kvarterhuset. Bent Bjørnskov, som er ansvarlig for klubben, understregede ved overrækkelsen betydningen af den nye projektor: Vi er meget glade for den nye projektor, som vil løfte kvaliteten af filmfremvisningerne betragteligt. Tuborgfondet støtter en række almengyldige formål og deler hvert år penge ud til aktiviteter, som så mange som muligt kan få glæde af. Med den nye projektor kan Kvarterhuset byde på endnu flere spændende og debatskabende filmarrangementer og filmklubber i fremtiden. Næste film i rækken er med blandt andre Kevin Spacey og John Hurt. Filmen begynder på valgdagen i år 2000 og kulminerer med den amerikanske højesterets afgørelse i sagen Bush vs. Gore. Filmen følger den bizarre, 36 dage lange kamp for at afgøre, hvilken kandidat der havde vundet i Florida - og dermed skulle være præsident. Resultatet er et oplysende og underholdende indblik i den besynderlige historie bag det tætteste opgør i det amerikanske præsidentvalgs historie. Filmen er højaktuel ovenpå det nyligt overståede præsidentvalg i USA. Kom og vær med tirsdag d. 4. december kl. 19:30 i Kvarterhuset. For yderligere information se mere på

14 14 AMA RØSTEN SPISER TARZAN BILLER? Bibliotekshuset på Rodosvej inviterede 14 børn fra Sundbyøster skolefritidshjem til en eftermiddag i sundhedens tegn i anledning af Dansk Naturvidenskabsfestival Her fik børnene lov til at udfolde deres kreative evner ved at lave deres egen madmaske, samtidig med at de blev klogere på kost og ernæring. AF MARIE SVEISTRUP, DNF Spiser han ikke biller?. Spørgsmålet kommer fra Angelica, som går i 2. klasse på Sundbyøster Skole, da ernæringsekspert Pia Juel spørger hende, hvad Tarzan mon får at spise ude i junglen. Angelica blev sammen med 13 andre piger fra Sundbyøster skolefritidshjem inviteret til arrangementet Madmasker i Biblioteks-huset på Rodosvej i København i anledning af Dansk Naturvidenskabsfestival Festivalen, som er en årligt tilbagevendende, landsdækkende begivenhed, fandt sted i uge 39, og i år var temaet Alt det vi ikke ved. Og med temaet i baghovedet fik børnebibliotekar Helle Hussmann i samarbejde med Pia Juel og illustrator Annika Øyrabø stablet festivalaktiviteten Madmasker på benene med det formål at lære børn om kost og ernæring på en måde, så kreativitet og indlæring gik hånd i hånd. MASKER AF PASTA, KIKS OG BØNNER Pia Juel er ernæringsekspert og i dag skal hun bl.a. lære børnene om Sundhedsstyrelsens otte kostråd. Og koncentrationen er i top hos pigerne fra Sundbyøster Skolefritidshjem, for Pia underviser på en særlig børnevenlig måde; hun har nemlig omskrevet kostrådene til otte superhelteråd, og det vækker begejstring for når fx råd nr. 1 spis tre stykker frugt og tre stykker grønt om dagen går under navnet Tarzan-rådet, så er det både sjovere og nemmere at huske, når man går i 2. klasse. Da alle har styr på begreber som fuldkorn, Nøglehulsmærket og Robin Hood-rådet, tager Annika Øyrabø over og hjælper børnene med at anvende deres nytilegnede viden om kost til at lave deres egen maske af forskellige fødevarer. Det handler fx om at bruge en masse af de sunde madvarer som fuldkornspasta, grovkiks og bønner, men højst fem af de søde og den er pigerne helt med på. Det er kreativ sundhedsformidling, hvor formålet er at kombinere teori og praksis for at fange børnenes interesse bedst muligt siger Annika Øyrabø. Annika er uddannet fra Danmarks Designskole og arbejder i dag som underviser og illustrator, og det er hende, som har udviklet konceptet Madmasker og som kontaktede Pia Juel, dengang hun blev bedt om at stå for arrangementet på Bibliotekshuset. Projektet med Madmaskerne har hun kørt før, hun startede årets festivalaktivitet op med Helle Hussmann, og på Bibliotekshuset er de glade for samarbejdet: På denne måde bider børnene bedre mærke i det, de lærer siger Helle Hussmann, mens der bliver klippet og klistret på livet løs bag hende i Bibliotekshusets undervisningslokale. EN INVESTERING FOR BIBLIOTEKET Med Helle Hussmann bag roret har Biliotekshuset deltaget i Naturvidenskabs-festivalen, siden den løb af stabelen for første gang, og det med stigende succes. Naturvidenskabsfestivalen er ikke kun for skolerne, siger hun. Der er masser af sjove ting at lave for bibliotekerne. Vi skal bare tænke ud af boksen og kaste os ud i det for selvom opgaven er anderledes, end hvad en bibliotekar normalt er vant til, så er det både sjovt og udviklende. Selvom det kræver tid og ressourcer, så er det en god investering for biblioteket at være med siger Helle Hussmann og fortsætter: For bibliotekerne handler det om at tænke kreativt og på den måde få pirret børnenes naturlige nysgerrighed på bedst mulig måde. Og det er netop det, der er formålet med Dansk Naturvidenskabs festival: At skabe begejstring for naturvidenskab blandt børn og unge. Eftermiddagen i Bibliotekshuset er ved at være slut, og pigerne fra Sundbyøster Skolefritidshjem er ved at lægge sidste hånd på deres madmasker. Når I nu skal ud og købe ind med mor og far, så kan I jo fortælle dem, hvad der er sundt og hvad der ikke er siger Pia Juel, og pigerne nikker, der er i hvert fald ingen af dem, der lige foreløbigt glemmer, hvordan Tarzan-rådet lyder. (Artiklen er forkortet af redaktionen) MADKLIPPEKORT: Festivalens formål er at skabe begejstring for naturvidenskab blandt børn og unge. Festivalen finder sted hvert år i uge 39, hvor over børn og unge deltager. Den afholdes på folkeskoler, gymnasier, museer, virksomheder og biblioteker landet over. Temaet for festivalen 2012 var Alt det vi ikke ved, og for 2013 er det Energi til livet. Læs mere på SPIREN EN PLANTEKLUB PÅ AMAGER AF STINE HOFFMEYER Planteklubben på Amager har nu eksisteret i godt et år, siden december 2011 hvor tre tidligere kollegaer mødtes til et julearrangement i Bibliotekshuset og fandt ud af, at de havde en stor og fælles interesse i planter. Dermed opstod Spiren til en planteklub på Amager. Bibliotekshuset er et ønskebibliotek, hvor man kan ønske sig alt fra bøger og arrangementer til klubber m.m., så det var meget oplagt, at ønsket om en planteklub i Bibliotekshuset blev imødekommet. Vi besluttede, at Planteklubben skulle beskæftige sig med alt fra vindueskarmens, køkkenhavens og naturens, til staudebedets planter. Dermed kunne de, der ikke har egen have, men elsker planter og grønne byrum, også være med. Vi holdt et stiftende møde i februar 2012 med rigtig mange fremmødte. Her kom der en masse gode forslag til udflugter og arrangementer - f.eks. spiselige planter på Fælleden, havevandringer til de urbane haver på Prags Boulevard og Nyttehaverne på Amager strand, bytte-plantemarked, samt arrangementer med Fødevarefællesskabet om deres have. Den 5. december skal det handle om window farming ; et arrangement med arkitekten Jacob Lange. Det foregår i Bibliotekshuset på Rodosvej kl MEDLEMMER AF PLANTEKLUBBEN Planteklubben holder 4-5 møder om året, hvor vi udveksler frø og planter samt giver hinanden ideer til spændende arrangementer og udflugter om planter. Vi er pt. ca. 30 medlemmer. Planteklubben har samarbejdet med Miljøpunkt Amager og har fået økonomisk støtte fra Amager Øst Lokaludvalg. Vi annoncerer udflugter og arrangementer i Amager Bladet samt på Bibliotekshusets hjemmeside. Kunne du også tænke dig at være med, eller ønsker du at vide mere om Planteklubben på Amager, så ring eller mail til Pernille i Bibliotekshuset. Tlf.: pescha@kff.kk.dk

15 December ØENS MURERFIRMA VIN- DER CSR PEOPLE PRIZE Entreprenørvirksomheden Øens Murerfirma A/S, hædres nu for sit store sociale ansvar. Virksomheden har vundet CSR People Prize ved CSR Awards i Sønderborg. AF OLE PEDERSEN Øens Murerfirma A/S, som er beliggende i amager Øst bydel, har netop vundet CSR People Prize Det skete 14. november til det stort anlagte show CSR Awards på Alsion i Sønderborg, hvor en stribe andre priser også blev uddelt. Det er Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA), der står bag CSR People Prize, der i år blev uddelt for 13. gang. CSR People Prize går til henholdsvis en mindre virksomhed med under 100 ansatte og en større virksomhed med over 100 ansatte, der gennem konkrete initiativer viser, at de tager et særligt socialt ansvar. Øens Murerfirma A/S, som tæller 158 ansatte, vandt således de store virksomheders kategori i skarp konkurrence med Dansk Supermarked og pensions- og sikringsselskabet ATP, der også var nomineret til prisen. TAGER HÅND OM UNGE Dommerkomiteen roste Øens Murerfirma A/S for sit store og vedholdende arbejde FAKTA OM ØENS MURERFIRMA A/S: Entreprenør- og murervirksomhed på Amager med 158 ansatte. Fire ansatte har en senioraftale, to er ansat i fleksjob, fem er i virksomhedspraktik, og der er 17 lærlinge. Har haft 50 personer i praktik de sidste to år, og 10 er blevet fastansat. Har uddannet fire murermestre til mentorer til at støtte unge med problemer i virksomheden. Laver desuden socialt arbejde med støtte til fx kræftramte børn og lokale sportsklubber. med at hjælpe unge med en problemfyldt baggrund ind på arbejdsmarkedet og for en særligt aktiv tilgang til arbejdet med socialt ansvar. Det sker bl.a. gennem partnerskabsaftaler med flere kommuner og samarbejde med lokale projekter. Derudover er fire murermestre i virksomheden uddannet som mentorer, så de kan give god støtte til de unge i virksomheden. Siden 2010 har mere end 50 været i praktik, og 20 procent er efterfølgende blevet fastansat. Den sociale ansvarlighed er en naturlig del af kulturen hos Øens Murerfirma A/S, og der arbejdes målrettet mod, at alle der vil, skal have en chance. Virksomheden har desuden flere muligheder for, at medarbejdere kan nedtrappe deres arbejde, hvis de fx rammes af stress eller en personlig krise. Øens Murerfirma A/S har desuden omskolet medarbejdere eller tilbudt dem individuelle aftaler, så de kan bevare deres tilknytning til arbejdspladsen. Ønsker du at vide mere kan du kontakte medindehaver af Øens Murerfirma A/S Jan Elving på tlf eller på mail je@oensmurer.dk ØRESTAD PLE- JECENTERS VENNER AF OLE FOLDBERG - BESTYRELSESFORMAND ØRS VENNER Ovennævnte forening, i daglig tale kaldet ØRS Venner blev etableret på den stiftende generalforsamling den 22. oktober. Foreningen har til formål at lave aktiviteter for beboere og pårørende på det nyåbnede Ørestad Plejecenter, Asger Jorns Alle 5, for især at give beboerne i selskab med deres pårørende yderligere glæde og indhold i hverdagen. Endvidere har foreningen til formål at lave aktiviteter hvor befolkningen primært i nærområdet kan deltage, og som har lyst til at være medlem af foreningen tillige med personer, der ønsker tilknytning til plejecenteret, og i øvrigt for at styrke relationer og netværk mellem plejecenteret og især Ørestad. MEDLEMSKAB KOSTER 150 KR. ÅRLIGT. Beboerne på det nye plejecenter kommer jo især fra det nu nedlagte Øselsgården og en del af Hørgården, så der er jo relationer til hele Amager, hvad vi også allerede mærker på interessen for foreningen. Det koster 150,- kr. i årligt kontingent at være medlem. Bestyrelsen vil søge midler relevante steder til arrangementer for medlemmerne så relationerne ifølge vedtægterne kan styrkes, til glæde for såvel beboerne som folk i nærområdet, ja hele Amager. Nu arbejder vi på at finde en form, men de første arrangementer er planlagt nemlig en veteranbus der kører med i Ama r Butikkernes juleoptog den 24. november og den 16. december holder vi et stort julebanko på plejecenteret. Endvidere er der planer om en nytårsfest i den sidste halvdel af januar, når julens festligheder er på afstand. Er der blandt Ama røstens læsere nogle som er interesserede i at blive medlem af foreningen kan det ske ved at kontakte Merete Løye ( ) på Ørestad Plejecenter eller undertegnede på ØNSKER DU AT BIDRAGE TIL AMAR ØSTEN? Synes du Amar østen er et godt blad som også skal udkomme fremover har du mulighed for at støtte bladet på flere måder: Du kan blive medlem af foreningen Amar østen, som er ansvarlig for bladet Du kan bidrage med artikler mv. Du kan bidrage økonomisk ved annoncering eller ved at blive sponsor for bladet. Er du interesseret kontakt os venligst på: hustandsomdeles i bydelen amager øst Ole Pedersen - ole@olep.dk AmA røsten røstentidligere holmbladet en BydelsplAn Bliver til af sofie andersen frem til februar 2010 udvikler amager øst lokaludvalg sammen med bydelens borgere og brugere, en Bydelsplan for amager øst. amager øst strækker sig fra refshaleøen til femøren på den østlige side af amagerbrogade og rummer både industriområder, rekreative arealer, karrébebyggelser og parcelhuse - hertil hører en lang række forskellige brugere og borgere. initiativet kommer fra Københavns Kommune og finder sted i Københavnske bydele i løbet af de næste to år. Bydelsplanen er baseret på en lokal proces hvor bydelens borgere og brugere inviteres til at udvikle projekter, man som borger gerne så var en del af bydelens fremtid. visionen for fremtidens amager øst er derfor til debat. det er målet at, der i løbet af sommer og 009 udvikles en række projekter i mellem lokaludvalget rgere. diss u d G i v e s A F h o l m B l A d s F o r e n i n G e n n r å r G A n G A p r i l 0 9 FestliG dåb i det maritime ungdomshus Det Maritime Ungdomshus nye motorbåd blev døbt en af borgmester Bo Asmus Kjeldgaard i 100 forventningsfulde borgere. g projektet

16 16 AMA RØSTEN SELVMORD BLANDT ÆL- DRE SKAL FREM I LYSET AF LISE THORSEN (S), MEDLEM AF BORGERREPRÆSENTATIONEN OG SUNDHEDS- OG OMSORGSPOLITISK ORDFØRER. Vi vil sætte fokus på de mange ældre københavnere, der har større risiko for at begå selvmord end andre aldersgrupper. Viden om, hvorfor 30 pct. af alle selvmord begås af ældre, er sparsom. Derfor skal Københavns Kommune følge op på tidligere undersøgelser/indsatser i forhold til ældres selvmord og på hvordan ældre i København håndterer det at blive ældre, så de ikke vælger selvmord som afslutning på livet. Ældres beslutning om selvmord er en debat vi skal tage, hvor ubehagelig den end måtte være. Det skal ikke være tabu at tale om døden, om at blive ældre, om det svære i at gå fra at være rask og rørig til at skulle have hjælp, eller om den ensomhed man kan føle. Derfor er det meget vigtigt at finde ud af, om det personale, der har med de ældre at gøre, er uddannet godt nok til at opfange signalerne fra selvmordstruede ældre. Og det skal gøres nu. JEG TAK- KER FOR DET FLOTTE RESUL- TAT AF ÆL- DRERÅDSVAL- GET AF MONA SILLEMANN Ældrerådsvalget 2012 er nu afsluttet og her på Amager får vi opnået syv pladser i det nye centrale ældreråd for Københavns Kommune. Om selve valget vil jeg sige, at der har der været for lidt information til borgerne 60 +, men det var der ikke råd til sagde Sundhedsborgmester Ninna Thomsen. Mange borgere var forvirrede over den lange stemmeseddel, hvor der var et billede af de 39 kandidater og hvor hver især havde 20 ord til at fortælle, om hvad man stod for. Mange vælgeres stemmer kom for sent ind fordi stemmesedlen skulle afsendes pr. post, men da det var frankeret som B. post og kan tage 4 dage at nå frem nåede ikke alle at få det afsendt i rette tid. Undertegnede blev valgets store stemmesluger i hele København med stemmer og jeg sender en stor hilsen og tak til alle 60+ ere, som har medvirket til mit flotte valgresultat. Ligeledes siger jeg tak for mine mange år som formand i Amager Øst Ældreråd, der slutter 31/ Herefter begynder en ny epoke i et nyt råd med 25 personer, men vil love, at jeg stadig vil arbejde videre for bedre velfærd og omsorg med meget mere i de næste fire år og jeg håbet at vi bliver så synlige, at vi ikke fremover forveksles med Ældresagen. Det nye ældreråd består af 25 medlemmer og 14 suppleanter. SUNDHED I AMAGER ØST AF SUSANNE MØLLER (C ) - MEDLEM AF BR - MEDLEM AF SUNDHEDS OG OMSORGSUDVALGET OG KULTUR OG FRITIDSUDVALGET I KØBENHAVN TILLYKKE TIL DET NYE ÆLDRERÅD Én stemme - Ét fælles ældreråd - Fælles indflydelse. AF LISE THORSEN (S), MEDLEM AF BORGERREPRÆSENTATIONEN. ORDFØRER I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET. Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet mellem det nye Ældreråd og os på Rådhuset i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Som politikere har vi meget brug for at få input, ideer og holdninger til, hvordan ældre københavnere får den bedst mulige og mest værdige alderdom. Alle dele af byen er repræsenteret i det nye ældreråd, og det betyder, at alle bydele bliver hørt- samtidig med at Ældrerådet taler med en fælles stemme. Det giver et stærkt mandat til rådet, og sådan skal det netop være. For eksempel ser jeg frem til at vi i Sundheds- og Omsorgsudvalget skal drøfte, om Etablering af sundhedshuse i København startede under den tidligere konservative borgmester og videreføres nu under den nuværende borgmester. Nu hvor det 4. Områdesundhedshus påbegyndes etableret på Nørrebro, giver det anledning til at skrive et par ord om tilbuddene i Amager Øst. Der er nu ved at være etableret forløbsprogrammer for vores borgere med sygdomme som KOL(kronisk obstruktiv lungelidelse), hjertesygdom og sukkersyge. Kommunens forebyggende del er samlet i forebyggelsescentrene i Sundhedshusene. Forløbspakkerne betyder, at alle borgere med ovennævnte sygdomme tilbydes rådgivning vedrørende KRAM (kost, rygning, alkohol og fysik aktivitet) samt et forløb med fysisk aktivitet. Forløbet er hjælp til selvhjælp, idet man efter de 12 uger selv skal tage hånd om sin sundhed. I forbindelse med at programmet nu skal indføres, har der været planlægningsmøder mellem Region, praktiserende læger og kommune. De sværest ramte Hjertepatienter og KOL patienter vil blive henvist til Amager Hospital, de lettere ramte fra egen læge til forebyggelsescentret i Sundhedshuset. Nogle får et delt forløb, så man begynder på hospitalet med undersøgelse, behandling og de første 6 uger på hjerte eller KOL hold for derefter at fortsætte sidste 6 uger i Sundhedshuset. Det er besluttet, at der skal være 5 områdesundhedshuse i København. Borgerne i Amager Øst hører til Sundhedshuset på Hans Bogbinders Allé, som jo som bekendt ligger lige ved Amagerbrogade. Det ligger næsten på grænsen af Øst og Vest. Et områdesundhedshus har udover forebyggelsescenter også genoptræning, sygeplejeklinik samt andre aktører i sundhedsvæsenet som praktiserende læger o.s.v. I forbindelse med at Amager Hospital til næste år fraflytter lokalerne på Hans Bogbinders Allé og sammenlægger hospitalsfunktionerne på Italiensvej gives der mulighed for evt yderligere udvidelse af kommunale tilbud på Hans Bogbinders Allé. FORSKØNNELSE AF SUNDHOLMSVEJ DET VIL VI VEL ALLE NYDE? AF LISE THORSEN Et overvældende flertal i Borgerrepræsentationen har vedtaget at give penge til en forskønnelse af Sundholmsvej. En forskønnelse man vel ikke kan være imod og dog? For de Konservative med Jakob Næsager i spidsen var imod, og syntes, at pengene hellere skulle bruges på noget andet! Kære Jakob Næsager; Sundholmvejs kvarterløft er et af de mest succesfulde, vi har i København. Der bliver løftet meget store opgaver i et kvarter, som er ret belastet, hvor Sundholm ligger lige i midten. Der findes rigtig mange borgernære initiativer i området. Initiativer, der rykker! Hvis man som jeg følger lidt med og engagerer sig i området, vil man f.eks. vide, at den nærmeste skole for nyligt har indsamlet underskrifter for at få en ny skolegård. En skolegård som også kan bruges uden for skoletiden i et kvarter, hvor der ikke sker så meget. Jeg synes faktisk, at det er småpenge vi har bevilget nu. Faktisk er pengene allerede blevet bevilget. De knap kr. er blevet tilovers fra det oprindelige lokalplanforslag for området, som allerede blev vedtaget i 2007! Der er altså ikke tale om, at vi tager pengene fra et andet område. Det er sørgeligt, at Jakob Næsager med sin modstand udviser så ringe forståelse for kvarteret og det liv, der udfoldes der. ØDSELHED - HELLERE VARIGE GODER END MIDLERTIDIGE PROJEKTER AF JAKOB NÆSAGER (MB) FOR C - GRUPPEFORMAND Når vi bruger kommunens penge skal vi gøre det med omtanke. Vi skal ikke smide om os med penge. Tidligere er der brugt en million skattekroner på en selvlysende bænk på Islands Brygge. Det er ikke i orden. Vi skal ikke ødsle med de kommunale penge. I Borgerrepræsentationen skulle vi for nylig stemme om kr. til midlertidig kulturel infrastruktur til Sundholmsvejs kvarteret. Vi konservative stemte nej. Vi kan ikke dele hundrede tusindvis af kroner ud til højre og venstre til midlertidige projekter. Når vi bruger kommunens penge, er det vigtigt, at pengene bruges klogt og til varige goder, så det kommer så mange som muligt til gode. Der kan også være gode midlertidige projekter, også i Sundholms Kvarteret. Kulturel infrastruktur var ikke et af dem. Der skal ikke opfindes nye projekter bare med det formål at bruge så mange penge som muligt. PENGENE SKAL IKKE ØDSLES VÆK TIL TANT OG FJAS. Vi har allerede sat mange penge af til kvarterløft i Sundholmsvejs kvarteret, og der er bevilget et stort millionbeløb til en storbyhave ved Sundholm. Det er gode og varige ting, som mange vil have glæde af i mange år. Det stemte vi for med glæde. Vi har et ansvar for at forvalte kommunens penge forsvarligt og samvittighedsfuldt. vi skal indføre forskellige priser for den kommunale mad til ældre. Det kræver en lovændring, for den tidligere regering sagde nej. Nu prøver vi igen, for Socialdemokraterne synes, at billigere mad vil gavne de pensionister, der har svært ved at få pengene til at række. Jeg er sikker på at Ældrerådet også har sin mening om dette. Og jeg glæder mig til at det videre samarbejde.

17 December ADRESSEBOGEN AGENDAFORENINGEN FOR SUNDBY v/ formand Lasse Rossen c/o: Miljøpunkt Amager, Jemtelandsgade 3 Tlf lasserossen@hotmail.com AMAGER KULTURPUNKT Øresundsvej København S Tlf AMAGER UNGDOMSSKOLE Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 3. sal For årige. Kom forbi eller ring: Man-tor 9-16 og fre amager@ungdomsskolen.kk.dk AMAGER ØST LOKALUDVALG Jemtelandsgade 3, 4. sal 2300 København S amageroestlokaludvalg@okf.kk.dk Udvalgssekretær: Søren Kjærgaard Snarberg ssn@okf.kk.dk Tlf AMAGERBRO KULTUR: Amagerbro Kultur er en sammenlægning følgende institutioner: Bibliotekshuset, Kvarterhuset, Prismen og Sundby Bibliotek. BIBLIOTEKSHUSET Rodosvej 4 Man, ons 13-19, Tir, tor 11-19, Fre 13-17, Lør 10-14, Søn (1/10 31/3) Tlf bibbro@kff.kk.dk KVARTERHUSET Masser af kulturarrangementer samt mulighed for at leje lokaler til møde eller fest Jemtelandsgade 3, 1. sal Man-fre 9-16 Tlf mail@kvarterhuset.dk PRISMEN Holmbladsgade 71 Man-fre 9-16 (kontor, ekspedition) Man-søn 8-23 (aktiviteter, hal) Tlf info@prismen.dk RETTELSER TIL ADRESSEBOGEN PÅ TLF SUNDBY BIBLIOTEK Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3 Man-tor 10-19, fre 13-18, lør Tlf bibsun@kff.kk.dk BIBLIOTEKSHUSET SE UNDER AMAGERBRO KULTUR BØRNEKULTURHUS AMA R Aktiviteter for børn fra 0 til 16 år. Øresundsvej 6, Tlf nild@amager-kulturpunkt.dk CAFÉ V. LUAN BREGU Kvarterhuset Jemtelandgade København S Tlf.: cafevluan@hotmail.com DET MARITIME UNGDOMSHUS Erik Hauerberg, daglig leder Amager Strandvej 15, Tlf mail@detmaritimeungdomshus.kk.dk FRIVILLIGCENTER AMAGER Amagerbrogade 12 Tlf info@frivilligcenteramager.dk Tirsdag og onsdag: Torsdag: (ellers efter aftale). FUNDAMENTET Holmbladsgade 73 Åben anonym rådgivning Tlf / info@fundamentet.dk Man, tor, fre, lør og søn Tor 18: Store Suppedag KVARTERHUSET SE UNDER AMAGERBRO KULTUR KØBENHAVNS BORGERSERVICE Amager Centeret 147, tlf Få ordnet dine ærinder med kommunen! Hverdage Selvbetjening via nettet: borgerservice@kk.dk LEKTIEHJÆLP KVARTERHUSET Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 1. Lektiehjælp man., tirs., ons. og tor :30 Trænger du til en hjælpende hånd med opgaverne, så er der god hjælp at hente: Dygtige og engagerede lektiehjælpere sidder klar til at løse opgaver sammen med dig. Oplysning tlf LOKALUDVALG (se under Amager Øst Lokaludvalg) LÆRINGSCENTER KVARTERHUSET Jemtelandsgade 3, 1. sal i Flexrummet Tirsdag 14:30-16:30 Torsdag Hjælpsomt personale klar til at hjælpe efter princippet hjælp til selvhjælp Yderligere information på tlf MILJØPUNKT AMAGER Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2. sal Normalt man-fre 9-16, altid man Tlf post@miljopunkt-amager.dk MØDESTED AMAGER COMMUNITY Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 4, sal Tlf eg@km.dk NATHANAELS KIRKE Holmbladsgade 19 Åben kirke hver fredag Tlf kibu@km.dk PROJEKTBASEN - DET SOCIALE PARTNERSKAB I HOLMBLADSGADEKVARTERET Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 1. sal Tlf Kristjana Hverdage kristjana@projektbasen.dk SAMTALEGRUPPER KBH Oliebladsgade 7 Gratis anonymt tilbud til unge der ønsker at snakke med voksne og andre unge om de tanker og følelser der fylder Tlf SERVICEBUTIKKEN AMAGER Holmbladsgade 10, 1sal Gratis anonym rådgivning til forældre på Amager Der er socialrådgivere, familiekonsulenter, sundhedsplejerske og psykologer, der tilbyder 5 samtaler Ring og bestil tid hos koordinator Bodil Randklev, tlf SUNDY BIBLIOTEK SE UNDER AMAGERBRO KULTUR SUNDBY LOKALHISTORISKE FORENING Amager Kulturpunkt Øresundsvej 6, 3. sal Formand: Jørgen Melskens Tlf Møde: 1. ons. i måneden U & U VEJLEDNINGEN Ungdommens uddannelsesvejledning, distrikt Amager, Chr. Havn og Indre By Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2.sal www. cv.kk.dk Man & ons 13-16, tor Vejleder: Gitte Windfeld Kroman tlf , gwk@cv.kk.dk UNG I JOB Tlf Kontortid: Kun torsdag ssp.amager@ungijob.dk Opsøgende vejledning årige UNGERÅDET Jan Kyrsting, Sønderbro Skole jan.kyrsting@skolekom.dk UNGERÅDGIVNINGEN AMAGER ØST v. Leder Henrik Gorm Holmbladsgade 99 Tlf Tlf. tid man.-fre VÆRESTEDET DRYS IND Englandsvej 2, Tlf Kontaktperson: Ella Ramsdal Pedersen drys.ind@mail.tele.dk Man, tir og tor 12-15, ons og fre19-22, lør 14-18, søn Tirs: Aktuelt emne diskuteres. Ons: Ture ud i naturen - ring eller kom forbi opslagstavlen. Tor: Pianist og sang VÆRKSTEDSHUSET I HANNOVERGADE 10 v/ T. Christensen Atelier, Finmekanisk værksted, modeljernbane, tekstilværksted samt Træ- og Metal grovværksted m.m. Yderligere info se: ZEBU Øresundsvej København S Tlf ÆLDRE SAGEN AMAGERBRO / SUNDBY Holmbladsgade 62 Tlf aes.amagerbro@gmail.com Kontortid: man-tors (Lukket juni, juli og december)

18 SikkerBy_indbrud_A4.indd 1 15/11/ AMA RØSTEN JULEN ER HJERTERNES - OG TYVENES FEST Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg samt Københavns Politi giver gode råd til at undgå indbrud i den søde juletid AF SØREN KJÆRSGAARD SNARBERG Julen er hjerternes fest, og de fleste af os benytter anledningen til at besøge familie og venner rundt om i landet. Men den trafik er ikke kun en gave til Læs mere på Stop indbrud! Start Snakken! tal med din nabo. kig efter hinandens hjem. tænd lys når du er ude. ring 112, hvis der er indbrud lige nu! ring 114, hvis du har tip til politiet eller vil anmelde et indbrud. bedsteforældre, tanter og onkler. Vi forærer nemlig samtidig indbrudstyvene en udstrakt arbejdsro i juledagene. STOP INDBRUD - START SNAKKEN Derfor går de to lokaludvalg på Amager og lokalpolitiet i år ud med kampagnen Stop indbrud! Start snakken!, som giver gode råd til, hvordan man kan undgå at blive en af de uheldige, der kommer hjem til et tømt hus, når feriedagene er ovre. Kampagnen opfordrer til, at naboer hjælper med at holde øje med hinandens boliger, når nogen er bortrejst. Den form for nabohjælp har i udlandet vist sig at kunne nedbringe indbrud, hærværk og anden kriminalitet med op til 26 %. NABOHJÆLP GIVER SAMMEN- HOLD Formanden for Amager Øst Lokaludvalg udtaler: Man kan f.eks. aftale at tømme hinandens postkasser, når man er bortrejst. Så ser hjemmet beboet ud og virker mindre tiltrækkende på indbrudstyvene. Desuden har nabohjælp den sidegevinst, at beboerne bliver mere trygge, får et bedre sammenhold i nærområdet og større respekt for og tålmodighed med hinanden. Det, synes jeg, absolut er værd at tage med. I Københavns Politi er man også begejstret for metoden: Nabohjælp er meget vigtig i alles bestræbelser for at undgå indbrud. Det er en stor hjælp for os, når årvågne borgere henvender sig til os med oplysninger om mistænkelig adfærd i deres nærområde. Derfor vil vi meget gerne opfordre til, at man er opmærksom på unormale forhold ude i sit nabolag, og ikke tøver med at ringe 114, hvis man ser noget mistænkeligt eller har tip til politiet. ENDELIG RYKKER KLØVERMARKEN AF SOFIE K. LED, MEDLEM AF KØBENHAVNS BORGERREPRÆSENTATION (S). Det er en fornøjelse at løbe over Kløvermarken på mine løbeture for tiden. Jeg har altid synes, at Kløvermarken har haft et kæmpe uudnyttet sportsligt og rekreativt potentiale, som kan udvikles til langt mere end fodboldbaner, som blot ligger øde og trist hen størstedelen af tiden, når der ikke er spillere på banen. Tegnestuen Vandkunsten udarbejde for nogle år tilbage en flot plan for hele området om Kløvermarken, der integrerede Christianshavn og Sundby på smukkeste vis. Den indebar en blanding af grønne arealer, samme antal boldbaner, boliger og erhverv med en flot direkte udkigsakse ind til byen hele vejen ude fra Prøvestenen. Denne plan faldt desværre til jorden pga. de daværende stridigheder på Rådhuset. Herudover har der manglet stier og belysning i mange år, så man let kan krydse stedet som fodgænger, løber eller cyklist. Behovet for at komme til og fra Indre By til Sundby er i de seneste år blevet manifesteret på ganske tydelig vis. Græsset på det korteste stykke er slidt helt og aldeles væk til gene for spillerne. Med de tusindvis af kommende indbyggere ved Amager Strand bliver behovet for let passage blot endnu større. Det bliver der rådet bod på nu. Christianshavnerruten er endelig ved at blive anlagt, så gravmaskinerne er flittigt i gang med at fjerne skummelt buskads med en masse affald rundt om boldbanerne for at skabe supercykelstier med belysning, der kan bringe dig hurtigt fra Sundby til Indre By, når cykelstien på Christiania er anlagt. Herudover er der i budgettet for næste år sat penge af til et tilhørende aktivitetsområde. Jeg glæder mig til, at det hele står færdigt og jeg håber, at de nye tiltag vil skabe mere liv på Kløvermarken døgnet rundt. HENT MAD UDE I BYEN ELLER SPIS PÅ RE- STAURANT MED KOMMUNALT TILSKUD AF LISE THORSEN ( MB) FOR SOCIALDEMOKRATERNE. NYT NAVN TIL ØRESTAD-HUS AF LISE THORSEN Det lyder måske for godt til at være sandt! Men for de ældre medborgere, der får leveret mad til døren eller spiser på et af kommunens spisesteder ja, så er det nu et faktum, at madklippekortet er kommet for at blive. I hvert fald de næste par år og også længere, hvis det står til Socialdemokraterne. Selv om man er glad for den mad kommunen kan levere når man nu ikke selv er i stand til at lave mad så er jeg sikker på, at det kan være rart også en gang imellem selv at kunne bestemme menuen. Og tilmed bestille menuen på en dejlig restaurant, spise maden der i hyggelige omgivelser eller tage den med hjem. Samtidig med at kommunen stadig giver tilskud til betalingen. Socialdemokraterne fik i foråret gennemført en forsøgsordning med et såkaldt madklippekort for Amagers 53 ældre, der benyttede sig af kommunens tilbud med færdiglavet mad. Forsøget har vist, at der er interesse for valgfrihed også blandt den ældre målgruppe. Selvfølgelig I Ørestad har alle huse et navn. Undtagen bygningen på Edvard Thomsens Vej 9A og 9B, som er ejet af det almene boligselskab AAB. Derfor udskriver beboerne nu en konkurrence for at finde det bedste forslag til et rigtigt navn. Alle kan deltage ikke bare beboerne selv - men også naboer eller andre, der har en mening om, hvad der kunne passe til huset på Edvard Thomsens Vej. I dommerkomiteen sidder repræsentanter for grundejerforeningen, for husets beboere, og for Amager Vest lokaludvalg sammen med redaktøren for Ørestads avis og Niels Fennet, direktør for naboen Cabinn. Det er Niels Fennet, der har doneret præmien, som er en overnatning for to på Cabinn Metros øverste etage med udsigt over Fælleden, Ørestad og resten af København. Sidste frist for at indlevere forslag er den 1. december, og AAB har lovet at navngive huset helt officelt, når vinderforslaget er fundet. AMAGER ØST LOKALUDVALG ØNSKER ALLE EN GOD JUL OG ET GODT NYTÅR. er der det! God mad er en del af en god livskvalitet og valgfrihed også på dette område er endnu et plus. Derfor har vi nu i forbindelse med budgetaftalen for 2013 fået forlænget ordningen indtil Ikke kun for de heldige på Amager men for alle ældre medborgere i Københavns Kommune, der kommer ind under ordningen. Der vil i den forbindelse blive iværksat en kampagne til private spisesteder og ældre i målgruppen. For yderligere oplysninger kontakt Lise Thorsen på NULLERNIX JULSHOW I BIB- LIOTEKS-HUSET AF PERNILLE SCHALDEMOSE Fredag d kl slår Bibliotekshuset på Rodosvej dørene op for alle tiders sjove og underholdende juleshow med duoen Nullernix. Og det går ikke stille af sig, når Nuller- (jule)manden (eller damen?) slår sig løs. Finurlige og frække anekdoter flyder frit fra den grå lever. Det handler om støv og andet småkravl - og om at se verden nedefra. Børnene inddrages til fagter, sang, dans osv. Stilen er jazz - i traditionel og swingende forstand, -med afstikkere til pop, country, salsa, hip hop og blues NULLERNIX BAND består af Cathrine Legardh, syngende nuller og Anders Mortensen på klaver. Kom op og få én på opleveren men husk tilmelding fra 1 uge før på tlf.:

19 December BLIV VINDUESBONDE I EGET HJEM Kom til foredrag hos Planteklubben og lær, hvordan du kan bygge en vinduesfarm i din vindueskarm og få friske grøntsager året rundt. LISE NYGAARD CHRISTENSEN, MILJØPUNKT AMAGER At gro sine egne grøntsager i byen er populært, men det kan være svært at finde pladsen til det. Det er ikke alle der har adgang til en have eller altan, hvor de bor. Ventelisterne til kolonihaver og fælleshaver i København, kan være alenlange. Men hvorfor egentligt bevæge sig ud for at dyrke grønt? Du kan med fordel dyrke en lang række grøntsager og krydderurter hjemme i din egen vindueskarm. Planteklubben inviterer til foredrag om det verdensomspændende havefænomen window farming. Arkitekt Jacob Lange dyrker alt fra basilikum, koriander, ærter, tomater og chili i egne vinduer. Den 5. december kan du gratis komme og høre mere om, hvordan en vinduesfarm virker og hvordan du kan bygge din egen. Det sker i Bibliotekshuset på Rodosvej 4, kl En vinduesfarm er et vertikalt havesystem, hvor planterne hænger i potter over hinanden. Et nemt system leder vandet mellem potterne, hvor planterne ikke står i jord, men i lecanødder. Jacob Lange, bygger ikke kun vinduesfarme, men har tidligere sat sit præg på Amager, som hovedarkitekten bag de 80 grønne lejligheder i VM Bjerget i Ørestad. Han har fundet inspirationen til sin vinduesfarm på det online brugerfællesskab hvor du kan finde modelplaner af systemet. ER TOMATDYRKNING KUN FOR ØKOFLIPPERE, KLIDMOSTRE OG BEDSTEFORÆLDRE? At gro sine egne grøntsager kan synes basalt for nogle, men det er faktisk en kunnen som i en årrække har været stærkt forsømt. Havebogsforfatter og haveaktivist Signe Wenneberg underholdt den 6. november med sine grønne erfaringer til et fælles arrangement mellem Miljøpunkt Amager og Sundby Bibliotek. Omdrejningspunktet var perspektiverne i at dyrke i byen. Da Wenneberg startede sin egen have omkring år 2000, blev hun mødt med uforståenhed grænsende til foragt. Hvorfor i alverden var hun optaget af noget så bondsk som at holde have og dyrke grøntsager? I dagen er tonen en helt anden og alene på Amager findes i dag mindst syv offentligt tilgængelige fælleshaver hvor brugere i alle aldre deltager i dyrkningen af egne og fælles grønsager. BLIV EN DEL AF DEN GRØNNE LØSNING For Wenneberg er det ikke kun en udvikling der er opstået fordi hjemmedyrkede tomater smager godt. Det er en reaktion på seks store kriser i vores samtid. Vi oplever en urbanisering i hastig vækst, 86 procent af den danske befolkning bor i byerne. Samtidig bliver vi flere og flere i verden, som skal mættes, hvilket kræver en gennemgribende forandring af vores dyrkningsmetoder. Vi står overfor en ressource, energi og klimakrise, som gør at vi skal spare på transporten, så vi ikke udleder en masse CO2 ved at fragte vores mad langvejs fra. Finanskrisen gør det dyrt at købe grønt, mens den stigende tendens til fedme gør det nødvendigt at være mere opmærksomme på den kost vi indtager. Og samtidig er der et stigende antal mennesker som har det dårligt psykisk. Alt dette kan dyrkning i byen være en del af løsningen på. Hvis vi dyrker mere mad i byen, bliver der mere til dem som bor her. Vi sparer på transporten. At dyrke derhjemme sparer på finanserne og gør det lettere at spise sundt, og samtidig har det en terapeutisk effekt at arbejde med ting der gror og komme udendørs. At dyrke sin mad i byen berører således nogle store emner, men kan gøres på en simpel måde. Lær at lave en vinduesfarm, dyrk dine krydderurter inden døre, sæt tomatplanter på toppen af cykelskuret, lav en kompost, køb dine grøntsager lokalt eller lej et hold høns og se om det er noget for dig. Hvert et grønt tiltag har positive konsekvenser langt udover de umiddelbart synlige. SIKRE SKOLEVEJE PÅ AMAGER AF LISE THORSEN MEDLEM AF TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR S Mange forældre opfatter skolevejene i Københavns Kommune som utrygge. Det er en barriere for at få flere børn til at færdes til fods og cykle i skole. Nu skal skolevejene gøres mere sikre og arbejdet skal være færdigt inden årsskiftet! Christianshavns Døtreskole, Landsbyskolen, Amager Internationale Skole, Rudolf Steiner Skolen og Sankt Annæ Skole alle 5 skoler har oplevet store problemer med privatbilister og bussers kørsel i og omkring skolen. I Teknik- og Miljøudvalget har vi nu frigivet mere end 1 mio.kr. til anlæg af ramper, pullerter, bump, kys-og-kør områder, ny skiltning, bemaling af vejen og andet, der skal forbedre forholdene for de bløde trafikanter omkring skolerne. Dette kan vi vel at mærke gøre uden at nedlægge parkeringspladser omkring skolerne! Udover selve anlæggene omkring de trafikale forhold vil der blive gennemført færdsels- og adfærdsundervisning på de enkelte skoler. Projekterne er et led i den Skolepakke, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i Her afsatte vi i alt 50 mio.kr til sikring af skolevejene i byen. For yderligere oplysninger kontakt Lise Thorsen medlem af Teknik- og Miljøudvalget for S på FEJLMEDICINERING GIVER DÅRLIG LIVSKVALITET AF BIRTHE SKAARUP, DF - SUNDHED OG OMSORGSORDFØRER Som medlem af sundhed og omsorgsudvalget har jeg gang på gang påpeget, at vi skal have endnu bedre styr på medicingivningen til vore ældre medborgere. Vi ved, at fejlmedicinering giver slemme bivirkninger og dårlig livskvalitet, og kan i værste fald koste liv, derfor skal der sættes ind ikke alene hos plejehjemsbeboere, men også hos de borgere i eget hjem, der er afhængige af, at hjemmeplejen kommer og giver dem medicin. Hvordan griber vi så problemet an. Jeg mener, at det er nødvendigt med en meget bedre uddannelse af plejehjempersonalet samt et samarbejde med farmaceuter, fordi de har den rette uddannelse i at opdage symptomer på fejlmedicinering. Medicinsikkerheden skal fremover skærpes endnu mere, kun derved opnår vi for det første det vigtigste, at få bedre sundhed og livskvalitet hos de ældre, som er afhængige af at få medicin af personale, men også samfundsbesparelser fordi den medicin skæres fra, som ikke er nødvendig, og det giver færre hospitalsindlæggelser. Resultatet af en undersøgelse som blev foretaget på Amager fra taler sit klare sprog, her gennemgik lokale apoteker 190 plejehjemsbeboeres medicin, hvor de praktiserende læger efterfølgende accepterede 48 procent af farmaceuternes ændringer i beboernes medicin. Det viser helt klart, at der er gode grunde til at tage problemerne med forkert medicingivning yderst alvorligt, det er bare om at komme i gang med en målrette indsats.

20 20 AMA RØSTEN MED LOKALUDVALGET PÅ INSPIRATIONSTUR Man behøver ikke at tage så langt forat blive inspireret. Lokaludvalget tog til Brønshøj/ Husum og de ca.35 deltagende havde en skøn dag i selskab med hinanden og lokale ildsjæle. AF OLE PEDERSEN Ud af fjerene, lidt morgenmad i skrutten og så ellers skynde sig over til mødestedet på Jemtelands plads, hvor den lejede bus stod klar til at transportere de 27 deltagere i inspirationsturen til det eksotiske Brønshøj/Husum. Det var en blandet gruppe af lokaludvalgsmedlemmer, suppleanter og almindelige borgere fra Amager Øst, der havde besluttet at bruge deres lørdag på at blive klogere og tilbringe dagen i hinandens selskab. TINGBJERG HVAD TÆNKER DU PÅ? Første stop var Tingbjerg. Uha da da, det frygtelige Tingbjerg, hvor alskens vold og ballade er dagsordenen for de stakkels beboere. Det var hvad de troede, fordi det er jo det pressen fortæller os. Men virkeligheden viste sig at være helt anderledes. Tingbjerg bebyggelsen virkede som et stort, dejligt grønt område med fine huse 2. sals højde, og efter sigende gode lejligheder. Kirsten Møller fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg gav os et levende og engageret indblik i alle de aktiviteter der foregår for beboerne i Tingbjerg, og fortalte om de mange aktive beboere, der udfører et stort arbejde for at skabe gode forhold i Tingbjerg. Dejligt at få nedbrudt sine fordomme. VOLDANLÆGGET I HUSUM. Apropos vold var næste stop Vestvolden, som er et gammelt militært forsvarsværk der løber fra Utterslev mose til Avedøre, en næsten 15 km. lang strækning. Da volden blev anlagt for 120 år siden, udgjorde den et af de mest omfangsrige ingeniørprojekter. Al jord blev flyttet med håndkraft, med skovl, trillebør og tipvogne. Vestvolden er i dag et et stort rekreativt område, med en lang række naturoplevelser. For eksempel kan du cykle eller løbe hele vejen langs volden fra Utterslev Mose til Avedøre, du kan finde cykeludfordringsbaner langs volden, gå på skattejagt eller spille mobilspillet Forsvundet i tiden. FREDERIKSUNDSVEJENS MANGE STORE UDFORDRINGER Derefter spadserede vi en lille tur ad Frederikssundsvejen, mens Freddy Asger Ingvorsen fra Brønshøj/Husum lokaludvalg fortalte om de store udfordringer, der er med Frederikssundsvej Frederikssundsvej er en stærkt trafikeret vej der går igennem Københavns Nordvestkvarter, Brønshøj og Husum. Vejen er kendetegnet ved mange etniske butikker og en del bodegaer. På hverdage kører der busser ad Frederikssundsvej, hvoraf nordeuropas største buslinie 5A og 350S udgør størstedelen. Freddy fortalte om lokaludvalget planer om trafikale reguleringer og om tankerne for den kollektive trafik på Frederiksundsvejen. Det var bl.a et stort ønske for lokaludvalget ft på en Metroforbindelse til bydelen. ENERGICENTER VOLDPARKEN EN SOCIALØKONOMISK FOR- ENING Indtrykket fra den stærkt trafikerede Frederikssundsvej havde dårligt nok sat sig, før bussen rullede ind på Energicenter Voldparken. Der stod Kasper Thorlak fra lokaludvalget klar til at vise os rundt og fortælle om projektet. Heldigvis var der dækket op til kaffe med småkager, for turen ad den forblæste Frederikssundsvej, havde virket stærkt afkølende. Energicenter Voldparken ligger på den gamle Voldparkens skole hvor den råder over halvdelen af lokalerne. Formålet med Energicenter Voldparken er er at udbyde lokaler til kommunale og private foreninger og organisationer. EnergiCenter Voldparken består af brugerne, af medlemsforeninger og 3 organisationer, der varetager henholdsvis udviklingen af EnergiCenter Voldparkens, aktivitetsudbuddet på EnergiCenter Voldparken og den Socialøkonomiske Virksomhed EnergiCenter Voldparken. Aktiviteterne dækker både sundhed, idræt, natur og kultur. IMPONERENDE FRILUFTSTEATER. Hele turen sluttede på Bellahøj restaurant, som i virkeligheden er den gamle Bellahøj Kro, der fik sin første kongelige bevilling af Frederik d. 4. i Men inden vi kunne sætte os i de behagelige stole i det smukke lokale, beså vi det imponerende friluftsteater. Formand for lokaludvalget Christian Hesselberg viste vej og fortalte os om det imponerende teater. Friluftsteatret blev oprindeligt bygget i 1938 og der var hele pladser. Men dette teater blev revet ned og i 1954 erstattet med et nyt, tegnet af havearkitekten C Th. Sørensen. Teatret ligger som en idyl midt i Storbyen i den gamle Bellahøj Park med en stor vifteformet tilskuerplads, der svagt skråner op ad Bellahøjen og med Scenen kranset af Træer og Buske. Teatret bliver i dag ikke brugt meget, og det er også dårligt vedligeholdt. Efter det gode måltid satte deltagerne sig mætte og tilfredse i bussen og vendte snuden mod Amager. Der var udelt tilfredshed med hele arrangementet, og der er al mulig grund til at tro, at der til næste år vil være endnu flere deltagere til den traditionelle efterårs inspirationstur. En tak til vore værter i Brønshøj/Husum for de gode oplevelser. Og som vi sagde til afsked. Vores byport står åben, hvis i skulle få lyst til at aflægge det skønne Amager Øst et besøg.